Tvedes Rådhus i Sorø - Realdania Byg

Tvede og historicismen
Ligesom sin læremester blev også Tvede optaget
af historicismen. I hans læreår på Akademiet
skelnede man mellem de “europæiske” og
de “nationale” historicister, det vil sige mellem
de, der lånte fra udenlandske historiske stilarter
såsom fransk barok og engelsk gotik (de blev
ofte anvendt i den samme bygning), og de, der
lod sig inspirere af den nationalhistoriske, nordiske
bygningskunst.
Vilhelm Tvede tilsluttede sig de “nationale”,
hvilket kan aflæses af hans arkitektur, der har en
utvetydig nationalhistorisk karakter. En ledende
figur inden for den danske nationalromantik
var kunsthistorikeren Niels Laurits Høyen, der
efter nederlaget i 1864 ivrigt talte for, at kunstnere
og arkitekter lod sig inspirere af den unge
nationalstats nordiske rødder i deres arbejde.
Tvede blev tidligt optaget af Høyens retorik,
som han oversatte i anvendelsen af materialer,
der ansås for traditionelt danske som f.eks. rød
tegl og granit – materialer, som Tvede overbevisende
fik passet ind i råd- og tinghuset i Sorø.
I Humlebæk Kirke og Vedbæk Kirke anvendte
han røde murstensflader, kombineret med
lisener, rundbuefriser og raffineret mønstermuring,
inspireret af den sydskandinaviske udgave
af romansk bygningskunst. De upudsede murflader
dominerer også facaden på Tvedes engelske
rækkehuse i Toldbodgade i København.
Rækkehusene, en dengang helt ny boligtype, fik
et stramt og meget elegant udtryk, hvor hjørnebånd
i cement som det eneste bryder med det
fine murværk.
I råd- og tinghuset i Sorø viste Tvede sig
mere fra sin eklektiske side ved at bruge motiver
fra tre historiske stilperioder: Den strengt
symmetriske facadeopbygning refererede til
klassicismen, det blanke røde murværk var forbundet
til den nordiske middelalderarkitektur,
mens huset fik et nygotisk udtryk ved brug af
spidsbuede stikke, dvs. murede selvbærende
afslutninger over vinduer, små kviste på taget
og kamtakkede gavle. Den gotiske stil ansås på
Kunstakademiet i disse år som det næstfineste
efter den græske.
De mange fine bygningsdetaljer
er bevaret – som f.eks.
de runde vinduer i østfacaden
og gulvet i forhallen,
der er belagt med koksgrå
og dekorerede flise i et sirligt
mønster.
29