Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Mie Hester Dibbern - et kvalitativt interview-studie januar 2010 

Kate H. Gallagher Hansen 

Janne Holm 

Indholdsfortegnelse 

Etisk fokus på fysioterapi til intensivpatienter 

- et kvalitativt interviewstudie 

1 Indledning ..................................................................................................................................................... 3 

2 Problembaggrund ......................................................................................................................................... 4 

2.1 Projekt ’Tidlig og intensiv tværfaglig intervention – Intensivafdeling X’ .............................................. 4 

2.1.1 Intensivafdeling X ............................................................................................................................. 4 

2.1.2 Projektets baggrund ......................................................................................................................... 4 

2.1.3 Projektpatienterne ............................................................................................................................ 4 

2.1.4 Projektets intervention ...................................................................................................................... 5 

2.1.5 Projektets konklusion ........................................................................................................................ 5 

2.2 Vores oplevelser på Intensivafdeling X ................................................................................................... 6 

2.3 Litteratur på området ............................................................................................................................... 6 

2.4 Etik og fysioterapi ................................................................................................................................... 7 

2.5 Forforståelse ............................................................................................................................................ 8 

2.6 Teoretisk indgangsvinkel ......................................................................................................................... 9 

3 Formål ......................................................................................................................................................... 10 

4 Problemformulering ................................................................................................................................... 10 

4.1 Problemstillinger ................................................................................................................................... 10 

5 Nøglebegreber ............................................................................................................................................. 11 

6 Teoretisk rum .............................................................................................................................................. 12 

6.1 Oplevelsen af sammenhæng .................................................................................................................. 12 

6.1.1 Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed ......................................................................... 12 

6.2 Autonomi og paternalisme..................................................................................................................... 13 

7 Vores etiske overvejelser ............................................................................................................................ 14 

8 Metode ......................................................................................................................................................... 15 

8.1 Litteratursøgning ................................................................................................................................... 15 

8.2 Videnskabsteoretisk tilgang ................................................................................................................... 16 

8.3 Dataindsamling ...................................................................................................................................... 17 

8.3.1 Inklusionskriterier .......................................................................................................................... 17 

8.3.2 De valgte informanter ..................................................................................................................... 18 

8.3.3 Interviewform ................................................................................................................................. 19 

8.3.4 Pilotinterview ................................................................................................................................. 19 

8.3.5 Interviewsituation ........................................................................................................................... 20 

8.4 Databearbejdning ................................................................................................................................... 20 

8.4.1 Resumé ............................................................................................................................................ 20 

8.4.2 Transskription ................................................................................................................................. 20 

8.4.3 Analyse af data ............................................................................................................................... 21 

9 Analyse......................................................................................................................................................... 25 

9.1 Problemstilling 1 ................................................................................................................................... 25 

| Indholdsfortegnelse 1



Janne Holm 



9.1.1 Begribelighed ................................................................................................................................. 25 

9.1.2 Håndterbarhed ............................................................................................................................... 26 

9.1.3 Meningsfuldhed .............................................................................................................................. 27 

9.2 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 29 





10 Diskussion .................................................................................................................................................. 36 

10.1 Metodediskussion ................................................................................................................................ 36 

10.1.1 Valg af metode .............................................................................................................................. 36 

10.1.2 Litteratursøgning .......................................................................................................................... 37 

10.1.3 Videnskabsteoretisk tilgang .......................................................................................................... 37 

10.1.4 Dataindsamling ............................................................................................................................ 37 

10.1.5 Databearbejdning ......................................................................................................................... 39 

10.2 Analyse og resultat .............................................................................................................................. 39 

10.3 Intern validitet ..................................................................................................................................... 40 

10.4 Generaliserbarhed ................................................................................................................................ 41 

10.4 Reliabilitet ........................................................................................................................................... 42 

10.5 Etik ...................................................................................................................................................... 42 

11 Konklusion ................................................................................................................................................ 43 

12 Perspektivering ......................................................................................................................................... 44 

13 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 46 

Bilag ................................................................................................................................................................ 49 

Bilag 1 - Eksempel på notering af behandlingsseance ................................................................................ 49 

Bilag 2 - Danske fysioterapeuters etiske retningslinjer ............................................................................... 49 

Bilag 3 - BA-projekttilladelse...................................................................................................................... 51 

Bilag 4 - Samtykkeerklæring ....................................................................................................................... 52 

Bilag 5 - Informantoplysninger ................................................................................................................... 53 

Bilag 6 - Interviewguide .............................................................................................................................. 54 

Bilag 7 - Transskriptionsnøgle .................................................................................................................... 55 

Bilag 8 – Matrice ......................................................................................................................................... 55 

| Indholdsfortegnelse 2



Janne Holm 

1 Indledning 



I vores opgave har vi valgt at tage de etiske briller på og kigge på fysioterapeutisk behandling til 

intensivpatienter. Vi tager udgangspunkt i et projekt på et større dansk sygehus; ’Tidlig og intensiv 

tværfaglig intervention’ – Intensivafdeling X (Afd. X). Projektet afprøver daglig intensiv 

fysioterapeutisk behandling som en del af behandlingen til intensivpatienter. Outcomemål er det 

samlede antal dage, patienterne er tilsluttet respirator og hvorvidt den fysioterapeutiske behandling 

kan medvirke til at nedsætte antal indlæggelsesdage og dermed den forventede dødelighed (1). M 

En amerikansk artikel fra august 2009 beskriver, at kun 11 % af intensivpatienters indlæggelsesdage 

indeholder aktiviteter udover sengeleje og kun 10 % af intensivafdelingerne har fast tilknyttede 

fysioterapeuter (2) En projektrapport fra maj 2009 om fysioterapi til danske intensivpatienter 

fastslår, at 95 % af danske hospitaler tilbyder muskuloskeletal intervention, men at behandlingen 

hyppigst består af passive øvelser og udspænding (3; 11). I modsætning hertil består behandlingen i 

’Projekt tidlig og intensiv tværfaglig intervention’ af decideret fysisk træning, hvorfor vi synes 

tiltaget er spændende. K 

Intensivpatienter lider af alvorlig patologi, der kan medføre meget nedsat funktionsniveau. Hertil 

kommer, at de ofte er tilsluttet respirator, hvilket gør, at de ikke kan tale. At være indlagt på en 

intensivafdeling kan i sig selv være en belastende oplevelse præget af angst og usikkerhed og den 

manglende verbale kommunikation gør patienterne yderligere sårbare (4). 

I behandlingstiltag bør både menneskers fysiske, psykiske og sociale dimension tilgodeses. Det 

gøres ved at tage udgangspunkt i patienterne og deres livsverden 1 (5; 33). Dette betegnes også som 

klientcentreret praksis, hvilket der har været stor fokus på i vores uddannelse. Men hvordan sikres 

udgangspunktet i patienterne, hvis vi ikke kan tale med dem? Hvordan undgår vi i vores 

fysioterapeutiske behandling at overskride patienternes grænser, når de ikke kan give udtryk for, 

hvad de vil og ikke vil? I lyset af disse kommunikative begrænsninger synes vi, det er relevant at 

sætte fokus på de etiske problemstillinger, der kan opstå i fysioterapeutisk behandling til netop 

denne patientgruppe. 

Med denne opgave efterkommer vi et ønske fra projektledelsen om at supplere projektets 

kommende kvantitative resultater med en kvalitativ undersøgelse. J 

1 Livsverden er den verden, vi alle udlever og erfarer, men som er individuel for hver enkelt af os (6; 105). 

| 1 Indledning 3



Janne Holm 

2 Problembaggrund 



I problembaggrunden giver vi en introduktion til det projekt, vores opgave er med til at evaluere. Vi 

fortæller kort om vores praktik på Afd. X og præsenterer den fundne litteratur på området. 

Derudover beskriver vi, hvilke etiske områder vi inddrager samt klarlægger vores forforståelse. 

2.1 Projekt ’Tidlig og intensiv tværfaglig intervention – Intensivafdeling X’ 

I dette afsnit vil vi redegøre nærmere for Afd. X, projektets baggrund, de inkluderede patienter, den 

fysioterapeutiske intervention og projektets resultater. 

2.1.1 Intensivafdeling X 

Afd. X er en afdeling på et af landets større sygehuse. På sygehusets hjemmeside fremgår det, at 

afdelingen er etableret som en projektorganisation af Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling og 

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling. Afd. X varetager postoperativ- og intensivbehandling af 

patienter, som har gennemgået kirurgiske indgreb på hjerte, lunger, spiserør eller større blodkar. J 

2.1.2 Projektets baggrund 

Der er videnskabelig evidens for, at immobilisering, uafhængigt af patientens kliniske tilstand, har 

alvorlige fysiologiske og funktionelle konsekvenser for blandt andet muskelstyrke, knoglevæv og 

kredsløb. Disse kan være med til at forlænge rehabiliteringsperioden og dermed den tid, det tager 

for patienten at vende tilbage til sit tidligere funktionsniveau (2; 278). 

Projektets formål er, at undersøge om tidlig og intensiv fysioterapeutisk behandling kan reducere 

intensivpatienters risici for komplikationer som følge af immobilisering samt styrke deres 

respiratoriske og fysiske ressourcer. Dette vil understøtte patienternes samlede funktionsevne, 

hvilket forventes medvirkende til tidlig udtrapning af respirator. Patienterne i interventionsgruppen 

sammenlignes med en retrospektiv kontrolgruppe fra året før projektet startede. Projektet er ikke 

godkendt af etisk komite, da behandlingen vurderedes som en sikker procedure. Etisk komite 

betragter desuden projektet som et kvalitetssikringsprojekt og patienterne skulle derfor ikke give 

samtykke til at medvirke (1). K 

2.1.3 Projektpatienterne 

Projektet forløb fra september 2008 til september 2009 og i denne periode blev 78 patienter 

inkluderet fordelt på 50 mænd og 28 kvinder. Inklusionskriterierne omfattede patienter, der 

vurderedes til et forløb på mere end to dage. Ifølge den projektansvarlige overlæge blev patienterne 

ekskluderet på baggrund af en klinisk vurdering. De officielle eksklusionskriterier var 

kardiovaskulære, neurologiske 2 eller respiratorisk ustabile patienter, patienter der ikke behersker 

2 Her menes udelukkende øget intrakranielt tryk. 

| 2 Problembaggrund 4



Janne Holm 



dansk eller som er selvhjulpne, patienter der overflyttes til stamafdelingen indenfor to døgn samt 

mentalt handicappede og patienter med Alzheimers sygdom (1). M 

2.1.4 Projektets intervention 

Under projektforløbet har seks fysioterapeuter arbejdet på skift fra kl. 8 til kl. 20, alle ugens dage og 

hver projektpatient er blevet tilbudt behandling to gange dagligt i 30-45 minutter (7). 

Det tværfaglige samarbejde mellem fysioterapeuterne og sygeplejerskerne har været afgørende, da 

intensivpatienternes tilstand ofte ændres meget hurtigt. Intensivpatienterne er konstant overvåget og 

der har minimum været én person til stede under behandlingen udover fysioterapeuten. På den måde 

har man sørget for, at behandlingen forgik under hensyntagen til patientens tilstand (1). 

Følgende skema illustrerer, hvad behandlingen bestod af og hvordan den blev udført: 

Selve behandlingen bestod af seks 

items: 

1) Liggende 

2) Vippeleje 

3) Sidde på sengekant 

4) Stående 

5) Mobilisering til stol 

6) Cykeltræning 

(RECK MOTOmed ® viva2) 

Udførelsen af items fik ligeledes 

nummeret: 

1. Lejring 

2. Ledet aktive øvelser 

3. Selvspændingsøvelser 

4. Aktive øvelser 

Behov for hjælp: 

A) Selvstændig 

B) Ved hjælp af en person 

C) Ved hjælp af to personer 

D) Ved hjælp af packs 

Figur 1; Projektintervention. (8) 

I hver patients projektjournal blev ovenstående registreret i talkoder. Desuden noteredes varigheden 

af behandlingen i minutter, patientens selvoplevede anstrengelse i form af Borg Skalaen samt 

eventuelle utilsigtede hændelser 3 . Herudover kunne fysioterapeuterne skrive, hvordan 

behandlingsseancen var forløbet og hvad deres indtryk af patienten var undervejs. Eksempel ses i 

bilag 1. 

Behandlingen skulle være så patientaktiverende som muligt og tilstræbe progrediering fra gang til 

gang i form af mobiliseringsgrad/item og varighed (1). J 

2.1.5 Projektets konklusion 

Samtlige involverede fysioterapeuter vurderede, at projektpatienterne har haft gavn af den øgede 

fysioterapeutiske indsats. Det samme gjorde 77 % af sygeplejerskerne, mens de resterende 23 % var 

i tvivl. Da interventionen har levet op til de evidensbaserede anbefalinger, vurderes det, at 

patienterne sandsynligvis er blevet tidligere udtrappet af respirator og at deres funktionsniveau ved 

udskrivelsen har været højere end kontrolgruppens. Størstedelen af plejepersonalet og samtlige 

3 Utilsigtede hændelser forstås her som eksempelvis blodtryksfald, besvimelse, fald på gulv, kateter/tubeudrivning (1). 




Janne Holm 



projektfysioterapeuter ønsker, at det fysioterapeutiske tiltag bliver permanent og desuden anbefaler 

fysioterapeuterne, at tilbuddet også bør gælde på stamafdelingerne (9). 

Hvorvidt den fysioterapeutiske behandling har været medvirkende til at nedsætte antal 

indlæggelsesdage og dermed den forventede dødelighed, foreligger der endnu ikke nogen resultater 

på. K 

2.2 Vores oplevelser på Intensivafdeling X 

I vores praktik på Afd. X så vi fysioterapeutisk behandling, svarende til den patienterne i projektet 

modtog. Umiddelbart virkede det meget voldsomt, da patienterne var tilsluttet respirator og havde 

slanger fra dræn, kateter og dialyseapparater hængende omkring sig. Det blev tydeligt for os, at 

disse patienter er meget syge. Vi undrer os over, hvordan så syge patienter oplever det at blive hevet 

ud af sengen og igennem forskellig fysioterapeutisk behandling. 

Vi ved fra vores andre praktikker, hvor vigtig kontakten med patienten er for en god compliance 4 i 

behandlingsforløbet, men har samtidig også erfaret, hvor svært det kan være at forklare sig, så 

patienten forstår, hvad vi mener. Vores indtryk er, at fysioterapeuterne er gode til at forklare 

patienterne, hvad der skal ske under behandlingen, men vi spekulerede efterfølgende over, om 

patienterne også oplevede det sådan. Ikke mindst fordi fysioterapeuterne på Afd. X fortalte os, at 

det kan være meget begrænset, hvad patienterne opfatter under deres indlæggelse, da de ofte får 

stærk medicin og kan være påvirkede af smerter, stress og angst. M 

Vi oplevede, at fysioterapeuterne på Afd. X havde fundet alternative måder at kommunikere med 

patienterne på, når de var tilsluttet respiratoren og ikke kunne snakke. I vores daglige liv er det 

nærmest en selvfølge, at kunne fortælle, hvad vi tænker og føler. Vi forestiller os, at det må være 

meget svært for patienterne at gøre sig forståelige ved hjælp af kropssprog. Vi tænker, at den 

begrænsede form for kommunikation kan føre til frustrationer for både patienter og fysioterapeuter. 

Efter vores praktik søgte vi efter relevant litteratur om patienters oplevelser med fysioterapeutisk 

behandling på intensivafdelinger. J 

2.3 Litteratur på området 

I vores litteratursøgning kom der flere artikler frem med fokus på intensivpatienter og post- 

traumatisk stress syndrom, deres generelle oplevelse af at være tilkoblet respirator eller den 

tiltagende interesse omkring tidlig mobilisering. Vi har ikke fundet kvalitative studier udelukkende 

med fokus på intensivpatienters oplevelser med fysioterapeutisk behandling. Vi fandt imidlertid 

4 Af det latinske ord compliere; at behage eller efterkomme. Et udtryk for, i hvilken grad den enkelte efterlever 

behandlerens anvisninger. (10; 189) 




Janne Holm 



frem til to kvalitative studier, hvor patienternes oplevelser med fysioterapeutisk behandling indgår i 

studiet. For detaljeret søgestrategi, se Litteratursøgning. K 

’Communication Interaction in ICU – Patient and Staff Experiences and Perceptions’ er et 

pilotstudie, der igennem semistrukturerede interview med både patienter og personale undersøger 

erfaringer med kommunikationen på en intensivafdeling. Både patienter, sygeplejersker, 

fysioterapeuter og læger giver udtryk for problemer med kommunikationen på grund af, at 

patienterne er i respirator. Patienternes oplevelser er præget af frustration, frygt og følelsen af ikke 

at have kontrol. Artiklen konkluderer, at behandling til intensivpatienter skal have en vis 

ensartethed og der lægges op til, at der bør sættes hårdere ind på korrekt uddannelse af personalet 

samt en bedre adgang til kommunikationsfremmende redskaber (11). J 

’Health is Yearning’ er et interviewstudie med fokus på intensivpatienters oplevelse af at være ved 

bevidsthed under respiratorbehandling. Studiet viser, at patienterne generelt har problemer med at 

huske. De husker dog de ubehagelige oplevelser som for eksempel at være spændt fast på 

vippelejet. Studiet fremhæver, at det for intensivpatienter er vigtigt at blive informeret, da de er 

meget pacificerede på grund af alvorlig patologi, tilkobling til diverse overvågningsudstyr samt 

respirator. Følelsen af at være uden kontrol, ikke have medindflydelse og blive behandlet som et 

objekt fylder meget hos patienterne og det kan efterfølgende være meget dominerende i deres 

erindringer om indlæggelsen. 

Patienterne vurderer sig selv og deres værd ud fra plejepersonalets indstilling og opførsel. Dette 

viser sig at have stor indflydelse på patienternes situation og tro på overlevelse. Humor vurderes 

ligeledes som en vigtig faktor for rehabiliteringen (12). 

Ud fra vores oplevelser i praktikken på Afd. X og de ovenstående to artikler vælger vi at sætte 

fokus på etikken i den fysioterapeutiske behandling. M 

2.4 Etik og fysioterapi 

Efter oprettelsen af Det Etiske Råd i 1987 er der kommet større fokus på etik i Danmark. Ifølge 

litteraturen er det næsten umuligt at give en definition på, hvad etikken er, da den er filosofisk og 

dermed ikke har noget endegyldigt facit. Ordet etik oprinder fra det græske ord ethos, hvilket 

betyder sædvane eller det vanemæssige, men betydningen knytter sig til den tid, ordet bliver brugt i 

og ændrer sig derfor kontinuerligt (13;13, 16, 19). 

Etikken har udviklet sig fra filosofisk til anvendt/praktisk etik, hvilket vil sige, at etikken anvendes i 

forhold til konkrete problemstillinger (13; 19). I traditionel fysioterapeutisk behandling er det i kraft 

af vores praksiserfaring og stedets normer ofte givet, hvad vi bør gøre, når vi står overfor 

forskellige problemstillinger (13; 18). Projektet på Afd. X afprøver en ny fysioterapeutisk 




Janne Holm 



behandlingsmetode og fysioterapeuterne har derfor ikke nogen erfaring med, hvordan de bør løse de 

problemstillinger, der kan opstå i behandlingen af intensivpatienter. J 

Det vi bør gøre hører til under en af etikkens tre faglige opdelinger; den normative etik (13; 17). 

Normativ etik handler om etikkens indhold og anviser hvilke moralske normer og værdier, der bør 

følges og hvilke handlinger, der bør eller ikke bør udføres. Sædvanligvis vil den anvendte etik være 

normativ etik, hvor man arbejder med egen faglig praksis. I sundhedsvæsenet kommer den anvendte 

etik til udtryk i formuleringer af værdimæssige forskrifter, der bør følges indenfor de enkelte fag; 

etiske retningslinjer (13; 18-19). M 

Under vores fagforening Danske fysioterapeuter har et etisk udvalg formuleret de fysioterapeutiske 

etiske retningslinjer (14). Vi synes især, at tre retningslinjer omhandlende relationen mellem 

fysioterapeut og patient (bilag 2) er interessante i forhold til fysioterapi til intensivpatienter (15): 

ᴥ Patienten har krav på at deres integritet og selvbestemmelsesret respekteres 

ᴥ Patienten har krav på selvbestemmelse herunder: 

ᴥ deltagelse i beslutninger vedrørende behandling 

ᴥ valg af ophør af behandling/fravalg af behandling 

ᴥ mulighed for at få en andens professionelle vurdering 

ᴥ ret til at tilbagekalde sit samtykke 

ᴥ Fysioterapeuten har ansvar for at sikre en professionel adfærd, således at krænkelser, fx 

verbalt, seksuelt, i form af vold eller tvang ikke finder sted i mødet mellem patient og 

fysioterapeut 

De tre retningslinjer tager udgangspunkt i begrebet autonomi (uddybes i Teoretisk rum), der betyder 

selvbestemmelse (13; 31). Vores praktik på Afd. X har givet os et lille indblik i, hvor krævende og 

anderledes det er, at give fysioterapeutisk behandling til intensivpatienter, da de som oftest ikke kan 

snakke. Vi mener derfor, at det er relevant at klarlægge, om patienterne føler, at deres autonomi er 

blevet respekteret under den fysioterapeutiske behandling på Afd. X. 

Vi vil nu fortsætte med at give et indblik i vores forforståelse. K 

2.5 Forforståelse 

Med udgangspunkt i vores praktik på Afd. X samt den læste litteratur har vi en forestilling om, at 

indlæggelsen på Afd. X har haft en stor indvirkning på patienternes livsverden. Baseret på 

patienternes kritiske tilstand tror vi, at de under deres indlæggelse har haft svært ved at se meningen 

med den fysioterapeutiske behandling og måske har oplevet den som ubehagelig, unødvendig og 




Janne Holm 



grænsende til overgreb. Vi har en formodning om, at det humanistiske menneskesyn ikke fylder nok 

i den meget naturvidenskabelige behandling, som en intensivpatient gennemgår. M 

Vi forestiller os, at patienternes oplevelser vil være meget forskellige blandt andet ud fra alder, 

graden af patologi samt deres livssituation. Vi har desuden en forventning om, at de kan have svært 

ved at huske de fysioterapeutiske behandlingsseancer og tvivler derfor også på, om patienterne har 

oplevet kommunikationen og informationen fra fysioterapeuterne som tilstrækkelig. J 

I artiklen ’Communication Interaction in ICU – Patient and Staff Experiences and Perceptions’ 

fremhæves den negative indvirkning som respiratorbehandling har på patienternes aktive deltagelse 

i deres rehabilitering. Respiratoren bevirker, at de ikke kan tale, hvilket medfører, at de er sat endnu 

mere udenfor styring, end de ellers ville være (11). Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved, om 

patienterne har følt muligheden for at gøre indsigelser og påvirke behandlingen som begrænset. 

Vi fortsætter med at vælge vores teoretiske indgangsvinkel. K 

2.6 Teoretisk indgangsvinkel 

For at vi som forskere kan få indblik i, hvordan den fysioterapeutiske behandling under patienternes 

indlæggelse på Afd. X har påvirket deres livsverden, må vi prøve at forstå patienternes 

egenforståelse af deres oplevelser. Denne tilgang udspringer af fænomenologien og 

hermeneutikken, begge begreber uddybes i afsnittet Videnskabsteoretisk indgangsvinkel. 

For at få et indblik i hvordan den fysioterapeutiske behandling har påvirket patienternes livsverden, 

tager vi udgangspunkt i Antonovskys teori oplevelse af sammenhæng (OAS). Vi vil igennem teorien 

belyse, hvilke faktorer der har påvirket patienternes OAS. M 

Ud fra vores forforståelse om patienternes begrænsede muligheder for selvbestemmelse vil vi tage 

afsæt i begreberne Autonomi og Paternalisme. Dette vælger vi, da intensivpatienter befinder sig i en 

situation, som de ikke kan kontrollere og dermed må overlade styringen til sundhedspersonalet. 

Nævnte teori og begreber uddybes i Teoretisk rum. 

Vi er nu nået frem til formålet med vores opgave, hvilket fører til den problemformulering, der er 

udgangspunktet i resten af opgaven. J 




Janne Holm 

3 Formål 



Formålet med vores opgave er, igennem et retrospektivt interviewstudie, at få indblik i fire 

intensivpatienters oplevelser med den fysioterapeutiske behandling givet under projekt ’Tidlig og 

intensiv tværfaglig intervention’. Ud fra disse oplevelser vil vi forsøge at identificere etiske 

problemstillinger med henblik på at sikre etisk forsvarlig fysioterapeutisk behandling. Vores 

resultater skal formidles til personalet på Afd. X, rehabiliteringsafdelingen og indgå som en del af 

projektets evaluering. 

M K J 

4 Problemformulering 

Hvordan har den fysioterapeutiske behandling på Intensivafdeling X påvirket patienternes oplevelse 

af sammenhæng set i et livsverdensperspektiv og i hvilket omfang kan vi ud fra deres fortællinger 

identificere etiske problemstillinger, som fysioterapeuterne skal være opmærksom på i tilgangen til 

denne patientgruppe? 

4.1 Problemstillinger 

ᴥ Hvordan har den fysioterapeutiske behandling påvirket patienternes oplevelse af 

sammenhæng og hvilke faktorer har spillet ind? 

ᴥ I hvilket omfang har patienterne oplevet respekt for deres autonomi under den 

fysioterapeutiske behandling? 

ᴥ Hvilke etiske overvejelser skal fysioterapeuterne gøre sig i tilgangen til denne patientgruppe 

set ud fra informanternes fortællinger, den foreløbige analyse og de tre udvalgte etiske 

retningslinjer under Danske Fysioterapeuter? 

M K J 

| 3 Formål 10



Janne Holm 

5 Nøglebegreber 



Fysioterapeutisk behandling: Den behandling, der er givet under ’Projekt Tidlig og Intensiv 

Tværfaglig Intervention’ – Intensivafdeling X (1). 

Intensivafdeling X: En intensivafdeling på et større dansk sygehus. 

Oplevelse af sammenhæng: Oplevelse af sammenhæng er sammensat af begreberne begribelighed, 

håndterbarhed og meningsfuldhed (16; 5). 

Livsverden: Den levede verden, som er udgangspunkt for enhver menneskelig aktivitet. Den verden 

jeg oplever i førstepersonligt perspektiv, som indeholder fænomener, jeg ikke umiddelbart kan dele 

med nogen (13; 105). 

Fortællinger: Ved fortællinger forstås informanternes egen forståelse af deres oplevelser med den 

fysioterapeutiske behandling, som det fremgår af interviewene. (Stipulativ definition) 

Etiske problemstillinger: Relationelle situationer mellem fysioterapeut og patient på 

Intensivafdeling X, hvor fysioterapeuten er nødt til at sammenholde og vælge mellem alternative 

handlinger for at kunne møde patienten på den bedst mulige måde og/eller for at kunne give 

patienten den bedst mulige behandling. Med den bedst mulige behandling menes, at fysioterapeuten 

handler i overensstemmelse med sine professionelle værdier i forhold til patientens unikke situation 

og behov. (Stipulativ definition) 

Tilgang: Med tilgang menes blandt andet, hvordan fysioterapeuterne kommer ind til patienterne, 

taler til dem og i det hele taget agerer under behandlingsseancerne. (Stipulativ definition) 

Autonomi: Selvbestemmelse, patientens ret til at træffe egne beslutninger (13; 31). 

M K 

| 5 Nøglebegreber 11



Janne Holm 

6 Teoretisk rum 



I dette afsnit vil vi præsentere Antonovskys teori OAS og gennemgå begreberne autonomi og 

paternalisme. 

6.1 Oplevelsen af sammenhæng 

Antonovskys OAS tager udgangspunkt i den salutogenetiske idé om, hvorfor folk bliver/forbliver 

sunde. Han beskriver idéen ved hjælp af en flod-metafor, hvor det er sundhedsarbejderens, i vores 

tilfælde fysioterapeutens, opgave at lære patienten at svømme frem for at hjælpe ham/hende op ad 

floden (16; 85). 

I teorien indgår stressorer som noget, der kan påvirke OAS. En stressor defineres som: 

„… et krav, som en organisme eller en person ikke har nogen umiddelbart 

tilgængelige og automatisk tilpassede svar på” (16; 87). 

Ifølge Antonovsky er den menneskelige tilværelse fuld af stressorer, der både kan være af positiv og 

negativ karakter og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan de tåles og håndteres. Han 

beskriver, at der findes tre forskellige stressfaktorer; kroniske stressfaktorer, akutte daglige 

irritationsmomenter og stressende livsbegivenheder (16; 86-88. 17; 47). Den sidstnævnte 

stressfaktor anser vi som den form for stress, intensivpatienter vil opleve og som kan påvirke deres 

OAS. M 

6.1.1 Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed 

Komponenterne i OAS er (16; 88-89): 

ᴥ Begribelighed henviser til, i hvilket omfang man opfatter de stimuli, man konfronteres med 

i det indre eller ydre miljø som kognitivt forståelige, ordnede, sammenhængende og 

strukturerede og som tydelig information frem for kaotisk, uordnet, tilfældig og uforklarlig 

støj. En person med god oplevelse af begribelighed forventer, at de stimuli han/hun vil støde 

på i fremtiden, er forudsigelige. 

ᴥ Håndterbarhed knytter sig til, at de ressourcer, der står til ens rådighed, er tilstrækkelige til 

at klare hverdagens krav og udfordringer. En person med en god håndterbarhed føler sig 

ikke som et offer for omstændighederne og oplever ikke at blive uretfærdigt behandlet af 

livet. 

ᴥ Meningsfuldhed omhandler, at man finder livet værd at investere i, og at de problemer som 

livet bringer ses som udfordringer snarere end byrder. En god meningsfuldhed fremkalder 

motivation og følelsen af delagtighed. J 

| 6 Teoretisk rum 12



Janne Holm 



Personer med en svag OAS vil være demotiveret til handling i stressede situationer (17; 34-36). 

Sundhedspersonalet, herunder fysioterapeuterne, kan hjælpe patienterne med at fastholde kontrollen 

over deres eget liv og dermed være med til at øge deres oplevelse af sammenhæng. Dette kan ske 

ved at sikre, at patienterne ved, hvad der skal ske og forstår den behandling, der bliver givet 

(begribelighed), at de har en følelse af, at deres ressourcer opvejer stressorerne (håndterbarhed) og 

at de føler sig delagtiggjorte og forstår meningen med behandlingen (meningsfuldhed). K 

6.2 Autonomi og paternalisme 

For 50 år siden var det normalt med paternalistisk praksis på danske sygehuse, da 

sundhedspersonalet havde en uanfægtet autoritet overfor patienterne. I dag optræder det 

sundhedsfaglige personale, og dermed også fysioterapeuterne, i langt højere grad som rådgivere 

eller vejledere, hvis råd patienten kan følge eller lade være og dermed har patienten en langt højere 

grad af autonomi end tidligere (13; 31-32). 

Autonomi betyder selvbestemmelse og er for eksempel patientens ret til at træffe egne beslutninger 

(13; 31). Ret til selvbestemmelse indebærer (18; 10): 

ᴥ Ret til information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder 

ᴥ Ret til at fravælge behandlingen 

ᴥ At fraskrive sig information og dermed overlade fremtidige beslutninger til lægen 

Birkler skriver, at samtale og menneskeligt samvær er forudsætninger for autonome valg og at 

kommunikationen skal tilpasses personens evner, erfaringer, tilstand og situation (13; 33). Da 

kommunikationen er et problematisk område for intensivpatienter i respirator, bliver autonomiens 

forudsætninger dårligere. K 

For at autonomi kan tilgodeses, skal patienterne være i stand til at udøve selvbestemmelse. Er dette 

ikke tilfældet må sundhedspersonalet handle på patientens vegne, hvilket betegnes paternalisme (18; 

10). 

Som paternalist forvalter man beslutninger, der ikke angår en selv. Når man udfører paternalistisk 

behandling, skal det gøres med god vilje og velvillighed (13; 32, 36). 

I praksis skelnes mellem forskellige former for paternalisme (13; 35-37): 

ᴥ Genuine/patientcentreret paternalisme er, hvor sundhedsarbejderen med en bedrevidenhed 

varetager patientens autonomi, fordi patienten ikke selv er i stand til eller magter at handle 

rationelt i en given situation 

ᴥ Ønsket paternalisme er, hvor patienten indvilger i, at sundhedsarbejderen varetager 

beslutninger for ham/hende 

ᴥ Uønsket paternalisme er den mest problematiske, da der handles imod patientens vilje J 

| 6 Teoretisk rum 13



Janne Holm 



Uønsket paternalisme er den form for paternalisme, der står i direkte modstrid med autonomi og det 

er her, de store etiske konflikter ofte viser sig (13; 37). I visse tilfælde er det ifølge Birkler mest 

korrekt at handle paternalistisk. For eksempel når målet helliger midlet, hvilket vil sige, at målet har 

den største etiske værdi (13; 35). Det kunne for eksempel være på Afd. X, hvor fysioterapeuterne, i 

kraft af deres faglighed, er i stand til at sætte sig ind i konsekvenserne af immobilisering på længere 

sigt. 

I det følgende afsnit vil vi komme ind på de etiske overvejelser, vi har gjort os i arbejdet med 

opgaven. M 

7 Vores etiske overvejelser 

Inden vi gik i gang med vores opgave, sikrede vi os projektoverlægens samtykke og tilladelse til at 

indhente relevante oplysninger om vores udvalgte projektpatienter og herefter tage kontakt til dem 

med henblik på interview (bilag 3). 

Efter at vi havde fået patienternes mundtlige samtykke om at medvirke i vores opgave, sendte vi 

dem et brev, hvori vi kort beskrev opgavens formål og under hvilke omstændigheder interviewet 

skulle foregå. Vi vedlagde en samtykkeerklæring (bilag 4), der sikrer deres anonymitet, ret til at 

trække udtalelser tilbage og mulighed for at trække sig helt ud af projektet på ethvert tidspunkt. Det 

var vigtigt for os at tydeliggøre overfor patienterne, at vi på ingen måde ville udstille deres 

udtalelser men anvende dem til en eventuel forbedring af den fysioterapeutiske tilgang til 

intensivpatienter. Dette gjorde vi dem også under vores besøg. K 

Det menneskelige samspil, der er til stede under et interview, gør, at der bør tages hensyn til mulige 

etiske spørgsmål i hele arbejdsforløbet (19; 80-81). Dette har vi forsøgt at være meget 

opmærksomme på og tage hensyn til under interviewene. Blandt andet har vi gjort os overvejelser 

om, hvordan informanterne kunne blive påvirkede af interviewene og derfor også spurgt ind til, 

hvordan de havde det bagefter. Vi har haft som udgangspunkt, at interviewene ikke måtte have 

nogen alvorlige negative personlige konsekvenser for informanterne (19; 81). M 

Vi havde mange overvejelser omkring, at oplyse informanterne om, at de under deres indlæggelse 

var en del af projekt ’Tidlig og intensiv tværfaglig intervention’. Vi valgte ikke at gøre dem 

opmærksomme på det med den begrundelse, at sygehuset har valgt, at de skulle være uvidende 

omkring det. Desuden havde vi overvejelser om, at informationen kunne farve informanternes 

tanker om den fysioterapeutiske behandling de modtog, hvilket vi ikke var interesserede i. 

| 7 Vores etiske overvejelser 14



Janne Holm 



De udvalgte citater, der indgår i analysen, er omformuleret fra tale- til skriftsprog. Det har vi gjort, 

fordi talesprog, der er skrevet direkte af kan få informanterne til at virke mindre veltalende og 

lettere uintelligent. Citaterne er omskrevet, så vi er tro overfor den oprindelige mening (19; 81). J 

8 Metode 

8.1 Litteratursøgning 

Litteraturen er søgt i perioden fra d. 02.10.09 til d. 05.12.09. Vi har søgt via UCLs database og 

derved fået direkte adgang til nogle artikler, mens andre er bestilt hjem. 

Søgestrategien til de i opgaven nævnte artikler er følgende: 

Søgemaskine Pubmed, Pedro, Cochrane, Google Scholar 

Søgeord 

Søgeord kombineret med And 

og/eller OR og benyttet i 

forskellige rækkefølger. 

Figur 2; Søgestrategi. 

Intensive Care Unit, ICU, ICU patients, Early mobility, Rehabilitation, Training, 

Exercise, Experience, Patients experiences, Ethics, Physiotherapy, Physical 

therapy, Acute Respiratory Distress Syndrome, ARDS, Retrospective study, 

phenomenological study, intubated ICU patients, communication 

Begrænsninger Nyeste forskning (published in the last 10 years). Humans. English, Danish, 

Swedish, Norwegian. 

Vi har brugt forskellige sammensætninger af søgeord for at sikre så præcis en søgning som muligt 

og finde frem til et lavere og overskueligt antal søgeresultater. Vi fandt mange artikler fra ’Intensive 

and Critical Care Nursing’ omhandlende sygeplejen af intensivpatienter, hvoraf kun få inkluderede 

fysioterapi. Vi læste abstracts og valgte de artikler, hvori der indgik fokus på intensivpatienters 

oplevelser med fysioterapi samt kommunikationsproblematikker på en intensivafdeling. De 

engelske artikler, der er refereret til i opgaven, stammer alle fra søgning på PubMed. 

Herunder ses et eksempel på, hvor mange resultater vi fik ved følgende søgeord på en bestemt dato: 

Søgeord og dato Resultat 

SEARCH Early mobility AND Intensive care unit (02.10.09) 35 

SEARCH ICU AND Patients experiences (12.10.09) 152 

SEARCH Intubated ICU patients AND communication (02.12.09) 12 

Figur 3;Eksempel på søgeresultater. 

Udover ovenstående er der søgt yderligere information på søgemaskinen google.dk og hjemmesiden 

fysio.dk. K 

| 8 Metode 15



Janne Holm 



8.2 Videnskabsteoretisk tilgang 

Vores opgave tager udgangspunkt i den videnskabsteoretiske tilgang om menneskelig erfaring 

(fænomenologi) og fortolkning (hermeneutik). 

Den fænomenologiske tanke er, at informanternes oplevelser skal fortælle os noget om, hvordan de 

opfatter den verden, de lever i (livsverden). Vi stræber derfor imod, at kunne forstå informanterne 

ud fra de rationaliteter, som er gældende i den verden de både lever i og forstår sig selv i (20; 179). 

Giorgi har udviklet metoderegler for fænomenologisk forskning. Disse metoderegler har til hensigt 

at åbne forskerens bevidsthed, således at fænomenerne kan fremtræde så tydeligt som muligt, uden 

at de bliver påvirket af forskerens fordomme og forforståelse. De tre vigtigste metoderegler for 

denne type forskning er parantesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen. Man skal i den 

førstnævnte regel sætte parentes om alt det, man mener at vide om det, man undersøger. Det vil 

sige, at alle forhåndsopfattelser skal tilsidesættes. Beskrivelsesreglen siger, forklar ikke, men 

beskriv, hvilket vil sige, at der ikke skal ske en fortolkning af fænomenet. I den sidste regel skal 

forskeren lade data tale for sig selv uden på forhånd at udvælge og tillægge særlig betydning til 

specielle sider af den virkelighed, data udgør. Samlet udgør disse regler den metodiske kerne i 

videnskabsteoretisk fænomenologi (21; 45-46). 

Den hermeneutiske fortolkning af informanternes oplevelser og meninger tager udgangspunkt i 

læren om forståelse. For at forståelsen har gode betingelser, skal sproget have lov til virke som 

kommunikation og derfor benytter vi os af et interviewstudie (6; 94. 22; 50). 

Ifølge Gadamer er vi aldrig forudsætningsløse, når vi fortolker verden og som forskere skal vi være 

meget bevidste omkring vores forforståelse, der indeholder vores fordomme. Fordomme skal i 

denne sammenhæng forstås som de forventninger og formeninger, vi som mennesker mere eller 

mindre bevidst altid lever ud fra (6; 96-97). Birkler skriver, at vores forforståelse skaber den 

horisont, som vi fortolker alt ud fra: K 

”I enhver sammenhæng, til enhver tid vil jeg anvende mine fordomme 

og herigennem fortolke min verden” (6; 97). 

For at kunne skabe en ny forståelse på baggrund af vores forståelseshorisont skal vi hele tiden have 

øje for, hvordan delforståelsen påvirker helhedsforståelsen og omvendt. Dette forhold er også kendt 

som den hermeneutiske cirkel (6; 98). Allerede under vores praktik på Afd. X havde vi fordomme 

om, hvordan patienterne oplevede den fysioterapeutiske behandling. Denne helhedsforståelse blev, 

ved gennemgang af projektjournalerne, løbende be- eller afkræftet, hvilket medførte, at vi dannede 

os en ny delforståelse af informanterne. Denne nye delforståelse bevirkede, at vi mødte 

informanterne med en revideret helhedsforståelse, som i løbet af interviewene igen ændrede sig. Vi 

| 8 Metode 16



Janne Holm 



havde altså fået en bredere forståelse af informanterne og havde dermed bedre forudsætninger for at 

analysere på deres oplevelser. M 

8.3 Dataindsamling 

Indledningsvist fik vi tilsendt projektprotokollen, hvilket gav os et indblik i projektets udførelse og 

formål. Vi tog efterfølgende kontakt til tre projektfysioterapeuter på Afd. X og fik mulighed for at 

komme i praktik på afdelingen. Ved at snakke med de tre fysioterapeuter har vi blandt andet fået 

indblik i, hvordan de har oplevet forløbet og hvad den fysioterapeutiske behandling bestod af. 

Yderligere har vi fået en bredere indsigt i projektet ved at snakke med udviklingssygeplejersken på 

Afd. X. 

Den ledende projektfysioterapeut har fungeret som vores eksterne vejleder og løbende givet os 

resultaterne fra projektet. Blandt andet har vi fået lov at læse et sammendrag af et 

fokusgruppeinterview med samtlige projektfysioterapeuter og derigennem fået indblik i, hvilke 

tanker de har gjort sig omkring patienternes oplevelser med behandlingen. 

Vi orienterede os i de 78 projektjournaler og udvalgte efter følgende kriterier. J 

8.3.1 Inklusionskriterier 

Patienterne: 

ᴥ Må ikke være afgået ved døden 

ᴥ Skal have været indlagt indenfor det sidste år 

ᴥ Skal som minimum have været indlagt på Afd. X i ti dage 

ᴥ Skal som minimum have gennemgået fem af de seks items i den fysioterapeutiske 

behandling 

ᴥ Skal kunne tale og genkalde sig erindringer fra den fysioterapeutiske behandling under 

indlæggelsen på Afd. X 

Vores udvalg var begrænset, da mange patienter var afgået ved døden. Begrænsningen på mindst ti 

dages indlæggelse indenfor det sidste år valgte vi, da vi anså chancen for, at patienterne kunne 

huske træningsforløbet som større ved en længere behandlingsperiode, der tidsmæssigt ikke lå for 

langt væk. Et minimum på fem items blev valgt, da vi ønskede at belyse den fysioterapeutiske 

behandling så bredt som muligt. 

Ud fra de første fire kriterier endte vi med fire patienter, hvilket er grunden til, at vi ingen 

eksklusionskriterier har. Vi tog telefonisk kontakt til dem og introducerede dem til formålet med 

vores projekt. Vi sikrede os, at det sidste inklusionskriterium blev opfyldt og spurgte, om de havde 

lyst til at medvirke. 

De fire patienter (nu informanter) vil i resten af opgaven figurere under pseudonymerne Lau, Jon, 

Kaj og Ina svarende til deres køn. K 

| 8 Metode 17



Janne Holm 



8.3.2 De valgte informanter 

Følgende informationer om informanterne er hentet fra sygehusets elektroniske journal, 

interviewene og de samlede interviewresuméer. For flere detaljer, se bilag 5. 

Lau er 54 år, gift, har tre børn og er skovarbejder. Han var indlagt på Afd. X i ti uger på grund af 

Lemierres syndrom 5 og var i respirator i otte uger. Vi mødte Lau i hans eget hjem tre måneder efter 

hans udskrivelse fra Afd. X. Han var få dage forinden vendt hjem efter tre ugers genoptræning på 

Montebello i Spanien og skulle tilbage til sit job fire dage efter interviewet, lang tid før end 

forventet. Der var en god stemning under interviewet og Lau gav udtryk for, at han havde glædet 

sig meget til vores besøg og til at fortælle om hans oplevelser med fysioterapien. Han virkede som 

en viljestærk, positiv og meget reflekterende person med livsglæde og fightervilje. J 

Kaj er 49 år, bor sammen med sin kæreste og har ingen børn. Han har arbejdet som ufaglært i en 

større virksomhed, men blev fyret efter lang tids sygemelding. Kaj var indlagt på Afd. X i knap seks 

uger, også med Lemierres syndrom, og var i respirator i godt fem uger. Under indlæggelsen fik han 

hjertestop to gange og måtte genoplives. Vi mødte Kaj i hans eget hjem ti måneder efter, at han blev 

udskrevet fra Afd. X. Han gik stadig til genoptræning. Under vores besøg virkede Kaj utilpas og 

usikker ved vores tilstedeværelse. Han kropssprog var meget lukket, øjenkontakten under 

interviewet var begrænset og vores indtryk var, at han var meget genert. Kaj svarede med 

enstavelsesord og havde svært ved at uddybe sine svar. Han fortalte, at størstedelen af det han 

kunne huske, havde han læst i dagbogen 6 eller hørt fra pårørende. M 

Jon er 59 år, fraskilt og bor alene sammen med sin hund i en campingvogn. Han er pensionist og har 

to voksne sønner. Jon fik konstateret en insufficient hjerteklap og var indlagt på Afd. X i 17 dage, 

hvoraf han var 13 dage i respirator. Han har tidligere været indlagt og har i den forbindelse erfaring 

med fysioterapi. Vi mødte Jon knap seks måneder efter indlæggelsen på Afd. X. Han valgte, at 

interviewet skulle foregå på sygehuset, da han gerne ville tilbage og besøge afdelingen. Jon virkede 

som en stædig mand med bløde sider, humor og et lunt glimt i øjet og der var en god stemning 

under interviewet. 

5 Lemierres syndrom er en potentielt dødelig sygdom, der ofte begynder med en akut tonsilistis 

(halsbetændelse), der kompliceres af sekundær septisk tromboflebit (årebetændelse) af vena jugularis interna, 

hvilket typisk medfører septiske embolier til lungerne (23. 24). 

6 Så vidt muligt får alle patienter på Afd. X en dagbog med hjem, hvori sygeplejerskerne har skrevet om de forskellige 

ting patienterne oplever. 

| 8 Metode 18



Janne Holm 



Ina er 66 år, gift, pensioneret og har en søn og tre stedsønner. Hun var indlagt på Afd. X i 14 dage 

efter fjernelse af en godartet knude i den ene lunge. Under indlæggelsen fik hun en blodprop i 

hjertet og måtte genoplives to gange. Ina var to dage i respirator under projektforløbet. Hun har 

tidligere været igennem flere operationer og har i den forbindelse erfaring med fysioterapi. Vi 

mødte Ina i hendes hjem ca. seks måneder efter indlæggelsen på Afd. X og hun gik stadig til 

genoptræning. Vores indtryk af Ina var, at hun er en autoritetstro kvinde, der har gjort, hvad hun er 

blevet bedt om uden at stille spørgsmål. Hun ville gerne give sit umiddelbare indtryk videre til os, 

men orkede ikke den helt store fortælling. Hun var ikke særlig reflekterende i sine svar og havde 

svært ved at uddybe. K 

8.3.3 Interviewform 

Vores interview bygges op som et semistruktureret livsverdensinterview, der har til formål at forstå 

informanternes livsverden med udgangspunkt i deres egne perspektiver og med henblik på at 

fortolke betydningen af disse (19; 45). Denne interviewform bærer præg af åbenhed, så det står frit 

for informanterne at fortælle netop det, de ser som det vigtige. 

Interviewene tog afsæt i en interviewguide (bilag 6). Ud fra problemstillingerne lavede vi 

forskningsspørgsmål og en brainstorm over eventuelle interviewspørgsmål. Interviewspørgsmålene 

blev efterfølgende omformuleret til korte letforståelige sætninger for at få interviewet til at ligne en 

samtale og gøre det mindre formelt (19; 152). Under interviewene lod vi os ikke begrænse af 

spørgsmålenes formulering og rækkefølge, men lod samtalen tage form i samspillet med den 

enkelte informant. Interviewguiden fungerede som en hjælp til at holde overblik og sikre svar på 

vores forskningsspørgsmål. K 

8.3.4 Pilotinterview 

Da ingen af os havde erfaring med interviewundersøgelser, var det vigtigt for os at starte med et 

pilotinterview for at teste, hvordan vores interviewguide fungerede i praksis og om det var 

nødvendigt med ændringer (25; 189. 21;46). Yderligere var det vigtigt for os at afprøve 

spørgeteknikken og sikre, at vi brugte tilstrækkeligt med åbne spørgsmål. Rollerne var fordelt, så én 

fungerede som interviewer og de to andre som co-interviewere med mulighed for at stille 

supplerende spørgsmål til slut i interviewet for dermed at sikre, at vi kom hele vejen rundt. 

Pilotinterviewet var med en medstuderende og efterfølgende modtog vi feedback. Derefter lyttede 

vi interviewet grundigt igennem og frasorterede spørgsmål, der ikke belyste forskningsspørgsmålet 

som forventet. Desuden blev vi opmærksomme på, at vi skulle være bedre til at stille åbne og 

opfølgende spørgsmål. 

Vi var forberedt på, at vores medstuderendes faglige baggrund ville præge interviewet, men blev 

alligevel overraskede over, hvor meget det gjorde sig gældende. Derfor forsøgte vi at få kontakt 

med en tidligere projektpatient med henblik på endnu et pilotinterview, men det var desværre ikke 

| 8 Metode 19



Janne Holm 



muligt. Dermed fik vi ikke gennemarbejdet vores interviewguide så meget som ønsket inden de 

endelige interviewsituationer. M 

8.3.5 Interviewsituation 

Før hvert interview orienterede vi os i fysioterapeuternes bemærkninger i projektjournalen. Ud fra 

deres kommentarer tegnede der sig et billede af, om informanten, efter fysioterapeutens opfattelse, 

var svær at motivere, meget samarbejdsvillig osv. I interviewet forsøgte vi at få klarlagt, om dette 

billede stemte overens med informantens oplevelser under den fysioterapeutiske behandling. Vi 

noterede os, hvilket item informanterne havde trænet mest under, for at kunne bidrage med stikord, 

hvis de havde svært ved at huske behandlingen. J 

Med udgangspunkt i Kvale blev hvert interview indledt med en briefing, hvor vi blandt andet 

præsenterede formålet med interviewet. Vi afsluttede med en debriefing, hvor informanten fik 

mulighed for at stille spørgsmål og komme med tilføjelser inden diktafonen blev slukket. Dette 

gjorde vi, for at informanten ikke stod tilbage med en følelse af tomhed eller var i tvivl om noget i 

forhold til den videre brug af interviewet (19; 149). 

For at opnå en ensartethed under interviewene var vores roller ligesom i pilotinterviewet. Kvale 

nævner, at forskellige interviewere kan modvirke bestemte interviewer-effekter, men vi valgte, at én 

af os fik muligheden for at udvikle og forbedre sig undervejs (19; 131). 

Hvert interview blev optaget på to diktafoner, den ene som backup. M 

8.4 Databearbejdning 

8.4.1 Resumé 

Efter hvert interview udarbejdede vi hver især et resumé over vores oplevelse af 

interviewsituationen og umiddelbare indtryk af informanten. Efterfølgende har vi samlet 

hovedtrækkene i et enkelt resumé for hver informant, for at kunne bruge vores indtryk af 

informanten til at validere resultatet af analysen (19; 150). Det samlede resumé indgår i 

beskrivelsen af informanterne (bilag 5). J 

8.4.2 Transskription 

Før den første transskription udarbejdede vi i fællesskab en transskriptionsnøgle (bilag 7). Hvert 

interview er transskriberet af én person og efterfølgende gennemlæst og -lyttet af en anden for at 

triangulere, sikre helhedsindtrykket og validiteten i transskriptionen. Transskriptionen starter efter 

der er givet briefing til informanten og fortsætter til interviewet er slut efter debriefing. I henhold til 

transskriptionsnøglen er der lavet fuld transskription for at sikre, at den egentlige mening 

bibeholdes under analysen (19; 205). M 

| 8 Metode 20



Janne Holm 



8.4.3 Analyse af data 

Vi vil i det følgende beskrive vores databearbejdning af interviewene i detaljer ud fra figurer. I 

bearbejdningen er vi blevet inspireret af Giorgis modificerede metode som beskrevet af Malterud 

(22; 100-111), men har tilpasset den, så den gav mening for os. 

Trin 1 

Transskription 

Hver transskription blev læst igennem af en af gruppens medlemmer og spontane tanker noteret 

løbende. K 

Trin 2 

__________ 

__________ 

__________ 

__________ 

__________ 

Transskription 

_____ 

__________ 

_____ 

__________ 

__________ 

Gruppen identificerede sammen meningsbærende enheder 7 ved at udvælge tekst, der er anvendeligt 

til besvarelse af problemstillingerne (22; 102). Disse blev klippet ud. Det fravalgte materiale bestod 

af oplysninger, vi vurderede som irrelevante for opgaven. For eksempel fortællinger om 

stamafdeling, ekskoner, problemer med det kommunale system osv. J 

7 Tekstbidder fra transskriptionen, der er centrale i forhold til den videre analyse. 

_____ 

__________ 

_____ 

__________ 

__________ 

Meningsbærende 

enhed 


enhed 

Spontane 

tanker 

noteres 

| 8 Metode 21



Janne Holm 

Trin 3 



----------------- 

----------------- 

Gruppen fordelte de meningsbærende enheder under otte intuitive temaer 8 uafhængigt af 

problemstillingerne (22; 101-102). Under denne proces blev der sorteret nogle meningsbærende 

enheder fra og de valgte blev sammenholdt med helhedsindtrykket fra interviewet, for at sikre de 

ikke blev taget ud af sammenhæng. M 

Trin 4 


enhed 


enhed 


enhed 


enhed 

Intuitivt tema 1 

-------------- 

-------------- 


De otte intuitive temaer blev samlet til tre endelige temaer i forhold til fokus i opgaven. 

8 Med intuitive temaer menes spontane temaer, som repræsenterer det væsentlige informanterne fortalte i interviewene i 

forhold til vores problemstillinger. 



TEMA 1 

TEMA 2 

TEMA 3 

| 8 Metode 22



Janne Holm 

Trin 5 



Meningskondensering 

-------- Kode 2 

-------- 

Gruppen lavede sammen meningskondensering for hver udvalgte meningsbærende enhed (22; 106). 

De meningsbærende enheder blev ud fra meningskondenseringen samlet under koder. K 

Trin 6 

Meningsbærende enhed 

Nøgleord i de meningsbærende enheder blev identificeret. 

Trin 7 

Tema Koder Lau Jon Kaj Ina 

Nr. 1 Kode 1 

TEMA 1 


enhed 


enhed 


enhed 

298 ------------------------------------------ 

Nøgleord 

299 ------------------------------------------ 

298: Nøgleord 

TEMA 1 

Kode 1 

Kode 5 

Der blev udarbejdet en matrice med vores temaer, koder, linjeangivelse og nøgleord (22; 105) (bilag 

8). J 

| 8 Metode 23



Janne Holm 

Trin 8 

Problemstilling 1 



Til besvarelse af hver problemstilling tog vi udgangspunkt i matricen, hvorfra koderne og de dertil 

hørende meningsbærende enheder blev udvalgt. I analysen indgår vores indtryk af interviewenes 

helhed og resuméerne. De citater, vi bruger i analysen, er de mest sigende og selvom nogle 

informanter er citeret mere end andre, tager analysen udgangspunkt i alle fire. Vi henviser til 

citaterne med informantens forbogstav og linjenummer fra transskriptionen. M 

Vores analyse tager udgangspunkt i følgende fortolkningsniveauer: 

ᴥ Selvforståelse 

ᴥ Kritisk commonsense forståelse 

ᴥ Teoretisk forståelse 

Selvforståelse vil sige, at vi som fortolkere formulerer informanternes egen opfattelse af deres egne 

udsagn i kondenseret form og sådan, som vi har forstået dem. 

Ud fra en kritisk commonsense forståelse kan analysen omfatte en bredere forståelsesramme end 

informanternes egne. Vi vil som fortolkere forholde os kritisk til informanterne og/eller indholdet i 

det sagte. 

Matrice 

Teoretisk forståelse indebærer, at vi som forskere vælger en teoretisk ramme til fortolkning af 

informanternes udsagn. Vores fortolkning tager udgangspunkt i Antonovskys OAS og begreberne 

autonomi og paternalisme og vil således række udover informanternes egen selvforståelse og kritisk 

commonsense niveau (19; 237-239). 

Analysen af problemstilling 1 og 2 indeholder alle tre fortolkningsniveauer, mens den sidste analyse 

indeholder de to første niveauer. 

Vi har trianguleret ved at skrive analysen samlet i gruppen. 

Vi vil nu fortsætte med vores analyse. K 

Selvforståelse, kritisk 

commonsense og 

teoretisk forståelse 

Helhedsindtryk 

Svar på 

problemstilling 1 

Citater 

| 8 Metode 24 

Resumé



Janne Holm 

9 Analyse 



9.1 Problemstilling 1 

Hvordan har den fysioterapeutiske behandling påvirket patienternes oplevelse af sammenhæng og 

hvilke faktorer har spillet ind? 

9.1.1 Begribelighed 

At være indlagt på en intensivafdeling påvirker i sig selv begribeligheden, da meget få ting er 

forudsigelige. Hertil kommer, at intensivpatienter ofte kæmper med en svækket hukommelse og et 

lavt funktionsniveau og skal forholde sig til mange forskellige ting og personer, blandt andet 

fysioterapeuterne. Dette vil sige, at både patienternes indre og ydre miljø er påvirket, hvilket er en 

dårlig forudsætning for en god begribelighed. 

Som en generel ting fremhæver alle informanterne, hvordan overskuddet til den fysioterapeutiske 

behandling har været minimalt blandt andet på grund af konstant træthed. Jon gav os et eksempel 

på, hvad han på et tidspunkt tænkte, da fysioterapeuten kom ind til ham. 

„Gå af helvede til! Det tænker man sådan set, når de kommer ind” (J, 653). 

Fysioterapeuten snakker med Jon om, at de skal tage et skridt af gangen og får dermed gjort den 

forestående behandling mere begribelig. Eksemplet viser, hvordan fysioterapeuten, på trods af Jons 

negative udgangspunkt, får påvirket hans indre miljø i en positiv retning ved at bruge sin empati og 

tage udgangspunkt i hans manglende overskud. J 

I forbindelse med behandling på vippeleje fortæller Lau, hvordan fysioterapeuten forhindrer, at hans 

indre miljø bliver påvirket negativt. 

„De startede med at fortælle, at de havde sådan et vippebræt og det skulle 

jeg ikke blive bange for, for det lignede, jeg ved ikke hvad. Så de forberedte mig 

på, at DET her, det er altså en lidt spøjs oplevelse” (L, 666-668). 

Fysioterapeuten tog det stille og roligt og forsikrede Lau om, at der var masser af tid. Denne tilgang 

gentog sig ved flere andre behandlinger. Lau oplevede ingen overraskelser, hvilket gjorde, at han 

følte sig tryg og havde tillid til fysioterapeuten. Et indre kaos blev undgået og Lau fik en bedre 

begribelighed. K 

„Men jeg vil TRO, at hvis IKKE de gjorde sig den ulejlighed at fortælle om det, så ville 

der nok være nogen, der reagerede negativt…” (L, 678-680). 

| 9 Analyse 25



Janne Holm 



Fysioterapeutens forberedelse var vigtig for, at påvirkningen af det indre miljø ikke blev negativ og 

Lau oplevede vippelejet som en forudsigelig stimulus. I modsætning til Lau oplevede Kaj, at han 

ikke fik tilstrækkelig information, for eksempel da den fysioterapeutiske behandling skulle starte 

op. Kaj fortæller, at der gik en uge, hvor han ikke fik nogen fysioterapeutisk behandling, hvorefter 

der pludselig en dag kom en terapeut ind med en cykel, han skulle træne på. Af 

informantoplysningerne (bilag 5) ses det, at Kaj var hallucineret og uklar under de første mange 

dage af behandlingen. Dette kan være grunden til, at han oplevede det som noget pludseligt, der 

gjorde hans begribelighed dårligere. M 

9.1.2 Håndterbarhed 

Bliver man indlagt på en intensivafdeling, skyldes det, at ens egne ressourcer ikke er tilstrækkelige 

til at håndtere den alvorlige patologi. For at få en bedre håndterbarhed hentes der typisk ressourcer 

fra personer, man stoler på og har tillid til. Under informanternes indlæggelse på Afd. X har 

fysioterapeuterne været en ud af flere faggrupper, der har kunnet fungere som udefrakommende 

ressourcer for patienterne. Den fysioterapeutiske behandling stiller imidlertid også krav til 

patienterne og for at det ikke skal have en negativ indvirkning på håndterbarheden, er det vigtigt at 

kravene tilpasses patienternes ressourcer. 

Tre af informanterne har oplevet, at de har haft medindflydelse under behandlingen og har kunnet 

give udtryk for, hvor meget de kunne overkomme den pågældende dag. Fysioterapeuterne har været 

gode til at tage hensyn til patienternes fysiske og psykiske tilstand, for eksempel den dag Lau fik at 

vide, at han skulle genopereres på grund af forværring i hans tilstand. Det gjorde ham ked af det og 

modløs, men en af fysioterapeuterne tog udgangspunkt i hans situation. 

„Det er jo helt fantastisk at opleve en, der PLUDSELIG siger ’ved du hvad, vi 

dropper det her, du får lige noget massage’ (…) DEN dag DER fik jeg ikke noget 

bevægelsestræning, men så havde jeg overskuddet til næste dag, hvor jeg 

måske ellers havde været endnu længere nede” (L, 166-170). 

Dette viser, hvordan fysioterapeutens vurdering og fleksibilitet i den enkelte situation fører til, at 

Laus håndterbarhed styrkes. M 

Ina, Jon og Lau fremhæver flere gange, at kravene ofte tog udgangspunkt i deres ressourcer. 

„Der kunne GODT være en dag, hvor man slet ikke kunne overskue at gå, 

men så sprang vi den dag over i stedet for at lave en fiasko” (L, 435). 

Formåede fysioterapeuterne ikke at fornemme hvilket niveau, der var passende, oplevede 

informanterne det som stressende og kunne ligefrem frygte næste dags behandling. 

| 9 Analyse 26



Janne Holm 



Relationen imellem fysioterapeuterne og patienterne har været en væsentlig faktor i forhold til 

håndterbarheden. De fysioterapeuter patienterne havde det bedste forhold til, var dem, der ikke 

kørte på rutinen, men kom med godt humør, var engagerede og udviste en oprigtig begejstring. 

Respiratoren besværliggjorde imidlertid kontakten, da patienterne ikke kunne snakke. J 

„Det handler lige pludselig RIGTIG meget mere om kropssproget end ellers, fordi 

du IKKE kan snakke (…) Jeg kunne jo ikke gøre andet end bruge mine 

hænder og lave fagter” (L, 498-500). 

Kaj har følt det, at han ikke kunne tale som en total begrænsning for kommunikationen. Ved 

uddybende spørgsmål omkring hvordan han forsøgte at kommunikere med fysioterapeuterne, 

svarede han konsekvent det samme: 

„Jamen jeg kunne jo IKKE SNAKKE” (K, 361). 

Kaj har ikke set det som en mulighed at gøre sig forståelig igennem kropssprog og mimik og har 

derfor følt sig meget tilsidesat i behandlingen. Han beskriver blandt andet den fysioterapeutiske 

behandling som frivillig tvang, hvilket ikke har bidraget positivt til hans kontakt med 

fysioterapeuterne. De har derfor ikke fungeret som en ressource for ham. Kaj fortalte direkte, at han 

på et tidspunkt havde givet op og hans ressourcer har dermed været minimale. K 

9.1.3 Meningsfuldhed 

Meningsfuldhed er motivationskomponenten og derfor er det meget vigtigt, at fysioterapeuterne 

tilpasser behandlingen til den enkelte patient og inddrager dem i beslutningerne, så de føler, at 

behandlingen er værd at investere tid i. Dette er især vigtigt hos intensivpatienter, der i forvejen har 

begrænsede ressourcer at gøre brug af. 

Der er stor forskel på, om informanterne har oplevet den fysioterapeutiske behandling som 

meningsfuld. Kaj fortæller, at han i dag godt ved, hvorfor han har fået fysioterapeutisk behandling: 

„Ellers havde jeg ligget derovre (Afd. X) endnu” (K, 50). 

Behandlingen gav imidlertid ikke mening for Kaj under indlæggelsen. Der var flere tilfælde, hvor 

han ikke ønskede at modtage behandling, hvilket ikke altid blev respekteret af fysioterapeuterne. 

Han fortæller blandt andet om en situation, hvor han forsøgte at give udtryk for, at han ikke ville 

sidde i stolen mere, men ville tilbage i sengen: 

| 9 Analyse 27



Janne Holm 



„Jeg fægtede med armene… og blev ved med at klappe på sengen, 

men det var de ligeglade med” (K, 46-47). 

I dag ved Kaj godt, at det var for at undgå lungebetændelse, at han skulle blive siddende i stolen, 

men i situationen følte han sig overset. Citatet viser, hvordan Kaj forsøger at trække på de få 

ressourcer, han har, men ikke bliver mødt af fysioterapeuterne. I og med at Kaj ikke bliver 

delagtiggjort i behandlingen, bliver den en byrde for ham og han mister motivationen. Yderligere 

følte han, at for fysioterapeuterne var behandlingen bare noget, der skulle overstås. J 

„Det var ikke sjovt, det VAR det ikke… fordi ud fra deres synspunkt var det 

bare noget, der skulle overstås… sådan FØLTE jeg det” (K, 376-377). 

Ovenstående oplevelser viser, at den fysioterapeutiske behandling ikke har været meningsfuld for 

Kaj. For Ina og Lau var situationen anderledes og fælles for dem var, at de følte en medindflydelse 

og delagtighed i behandlingen. Lau fortæller blandt andet: 

„Jeg forklarede dem, at det her kan jeg IKKE overskue og så fandt de ud af, 

at få det optimeret og så lavede vi om på tiderne, indtil vi syntes, 

at NU kører det” (L, 79-81). 

Jon deler generelt Ina og Laus oplevelse, men giver dog et eksempel på, at han kun fra sin dagbog 

ved, at han har fået behandling på vippeleje. Han kan ikke huske dette, da han ikke var helt ved sig 

selv og efterfølgende har fysioterapeuterne ikke talt med ham om det. Da vi snakker med Jon, er 

han ikke engang klar over, hvordan vippelejet ser ud og han har ikke følt sig delagtiggjort i lige 

præcis den del af behandlingen. M 

Medindflydelsen har været en vigtig faktor og på samme måde, er det vigtigt, at patienterne føler, at 

behandlingen er værd at investere i. Noget af det der for Lau gjorde behandlingen meningsfuld, var 

at få øje på de små succeser, hvilket var med til at øge hans motivation. Behandlingen blev en 

udfordring i stedet for en byrde. 

„Hvis man ikke kan få øje på det (succesen), så har man jo et problem, 

for så kommer man ikke videre til det næste” (L, 151-152). 

Lau fremhæver, at fysioterapeuterne spiller en vigtig rolle, da de skal hjælpe patienterne til selv at 

få øje på succeserne. 

| 9 Analyse 28



Janne Holm 



„En ting er jo, at de (fysioterapeuterne) fortæller, at det går fremad, men de skal også 

Vide, om vedkommende nu har FATTET det. Føler DU det som en begejstring, 

SÅ er det succes. Hvis IKKE du føler det som fremgang, 

så hjælper det jo ingenting” (L, 186-188). 

Generelt har fysioterapeuternes begejstring smittet af på Lau og bidraget til hans motivation for 

behandlingen. Det samme har været tilfældet for Ina, der blandt andet fremhæver en episode, hvor 

fysioterapeuterne klappede af hende under gangtræningen. For Jon bidrog det til meningsfuldheden, 

at han efter hver behandlingsseance havde tid for sig selv. 

„Når du kommer ned og ligge bagefter, så ligger man og tænker 

at det her, det er sådan set rigtigt godt, det de gør” (J, 668). 

Mens behandlingen stod på syntes Jon, det var grænseoverskridende og hårdt. Derfor var pausen 

efter behandlingsseancen vigtig, da det gav ham muligheden for at reflektere over, at behandlingen 

var nødvendig for, at han kunne komme hjem. 

Vores indtryk er, at informanternes meningsfuldhed hænger sammen med, hvor langt de er kommet 

i deres rehabiliteringsforløb, da interviewene finder sted. Laus meningsfuldhed styrkes, da han skal 

starte på arbejde flere måneder før end forventet, mens Kaj oplever, at han 

stadig har problemer med dagligdags aktiviteter som for eksempel at gå på trapper (bilag 5). K 

9.2 Delkonklusion 

I forhold til informanternes begribelighed er faktorer som empati og forudsigelige stimuli 

væsentlige. Analysen viser, at for at undgå at det indre miljø påvirkes negativt, er det vigtigt, at 

fysioterapeuterne giver tilstrækkelig og forståelig information og lader behandlingen tage 

udgangspunkt i hver patient. 

Kontakten med fysioterapeuterne og muligheden for at kommunikere er to væsentlige ting for 

håndterbarheden. Ved at tilpasse behandlingen til den enkelte patient kan det sikres, at kravene fra 

fysioterapeuterne ikke overstiger patienternes ressourcer. 

Når fysioterapeuterne tilpasser behandlingen, sikres informanternes oplevelse af meningsfuldhed, 

da de får en følelse af medindflydelse. Analysen viser ligeledes, at hviletid efter behandlingerne og 

fremhævelse af de små succeser undervejs er vigtige faktorer for meningsfuldheden. 

Analysen giver os et billede af, at alle informanternes OAS har været påvirket af den 

fysioterapeutiske behandling. Lau, Jon og Ina oplevede, at fysioterapeuterne tog hensyn til 

begribeligheden, håndterbarheden og meningsfuldheden under behandlingen på Afd. X, hvorimod 

Kaj følte sig modarbejdet på samtlige tre komponenter. 

M K J 

| 9 Analyse 29



Janne Holm 




I hvilket omfang har patienterne oplevet respekt for deres autonomi under den fysioterapeutiske 

behandling? 

„Jeg kunne ikke bevæge hænderne. Så går de (fysioterapeuterne) jo ind og hjælper 

en med at få gang i armene og det vil sige, at de hjælper en til hurtigt, 

at kunne lave noget primitivt kommunikation” (L, 25-27). 

En af forudsætningerne for autonome valg er, at kunne kommunikere sine ønsker og behov til 

omverdenen. Ovenstående citat er et godt eksempel på, hvordan Lau fik hjælp til at gøre sig 

forståelig ved hjælp af sine hænder, mens han var i respirator. På den måde bliver 

kommunikationen tilpasset Laus situation og fysioterapeuten har hjulpet ham til en mulighed for at 

bruge sin autonomi. Ina giver et eksempel på, hvordan fysioterapeuten også var med til at sørge for, 

at hun brugte sin ret til selvbestemmelse. M 

„Jeg skal SELV sige, hvad jeg skal nå og hvad jeg kan tåle” (I, 72-73). 

Tre af informanterne havde flere eksempler på, at de blev taget med i beslutningsprocessen 

omkring, hvilke items der skulle trænes under. 

„Der var nogle dage, hvor jeg tænkte, jeg orker bare ikke den cykel i dag. 

Så sagde jeg, ’jeg har ikke lyst til den cykel i dag, jeg vil 

hellere lave noget med håndvægte’” (L, 687-688). 

Informanterne havde generelt ikke indflydelse på ret meget af det, der skete med dem i den lægelige 

behandling. Det var bestemt ud fra sygdomstilstanden, hvilken medicin de skulle have, hvorimod 

den fysioterapeutiske behandling kunne bestå af forskellige tiltag og stadig give det ønskede 

resultat. Selvom det kan virke som en bagatelliseret form for autonomi, har vi en klar fornemmelse 

af, at det har været vigtigt for patienterne, at de er blevet taget med på råd i den fysioterapeutiske 

behandling. J 

På trods af patienternes muligheder for at have indflydelse på behandlingen, var det ikke altid, at 

energien og lysten var til stede. 

„Jeg sagde FRA, når jeg ikke kunne og sagde, ’nu kan i godt lige slappe lidt af, 

nu går I sgu for hårdt til værks’ (Griner)” (I, 79-80). 

| 9 Analyse 30



Janne Holm 



Patienternes afslag blev ofte mødt med en opmuntring om at gøre et forsøg især i de situationer, 

hvor motivationen svigtede på grund af dårligt humør eller modløshed. Fysioterapeuterne 

respekterede dog, hvis informanterne stadig sagde fra på trods af opmuntringen. K 

„En gang imellem blev jeg presset lidt, men ikke længere end jeg 

sagde, ’jamen jeg MENER det’” (L, 88). 

For Kaj blev opmuntringen oplevet som et pres og han havde, modsat de andre informanter, stort set 

ingen oplevelse af respekt i behandlingen. 

„… hvis du ikke lige havde lyst, så sagde de, ’DU SKAL’” (K, 517-518). 

Han oplevede generelt sin ret til selvbestemmelse som minimal og har dermed været udsat for 

uønsket paternalistisk behandling. Kaj fortæller, at han flere gange forsøgte at signalere eller pege 

for at kommunikere med fysioterapeuterne, men følte næsten hver gang, at hans indsigelser blev 

overhørt. M 

„Nogen gange så prøvede jeg at trykke på stop… og så 

STARTEDE hun den bare igen” (K, 359). 

Kaj fortæller her om en episode på cyklen, hvor fysioterapeuten har handlet uønsket paternalistisk. 

Her kommer det tydeligt i spil, hvor vigtigt det er at finde balancen imellem, hvornår patienten skal 

have sin ret til selvbestemmelse og hvornår fysioterapeuten har pligt til at vide bedre og dermed 

handle paternalistisk. Der kan argumenteres for, at fysioterapeuten har handlet ud fra 

patientcentreret paternalisme i tilfældet med Kaj. Under sin indlæggelse havde han opgivet håbet 

om at blive rask igen og var dermed ikke i en sindstilstand, hvor han kunne træffe rationelle 

beslutninger omkring sin egen behandling. 

Ina blev, ligesom Kaj, genoplivet to gange og var meget psykisk påvirket under sin indlæggelse. I 

modsætning til Kaj havde hun tiltro til fysioterapeuterne, hvilket kan hænge sammen med hendes 

erfaringer fra tidligere rehabiliteringsforløb. Hun forholdte sig ukritisk til behandlingen. 

„… jeg gjorde bare, som de sagde” (I, 68). 

Hun overlod frivilligt ansvaret til fysioterapeuterne i tillid til, at de vidste, hvad der var bedst for 

hende. Der er derfor, i Inas tilfælde, tale om ønsket paternalisme. Da hun frivilligt overdrog sin 

autonomi til fysioterapeuterne, har hun i modsætning til Kaj oplevelsen af, at hun blev respekteret. J 

| 9 Analyse 31



Janne Holm 




Af analysen kan vi udlede, at patienternes oplevelse af respekt for autonomi hænger sammen med, 

om de fik hjælp til at kommunikere, at der blev lyttet til deres ønsker og at fysioterapeuterne 

forsøgte at imødekomme dem. Disse ting har været opfyldt for Lau, Jon og Ina, men Ina skiller sig 

imidlertid ud ved at have været udsat for ønsket paternalistisk behandling. Hun har ikke gjort brug 

af sin autonomi i samme grad som Lau og Jon. 

Kaj havde en stærk oplevelse af, at hans autonomi ikke blev respekteret i behandlingsforløbet. Han 

fik ikke tilstrækkeligt hjælp til at kommunikere og de få gange, det lykkedes ham, følte han ikke 

han blev imødekommet. Han oplevede dermed flere tilfælde af uønsket paternalistisk behandling. M 

K J 


Hvilke etiske overvejelser skal fysioterapeuterne gøre sig i tilgangen til denne patientgruppe set ud 

fra informanternes fortællinger, den foreløbige analyse og de tre udvalgte etiske retningslinjer 

under Danske Fysioterapeuter? 

I den følgende analyse vil vi forsøge at belyse, hvilke etiske overvejelser fysioterapeuterne skal 

gøre sig i behandlingstilgangen. Vi gennemgår hver informant for sig for at vise, hvordan de hver 

især, ud fra forskellige oplevelser, bidrager til besvarelse af problemstillingen. 

Som beskrevet i problemstilling 1 havde Kaj problemer med at gøre sig forståelig gennem sit 

kropssprog. Dette medførte, at det var svært for ham at kommunikere, hvornår han ikke ønskede 

fysioterapeutisk behandling. For at undgå sådanne situationer, skal fysioterapeuterne være 

opmærksomme på eventuelle reaktioner under behandlingen og være gode til at spørge ind til, 

hvordan patienterne har det. Det kan medvirke til, at der ikke sker krænkelser af patienterne, samt at 

de får en mere positiv oplevelse af den fysioterapeutiske behandling. M 

Kaj fortalte om en episode, hvor det var svært for ham at fortælle fysioterapeuterne, hvorfor han en 

dag ikke ville have behandling. 

„… de kom med en blyant og papir, hvor jeg skulle skrive, men det kunne jeg slet ikke, 

for jeg havde ikke kræfter til at holde på blyanten. Så kom de med en staveplade, 

men alfabetet var en stor pærevælling for mig” (K, 142-146). 

Fysioterapeuterne forsøgte at hjælpe Kaj med at udtrykke sig, men da det ikke fungerede, fandt de 

en mappe med illustrationer af kroppen, hvor Kaj skulle pege for at vise, om han havde ondt nogen 

steder. Da han ikke havde smerter, var mappen ikke brugbar og fysioterapeuterne forsøgte igen med 

stavepladen. Kaj fik stavet sig frem til, at han var træt, hvilket var grunden til, at han ikke ville have 

behandling. Fysioterapeuternes vedholdenhed resulterede i, at Kajs ønske om at fravælge 

| 9 Analyse 32



Janne Holm 



behandlingen blev imødekommet. Episoden viser, hvor vigtigt det er, at fysioterapeuterne er 

tålmodige over for patienterne og giver sig tid til at forstå dem. J 

I ovenstående eksempel blev Kajs selvbestemmelsesret respekteret, men han oplevede andre 

situationer, hvor fysioterapeuterne handlede imod hans vilje. Når der handles uønsket paternalistisk, 

bør fysioterapeuterne huske deres faglige ansvar, men samtidig overveje, at en sådan handling kan 

have negativ indvirkning på forholdet til patienten. Hvis de paternalistiske handlinger kontinuerligt 

er uønskede af patienten, kan det resultere i en dårlig compliance i behandlingsforløbet. 

Kaj fortalte, at der igennem en hel uge kom en fysioterapeut ind på hans stue uden at præsentere sig. 

Hun satte sig med ryggen til ham og snakkede med lægen. Kaj brugte tid og energi på at spekulere 

over, hvem hun var og hvorvidt deres samtaler omhandlede ham. Fysioterapeuterne bør være 

opmærksomme på, at intensivpatienter måske opfatter mere af det, der sker omkring dem, end det 

umiddelbart ser ud til. Fysioterapeutens manglende præsentation gjorde, at Kaj følte sig negligeret 

og forbigået, hvilket vi mener, har bidraget til hans generelt negative oplevelse af behandlingen. K 

Jon fortæller, at han var stædig og negativ under behandlingsseancerne og fysioterapeuterne var 

nødt til at være konsekvente og bruge tid på at overtale ham. Det var ifølge Jon nødvendigt, men 

han forestiller sig, at det ikke er alle, der vil synes om denne tilgang. Det kræver en god 

indlevelsesevne og et godt kendskab til patienten, når fysioterapeuterne skal vurdere, hvor meget 

overtalelse de kan tillade sig at bruge, uden det går over til at blive tvang. 

Jon nævner, at der altid blev spurgt ind til, om han var med på at træne. 

„De kommer ikke bare ind og siger, ’nu skal du gøre det… ’ Nej, det er hele tiden sådan 

stille og roligt ’skal vi prøve det her i dag?’” (J, 139-141) 

For Jon var det vigtigt, at fysioterapeuterne gav ham muligheden for til- og fravalg i forhold til 

behandlingen. Ved at spørge i stedet for at diktere sørgede fysioterapeuterne for ikke at krænke Jons 

integritet. De gav ham mulighed for at deltage i beslutningerne vedrørende hans behandling og 

dermed sikrede de hans ret til selvbestemmelse. J 

Første gang Jon skulle bruge stavepladen, var det vanskeligt. Problemet var, at han, ligesom Kaj og 

Lau, havde svært ved at se bogstaverne og samtidig ikke havde kræfter til at pege på dem. 

Stavepladen blev for Jon ikke en vej til nemmere kommunikation men derimod en kilde til 

frustration. Dette eksempel viser, at fysioterapeuterne bør gøre sig overvejelser om, hvilken effekt 

det kan have, hvis et kommunikationsredskab ikke fungerer for patienterne. At præsentere 

| 9 Analyse 33



Janne Holm 



patienterne for muligheder, der viser sig ikke at være brugbare, kan ende i større frustration, end 

inden patienterne vidste, muligheden var der. 

Da Ina fortalte om sine oplevelser, fokuserede hun meget på, at fysioterapeuterne var søde og 

venlige mod hende. Hun kom med flere eksempler på, at hun kunne sige fra overfor behandlingen, 

hvis hun enten var for træt eller ikke havde lyst. Dette viser, at en af de etiske retningslinjer er 

tilgodeset, da hendes selvbestemmelsesret blev respekteret, hvilket bør være en del af 

fysioterapeuternes overvejelser i en behandlingssituation. M 

Ina fortæller: 

„Jeg synes, at de var gode til at følge op på det, man sagde (…) Hvis jeg en dag 

sagde, ’åh nej, jeg ORKER det altså ikke’, så sagde de, ’jamen så skal du ikke 

gøre det’ og så kom de bare igen næste dag” (I, 276-279). 

Citatet tyder på, at fysioterapeuterne gjorde sig overvejelser om justering af behandlingen og havde 

forståelse for, hvad Ina havde brug for i den pågældende situation. Et andet eksempel på at 

fysioterapeuterne har mødt Inas behov, er da hun skulle overtales til at bruge CPAP 9 maske. 

„… Så sagde jeg, ’hvis I nu bare snakker med mig… bare tæller til 20’, så kunne 

jeg bedre klare det, end hvis der var FULDSTÆNDIG stille” (I, 195). 

Fysioterapeuterne formåede at gøre Ina tryg ved masken til trods for, at hun ikke brød sig om den. 

Ina fik lov til at tage del i beslutningen vedrørende sin behandling og oplevede dermed ingen tvang. 

Vi vurderer, at fysioterapeuten har udvist professionel adfærd og dermed efterlevet en af de etiske 

retningslinjer. K 

Under problemstilling 1 ses et eksempel på, hvordan fysioterapeuterne forberedte Lau på 

behandling på vippeleje, hvilket øgede hans begribelighed. I samme omgang reflekterede han over, 

hvordan det kunne være blevet en negativ oplevelse, hvis ikke fysioterapeuterne havde fortalt ham 

om det inden. Dette viser, hvor vigtigt det er, at fysioterapeuterne forsøger at gøre sig klart, hvad 

det er vigtigt at informere patienterne om. I forhold til behandlingen på vippeleje kunne det for 

eksempel være, at det er forventeligt og helt normalt at blive svimmel. Tilstrækkelig information 

bør være en del af fysioterapeuternes professionelle adfærd, da det for patienterne kan opleves som 

et overgreb at blive fastspændt på et vippeleje. J 

9 CPAP: Continuous Positive Airway Pressure (26; 65) 

| 9 Analyse 34



Janne Holm 



Lau oplevede medindflydelse under sin behandling, da han fik ændret behandlingstidspunktet og en 

dag selv kunne vælge at træne med håndvægte frem for at cykle. Han gav udtryk for, at det var 

vigtigt for ham, at kunne være medbestemmende og vi vurderer, at det bidrog til hans generelt 

positive oplevelse af behandlingen. En vigtig overvejelse for fysioterapeuterne kan være, at have 

flere mulige behandlingstilbud klar, der alle tager hensyn til målet for behandlingen. På den måde 

kan patienternes krav om selvbestemmelse tilgodeses uden, at det bliver på bekostning af en 

relevant fysioterapeutisk intervention. 

Lau har ligesom de andre informanter oplevet, at hans umiddelbare afslag af behandlingen blev 

mødt af fysioterapeuterne med forsøg på overtalelse. Han giver udtryk for, at det ikke fungerer, hvis 

man får lov til at slippe uden videre, men at fysioterapeuterne samtidig kun skal motivere til en vis 

grænse. Ud fra dette vurderer vi, at det er væsentligt, at fysioterapeuterne forsøger at finde en 

balance imellem at forvalte deres faglige viden omkring konsekvenserne af immobilisering og 

respektere patienternes ret til at fravælge behandlingen. M 

På et tidspunkt får Lau massage i stedet for den planlagte behandling. Den pågældende 

fysioterapeut er fleksibel i sin tilgang og imødekommer Laus meget lave ressource niveau, hvorved 

hun styrker hans håndterbarhed. I sådan en situation mener vi, at fysioterapeuterne i deres 

overvejelser bør gennemtænke konsekvenserne af det ene kontra det andet valg. At gennemføre en 

planlagt behandling frem for alt kan på kort sigt have negative konsekvenser både for patientens 

psyke og for fysioterapeutens og patientens indbyrdes forhold. En konstant tilpasning til patienterne 

kan til gengæld være ensbetydende med negative konsekvenser for deres funktionsniveau på 

længere sigt. 

Lau fandt ud af, at fysioterapeuterne kunne mundaflæse, hvis bare han simplificerede sproget og 

formede enkelte ord. I forhold til kommunikationen bør fysioterapeuterne gøre sig overvejelser om, 

at de kan hjælpe patienterne med idéer til, hvordan de kan gøre sig forståelige, uden at kunne tale. 

Patienterne kan således, ved fysioterapeuternes hjælp, deltage i beslutninger vedrørende 

behandlingen, hvilket vil sige at patienterne opnår en større grad af autonomi. Dermed tilgodeses 

endnu en af de etiske retningslinjer. K 


Analysen viser, at fysioterapeuternes tilgang først og fremmest bør tage udgangspunkt i den enkelte 

patient. Det vil samtidig være med til at sikre, at der tages hensyn til de udvalgte etiske 

retningslinjer. 

Tilgodeser fysioterapeuterne patienternes ret til selvbestemmelse, kan det være medvirkende til en 

bedre compliance samt en positiv oplevelse af behandlingsforløbet. Fysioterapeuterne bør give 

patienterne mulighed for at vælge behandlingen fra og vælge mellem flere behandlingsmuligheder. 

| 9 Analyse 35



Janne Holm 



Ifølge Analysen bør en af fysioterapeuternes overvejelser være at forberede patienterne på, hvad der 

skal ske og give dem tilstrækkelig information om behandlingen. Desuden er vedholdenhed og 

tålmodighed vigtige egenskaber i forhold til kommunikationen. Da patienterne ofte ikke kan tale, 

skal fysioterapeuterne være opmærksomme på små ændringer i patienternes kropssprog og reagere 

på dem. Fysioterapeuterne bør hjælpe patienterne med at kommunikere men være opmærksomme 

på, om de forskellige kommunikationsredskaber fungerer efter hensigten. Gør de ikke det, kan det 

påvirke patienterne psykisk og fysioterapeuterne bør derfor være forudseende for ikke at være årsag 

til frustration hos patienterne. 

Vi er nu færdige med analysen og vil fortsætte med vores diskussion. 

10 Diskussion 

I det følgende vil vi forholde os kritisk til og diskutere henholdsvis vores metode, analyse og 

resultater. 

10.1 Metodediskussion 

10.1.1 Valg af metode 

Da vi fra starten ønskede at undersøge patienters oplevelser med fysioterapeutisk behandling, var 

det nærliggende at vælge en kvalitativ undersøgelse, da målet her er en dybtgående indholdsmæssig 

viden (25; 142). Desuden er kvalitative studier nyttige som opfølgning på kvantitative studier og et 

af målene med vores opgave er at supplere de kvantitative resultater i projekt ’Tidlig og intensiv 

tværfaglig intervention’ (27; 110). 

Vi er opmærksomme på, at kvalitativ forskning altid vil være præget af, hvem vi er som forskere, 

vores værdier og vores virkelighedsopfattelse. Derfor er vi også opmærksomme på, at vores 

resultater ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad andre forskere ville komme frem til (21; 

42-43). M 

Som supplement til vores semistrukturerede livsverdensinterview kunne vi have lavet fokuserede 

gruppeinterview. Det ville have givet os en indsigt i, hvilke synspunkter og holdninger der er i spil i 

forhold til intensivpatienters opfattelse af den fysioterapeutiske behandling (25; 169). 

Gruppeinterviewet kunne have givet os emner til interviewguiden, som dermed ville tage 

udgangspunkt i intensivpatienternes tanker og refleksioner frem for vores egne. Gruppeinterview 

ville samtidig have sikret metodetriangulering (21; 55). J 

M K J 

| 10 Diskussion 36



Janne Holm 



10.1.2 Litteratursøgning 

For at sikre en vis grad af validitet i artiklerne har vi forholdt os kritisk til, hvor vi har dem fra og 

blandt andet prioriteret faglige tidsskrifter. Vi har ikke lavet en systematisk kritisk gennemgang af 

de benyttede artikler i opgaven, men da flertallet af vores artikler er fundet på PubMed, vil de 

normalt være vurderet i gennem et peer review. 

Vi har forsøgt at lave en dækkende litteratursøgning, men fandt kun få artikler, der omhandlede 

vores søgefelt. På trods af at vi brugte flere søgemaskiner, må vi sætte spørgsmålstegn ved, om 

vores søgning er fyldestgørende. Da vi ikke er særlig erfarne i at søge litteratur, kan det ikke 

afvises, at der findes forskning, som vi ikke har fundet frem til. Derfor kan vi heller ikke udelukke, 

at dette felt allerede er undersøgt og man kan derfor diskutere, om vores opgave bidrager med ny 

viden indenfor vores fagområde. K 

10.1.3 Videnskabsteoretisk tilgang 

Med udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel har der været forskel på, hvilken helhedsforståelse vi 

havde inden interviewene med vores fire informanter (6; 98). Fysioterapeuternes notater om Lau og 

Kaj gav os en delforståelse af, hvordan de havde reageret under behandlingsseancerne og vi var 

under deres interview meget fokuserede på at få be- eller afkræftet denne delforståelse. Vi har 

derfor haft en anderledes indgangsvinkel til interviewene med Lau og Kaj og har måske ikke kunnet 

forholde os tilstrækkeligt åbne. J 

10.1.4 Dataindsamling 

10.1.4.1 Udvælgelse af informanter 

Undersøgelser viser, at personer med et lavere uddannelsesniveau har flere leveår med sygdomme 

og færre ressourcer til at takle dem (28). De fire informanter repræsenterer forskelligheder både i 

uddannelsesniveau, alder, civilstatus og tidligere oplevelser med alvorlig patologi. Vi mener, at 

informanternes forskellige uddannelsesniveau har haft betydning for deres oplevelser med den 

fysioterapeutiske behandling. Yderligere vurderer vi, at det har haft betydning for interviewet, hvor 

langt informanterne var i deres rehabiliteringsforløb og om de havde ægtefælde/samlever, børn og 

job at vende tilbage til. Dette bekræfter en del af vores forforståelse. 

Vi har sikret kildetriangulering ved at interviewe fire forskellige personer omkring samme emne. 

Desuden er der forskel på personernes indlæggelsesdiagnoser, antal indlæggelsesdage samt hvor 

lang tid efter deres udskrivelse vi interviewede dem (21; 55). M 

10.1.4.2 Interviewguiden 

Vi valgte ikke at følge interviewguiden slavisk men i stedet følge op på informanternes svar og de 

emner, som svarene åbnede op for (19; 151). Dette var med til at gøre interviewene meget 

| 10 Diskussion 37



Janne Holm 



forskellige og samtidig gav det informanterne mulighed for at komme ind på det, der var vigtigt for 

dem at fortælle. 

10.1.4.3 Pilotinterview 

Pilotinterviewet var brugbart, da det blandt andet gav os en fornemmelse af, hvor svært det var at 

stille åbne og opfølgende spørgsmål. Vi forestiller os, at et pilotinterview med en tidligere patient 

måske ville have åbnet for nye spørgsmål og emner i vores interviewguide. Da vi ikke fik fat i en 

tidligere patient, fik vi ikke et realistisk billede af, om vores interviewguide fungerede efter 

hensigten, før vi stod i interviewsituationen. Vi vurderer dog efterfølgende, at interviewguiden har 

fungeret efter hensigten, da vi igennem interviewene har fået svar på vores problemstillinger. K 

10.1.4.4 Interviewsituation 

Før hvert interview orienterede vi os i projektjournalen i forhold til items og fysioterapeuternes 

kommentarer. Ud fra den hermeneutiske cirkel bidrager delforståelser til den samlede 

helhedsforståelse og vi mener, at vores orientering i projektjournalerne inden interviewene var med 

til at forberede os, så vi var skarpe i spørgsmålene til hver enkelt informants behandling. Samtidig 

er vi klar over, at vi måske kun har fået et indblik i de oplevelser, informanterne havde med de 

items behandlingen bestod mest af. K 

Et af vores interview fandt sted i et mødelokale på det sygehus, hvor Afd. X ligger. Vi vurderer, at 

denne kontekst bidrog til et mere nærværende interview, da informanten tydeligt var påvirket af, at 

være tilbage på hospitalet. Det kan diskuteres, om vi ville have fået nogle andre svar, hvis 

interviewet havde fundet sted i informantens hjem, hvor han kunne føle sig tryg og være på 

hjemmebane (25; 155). Vi mener, at vores data indeholder en større variation, da det ene interview 

fandt sted i en anden kontekst end de andre. J 

Under interviewene var vi meget opmærksomme på, at vi som interviewere med en dagsorden 

påvirkede indholdet i samtalen. Det er imidlertid først efterfølgende gået op for os, hvordan 

informanterne også påvirkede os som interviewere og hele interviewsituationen (19; 50). Lau var 

den første informant, der blev interviewet og hans interview bærer præg af, at han, inden vi kom, 

havde reflekteret meget over sine oplevelser på Afd. X. Da vi efterfølgende interviewede Kaj, blev 

vi meget påvirkede af, at han ikke umiddelbart kunne give os svar på nogle af vores spørgsmål. Han 

virkede, modsat Lau, meget ureflekterende og vi blev lettere frustrerede over, at vores mange forsøg 

på at få ham til at beskrive ikke lykkedes. Når vi nu ser tilbage på interviewet med Kaj, kunne vi 

have forsøgt at møde ham i stedet for at kæmpe med vores egen frustration. M 

| 10 Diskussion 38



Janne Holm 



10.1.5 Databearbejdning 

I bearbejdningen af vores data har vi valgt at tage udgangspunkt i Giorgis metode, som vi igennem 

andre opgaver havde en smule kendskab til. Malterud og Kvales gennemgang af Giorgis metode var 

svær for os at forstå, hvilket er grunden til, at vi lavede vores egen modificering. Vi er 

opmærksomme på, at vores tilpassede udgave af Giorgi ikke nødvendigvis er den optimale 

bearbejdsningsmetode til vores data. Skulle vi i stedet have brugt Grounded Theory, havde det 

krævet en større tidsramme, end vi havde til rådighed, da vi ikke har noget forhåndskendskab til 

denne metode. 

Vi er klar over, at resuméerne afspejler vores helhedsopfattelse af informanterne og 

interviewsituationen og er opmærksomme på, at vores opfattelse ikke nødvendigvis stemmer 

overens med informanternes. Vi vil imidlertid argumentere for, at der er et vist hold i vores samlede 

resuméer, da vi var meget enige i vores opfattelser. De få ting vi var uenige om, har vi diskuteret til 

konsensus. J 

10.2 Analyse og resultat 

Kvaliteten af data afhænger blandt andet af interviewerens færdigheder og viden om emnet. Da det 

er første gang vi beskæftiger os med interview som dataindsamlingsmetode, vil der forventeligt 

være noget, vi ikke har fået spurgt tilstrækkeligt ind til under interviewene. Det påvirker kvaliteten 

af vores data og igen kvaliteten af vores analyse, der er baseret på disse data (19; 100). 

Kvale nævner seks kvalitetskriterier for semistrukturerede interview (19; 186). Vi har i vores 

interview forsøgt at leve op til disse seks kriterier og vil her vurdere, hvordan det er gået. Det skal 

imidlertid nævnes, at vi ingen erfaring har med at vurdere kvaliteten af interview og udelukkende 

vurderer med udgangspunkt i Kvale. 

Laus interview indeholder rigtig mange specifikke og relevante svar, der stort set alle er længere 

end spørgsmålet. Desuden er interviewet „selv-rapporteret” og det lykkedes i rimelig høj grad 

intervieweren at følge op på svarene og verificere fortolkningen af dem. 

Interviewet med Kaj står i modsætning til Laus. Det indeholder meget få righoldige svar, der 

generelt er meget korte og det var svært at følge op på og afklare betydningen af dem. Vi 

verificerede fortolkningen af de svar, hvor det var muligt, men det var ikke ret mange. Vi er usikre 

på, om interviewet med Kaj er en selvstændig historie. M 

I interviewet med Ina er der en høj grad af spontane svar, men kun få af dem er righoldige eller 

specifikke. Svarene er ofte kortere end spørgsmålene, men overordnet fik vi afklaret betydningen af 

dem. Vi verificerede vores fortolkninger undervejs, men vurderer, at fortolkningsgrundlaget ikke er 

ret stort. Vi mener, at Inas interview er „selv-rapporteret”. 

Jons interview består i noget højere grad end Inas af specifikke, righoldige og relevante svar. De var 

generelt længere end spørgsmålene og betydningen blev afklaret løbende. Vi vurderer interviewet 

som en selvstændig historie og det lykkedes i nogen grad at verificere fortolkningerne undervejs. 

| 10 Diskussion 39



Janne Holm 



Overordnet vurderer vi den samlede interviewkvalitet som forholdsvis høj. Den lave kvalitet i Kajs 

interview gør, at validiteten af den del af resultaterne, der bygger på dette interview, ikke kan siges 

at være ret høj. Til gengæld er validiteten af resultaterne, der bygger på Laus interview meget høj, 

da hans interview lever op til samtlige seks kvalitetskriterier. K 

Vi har i vores analyse fortolket informanternes fortællinger ud fra de tre fortolkningsniveauer 

selvforståelse, kritisk commonsense og teoretisk forståelse. Dette betyder, at læseren kan få et 

indblik i informanternes egne synspunkter og at vi som fortolkere har lavet en kritisk vurdering af 

informanternes udsagn, hvilket har givet os en bredere forståelsesramme. Vores brug af resuméerne 

under analysen betyder, at analysen ikke kun hviler på de sagte ord i interviewene men også på 

stemningen under interviewene og vores relation til informanterne. 

At bruge OAS som teoretisk forståelse var for os et logisk valg, da vi mener denne teori har tæt 

forbindelse med etisk forsvarlig fysioterapeutisk praksis. Vi mener, at OAS var et godt teoretisk 

valg, da den belyser en stor del af vores forforståelse, etikken samt graden af patientcentreret 

praksis. Vi har imidlertid ikke været opmærksomme på den traumatiske livskrise, det er at være 

indlagt på en intensivafdeling. Vi kunne med fordel have inddraget Cullbergs kriseteori, for, 

igennem informanternes fortællinger, at identificere, hvilken fase de var i under den 

fysioterapeutiske behandling. Vi mener, det er relevant, fordi den fysioterapeutiske behandling 

påbegyndes så tidligt, som den gør. J 

Da vi ikke har brugt andre teorier end OAS, har vi ikke sikret teoritriangulering. Vi vil imidlertid 

argumentere for, at vi har sikret forskellige synsvinkler på vores data, da vi ud over teorien bruger 

begreberne autonomi og paternalisme (21; 55). 

Vi gør opmærksomme på, at vi i denne opgave har forsøgt at undersøge en lille del af den oplevelse, 

det har været for informanterne at være indlagt på Afd. X. Vi mener ikke, at informanternes 

oplevelser med den fysioterapeutiske behandling kan skilles fuldstændig fra helhedsoplevelsen af 

det at være indlagt på Afd. X. Læseren bør være opmærksom på, at de to ting influerer på hinanden. 

Vi mener ikke nødvendigvis, at en deloplevelse har samme karakter som helhedsoplevelsen. Vores 

informanter er imidlertid eksempler på, at deloplevelsen af den fysioterapeutiske behandling netop 

er den samme som helhedsoplevelsen af indlæggelsen. M 

10.3 Intern validitet 

I forhold til validitet tager vi udgangspunkt i den brede definition: 

’Hvorvidt en metode undersøger det, den har til hensigt at undersøge’ (25; 297). 

Ud fra denne definition kan kvalitativ forskning lede til valid videnskabelig viden (25; 297-298). 

| 10 Diskussion 40



Janne Holm 



Vores diskussion af den interne validitet tager udgangspunkt i seks strategier som beskrevet i 

’Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi – en introduktion’ (21; 55). 

Vi har sikret triangulering ved, at vi har arbejdet sammen om opgaven, hvilket bekræfter de 

resultater vi er nået frem til. 

Vi har ikke ført vores fortolkninger tilbage til informanterne og har dermed ikke lavet deltager 

check. Dette fravalgte vi blandt andet på grund af tidsrammen for opgaven. Af samme årsag har vi 

måttet opsamle data over en forholdsvis kort periode og har ikke kunnet tilbringe ret lang tid 

sammen med informanterne. K 

Vi har løbende diskuteret vores resultater med både intern og ekstern vejleder, der begge er 

uddannede fysioterapeuter, hvilket sikrer peer examination. Ekstern vejleder har desuden været 

involveret i samtlige faser af vores forskning, hvorved vi har tilgodeset punktet omkring deltagende 

forskning. 

Vi har opfyldt kravet om forsker bias ved at have beskrevet og forholdt os til vores forforståelse 

igennem opgaven. 

Set ud fra disse seks strategier vurderer vi den interne validitet i vores opgave som forholdsvis god. 

Matricen er yderligere med til at højne den interne validitet, dog bidrager alle informanter ikke i 

lige høj grad til alle temaer (21; 55). J 

I vores opgave ønskede vi at belyse informanternes oplevelser med den fysioterapeutiske 

behandling, hvilket vi synes er lykkedes os. I forhold til etik må vi imidlertid forholde os kritisk til 

vores begrænsede forudgående kendskab til begrebet og teorierne omkring det. Etik og etiske 

problemstillinger er ikke noget, der har fyldt ret meget i vores undervisning og vi har derfor måttet 

søge viden udenfor vores obligatoriske litteratur. Da vi ikke har haft noget undervisningsgrundlag at 

arbejde videre på og samtidig har haft begrænset tid til rådighed, har niveauet i vores etiske analyse 

ikke været så højt, som vi kunne have ønsket. Dette kan gøre validiteten af det etiske aspekt i 

opgaven mindre god. M 

10.4 Generaliserbarhed 

Generaliserbarhed sidestilles med ekstern validitet og betyder, hvorvidt studiets resultat kan gøre 

sig gældende ud over den valgte kontekst (21; 55). 

På grund af tidsbegrænsning lå ambitionsniveauet i vores opgave fra starten på et eksplorativt 

niveau. Vi har med vores undersøgelsesgruppe ikke forsøgt at opnå kvalitativ repræsentativitet, men 

ønskede blot at belyse nogle af de manifestationer, der er til stede i totalgruppen (29). Vores 

resultater kan derfor ikke generaliseres som gældende for alle de patienter, der indgik i projekt 

’Tidlig og intensiv tværfaglig intervention’. Vi vil til gengæld argumentere for, at nogle af de 

overvejelser, fysioterapeuterne bør gøre sig, også bør tages i betragtning på andre intensivafdelinger 

og til andre patientgrupper. 

M K J 

| 10 Diskussion 41



Janne Holm 



10.4 Reliabilitet 

Reliabilitet handler om, hvor pålidelige og reproducerbare forskerens resultater er (21; 55). Vores 

kvalitative interview data kan ikke reproduceres af os selv eller andre forskere, da informanternes 

fortællinger er konstrueret i et samspil mellem os og dem og yderligere vil der være ændringer i 

informanternes fortællinger fra første til andet interview. Desuden er vi opmærksomme på, at andre 

forskere måske ville vælge at basere deres analyse på andre dele af interviewmaterialet, end vi har 

gjort. 

Reliabiliteten i vores opgave vil derfor relatere sig til pålideligheden, som vi blandt andet har 

forsøgt at sikre ved at tydeliggøre og begrunde vores valg igennem opgaven samt diskutere 

konsekvenserne af dem. Yderligere har vi forsøgt at gøre data mere pålidelige ved at dobbelttjekke 

transskriptionerne op imod interviewoptagelserne. 

10.5 Etik 

Overordnet mener vi, at vi har haft øje for mange af de etiske overvejelser, man bør gøre sig i 

kvalitativ forskning blandt andet at sikre os informanternes samtykke og anonymitet. På grund af 

vores etiske fokus har vi igennem hele processen med opgaven stillet os selv etiske spørgsmål, men 

er blevet opmærksomme på, at der er nogle overvejelser, vi ikke har fået ført ud i livet jævnfør 

nedenstående. J 

Projekt ’Tidlig og intensiv tværfaglig intervention’ valgte ikke at fortælle de inkluderede patienter, 

at de indgik i et projekt. Dette valgte vi heller ikke at gøre, da vi ikke ville kompromittere projektets 

beslutning og desuden ikke ønskede at påvirke informanternes umiddelbare oplevelse af den 

fysioterapeutiske behandling. Vi føler imidlertid ikke, at projektets valg om at tilbageholde denne 

information for patienterne er etisk rigtig. M 

Som afrunding på hvert interview spurgte vi informanterne, hvordan de havde det efter at have 

fortalt om deres oplevelser. Da vi ikke har kontaktet dem igen på et senere tidspunkt, kan vi reelt 

ikke vide, om og hvordan de har været påvirkede efterfølgende. Det kan derfor diskuteres, om vi 

har formået at leve op til vores etiske overvejelser. K 

M K J 

| 10 Diskussion 42



Janne Holm 

11 Konklusion 



Ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang har vi i vores opgave belyst fire 

intensivpatienters oplevelser med den fysioterapeutiske behandling under projekt ’Tidlig og intensiv 

tværfaglig intervention’. Vi har udført fire semistrukturerede livsverdensinterview og vores 

databearbejdning har taget udgangspunkt i vores egen modificerede metode med afsæt i Giorgi. 

På baggrund af vores analyse kan vi konkludere, at den fysioterapeutiske behandling i forskellig 

grad har påvirket de fire informanters oplevelse af sammenhæng og at vi i høj grad har kunnet 

identificere etiske problemstillinger, som fysioterapeuterne bør være opmærksomme på i tilgangen 

til intensivpatienter. 

Hovedparten af disse problemstillinger hænger tæt sammen med kommunikationen og hvorvidt 

patienterne, igennem kropssprog eller ved hjælp af redskaber, kan udtrykke deres ønsker og behov. 

Ud fra kommunikationen kan vi som fysioterapeuter sikre patienternes autonomi eller udføre 

bevidst paternalistisk behandling. 

Vi kan konkludere, at for at sikre etisk forsvarlig fysioterapeutisk behandling til intensivpatienter 

skal vi som fysioterapeuter tage udgangspunkt i og hensyn til den enkelte patient. Dette svarer 

overens med de tre udvalgte etiske retningslinjer, som, efter vores mening, er formuleret relativt 

uspecifikt i forhold til praksis. Helt konkret vil det være en fordel, hvis man har en fornemmelse af, 

hvilken patient man står overfor. Dette kan være problematisk, når patienterne er tilsluttet respirator 

og ikke kan tale, hvilket samtidig kan være årsag til, at vi som fysioterapeuter kan komme til at 

udøve tvang overfor patienterne. Det er vigtigt, at man er tålmodig, vedholdende og opmærksom på 

forsøg på kropslig kommunikation fra patienternes side. En hjælp til patienterne kan være at stille 

spørgsmål eller bruge redskaber som for eksempel staveplade. 

Som fysioterapeuter kan vi med fordel have flere behandlingsforslag klar, som patienterne kan 

vælge imellem og dermed give dem mulighed for medindflydelse. For at imødekomme patienternes 

lave ressourceniveau kan den forestående behandling præsenteres et skridt af gangen. Det er 

samtidig vigtigt, at man giver tilstrækkelig information omkring behandlingen for at undgå 

overraskelser for patienterne. 

Får den enkelte fysioterapeut skabt en god relation til patienten, kan det være medvirkende til en 

større compliance i behandlingsforløbet. Omvendt kan en dårlig relation tære på patientens i 

forvejen få ressourcer, hvorfor man bør overveje, om patienten skal fortsætte behandlingen med den 

pågældende fysioterapeut. 

Vi konkluderer, at vores resultater er valide og reliable set ud fra et kvalitativt perspektiv, da vi har 

en forholdsvis høj interviewkvalitet, kildetriangulering samt en god intern validitet. Vi gør dog 

opmærksom på, at vi ikke har metode- eller teoritrianguleret. 

Vores resultater skal ikke forstås som faste retningslinjer, der altid bør følges, men udelukkende 

som forslag til forskellige overvejelser vi som fysioterapeuterne kan gøre os. 

M K J 

| 11 Konklusion 43



Janne Holm 

12 Perspektivering 



Vi har i vores opgave valgt at sætte fokus på patienternes oplevelser, men det kunne også være 

spændende at tage udgangspunkt i de pårørendes oplevelser. På os virkede den fysioterapeutiske 

behandling ved første øjekast meget voldsom på grund af de mange maskiner og slanger, 

patienterne er tilkoblet. Da der for de pårørende er følelser involveret, kunne det være relevant, at 

belyse deres oplevelser og om og hvordan de påvirkes af dem efterfølgende. 

Vi er tillige blevet opmærksomme på, at de pårørende kan være en ressource i forhold til at sikre 

den klientcentrerede praksis i arbejdet med intensivpatienter. Da patienterne ofte ikke kan tale, kan 

fysioterapeuterne være nødsaget til at tage beslutninger på patienternes vegne. Ved at samarbejde 

med de pårørende ville fysioterapeuterne bedre kunne sikre, at disse beslutninger tager 

udgangspunkt i den pågældende patient og dennes ønsker. J 

Kommunikationsproblemer fylder meget for intensivpatienter både i litteraturen og i vores opgave. 

Desuden er kommunikationen en vigtig del af den klientcentrerede praksis (5; 28-29). Vi mener 

derfor, at det er relevant at undersøge om de kommunikationsredskaber, der findes på 

intensivafdelinger i dag, er tilstrækkelige eller om der er brug for videreudvikling eller eventuelt 

nytænkning på området. K 

Som en del af vores interview spurgte vi ind til den dagbog, informanterne fik med sig hjem efter 

deres indlæggelse på Afd. X. Formålet med dagbogen er, at hjælpe dem med at huske og 

efterfølgende bearbejde deres oplevelser fra indlæggelsen (30). Vi undrer os over, at dagbogen kun 

er skrevet af plejepersonalet og ikke indeholder kommentarer fra fysioterapeuterne. Ud fra vores 

analyse vil vi argumentere for, at fysioterapeuterne også skal skrive i dagbogen. Vi mener, at det vil 

give patienterne et mere fuldkomment billede af den fysioterapeutiske behandling samt et bedre 

grundlag for efterfølgende at bearbejde alle deres oplevelser fra indlæggelsen. M 

Projekt ’Tidlig og intensiv tværfaglig intervention’ har belyst fysioterapeuternes oplevelser igennem 

et fokusgruppeinterview. Blandt andet udtaler fysioterapeuterne sig om deres egne faglige 

kompetencer, det tværfaglige samarbejde, arbejdsmiljøet og hvordan de tror, patienterne har oplevet 

behandlingen. Det kunne være relevant at sammenholde fysioterapeuternes forestillinger om 

patienternes oplevelser med de patientoplevelser, vi har belyst i denne opgave. J 

I forhold til klientcentreret praksis skal alle patienter behandles værdigt og med respekt for deres 

unikke livsverden (5; 28). Vi kan være bange for, at det humanistiske menneskesyn generelt ikke 

fylder nok i vores sygehusvæsen. Patienterne skal hurtigt igennem systemet for dermed at nedsætte 

ventelisterne og spare penge. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om der i vores sygehusvæsen er plads 

| 12 Perspektivering 44



Janne Holm 



til at prioritere hensyntagen til etiske problemstillinger og om vores opgave således er brugbar i 

praksis. Vi håber imidlertid, at denne opgave kan være med til at gøre opmærksom på, at etikken 

ikke må nedprioriteres i den fysioterapeutiske behandling af intensivpatienter. M 

____________________________ ______________________________ ______________________ 

| 12 Perspektivering 45



Janne Holm 

13 Litteraturliste 

Refereret litteratur 



1. Oredson, Charlotte: Protokol: Tidlig og intensiv tværfaglig intervention – Afdeling X. 

Rehabiliteringsafdelingen, større dansk hospital, 2008. 

2. Strategies for Promoting Early Activity in Critical Ill Mechanically Ventilated Patients. Vol. 

20, (3), 2009. AACN Advanced Critical Care, Utah, USA. 

3. Kristiansen, N. S.: Fysioterapi til intuberede og sederede patienter indlagt på danske 

intensivafdelinger. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet. 

4. http://www.anaestesiologi-herlev.kbhamt.dk/fita.htm 

5. (Forfatteroplysninger mangler)(2004): Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om 

rehabiliteringsbegrebet. (Udgave mangler) MarselisborgCentret, (Forlag mangler). 

6. Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori – en grundbog. København, Munksgaard Danmark. 

7. Oredson, Charlotte: Forslag til ”Talentpaletprojekter” eller Bachelorprojekter – Projekt: 

”Tidlig og intensiv tværfaglig intervention på afdeling X”. Rehabiliteringsafdelingen, større 

dansk hospital, 2009. 

8. Lommekatalog til registrering af patienter, Projekt ”Tidlig og intensiv tværfaglig 

intervention – Afdeling X. 

9. Oredson, Charlotte; Bagger, Christine: Foreløbig evaluering af forskningsprojekt: Tidlig og 

tværfaglig intervention til intensivpatienter i afdeling X. Større dansk hospital, december 

2009. 

10. Beyer, Nina; Lund, Hans; Klinge, Klaus (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og 

rehabilitering. 

11. Communication interaction in ICU – Patient and staff experiences and perceptions. Vol. 22, 

(3), 2006. Intensive Critical Care Nursing, London, UK. 

12. Health is yearning – experiences of being conscious during ventilator treatment in a critical 

care unit. Vol. 24, (1), 2008. Intensive and Critical Care Nursing, Skövde, Sweden. 

| 13 Litteraturliste 46



Janne Holm 



13. Birkler, Jacob (2006): Etik i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard Danmark. 

14. http://fysio.dk/fafo/Etik/Etiske-retningslinjer/ 

15. http://fysio.dk/fafo/Etik/Etiske-retningslinjer/Relationen-mellem-fysioterapeut-og-patient/ 

16. Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. (2001): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. 

udgave. Århus, Forlaget Philosophia. 

17. Antonovsky, Aron (2000): Helbredets mysterium – at tåle stress og forblive rask. 

København, Hans Reitzels Forlag a/s. 

18. Præstegaard, Jeanette (2001): Etik i fysioterapi. Universitetet i Lund. (Masteropgave). 

19. Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend (2009): InterView – Introduktion til et håndværk. 2. 

udgave. København, Hans Reitzels Forlag. 

20. Launsø, Laila; Rieper, Olaf (2005): Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og 

forskningsmetoder i samfundsforskning. 5. udgave. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold 

Busck A/S. 

21. Hovmand, Bente; Præstegaard, Jeanette: Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi – en 

introduktion. I: Nyt om forskning 2002, nr. 2. 

22. Malterud, Kirsti (2004): Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 2. 

udgave. (By mangler), Universitetsforlaget AS. 

23. Nørgaard, Jan Rytter (2005): Medicinske Fagudtryk – en klinisk ordbog med kommentarer. 

2. udgave. Viborg, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 

24. Fusobacterium necrophorum: fra tonsillitis til Lemierres syndrom. Vol. 171, (12), 2009. 

Ugeskrift for læger, Herlev, Danmark. 

25. Lunde, Inga Marie; Ramhøj, Pia (2003): Humanistisk forskning inden for 

sundhedsvidenskab – kvalitative metoder. København, Akademisk Forlag. 




Janne Holm 



26. Ingwersen, Ulla; Andersen, B. Jens (2001): Lungefysioterapi, teori – praksis – metode. 5. 

udgave. København, Munksgaard Danmark. 

27. Jamtved, Gro; Hagen B., Kåre; Bjørndal, Arild (2004): Kunnskabsbasert fysioterapi – 

Metoder og arbeidsmåter. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag AS. 

28. http://www.si-folkesundhed.dk 

29. Wackerhausen, Steen: Kausalt-felt metoden – En metode til udvælgelse af personer i 

kvalitative undersøgelser. Århus Universitet, 1996. 

30. Vaaben, Line (2009): Hun skriver brikkerne til patientens puslespil. I: Kristeligt Dagblad, 

27. januar 2009. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311772:Danmark--Hun-skriver- 

brikkerne-til-patientens-puslespil 

Baggrundslitteratur 

ᴥ Diagnoserelaterede grupper på intensivafdelinger – afregningsmodel for kritisk syge 

patienter. Vol. 169, (8), 2007. Ugeskrift for læger, København, Danmark. 

ᴥ Intensive communication: Four-year follow-up from a clinical practice study. Vol. 31, (5), 

2003. Critical Care Medicine, Boston, USA. 

ᴥ Lindahl, Marianne; Juhl, Carsten (2007): Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning 

og værktøjskasse. København, FADL’s Forlag. 

ᴥ Mobilizing Patients in the Intensive Care Unit – Improving Neuromuscular Weakness and 

Physical Function. Vol. 300, (14), 2008. JAMA, Maryland, USA. 

ᴥ Norlyk, Annelise; Martinsen, Bente: Fænomenologi som forskningsmetode. I: 

Sygeplejersken 2008, nr. 13-14. 

ᴥ Præstegaard, Jeanette: Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis. I: Fysioterapeuten 2008, 

nr. 6, København, Danmark. 

ᴥ Præstegaard, Jeanette: Hvad vejer tungest, hensynet til en kollega eller patienten? I: 

Fysioterapeuten 2008, nr. 6, København, Danmark. 

ᴥ Rekonvalescens og funktionstab efter intensiv terapi. Vol. 171, (40), 2009. Ugeskrift for 

læger, København, Danmark. 

ᴥ Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Den gode opgave. 3. udgave. 

Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. 




Janne Holm 

Bilag 



ᴥ Wackerhausen, Steen: Metodisk førstehjælp – Formål, problemer og hypoteser. I: Nyt om 

forskning 1998, nr. 1, Århus, Danmark. 

ᴥ Wackerhausen, Steen: Operationalisering – Hvordan måler man? I: Nyt om forskning 1998, 

nr. 1, Århus, Danmar 

Bilag 1 - Eksempel på notering af behandlingsseance 

Dato Kl. Liggende Vippeleje 

Sengekant 

Stående Stol Cykeltræning 

22.04.09 08.30 3/A/5 4/A/5 2/10/5 

Borg: 16 

Utilsigtet 

hændelse 

Kommentarer 

fra fys 

Pt. har det bedre 

i dag. Kommer 

selv op på 

sengekant… 

13.30 2/A/4 3/A/4 A Pt. har det ok. 

Pt. opleves 

ifølge personalet 

mere træt nu 

end i morges. 

Bilag 2 - Danske fysioterapeuters etiske retningslinjer 

Relationen mellem fysioterapeut og patient 

Punktet omfatter patientrettigheder, lovgivning og troværdighed. 

A. Fysioterapeuten respekterer patientens rettigheder og værdighed 

1. Patienter der har behov for fysioterapi har ret til adgang til fysioterapi uanset, alder, køn, race, 

nationalitet, politisk overbevisning, religion, handicap, diagnose, seksuel indstilling og sociale 

forhold. 

2. Patienter har krav på, at de oplysninger, de giver, behandles fortroligt. 

3. Patienter har krav på at deres integritet og selvbestemmelsesret respekteres. 

4. Patienter har krav på tilstrækkelig og forståelig information, som gør det muligt at afgive et 

informeret samtykke. 

5. Patienten har krav på selvbestemmelse herunder deltagelse i beslutninger vedr. behandling valg af 

ophør af behandling/fravalg af behandling mulighed for at få en andens professionelle vurdering ret 

til at tilbagekalde sit samtykke. 

6. Patienten har ret til oplysning om klagemuligheder. 

| Bilag 49



Janne Holm 



7. Fysioterapeuten har ansvar for at sikre en professionel adfærd, således at krænkelser, fx verbalt, 

seksuelt, i form af vold eller tvang ikke finder sted i mødet mellem patient og fysioterapeut. 

B. Fysioterapeuten overholder gældende love og bestemmelser 

1. Fysioterapeuten kender, forstår og efterlever gældende love. Manglende kendskab til lovene er ingen 

undskyldning for overtrædelse af samme. 

1. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom 

2. Lov om patienters retsstilling, herunder informeret samtykke, aktindsigt og tavshedspligt 

3. Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser, journalføringspligt 

4. Danske Fysioterapeuters Kollegiale vedtægter 

5. Lov om patientforsikring 

2. Fysioterapeuten har ret til afvise behandlingsønsker, der ikke kan begrundes fagligt. 

C. Fysioterapeuten yder troværdig fysioterapi 

1. Fysioterapeuten sikrer patientens forståelse af information om det fysioterapeutiske tilbud, herunder 

behandlingsmuligheder og evt. bivirkninger samt mulighed for fravalg af behandling. De gensidige 

forventninger afklares. 

2. Fysioterapeuten sikrer patientens forståelse af information om de givne rammer, herunder tid og evt. 

brugerbetaling. 

3. Fysioterapeuten overholder tavshedspligten og omgås de oplysninger, patienten giver, med 

fortrolighed. 

D. Fysioterapeuten udøver fysioterapi på en faglig forsvarlig måde 

1. Fysioterapeuten holder sin faglige viden og kunnen ved lige, fornyer den og indretter sin praksis 

herefter. Fysioterapeuten følger udviklingen inden for professionen og i sundhedsvæsenet. 

2. Fysioterapeuten tager i sit virke udgangspunkt i dokumenteret viden og erfaring samt kliniske 

retningslinjer. 

3. Fysioterapeuten planlægger og målsætter forløbet i ligeværdig dialog med patienten og ved behov 

dennes familie og øvrige netværk ud fra patientens ressourcer og behov. 

4. Fysioterapeuten varetager patientens tarv, hvis der opstår loyalitetskonflikter mellem 

ansættelsesstedets regler og praksis og muligheden for at udføre forsvarlig fysioterapi. 

(http://fysio.dk/fafo/Etik/Etiske-retningslinjer/) 

| Bilag 50



Janne Holm 

Bilag 3 - BA-projekttilladelse 

Att. overlæge på Afd. X, xxxx xxxx. 



Vi er tre 7. semesters studerende ved fysioterapeutuddannelsen på University College Lillebælt og vi vil 

gerne lave vores afsluttende Bacheloropgave under det netop afsluttede projekt ’Tidlig og intensiv tværfaglig 

intervention - afdeling X’. 

Vi samarbejder med ledende projektfysioterapeut XX, udviklingsterapeut i rehabiliteringsafdelingen, der 

samtidig fungerer som ekstern vejleder. XX fremlagde et ønske om, at få klarlagt projektpatienternes 

oplevelser af den fysioterapeutiske behandling og dette ønske har vi valgt at imødekomme. 

Formålet med vores opgave er, igennem interview, at klarlægge nogle udvalgte projektpatienters oplevelser 

af den fysioterapeutiske træning på afdeling X, eventuelt med henblik på at kvalitetssikre den 

fysioterapeutiske tilgang til denne patientgruppe. 

Vi vil have fokus på det etiske aspekt i den meget intensive fysioterapeutiske behandling denne 

patientgruppe tilbydes. 

Vi vil indhente såvel mundtlig, som skriftlig tilladelse fra de udvalgte patienter om at deltage i interview 

samt i forhold til følgende punkter: 

ᴥ Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet i anonymiseret form kan 

anvendes i bachelorprojektet og i forbindelse med eventuel efterfølgende publicering af 

projektets resultater. 

ᴥ Jeg deltager frivilligt og kan til enhver tid trække mit tilsagn om deltagelse tilbage. 

ᴥ Underskriftsindehaveren vil i bachelorprojektet blive anonymiseret, og kun blive nævnt under 

pseudonym. 

ᴥ Interviewet optages på diktafon og vil efter eksamination blive slettet. 

ᴥ Interviewet vil blive transskriberet og transskriptionen vil efter eksamination blive makuleret. 

Med venlig hilsen 

Mie H. Dibbern 

Kate G. Hansen 

Janne Holm 

Undertegnede giver hermed tilladelse til, at fysioterapeutstuderende Mie Hester Dibbern, Janne Holm og 

Kate Gallagher Hansen må indhente relevante oplysninger om udvalgte projektpatienter og herefter tage 

kontakt til dem med henblik på interview. 

Dato Underskrift 

| Bilag 51



Janne Holm 

Bilag 4 - Samtykkeerklæring 



Undertegnede, NAVN, bekræfter hermed at ville deltage i et interview til brug i et kvalitativt bachelorprojekt 

ved fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt og at have modtaget både mundtlig og skriftlig 

information herom. 

Jeg giver tilladelse til, at de studerende må anvende de oplysninger, der bliver givet under interviewet under 

følgende betingelser: 

ᴥ At oplysningerne fra interviewet i anonymiseret form må anvendes i bachelorprojektet og i 

forbindelse med eventuel efterfølgende publicering af projektets resultater. 

ᴥ At jeg tillader undertegnede studerende at anvende anonymiserede citater fra interviewet i opgaven. 

ᴥ At jeg deltager frivilligt og til enhver tid kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, hvilket også 

gælder efter underskrevet samtykkeerklæring. 

ᴥ At de oplysninger jeg giver vil blive anonymiseret i bachelorprojektet og at jeg kun vil blive nævnt 

under pseudonym. 

ᴥ At interviewet optages på diktafon, som efter eksamination i januar 2010 vil blive slettet. 

ᴥ At interviewet bliver transskriberet og efter eksamination i januar 2010 bliver makuleret. 

_________________________ ________________________________ 

Navn Dato/Underskrift 

Nedenstående fysioterapeutstuderende sikrer, at ovenstående betingelser overholdes: 

________________ _______________ _______________ 

Janne Holm Mie H. Dibbern Kate G. Hansen 

Har du spørgsmål til projektet eller er du i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe eller maile til 

kontaktpersonen. 

| Bilag 52



Janne Holm 

Bilag 5 - Informantoplysninger 



De følgende oplysninger om hver informant er hentet fra den elektroniske journal, projektjournalen, 

interviewet og interviewresuméerne. 

Lau er 54 år, gift og har tre børn, hvoraf en er hjemmeboende. Han er skovarbejder og har ingen tidligere 

historie med alvorlig patologi. Lau er indlagt på mistanke om Lemierres syndrom 10 og har et langvarigt 

intensivt forløb med infektion, lungesvigt og nyresvigt. Han er indlagt på afdeling X i ti uger afbrudt af to 

dage på stamafdeling, hvor det går meget dårligt. Han er i respirator i 8 uger. Han får en dagbog med hjem 

efter indlæggelsen. 

Vi møder Lau i hans eget hjem tre måneder efter hans udskrivelse fra Afd. X. Han er få dage forinden vendt 

hjem efter tre ugers ophold på Montebello i Spanien og skal fortsætte genoptræningen i sin hjemby. Han skal 

tilbage til sit job om fire dage, hvilket er lang tid før forventet. 

Lau har fået mest træning indenfor følgende items: liggende øvelser, sengekant, stående og cykel. 

Fysioterapeuterne skriver i projektprotokollen, at Lau har et stort gå-på-mod, en positiv indstilling, godt 

humør, er motiveret og stolt over sin egen præstation. 

Resumé: Der var en god stemning mellem os og Lau fra start til slut af vores møde og han gav udtryk for, at 

han havde glædet sig meget til vores besøg og til at fortælle om hans oplevelser med fysioterapien på Afd. X. 

Han virkede som en viljestærk, positiv og meget reflekterende person med en stor portion livsglæde. I løbet 

af interviewet fik vi også et indtryk af, at han er en fighter, hvilket vi tror, har været medvirkende til, at han 

er kommet så langt, som han er. Desuden lignede han ikke en, der blev udskrevet fra intensivafdelingen i 

august 2009 efter at have ligget der næsten 3 måneder. 

Kaj er 49 år, bor sammen med sin kæreste og har ingen børn. Han har indtil sit sygdomsforløb arbejdet som 

ufaglært i en større virksomhed og har ingen tidligere historie med alvorlig patologi. Kaj får også konstateret 

Lemierres syndrom og er indlagt på Afd. X i knap seks uger, hvoraf han var i respirator i godt 5 uger. Under 

indlæggelsen får han hjertestop to gange og må genoplives. Han får en dagbog med hjem efter indlæggelsen 

Vi møder Kaj i hans eget hjem ti måneder efter, han er blevet udskrevet fra Afd. X. Han har stadig problemer 

med at gå på trapper og går til genoptræning to gange ugentligt. Efter sin lange sygemelding er han nu blevet 

fyret. 

Kaj har fået mest træning indenfor følgende items: liggende øvelser, vippeleje og sengekant. 

Fysioterapeuterne skriver i projektprotokollen, at Kaj i starten virker hallucineret. Derudover bruges ord 

som: relevant men træt, modløs, skal ofte presses og overtales til træningen. 

Resumé: Under hele vores besøg virkede Kaj utilpas og usikker ved vores tilstedeværelse. Vores indtryk af 

ham var, at han er meget genert, hvilket blev bekræftet af hans lukkede kropssprog og hans manglende 

øjenkontakt under interviewet. Kaj virkede som om, han slet ikke havde reflekteret over sine oplevelser, 

svarede helst med enstavelsesord og havde svært ved at uddybe sine svar på selv simple spørgsmål. 

Størstedelen af det han kunne uddybe, fortalte han, at han havde læst i dagbogen eller hørt fra pårørende. 

Jon er 59 år, fraskilt og bor alene sammen med sin hund i en campingvogn. Han er pensionist, har to voksne 

sønner, men har valgt ikke at have kontakt med den ene. Han har tidligere været indlagt med lammelse af 

højre side efter en blodprop og har i den forbindelse erfaring med fysioterapi. Jons sygdomsforløb starter 

med en pneumoni, hvorefter han får konstateret, at den ene hjerteklap er insufficient. Han er indlagt på Afd. 

X i 17 dage, hvoraf han var 13 dage i respirator. Han får en dagbog med hjem efter indlæggelsen. 

10 Lemierres syndrom er en potentielt dødelig sygdom, der ofte begynder med en akut tonsilistis (halsbetændelse), der 

kompliceres af sekundær septisk tromboflebit (årebetændelse) af vena jugularis interna, hvilket typisk medfører septiske 

embolier til lungerne (22. 23). 

| Bilag 53



Janne Holm 



Vi mødes Jon knap seks måneder efter, han er blevet udskrevet fra Afd. X og to uger efter han har fået 

indopereret en pacemaker. Han vælger, at interviewet skal foregå på sygehuset, da han gerne vil tilbage og 

besøge Afd. X. Interviewet foregår ikke på selve afdelingen, men i et mødelokale i en anden del af 

sygehuset. 

Jon har fået mest træning indenfor følgende items: sengekant, stående og stol. I projektprotokollen beskriver 

fysioterapeuterne Jon som ofte værende meget træt og at han tit skal overtales til træning. 

Resume: Der var en god stemning under interviewet og Jon virkede meget interesseret i at dele hans 

oplevelse af fysioterapien på intensivafdeling X med os. Jon fortalte, at han er en stædig person og godt kan 

have et negativt syn på tilværelsen, hvilket også var det indtryk vi fik under interviewet. Samtidig fik vi også 

oplevelsen af, at han er en mand med bløde sider, humor og et lunt glimt i øjet. Efter interviewet, fulgte vi 

ham op på intensivafdeling X og Jon blev meget berørt og tårevædet af at gense afdelingen. Dette gav os et 

klart indtryk af, at tiden på afdelingen havde været en voldsom oplevelse. 

Ina er 66 år og gift. Hun er pensioneret og har en søn og tre stedsønner, alle voksne. Hun har tidligere været 

igennem flere operationer blandt andet for mavesår og diskusprolapser og har i den forbindelse erfaring med 

fysioterapi. Hun indlægges på Afd. X efter fjernelse af en godartet knude i den ene lunge. Under 

indlæggelsen får hun en blodprop i hjertet samt hjertestop og må genoplives to gange. Ina er indlagt af to 

omgang, 14 dage i alt, heraf 2 dage i respirator. 

Vi møder Ina i hendes eget hjem knap seks måneder efter, hun er udskrevet fra Afd. X. Hun går stadig til 

genoptræning to gange ugentligt. 

Ina har fået mest træning indenfor følgende items: sengekant, stående, stol og cykel. Fysioterapeuterne 

skriver i projektprotokollen, at Ina generelt er meget træt og ikke udpræget motiveret for træning. 

Resumé: Vores indtryk af Ina er, at hun er en autoritetstro kvinde, der har gjort, hvad hun er blevet bedt om 

uden at stille spørgsmål. Hun fortalte, at hun hurtigt bliver træt og vores oplevelse er, at hun gerne ville give 

sit umiddelbare indtryk videre til os, men ikke orkede den helt store fortælling. Hun var ikke særlig 

reflekterende i sine svar og havde svært ved at uddybe. Desuden sagde Ina direkte, at nu havde hun ikke 

mere at fortælle, hvorfor interviewet med hende blev noget kortere. Under interviewet spurgte hun pludselig, 

hvad vi skulle bruge det til på trods af, at vi forklarede det lige inden interviewets start, hvilket får os til at 

tvivle på, om hun har lyttet til os. 

Bilag 6 - Interviewguide 

Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål 

INTRO - Hvorfor blev du indlagt? 

- Du har kigget lidt i din dagbog, hvordan har det været for dig, at læse om forløbet igen? 

Hvordan har 

patienterne oplevet den 

fysioterapeutiske 

behandling? 

Hvilken indflydelse har 

relationen imellem 

patient og fysioterapeut 

haft på det 


behandlingsforløb? 

Hvordan har patienten 

oplevet 

kommunikationen med 

fysioterapeuten under 

- Hvad husker du tydeligst omkring den fysioterapeutiske træning? 

- Hvordan foregik det, når du skulle træne? 

- Hvad sagde fysioterapeuten til dig f.eks. når i skulle i gang med træningen? 

- Kan du fortælle mig hvad træningen bestod af? 

- Hvordan havde du det med ikke bare at skulle ligge i sengen og komme dig, men at du 

skulle op og træne hver dag? 

- Hvordan var det for dig at træne? (Hårdt, dejligt, skræmmende osv.) 

- Hvad synes du om mængden af den træning du fik på Afd. X? 

- Trænede du mens du var i respirator, hvordan var det? (Kommunikation tp/pt) 

- Kan du huske din fysioterapeut? 

- Hvad kan du fortælle mig om hende/ham? 

- Hvad sagde fysioterapeuten til dig f. eks. når i skulle i gang med træningen? 

- Var fysioterapeuten opmærksom på dig når i trænede? 

- Vil du fortælle lidt om, hvordan du og fysioterapeuten snakkede sammen under træningen? 

- Forstod du, hvad fysioterapeuten sagde? 

- Lyttede fysioterapeuten til dig? 

| Bilag 54



Janne Holm 

behandlingsseancerne? 

Hvordan har den 


behandling påvirket 

patienternes følelse af 

sammenhæng? 



- Hvorfor, tænker du, at du har fået træning under din indlæggelse på Afd. X? 

- Havde du noget at skulle have sagt under træningen? (Sige til/fra) 

OUTRO - Hvad synes du, at du har fået ud af træningen? 

- Hvis du kunne, ville du så ændre noget ved træningen? 

- Hvordan har du det i dag? 

- Synes du, du har været igennem et etisk forløb? (Respekt for din person, din situation, dine 

meninger, holdninger, følelser.) 

- Hvad har været noget af det vigtigste for dig, når du tænker tilbage på fysioterapien på 

Afd. X? 

- Er der noget du har lyst til at fortælle, som vi ikke har spurgt om? 

Bilag 7 - Transskriptionsnøgle 

ᴥ Hver linje nummereres fortløbende. 

ᴥ Interviewer 

ᴥ Co-interviewer 

ᴥ Hver informant har en farve og kaldes ved deres pseudonavn Lau, Kaj, Jon, Ina. Navnet svarer stadig 

til informantens køn. 

ᴥ (kursiv) er transkribentens tanker opstået under transskriptionen. 

ᴥ Ophold i talestrøm angives med … 

ᴥ Pause i samtalen angives med _P_ 

ᴥ () angiver følelsesudbrud, for eksempel latter. 

ᴥ > angiver at lyden i ordet forlænges, øøøøøøhhhm skrives for eksempel øhm>. 

ᴥ STORE BOGSTAVER angiver betoning af ordet, forskel i tonehøjde eller andet der gør, at det 

skiller sig ud fra den øvrige talestrøm. 

ᴥ Hvis der siges ord som ja, mmm, aha oveni en talestrøm, udelades det, hvis det vurderes som uden 

betydning for sammenhængen. Har det betydning angives det med (()). 

ᴥ (?) angiver, at det ikke kan tydes, hvad der siges. 

ᴥ ¤ angiver at talestrømmen bliver afbrudt. 

ᴥ {} angiver markante ændringer i informantens udtryk eller kropssprog. 

ᴥ Interviewet transskriberes så ordret og præcist som muligt. 

Bilag 8 – Matrice 

TEMA KODER LAU JON KAJ INA 

Respekt Hensyn 168: vender humøret tilbage 469: samtale med 

417: for meget 300: orker ikke 

243: niveau der passede sygeplejerske 

80: for hårdt til værks 

27: gang i armene 

624: stille og roligt 

47: MIT tempo 

96: finde balance 

649: tid til at vente 

436: sprang den dag over 676: skar ned på træningen 

620: respekteret som 141: skal vi prøve det i dag 

menneske 

88: blev jeg presset lidt 

81: lavede om på tiderne 

85: spurgte om jeg var klar 

Manglende 

359: STARTEDE bare 

hensyn 

igen 

334: kunne ikke bare 

STOPPE den 

541: NÆVNTE ikke 

hvem hun VAR 

Etisk forløb 600: personalet bestået med 

278: ORKER det altså 

ug 

ikke 

| Bilag 55



Janne Holm 

Pt’s 

Oplevelser 

Kommuni 

kation 

Pt.’s 

indflydelse 

Generelle 

oplevelser 

+/÷ 

Meningsgivende 

træning 

Psykisk/ 

Fysisk 

Tp./Pt. 

Relation 

688: jeg har ikke lyst 

695: fleksibilitet, sige fra 

635: RESPEKTERET, sagde 

fra 

80: lavede om på tiderne 

336: god følelse 

312: RENT faktisk lykkedes 

423: tingene i rammer 

469: ikke på vagt i dag 

224: tidligt fysioterapeut 

543: FÅET det der skulle til 

187: begejstring, SÅ er det 

succes 

730: fokuseret på det positive 

371: 50 slanger 

75: sat UDENFOR styring 

133: UMÅDELIGT 

forskelligt hvem det er 

409: uundværligt fysioterapi 

328: hvad er det værd 

412: kan ikke overskue noget 

399: indre kaos 

645: god stemning og dialog 

663: vi pjattede 

493: engageret 

146: begejstring 

266: hvis IKKE det fungerer 

140: afhængig 

Fra tp. til pt. 91: prøv nu lige 

130: få en til at FORSTÅ 

149: få øje på sine succeser 

153: indgyde begejstring 

156: psykisk påvirkning 

315: dygtig til at fortælle 

359: ordentligt smil 

361: tilråb 

454: forstår at snakke til en 

459: mener det alvorligt 

386: lille ros 

667: forberedte mig 

679: nogen der reagerede 

negativt 

Fra pt. til tp. 208: kolossalt svært 

215: patientens indsats vigtig 

200: ordentligt smil 

497: kropssproget 

UFATTELIGT afgørende 

763: forstå mundaflæsning 

766: kunne ikke 

mundaflæsning 

783: simplificerer sproget 

501: kropsproget HELT 

afgørende 



52: bestemmer du selv 

farten 

365: hårde ved dem 

668: ligger og tænker 

300: den vej skal vi 

171: var ikke ved mig selv 

122: (udstyret) mest ræd 

for 

42: lå bare ned 

130: SLET ikke 72: SELV sige 

351: sige fra 

80: for hårdt til værks 

46: det var de 

ligeglade med 

383: ikke god 

oplevelse 

106: frivilligt tvang 

377: skulle overstås 

508: ligget i en seng 

284: STADIGVÆK 

genoptræning 

543: pludselig starte 

op 

50: ligget derovre 

endnu 

749: SIMPELTHEN 

ikke overskue noget 

731: opgivet det hele 

482: tanker PASSEDE 

IKKE 

168: hang mig ud af 

halsen 

737: præst 

564: de skal vurdere 518: DU SKAL 

648: hun blev sgu 

stående 

142: god til at spørge 

663: vi skal prøve 

654: bare lige lidt i dag 

88: tegn, fungerede godt 

474: to fingre 

231: havde jeg ikke fået 

det 

442: lidt mere træning 

365: kommer aldrig over 

det her 

103: starte helt forfra 

334: hvordan har du det 

68: gjorde som de sagde 

345: ROS 155: jeg blev glad 

163: sætter pris på 

196: BARE de 

SNAKKER 

80: pege opad eller 

pege nedad 

361: kunne ikke 

snakke 

Redskaber 312: staveplade 146: staveplade en stor 

pærevælling 

| Bilag 56

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?