En meningsfyldt bydel - Indre By Lokaludvalg - Københavns Kommune

Om dagen går vi bare rundt
Selv om der ikke er så mange af dem, så vil de gerne have et sted at
være. Som ikke koster penge. Det mangler der i Indre By, mener en
gruppe unge, som vi mødte i Thomas P. Hejles Ungdomsklub ved Nørreport
Station.
Af Tea Sletved. Foto: Camilla Stephan
De har smidt skoene og slænger de 15-årige, langlemmede og sortklædte kroppe
i sofaen, mens de slubrende suger det sidste milkshakes op af de rød/hvidstribede
sugerør i bægrene med den gule karakteristiske måge fra McDonalds familierestaurant.
Trekløveret Line Aabo Møller Jensen, Sophia Frade Ebdrup og Selina Hemmel går
i 9. klasse på Sølvgade Skole i Indre By, og her til aften hænger de ud i klubben på
første sal i den store, statelige bygning, som udgør Thomas P. Hejles Ungdomshus
lige ved Nørreport station.
Bygningen har siden sidst i fyrrerne lagt sine højloftede lokaler til at huse Indre Bys
børn og unge, og trappen op forhallen er blevet betrådt af tusindevis af spirende
hippier, rockere, skatere, hip hoppere, grunge kids og nu den forholdvist lille procent
af børn, som i dag udgør Indre Bys børneflok.
Mangler et sted efter skole
Her kommer de cirka en gang om ugen – mest fordi, at det er gratis, uden regler,
og så er det så rart, at pædagogerne her ’Ikke er sådan nogle, der holder øje, de er
her mere for at hygge.’.
Her kan de tre piger få lov at sidde i fred og snakke om alt og ingenting – nok mest
det sidste, fniser de i kor.
- Altså, vi taler ikke så meget om store ting. Mest bare om andre mennesker..., siger
Line Aabo Møller Jensen.
Her til aften er der ikke så mange andre her i klubben at snakke om. Ud over pigerne
i fjernsynsstuen, sidder en enkelt og spiser aftensmad ude i køkkenet og inde
i computerrummet er tre drenge i gang ved computerne – flankeret af pædagog
Jesper Koch på 30. I kælderens gymnastiksal spiller to andre drenge fodbold. Alle
de mange rum med rige muligheder for gratis at udfolde sig med høvl og hammer,
symaskine, guitar eller malerpensler står rungende tomme.
Det lille fremmøde er egentlig ganske typisk, fortæller Jesper, for det er sådan set
ikke om aftenen, de unge har brug for og lyst til at være i klubbens lokaler. Det er
om eftermiddagen. Men en politisk beslutning gjorde for år tilbage, at klubben kun
må huse børn og unge op til 14 år om eftermiddagen.
Det er synd, mener Jesper, for der er tit unge over 14, som ikke har noget sted at
være om eftermiddagen, og som spørger, om de ikke nok må komme.
28