Tvedes Rådhus i Sorø - Realdania Byg

50
Rådhus dannede hurtigt præcedens. Bestanddele
som blankt murværk i røde tegl, dekorative,
lysere, murforbandte, høje tavler på gavlene
og et fremspringende midterparti, der sommetider
ender i et lille tårn, kunne ses i mange
andre rådhusbyggerier. Nærliggende eksempler
er Maribo Rådhus, tegnet af J.C. Mertins i
1856-1857, Sakskøbing Rådhus fra 1887-1888
af Ove Petersen, og rådhuset i Stubbekøbing,
det første rådhus fra Tvedes hånd.
I lighed med rådhuset i Sorø, som han tegnede
godt tyve år senere, er Stubbekøbings facade
delt i syv fag og følger et klassicistisk skema
med vinduer på førstesal, der er højere end vinduerne
i stueetagen. Midterpartiets kamtakgavl
og sidegavlenes kamtakker er derimod hentet
fra gotikken, mens rundbuefriserne er et romansk
træk. De dekorative cirkelblændinger og
den store balkon med tilbagetrukken dør kender
vi fra Sorø, som dog i det hele taget har et
mere gennemført gotisk udtryk.
Efter Stubbekøbing vendte Tvede i flere omgange
tilbage til egnen. I 1872-1873 opførtes
efter hans tegninger råd-, ting- og arresthuset
i Nykøbing Falster, som fungerede som sådan
frem til 1921 og i dag huser byretten. Med Nykøbings
Rådhus havde Tvede bevæget sig et
stort skridt i retning af den nordiske gotik i røde
mursten, som vi kender det fra Sorø rådhus.
Et karakteristisk træk for Nykøbings Rådhus er,
at de blændingsprydede, kamtakkede gavle er
få og meget brede, hvilket giver bygningen et
bastant udtryk. Da Tvede knap ti år senere fik
opgaven i Sorø, var han en moden, erfaren arkitekt,
der havde fundet sin egen, mere luftige
gotiske udtryksform.
Et typisk købstadsrådhus
At Tvede afstemte sine tegninger til et rådhus
til Sorø efter byens kulturhistorie og bygningsarv,
er ikke sandsynligt – husets gotiske udtryk
lader ganske vist til at ligge i forlængelse af det
middelalderlige Sorø, men omvendt var rådhusets
udformning typisk for de mange råd- og
tinghuse, der blev bygget i danske købstæder i
1800-tallets anden halvdel.
At rådhuset ikke var ’originalt’, var underordnet;
tværtimod viste Tvede i sit design, at
han kendte sin stilhistorie, forstod at tilpasse
det nygotiske stilsprog og var i stand til at løse
opgaven tilfredsstillende. Det nye rådhus forbandt
det historiske med det moderne og det
nationale med det internationale. Fremfor alt:
Med sit tidssvarende sprog og med sin brede
palet af funktioner kunne det nye råd-, ting- og
arresthus kun styrke Sorø bys og borgeres identitet.