Pjece: Ny Løn - brug af lønstatistik

Pjece fra Det Kommunale Kartel (DKK)
vedr. Ny Løn - brug af lønstatistik
Pjecen læses bedst på DKKs hjemmeside hvor skemaer, grafer, link mv. fremgår
link her http://www.dkk.dk/
men fremgår også her (uden skemaer mv.)
NY LØN - brug af lønstatistik
Med aftalen om Ny Løn er der kommet nogle helt nye vilkår for det lokale budgetarbejde. Hidtil
har budgetterne typisk været fastlagt ud fra personalesammensætningen og normeringen på den
enkelte arbejdsplads. Dette system er nu under forandring. Mange steder vil fastlæggelse af den
enkelte institutions lønbudget indgå i den lokale rammestyring.
Det har man længe været klar over i (amts)kommunerne, og man har derfor arbejdet med at udvikle
helt nye modeller, ofte under betegnelser som lønsumsstyring eller lønsumsbudgettering.
Der er stor forskel på, hvor langt man er i de enkelte (amts)kommuner, og hvad man kalder modellerne.
Det stiller store krav til organisationerne, til tillidsrepræsentanterne, til medarbejderrepræsentanterne
og til lederne at gå ind i denne opgave. Det er en kompleks opgave, hvor der ikke på forhånd
kan siges at være en rigtig løsning. Den rigtige løsning skal findes i fællesskab og gennem
dialog og forhandling mellem parterne.
For organisationerne vil det hurtigt vise sig, at hvad der er en fordel for den ene medlemsgruppe
det ene år kan vise sig at være til ugunst det næste år. Og omvendt for en anden organisations
medlemmer. Det vil derfor være oplagt, at de lokale repræ-sentanter for organisationerne og
medarbejderne går ind i et tæt samarbejde om denne opgave, og i fællesskab får indgået en fornuftig
aftale med (amts)kommunen om, hvordan man udvikler det lokale budgetarbejde, så det
bliver så gennemskueligt som muligt for alle parter.
Det er vores håb, at de fire pjecer vil blive brugt i de lokale diskussioner mellem organisationerne,
tillidsrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne, som inspiration og til at sætte fokus
på de mange nuancer og problemer, der er forbundet med budgetlægning, forhandling og udmøntning
af Ny Løn.
Poul Winckler
Kartelformand
Ved de lokale forhandlinger om udmøntning af Ny Løn skal (amts)kommunen fremlægge det
nødvendige lønstatistiske materiale for de pågældende personalegrupper. Som minimum skal
(amts)kommunen fremlægge en "obligatorisk forhandlingsstatistik".
Hvornår (amts)kommunen skal fremlægge det nødvendige lønstatistiske materiale, afhænger af,
hvornår de lokale forhandlinger er aftalt til at finde sted. Hovedsynspunktet er, at begge parter
Side 1 af 15

skal kende de samme lønstatistiske oplysninger ved forhandlingernes start. Men det er
(amts)kommunen der bestemmer, hvem der skal udarbejde forhandlingsstatistikken. Hvis en af
parterne ønsker at lade en anden lønstatistik indgå i de decentrale forhandlinger, skal en kopi af
denne udleveres til forhandlingsmodparten.
Formålet med denne pjece er blandt andet at beskrive hvad den obligatoriske forhandlingsstatistik
skal indeholde.
Herudover introduceres en række andre lønstatistikker som kan bruges under forhandlingerne.
Brug af lønstatistikker har og vil de kommende år få en stor betydning i forhandlingerne. Derfor
er det vigtigt, at det ikke kun er arbejdsgiverne der kender opbygningen bag statistikkerne og ved
hvilke elementer det er muligt at inddrage - og udelade.
del 1.
Indledning
del 2.
Den obligatoriske forhandlingsstatistik
del 3.
Lønstatistikkerne
A. FLD’s kvartalsstatistik
B. FLD’s lokale forhandlingsstatistik
C. FLD’s landsdækkende (amts)kommuneorienterede lønstatistik
D. DKK’s kvartalsvise lønindeks
E. Danmarks Statistiks kommunale kvartalsstatistik
F. Danmarks Statistiks årlige lønstatistik for den kommunale sektor
del 4.
ordforklaring
1. indledning
I "Aftale om ny løndannelse pr. 1. april 1999" fremgår det, at (amts)kommunen til brug for de
lokale forhandlinger, skal fremlægge det nødvendige lønstatistiske materiale for de enkelte personalegrupper.
Som minimum skal (amts)kommunen fremlægge en obligatorisk forhandlingsstatistik
hvis indhold beskrives senere.
Hvornår (amts)kommunen skal fremlægge det nødvendige lønstatistiske materiale, afhænger af,
hvornår de lokale forhandlinger er aftalt til at finde sted. Hovedsynspunktet er, at begge parter
skal kende de samme lønstatistiske oplysninger ved forhandlingernes start. Men det er
(amts)kommunen der bestemmer, hvem der skal udarbejde forhandlingsstatistikken. Hvis en af
Side 2 af 15

parterne ønsker at lade en anden lønstatistik indgå i de decentrale forhandlinger, skal en kopi af
denne udleveres til forhandlingsmodparten.
De fremlagte statistikker har og vil få en stor betydning i forhandlingerne. Derfor er det vigtigt,
at det ikke kun er arbejdsgiverne der kender opbygningen bag statistikkerne og ved hvilke elementer
det er muligt at inddrage - og udelade.
I det gamle lønsystem var anciennitet og løntabeller alfa og omega, når de ansattes lønindplacering
skulle fastsættes. I det nye lønsystem spiller anciennitet en mindre rolle og løntabellerne
viser i princippet kun den mindsteløn, en ansat inden for en given personalegruppe skal aflønnes
med.
Parterne kan nu aftale aflønningen af en personalegruppe eller af en enkelt ansat i overensstemmelse
med det, som "markedet" aktuelt tilsiger. Parterne vil nu skulle tænke mere i markedsværdi
og ikke som tidligere i anciennitet.
Hvis man f.eks. ved ansættelsen af en ny elektriker på det kommunale varmeværk ønsker mere
nuanceret viden om niveauet for elektrikeres løn, er der behov for en lønstatistik, der giver aktuelle
nøgletal for elektrikeres aflønning. Lønnen kan så aftales på baggrund af arbejdspladsens
konkrete behov og den ansattes erfaringer og specifikke kvalifikationer.
På samme måde er der behov for lønstatistik ved de årlige, lokale lønforhandlinger. Der er ikke
som tidligere tale om puljer af en bestemt størrelse, som skal udmøntes og hvor forhandlingen i
højere grad drejer sig om, hvordan de skal udmøntes.
Den lokale lønforhandling ligger naturligvis inden for et økonomisk råderum, men den faktiske
udmøntning er et forhandlings- og aftalespørgsmål, der tager udgangspunkt i de lokale forhold.
En detaljeret og aktuel lønstatistik kan bidrage til at belyse, om arbejdspladsens lønninger er
konkurrencedygtige.
2. den obligatoriske forhandlingsstatistik
Den obligatoriske forhandlingsstatistik for de enkelte personalegrupper skal som minimum indeholde
oplysninger om:
Antal fuldtidsbeskæftigede.
Gennemsnitsløn baseret på løntrinsaflønning.
Gennemsnitsløntillæg (alle løntillæg ekskl. overarbejde).
Gennemsnitspensionsindbetaling med angivelse af antal tjenestemænd/reglementsansatte.
Gennemsnitsløn i alt.
Der skal også foreligge oplysninger over den procentvise stigning i forhold til det forrige år for
ovenstående 5 punkter.
Side 3 af 15

Udover disse minimumsoplysninger kan yderligere statistik f.eks. indeholde oplysninger om lønspredningen
inden for personalegrupper eller mellem disse ligesom lønstatistik opdelt på køn og
alder kan fremlægges.
Stillingsgrupper, der har forskellig grundløn, f.eks. basisgruppe og ledergruppe, skal angives
særskilt. Det forudsættes, at den enkelte personalegruppe udgør mindst 10 fuldtidsstillinger i
hver statistik før et løntal offentliggøres. Hertil kommer, at der skal kunne foretages selvstændige
opgørelser for tjenestemands- og reglementsansatte.
(Amts)kommunens samlede lønudvikling skal også opgøres. Den samlede lønudvikling, set i
forhold til den centralt aftalte forlodsfinansiering af den decentrale lønudvikling, kan herefter
indgå i (amts)kommunens årlige lønpolitiske drøftelse. Til sammenligning vil den samlede lønudvikling
for de enkelte personalegrupper på landsplan fremgå af Det fælleskommunale Løndatakontors
(FLD) statistikker.
3. lønstatistikkerne
FLD har over en årrække produceret løn- og personalestatistik på det (amts)kommunale arbejdsmarked
(overenskomststatistik, ligestillingsstatistik, kommunestatistik m.m.).
Lønstatistikkerne har hidtil haft karakter af ressourceopgørelser1, som for de enkelte personalegrupper
og forhandlingsområder først og fremmest danner beregningsgrundlag for overens-
komstforhandlingerne.
FLD er desuden leverandør til Danmarks Statistik, som udarbejder tal for den samlede lønudvikling
på det (amts)kommunale arbejdsmarked. Formålet hermed er primært at opgøre forskellen
til lønudviklingen på det private arbejdsmarked for i kraft af den såkaldte reguleringsordning at
sikre en parallel lønudvikling på de to arbejdsmarkeder.
Men såvel en primært ressourceorienteret lønstatistik som en meget summarisk samlet statistik
for lønudviklingen på det (amts)kommunale arbejdsmarked kan ikke tilfredsstille de behov for
lønoplysninger, som overgangen til Ny Løn har skabt.
Derfor er lønstatistikken på det (amts)kommunale arbejdsmarked igennem en betydelig omlægning,
som giver adgang til mere aktuelle og mere detaljerede lønoplysninger med mulighed for
specifikke analyser. Det følgende er en status på de nuværende muligheder for at indhente
lønstatistiske oplysninger gennem de forskellige lønstatistikker.
I det følgende beskrives disse lønstatistikker:
A. FLD’s kvartalsstatistik
B. FLD’s lokale forhandlingsstatistik
C. FLD’s landsdækkende (amts)kommuneorienterede lønstatistik
Side 4 af 15

D. DKK’s kvartalsvise lønindeks
E. Danmarks Statistiks kommunale kvartalsstatistik
F. Danmarks Statistiks årlige lønstatistik for den kommunale sektor
A. FLD’s kvartalsstatistik
FLD’s kvartalsstatistik er fra maj 2000 tilgængelig på FLD’s hjemmeside. Kvartalsstatistikkens
år nul er 1. kvartal (februar) 1998. Løntallene for de p.t. 8 kvartaler (1998 og 1999) findes på
FLD’s hjemmeside www.fldnet.dk.
Datagrundlag, definitioner og begreber
Populationen udgør omkring 500.000 amtsligt og kommunalt fuldtidsbeskæftigede. Ved hver
publikation redegør FLD for datagrundlaget.
I FLD’s tabeller anvendes der to lønbegreber, hvor månedsfortjenesten er hovedlønbegrebet. Det
ene er den samlede månedsløn (trinløn+tillæg+genetillæg+pensionsbidrag), som er tillagt særlig
feriegodtgørelse, men eksklusive betaling for overarbejde. Det andet lønbegreb er nettolønnen,
defineret som den samlede løn eksklusive genetillæg og pensionsbidrag.
Timelønnede og deltidsansatte er omregnet til fuldtidsstillinger. Den beregnede gennemsnitlige
månedsløn er det summariske gennemsnit2 , som således er påvirkeligt af ændringer i pensionsordning,
anciennitet, regional fordeling m.m.
De beregnede løntal er foretaget for midterste måned i hvert kvartal. På lidt længere sigt planlægges
månedlige løntal.
Den gennemsnitlige månedsløn vises for personale fordelt efter FLD’s 3-cifrede personalekoder
og 5-cifrede stillingskoder3.
FLD’s kvartalsstatistik omfatter 5 typer løntabeller, som alle viser lønudviklingen fordelt på stillingsgrupper.
For de 4 sidste typer af løntabeller er det muligt at opgøre lønudviklingen for alle
ansatte eller for alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte. Endvidere er det i alle 5 typer af tabeller
muligt kun at opgøre lønudviklingen for personale der har været ansat på begge opgørelsestidspunkter
eller for personale som har været ansat i samme stilling på begge opgørelsestidspunkter.
De 5 typer af løntabeller, som i øvrigt kan downloades fra FLD’s hjemmeside, er:
I. Oversigtstabel for perioden februar 1998 til november 1999, både brutto- og nettoløn.
II. Årlig lønudvikling, bruttoløn.
III. Årlig lønudvikling, nettoløn.
Side 5 af 15

IV. Kvartalsvis lønudvikling, bruttoløn.
V. Kvartalsvis lønudvikling, nettoløn.
I det følgende vises eksempler på de 5 typer af løntabeller for personalegruppen 055: Lægesekretærer
i ARF, KL, Fr.b.
Tabel I.
Tabellen viser den procentuelle lønstigning fra februar 1998 til november 1999 for alle ansatte.
Lønstigningen er vist både for den samlede løn ekskl. overarbejde (Alt) og for nettolønnen (Netto).
Endvidere er de tilsvarende lønstigninger vist, hvis der kun opgøres for det personale som
har været ansat begge år henholdsvis har været ansat begge år i samme stilling.
Tabel I. Lønudviklingen 1998-1999 i den (amts)kommunale sektor. Eksempel for gruppen af
lægesekretærer i ARF, KL, Fr.b.
Alle ansatte
Personale ansat begge år
Begge år i samme stilling
SE TABEL PÅ http://www.dkk.dk/
ELLER http://www.fldnet.dk/
Tabel II.
Tabellen viser for hvert kvartal i 1999 den gennemsnitlige månedsløn samt årsstigningstakten for
den samlede løn. Endvidere fremgår antal ansatte.
Tabel II. Lønudviklingen 1998-1999 i den (amts)kommunale sektor. Eksempel for gruppen af
lægesekretærer i ARF, KL, Fr.b.
SE TABEL PÅ http://www.dkk.dk/
ELLER http://www.fldnet.dk/
Tabel III.
Tabellen viser for hvert kvartal i 1999 den gennemsnitlige månedsløn samt årsstigningstakten for
nettolønnen. Endvidere fremgår antal ansatte.
Side 6 af 15

Tabel III. Årlig nettolønudvikling 1998-1999 i den (amts)kommunale sektor. Eksempel for gruppen
af lægesekretærer i ARF, KL, Fr.b.
SE TABEL PÅ http://www.dkk.dk/
ELLER http://www.fldnet.dk/
Tabel IV.
Tabellen viser den kvartalsvise lønstigning, det vil sige lønstigningen i forhold til forrige kvartal
for den samlede løn. Endvidere er antal fuldtidsbeskæftigede vist for hvert kvartal.
Tabel IV. Kvartalsvis bruttolønudvikling 1998-1999 i den (amts)kommunale sektor. Eksempel
for gruppen af lægesekretærer i ARF, KL, Fr.b.
SE TABEL PÅ http://www.dkk.dk/
ELLER http://www.fldnet.dk/
Tabel V.
Tabellen viser den kvartalsvise lønstigning, det vil sige lønstigningen i forhold til forrige kvartal
for nettolønnen. Endvidere er antal fuldtidsbeskæftigede vist for hvert kvartal.
Tabel V. Kvartalsvis nettolønudvikling 1998-1999 i den (amts)kommunale sektor. Eksempel for
gruppen af lægesekretærer i ARF, KL, Fr.b.
SE TABEL PÅ http://www.dkk.dk/
ELLER http://www.fldnet.dk/
Anvendelse
FLD’s kvartalsstatistik giver mulighed for løbende at følge lønudviklingen på landsplan for de
enkelte stillingsgrupper, herunder sammenligning med andre grupper, sammenligning med den
samlede lønudvikling på det (amts)kommunale arbejdsmarked og med KTO-forliget eller med
det private arbejdsmarked.
Løntallene kan ikke umiddelbart sammenlignes med Danmarks Statistiks kvartalsvise lønindeks,
som f.eks. indregner feriefridage og en beregnet lønværdi af tjenestemandspension i løntallene.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at de summariske opgørelser, især når det drejer
sig om mindre stillingsgrupper, er påvirket af anciennitet, regional fordeling, pensionsordning og
lignende. En positiv lønudvikling kan således være påvirket af, at et stigende antal ansatte har
overenskomstpension og ikke tjeneste-mandsansættelse. På samme måde kan en negativ lønudvikling
være påvirket af et generationsskifte i personalegruppen.
Side 7 af 15

1 Det vil sige, at de anvendte lønmidler bliver opgjort samlet efter løndele (trinløn, tillæg, særydelser,
pension m.v.) tilbage
2 Det summariske gennemsnit er en beregning uden hensyn til, at der fra det ene kvartal til det
andet f.eks. kan forekomme et mindre antal ansatte med tjenestemandspension. Da tjenestemandspension
ikke indgår med en lønværdi ligesom overenskomstpensionen vil denne ændring
medføre en relativ højere lønstigning.tilbage
3 F.eks. er lægesekretærgruppens 3-cifrede personalekode (PKAT) lig 055. En del af denne
gruppe består af de ledende lægesekretærer, hvis 5-cifrede stillingskode er 055-02.tilbage
B. FLD´s lokale forhandlingsstatistik
FLD udarbejder en CD-ROM med et elektronisk statistikprogram – "Lokale løndata på PC" –
som alle (amts)kommuner har mulighed for at abonnere på. Programmet indeholder den enkelte
(amts)kommunes egne lønoplysninger og giver mulighed for at lave rapporter og statistikker
inden for en lang række områder, herunder statistik til anvendelse i Ny Løn og den obligatoriske
forhandlingsstatistik. Statistikprogrammet opdateres 4 gange årligt.
Det er desværre kun den enkelte (amts)kommune der har mulighed for at abonnere på statistikprogrammet,
idet lønoplysningerne er registreret på cpr-niveau. Indtil videre abonnerer ca. 250
(amts)kommuner på statistikprogrammet. Når der skal foretages sammenligninger i lønudviklingen
mellem (amts)kommuner er det en forudsætning, at datagrundlaget er opgjort på samme måde.
Derfor er det en fordel, at så mange (amts)kommuner som muligt bruger FLD’s statistikprogram.
En sammenligning med den af FLD opgjorte samlede lønudvikling for de enkelte personalegrupper
på landsplan vil derfor også bygge på det samme datagrundlag.
Hvad indeholder FLD’s statistikprogram?
Selv om det kun er (amts)kommunen der må bruge statistikprogrammet, er det vigtigt, at også
medarbejdersiden har kendskab til statistikprogrammet og dets muligheder. I det følgende gives
en kort beskrivelse af, hvad programmet indeholder. En demo-version med fiktive data kan
downloades fra FLD’s hjemmeside hvor yderligere oplysninger også findes.
Statistikprogrammet indeholder løndata m.v. for alle (amts)kommunens medarbejdere. Det er
muligt at lave tabeller over lønsum, lønudvikling, lønspredning, personaleomsætning, alders- og
kønsfordeling samt den obligatoriske forhandlingsstatistik, enten for hele (amts)kommunen eller
for en enkelt personalegruppe/institution, grupper på Ny Løn/"gammel" løn eller at foretage en
helt anden afgrænsning.
Der er endvidere mulighed for at lave begrænsning på brugernumre, kontonumre, institutionskoder
eller ansættelseskoder ligesom det er muligt at afgrænse i forhold til jobtilbudsordninger,
månedslønnede/timelønnede, køn eller lønform.
Lønsum
Lønnen for den enkelte medarbejder er opdelt på:
Side 8 af 15

Fast løn - nettoløn ifølge lønskala eller grundløn for medarbejdere på Ny Løn.
Faste tillæg - for medarbejdere på Ny Løn kan de faste tillæg igen opdeles på funktionstillæg,
kvalifikationstillæg, resultatløn, overgangstillæg, udligningstillæg samt ikke-færdigforhandlede
tillæg.
Genetillæg - alle arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg.
Overarbejde - udbetalt overarbejde.
Feriegodtgørelse - 1,5 pct. særlig feriegodtgørelse.
Pensionsbidrag - eget plus arbejdsgivernes pensionsbidrag for overenskomstansatte.
Lønudvikling
For at undgå, at sæsonudsving påvirker opgørelsen, skal opgørelsesperioden normalt være et år,
men opgørelsesperioden kan vælges frit.
I opgørelsen over lønudviklingen er det muligt at afgrænse for de personer som er ansat på de to
respektive opgørelsestidspunkter eller at af-grænse de personer, som er ansat i samme stilling på
begge opgørelsestidspunkter.
Personer ansat i jobtilbudsordninger bør udelades af opgørelserne ligesom timelønnede også bør
udelades. Det bør også overvejes at udelade pensionsbidrag, hvis der inden for personalegruppen
er tjenestemænd. Dette for at undgå, at overenskomstansatte med pension sammenlignes med
tjenestemænd som ikke har pensionsbidrag. Specielt hvis tjenestemænd erstattes af overenskomstansatte,
bliver lønudviklingen overvurderet.
Det er vigtigt at være klar over hvilken afgrænsning (amts)kommunen har foretaget, og hvilken
afgrænsning der ligger til grund for de (amts)kommuner som der eventuelt sammenlignes med.
Et eksempel:
Hvis man i (amts)kommunen vælger at opgøre lønnen for alle HK’ere ansat i september 1998
med alle HK’ere ansat i september 1999 kan man komme ud for, at resultatet bliver en negativ
lønudvikling. Dette kan ske hvis der har været en høj personaleomsætning, hvor ældre "dyre"
medarbejdere har forladt (amts)kommunen og er blevet erstattet af unge "billigere" medarbejdere.
Hvis man i stedet afgrænser datagrundlaget til at være de HK’ere som var ansat i samme stilling i
september 1998 og september 1999 vil man derimod få en positiv lønudvikling.
Eksemplet illustrerer, at det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvad det er for tal man ønsker
at bruge og at konsekvent bruge den samme afgrænsning når man sammenligner personalegrupper
både inden for (amts)kommunen og på tværs af (amts)kommuner.
Lønspredning
Ved lønspredning inden for en gruppe er det muligt at opgøre dels gennemsnitslønnen, dels minimums-
og maksimumslønnen. Herudover opgøres medianen samt kvartiler eller deciler4. For
Side 9 af 15

grupper på mindre end 4 ansatte vises der ikke kvartiler ligesom der ikke vises deciler på grupper
mindre end 10 ansatte.
4 Medianen er størrelsen på den løn, der deler gruppen i to halvdele. Den ene halvdel tjener mere
end medianen, den anden halvdel mindre.
For kvartiler gælder, at en fjerdedel af gruppen tjener mere end 75%-kvartilen, tre fjerdedel tjener
mindre. Tilsvarende tjener tre fjerdedele af gruppen mere end 25%-kvartilen mens en fjerdedel
tjener mindre.
For deciler gælder, at en tiendedel af gruppen tjener mere end 90%-decilen, resten mindre. En
tiendedel af gruppen tjener mindre end 10%-decilen, resten mere.
Personaleomsætning
Det er muligt at lave tabeller som viser personaleomsætningen, det vil sige til- og afgang inden
for de enkelte personalegrupper. Afgang defineres som personer der er ansat i det første år men
ikke i det andet. Tilsvarende er tilgang defineret som personer der ikke er ansat i det første år
men ansat i det andet år. Det er også muligt at opgøre den interne til- og afgang, defineret som
stillingsskift inden for (amts)kommunen, inkl. avancementsstillinger.
Der skelnes mellem ekstern og intern afgang, hvor intern afgang er afgang fra et sted til et andet
sted inden for (amts)kommunen.
Alders- og kønsfordeling
De er muligt at afgrænse på aldersintervaller samt at lave en over- og undergrænse (f.eks. > 50
år). Ligeledes kan alle tabeller opdeles på køn.
Obligatorisk forhandlingsstatistik
En tabel over den obligatoriske forhandlingsstatistik kan laves for hele (amts)kommunen eller for
de enkelte personalegrupper. Som udgangspunkt omfatter tabellen kun personalegrupper med
mere end 10 ansatte. Men det er i programmet muligt at sætte minimumsgrænsen ned, hvis
(amts)kommunen ønsker det.
I "Aftale om nye lønformer 1997" er der i bilag 4 et konstrueret eksempel på, hvad en obligatorisk
forhandlingsstatistik som minimum skal indeholde. Selve det aftalte om lønstatistikken er
beskrevet i selve aftalen. I KL’s pjece "Ny Løn 2 - Aktivitets- og arbejdsplan frem mod 1. april
2000" er kommunernes pligt til at fremlægge det nødvendige lønstatistiske materiale m.v. præciseret
(s. 12-13).
Det anbefales at hente demo-versionen af "Lokale løndata på PC" med fiktive data fra FLD’s
hjemmeside www.fldnet.dk. Den enkelte (amts)kommune kan abonnere på en CD-ROM som
opdateres 4 gange årligt og som indeholder løndata for deres (amts)kommune. Prisen varierer fra
4.000 – 16.000 kr. årligt afhængig af (amts)kommunens størrelse.
Side 10 af 15

C. FLD’s landsdækkende (amts)kommuneorienterede lønstatistik
Rammeaftalen om Ny Løn indeholder en bestemmelse om, at FLD udarbejder landsdækkende
(amts)kommuneorienterede lønstatistikker. Denne statistik forventes at være klar i efteråret 2000.
Indholdsmæssigt vil statistikken sætte fokus på løntal for samtlige amter og kommuner. De
(amts)kommunale lønninger vil dermed på et ensartet grundlag kunne belyses såvel på landsplan
som i de enkelte amter og kommuner.
Det er hensigten, at oplysningerne skal være tilgængelige på FLD’s hjemmeside.
D. DKK’s kvartalsvise lønindeks
Rammeaftalen om Ny Løn indeholder en bestemmelse om, at FLD udarbejder landsdækkende
(amts)kommuneorienterede lønstatistikker. Denne statistik forventes at være klar i efteråret 2000.
Indholdsmæssigt vil statistikken sætte fokus på løntal for samtlige amter og kommuner. De
(amts)kommunale lønninger vil dermed på et ensartet grundlag kunne belyses såvel på landsplan
som i de enkelte amter og kommuner.
Det er hensigten, at oplysningerne skal være tilgængelige på FLD’s hjemmeside.
DKK offentliggør et kvartalsvist lønindeks for medlemsorganisationernes personalegrupper.
Løntallene er produceret på grundlag af FLD’s kvartalsstatistik og der henvises derfor til FLD’s
kvartalsstatistik for så vidt angår metode, begreber osv.
I forhold til FLD’s kvartalsstatistik, som er meget omfattende, er det formålet i oversigtsform at
belyse lønudviklingen for medlemsorganisationernes personalegrupper.
DKK’s løntal adskiller sig desuden fra FLD’s kvartalsstatistik ved, at der på baggrund af gennemsnitslønningerne
beregnes lønindeks og kvartalsvis årsstigningstakt. Endvidere opgøres
DKK’s løntal for løngarantigrupperne.
Lønbegrebet
Lønbegrebet er den samlede løn, således som det er defineret i FLD’s kvartalsstatistik. Det svarer
i øvrigt til det lønbegreb, som vil indgå ved opgørelsen af løngarantien i november 2001 jf.
KTO-forliget 1999.
Det understreges, at DKK’s lønindeks er baseret på den summariske gennemsnitsløn, hvorimod
gennemsnitsløngarantien pr. november 2001 beregnes med faste vægte i forhold til pensionsordning.
Populationen
Side 11 af 15

Lønindeksene er beregnet for medlemsorganisationernes personalegrupper og omfatter i alt omkring
350.000 (amts)kommunalt ansatte svarende til omkring 300.000 fuldtidsstillinger.
Ansatte i henhold til de forskellige beskæftigelsesordninger for unge og arbejdsløse er udeladt.
Endvidere er honorar- og vederlagslønnede og beskyttede stillinger i forbindelse med revalidering
udeladt.
Personalegrupper
De anvendte personalegrupper er som nævnt i overensstemmelse med de personalegrupper, som
organisationerne og de (amts)kommunale arbejdsgivere har aftalt i forhold til løngarantien ved
overgang til Ny Løn. For enkelte af de omfattede personalegrupper er der ikke endeligt aftalt
gruppering i forhold til gennemsnitsløngarantien. Der vil således for nogle grupper efterfølgende
kunne forekomme mindre justeringer.
Anvendelse
Lønfolderen vil for de sidste 8 kvartaler vise et lønindeks (1998=100) for de nævnte personalegrupperinger,
i alt p.t. 37. Den gennemsnitlige månedsløn i første og sidste kvartal er tillige medtaget.
Tabel VI
Tabel VI. Eksempler på lønindeks for DKK-personalegrupper (Feb. 1998 = 100)
Af ovenstående tabel ses det, at lønindekset for pædagogmedhjælpere er steget fra indeks 104,0 i
1. kvartal 1999 (februar) til 105,9 i 2. kvartal 1999 (maj). Den gennemsnitlige løn er således steget
med 1,9 procent point fra februar til maj måned. Det giver mulighed for en vurdering af den
kvartalsvise stigningstakt i forhold til udmøntning af generelle lønforhøjelser og lokal løndannelse.
For hele perioden (8 kvartaler) er månedslønnen steget fra 15.088 kr. til 16.054 kr., svarende til
en stigning på 6,4 procent.
Tabel VII.
Lønfolderen vil også vise den årlige ændring i fortjenesten. Som det fremgår af nedenstående
tabel har pædagogmedhjælperne haft en lønstigning fra 3. kvartal 1998 til 3. kvartal 1999 på 3,4
procent. For DKK-ansatte som helhed var lønstigningen tilsvarende 3,1 procent og for KTO i alt
3,7 procent.
Lønindeks og årsstigningstakt giver organisationerne mulighed for løbende at følge personalegruppernes
lønudvikling, herunder foretage sammenligninger med regionale/lokale løntal, andre
Side 12 af 15

faggrupper o.s.v. F.eks. har pædagogmedhjælperne haft lønstigninger i perioden, som har været
0,7 procent point (107,1 - 106,4 = 0,7) mindre end KTO som helhed.
Tabel VII. Eksempler på årlig ændring i månedslønnen for DKK-personalegrupper (Feb. 1998 =
100)
E. Danmarks statistiks kommunale kvartalsstatistik
Kilder, metode, begreber
Indeksene kan ikke sammenlignes direkte med de lønindeks, der publiceres af FLD eller DKK,
fordi Danmarks Statistik indregner feriefridage mv. Danmarks Statistik foretager desuden andre
korrektioner af hensyn til sammenligningen med lønindeksene på det statslige og private arbejdsmarked.
Anvendelse
Tabellen på næste side viser for de seneste kvartaler lønindekset (1996=100) for ansatte i den
(amts)kommunale sektor, herunder 6 hovedbrancher. Lønindekset viser f.eks. et fald for samtlige
ansatte i den (amts)kommunale sektor fra indeks 115,6 i 3. kvartal 1999 (august) til 114,7 i 4.
kvartal 1999 (november). Den gennemsnitlige løn er således faldet med 0,9 procent point fra
august til november måned.
Faldet kan blandt andet skyldes sæsonudsvingninger, som vil være mere markante under Ny
Løn.
Tabellen viser endvidere den årlige ændring i fortjenesten. Det ses af tabellen, at der har været en
lønstigning fra 3. kvartal 1998 til 3. kvartal 1999, som for alle (amts)kommunalt ansatte var 3,8
procent. Endvidere ses stigningstakten på f.eks. undervisningsområdet at have været 2,7 procent
og på sociale institutioner 3,7 procent.
Ved at sammenligne lønudviklingen i hovedbrancherne med lønudviklingen for samtlige
(amts)kommunalt ansatte gives der et indtryk af de overordnede tendenser i lønudviklingen.
Lønindekset i 3. kvartal for (amts)kommunalt ansatte og for ansatte på det private arbejdsmarked
anvendes desuden ved beregningen af den ekstraordinære udmøntning på det (amts)kommunale
arbejdsmarked som følge af reguleringsordningen.
Danmarks Statistik offentliggør løbende lønindeks for de enkelte kvartaler i Nyt fra Danmarks
Statistik. Publikationen kan fås i abonnement eller findes på Danmarks Statistiks hjemmeside
www.dst.dk.
Tabel VIII. Lønindekset (1996 = 100) for anssatte i den (amts)kommunale sektor, herunder 6
hovedbrancher
Side 13 af 15

F. Danmarks statistiks årlige lønstatistik for den kommunale sektor
Danmarks Statistik publicerer en årlig lønstrukturstatistik. I lønstrukturstatistikken gives der mere
detaljerede oplysninger om de (amts)kommunalt ansattes løn i forhold til lønkomponenter,
lønspredning, uddannelsesbaggrund, arbejdsfunktion, branche, geografi, køn osv.
Lønstrukturstatistikken for den (amts)kommunale sektor er et led i Danmarks Statistiks arbejde
med at skabe en sammenhængende lønstatistik, der skal dække hele det danske arbejdsmarked,
og som skal anvende et ensartet begrebsapparat.
Danmarks Statistik redegør i de enkelte publikationer for datagrundlag, begreber, metode og definitioner.
Den årlige lønstatistik for den (amts)kommunale sektor offentliggøres i publikationen "Statistikservice:
Løn- og indkomststatistik: Lønstatistik for den kommunale sektor 1998". I samme serie
publiceres tilsvarende lønstatistik for den statslige og den private sektor.
Anvendelse
Lønstrukturstatistikken giver først og fremmest en række detaljerede lønoplysninger. Den giver
desuden mulighed for sammenligning mellem (amts)kommunalt, statsligt og privat ansatte i forhold
til arbejdsfunktion, uddannelse osv.
4. ordforklaring
FLD (Det Fælleskommunale Løndatakontor).FLD’s hjemmeside www.fldnet.dk
Forlodsfinansiering
KTO-forliget belastes med en aftalt skønnet procentstigning for forhøjelsen af lønniveauet ved
den decentrale anvendelse af nye midler. Disse midler finansieres af reguleringsordningen. Det
er ved OK-99 aftalt, at der forlods afsættes 0,23 procent, 0,5 procent og 0,6 procent pr. henholdsvis
1. april 1999, 1. april 2000 og 1. april 2001. Forlodsfinansieringen på 0,23 procent i
1999 betød, at der for de personalegrupper, der på det tidspunkt allerede var overgået til Ny Løn,
var en forlodsfinansiering, der svarede til 0,4 procent af lønsummen. Aftalen findes i KTOforligets
bilag 1.3.
Garanti for gennemsnitsløn
Se KTO-forligets protokollat afsnit 1.3. Her angives satsen 6,28 procent + de generelle lønstigninger
fra reguleringsordningen, som garanteres personalegrupperne i KTO-forliget, bilag 1.3.
Afgrænsning af personalegrupperne aftales mellem parterne ved specialforhandlingerne. Se i
øvrigt aftalen om dette af 15. juni 1998, som er vedlagt som et bilag 2 til KTO-forligets bilag 1.3.
Side 14 af 15

Såvel personalegrupper med overgang til Ny Løn pr. 1. april 1998 som personalegrupper med
overgang pr. 1. april 2000 får beregnet garantilønnen frem til 4. kvartal 2001 efter de samme
principper.
Beregning af garantiløn pr. 4. kvartal 2001:
Garantilønnen beregnes med udgangspunkt i personalegruppernes gennemsnitsløn pr. 1. november
1996 (SBG 1/11-1996) inklusive decentral løn i perioden 1. april 1996 til 1. november
1996 samt tilførslen af midler ved specialforhandlingerne ved OK-97. Denne gennemsnitsløn
tillægges daværende garanti som var 4,99 procent frem til 4. kvartal (november)
1998.
Herefter tilføres de midler, der var til rådighed ved specialforhandlingerne ved OK-99, hvorefter
den ny garanti beregnes på dette gennemsnit ved at tillægge 6,28 procent + de generelle lønforhøjelser
fra reguleringsordningen.
Gennemsnitsløngaranti Se Garanti for gennemsnitsløn
KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), Løngangsstræde 25, 1019 København
K. Tlf.: 33 11 97 00, KTO’s hjemmeside www.kto.dk
Pjecen er en del af en serie på i alt 4 pjecer. De 3 øvrige pjecer er:
Ny Løn - Budgetindflydelse.
Ny Løn - Det økonomiske råderum.
Ny Løn - Lønsumsstyring.
Det Kommunale Kartel
Staunings Plads 1-3, 4 sal
1790 København V
Telefon 3370 1300
www.dkk.dk
Side 15 af 15