MARINEFORENINGEN - WebProof

Fregatprogrammet står for koordination og
planlægning af både den almindelige skibsbygning
og militære installationsfase på IVERkl.
tre fregatter, som konstrueres og udrustes i
faser forskudt af hinanden - i perioder endda
sig tre forskellige steder - ved Forsvarets Hovedværksteder
(FHV) på Flådestation Korsør,
på Lindøværftet og aktivt på søen under test.
Fregatprogrammets nerve og kommandocentral
befinder sig i Forsvarets Materieltjeneste
(FMT) på Lautrupbjerg i Ballerup, hvor programledelsen
i samarbejde med delprojektlederne
og enkeltsystemernes sagsbehandlere
samler og koordinerer installationsfasen af
de tusindvis af større og mindre systemer og
dele, der i sidste ende bliver krigsskibe, vi alle
kan være stolte af. Udmøntningen af Fregatprogrammets
planlægning og koordination
gennemføres i tæt dialog med FHV, og uden
FHV store ekspertise fra ABSL-kl. ville det
ikke være muligt for FMT at levere fregatter i
den aftalte kvalitet til Søværnet.
Kunsten at skynde sig langsomt -
og med eftertanke
Fregatprogrammets fornemste opgave er hurtigt
at omstille sig og tilpasse sig i forhold til
delprojekterne og programmets omgivelser.
Det er f.eks. en omfattende opgave at kontrol-
TEMA
Fregatter på prøve
Fregatprogrammets status på færdiggørelsen af IVER-kl.
lere og dokumentere hvorvidt de teknologiske
løsningsmodeller, som leverandørerne
af enkeltsystemer fremkommer med, faktisk
også er den optimale løsning set i forhold til
fregatternes komplekse samspil af våben- og
sensorsystemer.
Det er ikke kun de teknologiske løsningsforslag,
som kræver moden overvejelse; hensynet
til den overordnede økonomiske ramme
samt juraen og regler om udbud og modkøb,
betyder også, at materialeanskaffelser - uanset
hvor nødvendige og missionskristiske de må
anses at være - ikke bare kan bestilles nu og
hér, men kræver, at programmet gennemfører
korrekte forhandlingsforløb både internt i
FMT og eksternt med leverandørerne.
Som et andet eksempel på hvordan Fregatprogrammet
ikke følger en statisk plan, men hele
tiden tilpasser sig de forskellige projektfasers
udvikling, undersøger programmet i øjeblikket
muligheden for at bytte om på rækkefølgen
af installationen af APAR multifunktionsradarerne,
så IVER HUITFELDT i slutningen
af 2011 får den mastetop, der egentligt var
tiltænkt tredje fregat NIELS JUEL. Derved opnår
Fregatprogrammet flere fordele og planændringen
tilgodeser både FHV og SOK; FVH
vinder tid på installationsfasen og SOK får
overdraget en fregat, der er operativt tilgæn-
Af programleder kommandørkaptajn Per Hesselberg
gelig i en længere sammenhængende periode.
Det er med andre ord programledelsens opgave
at reagere på den dynamiske virkelighed,
som projektet hele tiden er omgivet af, f.eks.
ændrede leveringsterminer eller forudsætninger
der ikke holder. Fregatprogrammet skal
hele tiden have øje for at holde budgettet for i
sidste ende at nå det
overordnede mål, som er at levere det bedst
mulige resultat til Søværnet til den aftalte tid i
og i den rette kvalitet.
F361 IVER
IVER HUITFELDT: Første fregat følger i hovedtræk
den plan, der i sommeren 2009 blev
aftalt med SOK, så skibet leveres tidligere,
men med en reduceret udrustningspakke - populært
sagt i en fregat ”light” version i første
omgang. Årsagen bunder i Søværnets ønske
om hurtigst muligt at give besætningerne et
skib, hvor de kan øve og fastholde deres sømilitære
færdigheder, så deres kompetencetab
minimeres. Af samme årsag har fregatprogrammet
i samarbejde med 2. Eskadre indlagt
testsejladsperioder af to ugers varighed i
IVER HUITFELDT installationsprogram, selvom
testsejladserne afbryder installationsfasen.
Der er flere fordele end ulemper forbundet
med denne løsning. Sejladsperioderne giver
besætningen mulighed for at lære skibet at
kende i funktion; at teste skibet så eventuelle
dysfunktionelle løsninger kan rettes på fregat
nr. to og tre indenfor skibenes garantiperioder
og sidst giver sejladsperioderne FMT mulighed
for at gennemføre dele af nødvendige
prøveprogrammer af skibets systemer tidligt
i processen.
IVER blev officielt overleveret til FMT i slutningen
af januar 2011 og installationsfasen
ved FHV påbegyndte straks herefter. Af større
synlige milepæle kan nævnes, at den ”HT-bus
store” SMART-L luftvarslingsradar er kommet
i funktion og snurrede rundt for første gang i
slutningen af marts 2011 - et imponerende syn
- der vakte nogen opmærksomhed på Flådestationen
i Korsør.
UNDER DANNEBROG | 17