Download PDF - WebProof

Nr. 4. 2011 

magasinet 

side 4 

andreas 

Laudrup 

Fodbold er stadig en leg for mig 

Mød sportens bagmænd side 08 

Seriøst! Få dig et nyt job side 14 

Ung – nu med fremtid side 16 

Fang jobbet i dit netværk side 21

Kristelig Fagbevægelse 

Engboulevarden 30 

8960 Randers SØ 

Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 

www.krifa.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Sekretariatschef Allan Bruhn 

redaktion@krifa.dk tlf.: 7227 7007 

Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. 

Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse 

modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i 

samme husstand, sendes bladet til den ældste. 

Eftertryk kun efter aftale. 

Oplag: 187.800 

Udkommer fem gange om året. 

Krifa Magasinet 4/2011 er udgivet 13. september. 

Næste nummer udkommer 22. november. 

Udfordringer 

og drømme 

Arbejdsmarkedet er i forandring. Der kommer hele tiden nye job til, 

mens andre bliver nedlagt for måske at dukke op andre steder i verden. 

Men hvad med dig: Kikker du passivt på eller spiller du dig selv og dine 

kompetencer på banen? Noget af en udfordring, vi selvfølgelig gerne 

hjælper dig med. Som tværfaglige kender vi netop alle brancher. 

I dette nummer af Krifa Magasinet kan du blandt andet læse om det at 

springe ud i et brancheskift, men også om at finde nye veje til et andet 

job. Blandt andet ved at bruge dit netværk. 

Du kan også komme med bag om nogle af de job, der findes i sportens 

verden. Sportens bagmænd – dem, der i bogstaveligste forstand får tingene 

til at spille, når de kendte løber på banen, springer på cyklen eller 

svinger golfkøllen. Og du kan som sædvanlig få gode råd fra eksperter 

og få idéer og inspiration til dit arbejdsliv. 

God læselyst 

Forside: Andreas Laudrup 

Foto: Highlight A/S 

Grafisk Design: Highlight A/S 

ISSN 1901-5291 

Magasinet er trykt på miljøvenligt papir 

på et miljøgodkendt trykkeri 

KRISTELIG FAGBEVÆGELSE 

Landsformand 

Søren Fibiger Olesen 

Mobil: 2544 4008 

info@ 

ÅBNINGSTIDER 

Mandag 10-16 

Tirsdag-fredag 10-14 

AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE 

Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 

Allan Bruhn 

Ansvarhavende redaktør 

Telefonerne er åbne kl. 7-22 

Chatten er åben på 

krifa.dk/chat fra kl. 8-16 

KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER 

BALLERUP ..................Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 

BORNHOLM ..... Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne 5695 6715 

BRØNDBY ...................Industrivej 9f, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 

ESBJERG ........................ Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 

FYN .........................Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ 6611 0236 

HERNING ...........Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 

HILLERØD .................. Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 

HOLBÆK .... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 

KOLDING ......................Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355 

NÆSTVED ...........................Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 

RANDERS .... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 

ROSKILDE ................... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 

SØNDERJYLLAND....Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 

THISTED ...........................Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 

AALBORG ..................Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 

ÅRHUS ..............................Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 

ØVRIGE KUNDETILBUD 

KRIFA JURA www.krifajura.dk 7227 7227 

KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk 8227 8228

04 

08 

14 

16 

20 

FODBOLDDRØMME 

For Andreas Laudrup er fodbold stadig en 

leg. Men han drømmer også om VM. 

SPORTENS BAGMÆND 

Før stjernerne går på, har mange andre 

været i gang med det praktiske. 

FIND VEJ TIL ET NYT JOB 

Vær kreativ og gå nye og alternative veje, 

når du søger arbejde. 

UNGE TROR PÅ FREMTIDEN 

Med en uddannelse i bagagen er 

mulighederne store. 

BRUG DIT NETVÆRK 

Vil du have nyt job, er det vigtigt at kende 

nogen, der kender nogen. 

SIDE26 

Renset for 

beskyldninger

SPORTSKARRIERE 

I Andreas’ familie har man tradition for at være vild med fodbold. 

Men Andreas føler ikke, at familien pressede ham til at spille fodbold. 

Han kan godt hedde Laudrup og have sine egne mål og drømme 

Tekst: Lars Stig Madsen@krifa.dk Foto: Highlight a/s 

20-årige Andreas Laudrup er til dagligt 

angriber på FC Nordsjællands 

superligahold. At han spiller fodbold, 

kommer nok ikke som en overraskelse, 

når hans far hedder Michael 

Laudrup og hans farbror Brian 

Laudrup. Men Andreas føler sig ikke 

presset ind i fodboldverdenen. 

Fodbold for sjov 

- For mig er fodbold en leg, der har 

givet mig glæde, oplevelser og gode 

venner. Som lille lærte jeg at gå ved 

hjælp af en fodbold. I skolen ventede 

jeg bare på at kunne få lov at komme 

over i idrætshallen og spille. Så kom vi 

tilbage og var fuldstændig gennemblødte. 

Men det var lige meget, for de 

20 minutter, jeg var derovre, var hele 

dagen værd. 

For Andreas er fodbold en hobby. 

Derfor har han også lidt svært ved at 

sige, at det er et job. 

- Da jeg var mindre, tænkte jeg 

meget over, hvad mit liv skulle gå 

ud på. Der tænkte jeg ikke på at 

være professionel fodboldspiller og 

tjene penge på det. Jeg går stadig på 

banen og har det sjovt. Også selvom 

jeg er professionel og skal præstere i 

hver kamp. 

Følelsen af at vinde 

- Fodbold er en fantastisk ting. Der 

er ikke noget, der kan slå den følelse, 

4 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011 

man får, når man vinder. Når man 

udvikler sig fodboldmæssigt, kræver 

det også mere. For der sidder mange 

mennesker, der har en mening om 

det, man laver, må Andreas erkende. 

Selvom hans familie tæller flere 

store fodboldspillere, har han kunnet 

finde sin helt egen stil. 

- Jeg har aldrig set nogen i familien 

som de stjerner, andre har set 

dem som. De gange, jeg har set min 

far spille fodbold, så jeg den samme 

glæde, som jeg selv har ved at spille 

fodbold. På den måde ser jeg fodbolden 

og tænker ikke på, at jeg skal leve 

op til nogen. 

Da Andreas var mindre, talte han 

ikke så meget med familien om sine 

oplevelser som fodboldspiller, medmindre 

han selv lagde op til det. 

- Hvis det var noget, jeg selv var 

involveret i, fx i en kamp eller til 

træning, skulle jeg selv lukke op og 

tale om det. Men vi talte meget overordnet 

fodbold i familien. Efter jeg 

er blevet ældre, er det også vigtigt 

for mig at tale fodbold med holdkammerater, 

træner, diætister, mentaltrænere 

og andre, der ser mig i 

hverdagen. 

- Nu er fodbold så stor en del af 

mit liv, at det også har indvirkning på, 

hvor jeg bor, og så er det rart at kunne 

trække på min familie, der har prøvet 

at flytte flere gange. 

Pladsen på holdet 

At Andreas i dag er angriber, skyldes, 

at han kan udfolde sin kreativitet på 

den plads. 

- For mig var det sjovt at have 

bolden, være kreativ og så score eller 

lægge op til én medspiller. Der er kreativitet 

inden for alle fag og brancher. 

Det var den vej, jeg ville finde inden 

for fodbolden. 

Det er de færreste unge spillere, 

der som Andreas når gennem nåleøjet 

og bliver professionel spiller med 

en plads på holdet. Der er mange 

skridt at gå. 

- Jeg har tænkt, at de skridt ikke 

kunne være så store. De, der var professionelle, 

var ikke meget ældre end 

jeg. Men man finder hurtigt ud af, at 

der hele tiden er skridt, man skal tage. 

Nogle gange går det hurtigt, andre 

gange går det langsomt. Så gælder 

det også om at være mentalt i balance. 

Det er jo en meget sort-hvid verden. 

Enten er det godt, eller også er det 

dårligt. Der bliver jeg som spiller nødt 

til at se lidt bredere på det. Tidligere 

kom jeg hjem og var frustreret og sur, 

når vi havde tabt. Omvendt var jeg 

vildt opmuntret, hvis vi havde vundet. 

For mig er der kommet mange flere 

nuancer i fodbolden. På det fysiske 

plan skal man være stærkere og større, 

og mentalt skal du være bedre rustet 

til at klare de her ting. 

(fortsættes side 6)


SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 5


(fortsat fra forrige side) 

Fritid og frihed 

Et af Andreas’ udtryk er, at han som 

fodboldspiller har meget fritid, men 

ingen frihed. 

- Når jeg kommer hjem fra træning 

kl.13, sidder jeg nogle gange og fokuserer 

på næste kamp. Mange gange 

spiller vi i weekenden, og familie og 

venner må sættes lidt til side. Vi kan 

mange gange ikke lave det, alle de 

andre unge kan. Ferie er der ikke så 

meget af. Men fodbold er jo det, jeg 

elsker at lave. Lige nu kan jeg ikke se 

en anden hverdag end den at tage 

herop i klubben og træne og spille i 

weekenden. Så det er jo fantastisk. 

Plads til drømme 

Andreas føler ikke, at familie, kæreste 

eller venner presser ham i hans karriere. 

- Der er lidt mere fra medier og 

klubben. Men jeg er nok selv den, der 

presser mig mest. Det har jeg det også 

bedst med. Tidligere var mine målsætninger 

lukkede. Så kunne ingen 

sige, at den sæson var en fiasko. Men 

efterhånden som jeg er blevet mere 

mentalt moden, er jeg blevet mere 

åben, så andre kender mine mål. Det er 

en af måderne, jeg presser mig selv på. 

Andreas føler sig stadig ung. 

Så lige nu kan han ikke se nogen 

begrænsninger i karrieren. 

- Jeg tror stadig på, at jeg kan vinde 

VM. Det er vigtigt at have store drømme. 

Havde jeg en drøm om bare at 

vinde én titel med klubben, så var jeg 

allerede i mål som 20-årig. Det er godt 

med store drømme, men også med 

nogle realistiske delmål undervejs. 

Det kunne være, at jeg i de næste 10 

kampe gerne ville score to mål. Det var 

det realistiske mål. Drømmen kunne så 

være seks mål, fortæller Andreas, der 

ud over fodbolden også interesserer 

sig for bolig- og aktiemarkedet og, 

ikke mindst, for lækre biler. 

- Men der er forhåbentligt 15 års 

fodboldkarriere forude, inden jeg 

måske kunne tænke mig et job inden 

for de interessefelter. 


"For mig er fodbold en leg, der har givet 

mig glæde, oplevelser og gode venner."

Politik uden 

parti-bindinger 

Kristelig Fagbevægelse arbejder 

med politik i alle farver. Vi tænker 

ikke blåt-rødt og støtter ikke nogen 

politiske partier. 

Vi kører ikke kampagner for at 

lægge pres på vores kunder eller 

andre om at stemme på bestemte 

politiske partier. Og ingen af de kontingentkroner, 

vores kunder betaler 

til os, bliver brugt til partistøtte eller 

reklame for bestemte partier. 

Politiske, men ikke 

partipolitiske 

Kristelig Fagbevægelse er ikke en 

blanding af fagbevægelse og politisk 

parti. Vi er ren fagforening og a-kasse. 

Det betyder ikke, at vi ikke er politiske, 

for vi er aktive med at påvirke 

politikere til at føre en politik, som 

vi mener er den bedste for vores 

kunder og danske lønmodtagere. 

Men vi er ikke partipolitiske. 

"Kristelig Fagbevægelse er ikke en blanding 

af fagbevægelse og politisk parti. Vi er ren 

fagforening og a-kasse." 

Læs om Kristelig Fagbevægelses ønsker 

til den nye regering på krifa.dk/valg. 

Scan koden her med din smartphone 

og gå direkte ind på hjemmesiden 

Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse 

Møder med politikere 

Vores politiske arbejde består 

bl.a. i at have møder med politikere 

på Christiansborg for at 

argumentere for vores holdninger. 

Desuden sender ministerierne 

os alle lovforslag om 

arbejdsmarke- 

det til høring 

for at få vores 

synspu n kt 

kr fa 

mening, inden de nye lovforslag bliver 

lagt frem i Folketinget. 

Aktuelle politiske indsatser 

Noget af det, vi arbejder for politisk 

lige nu, er at få en lov om, at alle skal 

have ret til at holde fri på barnets første 

sygedag, og at ingen må siges op 

uden en saglig og skriftlig opsigelse. 

Vi foreslår også, at ledige i de første 

seks måneder som ledige kun skal 

til samtaler i a-kassen og ikke i både 

a-kassen og Jobcenteret. 

Politiske resultater 

Som fast høringspart sætter vi 

løbende aftryk på lovgivningen. Når 

vi snakker med politikere om vores 

ideer, oplever vi, at der bliver lyttet 

til os fra både venstre og højre side 

af folketingssalen – og fra beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg. Vi var 

blandt de a-kasser, der kom med 

flest forslag, da hun spurgte efter 

ideer til enklere regler for ledige, 

og vi kunne genkende flere af vores 

ideer i hendes endelige forslag. 

Indflydelse uden 

partistøtte 

Vi oplever, at vi har valgt den rigtige 

politiske strategi. Vi får en bred politisk 

kontaktflade og mange muligheder 

for indflydelse ved ikke at binde 

os til et eller få partier. Og vi viser 

vores kunder respekt ved ikke at tvinge 

dem til at støtte bestemte politiske 

partier. Hos os bestemmer du selv. 


TEMA | PÅ JOB BAG SPORTEN 

På job bag sporten 

De fleste af os kan blive grebet af de store sportspræstationer. 

Hvis ikke det er, når bolden ryger i nettet, så er det, 

når løberen sprinter i mål, højdespringeren klarer endnu 

en centimeter, eller curlingstenen rammer lige i centrum. 

Men før stjernerne kan præstere deres bedste, har 

mange anonyme hjælpere været i gang for at få alt det 

praktiske til at fungere. For dem er det hjerteblod, men 

samtidig et ganske almindeligt arbejde. 

Per på banen 

Når medlemmerne af Ikast Golfklub er ude med 

køllen, er greenen blød som et gulvtæppe, og 

sandet i bunkerne nyfriseret. Det er, fordi Per 

Østergaard har været på arbejde 

Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk 

En hel hær af avancerede plæneklippere 

står opmarcheret i garagen ved 

Ikast Golfklub. Per Østergaard sætter 

sig op på en af dem og kører ud til 

greenen, der ligger som en skydeskive 

rundt rundt om om et af golf golf- 

banens banens huller. huller. 

Her Her trimtrimmermer han han 

græsset græsset så 

tæt, tæt, som som var var det det med med en en 

barbermaskine. barbermaskine. På denne denne 

del del af banen banen må må græsset græsset 

ikke ikke være være mere mere end end 4 

mm mm højt, højt, og og det det kræver, kræver, 

at det det i sommerpesommerperiodenrioden 

bliver bliver slået slået 

hver hver 


Tre-fire gange om ugen bliver hullerne 

flyttet, fordi de bliver slidt i kanterne. Her 

borer Per Østergaard et nyt, præcist hul. 

Bagefter dækkes det gamle til. 

dag. Græsset bliver ofte vandet om 

sommeren, for banen skal være pæn 

og grøn. I greenen er der indbygget 

vandingsanlæg, men på resten 

af banen flytter greenkeeperne rundt 

mmed 

en vandingsmaskine. 

Et E job i det fri 

Per Pe Østergaard, der er kunde i 

Kristelig Kr Fagbevægelse, er uddannet 

landmand la og passede grise i 20 år. 

MMen 

siden 2007 har han været greenkeeper-assistent. 

ke 

- Det bedste ved det her job er, at 

man m er udendørs. Det er meget bedre 

end en at gå inde i en stald hele dagen. 

OOm 

sommeren er der travlt, men jeg 

har ha dog altid to ugers sammenhængende 

g ferie, siger han. 

Greenkeeperne har tre forskellige 

typer plæneklippere, som de bruger 

på forskellige områder af golfbanen. 

Vi har taget et kig bag kulisserne i sportens verden. Mød 

ham, der holder golfbanen grøn, hende, der sørger for, at 

cykelholdet kommer frem til næste løb, ham, der lægger 

gulv på håndboldbanen, ishockeyholdets sikkerhedsvagt 

og marketingmand og ham, der er reservefar for unge 

fodboldtalenter. 

- Ulempen er, at jeg er fyret tre 

måneder om vinteren. Det er svært at 

finde noget i den tid. 

Som regel møder Per ved sekstiden 

og har til gengæld tidligt fri 

hver dag. Han ser det som en stor fordel, 

at han kan være meget sammen 

med familien. 

Frem med køllerne 

Og så er der lige et frynsegode: Greenkeeperne 

kan spille golf i arbejdstiden. 

Per var ikke golfspiller, før han 

fik det her job. Men nu triller han 

hjemmevant rundt en gang om ugen 

med sin golftaske og tager en runde 

sammen med sine fire kolleger. De 

skal nemlig tjekke, at banen er okay.

Der er masser af indtryk til cykelsanserne 

hos SaxoBank-SunGard: 

Indrammede cykeltrøjer, hædersbevisninger 

og præmier i lange 

baner. Og nede ad gangen et cykelværksted 

med et eget univers af 

carbonrammer, dæk, egere, fælge 

og kædeolie. 

I administrationsafdelingen arbejder 

Henriette Greenwood som logistik 

manager. Hun holder styr på, hvor 

holdets 75 ansatte skal hen. 

- Jeg booker blandt andet fly og 

hoteller for rytterne, når de skal til løb. 

Jeg sørger for, at vores biler, lastvogne 

og busser kommer til rette sted på 

rette tidspunkt. Alle, både ryttere, 

læger, mekanikere, massører, kok og 

sportsdirektør, skal gerne komme 

problemfrit frem. 

Sæson året rundt 

Man kunne tro, at Henriette holder 

en god og lang vinterferie. For man 

cykler vel ikke om vinteren? 

PÅ JOB BAG SPORTEN | TEMA 

Hun styrer logistikken 

hos SaxoBank-SunGard 

Henriette er med til at styre Bjarne Riis' 

cykelhold sikkert rundt i verden, og hun 

elsker at have mange bolde i luften 

Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 

- Vores sæson begynder faktisk 

allerede i januar med Tour Down 

Under i Australien. Så følger træning 

og løb i det sydlige Europa. Det sidste 

løb bliver kørt i slutningen af oktober 

i Japan. Og derefter tager alle ansatte 

på fælles teambuilding. Det kan være i 

Norge, Sydafrika eller Spanien, fortælle 

Henriette, der fra kontoret i Lyngby har 

hele verden som arbejdsplads. 

Drøn på job og familie 

Henriette begyndte hos SaxoBank- 

SunGard i 2003. Da arbejdsopgaverne, 

hun sidder med, ikke kan løses 

i et almindeligt 8-16-job, bliver jobbet 

automatisk en integreret del af familien, 

det vil sige Henriettes mand og 

deres fire drenge. 

- Jeg kan blive ringet op døgnet 

rundt. Jeg ser det som en udfordring, 

at jeg aldrig ved, hvornår det næste 

opkald kommer, og har det fint med, 

at der sker noget hele tiden. Også det 

uventede. Hvis en rytter står af et løb, 

ligger udfordringen i at få ham hjem 

hurtigst muligt, og helst inden holdet 

flytter til næste hotel i løbet. Der 

kan også ske ændring af rytteropstil- 

ling lige inden et løb. Jeg sidder og 

booker fly direkte i booking systemet 

Amadeus, hvilket gør det utroligt fleksibelt 

og giver hurtig ekspedering. 

Ikke en fan-type 

Henriette har aldrig været typen, der 

var stor fan af nogen eller skulle have 

billeder af sig selv sammen med stjernerne. 

Derfor har hun begge ben på 

jorden, når hun arbejder med cykelholdets 

kendte ryttere. 

- Vi er meget nede på jorden i vores 

måde at være på. Der er respekt mellem 

alle. Det skal der være. Jeg trives 

med at være bag kulissen og kunne 

ikke drømme om være stjerne, fortæller 

Henriette, der røber, at hun var 

blank for alle cykeludtryk, da hun blev 

ansat. Og det var først sidste år, hun fik 

prøvet at køre på en racercykel. 



Suverænt sønderjysk 

sammenhold 

Kell og Morten er ildsjæle, der brænder 

for sporten i SønderjyskE 

Tekst og foto: Lars Stig Madsen@krifa.dk 

Kell Haugaard er kommunikations- og 

marketingchef i SønderjyskE og en af 

de få lønnede i sportsklubben. 

- Vi har et minimum af administrativt 

personale. For vores indtægter 

skal gerne gå til sporten. Så vi 

kan have nogle lange arbejdsdage, 

erkender Kell. 

Et spring ind i sportens verden 

For tre år siden tog Kell springet til 

SønderjyskE efter 23 år i en norsk 

malingskoncern. Det har han ikke 

fortrudt. 

- Jeg har verdens bedste job i 

SønderjyskE, hvor jeg blandt andet 

står for kommunikation, marketing, 

medier, hjemmeside og arrange- 

menter for 

or erhvervslivet til kampene. 

Det De Det er ekstremt spændendedende 

og motiverende at 

se et landsdelsprojekt, 

landsdel elsp s rojekt, 

som som er sat i verden for fo for r at 

brande og markedsføre 

Sønderjylland. 

- Vi er kendte og respekteredetere 

rede d for vores elitesport 

og og uddannelseskultur, uddan anne n lseskultur, der 

er med til at gøre re det det attraktivt 

for unge e at blive 

i landsdelen. 

landsdelen en. . 


Vi er ydmyge over for opgaven, for 

det er stenhårdt arbejde, men også 

sammenhold og ansvar. Der bliver 

kun den sport, der er opbakning 

til i befolkning og erhvervsliv. De 

bestemmer, hvor overliggeren skal 

være, fortæller kommunikationschefen, 

der taler med en ildsjæls smittende 

engagement. 

Fuld fart i frivillige 

Morten Rasmussen er en af de mange 

frivillige i SønderjyskE. For hans vedkommende 

er det i Vojens Ishockey 

Klub, hvor han er formand, med i 

ungdomsarbejdet og sikkerhedsansvarlig 

i forbindelse med ligakampe. I 

det civile job er der også fuld fart på 

Morten, der er ambulanceredder hos 

Falck. Morten nikker anerkendende 

til det, Kell fortæller: 

- Det er netop 

engagementet 

engagementet 

og sammenholsammenholdetde 

det omkring 

sporte sporten, ten, n, der 

gør, at vi kan a 

hamle op med 

langt lang ngt større 

klubbe klubber. ber. r 

Vi har en 

ydmyg tilgang 

til opgaverne, og 

klubben er god til at 

støtte op omkring de frivillige, der 

blandt andet tager sig af billetsalg, 

er personale i baren og arbejder med 

i de mange udvalg, vi har, fortæller 

Morten. 

Både Morten og Kell får deres energi 

fra de mange glade mennesker, der 

lever og ånder for sporten. Og de ser 

ingen konflikter i, at nogle er lønnede 

i klubben, mens andre ikke er det. 

- Både lønnede og frivillige støtter 

hinanden 110 procent. På den ene 

side er det en forretning, men den 

er baseret på meget frivilligt arbejde. 

Det er folk, der de har hjertet med i det, 

de de gør, understreger unders Kell. 

Et familiep familieprojekt 

For både KKell 

og Morten er 

SønderjyskE eet 

familieprojekt, hvor 

de har deres kkoner 

og børn med. 

- Selv de mindste m i familien kan vi 

tage med. For 

der er en ro og en tryg- 

hed her, der ggør, 

at børn kan færdes 

frit. frit it. Og O sådan skal det være. For vi 

har ry for or at 

hhave 

Danmarks bedste 

supportere. Når Nå man først er en del 

af a sporten, bliver bli man bidt af det og 

kan n ik ikke lade vvære, 

smiler Morten. 

Både Kell K og Morten får deres 

energi fra de mange glade 

mennesker, menne der lever og 

ånder for sporten.

Fakta om SønderjyskE 

Fem klubber inden 

for fodbold, håndbold 

og ishockey slog sig 1. 

januar 2004 sammen i 

SønderjyskE , der er en 

forkortelse for Sønderjysk 

Elitesport A/S. De driver 

og markedsfører elitesporten 

i Sønderjylland 

fra den fælles administration 

i Vojens. 

SønderjyskE kunne i januar 

indvie ny ishockeyarena 

til 114 mio. kr. med 

plads til 5000 tilskuere. 

SønderjyskE består af 

følgende hold: 

Fodbold, herrer: 

Superligaen (Haderslev) 

Ishockey: 

AL-Bank Ligaen (Vojens) 

Håndbold, kvinder: 

1. division (Aabenraa) 

Håndbold, herrer: 

Jack & Jones Ligaen 

(Sønderborg) 

Manden bag gulvet 

Henrik er manden, der arbejder med et danmarksmestergulv. 

Denne dag vasker han champagnebrus og harpiks af 

Tekst og foto: Lars Stig Madsen@krifa.dk 

Det handler om et lyseblåt gulv. Sidst det 

blev brugt, var i Parken den dag i juni, hvor AG 

København blev danske mestre til jubelbrølene 

fra 36.000 tilskuere. Der er en vis kontrast 

til denne eftermiddag i Brøndbyhallen, hvor 

en flok mænd ruller de lyseblå baner ud i den 

mennesketomme og halvmørke hal. 

Henrik Sørensen leder rengøringen af gulvet. 

Til dagligt har han et enmandsfirma, hvor han 

laver murer-, tømrer- og malerarbejde. 

PÅ JOB BAG SPORTEN | TEMA 

- Det er tredje sæson, vi bruger gulvet. FCK købte 

det, da de havde et damehåndboldhold. For 

man skal spille på den slags gulv i Champions 

League. Så var klubben fri for at leje et. 

Bane op og bane ned 

Gulvet bliver lagt til alle AG Københavns hjemmekampe. 

Det består af 34 baner, der er 20 

meter lange og fem meter brede. Det tager fire 

til seks mand omkring fem timer at lægge det. 

- Nogle gange gør vi det kl. 20 eller til 

midnat dagen før, andre gange er det kl. 7 om 

morgenen på dagen. Der er så andre, der taper 

det fast. Til sidst bliver reklamerne sat på. Når 

kampen er slut, og når alle spillerne har skrevet 

autografer, kan vi gå i gang med at pille det 

hele op igen. 

Et job i kulissen 

Henrik har det fint med et job i kulissen i sportens 

verden. 

- Jeg er ligeglad med at komme i medierne. 

Jeg gør det først og fremmest for sportens 

skyld. Til kampene er jeg typisk den første, der 

kommer, og den sidste, der går. Vi får ros for 

vores arbejde af klubben, så det er bestemt 

ikke en sur pligt. 

- Håndbold er fascinerende, og der sker 

noget hele tiden. Fodbold kan være 0-0 efter en 

sur regnvejrskamp. Det sker aldrig i en håndboldhal. 

Her er god stemning, og jeg synes, det 

er flot, at AG København har udviklet sig til det, 

den har her i København. For der er nok andet, 

folk kan gå til. Derfor var det helt fantastisk, at 

vi kunne samle 36.000 tilskuere i Parken. Det var 

verdensrekord – på dette gulv, smiler Henrik og 

tørrer sveden af panden. 

Gulvet er fyldt med harpiks og sorte streger, og der 

skal bruges en vaskemaskine og skrubbere for at få 

det af. Ud over hovedrengøringen vasker Henrik og 

hans team typisk gulvet ved hver tredje kamp. 



Reservefar for de unge talenter 

Ib Kalsmose er det faste holdepunkt for unge elitefodboldspillere i AGF 


Der dufter af kaffe i cafeen ved fodboldklubben 

AGFs hjemmebane, 

hvor Ib Kalsmose sidder og fortæller 

om sit engagement i klubben. Hele 

tiden kommer der folk forbi, som han 

lige skal nikke til eller råbe hej efter. 

Alle AGF’ere kender Ib. 

Et liv i eliten 

- Jeg er den gennemgående figur for 

de unge spillere, forklarer han. Han 

er nemlig holdleder for to af klubbens 

elitehold. 

- Mange af dem går på en fireårig 

sportslinje på et gymnasium eller en 

særlig fodboldlinje i 9.-10. klasse. Der 

er ikke tid til andet end skole og fodbold 

i deres liv. Knap nok til piger! 

- Jeg står for alt det praktiske og 

sørger for deres sportstøj. Når vi skal 

til kamp, bestiller jeg bussen og skaffer 

vand, frugt og sandwicher til turen. 

Jeg har simpelt hen spist så mange 

sandwicher i mit liv! 

- Det er min opgave at få det til 

at fungere. Jeg tager en snak med 

de unge fyre, hvis der er knas med 


kæresten eller forældrene. Jeg lægger 

is på, hvis der er en, der har 

forvredet foden. Og jeg finder et par 

nye fodboldstøvler, hvis der er noget 

galt med en støvle. Jeg har et meget 

nært forhold til de unge. 

VIP-vært 

Når superligaholdet spiller hjemmekamp, 

er han VIP-medarbejder. Så 

tager han mørkt tøj og slips på og er 

vært for klubbens storsponsorer, der 

er inviteret til buffet, hvor de hygger 

og snakker, inden de sætter sig ud på 

VIP-pladserne og ser kampen. 

- Jeg cirkulerer omkring og sørger 

for, at alle har det rart, viser 

rundt, hvis der er nye, og hjælper i 

det hele taget til. Jeg skal jo alligevel 

selv se kampen, så jeg kan lige 

så godt lave noget. 

Frivilligt fuldtidsjob 

- Jeg får da et par håndører for det, men 

det står ikke mål med den tid, jeg bruger, 

smiler Ib og forklarer, at han bruger 

omkring 35 timer om ugen i AGF. 

Ib Kalsmose er godt tilfreds med, at 

hans gamle fagforening er blevet 

sponsor for AGF, hvor han lægger 

mange timers frivilligt arbejde. 

Som holdleder for to hold er han med 

til alle træningseftermiddage og langt 

de fleste kampe. Hvis de skal spille 

i København, møder han klokken 7 om 

morgenen sammen med spillerne og 

er først hjemme ved 20-21-tiden. Og 

han er på hele tiden, undtagen de to 

gange 45 minutter, kampen varer. 

- Det er dejligt at se, hvordan de 

unge spillere udvikler sig. De spiller 

på eliteplan, og vi kræver noget af 

dem. Fodbold er et holdspil, og det er 

meget udviklende. 

- Jeg er 68 år og pensionist, men 

jeg bliver ved, så længe jeg ved, jeg 

kan give de unge noget. Det er fantastisk, 

når de kommer og giver én 

et knus. nus. Jeg føler, føler, 

jeg får år mere, 

end jeg jeg 

giver. 

Ib og AGF 

Ib Kalmose har været aktiv i AGF 

i 50 år. Har bl.a. siddet i bestyrelsen 

og været formand for støtteforeningen. 

Er holdleder for ligareserveholdet 

og U19-holdet. Har i 

sit arbejdsliv arbejdet i sportsbutik 

og undervist elever fra sportsbutikker 

på en handelsskole.

Fokus på den enkelte 

Forslag til en ny beskæftigelsespolitik fra Kristelig 

Fagbevægelse: Fokus skal væk fra pligter og kontrol af 

ledige. I stedet skal der tænkes fremad og i muligheder. 

Tekst: Ove Klausen, ove@krifa.dk 

Indsatsen for at hjælpe ledige i 

job skal tage udgangspunkt i den 

enkeltes ønsker, muligheder og 

forudsætninger, mener Kristelig 

Fagbevægelse. 

Det kan bl.a. medføre, at personer, 

der har mulighed for selv at finde 

job, skal have mere frihed til det end 

personer med andre problemer end 

ledighed. 

En aktiv ledighedsperiode 

Kristelig Fagbevægelse mener, at en 

ledighedsperiode skal bruges aktivt 

til uddannelse. Derfor skal alle ledige, 

der er kortuddannede eller uden 

uddannelse, have et afklaringsforløb 

for at få afdækket behovet for et 

kompetenceløft. 

Fagbevægelse foreslår, at ledige i de 

første seks måneder, de er ledige, kun 

skal have kontakt med a-kassen, som 

de i forvejen har en tilknytning til. 

Billigere for unge 

Løntilskudsjob 

Kristelig Fagbevægelse mener, at 

der skal være to modeller for løntilskudsjob: 

Praktikperioder og afklaringsperioder. 

For at tilskynde unge til at melde Ledige i praktik skal have tilsagn 

Hurtig og aktiv indsats 

sig ind i en a-kasse foreslår om at blive ansat efter tilskudspe- 

Så snart snart t en en medarbejder d b jd bli- 

Kristelig KKristelig i t li Fagbevægelse, FFagbevægelse, b l at t rioden. Ledige i afklaring skal være 

ver sagt op, mener Kristelig 

personer under 30 år kun skal 

tilknyttet tilknytt en virksomhed for at prøve 

Fagbevægelse, at vedkommen- 

betale det halve i statsbidrag sig sel selv af og få erfaring. Ledige i 

de skal i gang med at søge efter 

i de første to år, de er med i 

praktik praktik skal ikke søge job, men det 

et nyt job. A-kasserne skal stille 

en a-kasse. 

skal le ledige på afklaring. Ledige i 

en række værktøjer til rådig- 

begge begge former for løntilskudsjob skal 

hed, fx karriererådgivnings- 

Enkelt og målrettet 

have normal n løn, men 

samtaler og digitale jobsøg- 

Når man bliver ledig, arbejdsgiveren arbejd 

skal 

ningsforløb. 

skal skal man i dag til sam- 

have en lønrefusion 

taler i både a-kassen og svarende svarend til dagpenge. 

Jobcenteret. Kristelig 

Lettere at være ledig i København 

Københavns Kommune har indgået 

en aftale med Kristelig A-kasse og 

andre a-kasser om, at ledige mellem 

30 og 59 år kun skal til samtale hos 

a-kassen de første seks måneder. De 

skal også melde sygdom og ferie 

hos a-kassen. Det samme gælder, 

hvis de gør brug af muligheden for 

at tage op til seks ugers kursus. De 

slipper altså for også at troppe op 

på Jobcentret. Er man stadig ledig 

efter et halvt år, skal man i kontakt 

med Jobcenteret for at komme i 

aktivering. 

Kristelig Kris Fagbevægelse 

foreslår f en beskæftigelsespolitik, 

t 

som 

tager tag udgangspunkt 

i den d enkelte lediges 

ønsker, øn muligheder 

og forudsætninger 

BESKÆFTIGELSESPOLITIK 

Ordningen er kommet i stand 

efter et lignende forsøg i fire a-kasser 

sidste år, hvor en undersøgelse 

viste, at de ledige var meget tilfredse. 

Modellen matcher det forslag til ny 

beskæftigelsespolitik, som Kristelig 

Fagbevægelse er kommet med. 

Nyt fokus i 

BESKÆFTIGELSES- 

INDSATSEN 

Hurtig 

Hyppig 

Personlig 


NYT JOB 

Alternative veje 

til et nyt job 

Alle veje fører som bekendt til Rom. Men når det handler 

om jobsøgning, er der vel kun én vej: Jobopslag? 

Tekst: Henri Hummemose Brorson og Line Højen Væggemose 

Man kan få fornemmelsen af, at der 

kun er én vej til næste job: Nemlig 

at vente på et jobopslag og derefter 

søge jobbet. Det er en tæt befolket 

vej. Typisk er der flere hundrede 

andre, der går samme vej samtidig 

med dig. 

Alternative veje 

Heldigvis er der andre veje til job. De 

er langt mindre befolkede og ofte 

kortere. Der er nemlig færre, der søger 

på disse alternative måder. Her er tre 

bud på alternative veje til job. 

1. Søg job via netværk 

I 80 ud af 100 tilfælde får en ansøger 

job ved at kende nogen, der 

kender nogen … 

Der er mange måder at bruge sit 

netværk på, men i hvert fald bør man: 

Fortælle sit netværk, at man søger 

job. Jo flere, der ved det, jo bedre 

Spørge nogle udvalgte, om de 

kender til nuværende eller kommende 

ledige stillinger 

Bede nogle udvalgte om et møde, 

hvor man sammen kan undersøge 

muligheder. 

På krifaselvbetjening.dk under Min 

karriere/Online jobsøgningsforløb 

kan du tilmelde dig et online jobsøgningsforløb, 

der netop handler om at 

søge job via sit netværk. 


2. Find en virksomhedspraktik 

Er du ledig, har du mulighed for at 

komme ud i en virksomhed i op til 

fire uger. Du får stadig dagpenge 

i perioden, så virksomheden kan 

altså gratis finde ud af, om du er 

deres næste medarbejder. 

Det er en rigtig god måde for 

dig at prøve en virksomhed eller en 

ny branche af på. Du får udvidet dit 

netværk, og får du ikke en ansættelse 

i den konkrete virksomhed, kan de 

måske hjælpe dig videre. 

Grib telefonen, send et brev eller 

tag på besøg i en virksomhed. Når 

du har fundet virksomheden, skal 

Jobcenteret godkende praktikken. 

3. Send en uopfordret 

ansøgning 

Det er kun omkring halvdelen af alle 

job, der bliver slået op. Der er derfor 

meget fornuft i at sende en uopfordret 

ansøgning. 

Grundregler, når du søger uopfordret: 

Slut ansøgningen af med at skrive, 

at du vil tage kontakt inden for et 

givet tidsrum. På den måde er du 

sikker på en opfølgning 

Send allerhelst ansøgningen til en 

navngiven person 

Ansøgningen skal være kort og 

præcis. CV’et må gerne være 

længere.

Da Carsten lagde sit CV ind på jobindex.dk, havde han ikke 

de store forventninger. 

- I Københavnsområdet er der stort set ingen ledige 

stillinger. Så jeg blev meget overrasket, da jeg blev ringet 

op af min nuværende chef, der tilbød mig en virksomhedspraktik, 

siger Carsten. 

Efter den samtale gik der kun en uge, før han begyndte 

hos Auto-Center Glostrup. Fire uger senere var han fastansat. 

Grib chancen for praktik 

Meningen med praktikken var, at han og arbejdsgiveren 

Virksomhedspraktik betaler sig 

Carsten Hentrich Hansen blev fyret fra sit job som automekaniker. 

Halvanden måned efter havde han et nyt job 

skulle have mulighed for at se hinanden an. Forhåbentlig 

ville det ende med et fast job, og det har det også gjort. 

- Vi ligger ikke på den lade side her, og der er nok at lave. 

Jeg er rigtig rigtig glad for, at praktikken førte til en ansættelse. 

Her føler man sig som en del af familien, siger Carsten. 

For Carsten gav det altså pote at lægge sit CV på nettet 

og gribe chancen, da muligheden for virksomhedspraktik 

opstod. 

- Jeg vil helt sikkert anbefale andre at gå i virksomhedspraktik. 

Man kommer ud i arbejde, får måske prøvet noget af, 

man ikke har prøvet før. Samtidig giver det noget at stå op til. 

Eventyr og kartoffelmadder 

For Mette Telefoni er der gået kreativitet i jobsøgningen. 

Hun sætter gerne noget på spil, når hun søger job. 

Mette syntes, det var svært at forny sig, efterhånden som 

ugerne og månederne gik som ledig. Det har fået hende til 

at tænke alternativt. 

- Jeg synes, det er befriende at gøre noget anderledes 

midt i den kedelige jobsøgning. Hvis man som mig har 

søgt mange job, hvorfor så ikke sætte noget på spil? 

Mette er uddannet i antropologi og medievidenskab. 

Hun har været ledig i en længere periode. 

En eventyrlig ansøgning 

Et af de første job, Mette søgte, var hos et filmselskab, der 

havde lavet film til HC Andersen-jubilæet. Hun skrev en 

ansøgning, der var formet som et eventyr. Selskabet skrev 

tilbage i samme stil, og til sidst fik hun jobbet. 

NYT JOB 

"Halvdelen af alle ledige stillinger bliver aldrig slået op. 

Op imod 80 % af alle stillinger bliver besat via netværk" 

- Det, man i første omgang ønsker, når man sender en 

ansøgning, er opmærksomhed, fortæller Mette. 

Tænk kreativt 

- Jeg forsøger også altid at tænke på, hvem der skal modtage 

ansøgningen, fortæller Mette og kommer med et 

meget anderledes eksempel: 

- Jeg fandt ud af, at DR-redaktør og TV-vært Signe 

Lindkvists yndlingsret er kartoffemadder. Da jeg ønskede 

job ved DR, sendte jeg hende derfor en kartoffelmad med 

en kort ansøgning ved. 

Efter en tid som ledig har Mette netop fået arbejde i en 

privat virksomhed. Hun fik jobbet - ved et helt almindeligt 

telefonopkald til virksomheden! 


CAND.FÆRDIG – HVA’ SÅ 

Unge tror på fremtiden: 

Vi skal nok få job! 


Unge under uddannelse tror på, at de kan få et 

job, når studierne er slut. Hverken finanskrise 

eller høje ledighedstal tager modet fra de 

unge, der snart skal ud på arbejdsmarkedet 

"Statistikker viser, at mennesker, der har taget 

en uddannelse, er mindre arbejdsløse end 

dem uden uddannelse." 

Tekst: freelancejournalist Sidsel Drengsgaard 

- Jeg er ikke bange for arbejdsløshed. 

Min bekymring går mere på, om jeg 

kan få lov til at arbejde inden for 

præcis det felt, som jeg gerne vil, 

siger Boje Kvorning Ehmsen, der til 

september tager fat på sidste semester 

af medicinstudiet. 

Boje er ikke alene om at forvente 

et hurtigt skifte fra skolebænk 

til arbejdsplads. Hver femte 

ung under uddannelse tror, at de 

vil få et job dagen efter, at de er 

færdige med deres uddannelse. Det 

viser en ny undersøgelse fra Kristelig 

Fagbevægelse. Undersøgelsen er 

foretaget blandt unge i alderen 16-35 

år, der er i gang med en erhvervs- 

eller videregående uddannelse. 

- Jeg vil gerne specialisere 

mig i infektionsmedicin, og jeg 

er ret optimistisk, hvad det 

angår. Mest fordi, at jeg er 

villig til at flytte for at 

blive ansat i sådan 

en stilling. Hvis 

jeg kun ville 

arbejde i

Det siger de unge 

21 % unge under uddannelse forventer, at være i arbejde dagen 

efter endt uddannelse. 

63 % forventer job inden for tre måneder. 

Kun 2 % forventer, at der går mere end et år, før de har job. 

Mandlige studerende er mere optimistiske end kvindelige 

studerende. 70 % af mændene forventer job inden for tre måneder, 

hvor kun 56 % af kvinderne forventer job inden for samme tidsrum. 

53 % forventer at få job inden for deres eget uddannelsesfelt. 

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet You Gov for 

Kristelig Fagbevægelse blandt 1087 unge, der er i gang med en 

erhvervs- eller videregående uddannelse på mindst 18 måneder. Signe Lund Christensen har 

allerede et job på tre måneder 

på hånden, når hun er færdig på 

statskundskab på universitetet 

hovedstadsområdet, mener jeg ikke, 

at der ville være grund til optimisme, 

siger Boje Kvorning Ehmsen. 

Tro på os selv 

Kun to procent af de adspurgte unge 

forventer, at der går mere end et år, 

før de har job. Størsteparten af de 

unge regner altså med at komme i 

gang inden, der er gået et år. Over 

halvdelen af de unge forventer dertil, 

at de kan få job inden for deres eget 

uddannelsesfelt. 

Signe Lund Christensen studerer 

statskundskab, og hun er ved at lægge 

sidste hånd på sit speciale. Hun ved, at 

der er høj ledighed inden for hendes 

felt, men hun hører til den store 

gruppe, der bevarer et optimistisk syn 

på fremtidens jobmuligheder. 

- Hvis vi ikke tror på, at vi kan få 

et job, så får vi det heller ikke. Vi er 

mange, der kæmper om stillingerne, 

og vi er også oppe imod ledige med 

erhvervserfaring. Men vi er nød til at 

tro på, at vores tillærte evner rækker, 

siger Signe, der allerede har sikret sig 

en tre måneders projektansættelse, 

når specialet er indleveret. Hun har 

dog den samme bekymring som Boje 

Kvorning Ehmsen. 

- Ofte vil det første job ikke være 

drømmejobbet. Derfor kan jeg godt 

have en frygt for, at netop det job 

kommer til at forme min karriere og 

dermed være en barriere for, at jeg 

kan komme til at arbejde inden for 

det område, som jeg har specialiseret 

mig i, siger Signe Lund Christensen, 

der i sine studier på statskundskab 

særligt har beskæftiget sig med 

udviklingslande. 

Optimistiske unge 

Studiechef ved Københavns 

Universitet, Claus Nielsen, er i første 

omgang lidt overrasket over de 

unges job-optimisme, men glæder 

sig over, at de unge er fyldt af håb. 

- Unge er generelt optimistiske. 

Det er helt naturligt som ung at 

være positiv og se fremad. Jeg tror, at 

netop det er en væsentlig forklaring 

på undersøgelsens resultat. En anden 

forklaring er, at vi har at gøre med en 

generation af unge, der har en stor 

tiltro til deres egne evner. De har fået 

at vide, at de kan blive lige det, som 

de har lyst til. De tænker, at det kan 

godt være, at der ikke er mange job 

for tiden, men det skal nok gå, for jeg 

skal jo kun finde ét job, siger han. 

Det rigtige valg 

Studiechefen er generelt knap så 

optimistisk, som de unge er. 

- De unge, der skal ud på arbejdsmarkedet 

nu, har det svært. Men de 

har afgjort truffet det rigtige valg. De 

har taget en uddannelse, og statistikker 

viser, at mennesker, der har taget 

en uddannelse, er mindre arbejdsløse 

CAND.FÆRDIG – HVA’ SÅ 

Boje Kvorning Ehmsen tror på et 

lægejob, når han er færdig med 

medicinstudiet. Blandt andet 

fordi han er parat til at flytte 

efter det. 

end dem uden uddannelse. 

Uddannelse i sig selv er dog ikke 

en garanti for job. Ifølge Claus Nielsen 

er der en række ting, man derudover 

kan gøre for at hjælpe sig selv bedre 

på vej til et job efter endt uddannelse. 

- I studievejledningen opmuntrer 

vi de unge til at tænke på deres fremtidige 

karriere allerede tidligt i studieforløbet. 

Vi rådgiver dem til at tone 

deres uddannelse i retning af det, 

som de gerne senere vil beskæftige 

sig med. Desuden er studierelevant 

arbejde et godt kort at have på hånden, 

når man skal ud at finde sit første 

job, siger Claus Nielsen. 

Bedre jobmuligheder 

Kristelig Fagbevægelses landsformand 

Søren Fibiger Olesen glæder 

sig over, at de unge uddannelsessøgende 

er optimistiske og tror på 

deres chancer for at få et job. 

- Det er glædeligt, at unge under 

uddannelse har optimisme og gåpåmod. 

Det øger i sig selv muligheden 

for at få job, siger Søren Fibiger Olesen. 

Hvis det glipper med et job fra dag 

1, så står Kristelig Fagbevægelse klar 

med et tilbud om hjælp til at skrive 

ansøgninger, sparring i forbindelse 

med jobsamtale og lønforhandlinger 


Hvis du bliver fyret 

– husk din Extra Sikring 

Er du blevet ledig, og skal have 

penge fra Extra Sikring, skal du 

anmelde det senest 14 dage efter, 

du har fået din opsigelse. Fristen 

gælder, uanset hvor langt et opsigelsesvarsel, 

du har fået. 

Sådan gør du 

Du skal sende en anmeldelse til Krifa 

Forsikring A/S. Det må gerne ske 

gennem Kristelig Fagbevægelse. 

Blanketten, du skal bruge, hedder 

”Anmeldelse af kommende ledig- 

18 KRIFA MAGASINET MAG MA M ASI AS NET N NET NNET N T JUN JJUNI I 2011 2 22011 

01 011 

hed”. Du kan finde den på krifa.dk 

eller få den ved at kontakte Kristelig 

Fagbevægelse. 

Er vi bare strikse eller hvad? 

Får vi din anmeldelse senere end 14 

dage efter, du har fået din opsigelse, 

kan du ikke få penge fra Extra Sikring. 

Årsagen til den skarpe frist er, at vi 

gerne så hurtigt som muligt vil hjælpe 

dig i arbejde igen. Det inkluderer 

blandt andet et tilbud om et Extra 

Coach forløb. 

På jagt efter nyt job? 

Så udnyt online jobsøgningsforløb! 

Få korte undervisningsforløb på mail med 

lidt tekst, et filmklip og nogle øvelser. 

Vælg mellem 

Skriv ansøgning, der bliver læst 

Brug internettet i jobsøgningen 

Brænd igennem til jobsamtalen 

Eksklusivt for kvinder 

Kom godt fra start, hvis du lige er 

blevet ledig. 

krifa.dk/selvbetjening 

Klik på “Min karriere” og “Online 

jobsøgningsforløb”

Et job der giver mening 

Der stod blandt andet fisker og havnearbejder på Mortens 

cv, da han blev ledig. Men en virksomhedspraktik blev 

starten på et helt nyt arbejdsliv 

Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk 

Morten Iversen kommer gående mellem 

de mange ens stålgrå barakker i 

Hanstholm Asylcenter. En ung mand 

stikker hovedet ud af en dør og hilser. 

”Hello, my friend!” siger Morten med 

nordjysk accent og giver fyren en 

krammer. 

Morten er ansat på asylcentret, 

hvor der bor 310 mennesker fra flere 

forskellige lande, mens deres sag bliver 

behandlet. Han er kontaktperson 

for beboerne i to af husene, holder 

faste møder med dem og dukker 

ellers op og snakker. Han står også 

for for den interne praktik, pr p aktik, hvor 

For Morten Iversen er den menneskelige 

kontakt til asylansøgerne det vigtigste i 

hans nye arbejde. 

beboerne fx holder de grønne arealer, 

gør rent eller laver mad i centrets 

café. Samtidig er han handy-manden, 

der kommer, hvis et afløb ikke virker, 

eller en pære skal skiftes. 

Jobbet har han haft siden maj i år, 

og han har elsket det fra dag 1. 

Passende praktik 

Morten blev sidste år fyret fra sit job 

på havnen. Tidligere havde han været 

sejlmager og fisker, og i en periode 

havde han arbejdet på en institution 

for for udviklingshæmmede 

på p Grønland. Efter et 

VIRKSOMHEDSPRAKTIK 

Virksomhedspraktik 

Som ledig kan man komme 

i virksomhedspraktik hos en 

privat eller offentlig arbejdsgiver 

i op til fire uger. Formålet er 

at optræne ens kompetencer 

og afklare mål for et nyt job. 

halvt år som ledig var han godt træt 

af at skrive ansøgninger og få afslag. 

- En jobkonsulent foreslog mig at 

komme i virksomhedspraktik. Det var 

jeg skeptisk over for, for jeg havde 

hørt meget dårligt om aktivering. 

Men jeg bestemte mig for at prøve at 

finde en praktikplads. Det skulle bare 

være noget fornuftigt! fortæller han. 

Derfor kontaktede han selv asylcentret, 

fordi han ville prøve, om det 

var noget for ham at arbejde med 

mennesker. Han kom i fire ugers praktik, 

men han skulle ikke regne med at 

blive ansat bagefter, fik han at vide. 

Men på fire uger havde han gjort sig 

uundværlig, og souschefen fik på en 

eller anden måde vredet en ekstra 

normering ud af Udlændingeservice. 

Tre uger efter han var stoppet i praktikken, 

blev han ringet op: Nu havde 

de et job til ham. 

Det er lige mig! 

- Jeg fandt ud af, at det er lige mig at 

arbejde med mennesker på den her 

måde, siger Morten. 

- Vi kører forskellige aktiviteter. 

Jeg har fx arrangeret fisketure, fordi 

jeg kender lokalområdet og selv er 

lystfisker. Det er bare så herligt at stå 

derude sammen med en flok fyre og 

fiske. Jeg kan mærke, at jeg hurtig 

bliver accepteret, når jeg giver dem 

den glæde. 

- Det er et job med meget frihed, 

hvor jeg selv tilrettelægger det meste 

af min dag. Og så er det en arbejdsplads 

med gode kolleger og en god 

ledelse. Vi kan tage en masse gas på 

hinanden. 

- Jeg kan kun råde til at prøve 

virksomhedspraktik. Der kan ikke ske 

noget ved det, og man får helt sikkert 

noget ud af det. 


NETVÆRK 

Brug dit netværk, 

når du søger job 

Hvis du vil have et nyt job, er det godt 

at kende nogen, der kender nogen. 

Hvem kender du? 

Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk 

Det er ikke nok at tjekke stillingsopslag 

i avisen eller på nettet, hvis man 

leder efter et nyt job. 60 til 80 % af 

alle stillinger bliver nemlig besat via 

nogen, der kender nogen. 

Netværksspecialist Simone 

Lemming Andersen fra firmaet 

Strategisk Kommunikation understreger, 

at det er vigtigt at få overblik 

over sit netværk: 

- Plot navnene på dem, du har kontakt 

til, ind i et skema og del dem fx 

op i familie/venner, fritid, faglige kontakter 

og kolleger. Man skal helst have 

kontakter i flere forskellige grupper. 

Det er sjældent ens familie og nærmeste 

venner, der hjælper en videre til 

det næste job. Det er snarere nogen, 

man har noget fagligt til fælles med. 

- Hvis dit netværk ikke er ret stort, 

kan du måske udvide det. Fx ved at 

begynde at gå til sport og få nye kontakter 

dér. Skab dig et godt netværk, 

mens du er i arbejde og har overskuddet 

til det. Find rollemodeller og 

lær af dem, der har succes. Find dem 

og kontakt til dem. 

De fleste af os regner højst de 

ca. 300 bekendte, vi har, til vores 

netværk, men for Simone Lemming 

Andersen er netværket også bekendtes 

bekendte. 

Øv dig i at netværke 

Selv har hun ikke altid været den 

udadvendte type, der kaster sig over 

enhver ny person. Men hun har lært 

sig kunsten at netværke. 


- Når jeg træder ind i en forsamling, 

har jeg sat mig for at kontakte 

mindst tre personer. Så jeg starter 

med at gå hen til en, der står alene, 

fortæller hun. 

- På forhånd forventer vi, at den 

anden vender ryggen til os. Men det 

sker jo aldrig! Tværtimod får jeg mere 

selvtillid, og det gør den anden også. 

Og så skal man øve sig i at smalltalke. 

Altså tale om ufarlige ting som 

vind og vejr eller gårsdagens tvprogrammer. 

- Al god kommunikation starter 

med smalltalk. Stil åbne spørgsmål 

og vær med til at skabe en god stemning. 

Så fører det mere med sig. 

Giv og tag 

- Netværk handler ikke kun om, at du 

skal gøre noget for mig. Det går begge 

veje. Jeg skal selv være parat til at give 

noget. Hvis jeg leder efter et job, skal 

jeg selv spørge andre: ”Hvad kan jeg 

hjælpe dig med?” Det giver værdi for 

begge parter, understreger hun. 

Er det snyd? 

Nogen kan måske synes, det er lidt snyd 

at bruge forbindelser for at komme 

foran i jobkøen. Men det mener Simone 

Lemming Andersen ikke: 

- Hvis ikke du gør det, er der andre, 

der gør. Trenden går den vej i dag, 

at vi mere og mere bruger venner 

og bekendte. 

I et netværk skal man selv give noget, 

understreger Simone Lemming Andersen. 

Så får man meget til gengæld. 

Fang et job i netværket 

Meld ud, at du leder efter et nyt job. 

Inviter fx et par gamle kolleger på 

kaffe og snak arbejde med dem. Eller 

kontakt en bekendt, der kender en, 

der er et sted, du gerne vil arbejde. Få 

din bekendt til at introducere dig. Så 

kender du det nye sted og kan henvise 

til din kontakt, hvis du ender med at 

sende en ansøgning. 

"Al god kommunikation 

starter med smalltalk" 

Netværk for ledige 

Flere steder har Kristelig Fagbevægelse 

været med til at etablere lokale 

netværk for ledige. Spørg i din afdeling, 

hvor det nærmeste er.

KNAS PÅ JOBBET? 

- eksperterne svarer 

Hver dag kontakter hundredvis af kunder 

Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, 

fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se 

nogle af svarene 

Her i bladet bliver 

spørgsmålene besvaret af: 

Uddannelse og dagpenge 

Må jeg tage en uddannelse, mens 

jeg går på dagpenge? 

Svar fra Susan Daugaard: 

Det afhænger af, hvilken uddannelse 

du vil tage. Hvis du får dagpenge, 

må du ikke samtidig tage 

en uddannelse, der på fuldtid giver 

ret til SU, ligegyldigt hvor mange 

undervisningstimer du har. Der er 

dog enkelte undtagelser. Fx kan 

Arbejde i udlandet 

Jeg flytter til udlandet for at 

arbejde – hvad skal jeg gøre? 

Svar fra Susan Daugaard: 

Du skal kontakte din afdeling. 

Der er forskellige regler afhængig 

af, om du arbejder inden 

for eller uden for EØS (EU-lande, 

nordiske lande og Schweiz). Hvis 

du arbejder for en arbejdsgiver 

inden for EØS, skal du normalt 

melde dig ud af din danske 

a-kasse og ind i en a-kasse i det 

land, hvor du arbejder. 

Hvis du arbejder uden for 

EØS, råder vi normalt til, at du bliver 

stående i din danske a-kasse. 

Der er særlige regler, hvis du 

er udstationeret af en dansk 

arbejdsgiver. 

Advokat Ad k t (H) 

Søren Grinderslev 

du godt tage enkeltfag på HF, når 

bare du har under 20 undervisningstimer. 

Hvis du deltager i en uddannelse, 

der ikke giver ret til SU, kan 

du godt få dagpenge imens. Du 

må bare ikke på noget tidspunkt 

have over 20 timer om ugen. Men 

kontakt altid din afdeling, inden du 

begynder på en uddannelse, mens 

du får dagpenge. 

Elever 

Er der specielle ansættelsesforhold 

for elever? 

Svar fra Jens Sørensen: 

Loven om erhvervsuddannelser 

fastsætter reglerne for 

elever. De fleste overenskomster 

indeholder også aftaler 

for elever. Hvis der er en 

overenskomst for de andre 

ansatte i virksomheden, gælder 

den også elever. Er der ikke 

det, har man som elev stadig 

ret til den løn eller de løndele, 

der gælder i overenskomsten 

inden for branchen. Loven siger, 

at elevlønnen mindst skal svare 

til den overenskomstmæs- 

sige løn inden for uddannelsesområdet. 

Socialrådgiver 

S 

Irene Nørskov 

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på 

krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat 

Faglig konsulent 

Jens Sørensen 

RÅDGIVNING 

Specialkonsulent i a-kassen 

Susan Daugaard 

Revalidering 

Jeg er sygemeldt med en diskusprolaps i lænden. 

Ifølge lægerne kan jeg ikke vende tilbage til mit hidtidige 

arbejde som tømrer. Kan jeg blive revalideret 

til bygningskonstruktør? Og hvordan er økonomien? 

Svar fra Irene Nørskov: 

Kommunen kan tilbyde dig revalidering, hvis du har 

begrænsninger i din arbejdsevne, og du ikke kan 

vende tilbage til dit arbejde eller i øvrigt stå til rådighed 

for arbejdsmarkedet. Du kan ikke få revalidering, 

hvis du med dine kvalifikationer og arbejdserfaringer 

godt kan udføre andet arbejde, der ikke belaster ryggen. 

Du kan heller ikke få revalidering, hvis du kan få 

de nødvendige kvalifikationer på anden måde, fx gennem 

a-kassen. Endelig skal kommunen vurdere, om 

du er i stand til at gennemføre et revalideringsforløb. 

Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde 

med dig. Udgangspunktet er, at du på kortest mulig tid 

skal tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. 

Selv om du har ret til revalidering, er det altså ikke 

sikkert, at du har ret til revalidering til bygningskonstruktør. 

Kommunen skal i samarbejde med dig lave en 

jobplan, som kan bestå af oplæring på en arbejdsplads 

eller uddannelse. 

Under revalidering vil du som hovedregel få revalideringsydelse. 

Er du fyldt 30 år, svarer det til højeste 

dagpengesats. Er du under 30 år, svarer det til kontanthjælpssatsen, 

medmindre du forsørger egne børn i 

hjemmet eller de seneste 6 måneder har haft indtægter, 

der overstiger højeste dagpengesats. I disse situationer 

får du samme revalideringsydelse som personer over 30 

år. Under oplæring i en virksomhed, har du i særlige tilfælde 

ret til mindstelønnen på det pågældende område. 


Billige rejse-tilbud til Krifa Magasinets læsere 

 

 

 

 

I bor midt i Aarhus, med gåafstand til banegård, gågader og de 

fristende butikker i Bruuns Galleri. Hotellet ligger som en oase i 

storbyen med kort vej til Musikhuset, ARoS med det nye Rainbow 

Panorama og til det charmerende cafémiljø ved åen. 

Ankomst: Fredage frem til 21.12.2012. 

Valgfri ankomst 14.10 - 21.10.2011 & 10.02 - 17.02, 05.04 - 07.04, 

25.05 - 26.05, 01.07 - 13.08 & 12.10 - 19.10.2012. 

Vær på den sikre side! 

Afbestil helt uden grund med DTF travels fortrydelsesforsikring. 

Bestil den sammen med ferien. Kun 69,- pr. voksen. 

Bestil din storbyferie NU! 

www.dtf-travel.dk eller på 70 23 14 10 

Annoncekode: Krifa Magasinet 

Find billige fl ypriser på 

STORBYFERIE I AARHUS OG BERLIN 

 

 

 

 

nemrejse.dk 

En storbyferie giver ny energi! Shopping og seværdigheder – tid til at opleve og grine sammen. Berlin er Europas trendy hovedstad 

og Aarhus er den nære storby med international shopping og populært cafémiljø. 

 

 

Weekend i Aarhus 

– 3 dage inkl. morgenmad 

Best Western Hotel Ritz 

LÆSERPRIS 

975,- 

 

 

 

 

Rigsdagskuplen 

Hotelferie i Berlin 

3 dage inkl. morgenbuffet 

Comfort Hotel Weissensee 

Oplev trendy Berlin! Fra hotellet i bydelen Weissensee er der 6 

km til berømte Alexanderplatz. Tag bus og tog til centrum og 

se Brandenburger Tor, Check Point Charlie og indkøbsstrøget 

Kurfürstendamm. Vi anbefaler at købe Berlin Welcomecard, med 

gratis transport samt rabat på entré til mange af seværdighederne. 

Valgfri ankomst frem til 28.05.2012. 

 

LÆSERPRIS 

907,- 

 

 

TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. * i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. 

Opholdet kan bestilles t.o.m 13.12.2011. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. 

Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

Medarbejdere er 

fulde af gode idéer 

50 ansatte fra Kristelig Fagbevægelse 

arbejdede nonstop i 36 timer for at 

skabe nye idéer. Innovation Camp hed 

arrangementet, der er med til at forme 

fremtidens fagbevægelse 

Tekst og foto: Mikkel Hundborg, mhu@krifa.dk 

Innovation handler om respekt for kunderne, at lytte til 

deres behov, og så gøre noget ved dem. Gerne på en ny, 

smartere, lettere og mere effektiv måde. 

Derfor var 50 medarbejdere, 10 kaospiloter, tre designere 

og en fremtidsforsker sammen i 36 timer for at komme 

med nye initiativer og produkter, som kan hjælpe Kristelig 

Fagbevægelses kunder. 

Medarbejderne arbejdede i grupper på tværs af afdeling, 

geografi og faglighed, og kaospiloterne fik kreativiteten til 

at blomstre. Efter de 36 timer var der kommet mange inspirerende 

idéer frem. De indgår nu i det videre arbejde, der i 

løbet af efteråret skal munde ud i konkrete handlinger. 

Udvikling er nøglen til fremtiden 

Administrerende direktør i Kristelig Fagbevægelse, Jesper 

Wengel, deltog selv i alle 36 timer. Her svarer han på, hvorfor 

Kristelig Fagbevægelse skal bruge tid på innovation. 

- Vi kan altid udvikle os og blive bedre, til det vi gør. Vi vil 

ikke være tilfredse med at drive fagbevægelse, som man har 

gjort det i 100 år. Innovation betyder fornyelse og udvikling. Vi 

vil udvikle nye tilbud til kunderne og forny arbejdsmarkedet, 

og det kræver en målrettet indsats. 

Hvad er det så, I konkret kan udvikle? 

- Som a-kasse er det fx afgørende, at vi kan få ledige 

hurtigt i job på en effektiv og respektfuld måde. Derfor skal 

vi finde nye måder at få ledige i job på - det kunne være nye 

muligheder for at deltage i netværk. Som fagforening skal 

vi tilbyde relevant hjælp til kunderne. Derfor har vi igangsat 

initiativer inden for coaching og det psykiske arbejdsmiljø. 

Vi skal hele tiden være i bevægelse, så vi er der, hvor kundernes 

behov er, siger Jesper Wengel. 

Tjek på 

kompetencerne 

Har du brug for at få rusket op i dine 

kompetencer? 

Her i efteråret får du muligheden for at få 

overblik over dine muligheder på arbejdsmarkedet. 

Vi har i samarbejde med uddannelsesinstitutioner 

over hele landet sat dig i 

centrum i et undervisningsforløb, der varer 

en aften. 

Hvad kan jeg bruge det til? 

Forløbet er for dig 

 

 

arbejderudviklingssamtale 

klingssam ngssamtale 

 

 

 

 

 

du skal i gang g med uddan- uuddan- 

nelse. 

Hvad gør jeg? g? 

Tjek krifa.dk under nder din egen n 

afdeling. Her vil du kunne 

tilmelde dig i løbet 

øbet efteråret. efteråret. re 

Så hold øje! 

23 2 KRIFA KRI KR KRI KR K FA F A MAGASINET MA MAG MA M AG A AS ASI ASINET SINET 

NE NET NE NET NE NET N NET NE NET NE NET N ET 

APRIL APR AP APR AP APR AP APR AAPR AP A R IL I L 2011 201 20 201 20 01 0 01 0 1

A-KASSE 

Er du klogere 

end de fleste? 

Ved du, at man skal melde sig i a-kasse senest 14 dage 

efter, at man er blevet færdig med sin uddannelse for at 

have ret til dagpenge? Så er du klogere end de fleste unge 

under uddannelse. Mere end hver anden ved det nemlig 

ikke. Hver tredje risikerer at komme til at stå uden mulighed 

for at få dagpenge, fordi de ikke kender tidsfristen 

eller tror, den er længere end de 14 dage. Det fremgår af 

en analyse, You Gov har lavet for Kristelig Fagbevægelse. 

Fakta 

Når du afslutter en erhvervs- eller videregående uddannelse 

af mindst 18 måneders varighed, har du ret til dagpenge, 

hvis du melder dig ind i en a-kasse senest 14 dage 

efter endt uddannelse. Reglerne er dog sådan, at du først 

kan få dagpenge en måned efter, at du har 

afsluttet din uddannelse. 

Det har alvorlige konsekvenser 

ikke at overholde 

14-dages-fristen. Så kan 

man kun opnå ret til dagpenge 

ved at være med i 

en a-kasse i et år og have 

1.924 arbejdstimer. 

Hvis du er i gang med en 

erhvervs- eller videregående 

uddannelse, kan du sikre 

dig dagpenge straks 

fra dagen efter, at du 

er færdiguddannet. 

Det kræver, at du 

har været kunde i 

Kristelig A-kasse i 

mindst 12 måneder. 

Det er gratis, 

hvis du både er 

under uddannelse 

og under 30 år. 


Respekt for 

forskellighederne 

Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 

Når du ringer til Kristelig Fagbevægelse, kan stemmen, du møder, 

tilhøre 28-årige Nuriye Safran Akar, der er kundekonsulent i kundecenter 

Herning. Her besvarer hun kundernes spørgsmål med et smil 

– eller finder den rigtige ekspert at stille videre til. 

Venner blev overrasket 

Nuriye stammer fra Tyrkiet, men var blot to år, da hun med sine 

forældre kom til Danmark. Hun er muslim, og Koranen er udgangspunktet 

for de værdier, hun har. 

- At jeg arbejder her, har overrasket mange af mine venner. De 

havde ikke set Kristelig Fagbevægelse som en arbejdsplads, hvor der 

også er medarbejdere med muslimsk baggrund, fortæller Nuriye, 

der har været ansat siden 2009. 

En speciel stemning 

- Jeg var selv kunde i Kristelig A-kasse og var blevet ledig. Da jeg 

første gang kom ind ad døren til et møde i a-kassen, kunne jeg 

mærke, at der var en helt speciel stemning her. Der var respekt for 

den enkelte. Her ville jeg gerne arbejde, tænkte jeg. 

En måned senere så Nuriye, at der var opslået en stilling som 

kundekonsulent. Hun søgte og fik jobbet. 

Respekt i hverdagen 

- Vi har en helt unik måde at møde kunderne på. Jeg tror, at det skyldes, 

at vi som arbejdsplads tager udgangspunkt i det kristne livssyn. Og det 

har jeg ikke svært ved som muslim, kommer det smilende fra Nuriye. 

- Den måde, jeg ønsker at behandle andre på ud fra min tro, 

adskiller sig ikke fra den måde, det kristne livssyn udfolder sig på. 

Tværtimod spørger mine kolleger ind til, hvilke ligheder og forskelle 

der er mellem de to religioner. Jeg oplever, at der er respekt i alle 

relationer, så jeg har følt mig hjemme fra dag 1. 

Også på tyrkisk 

Nuriye får af og til brug for sine sprogkundskaber, når hun er på arbejde. 

- Jeg træder gerne til, hvis der er en kunde, der alene taler tyrkisk. 

Sådan en service er med til at give et mere nuanceret billede af 

Kristelig Fagbevægelse. Det har min omgangskreds også fundet ud af.

Læseklubber hitter 

I flere år har virksomheder tænkt på fysisk trivsel som 

fx fitness og frugt. Nu skal der fokus på den mentale og 

åndelige trivsel. Flere virksomheder laver læseklubber, hvor 

medarbejderne mødes i arbejdstiden for at diskutere bøger. 

Tekst: freelancejournalist Mette Swartz 

- Det har klart givet fornyet læselyst 

og vitaminer til den mentale sundhed, 

siger Bodil Kampmann, som er 

sekretær i virksomheden Easyfood 

i Kolding. Desuden er hun ansvarlig 

for, at virksomhedens læseklub kører. 

Læseklubben begyndte i efter- te 

året 2010 i samarbejde med coach, ach, 

foredragsholder og forfatter tter 

Carsten Borch. Han havde udgivet ivet 

romanen Tempo og foreslog flere lere 

virksomheder at læse den og danne nne 

læseklubber på arbejdspladsen. sen. 

Heriblandt Easyfood. 

Ny læselyst 

Ud af ca. 100 ansatte på Easyfood var 

der 12, der meldte sig til læseklubben. ben. 

- Vi gav hinanden seks uger r til 

at læse den. At være fælles om m at 

læse en bog giver nye relationer r og 

nye samtaleemner. Nu kan jeg møde øde 

medarbejdere på gangen, som jeg 

måske normalt ikke taler så meget eget 

med, og som lige skal høre, hvad 

jeg tænker om en bestemt episode ode 

eller person i bogen, forklarer Bodil odil 

Kampmann. 

Efterfølgende mødtes gruppen pen 

med forfatteren i arbejdstiden for or at 

diskutere bogen. 

- Det er berigende at høre de 

andres mening og også høre, hvor 

forskelligt man kan opfatte en bog. 

Nogle syntes, den var fantastisk, tisk, 

mens andre var skeptiske. 

Siden den første samling har læseæseklubben læst yderligere to bøger, r, og 

den sidste bog var der 22, der læste. æste. 

Det var en biografi om Dirch Passer. er. 

- Biografier er ikke lige mig. Men 

det er fint at prøve noget andet end 

det, man selv ville vælge. I det hele 

taget har jeg fået mere lyst til at læse 

efter mange år, hvor jeg ikke har læst 

meget, fortæller Bodil Kampmann. 

Fælles ramme 

Direktør i Easyfood Flemming Paasch 

giver g e fuld u d opba opbakning g ttil virksomhe- so e 

dens dens læseklub. 

- - I dag bliver man bombarderet af 

50 tv-kanaler. Når man møder ind på 

arbejde, har man ikke længere fælles 

referencerammer, og man kommer 

nemt nemt til kun at tale om arbejde. Det 

tror tror jeg faktisk ikke er så sundt, 

siger Flemming Flemming Paasch. 

First Hotel Kolding, Jyske 

Bank og Georg Jensen Damask 

er nogle af de virksomheder, 

der også har fået læseklubber. 

- Jeg synes, det var en lidt 

skæv idé. idé. Der er stadig god 

fordybelse i at sidde med en 

bog i hånden, give os tid til at 

diskutere den med andre og 

gøre gøre det i ro og mag. 

- Det gør os klogere på hinanden, 

og vi bliver mere oplyste og innovative, 

siger direktør Peter Hulweg 

Christiansen, Georg Jensen 

Damask. 

I Jyske Bank i Kolding 

er læseklubben blevet 

meget populær. 80 procent 

af medarbejderne 

er med. 

- Jeg er selv en 

ivrig ivrig læser. Bøger 

giver dybde, god 

inspiration og er 

mental fitness. 

Desuden oplever jeg, at det er godt 

med en anden referenceramme end 

bare arbejde og det, der står i avisen, 

forklarer afdelingsleder i Jyske 

Bank Carsten Johansen, som gerne 

vil opfordre andre til at give sig i kast 

med at danne læseklubber. 

KULTUREL FITNESS 

"Det er godt med en 

anden referenceramme 

end bare arbejde" 


UNG PÅ JOB 

Ung sælger 

blev beskyldt 

for vold 

Chefen råbte og skreg, da han fyrede Kasper og smed ham 

ud. Men Kasper havde styr på papirerne og vidste, at det 

havde chefen ikke ret til. 


Kasper Honore var ansat i et bureau 

og solgte radioreklamer for en lokalradio 

i Nordjylland. Nogle gange 

kunne han godt være uenig med 

chefen om, hvor langt man skulle 

gå for at sælge, men ellers havde de 

det fint sammen. Men salgstallene 

faldt, og han blev nødt til at bruge 

mere og mere tid på at køre rundt 

og sælge. Det betød, at der var 

mindre tid til at lave de notater, han 

skulle skrive hjemme på kontoret. 

Nogle gange brugte han fritiden til 

at lave dem i. 

Fyret på stedet 

En dag kom chefen hen og sagde, at 

han var fyret. Kasper svarede venligt, 

at det var sådan set forståeligt nok; 

han skulle bare have de tre måneders 

opsigelse, han havde ret til. 

Så tændte chefen fuldstændig af 

og bortviste Kasper. Her og nu. 

Kasper gav sig til at rydde sit skrivebord 

og slette private mails på 

computeren. Men chefen stod og 

råbte og skreg, at han ville have computeren 

med det samme. Om han 

så skulle tage den med magt! ”Ja, 

det kan du da godt prøve,” svarede 

Kasper og slettede de sidste mails, 

inden han gik. 

Da han lidt efter stod uden for 

døren, fandt han hurtigt mobilen frem 

og ringede til Kristelig Fagforening, 

for det her kunne han ikke klare alene. 


Flere beskyldninger 

- Det var vildt underligt, at chefen bare 

vendte rundt på et sekund, fortæller 

Kasper i dag, næsten to år senere. 

Da han gennem fagforeningen 

forlangte at få løn for sin tre måneders 

opsigelsesperiode, dukkede 

der flere beskyldninger op fra hans 

tidligere chef. 

- Pludselig påstod han, at jeg den 

dag havde været voldelig og slået 

ud efter ham og kastet med computeren! 

Han sagde også, at jeg havde 

slettet vigtige mails. Senere påstod 

han, at jeg havde uorden i mit kørselsregnskab, 

men det kunne jeg bevise, 

jeg ikke havde. Han mente også, at 

jeg havde fået en skriftlig advarsel for 

de notater, jeg var forsinket med. Men 

jeg havde aldrig fået en advarsel! 

Gennem retsmaskineriet 

Efter et halvt år var Kasper sammen 

med en af Kristelig Fagforenings 

advokater til et forligsmøde med to 

fra hans gamle arbejde og en dommer, 

der skulle forsøge at mægle. 

Hans tidligere chef sad og overdængede 

ham med beskyldninger. 

- Det blev jeg meget berørt af, og 

advokaten sørgede for, at vi holdt en 

pause, så jeg kunne komme til mig 

selv igen, fortæller Kasper. 

- Men der kom ikke noget ud af 

det møde, for de ville ikke give sig. Så 

derfor gik sagen til retten. 

- Det var ubehageligt at blive beskyldt for 

alt muligt. Men heldigvis blev min version 

af historien troet gennem hele sagen, siger 

Kasper Honore om den sag, hvor han blev 

uberettiget bortvist fra sit arbejde. 

Det krævede en del tålmodighed 

og mange mails frem og tilbage 

med kommentarer. Men heldigvis gik 

korrespondancen gennem Kristelig 

Fagforening, og Kasper følte hele 

tiden, at han kunne overskue sagen, 

fordi advokaten havde styr på den. 

Da der langt om længe blev 

holdt et retsmøde, faldt afgørelsen 

hurtigt: Kasper fik tre måneders løn 

plus feriepenge. Sådan som han 

havde ret til. 

Styr på papirerne 

- Jeg har lært, hvor vigtigt det er at 

have styr på papirerne fra arbejdspladsen, 

erklærer Kasper. 

- Jeg bruger ellers stadig princippet 

fra folkeskolen: Prop alle papirer 

ind i et skab og luk lågen. Men jeg 

havde gemt alt, der havde med arbejdet 

at gøre. 

Siden har han haft et par andre job 

og er i dag sælger i en TDC-butik. Han 

er glad for at opleve, at alle chefer 

ikke er lige så utilregnelige som ham, 

der fyrede ham. 

Kaspers gode råd: 

Sørg for at have styr på papirerne 

fra din ansættelse. Gem 

ansættelseskontrakten, lønsedler, 

kørselsregnskab og bilag. 

Tro ikke på alt, hvad chefen siger. 

Sæt dig ind i reglerne selv.

Alle har stemmeret 

Når der vælges tillidsrepræsentant på en 

offentlig arbejdsplads, skal alle ansatte have 

mulighed for at stemme. 

Tekst: politisk konsulent Erik Bertelsen 

Alle har ret til at stemme, når der skal vælges tillidsrepræsentant. 

Og det uanset, om de er med i en anden fagforening end den, 

der har overenskomsten på arbejdspladsen, eller slet ikke er med 

i en fagforening. Det er slået fast i en faglig voldgiftskendelse af 

opmand Poul Søgaard, som er højesteretsdommer og formand 

for Arbejdsretten. 

Valgt i et lukket forum 

Baggrunden for afgørelsen er, at der på en skole var blevet valgt 

tillidsrepræsentant på en fagforenings generalforsamling. Så valget 

var ikke alle bekendt, og det var ikke alle, der havde mulighed for at 

stemme. Opmandens konklusion var, at det gjorde valget ugyldigt. 

Alle har ret til at stemme 

I sin begrundelse skriver opmanden bl.a. "at det er en fast antaget 

arbejdsretlig regel, at også uorganiserede medarbejdere 

har stemmeret ved valg af tillidsrepræsentant (...) Det må som 

et alment princip gælde, at alle stemmeberettigede er gjort 

opmærksom på valget og har fået lejlighed til at øve indflydelse 

på opstillingen af kandidater." 

Sejr for demokrati og frihed 

Kristelig Fagbevægelse else glæder sig over afgørelsen. Den bekræffter, 

at det også er sådan ådan inden for det offentlige, at alle har ret til 

indflydelse på valg af tillidsrepræsentant. Alle skal informeres om 

valget og have mulighed ghed for at stemme. Det betyder ikke noget, 

om man er med i en n anden fagforening end den overenskomstbærende, 

eller slet ikke kke er med i en fagforening. 

Det er en sejr for demokratiet emokratiet på arbejdspladsen 

og for det t frie fagforeningsvalg, 

fordi man frit t kan være med i 

en anden fagforening ing end den 

overenskomstbærende nde og alligevel 

være med til at vælge 

tillidsrepræsentant. 

Kontakt os 

Oplever du forskelsbehandbehandling, fordi du er medlem edlem af 

Kristelig Fagbevægelse, else, så 

fortæl os din historie. e. 

Send en mail til 

Erik Bertelsen 

på erb@krifa.dk. 


GRATIS 

fagforening 

For unge under 

uddannelse 

Under 30 år 

Psst... kender du 

en studerende, 

en elev eller 

en lærling? 

Tjek krifaboost.dk 

Selvstændig som bijob 

Har du en mindre selvstændig virksomhed ved siden af dit 

faste lønarbejde? Så skal du give a-kassen besked om det, 

hvis du bliver ledig fra dit lønmodtagerjob. 

Hvornår er jeg selvstændig? 

I a-kassesystemet bliver du i de fleste tilfælde betragtet 

som selvstændig, hvis du opfylder bare ét af disse kriterier: 

er momsregistreret 

bruger skattefradrag som selvstændig 

har ansatte 

har en hjemmeside, hvor du sælger 

dine varer eller ydelser 

hjælper til i din ægtefælles selvstændige virksomhed. 

Kan jeg få dagpenge? 

Du kan godt få dagpenge, mens du driver en selvstændig 

virksomhed. Men det forudsætter, at du kan tilpasse dit 

selvstændige arbejde til ethvert lønmodtagerjob og udføre 

det i din fritid. Det vil i praksis sige, at du ikke kan have faste 

åbnings- eller træffetider. Kan du ikke udføre arbejdet på 

et hvilket som helst tidspunkt, kan du ikke få dagpenge. Du 

kan heller ikke få dagpenge, selv om du erklærer, at du vil 

lukke virksomheden, når du får et nyt job. 

Hvis du er freelancer, så kontakt altid din lokale afdeling. 

Hvor meget og hvor længe? 

Hvis du har ret til at få dagpenge, bliver der trukket i dine 

dagpenge for hver time, du bruger på dit selvstændige 

arbejde. Du kan højst få dagpenge i 78 uger. 

Kan jeg starte på dagpenge? 

Som ledig kan du godt tage et kursus i at starte egen virksomhed. 

Men det er ikke sikkert, du kan få dagpenge som 

et sikkerhedsnet, mens du forsøger at løbe en virksomhed i 

gang, som skal være din fuldtidsbeskæftigelse. 

Læs mere om selvstændig bibeskæftigelse på krifa.dk.

Hvornår kan jeg få mine penge? 

Får du penge fra a-kassen, kan du se her, hvornår du får dem. 

For uge Til udbetaling 

34, 35,36 og 37 Torsdag den 23. september 

38, 39, 40, 41 og 42 Torsdag den 28. oktober 

43, 44, 45 og 46 Torsdag den 25. november 

Sådan gør du 

Gå ind på krifaselvbetjening.dk og udfyld dit dagpengekort eller 

dit kort til en anden udbetaling fra a-kassen. Du kan også vælge 

at sende kortet med posten. Ligegyldigt hvordan du udfylder det, 

skal Kristelig A-kasse have dit kort senest mandag morgen efter 

den sidste uge på kortet. 

Vær opmærksom på, at du skal 

udfylde erklæringen for 

det seneste halve år. 

Meld din ven ind 

Vinderen af rejsegavekortet på 5.000 kr. til Spies i 2. kvartal 2011 

er: Brian Stormly, Skibby 

Du har også chancen for at vinde et rejsegavekort i 4. kvartal i år, 

hvis du melder en ven ind i Kristelig Fagbevægelse 

Se mere på krifa.dk/ven 

Tjek dine tal i Skats indkomstregister 

Alle arbejdsgivere skal indberette løn og timetal for deres ansatte 

til Skats indkomstregister. Det er her, vi henter oplysninger om 

din løn og dit timetal, hvis du bliver ledig og skal have dagpenge. 

Desværre er det ikke alle arbejdsgivere, der husker timetallet. 

Hvis det ikke står i indkomstregistret, hvor mange timer du er 

ansat, kan det give problemer, hvis du bliver ledig og skal have 

beregnet en dagpengesats. 

Gå derfor ind på Skats hjemmeside, 

åbn din skattemappe 

og tjek, om dine oplysninger 

i indkomstregistret er korrekte. 

Er de ikke det, så få 

din arbejdsgiver til at indberette 

de rigtige tal. 

Slut med meningsløse samtaler 

og ansøgninger 

Fra oktober skal man som ledig ikke længere søge alt, hvis man 

har et job på hånden inden for de næste seks uger. Man bliver 

heller ikke indkaldt til samtaler på Jobcentret eller i a-kassen, og 

man bliver ikke sendt i aktivering. 

Præcis det samme gælder for ledige, der inden for de næste 

seks uger går på efterløn, barsel eller pension, og ledige, der er på 

arbejdsfordeling eller er hjemsendt på grund af vejrlig. 

Man skal dog stadig søge relevant arbejde, fx korte vikariater 

og afløserjob, og man kan have pligt til at kontakte Jobcentret og 

a-kassen via mail eller telefon. I særlige tilfælde kan Jobcentret 

beslutte, at man alligevel skal søge alle type stillinger og indkaldes 

til samtaler. 

Der er tale om en forsøgsordning, men sandsynligvis bliver 

den gjort permanent fra maj næste år. 


De fik hjælp 

af fagforeningen 

30.000 kroner i godtgørelse 

En vognmalerlærling har fået tilkendt 

en godtgørelse for en uberettiget 

opsigelse. Lærlingen var blevet mobbet 

af sine kolleger. Han gjorde sin 

chef opmærksom på det, men chefen 

gjorde ikke noget. Senere blev lærlingen 

sagt op med samarbejdsproblemer 

som begrundelse. 

Lærlingen kontaktede Kristelig 

Fagforening, som vurderede, at 

opsigelsen var uberettiget og forsøgte 

at opnå forlig i Fagligt Udvalg, 

men uden det lykkedes. Kristelig 

Fagforening bragte sagen videre til 

Tvistighedsnævnet. Nævnet fandt, 

at det ikke var bevist, at lærlingen 

havde misligholdt sin uddannelsesaftale, 

og derfor fik han 30.000 kroner 

i godtgørelse. 

Fik løn efter firmaets konkurs 

En eksportchauffør var ansat hos en 

vognmand, der havde en del rod i 

lønningerne. Virksomheden gik konkurs, 

og chaufføren kunne ikke få 

udbetalt den løn, han manglede. 

Lønmodtagernes Garantifond, der 

skal sikre, at lønmodtagere får deres 

tilgodehavende i forbindelse med 

konkurser, ville ikke godkende den 

måde, chaufførens tilgodehavende 

var opgjort på. 

Efter en del forhandlinger lykkedes 

det Kristelig Fagforening at få 

chaufførens krav godkendt, så han fik 

udbetalt 19.000 kr. 


Ikke tvunget på ferie 

I en tøjbutik blev chefen og en salgsassistent 

uenige. Chefen formulerede 

på stedet en opsigelse, hvor medarbejderen 

skrev under på, at han selv 

sagde op med udgangen af næste 

måned. Salgsassistenten var i situationen 

kun interesseret i at komme væk 

fra sin arbejdsplads. Han tænkte ikke 

over, hvad det betød for ham, at der i 

opsigelsen stod, at han var fritstillet i 

opsigelsesperioden, og at al ferie blev 

afviklet i opsigelsesperioden. På den 

måde ville han ikke have nogen ferie 

tilbage i næsten et år. 

Kristelig Fagforening gik ind i 

sagen. Resultatet blev, at arbejdsgiveren 

accepterede, at salgsassistenten 

alligevel ikke blev tvunget til at holde 

ferie i opsigelsesperioden. 

Mislykket forfalskning 

En arbejdsgiver havde bortvist en 

ansat, fordi han ikke kunne komme 

med en såkaldt varighedserklæring i 

forbindelse med sin sygdom. Lægen 

var nemlig også syg! Den ansatte 

havde dog tidligere afleveret en 

lægeerklæring, der sygemeldte ham 

i en måned. 

Kristelig Fagforening gik i retten, 

og dommen lød på, at bortvisningen 

var uberettiget. Ansættelses- 

kontrakten henviste til Funktionærloven 

og gav ham tre måneders 

opsigelse. Men arbejdsgiveren stillede 

med en anden kontrakt, som 

han påstod, den ansatte havde skrevet 

under på. 

Kristelig Fagforening sendte kontrakten 

til kriminalteknisk undersøgelse, 

der viste, at der var tale om et 

falskneri. Dommeren tilkendte derfor 

den ansatte løn og feriepenge i tre 

måneder, i alt 100.000 kr. 

Større erstatning 

En chauffør var ude for en arbejdsulykke 

i 2008 og fik en erstatning 

på 60.000 kr. ud fra en vurdering, 

der sagde, at han havde 8 % mén af 

ulykken. Kristelig Fagforening ankede 

afgørelsen, og hans méngrad 

blev hævet til 10 %. Et år senere 

havde han svært ved at holde til 

sit arbejde, hvor han havde mange 

overtimer. Lægen anbefalede ham 

at få et job med mere normale 

arbejdstider, men så ville det blive 

svært at få familiens økonomi til at 

hænge sammen. 

En faglig konsulent i Kristelig 

Fagforening rådede chaufføren til 

at lytte til lægen og få et nyt job. 

Samtidig genoptog fagforeningen 

den gamle arbejdsskadesag hos 

Arbejdsskadestyrelsen. Resultatet 

blev, at hans tab af erhvervsevne blev 

sat til 15 %. Det betød, at han fik 

945.000 kr. udbetalt skattefrit, og dermed 

var hans økonomi reddet.

Kvinder og parkering 

Tekst: politisk konsulent Gitte Krogh Nørgaard 

Jeg har det ikke ret godt med parkeringsbåse. 

Parallelparkering går godt. Baglæns 

parallelparkering går også (forholdsvis) 

godt. Men når det gælder parkering i bås – 

dér knækker filmen. 

To strategier 

Jeg har to forskellige strategier, jeg veksler 

imellem. Nogle gange siger jeg til mig selv, 

at det ikke kan passe, at jeg ikke kan finde 

ud af en så simpel øvelse. Og så forlader jeg 

ikke bilen, før parkeringen er helt på plads. 

Og det kan godt tage lidt tid. 

Andre gange siger jeg til mig selv, at det 

er ok, at jeg er et æsel til at parkere i bås. 

Og at det er godt, at der er andre ting, jeg 

mestrer væsentligt bedre. Jeg underbygger 

det med, at det da giver lidt kolorit til noget 

så dødkedeligt som en parkeringsplads, når 

der er en, der holder lidt ”anderledes”. 

Den første af mine strategier handler om, 

at jeg udfordrer mig selv. 

Den anden handler om, at jeg viser mig 

selv nåde. At min parkering er ok, som den er. 

Både støtte og udfordring er vigtige 

Jeg tror, vi har brug for begge aspekter i 

livet. At blive vist nåde eller støttet og at 

blive udfordret. Det er på den måde, vi vokser 

som mennesker. 

På vores arbejde har vi brug for begge 

dele i balance. Hvis vi kun bliver udfordret, 

TIL EFTERTANKE 

risikerer vi at brænde ud. Det er svært at 

holde til konstant at blive mødt af nye krav 

og fordringer om at præstere mere og bedre. 

Omvendt risikerer vi at gå i stå, hvis vi kun bliver 

støttet. Hvis der ikke er nogen, der udfordrer 

os til at udvikle os, kan vi blive dovne og 

ligeglade med at gøre vores arbejde godt. 

Gud gør begge dele 

Jeg tror, at Gud både støtter og udfordrer os. 

Han støtter os og siger, at han elsker os, og 

at vi er gode nok, præcis som vi er. 

Men han udfordrer os også til at tage 

ansvar for vores liv. Han udfordrer os til at 

arbejde med vores karakter, dårlige vaner 

og relationer, der er gået skævt.

02 

KOM OG OPLEV 

KAREN-MARIE LILLELUND 

Kommunikation med humor 

Kom og oplev Karen-Marie Lillelund, som i efteråret vil turnere rundt i landet til vores 

kundearrangementer med foredraget ”Kommunikation med humor”. 

Karen-Marie Lillelund er kommunikationskonsulent, foredragsholder, forfatter og hun 

bruger humoren som omdrejningspunkt. Karen-Marie har haft mange forskellige jobs 

og alle steder får hun humoren til at boble. Hun giver latteren frit løb og bruger den i sit 

professionelle liv. Det bliver forrygende morsomt! 

ARRANGEMENTET AFHOLDES KL.19.00-21.00: 

4. oktober i Aarhus 

5. oktober i Thisted 

1. november i Esbjerg 

2. november i Aabenraa 

3. november i Odense 

9. november i Roskilde 

10. november i Brøndby 

TILMELDING 

Tag en ven med og tilmeld jer på 

krifa.dk/KML 

Tilmelding senest to dage før arrangementet 

efter først til mølle princippet. 

Der vil være mulighed for at købe 

forfriskninger –så husk kontanter. 

VIND BILLETTER 

TIL FODBOLD, HÅNDBOLD OG ISHOCKEY 

Kristelig Fagbevægelse er sponsor for forskellige sportsklubber 

i Danmark. Derfor kan du som kunde vinde 

billetter til klubbernes hjemmekampe. 

Gå ind på krifa.dk/billetter, og se hvordan du 

vinder billetter til: 

FODBOLD: AGF ,FC Midtjylland, FC Nordsjælland, 

Randers FC, SønderjyskE. 

HÅNDBOLD: AG København, FCM Håndbold, 

SønderjyskE (herrer). 

ISHOCKEY: EfB Ishockey, SønderjyskE. 

Foto: Allan Baden 

Tag en ven 

med til 

GRATIS 

FOREDRAG 

Foredrag med 

CHRIS 

MACDONALD 

til foråret 2012

Download PDF - WebProof

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?