Craig's test - Danske Fysioterapeuter

Craig’s test – Et Inter- og Intratesterreliabilitetsstudie Bachelorprojekt januar 2006
6.6 Gennemgang af litteratur omhandlende reliabilitetstestning af Craig’s test
Forskellige studier (jf. bilag 2) har undersøgt Craig’s test for reliabilitet, og vi vil i det
følgende gennemgå to af disse nærmere. Jonson (1997) har testet for inter- og
intratesterreliabilitet. Tamari (2005) har testet for intratesterreliabilitet.
For at undersøge disse studiers videnskabelige stringens tager vi udgangspunkt i en artikel af
Essendrop et. al (2003), hvori der er opsat syv kategorier med kvalitetskriterier for indholdet
af reliabilitetsstudier i en systematisk litteraturgennemgang af studier omhandlende
lænderygstest. Vi har tilladt os at bruge denne artikel som udgangspunkt i vurderingen af de
to ovennævnte reliabilitetsstudier, da vi mener, at de nedenstående kriterier kan anvendes til at
evaluere artikler omhandlende andet end lænderygstest.
I hver kategori kan der opnås en score, og kategorierne vægtes lige. Følgende kriterier bliver
evalueret: Populationsstørrelse, beskrivelse af population, beskrivelse af metode, varighed og
beskrivelse af interval mellem test og retest, beskrivelse af resultater og valg af statistisk
metode.
Jonson (1997, s. 259) konkluderer, at intertesterreliabiliteten er høj (0,85 ICC (2,1)) og, at
intratesterreliabiliteten er meget høj (0,94 ICC (2,1)).
I Jonsons (1997) studie deltog 18 matroser 2 i reliabilitetsgruppen, som var udvalgt fra en
samlet gruppe på 63 personer. Disse var mellem 18 og 30 år og bestod af 57 mænd og 6
kvinder.
Femurs antetorsionsgrad blev målt ved hjælp af Craig’s test. Der blev anvendt et 12,5 tommer
plastik-goniometer med intervaller på 1°. Intertesterreliabilitetstestene blev foretaget med to
ugers mellemrum, og intratesterreliabilitetstestene blev foretaget med to dages mellemrum.
Undersøgelsen blev udført af to fysioterapeuter med henholdsvis 12 og 16 års klinisk erfaring,
der begge var øvede i den anvendte målemetode. Testpersonen var fremliggende med 90°
fleksion i knæleddet. Undersøgeren indad- og udadroterede femur, indtil trochanter major
prominerede mest lateralt. En assistent stabiliserede testpersonens ben, mens undersøgeren
udførte vinkelmålingen ved hjælp af goniometeret. Vinklen mellem underbenet og lodlinien
svarede til antetorsionsgraden. Goniometerets omdrejningspunkt blev placeret midt på knæet.
2 Egen oversættelse af ”midshipmen”
16