En meningsfyldt bydel - Indre By Lokaludvalg - Københavns Kommune

En meningsfyldt bydel
Indre Bys Bydelsplan i støbeskeen
Indhold
1. Indre Bys mange hjerter
2. Vi har en plan
3. En lyrisk byvandring
4. God cykelkarma i Indre By
5. Livet ved vandet og trafikken på tværs
6. Børnenes drømmeby
7. Når mørket falder på
8. Byens sociale hjerte
9. De sociale seniorer og frivillige kræfter
10. Fremtiden: En bydel i opbrud

1. Indre Bys mange hjerter
Hektiske shoppingture på Strøget, friske fadøl på det solvarme bolværk og historiens
vingesus fra de irgrønne, himmelstræbende spir. Det forbinder de fleste med Indre By,
der som hovedstadens centrum er et sted, som stort set alle danskere og et stort antal
turister føler en slags tilknytning til. Men Indre By er meget mere end det. Københavns
hjerte rummer mange kvarterer, som hver især har deres særlige lokale identitet
og funktion, som bidrager til det, vi forstår ved Indre By. Gammelholm, Nansensgade,
Nyhavn, Nørre Kvarter, Kartoffelrækkerne, Nyboder og Frederikstaden, for blot at
nævne nogle af områderne i bydelen.
De romantiske huse i Kartoffelrækkerne, som siden de blev bygget efter koleraens
hærgen i 1800-tallet, har været et eftertragtet alternativ til byens komprimerede
lejligheder. Nansensgadekvarteret karakteriseres af sin intime og bohemiske ånd. Her
krydser det urbane og kreative berlinermiljø det nære forstadsfællesskab. En ånd, der
også er at finde i Nørre Kvarter med de mange hippe caféer, sandwichbarer og genbrugsbutikker.
I Nyhavn kan man stadig få et pift af det glade sømandsliv med de lyssky
beværtninger, tatovører og et summende byliv. Syd for Nyhavn finder man det parisinspirerede
Gammelholm med sine brede boulevarder og elegante facader, og mod
nord dominerer de mondæne palæer i Frederiksstaden.
Få hundrede meter fra storbyens travlhed
gemmer der sig små oaser, der byder på
noget ganske andet. Som for eksempel det
Kongelige Biblioteks Have, hvor den højtidelige
vandkunst omgivet af de historiske
bygninger indbyder til eftertanke, ro og en
nærmest spirituel ærefrygt. Eller Nina Bangs
Plads, der et stenkast fra Købmagergades
larm og trængsel, kan fremstå menneskefjendsk,
sårbar og hemmelighedsfuld på
en måde, der pirrer den forbipasserendes
nysgerrighed. Også byens grønne områder
skaber åndehuller for de mange, der bor og
færdes i Indre By: Søerne, Kongens Have,
Kastellet og Østre Anlæg.
Foto: Jens Hvass
Foto: Jens Hvass
2

Velkommen til Disneyland
Det er de ægte københavnere, dem med stort ”K”, som bor i Indre By.
En bydel, som ifølge en forsker er ved at forvandle sig til en stor forlystelsespark.
Af Tea Sletved. Foto: Colourbox
En tur op og ned af Strøget, der bugter sig som en tæt befolket myresti gennem det
Indre By, levner ikke umiddelbart indtryk af, at der bor mennesker. At der bag nogle
af murene på de mange, smukke gamle husfacader bor familier. Som spiser spaghetti
med kødsovs til aftensmad. Og går i sutsko derhjemme.
Her på gaderne i det inderste af Danmarks gamle hovedstad er der, ud over turisterne,
nemlig flest høje hæle, dyre frakker, attachémapper og sorte spidse sko. Som
Danmarks hovedstad ligner bybilledet i København mange andre storbyer i verden
med sin høje fart, forretningslivet og de store, oplyste butiksfacader.
Men der bor faktisk mennesker. Du skal bare lidt ud i sidegaderne, som går ud fra
Strøget. Og længere ude fra bykernen ud mod Søerne og brokvarterne til den ene
side og Christianshavn til den anden, aner man mere og mere, at her er der folk,
som lever og bor.
Lang frakke og pels
Om de så går i sutsko og spiser spaghetti med kødsovs er måske mere tvivlsomt.
I hvert fald er det nok mere højkulturel spise fra det italienske køkken, der står
på bordene i de små lejligheder – de dage, der spises hjemme, mener sociolog og
fremtidsforsker Birthe Linddal.
Hun betegner beboerne i Indre By som de ægte københavnere – modsat dem, som
eller ofte får ”københavner-prædikatet” - dem med dårlig attitude, for travlt og for
rappe i kæften.
- Beboerne i Indre By er ofte dannede mennesker med lang frakke og pels. Sådan
nogle, der kan finde på at hilse på gaden, når du har mødt dem et par gange. Den
højere middelklasse, som har penge nok, har stor kulturel kapital, handler i Mad og
Vin i Magasin og tager på landet om sommeren. De er københavnere med stort
”K”, men har ikke brug for at manifestere sig på samme måde som mange af dem
fra brokvartererne,siger hun.
Kigger man på demografiske fakta for beboerne i Indre By trykker studenterhuen
også noget hårdere her, end i resten af Købehavn og Danmark i det hele taget.
Langt de fleste har lang videregående uddannelse og høje stillinger og størstedelen
tjener personligt over 400.000 om året – i den anden ende ligger en del SU-indkomster,
viser Conzooms kortlægning af Indre Bys befolkning.
Flygtigheden rykker ind
Dog er bydelen også – trods de i dag tårnhøje ejendomspriser - stadig befolket af
mennesker, som har boet i her siden dengang, lejlighederne lå i anderledes lavere
prislag, eller unge, som bor billigt i forældrelejligheder, mener Birthe Linddal.
Den slags mennesker er også vigtige for bydelen ligesom de mindre specialbutikker,
for det er dem, der giver byen sit særkende. En by kan let blive for pæn.
- Men Indre By, som vi kender den i dag, er også truet af den flygtighed, som præger
samfundet generelt og som sætter sit præg på bykernen. Indre by er under konstant
forandring, og hvor bydelen tidligere var kendetegnet ved, at folk netop ikke
er ”på træk” som mange ude i brokvartererne, oplever Indre By nu også flygtig-
3

heden.
Ifølge Henrik Harder, forsker i arkitektur og byplanlægning på Ålborg Universitet,
risikerer Indre By at blive et stort forlystelsescenter, beboet af folk med penge og
til glæde for dem, som besøger byen.
Et forlystelsescenter
- Man kan se på Indre By som en fabrik eller et værksted, hvor der før blev produceret
en masse. Der var en skomager, en slagter, osv. Men i dag er det jo nærmest
blevet til en stor cafe, hvor det handler om forbrug, nydelse og oplevelse. Den er
et produkt, som skal sælges. Det er Disneyland, siger forskeren og peger på, at
meget af bylivet i dag udspiller sig i de store butikker, hvorfor selve byrummet ikke
længere har samme funktion som tidligere.
Han påpeger, at det især er bydelens unge, som bruger byen til deres eget lille show,
hvor de selv er hovedpersoner og alle andre statister. Den slags unge er der en del
af. Desuden viser en kortlægning af Indre Bys unge som er lavet af Conzoom, som
også laver befolkningsundersøgelser til blandt andet politikere, at de typemæssigt
ofte er storforbrugere – selvom bankbogen endnu ikke kan følge med.
Ligesom Bithe Linddal mener han, at de oprindelige beboere risikerer at blive
fortrængt. Men, som han påpeger, så er det også nødvendigt at fastholde alle dem
udefra, som bruger bydelen, for uden dem ville byrummet med dens få beboere
blive øde som en ørken.
Han mener derfor, at det blandt andet er nødvendigt at se på priserne for bydelens
boliger, så der også i fremtiden bliver plads til den slags mennesker, som ifølge
Birthe Linddal giver byen sjæl.
Stereotyper i Indre By
Af Tea Sletved. Kilde: Conzoom (tidligere Mosaic)
Byens puls – ung og city-smart
Du bor her i Indre By, for du kan ikke rigtigt trække vejret, hvis du ikke kan mærke byens
puls. Det er jo det, som er hele ideen med at bo i en storby – du skal kunne træde
ud af din hoveddør, og så er der gang i gaden og altid en cocktail eller drink i få skridts
afstand. Og når man er single, som både du og dine venner over flere generationer er,
så er det så skønt at I kan spise sammen om aftenen på Cafe Victor.
Er I to og af yngre årgang i hustanden, så er jeres lejlighed det naturlige samlingspunkt
for vennerne, for der er ikke mange, der som jer har råd til at bo så centralt.
Men for dig og kæresten er det ikke noget problem, for ligesom dine forældre, som
også bor her i Indre By, så har du faktisk rigeligt med penge. Du arbejder skam også for
det. Mange timer. Hver dag. Og en gang i mellem i weekenderne. Eller, oftest faktisk...
Med et så vigtigt job på så højt niveau, må det naturligvis være sådan. Men så er det
godt, I har sommerhuset, hvor I kan slappe af.
Du elsker stadig Indre By, hvis du er en af dem, hvor der er kommet en, måske to
(tre???!!!) små nye familiemedlemmer, som bare elsker at løbe rundt og rode i jorden
med en pind. Selv om barer og beskidte gader ikke er nær så tillokkende, som før. Bevares,
der er mange fine tilbud til børn, og det er du glad for – men der er ikke meget
grønsvær over fodboldbanens hvidmalede optegning på asfalten, og sååå spændende er
det heller ikke at stå og hænge over en cafe latte på en legeplads med en krøllet Politiken,
Børsen eller Weekendavisen under armen. Trods det faktum, så er tanken om at
flytte ud af byen noget af det værste, du kan besudle dit hoved med. Du er overbevist
om, at din puls vil falde målbart, hvis du flytter ud af KBH K. Du ER jo Indre By!
Ung andel/karrierestarter
Det er fedt at kunne drysse ned på stamcafeen i Indre By og tjekke sidste nyt fra
verden på computeren eller det nye Euroman/-woman til den americano, som bare
står på din vante plads et par minutter efter, du er trådt ind af døren. Her kan du også
se på turister fra hele verden, som har lagt vejen forbi til en kaffe i din bydel. Den slags
folk, så du gerne, vi fik nogle flere af her til lands – dem, som er bange for åbenhed, går
i stå, mener du. Sådan her starter en god arbejdsdag – om du skal se på kontoret eller
4

møde læsegruppen fra studiet, hvor du skal diskutere et kapitel i dit speciale. Penge,
har du endnu ikke nok af – men de kommer, det er du (og såmænd også din bankrådgiver)
overbevist om. Derfor har du allerede nu taget hul på det forbrug, du snart kan
finansiere. Det koster også en del at bruge byen så meget, som du gør, og du (og dit
hjem) skal også afspejle, at du er storby-beboer og med på sidste nye! Men hey! Det
er jo derfor, du bor her – det var da ikke for at sidde derhjemme og glo, du insisterede
på, at der skulle stå København K på din postkasse. Biografen, jazzspillesteder, cafeer,
diskoteker og barer – de fleste steder i Indre By er efterhånden på fornavn med dig.
Og så har du et svagt punkt – en god aften med vennerne inkluderer ofte en god gang
stand up – så er der lagt i ovnen til en god gang stemning!
Byens ældre puls
Du har rundet et til flere af den slags hjørner, som er lidt skarpe i kanten. Dine børn
er flyttet hjemmefra (ellers skal du snart skrue bissen på!). Penge har du masser af,
du ligger jo blandt befolkningens 20 procent bedst betalte, og dem bruger du så glad,
gerne og ofte på det, du bor i byen for: at gå i teateret med vennerne, til udstilling eller
i Operaen, og bagefter drikker I et glas vin på en af Indre Bys bedre steder for folk
som dig – på Victor er der altid nogle af de gamle venner eller forretningsforbindelser,
som du kan få et lille glas eller en cafe latte med. På nogle dage vil du også bare læse
Børsen eller bladet Antik og Auktion i fred. Ofte ender du dine indkøbsture – som
naturligvis går til Mad og Vin i magasin eller andre af byens specialvareforretninger -
med at slå et lille smut omkring gallerierne i Bredgade. Flere af de ældre galleriejere er
du også på glas med. Du har da også hold flere fester for dem og alle de andre venner
i sommerhuset, ligesom I ynder at tage på aktive eller kulturelle højskoleophold sammen.
Og dine små irritationer over småting, som godt kunne være anderledes her i din
bydel, irriterer dig ikke nok til, at det er noget du gider at involverer dig i – eller i det
hele taget tage ret meget stilling til, selv om de overordnede landspolitiske linjer godt
kan få dig op af stolen.
Den ældre generation af ”Indre Københavnere”
Du har sikkert boet her i byen, siden ruder konge var knægt, du er pensioneret og din
leje-lejlighed er en af dem med en husleje, som får yngre mennesker til at blive blå i
hovederne af misundelse. Lige som generationen under dig, nyder du byens kulturelle
tilbud, selv om du godt nok synes, det larmer en del fra alt det liv og hurlumhej, der altid
er her i indre by. Du har rundt regnet, hvad du skal bruge af penge til at leve det liv,
du som beboer i Indre by, gerne vil leve. Du nyder at lufte hunden på en rask spadseretur
gennem Kongens Have, og herved får du alt det grønt, du behøver – miljø optager
dig ikke synderligt – penge og velstand generelt er vigtigere at bruge ressourcerne på.
På vejen hjem køber du måske en frisk fisk – det spiser du nemlig tit – eller du lægger
vejen omkring en af de andre små specialbutikker, har ligget her så længe, du næsten
synes, du orker at kunne huske. Dog kan det plette på din dag, hvis du støder på for
mange af de der sigøjnere, når du krydser strøget – de tigger og forstyrrer, synes du.
Et emne, du diskuterer ofte og inderligt, når du havner til middagsselskaber – for her
sidder der en del, som holder med alle de røde lejesvende...
Foto: Jens Hvass
5

Vidste du at...
-Andelen af børn mellem 12 og 16 år kun udgør omkring 3 procent af Indre Bys befolkning
– hvilket er langt, langt færre end landsgennemsnittet.
-Andelen af unge mellem 21 og 29 år i den grad præger befolkningssammensætningen.
-Beboere med lange, videregående uddannelser udgør 27 procent af Indre Bys befolkning.
-Hustandens gennemsnitlige indkomst ligger oppe omkring 470.000 kroner.
-Halvdelen af husstandene er beboet af en enlig uden barn.
-24 procent af beboerne bor i andelsbolig, hvilket adskiller sig markant fra resten af
landet.
2. Vi har en plan
Indre By er en af de i 10 bydele, som Københavns Kommune er inddelt i. Lokaludvalgene
fungerer som bindeled mellem borgerne i bydelene og rådhusets politikere. Indre
By Lokaludvalg er dermed ansvarlige for at skabe dialog med byens borgere og brugere
i de politiske sager, som har særlig betydning for Indre By og dets beboere. Det
kan være i forhold til byudvikling, kultur, trafik, miljø, børn og unge, ældre, det sociale
område eller nattelivet.
Lokaludvalget inddrager byens borgere på mange forskellige måder. Dels afgiver lokaludvalget
høringssvar til de mange politiske sager, som er til vedtagelse i de politiske
udvalg. Her bliver byens borgere og relevante aktører som oftest taget med på råd.
Derudover sørger lokaludvalget for gennem hjemmesiden www.indrebylokaludvalg.
kk.dk, Facebook-side, nyhedsbrev og annoncering i lokale medier at formidle information
og nyhedshistorier om udviklingen i Indre By og Københavns Kommunes projekter
og beslutninger.
Bydelens borgere og brugere kan derudover til enhver tid kontakte lokaludvalget, hvis
de har idéer, forslag, klager eller kommentarer til konkrete forhold i bydelen. Lokaludvalget
arrangerer jævnligt dialogmøder mellem politikere, embedsmænd og borgere for
at finde nye løsninger på aktuelle problemstillinger.
Planen for din bydel
Hver af Københavns Kommunes bydele skal have sin egen plan, der tegner et billede af,
hvordan borgerne og brugerne i området ønsker, at bydelen skal udvikle sig. Planerne
skal fungere som et inspirationskatalog for kommunens planlæggere og politikere. Bydelsplanerne
kommer med som bilag til Kommuneplanen og vil dermed blive overgivet
til Københavns politikere.
I november 2010 blev det Indre By Lokaludvalgs tur til at kaste sig ud i at udvikle en
bydelsplan for Indre By. Planen skal vise, i hvilken retning Indre By skal udvikle sig i
fremtiden. Det er vigtigt, at bydelsplanen tager udgangspunkt i beboere og brugeres
ønsker for Indre By, og derfor satte lokaludvalget en lang række initiativer i gang, der
skal sikre at flest muligt meldte sig ind i debatten. Der blev især gjort en stor indsats
for at muliggøre det hurtige møde og den fleksible dialog. Det skal være så let og overskueligt
som muligt at deltage i det lokale demokrati.
6

Foto: Michael Daugaard
For at kickstarte arbejdet med bydelsplanen inviterede Indre By Lokaludvalg den 29.
november til debat om, hvor Indre By skal bevæge sig hen i fremtiden. Journalist og
arkitekturskribent Peter Olesen, kommunikationsrådgiver Christian Have, digter Søren
Ulrik Thomsen og præst Asser Skude satte ord på deres visioner for Indre By.
Borgerdialog til enhver lejlighed
Kun fantasien og økonomien sætter grænser, når borgerne skal inviteres til at engagere
sig i deres lokalområde. Selvom man ofte taler om borgere, som en samlet skare, skal
man nemlig huske, at der er tale om vidt forskellige mennesker, der har hver deres
interesser, behov og muligheder. Derfor gælder det om at bringe et bredt arsenal af
redskaber i spil, når man iværksætter en længere dialogproces, som den omkring Bydelsplanen.
Her er Indre By Lokaludvalgs dialogværktøjskasse.
Debatvognen
Københavnerne er et travlt folkefærd, og dagens mange gøremål efterlader sjældent
megen plads i kalenderen. Derfor gjorde Indre By Lokaludvalg sig hurtigt klart, at de
måtte møde borgerne, der hvor de er, nemlig på gaden. En ombygget pølsevogn, der
blev døbt Debatvognen, blev midlet til at komme i snak med københavnerne, og den
blev kørt i stilling i sne, regn, blæst og forårssolskin.
Hele 20 gange var lokaludvalget på gaden med Debatvognen forskellige steder i Indre
By for at komme i snak med byens borgere og brugere. De lækkersultne blev budt
på kage, sprøde hotdogs, lun kaffe, gløgg og andre godter til bytte for en masse friske
idéer, gode argumenter og stærke holdninger.
Foto: Michael Daugaard
7

Her har Debatvognen været under arbejdet med Bydelsplanen
December: Nyboder, Bispetorvet, Nyhavn, Charlotte Ammundsens Plads, Borgergade.
Januar: Pladsen ved Vartov, Nikolaj Plads, Sølvtorvet, Gråbrødre Torv, Dag Hammerskjölds
Allé, Frederiksborggade.
Februar: St. Strandstræde.
Marts: Gammeltoftsgade, Bag Rådhuset, Axeltorv, Vester Farimagsgade, Gothersgade,
Krystalgade, Peblinge Dossering, Bispetorvet.
Borgermøder
Hvor en kop kaffe ved Debatvognen er et godt middel til at få en masse idéer på
banen fra en bred menneskeskare, så er der også behov for at gå i dybden med nogle
emner. Derfor har Indre By Lokaludvalg afholdt en række debatarrangementer og
workshops, hvor borgere, brugere og andre interesserede kunne få fingrene godt
ned i substansen. Her udspillede der sig en grundig debat om bydelens muligheder og
udfordringer. Emnerne for borgermøderne var blandt andet byrum, ældre, trafik, Inderhavnen
og miljø. Derudover blev der holdt en afslutningsdebat om Bydelsplanen, hvor
borgerne havde mulighed for at kommentere på udkastet til planen og komme med de
sidste tilføjelser og ændringer.
Kvalitative interviews
Det udforskende og kvalitative interview er godt til at danne sig et mere dybdegående
indtryk af borgernes holdninger. Det blev blandt andet brugt til at udforske den lokale
identitet i Frederiksstaden. Her blev foretaget kvalitative interviews med 13 borgere,
der har tilknytning til Frederiksstaden, om hvilke ønsker og drømme de havde til deres
lokalområde. Her fortalte beboerne blandt andet om deres omfattelse af områdets
identitet og funktion, samt om deres holdninger til blandt andet de trafikale forhold,
områdets byrum, kultur- og idrætsfaciliteter og meget andet.
Interviewene blev behandlet i en rapport, som klarlagde en række fælles synspunkter
og opfattelser blandt interviewpersonerne.
8

Interview-undersøgelse i Frederiksstaden
Undersøgelsen er foretaget fra oktober til december 2010, og indbefatter interview
med 13 beboere, herunder både erhvervsaktive, pensionister og erhvervsdrivende,
som enten bor eller arbejder i Frederiksstaden.
Foto: Colourbox
Undersøgelsen viser, at Frederiksstaden opfattes som et kvarter med en stærk
identitet og lokal stolthed. Kvarteret fremtræder konservativt med mange gamle,
fine huse og palæer.Den østlige del er præget af havnen, herunder Nordre Toldbod
og Langelinie samt Amalienborg, Marmorkirken, Kastellet og de mange gamle
1700-tals palæer.Den vestlige del, dvs. kvarteret omkring Skt. Pauls Kirke har mere
”landsbykarakter” med beboelse, forretninger og institutioner, samt ikke mindst
Nyboder.
De mange turistattrationer i områder er i høj grad det, der karakteriserer området,
men der er blandt de adspurgte udbredt enighed om, at turistinformation i form af
kort og oplysninger om seværdigheder, bygninger, gader og parker skal forbedres.
Derudover påpeger beboerne, området godt bruge nogle flere attraktive samlingspunkter
for de lokale. For eksempel efterspørges en fornyelse af Østre Anlæg,
Det mener beboerne i Frederiksstaden
- Det ser ikke ud til, at kommunen satser tilstrækkeligt på at gøre kvarteret turistvenligt.
Udover at der mangler information om kvarteret, kniber det med vedligeholdelse
omkring turistseværdighederne, og de store turistbusser kan ofte hverken
parkeres eller komme rundt i kvarteret.
- Det er vigtigt ved nybygning eller restaurering af bygninger, at den oprindelige stil
respekteres. Dette ses ikke at være tilfældet alle steder, bl.a. i Store Kongensgade,
den tidligere politistation. Denne bygning er ubetinget den grimmeste bygning i
kvarteret og bør rives ned og erstattes med nyt.
- Den megen trafik giver megen støj samt medfører stor forurening med farlige
partikler. Særligt den gennemgående trafik bør lægges uden om kvarteret.
- Der skal være nattero senest kl. 1. Det er naturligt, at en by går til ro. Såfremt der
ikke er nattero, flytter de ressourcestærke beboere. Det er vel ikke en udvikling,
byen kan være tjent med.
- Der er gode institutioner for ældre, men det kan knibe med at få især ældre
mænd til at deltage i aktiviteter for ældre, f.eks. madklubber. Her er en øget aktiv
indsats nødvendig.
- Boligområderne skal være arkitektonisk varierede. Store ensartede boligblokke
skal undgås. Gerne flere tårne og spir, men ikke højhuse.
- Pladsen foran Skt. Pauls Kirke fremtræder øde og forladt. Bør renoveres og gøres
til en folkelig mødeplads.
- Der mangler faciliteter til idræt og svømning for børn, unge og ældre. Den nuværende
legeplads i Nyboder bruges også som værested af mangel på bedre. Der er
behov for flere samlingssteder og små væresteder,ud over de mange cafeer.
9

Digital borgerdialog
Lokaludvalgets målsætning med bydelsplanen var, at flest mulige borgere og brugere
skulle have mulighed for at bidrage. Den mest fleksible form for borgerdialog forudsætter
hverken at man skal møde op på et bestemt sted eller på et bestemt tidspunkt.
Den foregår nemlig digitalt. Indre By Lokaludvalg oprettede på hjemmesiden
www.indrebylokaludvalg.kk.dk et digitalt kort over Indre By, hvor alle med en god idé
kan plotte deres idé ind, hvor og hvornår de har lyst. Man skal blot vælge en kategori
og det sted i bydelen, idéen er tiltænkt. Det elektroniske idékortet er desuden blevet
et velbesøgt debatforum, hvor det er muligt at kommentere hinandens idéer. Ofte
fører det til en livlig debat om bydelens udvikling blandt de engagerede borgere.
Lokaludvalget modtog over 300 idéer på idékortet, som efterfølgende blev behandlet
af lokaludvalgets arbejdsgrupper og indarbejdet i bydelsplanen.
Det digitale idékort blev suppleret af et fysisk idékort, som er blevet brugt i forbindelse
med lokaludvalgets debatvogns-arrangementer og debatmøder. Disse kort har
vist sig at være et godt redskab i forbindelse med forskellige debatmøder, idet det
opfordrer deltagerne til at komme med deres idéer – også selvom de skulle være uden
for de aktuelle debats emne. Det giver ligeledes de mindre frembrusende deltagere en
alternativ mulighed for at komme til orde.
Borgernes idéer fra idékortet
Brug de tomme kirker til skæve boliger, værested, varmestue eller sundhedshus.
Fantasifulde mødesteder i byen med mobile hængekøjer og farverige ’møbler’, som
man kan sidde eller lege på.
Borgergade og Adelgade er en skændsel midt inde i Kongens København. Pynt op
med alt, hvad der findes af træer, buske, blomster og farver.
Skab en grøn vold rundt om Sortedams Sø, som midlertidig park og legeplads.
Flere miniparker, hvor man kan spille bordtennis, basketball, fodbold, stå på skateboard
og læse lektier i det fri.
En skøjtebane ved Kvæsthusmolen med festligt lys og klassisk musik.
Et kajakhotel ved Ophelia Beach, hvor man kan lægge sin havkajak.
Giv hjemløse jobs, som f.eks. at holde styr på cykelparkering på Nørreport.
Nørregade er et stort slingre eventyr. Cirka 100 cykler per lyssignal skal navigere
i zig-zag mellem ulovligt parkerede biler og alt for store busser. Der er behov for
politikontrol og brede cykelstier.
Spær for trafikken på Kongens Nytorv og Store Kongensgade.
P-pladser til ladcykler.
Flere havnebade med springtårn.
Spørgeskemaer
Et flittigt brugt redskab i forbindelse med bydelsplansprocessen var spørgeskemaer.
Spørgeskemaer er et effektivt middel til at sikre, at lokaludvalget får noget med hjem
fra mødet med borgerne – især i forbindelse med Debatvognsmøderne, var det oplagt
at bruge spørgeskemaer, idet man på den måde hurtigt kan videregive sine holdninger,
10

inden man iler videre. På trods af at spørgeskemaerne er et kvantitativt metodeværktøj,
så vil denne form for spørgeskemaundersøgelser dog aldrig blive videnskabeligt
valide, idet der sjældent er tilstrækkeligt med deltagere til at resultaterne kan generaliseres,
og fordi der ingen styring er i forhold til repræsentativiteten af svarpersonerne.
Resultaterne skal derfor udelukkende ses som indikatorer eller pejlemærker for, hvilke
holdninger borgerne har.
Lokaludvalgets arbejde med bydelsplanen har gradvist snævret sig ind. I starten var der
fokus på bred idéindsamling omkring alle bydelens aspekter. Herefter blev borgerne i
spørgeskemaer bedt om at prioritere de overordnede områder. I starten af marts blev
emnerne endnu skarpere, så borgere og brugere kunne forholde sig til konkrete tiltag
indenfor de enkelte temaer. Den gradvise fokusering har altså været et redskab til, at
borgerne kunne være med i hele processen, mens temaerne i bydelsplanen tog form.
Til den første spørgeskemaundersøgelse blev borgere og brugere i forbindelse med de
mange debatvognsarrangementer bedt om at prioritere, hvor vigtige forskellige temaer
var i forhold til hinanden, for eksempel trafik, kultur, miljø og børn/unge. Borgernes
svar betød blandt andet, at lokaludvalget satte fokus på socialt udsatte i bydelen, blandt
andet ved at lave et arrangement for hjemløse og et netværksarrangement for de mennesker,
som arbejder frivilligt eller professionelt med socialt udsatte.
Næste spørgeskemarunde gik i gang i starten af marts. Her blev emnerne byrum, trafik,
miljø, erhverv & beboelse, byggeprojekter, børn & unge og social & sundhed præciseret
yderligere, for at få borgerne og brugerne til at forholde sig konkret til, hvad de ønsker
indenfor de enkelte områder. Skal det f.eks. være tilladt at bygge højhuse i Indre By?
Skal der vokse planter på bydelens gavle og tage? Skal den gennemkørende biltrafik i
byen forhindres? Det var nogle af de spørgsmål, som man kunne erklære sig mere eller
mindre enig i.
Borgerne kunne i alt uddele 20 krydser til ni forskellige emner. Tallet på søjlerne er emnets
samlede score.
11

3. En lyrisk byvandring
Giv os Indre By på digt. Sådan lød opfordringen fra Indre By Lokaludvalg, som i januar
2011 udskrev en digtkonkurrence. Det er nemlig ikke alle der tænder på saglige argumenter
og heftig debat, så derfor inviterede lokaludvalget byens borgere til at indfange
Indre By i lyrisk form.
Hele 42 digtere meldte sig på banen, og de i alt 61 digte blev bedømt af en poesikyndig
dommerkomité bestående af Lars Bukdal og Lone Hørslev. De tre vinderdigte blev
kåret i Poesiens Hus d. 2. februar. Efterfølgende blev de bedste digte vist på skærmene i
S-tog og S-busser i København og Omegn.
Vinderdigtet
indre by jeg fucking tager dig
på dit ydre. Lapset
blinker byen
og afslører skiftevis
en skønhedsplet en bums
en by af fortyndet
blod for bagsiden er
forsiden et spir er et spir er en optur
jeg sidder i danish
design og duelorte væver
spind med generationers
sværmen. Dream on baBY
og vis mig vis mig
vis mig rundetårn kys
mig kådt og jeg vil løfte
kjolen og vise dig
mit dukkehus
i Sankt Peders Stræde
Af Tina Mikkelsen
Det smukke i det grimme
Tina Mikkelsens digt om Indre By blev kåret som vinderen af digtkonkurrencen. Digtet
beskriver en tempofyldt og flakkende færden gennem bydelen, hvor det smukke i skarp
konkurrence med det rå og umiddelbart frastødende påkalder sig opmærksomhed.
Skønhedspletten, bumsen, danish design og duelort. Denne ambivalente beskrivelse
af byen, som antyder at det netop er kontrasterne, der er med til at give bydelen sit
unikke udtryk og karakteristik. Det er noget som mange af de øvrige digte om Indre
By også beskæftiger sig med.
Mange af digtene kredser om byens dualismer: Nat og dag, vinter og sommer, liv og
død, skønhed og grimhed, tiltrækning og afsky, kærlighed og ensomhed. Især bliver
bydelens natteliv taget i kærlig behandling af mange af digterne. Det rå og fandenivoldske
natteliv bliver af mange beskrevet som en kærkommen skyggeside til den ellers så
pæne, polerede og politisk korrekte Indre By.
Det er der, det’ city by night
Når gadelygten tænder og dagen den lukker
Tiden er gået og solen den slukker
Når roen den sænker sig og byen går på standby
Det er der, det’ city by night
Når de fleste sover og prøvebilledet tager over
Hunden den slumrer og natbussen den bumler
Når hjemløse mødes og babyer fødes
Det er der, det’ city by night
Når pølsemanden serverer og mælken købes i seven eleven
Når hjemturen er dobbelt så dyr og økonomien sat over styr
Det er der, det’ city by night
Når du så er nået dertil, hvor du enten har glemt eller fortrudt
så er det blevet dag i byen
et wake up call
og alarmen på din mobil styrer igen
dit liv
Af Dan René Nielsen
Når mørket falder på, bliver byen forførende og bedragerisk, mens den lokker dens
indbyggere i moralsk fordærv. Der er tale om en velkommen virkelighedsflugt og en
romantisering af rusen, forfaldet og fordærvet, der minder om den ekspressionistiske
forfatter Tom Kristensens roman Hærværk om en selvdestruktiv litteraturanmelders
stræben efter at ”gå i hundene”. I mange af digtene synes drankere, ludere, hjemløse
12

og andre skæve eksistenser at udgøre nerven i det Københavnske byliv, ligesom i Tom
Kristensens roman.
Pointen kan være, at man ikke kan have en forside uden en bagside. Man kan ikke sætte
pris på skønhed, hvis ikke der findes grimhed. Dermed kan digtenes beskrivelser ses
som en opfordring til, at Indre By ikke skal poleres for meget – det skal stadigt være
muligt at finde de rå og lyssky elementer i byen.
Indre By
Lyde, Farver og Dufte
midt i Kaos af Trafik,
blandt Malere, Gøglere og Gademusikanter
rager Minderne fra Mennesket i Tiden op,
Tårne i Religionens og Videnskabens Navn,
Gader,
hvor Blodet har flydt
og Kærligheden nydt -
en Fortid så grusom og glorværdig
en Nutid så beundret
en Fremtid synes så begærlig -
som en Ælling,
der forvandles til en Svane,
spreder vingerne og flyver over København,
over Kanalerne
hvor Lyset
kastes fra Kyst til Kyst,
forbinder Nord med Syd og Øst med Vest.
Det er Indre By.
Af Helena Madsen
Den historiske arv
Indre By har en dannet scene til mange centrale historiske begivenheder gennem
mange århundreder. Bydelens historie bliver i flere af digtene, blandt andet Helena
Madsens ’Indre By’, nævnt som en central identitetsskabende faktor for byen. De historiske
bygninger, som Rundetårn, Børsen, Vor Frue Kirke, Marmorkirken, Rosenborg
osv. er konstante påmindelser om den historiske baggrund, og de mange dramatiske
begivenheder, som fandt sted lang tid før vi selv så dagens lys.
Mangfoldighedens bydel
Åbenhed, tolerance og diversitet synes at være nogle andre karakteriserende ord for
livet i Indre By. Mange af digtene beskæftiger sig med de mange forskellige typer af
mennesker, som er med til at sætte hvert deres præg for bydelen. Mangfoldigheden
beskrives som en charme, der er med til at skabe en bydel, hvor der er højt til loftet
og plads til alle. Særligt de skæve eksistenser synes at udgøre en stor del af Indre Bys
hjerte.
Med duggede blikke
efterårssolen i bidende frost
via pulsåren
ind mod centrum, mod de høje big-business bygninger
her går vi side om side,
med grønlænderne, i delvist lappede tjavser, iført en bajer
turisterne og tidsfordriverne
de tribaltatoverede tannere
med hornbrillede hipstere på fixede cykler
med hiphop i hængerøven
spritterne og shopperne
punkerne og panserne
med parret, som forsigtigt skubber barnevognen
med bøsserne på vej mod H.C. Ørstedsparken,
omsider opslugt af mørket
jammer vi med stjernerne på byens tag
hører rendestenens skramlede blues
forsvinder i værtshusets flaskehav
Af Sebastian og Casper
Åndehullerne i den hektiske by
Mange af digtene er som Tina Mikkelsens drevet af et voldsomt tempo. Man får nærmest
åndenød af denne hektiske, lyriske færden rundt i Indre Bys gader. Tempoet er
dog ikke forbundet med stress eller ubehag – det er blot en del af det at leve i Indre
By. Nogle beskriver sig som en naturlig del af denne tempofyldte livsstil, som Sarah
Mogensen der, på trods af hendes digts ellers rolige og stilfærdige udtryk, beskriver,
hvordan hun indtager sin morgenmad, mens hun cykler igennem byen. Hun multitasker
13

– ikke fordi hun har travlt – men fordi det er naturligt for hende. Nogle digte udtrykker
ligefrem en idyllisering af denne kaotiske hverdag, som er et vigtigt karaktertræk
for bydelen og livet heri.
Det er dog langt fra alle digterne som ser sig som en så integreret del af dette hektiske
byliv. I mange af digtene fungerer fortælleren som en observatør, som ikke ser sig
selv, som en del af den fortravlede mængde. I disse digte søger fortælleren ro i bydelens
små, fredfyldte oaser, som ved Søerne, i de små stræder og bydelens caféer. Disse
steder bliver beskrevet som bydelens åndehuller. Steder hvor man kan finde sjælero
og eftertanke, og hvor man kan slippe væk fra den materialisme og karriereræset, der
ellers karakteriserer bydelen. Roen findes dog ikke nødvendigvis kun specifikke steder
i byen. Skæve tidspunkter, som for eksempel ved daggry, kan give den samme fornemmelse
af at være ”Palle alene i verden”. Vivi Nielsen beskriver i digtet ’Indre By morgen’
hvordan hun bevidst søger denne magiske, nærmest drømmeagtige tilstand i byen.
Jeg ved ikke om det er overboen der kommer hjem, min sambo der
spiser chokolade kage eller de kolde dråber på min duggede rude.
Men jeg er vågen og vender mig om på siden for at lulle dagens lullaby
ind mod dynens nulrede paradis.
Jeg holder fast i styret med højre hånd og lader munden gabe over
brødet og mærker det kradse på en ubehagelig måde der får mig til at
ønske at det var drikke yoghurt.
Jeg forsøger ikke at gentage mig selv, men cykler den samme rute forbi
krydset hvor man ikke behøver at holde for rødt og kiosken hvor man
ikke behøver at betale pant.
Det er forkert det ved jeg, men det er København og selvom vi kigger
skævt så kigger vi heldigvis alligevel samme vej.
Forkælelsen sker ikke i hjemmet, men på de steder i byen som ligner
min bolig mest.
Den ene latte blev ikke tastet ind, den havde kostet 39 kr. Jeg gav en
10’er i drikkepenge.
Af Sarah Mogensen
Indre By morgen
Jeg har glemt
hvordan morgen ser ud
men om lidt bliver det morgen
hvor vi sidder sammen foran solen
og føler at vi er de første der ser den stå op
vi kan begge godt lide natten
når den er kulsort eller stjerneklar
mest fordi der er så stille og ensomt
hvor du kan gå på en populær gade som den eneste
sidde uforstyrret på et hjørne af Christianshavn
og betragte en husbåd der minder om din far
eller følge en måges flugt over bølgerne
mens du selv længes
Morgenen har også en stilhed
og er smuk med solen der danner baggrund
for en scene vi spiller til ære for et ønske vi begge har
og længe holder du min hånd
inden stilheden forlader os
og fyldes med mennesker og situationer
To katte slås i en baggård et sted
lyder som et spædbarns gråd
En bil dytter og morgenens magi afbrydes
bliver mere og mere dag
Din hånd glider ud af min
med en viden der kender sine grænser
Din ryg blander sig med gademængden
jeg har beholdt følelsen af din hånd
mens jeg følges med et par mennesker på afstand
på sidegader hvor kun få færdes på dette tidspunkt
jeg kender byens facader og ansigter
genkender afkrogene når eskapismen er uundgåelig
Lejligheden er lejligheden
til at fjerne sig fra det der foregår udenfor
Indenfor drømmer jeg hele tiden drømmen
om dig der kun er en drøm
for langt fra mig
Af Vivi Nielsen
14

Foto: Colourbox
Hjemmevant i byen
I mange af digtene er tid og tempo centrale elementer i det, der karakteriserer Indre
By. Mange beskriver det som centrale kvaliteter for bydelen, at det her er muligt at
finde ro og dynamik på samme tid. Bydelen er i udvikling og bevægelse, men der er
tale om en cyklus i højere grad end en linær bevægelse. På trods af at Indre By er en
bydel, som er præget af foranderlighed og udvikling, så er det altså en kontrolleret og
velkendt bevægelse, som gør at det stadig er muligt at finde faste holdepunkter og
kendetegn i bydelen.
Sarah Mogensens digt beskriver en intimitet og indforståethed i bydelen. Det kommer
blandt andet til udtryk i stroferne: ”Jeg forsøger ikke at gentage mig selv, men cykler
den samme rute forbi krydset hvor man ikke behøver at holde for rødt og kiosken
hvor man ikke behøver at betale pant. Det er forkert det ved jeg, men det er København
og selvom vi kigger skævt så kigger vi heldigvis alligevel samme vej.”. Hun er
fortrolig med byen og dens indbyggere, der er enige om de udskrevne regler, der gør
sig gældende.
Den lille storby
Indre By beskrives altså som kernen i den mangfoldige og hektiske kosmopol København,
men uden at miste den lokale sammenhængskraft og det til tider provinsielle
udtryk fuldstændigt.
Det er en ”lille storby” – hvor finkultur, forbrug, forlystelser, politisk korrekthed, impulsivitet
og karriereliv udspiller sig i intime og til tider ligefrem landlige omgivelser med
fuglefløjt, mågeklatter og fiskenet, som beskrevet i Margaret Manns digt ’Snapshot’.
15

Snapshot
Indre By i morgendis
morgenhår med morgenavis
Kaffekrus og sprøde croissanter
gule busser ambulancer
Amagertorv er Danmarks navle
stressede mappedyr så travle
Udsalgshunde i tusindvis
jagter dagens udsalgspris
Christiansborg og fædreland
fiskegarn på Gl. Strand
Mågestel med mågeklatter
havfruer og børnelatter
Hjemmelavet vaffelis
ved kanalens paradis
København i aftensol
fuglefløjt i Metropol
Hånd i hånd og kys i skjul
sommerjazz så frydefuld
Rådhusklokkers dybe klang
Tivolis fyrværkerbang
lyt til Indre Bys
fortryllet aftensang
Af Margaret Mann
København skal ikke friseres
Danmark er i forvejen én stor græsplæne, så digter og essayist Søren
Ulrik Thomsen ser absolut ingen grund til at forgrønne den rest storby,
der er tilbage af København.
Af Anne Winther. Foto: Michael Daugaard
Nørreports intensitet får Søren Ulrik Thomsens hjerte til at slå et ekstra slag.
Danmarks travleste station er et af de få steder, hvor København virkelig fortætter
sig til en storby. Der er et kolossalt overtryk af mennesker og samtidig er det et
meget civiliseret sted, mener den danske digter og essayist:
- På Nørreport færdes folk fra alle sociale grupper og etniciteter ind imellem hinanden.
Kreative blander sig med dem fra advokatkontorerne, der er fulde gymnasielever,
hjemløse og folk på shopping. Nørreport bliver kritiseret for at være for
kaotisk, men det er lige præcis det, jeg godt kan lide. Det er ikke et sted, man skal
slå telt op, det er et sted, man skal passere.
Storbygnister
Søren Ulrik Thomsen synes, det er en rigtig dårlig ide med en gågade, fordi ”gågader
er så forfærdelig kedelige”:
16

- Jeg frygter det bliver for pænt med de samme modeforretninger, som også ligger
på gågaden i alle andre store europæiske byer i stedet for det fantastiske forretningsliv,
der er nu på Nørreport med Østerlandsk Thehus side om side med Dahls
Flagfabrik, Supermarkeder og en papirhandel.
Og han elsker den heftige trafik omkring Nørreport.Det hører med til en storby
og til den intense atmosfære, at der er al slags trafik – biler, cykler, fodgængere,
lastbiler, S-tog og busser. Og derfor synes Søren Ulrik Thomsenogså, det er helt
forfærdeligt, at den første del af Nørrebrogade fra søerne og ind er blevet gjort
trafikfri:
- Det var sådan et intenst storby-sted om eftermiddagen, og nu ligner det Skjern på
en dårlig søndag eftermiddag. Vi glemmer, at der kun er 4-5 store byer i Danmark
og kun én storby, og i denne ene storby kun få stederhvor det virkelig slår gnister,
så dem skal man ikke frisere for meget.
Den kompakte by
Af samme årsag falder de nye forgrønnende byplaner bogstaveligt talt ikke i god
jord hos Søren Ulrik Thomsen.
- Prøv at hør her, Danmark er i forvejen én stor græsplæne. Syv minutter med
S-tog så er der grønt herfra og til Hamborg. Og apropos Nørreport, så er den jo
omgivet af grønt med Østre anlæg, Kongens have og Ørstedsparken, så der er ingen
grund til også at plante grønkål der.
Kan blomster og trafik ikke eksistere side om side?
- Jo, men det er det der med, at en bil er ond og en busk er god, køber jeg ikke.
Folk behandler København som om den er endeløs, og faktisk er det et meget lille
område med kompakt urbanitet, som ikke tåler mere udtynding, siger Søren Ulrik
Thomsen, som har boet på Købmagergade, i Store Kongensgade, Fiolstræde og
Sankt Gertruds gade.
Fra Stevns til Kbh K
Men andre ord altid i Indre By. Og sådan skal det være – der skal stå København K
på adressen.
- Jeg er vokset op på Stevns og som så mange andre bonderøve, så er jeg så glad
for at være sluppet væk fra provinsen, at jeg kun vil bo midt i København. Jeg er lidt
snobbet med det.
Hvor er København mest København?
- Omkring Nørrebro station. Det er et sted,der er vokset frem af sig selv, som er
kaotisk og hverdagsagtigt. Jeg kan ikke lide, når en by begynder at kigge for meget
på sig selv. Nørrebro station er et dejligt uoverskueligt hverdagssted.
Er det ikke nemt for dig at sige, når du ikke skal bo der?
- Jeg kommer igennem Nørreport to gange om dagen, så jeg synes, jeg har ret til at
hylde den. Og når jeg cykler gennem Nørrebro station, bliver jeg altid glad, og det
må jeg vel have lov til uden absolut at skulle bo der.
Hvor finder du altid tilbage til?
- De få gader hvor alle funktionerne stadig er samlet. Hvor der både er trafik, beboelse,
institutioner, shopping og små private erhverv, så det vil sige Store Kongensgade,
den øverste del af Nordre Frihavnsgade og Gl. Kongevej, siger Søren Ulrik
Thomsen.
Kærligheden til byen
Søren Ulrik Thomsen stod sammen med Jokum Rohde bag ’Con Amore’ en bog
om og med København. En kærlighedserklæring til vores hovedstad og en advarsel
om at passe på med at gøre byen til ét stort monokulturelt middelklassekvarter
med væg-til-væg samtalekøkkener.
- Vi begyndte at cykle rundt og fotografere i 2004 og to år frem, ognu er 70 procent
af de steder vi fotograferede forsvundet, siger Søren Ulrik Thomsen.
Et af de steder, der er forsvundet, var en kaffebar på Ålekistevej med et skilt, hvor
der stod ’Forkæl dig selv’, og nedenunder var der en tegning af tre stykker mad. Et
minde om et tid hvor forkælelse ikke var et spa-ophold, men tre smurte madder.
- En storby er en levende organisme, så der vil altid være forandringer, men før finanskrisen
passerede der så mange penge igennem København,at den blev istandsat
fra den ene ende til den anden - alt blev state of the art anno 2006. Og dem der
ikke havde penge måtte pakke sammen og flytte.
Og dermed forsvandt et andet træk ved storbyen som Thomsen holder meget af,
nemlig de mange lag fra alle dem, der har været her før os.
- Jeg kan godt lide, at der er smarte forretninger og diskoteker for folk, der er 30
17

år yngre end mig og en barber for dem, der er 30 år ældre, og at klasserne blander
sig, siger Søren Ulrik Thomsen.
- Vores liv er jo ikke det eneste. Og det er også derfor jeg så godt kan lide Nørreport.
Søren Ulrik Thomsen
• Født i 1956 i Kalundborg og vokset op på Stevns.
• Digter, essayist og medlem af Det danske Akademi.
• Debuterede i 1981 med digtsamlingen ’City Slang’, som Lars H.U.G i 1984 satte
musik til.
4. God cykelkarma i Indre By
Mange springer på cyklen, når de skal rundt i København. Det gælder også Indre By,
hvor de mange smalle og ensrettede gader, dog ofte gør cykelturen til en farefuld færd.
I Indre By Lokaludvalg ønsker man at fremme vilkårene for cyklister, så det bliver mere
trygt for både cyklister og fodgængere at færdes i trafikken.
I september 2010 stod lokaludvalget i samarbejde med Dansk Cyklistforbund for kampagnen
’Spred god cykelkarma’. Målet var at opfordre byens cyklister til at reflektere
over, hvad der kan gøre cykelturen gennem Indre By sjovere og tryggere.
Kampagnen skabte stor debat, og et af de gennemgående træk i debatten var, at det
i høj grad er ”de andre” cyklisters adfærd i trafikken, som skaber utryghed i Københavns
gader. Mobilsnak under kørsel, ignorering af lyssignaler, cykling på fortov og
gågader og på anden måde hensynsløs kørsel blev fremhævet som typisk cyklistadfærd.
Ingen pegefingre
Tanken med ’Spred god cykelkarma’-kampagnen var, at man på en positiv måde kunne
sprede budskabet om, at passe godt på hinanden på cykelstierne, i stedet for den
løftede pegefinger.
18

Lokaludvalget modtog i forbindelse med kampagnen massevis af idéer og forslag fra
byens borgere om, hvordan man kunne forbedre bydelens cykelforhold og cykelkultur,
men det var svært for lokaludvalget at prioritere de mange forslag. Derfor inviterede
lokaludvalget endnu en gang byens cyklister med på råd, da det i januar 2011 afholdt
endnu en cykelworkshop. Denne gang var formålet at identificere nogle konkrete
forslag til forbedringer af cykelforhold og cykelkultur, som lokaludvalget kunne viderebringe
til politikerne i bydelsplanen.
Sæt din cykelstemme
De mange forslag som lokaludvalget havde modtaget ved efterårets kampagne blev
kogt ned til 10-16 udsagn inden for hver af de fire kategorier: Fysiske ændringer
konkrete steder i Indre By, generelle fysiske forhold, lov og orden og cykelkultur. Til
cykelworkshoppen blev der ophængt fire plakater, som efter tema opridsede udsagnene.
Alle deltagne borgere fik i alt fire stemmer – én pr. plakat. De skulle således sætte
deres stemme på det forslag indenfor hvert tema, som de syntes var bedst. Cirka 200
mennesker satte deres stemme.
De mest populære cykelidéer
Forslag til fysiske ændringer konkrete steder i Indre By
1. Brug erfaringerne fra Nørrebrogade til at udbygge et helt netværk af cykel-busgader:
fx ved at forbinde Nørrebrogade med Amagerbrogade via Gothersgade,
Bremerholm og Knippelsbro.
2. Luk af for bil- og lastbiltrafikken i Pisserenden, det er forvirrende nok med ensretningen.
3. Frederiksborggade fra søerne til Nørre Voldgade kan gøres til cykelgade, med
plads til gående, handlende og handicapbiler.
Forslag til generelle fysiske forhold
1. Flere og bredere cykelstier.
2. Cykelgader (hvor biler ikke må køre) hvor der er klar markering af pladsen til
gående og cyklende trafik.
3. Lav et felt, der gør det muligt at holde foran bilerne i lyskryds. Det er mere sikkert.
Forslag til lov og orden
1. Gør det muligt at dreje til højre ved rødt lys.
2. Knallert/scooter bør henvises til den øvrige trafik og IKKE på cykelstierne.
3. Forbyd kørsel med mobil i hånden.
Idéer til kampagner og indsatsen for at skabe bedre cykelkultur
1. Sæt plakater op langs de mest befærdede cykelstier med korte slogans/udsagn,
som kan læses i forbifarten, såsom: ”Hold til højre på stien”, ”Kig dig over skulderen,
inden du overhaler”, ”skru ned for musikken og op for opmærksomheden”
2. Humoristiske forslag til hvordan man får en hyggeligere/skønnere/hurtigere rute,
fx en havnerute, en brostensrute, en studierute og en sprinterrute.
3. Lav en ’charmerende cykel-zone’ (markeret på kørebanen på en eller anden
måde – store blomster, hvad ved jeg) i Indre By – en zone, hvor aggression, sure
råb, mobiltelefonsnak under cykelturen og cykling uden hensyn er ’forbudt’.
19

Her er københavns cykelpuls!
Vi har fået mennesker der har deres gang i Indre By til at vise os deres
bedste sted i bydelen.
Af Tea Sletved. Foto: Tea Sletved
Det går stærkt, når han ræser afsted på sin røde long john, hvor ungerne kan sidde
mageligt foran. Filmproducenten Mikael Colville er vild med at cykle – på den ikkenørdede
måde, som han understreger. Han synes bare, at det er cool at køre på
cykel, hvilket hans internationalt anerkendte og prisbelønnede hjemmesider viser
på foto efter foto (af fortrinsvist kvinder) – ofte taget på Dronning Louises Bro. Og
så ville han ønske, at Indre By gjorde noget mere for at være en fed by for cykler.
Hvad er dit bedste spot i Indre By?
- Dronning Louises Bro. Her er vand og ikke bare bygninger og bygninger. Lige her
åbnes København. Man får et pusterum. Og så er det verdens travleste cykelgade.
Hver dag kommer der 37.000 cyklister forbi. Her kan du rigtigt nyde københavnerne.
Du ser dem alle sammen på én gang. Her tager jeg ofte mine billeder af cyklister.
Hvad er det egentlig, du har med cykler?
- Jeg er cykel-entusiast. Men ikke på den der nørdede måde. Jeg gider ikke pille
ved min cykle, jeg har cykelbutikker hele vejen rundt om der hvor jeg bor. Så jeg
betaler mig fra det, hvis kæden ryger af. Men jeg bestiller nærmest ikke andet end
at dokumentere den mest demokratiske transportform, vi har, og at København er
en cykelby. Tænk, vi har 150 års cykelhistorie, og der findes stort set ingen billeder.
Men der er et stort publikum for mine hjemmesider – især i udlandet.
Hvornår cykler du hen til Dronning Louises Bro?
- Når jeg har møder inde i byen, så cykler jeg altid den vej omkring, selvom det er
en omvej. Ofte sætter jeg mig lige her på den her bænk – det er sådan et godt sted
at tage billeder. Jeg mødes også nogle gange med mine venner her.
Hvad er din bedste oplevelse der?
- Wauw! SÅ du lige hende der? Hende fik jeg lige øjenkontakt med... Det er også
det gode ved det her sted. Nå, nu kan jeg slet ikke koncentrere mig. Ha ha. Jo, altså,
der er altid noget spændende at kigge på. Når jeg har besøgende urban-planners
fra udlandet på besøg, så tager jeg dem altid med hertil på cykeltur. Kl. 08.30 om
morgenen. De bliver altid lamslåede over at se alle cyklerne. Tidligere var vi cykelbyernes
konge. Nu er vi kun kronprins, Amsterdam er bedre, og vi gør ikke nok for
at erobre titlen tilbage.
Hvad ville du gøre ved bydelen, hvis du var borgmester for en dag?
- Jeg ville på stedet indføre flere delte byrum som strædet. Hele Indre By burde
være en 30 kilometers zone. Masser af byer i EU har det sådan. Det giver et fantastisk
byliv.
Cykler du til Indre By? Måske er du med i fotoalbummet med cyklister på hjemmesiden
copenhagencyclechic.com – klik ind og se!
20

5. Livet ved vandet og trafikken på tværs
Hvor Islands Brygges havnepark nærmer sig fluepapirslignende tilstande, så snart solen
titter frem, så ligger mange af Indre By og Christianshavns havneområder ofte øde hen.
Inderhavnen er mange steder svært tilgængelig, og de nøgne havnearealer kalder på
aktivitet og liv. Derfor var livet ved Inderhavnen et oplagt emne til Bydelsplanen.
Christianshavn som genbo
Indre By og Christianshavn deles om et pænt stykke af Københavns Inderhavn. Der er
i forvejen en stor synergi mellem de to bydele. Faktisk er Indre By og Christianshavn
officielt kun én bydel, men med to uafhængige lokaludvalg. Indre By og Christianshavn
skulle dermed formelt deles om samme bydelsplan. I praksis blev det dog til en bydelsplan
i to dele og med et fælles afsnit om de udfordringer, som Indre By og Christianshavn
deler: Brug af Inderhavnen og den gennemkørende trafik.
For at få inputs til disse to emner afholdt de to lokaludvalg et fælles borgermøde i februar,
hvor omkring 60 engagerede borger diskuterede alt fra husbåde til betalingsring.
Tættere på vandet
Indre By og Christianshavns Lokaludvalg ønsker, at det bliver lettere at få adgang til
vandet i Inderhavnen. I København giver den gode vandkvalitet og de mange smukke
kanaler unikke muligheder for at bade, sejle kajak, spille vandpolo, eller hvad man nu
har lyst til.
Men de fleste steder i Indre By og Christianshavn er det praktisk talt umuligt at komme
ned til vandet. Bolværket udgør en åbenlys barriere for de mange udfoldelsesmuligheder,
som havnen potentielt kan byde på. Derfor ønsker lokaludvalgene at få skabt
21

direkte adgang til vandet ved at få bygget trapper ind i bolværket, som man kan sidde
på eller bruge til at søsætte sin kajak. En anden mulighed er, at opsætte pontontrapper,
som tøjres til bolværket. På den måde behøves man ikke at nedbryde det eksisterende
bolværk.
Det mobile liv på vandet
Inderhavnen tilføjer noget ganske særligt til det ellers hektiske storbyliv, som udfolder
sig i Indre By. Vandets stille skvulpen giver ro og mulighed for refleksion, som det ellers
kan være svært at finde i hovedstadens centrum. Derfor ønsker Indre By og Christianshavns
Lokaludvalg ikke, at omdanne vandarealerne til et regulært cirkus. Vandoverfladen
skal bevares mere eller mindre uspoleret. Man skal ikke lade sig skræmme af
det frie rum. For ganske vist ønsker lokaludvalgene, at så mange som muligt skal kunne
gøre brug af havnen, men samtidig skal man også sørge for ikke at udradere de kvaliteter,
som den allerede byder på.
Lokaludvalgene foreslår derfor, at man i højere grad gør brug af Inderhavnen som et
midlertidigt byrum. For eksempel kunne man forestille sig et mobilt havnebad, som
kunne flyttes rundt i forskellige områder i Inderhavnen. Dermed ville flere områder
kunne få gavn af konstruktionen, og man kunne placere alt efter, hvor der er behov for
aktivitet, og flytte det væk igen, hvis det blev en belastning for lokalområdet. Dermed
sikrer man en konstant udvikling af Københavns havneområder, som mange vil kunne
få gavn af. Om vinteren kunne det mobile havnebad blive overdækket og omdannet til
skøjtebane. Man kunne også forestille sig et mobilt og sammenklappeligt vandstadion,
som kunne sættes op til store vandsportsbegivenheder i København.
Byens lunger
Det er ikke kun ved Inderhavnen, at man kan nyde vandets goder. Faktisk er Indre By
på mange måder en meget ”blå” bydel. Søerne er et af de mest populære rekreative
områder i København. Der er ofte en voldsom trængsel på stierne rundt om søerne,
hvor københavnere i alle aldre går eller løber langs vandkanten. Det kan ses som et
solidt tegn på, at Søerne er et skattet frirum for byens borgere, og at der faktisk er
behov for at Søerne i endnu højere grad bliver udviklet som rekreativt område. På
trods af Søernes popularitet, så er Søerne nemlig et af de mest forurenede områder
22

i København, og især de mange lastbiler på søgaderne belaster miljøet langs søerne.
Indre By Lokaludvalg mener, at man bør begrænse, eller ideelt set helt fjerne, den
motoriserede trafik på søgaderne. Søgaderne kunne i stedet omdannes til en grøn
cykelgade, hvor der blev masser af muligheder for at opholde sig og dyrke forskellige
fritidsaktiviteter. Der er ingen tvivl om, at den motoriserede trafik sætter en dæmper
på københavnernes lyst til at opholde sig ved søerne. For eksempel kan man efter omdannelsen
af Nørrebrogade til bus- og cykelgade ofte se massevis af mennesker nyde
solen på fortovet på Dronning Louises Bro.
Foto: Jens Hvass
Fri os fra trafikken
Mange biler og lastbiler drøner hver dag gennem Indre By og Christianshavn uden
at have noget ærinde i Københavns centrum. Denne gennemkørende trafik mellem
Amager og resten af hovedstadsområdet belaster unødigt bydelen med støj og forurenende
partikler. Da der i byen ikke er tilstrækkeligt med grønne planter og træer til
at rense luften for forurenende partikler samt dæmpe trafikstøjen, så er miljøbelastningen
ekstra høj.
Indre By og Christianshavns Lokaludvalg er derfor enige om, at den gennemkørende
trafik skal begrænses så meget som muligt. En måde at gøre dette er at indføre
bompenge, lave tunneller til biltrafikken, at fremme den offentlige transport eller, at
udvalgte gader lukkes for biltrafik i weekenden. Forestil dig for eksempel Torvegade,
som en grøn gade, med plads til rulleskøjteløb og søndagsloppemarked!
Foto: Jens Hvass
23

Indre Bys bedste spot
Her får man storbyens puls, verdensborgerens udsigt og havets ro!
Af Tea Sletved. Foto: Tea Sletved
Der er gang i den, når 49-årige Ketti Buono Ferrer lærer københavnerne smægtende
salsa fra sit spritnye salsastudie i Pisserenden. Hun elsker København, men skal
have friske pust fra verden. Det får hun ved Det Kongelige Teaters nye skuespilhus
ved Kvæsthusbroen i Indre By
Hvad er dit bedste spot i Indre By?
- Det er ved det nye Skuespillerhus. I det hele taget hele havnefronten dér omkring.
Her har jeg nemlig en oplevelse af, at alle verdenshavene mødes, og så sidder man
lige der i verdens navle.
Hvad gør det særligt?
- Det er lige præcis det sted i byen, hvor du er forbundet til Københavns Indre By,
men også til resten af verden. Der er jeg allermest købehavner men også allermest
verdensborger.
Hvornår går du derhen?
- Når verden nogle gange bliver for lille, når bekymringerne vokser, og jeg føler mig
ramt af begrænsninger, så kan jeg godt lide at søge ud til den nerve, hvor verden
åbner sig. Det giver mig luft under vingerne, det giver mig håb og mod! Der bliver
højt til loftet, når jeg mærker storbyens puls i nakken samtidig med, at jeg får havets
ro i ansigtet.
Hvad er din bedste oplevelse der?
- Det er at sidde med flok venner og kigge ud over havet ved en bar, som en eller
anden flok af kreative mennesker har knaldet op. Og så fordybe sig i en samtale
samtidig med, at roen bare sænker sig og ens blik falder til ro ved den fantastiske
havudsigt.
Hvad burde Indre By have mere af?
- Man burde udnytte hele havneområdet bedre. Lade kreative mennesker få lov til
at lave cafeer, spisesteder og væresteder. Så hele Københavns Havn bliver en stor
markedsplads for selvstændige, der har en fed ide at føre ud i livet. Så vi andre kan
slå røven i sædet og bare nyde.
24

6. Børnenes drømmeby
Tænk hvis vejen hen til skolen blev krydret med en rutchebanetur, hvis der fandtes en
FCK Allé, eller hvis bygningerne i Indre By sprudlede i neonfarver.
250 fantasifulde børnesind udforskede Københavns Indre By i februar og marts 2011.
De skulle nemlig give Indre By Lokaludvalg deres bud på, hvordan byrummet skal
indrettes i fremtiden. 10 udfordrende workshops for skoleelever fra 0.-9. klasse med
Indre Bys byrum som omdrejningspunkt blev til i et samarbejde mellem Indre By Lokaludvalg,
Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning og Statens Museum for
Kunst. Her skulle skolebørnene blandt andet prøve kræfter med at indrette en gade i
bydelen, at udforme en skulptur til et bestemt byrum, at kreere urbane videodigte og
meget andet.
Workshop: Byg din drømmeby og museumshaven
Lektion i nærdemokrati
Børn og unge kan bidrage til et nyt syn på byens muligheder og behov, hvilket var med
til at give Indre Bys Bydelsplan en ny dimension. Derudover var arrangementerne også
25

en lektion i medborgerskab, og hvordan den demokratiske proces fungerer. Ved at
invitere skolebørnene direkte ind i udformningen af visionerne for Indre By, fik de en
smagsprøve på, hvad det vil sige at være en aktiv del af den demokratiske proces. Demokrati
handler også om at tage ansvar for og udvise engagement i det lokale samfund.
Workshop: Digitale billboards i byen
Det drømmer byens børn og unge om:
Fodboldbaner og svømmehaler.
Træer, græs, blomster og søer.
Alternativ transport: Vandveje, svævebaner, rutchebaner.
Forretningsliv og små butikker: caféer, frisører, sportsforretninger, kiosker, slikbutikker,
hoteller, dyrehandlere, modetøjsbutikker, økologiske varer, bager.
Fantasifuld udsmykning af byrummet – flere farver, kunst, street art, springvand og
byrumsmøbler.
Kunstige bjerge.
Udendørs musikscene.
Gangbroer fra tag til tag.
Mindre biltrafik.
Fodgængerovergange.
Cykelstier adskilt fra vejbanen.
Fritidsklubber.
Biblioteker.
Ingen mørke tunneller, f.eks. ved togstationer.
Legepladser.
Huse i opfindsom arkitektonisk stil.
Ingen skolelukning.
Bevarelse af naturen, fremme af grøn energi og økologi.
Ingen sex-fikserede reklamer i byens rum.
Ingen diskrimination af mennesker med anden etnisk herkomst end dansk, homoseksuelle
og blondiner.
Sundhedskampagner mod rygning, fed mad.
Kampagne mod mobning.
En by, som både indeholder plads til ro og det hektiske, urbane miljø.
26

Alle børnenes produktioner og inputs blev samlet til en udstilling i Københavns Billedskole
i juni, hvor alle kunne få indblik i skolebørnenes tanker og ønsker til byen.
”Det er meget værdifuldt for os at få mulighed for at se
byen med børnenes øjne. De kan se flere muligheder og
lader sig ikke begrænse af vanetænkning.”
Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg
”Disse arrangementer vil
forhåbentlig vise de børn og
unge, der deltager, at deres
stemme er vigtig for det
samfund, de lever i, og at
demokrati ikke kun handler
om, at sætte et kryds hvert
fjerde år.”
Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent
i Københavns Kommunes
Børne- og Ungeforvaltning.
”Gennem aktiverende
workshops sætter vi fokus på
de medborgerskabsgivende
kompetencer: At være aktiv
medborger, at ytre sig og
at skabe rum for flerstemmighed
i blikket på den by, vi
bor i.”
Nana Bernhardt, undervisnings-
og skoletjenesteansvarlig fra
Statens Museum for Kunst.
Citater fra Debatvognen
Hvilke fritidsaktiviteter for unge i alderen 13-18 år er der brug for?
Flere steder, hvor man kan slå
sig ned – asfalt-spots er gode!
Graffiti-undervisning, fritidsklubber
for unge (med fester), rollespil og
flere skaterparker.
Offentlige pladser med mulighed
for udfoldelse af forskellig art,
det er top dollar!
Cykelbaner for børn,
eksempelvis på Langelinie,
og små haver som børn kan
lege og lære i.
27

Om dagen går vi bare rundt
Selv om der ikke er så mange af dem, så vil de gerne have et sted at
være. Som ikke koster penge. Det mangler der i Indre By, mener en
gruppe unge, som vi mødte i Thomas P. Hejles Ungdomsklub ved Nørreport
Station.
Af Tea Sletved. Foto: Camilla Stephan
De har smidt skoene og slænger de 15-årige, langlemmede og sortklædte kroppe
i sofaen, mens de slubrende suger det sidste milkshakes op af de rød/hvidstribede
sugerør i bægrene med den gule karakteristiske måge fra McDonalds familierestaurant.
Trekløveret Line Aabo Møller Jensen, Sophia Frade Ebdrup og Selina Hemmel går
i 9. klasse på Sølvgade Skole i Indre By, og her til aften hænger de ud i klubben på
første sal i den store, statelige bygning, som udgør Thomas P. Hejles Ungdomshus
lige ved Nørreport station.
Bygningen har siden sidst i fyrrerne lagt sine højloftede lokaler til at huse Indre Bys
børn og unge, og trappen op forhallen er blevet betrådt af tusindevis af spirende
hippier, rockere, skatere, hip hoppere, grunge kids og nu den forholdvist lille procent
af børn, som i dag udgør Indre Bys børneflok.
Mangler et sted efter skole
Her kommer de cirka en gang om ugen – mest fordi, at det er gratis, uden regler,
og så er det så rart, at pædagogerne her ’Ikke er sådan nogle, der holder øje, de er
her mere for at hygge.’.
Her kan de tre piger få lov at sidde i fred og snakke om alt og ingenting – nok mest
det sidste, fniser de i kor.
- Altså, vi taler ikke så meget om store ting. Mest bare om andre mennesker..., siger
Line Aabo Møller Jensen.
Her til aften er der ikke så mange andre her i klubben at snakke om. Ud over pigerne
i fjernsynsstuen, sidder en enkelt og spiser aftensmad ude i køkkenet og inde
i computerrummet er tre drenge i gang ved computerne – flankeret af pædagog
Jesper Koch på 30. I kælderens gymnastiksal spiller to andre drenge fodbold. Alle
de mange rum med rige muligheder for gratis at udfolde sig med høvl og hammer,
symaskine, guitar eller malerpensler står rungende tomme.
Det lille fremmøde er egentlig ganske typisk, fortæller Jesper, for det er sådan set
ikke om aftenen, de unge har brug for og lyst til at være i klubbens lokaler. Det er
om eftermiddagen. Men en politisk beslutning gjorde for år tilbage, at klubben kun
må huse børn og unge op til 14 år om eftermiddagen.
Det er synd, mener Jesper, for der er tit unge over 14, som ikke har noget sted at
være om eftermiddagen, og som spørger, om de ikke nok må komme.
28

Vi går bare rundt
Det kan de tre piger nikke genkendende til. De har ikke, som mange af dem, der ellers
savner et sted at være, brug for at tale med de voksne eller problemer med at
få venner og være sociale – de har bare slet og ret ikke noget sted at være.
- Derfor går vi bare rundt og rundt om dagen. Sådan går de fleste af vores dage
egentlig, konstaterer Line Aabo Møller Jensen.
- Og så går vi også meget i Magasin. Og låner toiletter, siger Sophie Frade Ebdrup
og Selina Hemmel nikker.
Drengene fra klassen kom lidt i klubben sidste år, men efter de er faldet for
aldersgrænsen, hænger de mest bare ud hos hinanden og spiller playstation. Og
kører rundt på Israels Plads på deres cykler, de kan lave tricks på, fortæller 15-årige
Rasmus Giese, som går i klasse med de tre piger.
- Men det er jo mest om sommeren, der hænger vi også ud i Kongens Have. Men
her om vinteren, ville det være rart med et sted ligesom Klaptræet, hvor man kan
være med sine venner, men hvor man ikke bliver smidt ud, hvis man ikke køber
noget...
Selv om Rasmus Giese arbejde i både Føtex og en cykelforretning i sin fritid, så
bliver han totalt ruineret af at sidde og drikke Baresso-kaffe, som han siger.
Dyrt at drive rundt i byen
Den problematik kender pigerne kun alt for godt.
- Vi bliver jo også sultne, når vi går så meget rundt, så vi spiser også rigtig meget, siger
hun og konstaterer, at det også er gået hårdt ud over pengebeholdningen i dag.
85 kroner til mad er det blevet til. Sophie Frade Ebdrup har brugt 100, sukker hun.
- Nogen gange sidder vi også bare og snakker med vores lærer i flere timer, efter vi
har fået fri. For at få tiden til at gå, siger Line Aabo Møller Jensen.
- Det er altså også fordi, han snakker SÅ meget. Når han først er gået i gang, kan vi
ikke stoppe ham, siger Selina Hemmel, og de tre piger fniser lidt ovre i sofaen.
Hun bruger en del tid på Klaptræet på Kultorvet efter skole. Her hænger flere af
hendes venner ud og laver lektier, så hun for tiden til at gå med at snakke med dem.
Når hun altså ikke passer sit fritidsjob som piccoline hos ejendomsmægleren lige
ovre på den anden side af gaden, eller hos en frisør, hvor også Line Aabo Møller
Jensen har fritidsjob. Sophie Frade Ebdrup passer en lille pige.
Giv os en eftermiddagsklub
Om sommeren går det lidt lettere med at fordrive eftermiddagstimerne – her er
der boldspil med drengene på Israels Plads og andre udendørsaktiviteter. Pigerne
eeeeelsker at tusse omkring Pisserenden og de hyggelige gader ved Gammel Mønt,
men holder sig fra Strøget op mod Rådhuspladsen.
Det er ’forfææææærdeligt!’, er de enige om. Fuld af turister, travle mennesker, skodbutikker
og fidusmagere. Det giver drengene dem ret i – og Rasmus Giese tilføjer,
at han synes, det er som om, Strøget og dets turistmylder fylder hele bydelen.
Pigerne efterlyser ligesom ham et sted i stil med klubben med unge på deres egen
alder, hvor de kan hænge ud om eftermiddagen.
- Det er nemlig irriterende, at det eneste, vi kan lave om eftermiddagen, koster
penge, siger Selina Hemmel.
29

Om Thomas P. Hejles Ungdomshus
Den store bygning lige ved Nørreport har Huset har eksisteret som klub for unge
siden 1948, og var i starten hovedsageligt målrettet socialt udsatte unge. Siden har
huset lagt hus til udvikling af mange af tidernes store ungdomskulturelle tendenser,
som eksempelvis Hip Hoppen, hvilket gav sig til udtryk i en del grafitti-udsmykning
af husets vægge, Dj’s, som startede med at svinge pickuppen i husets diskotek for
senere at ende i store, udenlandske DJ-karrierer, og huset fik også lov at mærke
hjulene fra skater-generationens boards rulle hen over sig. I dag huser Thomas P.
Hejle fritidshjem, juniorklub og ungdomsklub.
7. Når mørket falder på
Når mørket sænker sig over Indre By, vågner et helt nyt liv op. Fest og farver er en
integreret del af storbyens kerne. Det er her mange tager hen for at for at få en snak
med vennerne eller måske en tår over tørsten, når hverdagens forpligtelser er overstået.
Bydelens mange restaurationer bringer både byliv og et aktivt erhvervsliv med
sig, og for mange er det en del af byens puls, som netop gør Indre By til et attraktivt
sted at bo og opholde sig.
Men det er ikke kun fryd og gammen, der hersker i Indre Bys natteliv. Problemer med
støj fra de mange barer, bodegaer og natklubber er taget til, efter at rygeloven blev
indført, og det er blevet mere almindeligt at se store grupper af feststemte mennesker
på gaden foran byens beværtninger. Det betyder flere søvnløse nætter for beboerne i
de feststemte dele af Indre By.
Overdrevent indtag af alkohol, brug af stoffer og problemer med vold og diskrimination
kan skabe en utryg stemning i Indre Bys natteliv. Kundesøgende taxaer kan gøre
trafikforholdene kaotiske i Indre Bys smalle stræder, og når festen er slut, og solen
atter rejser sig, udgør nattegæsternes efterladenskaber et ucharmende minde om
gårsdagens begivenheder.
Foto: Colourbox
30

Debat i St. Strandstræde
Det er vigtigt for Indre By Lokaludvalg, at de festlige udskejelser foregår på en måde
som både tager hensyn til brugerne af det københavnske natteliv, de erhvervsdrivende
og de, der bor i bydelen. Derfor har nattelivs-problematikken ført til en lang række
møder og debatarrangementer, som også kom til at fylde i bydelsplansprocessen. En
frostklar aften i starten af februar besøgte Debatvognen St. Strandstræde, hvor beboerne
har haft store problemer, efter at en stor eksklusiv natklub er åbnet i det ellers
stille beboelsesområde.
Her blev det diskuteret, om der skal indføres et loft for bevillinger i Indre By, om der
skal indføres strammere regler for restaurationernes åbningstider, om der skal afsættes
flere kommunale kroner af til rengøring efter nattelivets fest og om lokaludvalget
skal igangsætte en kampagne rettet mod unge i København K om konsekvenserne af
indtagelse af alkohol og stoffer. Især de to sidste punkter, var der stemning for blandt
de deltagende borgere.
Nye retningslinjer
Nattelivet blev løbende taget op i de efterfølgende debatvogns-arrangementer i form
af spørgeskema-spørgsmål, og her blev det klart, at nattelivet er noget, som der er
meget delte meninger om blandt Indre Bys borgere og brugere.
Spørgsmålet om, hvorvidt nattelivet i bydelen skal reguleres med henblik på at skabe
mere nattero delte for eksempel deltagerne i to næsten lige store dele af fortalere og
modstandere.
Senere inviterede lokaludvalget til dialogmøde mellem Bevillingsnævnet og de beboere
der var berørt af nattelivet i Indre By. Her blev det til lokaludvalgets glæde meddelt, at
der nu vil blev lavet en overordnet restaurationsplan for barer, restauranter, natklubber
og lignende i Københavns Kommune. Dermed har mulighederne åbnet sig for mere
klare retningslinjer for byens udskænkningssteder til gavn for Indre Bys beboere.
Citater fra Debatvognen
Skal nattelivet i bydelen reguleres med henblik på at skabe mere nattero?
Bylivet består af mennesker der
ikke vil reguleres – skab i stedet
bevidsthed.
Der skal være plads til de unge -
det er dog en storby!
Ro og by? Ingen sammenhæng!
Der burde skabes flere larmemuligheder.
Plads til alle, både dem der
ønsker ro og til dem, der
vil feste.
31

Natteravnene giver festglade unge tryghed – og
bolcher og kondomer
Om natten lægger Indre By gader til de helt unge og partyglade
teenagere, som især myldrer til storbyen fra de omkringliggende forstæder.
De er glade for at se Natteravnene på gaderne. Og deres gratis
kondomer.
Af Tea Sletved. Foto: Colourbox
De to mørkhårede piger krydser den snebeklædte Købmagergade med trippende
skridt i deres høje, sorte stiletter. Den spinkleste af de to forsøger at holde kursen
lige frem og samtidig drikke af den liter store flaske med Bacardi Breezer – hvilket
kun undgår at gå galt, fordi hun bliver holdt i et skruestiks-fast armgreb af den
hovedhøjere veninde.
”Natteravnene!” råber den højeste af pigerne, og med en begejstring, som får de
sorte følehorn på hendes hårbøjle til at virre som på et ivrigt insekt, hiver hun den
slingrende veninde efter sig og over mod de tre kvinder i de karakteristiske gule
jakker.
Forfølgeren
Tæt i i hælene på pigerne følger en karseklippet ung gut i jeans og stor dunjakke
med pelshætte. Han virker knapt så opløftet over mødet med denne nats hold af
Natteravne, som vandrer i Indre By mellem 22 og 02 hver fredag/lørdag nat.
Ved at være tilstede i nattebilledet er det Natteravnenes mission at få de unge
teenagere til at føle sig mere trygge i natten i Indre By. Både med deres blotte
tilstedeværelse, men også ved at hjælpe, hvis teenagere er blevet for berusede til at
fortsætte festen, sidder og sover på kolde trappestene eller med at tilkalde hjælp
ved uheld og voldelige episoder.
Gode råd til knuste hjerter
Tilbage i denne kolde fredag nat taler 45-årige sosu-studerende Yvonne Thorgreen,
Bente Jeppesen på 49 år, som er receptionist og den 50-årige ergoterapeut Mette
Søndergaard med de to unge piger og deres følgesvend. Han er brændt varm på
den mest berusede af veninderne. Hun vil til gengæld gerne høre de tre Natteravnes
bud på, hvad hun skal sige til sin veninde, som har sms’et med hendes ekskæreste
– selv om hun påstod det modsatte.
- Ville I ikke sige til hende, at hun var en løgner? Og ville I måske ikke blive smadder
kede af det?
De stærkt sminkede øjne i det pudrede, kønne og meget unge ansigt bliver blanke
og står i skærende kontrast til hele det sorte og glitrende fest-outfit.
Tjoo, det ville Mette Søndergaard måske nok, men hun ville vente til i morgen med
at snakke med veninden, råder hun.
- Helt ærlig, vi har været kærester i en hel måned..., siger pigen og bryder fnisende
sammen, mens hun tager en lang slurk af den store flaske.
Søde piger i gaderne
Den højere veninde hanker op i sin flaske med bobler og hiver i den nu lettere
sejlende veninde.
- Nå. Vi var faktisk ved at sige farvel, siger hun og ser direkte på den unge fyr, som
32

under samtalen har fået krabbet sig nærmere veninden.
Han slår ærgerlig ud med armene.
- Helt ærligt mand. Jeg kan god lide hende, og hun synes også, jeg er sød. Det siger
hun selv. Men hendes veninde vil ikke have det...
- Jamen, vi skal faktisk følges med Natteravnene, siger den høje pige og tager fat i
venindens arm, da Natteravnene igen sætter i gang og går op mod Storkespringvandet.
Det skal den unge fyr tilfældigvis også, og han giver sig til at klage sin nød til de tre
Natteravne. Imens får den høje pige benene på nakken, og hun hiver sin slingrende
følgesvend med sig.
- Helt ærlig, det er så nedtur. Hver gang jeg finder en pige, jeg godt kan få fat i, så vil
hendes veninde ikke have det. Det er typisk, siger gutten og ser til, at de to sortklædte
piger forsvinder i hvinende fart om et hjørne.
- Pyt, siger han og trækker på skuldrene. Der er heldigvis masser af søde piger på
gaderne i aften, og han har godt tid.
- Jeg skal nok finde en, de er vilde med mig, jeg giver ikke op, siger han og kaster
hætten op over hovedet, begraver hænderne i lommerne og med skuldrene godt
oppe om ørerne trasker han afsted i den kolde nat.
Kondomer og bolcher giver god kontakt
- Det var meget godt, vi lige var der, konstaterer Bente og fortæller, at det ofte er i
sådanne situationer, de yder tryghed til de unge. Deres blotte tilstedeværelse dæmper
tilløb til forskellige ubehageligheder, som kan medføre utryg stemning hos de
unge. Decideret kriminalitet som handel med stoffer eller vold blander de sig ikke i,
her tilkalder de politiet.
Men i nat er stemingen god, konstaterer den garvede natteravn Yvonne Thorgreen
og graver ned i natteravnsjakkens dybe lommer og stikker en håndfuld bolcher til
to teenagepiger. I den anden lomme er der fyldt op med kondomer, og dem er der
hurtigt svind i.
- Hej smukke Natteravne. Har I ikke tre kondomer til mig?, spørger en høj storsmilende
fyr, som hænger ud på Strøget i stor, åbenstående dunjakke med pelskrave og
mørkt, kort hår.
Han går hen til Bente og skruer endnu højere op for charmen, da hun udbryder:
- Er det nu dig igen?
- Jamen, det er, fordi jeg lige møder dig hver weekend, hvor jeg skal være sammen
med min kæreste. Må jeg få de kondomer?
Det må han selvfølgelig, og så er han videre med drengeflokken. Flere flokke af
knægte i dunjakker med pelsklædte hætter er lige omkring og tanke op med kondomer.
Ofte med et indledende spørgsmål, som handler om bolcherne i den anden
lomme.
God stemning
Lidt længere nede af Strøget bliver Natteravnene standet af en ung lyshåret fyr, som
kommer humpende på krykker i følgeskab med en kammerat.
- Kan jeg ikke få nogle kondomer?
- Hvad skal du bruge dem til?, udbryder Bente med blik på de to krykker.
- Det er jo kun knæet, den er gal med, giner han og skæver mistænksomt mod de
bolcher, som Bente også vil udstyre ham med.
Ingen steder på turen op ad Strøget, omkring Kongens Nytorv eller over Rådhuspladsen
og ned ad Vesterbrogade til Hovedbanegården er der andet end god
stemning, glade unge, som hilser begejstret på Natteravnene og så masser af flasker
og dåser med potentielle hovedpiner til næste dag.
Selv om Natteravnene møder flere flokke af unge knægte, mærker en af det nye
års første rigtige festaftenener ikke noget til den uro, som unge fra de omkringliggende
forstæder til tider spreder i gaderne. Mængderne af uddelte kondomer taget
i betragtning er det vist andre steder, energien skal kanaliseres hen i nat.
Fakta om Natteravnene
Natteravnene opstod i 1998 og består af frivillige voksne, om gerne vil hjælpe til
med at yde tryghed og omsorg til de helt unge i nattelivet.
Natteravnene i Indre By har eksisteret siden 2007, og de vandrer rundt i Indre By i
hold på tre med deres karakteristiske, gule jakker hver fredag og lørdag fra kl. 22 –
ca. 02 – året rundt.
Natteravnene er ikke et vagtkorps og blander sig ikke ved ballade – de tilkalder
politi eller andre professionelle.
33

Natteravnene støttes af lokale erhvervsdrivende – eksempelvis har de mulighed for
at holde kaffepause på Hotel D’Angleterre, Hotel Kong Frederik og DSB Hovedbanen.
Natteravnene har mulighed for at få kurser i for eksempel konfliktløsning, og de
råder og vejleder de unge i kærlighedssorger, uvenskaber og andre situationer, som
især kan opstå med alkohols indblanding.
8. Byens sociale hjerte
På Strøget putter den hjemløse sig i den medtagede sovepose, mens den sorte
labradorhund med et bekymret blik vogter over sin afkræftede herre. I Nørreports
underjordiske gange lyder tonerne fra en ensom harmonika, der spiller en særpræget
fortolkning af temaet til Godfather-filmene. Og på Kultorvet bliver en øldrikkende
gruppe under højlydte protester brudt op af et par patruljerende politimænd.
Billeder som disse kan man hver dag møde i Indre By, men på trods af den på mange
måder usynlige tilværelse, som hjemløse og andre socialt udsatte lever, så har de en
stor plads i hjertet på Indre Bys borgere og brugere. Det blev slået fast i Indre By Lokaludvalgs
indledende spørgeskemaundersøgelse, som blev besvaret af over 500 mennesker.
De socialt udsatte blev her rangeret som det vigtigste indsatsområde i bydelen.
Foto: Colourbox
Suppe til de hjemløse
En småkold formiddag i slutningen af marts havde Indre By Lokaludvalg sat sig for at
byde byens hjemløse på en varm skål suppe. Til gengæld ville lokaludvalget have en
snak med de udsatte om, hvad de hjemløse savner i byen. Dagen vidste sig dog at være
mindre velvalgt fra lokaludvalgets side. Den sidste dag i måneden er nemlig lønnings-
34

Pointer fra snak med hjemløse
De socialt udsattes ønsker:
• Mere samvær med ’almindelige’ borgere og ikke kun andre hjemløse og socialt
udsatte.
• Større tryghed i Indre By - frygten for overfald og tyveri er stor.
• Flere sociale opholdssteder med mulighed for omsorg og fællesskab, for eksempel
et kvarterhus.
dag, og derfor er det en af de få dage om måneden, hvor en gratis skål suppe er knap
så fristende for de socialt udsatte. Et par skåle suppe blev der dog delt ud, og et par
handlingskraftige lokaludvalgsmedlemmer lod sig ikke kue af det skuffende fremmøde.
For hvis de hjemløse ikke kommer til lokaludvalget, så må lokaludvalget jo komme til
de hjemløse. Lokaludvalgsmedlemmerne drog derfor imod Rewentlovsgade, hvor de
fik interviewet nogle af de hjemløse.
Kvarterhus for alle
Indre By har ikke, som mange andre bydele, et naturligt samlingssted for hele bydelens
beboere. Det er på mange måder en fragmenteret bydel, der ikke har et oplagt centrum.
Men det på trods hersker der mange steder i bydelen en stærk lokal ånd. Den er
blot mere rettet mod bydelens kvarterer og karréer, end bydelen som hele. Bydelen
har derfor heller ikke et fælles forsamlingssted, medborgerhus eller kulturhus, hvor der
kan blive knyttet bånd i mellem de lokale borgere.
Indre By Lokaludvalg præsenterede derfor idéen, om at der skal oprettes et kvarterhus,
som er drevet af frivillige, og som kan lægge lokaler til forskellige former for aktiviteter
og ophold. Især enlige, socialt udsatte og børnefamilier kunne bruge huset, som
et afbræk i hverdagen, til for eksempel fælles spisning, at få en sludder med de andre
lokale, et spil kort, højtlæsning, rådgivning eller en masse andre frivillige initiativer.
Lokaludvalgets snak med de socialt udsatte afslørede, at det især er kontakten til
andre og mere ressourcestærke mennesker, de savner i hverdagen. De socialt udsatte
har ofte et stærkt begrænset netværk, som primært består af mennesker, der er i
samme båd, som dem selv, hvilket kan være med til at fastholde dem i deres situation.
Et kvarterhus kunne skabe kontakt imellem forskellige grupper af mennesker, der bor
og færdes i Indre By, og dermed også give de socialt udsatte et opholdssted, hvor de
kan finde selskab og menneskelig omsorg.
35

Nabo til Vor Herre
Vi er taget ud for at lede efter det gode naboskab i Indre By og har
mødt en række af bydelens beboere, som viser os deres bedste naboer.
Af Tea Sletved. Foto: Colourbox
Peter Skov Jakobsen er Biskop i København, og hans nærmeste nabo er Vor Frue
Kirke. Der er godt gang i den, skulle han hilse og sige. Men egentlig er han nabo til
hele Indre By, hævder han.
Københavns biskop bor i, hvad han kalder et kæmpe, kæmpe hus ved Vor Frue Plads
i Indre By. Så i en bydel præget af bygninger, der ligger skulder mod skulder og ofte
byder på godt udsyn ind til naboernes gøren og laden, har han forholdvist langt til
nærmeste fysiske naboer.
Byens åndelighed
Men naboløs føler han sig bestemt ikke – han kigger ud af vinduet på en by, der emmer
af liv, og ser folk, der selv her om vinteren insisterer på at sidde ude og drikke
deres kaffe. ’De må være vilde med byen,’ tænker han så, og det glæder ham.
Hele Indre By er hans nabo, siger han, og han oplever en dejlig ånd herinde. En
nysgerrig og skør ånd, og han elsker, at han er del af denne ’byens skørhed’.
Nogle af naboerne er ham dog særlig kære. Det er byens kirker. En af dem er Vor
Frue Kirke.
- Det er sådan set min genbo. Og der er altså gang i den. Jeg ser, hvordan folk myldrer
ud og ind. Og tre aftener om ugen er der natgudstjenester. Hele dagen kommer
folk ind og skriver en bøn og tænder lys. Eller går til morgenandagt. I øjeblikket har
vi en del konfirmander i Vor Frue Kirke, de giver dejligt liv, og vi har baby-salmesang
og chill out-gudstjeneste for det yngre publikum med sms og anderledes musik,
remser han op.
Er Vor Frue så din yndlingskirke?
- Du får aldrig en biskop til at nævne en yndlingskirke, griner han og fortsætter med
at tale godt for sig om bydelens kirker.
Ensom i storbyen
For det er ikke kun Vor Frue Kirke, som ifølge præsten har dørene på vid gab. I
Trinitatis- og Helligåndskirken sørger gadepræster for at møde de unge på gaderne
– og dem er de unge glade for. Præster har nemlig nogle meget åbne ører, forsikrer
biskoppen.
Og selv om sådan nogle som ham altid ønsker sig, at endnu flere vil komme og
bruge kirkens rum, om ikke andet så for at hvile hovedet og samle tankerne til
sådan noget dejligt musik, som han siger, så er hans ønske for Indre By, at kirken får
flere frivillige. Nogen, der har overskud til at opsøge dem, som her i bydelen ikke
har det så godt.
- For selv om byen ellers er karakteriseret ved sjov, glæde og købelyst, så er der
også mennesker, som er ensomme.
Dem vil han gerne i kontakt med. Men han vil sådan set også rigtig gerne tale med
dem, der har det godt. En præst er ikke kun til at dele det tunge med, insisterer han.
Hvad er så dit yndlings-nabokvarter, når du ikke vil sige en kirke?
- Jeg synes, det er særligt dejligt i Pisserenden. Med alt dens mylder sammen af alle
slags mennesker, store og små, mærkelige forretninger, vildskab og skægge finurligheder.
Men det smukkeste sted er nu Kongens Have, når erantistæppet springer ud.
Så må jeg bare gå en tur og beundre naturens skønhed.
36

9. De sociale seniorer og frivillige kræfter
En betydelig del af Indre Bys beboere har passeret de 60 år. Man taler om en voksende
ældrebyrde, og at det er noget, som vil skabe store kvaler for de yngre generationer
og samfundet som helhed. Men nutidens ældre er langt fra lænket til rollatoren. Mange
har både fysisk og psykisk overskud samt et socialt engagement ud over det sædvanlige.
Foto: Jens Hvass
Indre By Lokaludvalg bød i samarbejde med Indre By Ældreråd til debatmøde om seniorernes
behov, livsvilkår og muligheder for engagement i bydelen fredag d. 11. marts
2011. Her stod det klart, at der eksisterer et stort behov for fællesskab, og at der er
brug for flere muligheder for ældre at være sammen med andre – både jævnaldrende
og andre befolkningsgrupper.
Der blev især efterspurgt flere uforpligtende bofællesskaber i Indre By, hvor man har
sin egen lejlighed og deler fællesarealer med mulighed for fællesspisning, fritids- og
idrætsaktiviter. På den måde har man mulighed for socialt samvær og fællesskab, men
uden at det medfører for mange forpligtelser og begrænser privatlivet.
I Indre By er de svagtgående ældre ofte mere eller mindre fanget i deres lejlighed, fordi
Foto: Jens Hvass
37

der ikke er elevatorer i de gamle huse. Alternative boliger, som er indrettet til bofællesskaber,
kan give disse mennesker det sociale netværk og kontakten til omverdenen
tilbage.
Foto: Jens Hvass
Grønne fingre
Det kan være lykken af se sine tomatplanter spire eller iagttage en blomst folde sig ud.
Det skal storbyens jag i Indre By ikke være til hinder for. Det mener Indre By Lokaludvalg,
som vil fremme mulighederne for, at de lokale borgere kan være med til at sætte
deres grønne fingeraftryk på byen. For eksempel ved at skabe partnerskaber med de
lokale om at passe et træ, som kommunen planter, passe små parkanlæg eller om at
planlægge arrangementer, hvor de lokale for eksempel samler skrald i byens rekreative
områder.
De frivillige kræfter i byen kan på den måde skabe en grøn og attraktiv bydel, uden at
det behøves at give de kommunale regnskabsfolk grå hår.
”Her i Indre By har vi ingen ældrebyrde.
Vi har kun en ældreressource. Den skal vi
sørge for at udnytte. De mange engagerede
ældre er en kæmpe gave for vores lokalsamfund,
hvis vi sørge for at støtte op om dem
og give dem mulighed for at blomstre.”
Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg.
Foto: Colourbox
”Ældrerådet vil gerne knytte et tættere
bånd med lokaludvalget og skabe grobund
for et godt samarbejde på langt sigt.
De fleste ældre er meget ressourcefulde
mennesker, der har en masse at give
videre til samfundet.”
Ulla Skærved, formand for Indre By Ældreråd.
38

’Vi ser velfærdens bagside’
Mogens Hansen samler det skrald op, vi andre kaster ved siden af skraldespanden.
På sine ture i Indre By møder han også dem, der lever af det,
vi andre smider.
Af Tea Sletved. Foto: Colourbox
- Her er da rigtig pænt og rent.
- Nahh, der ligger noget skrald derovre.
- Hvor?
- Lige der.
- Hvor?
- Der. Foran den røde cykel. Kan du ikke se det?
Nej, det kan jeg faktisk ikke. Men fingeren på den store hånd peger insisterende,
mens bilen sænker farten, og ganske langsomt triller vi forbi det, der ved meget
nærmere eftersyn måske nok kan ligne et lille bitte stykke papir på fortovet.
Vi triller rundt i gaderne i det Indre By i en af de hvide biler fra Indre Bys Renhold.
Mig og så Mogens Hansen på 57 år, som er teamkoordinator hos Københavns
Renhold. Det er ham og hans team, der møder ind hver eftermiddag og sørger for,
at Indre By bliver ved med at være ren og pæn til dem, der bruger og færdes i byen
om aftenen.
Og du vil ikke finde så meget som et lille bitte skod, hvis du følger lige i hælene på
den skarptseende Mogens Hansen med den selvlysende gule hue. Men du skal følge
tæt, for som han siger, så skal man aldrig kigge sig tilbage, hvis man samler skrald. Så
er det der nemlig allerede igen.
Dengang i 70’erne
- Så, nu kører vi ned af Peder Hvitten, som vi kaldte det. Og jeg boede... Der!
Fingerne peger. Denne gang på en bygning i Peder Hvidtfeldtsgade, der ikke er der.
- Her, i nummer 5 boede jeg, da jeg var knægt. Men huset røg under byfornyelsen
i 1972. Det og så nummer 3, hvor de brændte kaffe. Det duftede så dejligt. Men så
kom aktivisterne og protesterede og sagde, at man ikke bare kunne rive husene
ned. Så de nøjedes med baghusene. Og så lige mit barndomshjem.
Mogens Hansen klør sig med pegefingeren i den næsten skaldede isse. Og peger
derefter på endnu et hus, og endnu et. Her lå alle cigarhandlerne. Hele tre i den
lille, smalle gade. Vi drejer om hjørnet og Mogens Hansen peger igen. Her foran
synagogen i Krystalgade løb han og spillede fodbold med de andre knægte. Vi drejer
igen og kører nu ad Fiolstræde. Fingeren peger igen. Her i nummer 19 havde Mogens
Hansen sit første job som bygningsmaler. Han synes, det er trist, at alle de små
butikker fra hans barndom er forsvundet.
- I stedet for skyder den ene pizza-biks efter den anden op. Gaderne jo ikke længere
for handlende – her er jo bare gøgl og sultne mennesker.
Må man smide et æbleskrog?
Især det sidste er det, som giver arbejde til Mogens Hansen og hans team. For de
mange fastfood-steder producerer masser af skrald i form af papir, pap, pizzabakker
og indpakning, som folk smider. Og selv om folk generelt er blevet bedre, sker det
stadig for tit, at de ikke lige rammer skraldespanden. Men det største problem er
butikkernes skrald. Sko-æsker og indpakning fra varer fylder gevaldigt i skraldestatistikkerne.
Selv om der falder bøder på 3000 kroner per gang, en butik bliver snuppet
med affald dumpet i kommunens skraldespande, så støder renholdningsfolkene
39

stadig og ofte på efterladenskaberne. Mogens Hansen er også træt af de cyklende
gadehandlere – kaffe og pandekager producerer altså meget skrald – og det fylder i
gadebilledet og i skraldespandene!
- Du ikke sådan en, der smider æbleskrog ud af vinduet, vel?, spørger Mogens Hansen
og skæver ned til det afgnavede skrog i min hånd. Nej da. Men må man egentlig
ikke det? Det er jo nedbrydeligt...
Morgens Hansen ryster på hovedet. Han siger altid til børn, der går med deres
forældre, at de skal hjælpe dem med at finde skraldespanden. Og huske dem på at
bruge den til alt skraldet.
- Så skal du se, så får de ikke lov til igen at smide noget på gaden, når de går med
deres børn, griner han.
Bagsiden af medaljen
Han er rigtig glad for den kontakt, han får med Indre Bys mennesker gennem sit
job. De får god respons, ham og kollegerne, når de arbejder sig gennem byen, synes
han.
- Men så kan jeg også godt lide ideen om, at vi i fælleskab arbejder for at gøre København
til Europas reneste by i 2015.
Det skal de nok nå, tror han på. De finder hele tiden på måder at gøre ting smartere
og mere effektivt. Men én ting kan de ligesom ikke få has på. Cigaretskodderne.
Især udenfor uddannelsesstederne samler de små, forvredne stumper sig. Det ligner
L.O.R.T, som Mogens Hansen siger. Han peger igen. Denne gang på en flaske, der
står ved en grøn bænk. Dem plejer han at samle og give til de hjemløse. Han får jo
sin løn, så han behøver ikke flaskepengene. Men på turene rundt på ruten i Indre By
møder han de mennesker, hvor den slags penge er dagens eneste indtjening.
- Man ser virkelig bagsiden af velfærden, når man går herinde og arbejder, siger han
og nikker over mod en hjemløs, inden han stopper bilen. Eftermiddagens skralderunde
er slut.
10. Fremtiden: En bydel i opbrud
Københavns Indre By er i fysisk oprør. Der bliver gravet og bygget i en sådan udstrækning,
som formentlig ikke er set siden Christian d. 4 grundlagde Christianshavn. I løbet
af de næste seks år skal der anlægges fem metrostationer i Indre By, hvilket medfører
et betydeligt ledningsarbejde, trafikale ændringer og logistiske puslespil. Mange af byens
byrum vil i en lang periode være indtaget af gravemaskiner, og byens beboere må
væbne sig med tålmodighed.
Det betyder dog ikke, at bydelens udvikling må sættes i bero indtil byggestøvet lægger
sig igen. Tværtimod skal der arbejdes med at udnytte de mange byggeprojekter
positivt, så de ikke kun er til irritation, men måske ligefrem kan blive en attraktion. Den
dynamik, som opbruddet i byrummet skaber, kan udnyttes til at skabe nye rum, der kan
bruges på mange forskellige måder af byens borgere og brugere.
For eksempel kan hegnene omkring byggepladserne udsmykkes med kunst og kulturformidling,
vinduer i hegnet kan stille nysgerrigheden hos byens små poder, midlertidige
byrum med dialogmøbler kan skabe nye interaktionsmuligheder og vertikale haver
langs byggepladserne kan forbedre miljøet og dermed være en fryd for både øjet og
luftvejene.
40

Byrum formet i voks
Ordet borgermøde giver dig muligvis associationer til støvede forsamlingshuse og
brokkehoveder. Men det behøver langt fra at være tilfældet. Indre By Lokaludvalget
afholdt blandt andet en workshop om midlertidige byrum d. 24. marts 2011
i Rundetårn, hvor deltagernes kreative evner i sandhed kom på prøve. Udover
inspirerende oplæg fra Københavns stadsarkitekt Tina Saabye og arkitekt Lene Brix,
så bød arrangementet nemlig på opgaven: Modeller dit drømmebyrum i voks!
Opgaven satte gang i en masse spændende tanker om, hvordan vi kan udnytte de
mange byggeprojekter i Indre By til at skabe midlertidige byrum, der pirrer nysgerrigheden
og skaber mulighed for fællesskab.
Blandt andet blev der foreslået grønne legehuler til børn og voksne på byggepladser,
en pantomime-teatertrup ved starten af Købmagergade, der dirigerer trafikken
på rette vej, og et hegn af containere på Rådhuspladsen til midlertidige caféer,
udstillinger eller aktiviteter.
Her finder du os
De engagerede beboere, travle pendlere, miljøentusiaster, aktive seniorer, sprudlende
børn, provokerende unge, kreative kunstnere, visionære studerende og mange flere.
Omkring 5000 engagerede borgere og brugere har givet deres idéer og holdninger til,
hvad der kan gøre Indre By til en endnu bedre bydel.
Nu er alle visionerne blevet samlet i Bydelsplanen for Indre By, som vil blive vedtaget
af Borgerrepræsentationen ved årets afslutning. Derefter vil Bydelsplanen være at finde
som bilag til Kommuneplanen 2011, hvor den vil fungere som inspirationskatalog til
kommunens politikere.
Det betyder dog langt fra historien om en lærerig proces for lokaludvalget er slut.
Indre By Lokaludvalg vil nemlig fortsat være på jagt efter gode idéer og stærke holdninger
til, hvordan vores allesammens bydel skal udvikle sig.
Hold dig opdateret på www.indrebylokaludvalg.kk.dk, Indre By Lokaludvalgs facebookside
eller tilmed dig vores elektroniske nyhedsbrev. Så kan du deltage i debatten om
fremtidens visioner for Indre By. Du kan også når som helst plotte en idé ind på
idékortet på hjemmesiden.
Vi ses!
41

Danmarks første Gogodanserinde bor i Indre By
Hun trak overskrifter i aviserne, der skrev om syndfulde kvinder, som i
nattelivet dansede topløse i bure. Mød Danmarks første kendte gogodanserinde,
og læs historien om et Indre By, som sprang ud i fri sex, fest
og farver.
Af Tea Sletved. Foto: Camilla Stephan
Den gør ikke meget væsen af sig, den slidte blå mappe, med gulnede avisudklip
stikkende ud mellem siderne. Men når man bladrer gennem den, viser den sig at
indeholde udklip på udklip med bare bryster og lange, slanke og lige så bare ben. Vi
har nemlig at gøre med en scrapbog, som viser et lille udpluk af livet for en kvinde
fra Indre By, der ikke har levet helt som de fleste.
Mappen tilhører Pia Rodam. Hun gør heller ikke meget væsen af sig, selv om man
stadig kan se den unge kvindes smukke træk i den nu 62-årige dame med mørktfarvet,
kort hår og de lyseste blå katteagtige øjne. Hun er kvinden med de bare
bryster på billederne, der sammen med avisartiklerne giver et kig tilbage på starten
af karrieren for Danmarks første kendte gogodanserinde, discjockey og partypige -
og på det det vilde natteliv, som brød igennem sidst i de glade 60’eres København.
Her var fri sex, stoffer og bare damer, og Pia Rodam var op gennem 70’erne fast
og festligt inventar på Tordenskjold på Kongens Nytorv og i 80’erne på yuppiernes
Annabel, datidens hippe diskoteker for Københavns hippeste unge. Eller mest snobbede,
hvis man nu skal sige det, som det er, bemærker Pia Rodam tørt. Hun blev
selvfølgelig også kædet sammen med den karismatiske og excentriske rejsekonge
Simon Spies’ morgenbolledamer. De to var kammerater til det sidste, fortæller Pia
Rodam. Men mere om ham senere.
Hun bor i dag i en lejlighed i udkanten af Indre By med udsigt til Søerne. Her har
hun boet siden 1980 – de sidste par år med perserkattene Barbiegirl og Ofelia – to
egenrådige damer, som er noget mindre gæstfrie end deres ejer. Pia Rodam har for
længst danset den sidste gang gogo, men desværre har hun også serveret sin sidste
flaske vin for sine elskede gæster på Den Danske Kro i Nørre Farigmagsgade, som
var ejet af sømandsbossen Preben og stedet stod for det gode, danske køkken,
fortæller Pia Rodam. Jobbet som tjener røg med faldet på hendes trappesten, som
sendte hende på hospitalet og senere kontanthjælp med en brækket hofte.
Et foto fra Pia Rodams scrapbog
Kendisser og kærester
Livet har ikke været lutter fest og
dans for den tidligere danserinde,
men hun gør hverken væsen af det
eller den fortælling, der følger siderne
i albummet. Og som for hver side
vendt byder på flere mænd, elskere,
skøre indfald, impulsive rejser, røverhistorier
fra arbejdet på bodegaer
og byture. Der optræder hele tiden
datoer, steder og navne på personer,
som Pia Rodam slynger om sig med
stor selvfølgelighed. Kun ved enkelte
af navnene kigger hun skråt over på
mig under det mørke pandehår og
præciserer:
42

- Ja, ham radioværten, du ved...?
Samtlige navne dækker over den tids stjerner, topdirektører, kendisser og millionærer
- men Simon Spies og Bjørn Tidemand, som Pia også har kærestet med, er to af
de eneste, som vækker helt sikker genkendelse.
- Så du diplomet?, spørger Pia Rodam, som svar på, hvordan det hele startede.
Hvordan kom hun, en pige opvokset på henholdsvis en gård på Fyn og senere på
syseminarium i Nykøbing Falster på at danse gogo? Og så topløs?
- Pia Rodam has attended our mannequin school, står der på diplomet, som er fra
1965 og udgør startskuddet på Pias karriere som gogodanserinde, fortæller hun.
Det fik hun overrakt i Palmehaven på D’Angleterre af teaterdirektør og mand til
Grethe Sønck,Volmer Sørensen. Hermed dimitterede hun fra Skandinaviens eneste
modelskole, som lå i København, og hvor dommere fra Tyskland, England og Sverige
bedømte de unge piger, fortæller hun ind i mellem hvæsene på de cigaretter, som i
lind strøm fornys på pladsen mellem de to slanke fingre med de lange, lange røde
negle.
Burdans
Egentlig kom hun til København for at være elev i Modelskrædderiet i Illum. Hvor
hun syede en organza-kåbe til Dronning Ingrid, der skulle til fest hos Shahen af
Persien. Hun hadede at sy og fik 204 kroner om måneden. For en arbejdsdag, som
startede 20 minutter over syv, og for hendes vedkomnede sluttede næsten 12
timer senere – hun skulle også sy – gratis – til chefens barnebarn.
Men så læste hun et sted noget om gogopiger, og det måtte da være noget med at
danse, tænkte hun, og det havde hun altid været glad for. Hun ringede straks til den
legendariske sanger og manager Eugen Tajmer, som fra sidst i 60’erne havde tidens
underholdningsstjerner i sin stald. Snart havde han også den langbenede pige fra
Falster.
- Ja, ja. Jeg har danset i London og alt muligt, løj jeg. Jeg vidste bare, jeg kunne danse.
Herefter bevæger hendes historie sig rundt på dansesteder i hele landet, Nakskov,
Fåborg og flere andre bynavne står der i avisudklip med det samme billede af topløse
Pia Rodam.
Hvordan dansede du?
- I bur, svarer Pia Rodam bare, som om det siger det hele.
- Og så gjorde jeg meget sådan her med armene, siger hun og peger på et avisbillede,
hvor hendes yngre jeg står i små shorts og med armene ud til siden. Med store
bogstaver står der:
”Pigerne i bur – en helt ny kults tempeldanserinder. Misundt og fordømt. Hvem er
de? Hvor kommer de fra, og hvad driver dem ind bag diskotekets tremmer?”
Til den konstaterer Pia Rodam nøgternt, at dengang var det jo frækt, og hendes
agtværdige fader fik da også krydderen galt i halsen, da han læste det.
- Det var samme dag, som han skulle giftes med sin nye kone. Så var jeg der uden
tøj.
Det med at optræde topløs har Pia Rodam kun skuldertræk til overs for.
- Ved du hvad, siger hun så.
- Fra jeg var purung pige, har jeg set topløse mænd på strandene med større bryster
end mig. Så kan jeg vel også.
Det første kokainoffer
Herefter følger en artikel med et billede af Pia Rodam i trussekort underkjole på
jazz-spillestedet La Fontaine, som stadig ligger i Kompagnistræde, i selskab med to
43

fodboldspillere fra datidens landshold. Her dansede hun i over et år – kun afbrudt
af smutture ud til diskoteker i provinsen. På et andet er hun til åbningsreceptionen
på Club Annabels i Lille Kongensgade, det er fra 1979, og den Pia Rodam er lige
kommet hjem fra Florida og skal til Saint Tropez i Frankrig dagen efter.
Hun sukker, da hun kigger med på billedet. Ejeren skød sig på kontoret – et selvmord
der gav genlyd i nattelivet i Indre By.
- Han var det første offer for kokainmisbrug her i landet. Han skyldte penge til
bagmænd. Han havde ellers den sødeste kone og et barn.., siger hun og ryster lidt
på hovedet.
Journalister og kameraer er glade for hende. Hun står ved, hvem hun er, og er heller
ikke bleg for at optræde i selskab med glædespiger til en reception på stripbaren
Kakadu, som beværter med frække damer og det, de kan på Vesterbro.
- For det er da noget pjat, hvis man synes, man er for fin til det.
Polka med Spies
Kendskabet til Simon Spies er ikke noget, hun på nogen måde blamerer sig med.
Han er blot en af de mange mænd, som har gjort hendes liv så begivenhedsrigt.
Da hun i sin tid mente, at nu var det på tide, at hun skulle møde ham, sprang hun
som altid lige ud i det og tog job som picoline i hans rejsebureau. Inden længe røg
den berømte festkonge i garnet. De forblev tætte kammerater herefter, som hun
siger, og hun fortæller, at hun ofte var med oppe i villaen i Rungsted hos Simon
Spies’ moder og hans syge far. Så dansede de polka. Når faderen ikke kunne mere,
sagde han, at nu havde han ikke flere rene skjorter, og så blev han kørt tilbage til sin
sygeseng.
Hun sidder et øjeblik og kigger med fjerne, glade øjne på den voksende glød på cigaretten.
Så smiler hun smiler lidt vemodigt og lægger forsigtigt den lukkede mappe
på sofabordet.
- Det er min mor, som har samlet alt det her. Det tænkte jeg aldrig på dengang. Jeg
havde jo altid så travlt. Men i dag er jeg vist glad for det,” siger hun og børster med
bløde, næsten kærlige bevægelser et lille stykke aske fra cigaretten væk fra den
slidte, brune tape, som holder sammen på minderne for Danmarks første kendte
Gogo-danser.
44