23.07.2013 Views

Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Niels Bohrs Vej 30<br />

9220 Aalborg Øst<br />

Tlf. 96 35 10 00<br />

J a n u a r 2 0 0 5<br />

<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>eksisterende</strong><br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong> mellem<br />

Nordjyllandsværket og<br />

transformerstationen ved<br />

Vester Hassing<br />

VVM-redegørelse


Titel: <strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong> mellem<br />

Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing<br />

VVM-redegørelse<br />

Udgiver: Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst<br />

Telefon 96 35 10 00<br />

Udarbejdet <strong>af</strong>: Nordjyllands Amt i samarbejde med Eltra,<br />

Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S og COWI A/S<br />

Emneord: VVM-redegørelse, højspændingsanlæg, miljøpåvirkninger<br />

Layout: COWI A/S og Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S<br />

Grundkort: © Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029<br />

Tryk: Salogruppen<br />

Oplag: 200 stk.<br />

Foto: COWI A/S: Michael Thurland, Martin Vestergaard, Signe Nepper Larsen og Mette Mejsen Westergaard<br />

Hasløv & Kjærsgaard I/S: Dan Hasløv og Benny Bøttiger<br />

Scanpix<br />

Eltra<br />

ISBN-nr: 87-7775-586-3<br />

Udgivelsesår: 2005<br />

Henvendelse vedrørende rapporten til Nordjyllands Amt,<br />

Teknik og Miljø på telefon 96 35 10 00<br />

Forsiden: Michael Thurland


Indholdsfortegnelse<br />

Kapitel 1 – Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2<br />

1.1 Projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2<br />

1.2 Formålet med projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2<br />

1.3 VVM-redegørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />

1.4 Manglende viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />

Kapitel 2 – Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />

2.1 Projektet og VVM-redegørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />

2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

2.3 Visuelle virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

2.4 Hvad betyder det for mig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

2.5 Påvirkninger <strong>af</strong> natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

2.6 Hvad gør man for at undgå problemer for miljø og landskab? . . . . . . . . . . 9<br />

2.7 Undersøgte alternativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />

Kapitel 3 – Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />

3.1 Lovgrundlag for etablering <strong>af</strong> højspændingsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />

3.2 Principper for udbygning <strong>af</strong> transmissionsnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />

3.3 Behovet for udbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />

3.4 Beskyttelsesinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />

Kapitel 4 – Teknisk beskrivelse <strong>af</strong> anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />

4.1 Højspændingsanlægget i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />

4.2 Det nye anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />

4.3 Hvad består luftledninger og master <strong>af</strong>? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />

4.4 Faser i projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />

Kapitel 5 – Landskabsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

5.1 Landskabsanalyse <strong>af</strong> kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

5.2 Visualiseringer – metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />

5.3 Master og lederes udformning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />

5.4 Vurdering <strong>af</strong> de visuelle forhold i kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />

Kapitel 6 – Virkninger på mennesker og samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38<br />

6.1 Analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39<br />

6.2 Berørte boliger/landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40<br />

6.3 <strong>Udbygning</strong>sfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40<br />

6.4 Driftsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40<br />

6.5 Erstatning i forbindelse med ændring <strong>af</strong> luftledningsanlæg . . . . . . . . . . . 41<br />

6.6 Påvirkning <strong>af</strong> flyvesikkerheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42<br />

Kapitel 7 - Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44<br />

7.1 Plante- og dyreliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44<br />

7.2 Luft og klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56<br />

7.3 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58<br />

7.4 Magnetfelter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61<br />

7.5 Forurening <strong>af</strong> jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65<br />

7.6 Overfladevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68<br />

7.7 Grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70<br />

7.8 Affaldsproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72<br />

Kapitel 8 – Alternativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74<br />

8.1 0-alternativet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74<br />

8.2 Alternativ placering <strong>af</strong> master . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75<br />

8.3 Kabellægning <strong>af</strong> udbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77<br />

Kapitel 9 – Forslag til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78<br />

9.1 Afværgeforanstaltninger – i udbygningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79<br />

9.2 Afværgeforanstaltninger – i driftsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79<br />

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80<br />

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82<br />

1


2<br />

Kapitel 1<br />

Indledning<br />

1.1 Projektet<br />

Denne VVM-redegørelse indeholder resultaterne <strong>af</strong> miljøvurderingen<br />

<strong>af</strong> udbygningen <strong>af</strong> et <strong>eksisterende</strong> 1-systems<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket<br />

og transformerstationen ved Vester Hassing, en strækning<br />

på ca. 3 km. <strong>Udbygning</strong>en planlægges udført som<br />

luftledninger.<br />

<strong>Udbygning</strong>en sker ved at ændre 1-systemsforbindelsen<br />

til en 2-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-forbindelse. Dette gøres ved at<br />

montere en 7,8 m høj top ovenpå de <strong>eksisterende</strong> Donaumaster.<br />

8 ud <strong>af</strong> 10 master i den <strong>eksisterende</strong> <strong>masterække</strong><br />

forhøjes. Enderækkemasterne, der sidder i hver ende <strong>af</strong><br />

<strong>masterække</strong>n, ændres ikke.<br />

1.2 Formålet med projektet<br />

Projektet indgår i Eltras planer for den langsigtede<br />

struktur <strong>af</strong> det danske eltransmissionsnet. Formålet<br />

med projektet er at:<br />

• Forbedre driftsikkerheden<br />

• Give tabsbesparelser og dermed CO -reduktion<br />

2<br />

• Øge udvekslingsmulighederne med udlandet.<br />

For at forbedre udvekslingsmulighederne har Eltra<br />

renoveret jævnstrømsforbindelsen til Sverige (Konti-Skan<br />

1). I den forbindelse har Eltra i juli 2002 ansøgt Energistyrelsen<br />

om tilladelse efter elforsyningslovens § 21 om<br />

godkendelse <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettilslutning <strong>af</strong> Konti-Skan 1<br />

med tilhørende udbygning <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-transformerstationen<br />

ved Vester Hassing. Eltra ansøgte samtidig om tilladelse<br />

til bygning <strong>af</strong> top på Donau<strong>masterække</strong>n mellem Vester<br />

Hassing og Nordjyllandsværket til et ekstra <strong>400</strong> <strong>kV</strong>luftledningssystem.<br />

Nordjyllands Amt har efterfølgende igangsat planlægningsprocessen<br />

i 2003 på anmodning fra Eltra, og amtet<br />

har med henvisning til VVM-direktivet (samlebekendtgørelsen)<br />

sat arbejdet med denne VVM-redegørelse i gang.


Faktaboks 1.1 1.4 Manglende viden<br />

Eltra er bygherren for det nye anlæg<br />

Drift og vedligehold <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlægget<br />

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing<br />

koordineres <strong>af</strong> Eltra, som er det systemansvarlige<br />

transmissionsselskab for Jylland og Fyn. Dette<br />

område omfatter ca. 1000 km luftledningsstrækninger<br />

og ca. 225 km kabelstrækninger (<strong>400</strong> <strong>kV</strong>, 220 <strong>kV</strong><br />

og jævnstrømsforbindelser). Eltra ejes <strong>af</strong> 43 lokale<br />

netselskaber i Jylland og på Fyn. Fra 2005 bliver<br />

Eltra en del <strong>af</strong> et samlet statsejet systemansvarligt<br />

selskab.<br />

1.3 VVM-redegørelsen<br />

Ved anlæg <strong>af</strong> nye højspændingsluftledninger på mindst<br />

2 km og med en spænding over 100 <strong>kV</strong> er der pligt til at<br />

udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering <strong>af</strong> Virkninger<br />

på Miljøet).<br />

Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om<br />

muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige<br />

konsekvenser ved udbygningen <strong>af</strong> højspændingsanlægget.<br />

Redegørelsen skal bidrage til at informere<br />

og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen.<br />

Nordjyllands Amt har i perioden 15. maj - 16. juni 2004<br />

gennemført første offentlige høring, hvor en idépjece<br />

blev udsendt. De indkomne forslag og bemærkninger<br />

indgår i det videre arbejde med VVM og forslag til regionplantillæg.<br />

VVM-redegørelsen er udarbejdet <strong>af</strong> COWI A/S og<br />

Hasløv & Kjærsgaard I/S i samarbejde med Eltra og<br />

Nordjyllands Amt.<br />

Omfanget og indholdet <strong>af</strong> VVM-redegørelsen følger<br />

Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 428 <strong>af</strong><br />

2. juni 1999 om supplerende regler i medfør <strong>af</strong> lov om<br />

planlægning.<br />

KAPITEL 1<br />

Af de forskellige <strong>af</strong>snit i VVM-redegørelsen fremgår, hvilke<br />

metoder og hvilket datagrundlag, der er anvendt i vurdering<br />

<strong>af</strong> projektets virkning på miljøet. I den forbindelse kan<br />

manglende viden og <strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> vurderingen udledes.<br />

Baggrundsmateriale til VVM-redegørelsen<br />

• Visualiseringer (plakat) som viser "før" og "efter"<br />

billeder i en bedre trykkvalitet og størrelse<br />

end denne rappport. Udarbejdet <strong>af</strong> Hasløv<br />

& Kjærsgaard I/S. Plakaten ligger i plastlommen<br />

bagest i denne rapport.<br />

• Johansen, C. og H.H. Riber 2004.<br />

Magnetfelter fra højspændingsanlæg<br />

– Status for viden om virkning på mennesker.<br />

Derudover indeholder denne rapport bagest et bilag<br />

med resultat <strong>af</strong> biologiske feltstudier.<br />

Figur 1.1 Foto viser den vestlige del <strong>af</strong> Donau<strong>masterække</strong>n<br />

sammen med Nordjyllandsværket, vindmøller og en<br />

parallel linieføring med et 150 <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg.<br />

3


4<br />

Kapitel 2<br />

Sammenfatning<br />

2.1 Projektet og VVM-redegørelsen<br />

Ved anlæg <strong>af</strong> nye højspændingsluftledninger på mindst<br />

2 km med en spænding over 100 <strong>kV</strong> er der pligt til ifølge<br />

planloven at udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering<br />

<strong>af</strong> Virkninger på Miljøet).<br />

Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for<br />

udbygningen <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong><br />

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen<br />

ved Vester Hassing.<br />

Eltra ønsker at ombygge det <strong>eksisterende</strong> 1-systems<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing til et 2-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg.<br />

<strong>Udbygning</strong>en ønskes gennemført ved montering<br />

<strong>af</strong> en 7,8 m høj top med et ekstra travers på de <strong>eksisterende</strong><br />

master og ophængning <strong>af</strong> et ekstra <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-luftledningssystem.<br />

De enkelte Donaumaster bliver derved<br />

ca. 39,6 m høje. Strækningen er 2,8 km lang og består<br />

<strong>af</strong> 10 master, hvor<strong>af</strong> de 8 skal forhøjes.<br />

Udover påsætningen <strong>af</strong> toppen vil den nye <strong>400</strong> <strong>kV</strong>forbindelse<br />

ikke betyde ændringer eller udvidelser på det<br />

<strong>eksisterende</strong> luftledningsanlæg. På transformerstationerne<br />

ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes<br />

tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod<br />

det nye system.<br />

Øvrige undersøgte alternativer<br />

Der er undersøgt tre alternativer ud over udbygningen.<br />

Det første alternativ består i ikke at udbygge <strong>400</strong> <strong>kV</strong>forbindelsen<br />

på nuværende tidspunkt, men i stedet <strong>af</strong>vente<br />

et eventuelt større behov. Vælges denne løsning –<br />

det såkaldte 0-alternativ – går man glip <strong>af</strong> fordelene<br />

som inkluderer: Reduceret nettab og CO -emissioner,<br />

2<br />

driftsmæssige forbedringer og større fleksibilitet i netplanlægningen.<br />

Det andet alternativ er en alternativ placering <strong>af</strong> master<br />

for at opnå bedre samspil med parallelførte luftledningsanlæg.<br />

Formålet er at skabe visuelle fordele for beboerne<br />

i området.<br />

Det sidste alternativ består i en kabellægning <strong>af</strong> udbygningen.


Formålet med projektet<br />

<strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændings-<br />

ledning har følgende fordele:<br />

• Forbedrer driftssikkerheden<br />

• Giver tabsbesparelser og dermed CO 2 -reduktion<br />

• Optimerer udvekslingsmulighederne.<br />

Hensynet til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden<br />

og miljøet er ligeværdige i Eltra’s planlægning <strong>af</strong> transmissionsnettet.<br />

Der er flere årsager til at udbygge <strong>400</strong> <strong>kV</strong>højspændingsanlægget<br />

til to systemer i henhold til den<br />

langsigtede netstruktur. <strong>Udbygning</strong>en vil øge fleksibiliteten<br />

i den fremtidige netplanlægning i regionen. Det giver<br />

mulighed for senere nettilslutning <strong>af</strong> f.eks. havvindmølleparker<br />

ved Læsø og skaber også mulighed for en eventuel<br />

jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3).<br />

<strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> forbindelsen vil gøre det muligt at<br />

udnytte Konti-Skan-forbindelserne og øvrige udlandsforbindelser<br />

mere i den daglige drift.<br />

Figur 2.1 Hvad skal der ske med det <strong>eksisterende</strong> <strong>masterække</strong> mellem<br />

Nordjyllandsværket og Vester Hassing?<br />

KAPITEL 2<br />

VVM-proceduren<br />

Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om<br />

muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige<br />

konsekvenser ved udbygningen. Redegørelsen<br />

skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden<br />

i beslutningsprocessen. Omfanget og indholdet <strong>af</strong> VVMredegørelsen<br />

følger Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse<br />

nr. 428 <strong>af</strong> 2. juni 1999 om supplerende regler<br />

i medfør <strong>af</strong> lov om planlægning. VVM-redegørelsen<br />

omfatter:<br />

• En beskrivelse <strong>af</strong> projektet og de væsentligste<br />

alternativer<br />

• Beskrivelse <strong>af</strong> de nuværende forhold i projektområdet<br />

• En vurdering <strong>af</strong> projektets virkninger på miljøforhold<br />

• En beskrivelse <strong>af</strong> tiltag, der kan fjerne, mindske eller<br />

kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger<br />

(de såkaldte <strong>af</strong>værgeforanstaltninger)<br />

• En oversigt over manglende viden.<br />

VVM-redegørelsen skal vurdere anlæggets påvirkning <strong>af</strong>:<br />

• Landskabet<br />

• Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare<br />

• Plante- og dyreliv<br />

• Kulturarv – herunder fortidsminder og<br />

• Øvrige påvirkninger <strong>af</strong> miljøet på kort og langt sigt.<br />

Miljøkonsekvenserne er vurderet i forhold til den situation,<br />

hvor projektet ikke gennemføres. I VVM-sammenhæng<br />

kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet.<br />

5


2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér?<br />

Det åbne land er omfattet <strong>af</strong> en lang række lov- og planlægningsmæssige<br />

bindinger, der bl.a. har til formål at<br />

beskytte natur og miljø samt at sikre en hensigtsmæssig<br />

udnyttelse <strong>af</strong> arealerne. Flere <strong>af</strong> disse bindinger lægger<br />

begrænsninger på, hvor et teknisk anlæg kan placeres.<br />

Disse bindinger inkluderer:<br />

• Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen<br />

og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet<br />

(Natura 2000-områder)<br />

• National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven<br />

og museumsloven<br />

• Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. regler<br />

og retningslinier der har til formål at beskytte naturområder,<br />

kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser<br />

samt rammer for byudvikling<br />

• Kommuneplanen for Hals Kommune<br />

(www.halskom.dk/dk/planer_visioner).<br />

Projektet er placeret, hvor der er vandløb, som er omfattet<br />

<strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens § 3, områder, der<br />

i regionplanen for Nordjyllands Amt er udlagt som regionalt<br />

kystlandskab inden for kystnærhedszonen (Område<br />

A), områder udpeget som økologisk forbindelseslinie<br />

samt et område med begrænset drikkevandsinteresse.<br />

2.3 Visuelle virkninger<br />

VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger <strong>af</strong><br />

landskabet er den væsentligste påvirkning ved udbygningen<br />

<strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsledningen. Generelt vurderes<br />

det, at de forhøjede master vil komme til at fremstå klart<br />

synlige i det åbne kystlandskab, ligesom de <strong>eksisterende</strong><br />

master gør det – blot højere.<br />

Påvirkningen <strong>af</strong> landskabet <strong>af</strong>hænger meget <strong>af</strong>, hvor tæt<br />

man er på traceet, og i hvilke retninger det ses. Visualiseringerne<br />

peger på, at det er væsentligt at fastholde den<br />

nuværende opstilling med ensartede høje master med<br />

samme indbyrdes <strong>af</strong>stand. Oplevet tæt på er det både<br />

master og luftledninger, der påvirker landskabet. Oplevet i<br />

større <strong>af</strong>stand reduceres luftledningens del <strong>af</strong> påvirkningen.<br />

Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen.<br />

I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal<br />

luftledninger give en øget påvirkning oplevet tæt på sammen<br />

med de forhøjede master. På større <strong>af</strong>stande er det<br />

primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en forskel<br />

på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet fra nord, hvor<br />

man færdes i landskabet, vil den <strong>eksisterende</strong> beplantning<br />

medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd<br />

med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstående<br />

<strong>af</strong> beplantningen, og de vil have en større dominans.<br />

6<br />

KAPITEL 2<br />

2.4 Hvad betyder det for mig?<br />

Det vurderes, at udbygningen <strong>af</strong> højspændingsanlægget<br />

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing ikke vil få<br />

betydning for turisme og friluftsliv, fordi området i forvejen<br />

er stærkt præget <strong>af</strong> tekniske anlæg.<br />

Da der ikke er tale om opstilling <strong>af</strong> nye master eller<br />

inddragelse <strong>af</strong> nye arealer, vil projektet kun have meget<br />

begrænset indflydelse på områdets boliger og landbrugsejendomme.<br />

Luft og klima<br />

Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskinerne,<br />

der anvendes i udbygningsfasen, vil være i en størrelsesorden,<br />

som ikke er til særlig gene for naboer, omkringliggende<br />

miljø etc. Umiddelbart synes diffus emission at<br />

være den største potentielle kilde til gene. Problemet vil<br />

dog være meget begrænset, da det vil være lokalt og tæt<br />

knyttet til entreprenørarbejde og transport, der kun vil<br />

foregå i en kort periode i udbygningsfasen.<br />

I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på lang<br />

sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede mængde<br />

udledt CO . Det skal bemærkes, at reduktionen er <strong>af</strong><br />

2<br />

marginal karakter i national sammenhæng.<br />

Støj<br />

Højspændingsanlæg udsender støj under almindelig drift.<br />

Støjen er ikke konstant, men <strong>af</strong>hænger bl.a. <strong>af</strong> spænding<br />

og belastning. Støjen fra en luftledning er normalt kun<br />

hørbar i fugtigt vejr. Støj fra en luftledning vil <strong>af</strong>tage som<br />

følge <strong>af</strong> terrænets og luftens dæmpning. Man regner med<br />

en støjreduktion på 3-4 dB, for hver gang <strong>af</strong>standen<br />

fordobles. Nærmeste bolig ligger 150 m fra højspændingsanlægget.<br />

Støjbelastningen fremgår <strong>af</strong> Tabel 2.1<br />

Tabel 2.1 Støjniveau fra <strong>eksisterende</strong> og fremtidig<br />

luftledning i fugtigt vejr.<br />

Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong><br />

for anlæg 1 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong> (duplex og triplex)<br />

(m) Støjniveau Støjniveau<br />

(L i dB) aeq (L i dB)<br />

aeq<br />

25 42 45<br />

50 39 42<br />

100 35 39<br />

150 33 36<br />

200 31 34


Støjbelastningen fra ledningsnettet vil normalt overholde<br />

de vejledende støjgrænser i dag-, <strong>af</strong>ten- og natperioden<br />

på henholdsvis 55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i<br />

døgndrift, bliver den lave grænseværdi på 40 dB(A) udslagsgivende.<br />

I få timer om året vil der under bestemte<br />

vejrforhold (tåge og regnvejr) kunne optræde kr<strong>af</strong>tigere<br />

støj.<br />

Magnetfelter<br />

Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et<br />

magnetfelt i de umiddelbare omgivelser. Man taler om<br />

ekstremt lavfrekvente felter sammenlignet med andre<br />

typer <strong>af</strong> elektromagnetiske felter.<br />

Magnetfelter forekommer omkring alle luftledninger,<br />

der fører strøm, og vokser med strømstyrken. Magnetfeltet<br />

<strong>af</strong>tager med <strong>af</strong>standen fra de strømførende installationer.<br />

Magnetfeltet måles i enheden Mikro Tesla.<br />

35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

Nordjyllandsværket - Vester Hassing<br />

med planlagt udbygning<br />

Feltstørrelse (Mikro Tesla)<br />

Nord<br />

Høj belastning<br />

Typisk belastning<br />

0<br />

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50<br />

Vinkelret <strong>af</strong>stand fra tracemidte (meter)<br />

Figur 2.2 Eksempler på magnetfelter omkring<br />

et højspændingsanlæg.<br />

Nordjyllandsværket - Vester Hassing<br />

med <strong>eksisterende</strong> mast<br />

Feltstørrelse (Mikro Tesla)<br />

0-50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet<br />

35<br />

30<br />

Nord<br />

felt, som oftest er højere end magnetfeltet<br />

Høj belastning<br />

nær husinstallationer, dog sjældent Typisk belastning højere<br />

25 end 5-10 Mikro Tesla<br />

50-100 20 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest <strong>af</strong><br />

15<br />

samme størrelsesorden som magnetfeltet<br />

fra husinstallationer<br />

10<br />

100-150 m: Forhøjelser <strong>af</strong> samme størrelsesorden<br />

5<br />

som magnetfeltet fra husinstallationer<br />

0<br />

-50 -40<br />

kan forekomme.<br />

-30 -20 -10 0 10 20 30 40 50<br />

Vinkelret <strong>af</strong>stand fra tracemidte (meter)<br />

KAPITEL 2<br />

I <strong>af</strong>stande større end 150 m er feltpåvirkningen ringe og<br />

<strong>af</strong>tager hurtigt med stigende <strong>af</strong>stand.<br />

De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved<br />

et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i<br />

en almindelig husholdning, men svagere end de felter,<br />

der optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien.<br />

Der er siden slutningen <strong>af</strong> 1970'erne forsket i mulige<br />

skadevirkninger <strong>af</strong> magnetfelter. De fleste risici er efterhånden<br />

blevet <strong>af</strong>vist. Hvad angår leukæmi hos børn er<br />

der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet<br />

be- eller <strong>af</strong>kræftes endeligt.<br />

Da der allerede findes en 150 og <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsledning<br />

i området, betyder udvidelsen, at der ikke<br />

er flere boliger, som bliver påvirkede.<br />

Da den nærmeste bolig ligger 150 m fra højspændingsanlægget,<br />

vil magnetfeltet fra anlægget være i<br />

samme størrelsesorden som magnetfeltet fra almindelige<br />

husinstallationer.<br />

7


8<br />

KAPITEL 2<br />

2.5 Påvirkninger <strong>af</strong> natur<br />

Der ligger ingen Natura 2000-områder lige i nærheden<br />

<strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlægget mellem Nordjyllands-<br />

værket og transformerstationen ved Vester Hassing. Dog<br />

ligger der flere områder i relativ nærhed. De vigtigste er:<br />

• Ulvedybet og Nibe Bredning<br />

(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1<br />

og Habitatområde nr. 15).<br />

Korteste <strong>af</strong>stand i fugleflugtslinie er ca. 12 km.<br />

• Ålborg Bugt, nordlige del<br />

(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde<br />

nr. 14). Korteste <strong>af</strong>stand i fugleflugtslinie er ca. 15,5 km.<br />

<strong>Udbygning</strong>en vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder<br />

direkte, men kan give en indirekte påvirkning, da<br />

specielt kollisionsrisikoen for fugle, der raster og yngler<br />

i området, øges, når der bliver flere luftledninger.<br />

I området forekommer arter, der er opført som særlig<br />

beskyttelseskrævende i henhold til EF-habitatdirektivet<br />

(Bilag IV – arter). Ved feltarbejdet blev der set spor <strong>af</strong><br />

odder, og baseret på oplysninger fra Nordjyllands Amt<br />

vurderes det, at markfirben, spidssnudet frø, strandtudse<br />

og bæklampret vil kunne findes i området. Det forventes,<br />

at udbygningen <strong>af</strong> det <strong>eksisterende</strong> højspændingsanlæg<br />

ikke vil påvirke disse arter negativt.<br />

Det vurderes, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning<br />

<strong>af</strong> de beskyttede strandenge, diger eller vandløb<br />

ved udbygningen ved <strong>masterække</strong>n.<br />

Vand og jord<br />

<strong>Udbygning</strong>en vil påvirke miljøet i relativt lille omfang.<br />

Dette skyldes, at der kun er tale om en udbygning og ikke<br />

en etablering <strong>af</strong> nye master eller nedtagning <strong>af</strong> et anlæg.<br />

Herved er aktiviteterne begrænset til et mindre udbygningsarbejde<br />

samt mulige øgede miljøpåvirkninger i<br />

driftsfasen. Eventuelle miljøpåvirkninger i driftsfasen<br />

forekommer også i reduceret i omfang, da påvirkningen<br />

allerede er til stede pga. den <strong>eksisterende</strong> <strong>masterække</strong>.<br />

Stoffer, der udvaskes fra master og ledninger, føres til<br />

jorden og kan blive ført til vandløb, enten direkte gennem<br />

overflade<strong>af</strong>strømning, gennem dræn eller <strong>af</strong>vandingsgrøfter,<br />

eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og<br />

derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter<br />

er zink og aluminium. Ud fra mængdeopgørelser<br />

vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i<br />

spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig<br />

betydning for jorden eller overfladevand. Der findes i dag<br />

allerede en række højspændingsmaster på strækningen,<br />

og udbygningen vurderes at medføre en ubetydelig<br />

ændring i forhold til den nuværende situation.


2.6 Hvad gør man for at undgå<br />

problemer for miljø og landskab?<br />

I udbygningsfasen<br />

• Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (Korona-<br />

dæmpende) bøjler, som lokalt reducerer støjen.<br />

• Arbejdet tilrettelægges, så gener fra støj- og luftforu-<br />

rening begrænses. Der stilles krav til materiellet, som<br />

bør overholde gældende støjkrav og krav til energiforbrug.<br />

Støvgener fra arbejdskørsel begrænses ved<br />

overbrusning.<br />

• Vandgennemstrømningen i vandløbene opretholdes<br />

<strong>af</strong> hensyn til fisk og andre vandlevende dyr.<br />

• Kørsel eller oplagring <strong>af</strong> jord og materiel på fugtige<br />

jorder skal undgås, da det kan betyde en sammentrykning<br />

<strong>af</strong> jorden, så levevilkår for planter og jordbundsdyr<br />

forringes. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at køre<br />

på blød bund, skal der bruges køreplader.<br />

• Al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild,<br />

fjernes straks fra arbejdspladsen og håndteres efter<br />

bestemmelser i de kommunale <strong>af</strong>faldsregulativer for<br />

forurenet jord.<br />

• Bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> udbygnings<strong>af</strong>faldet skal ske i henhold<br />

til reglerne omkring sortering <strong>af</strong> bygge- og anlægs<strong>af</strong>fald<br />

med henblik på genanvendelse.<br />

De nævnte <strong>af</strong>værgeforanstaltninger i udbygningsfasen<br />

indarbejdes som krav til entreprenøren i en miljøledelsesplan,<br />

udarbejdet <strong>af</strong> bygherren. Det er samtidig bygherrens<br />

miljøansvarlige, der fører tilsyn i udbygningsfasen i fht.<br />

miljøledelsesplanen.<br />

I driftsfasen<br />

En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelsesarbejder<br />

langs <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

KAPITEL 2<br />

2.7 Undersøgte alternativer<br />

Der er vurderet miljøkonsekvenser ved 3 alternativer<br />

til hovedforslaget. Disse er:<br />

1. 0-alternativ, dvs. at udbygningen ikke gennemføres<br />

2. Alternativ placering <strong>af</strong> master, hvor man ved flytning<br />

<strong>af</strong> udvalgte master prøver at opnå et mere roligt<br />

landskabsbillede tæt på<br />

3. Kabellægning <strong>af</strong> udbygningen.<br />

0-alternativet betyder, at man undgår de landskabelige<br />

og miljømæssige effekter, som hovedforslaget giver (se<br />

foregående <strong>af</strong>snit). Til gengæld giver 0-alternativet ikke<br />

den miljøgevinst, som på længere sigt vil komme ved<br />

reduceret nettab og dermed emission <strong>af</strong> CO . 2<br />

Alternativ 2 forstyrrer det helhedsindtryk, som <strong>masterække</strong>n<br />

giver i hovedforslaget. En forbedring <strong>af</strong> de lokale<br />

forhold giver en øget visuel påvirkning både set på større<br />

<strong>af</strong>stande og tæt på.<br />

Alternativ 3 med kabellægning vil selvfølgelig friholde<br />

landskab og miljø, men det vurderes, at der ikke er tale<br />

om væsentlige fordele, da der allerede står et højspændingsanlæg<br />

i forvejen. Alternativet er fravalgt, da en<br />

kabellægning ikke kan begrundes i henhold til de vedtagne<br />

statslige principper for, hvornår man kabellægger.<br />

Kabellægning <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg sker iflg.<br />

disse principper kun ved større byer og ved nationale<br />

naturområder.<br />

9


10<br />

Kapitel 3<br />

Baggrund<br />

3.1 Lovgrundlag for etablering<br />

<strong>af</strong> højspændingsanlæg<br />

Etablering <strong>af</strong> nye højspændingsanlæg er omfattet <strong>af</strong> en<br />

række love og bekendtgørelser. Disse er først og fremmest<br />

planloven, samlebekendtgørelsen (VVM), elforsyningsloven<br />

og stærkstrømsloven. Endvidere skal der<br />

tages højde for principperne og præmisserne beskrevet<br />

i rapporten “Principper for etablering og sanering <strong>af</strong> højspændingsanlæg”<br />

(1995). Disse er uddybet i <strong>af</strong>snit 3.2.<br />

Planloven og VVM<br />

I henhold til planloven fra 2002 skal regionplanen indeholde<br />

retningslinier for beliggenhed og udformning <strong>af</strong><br />

større enkeltanlæg som f.eks. højspændingsmaster<br />

o.lign., der kan påvirke miljøet i væsentlig grad. De<br />

væsentligste retningsliner for Nordjyllands Amt er<br />

beskrevet i <strong>af</strong>snit 3.3.<br />

Faktaboks 3.1<br />

Planloven og VVM<br />

Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse <strong>af</strong><br />

lov om planlægning LBK nr. 763 <strong>af</strong> 11/09/2002.<br />

Heri nævnes, at loven har til formål at:<br />

• Der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele<br />

landet og i de enkelte amter og kommuner baseret<br />

på en planmæssig og samfundsøkonomisk<br />

helhedsvurdering<br />

• Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,<br />

bymiljøer og landskaber<br />

• De åbne kyster skal fortsat udgøre en væsentlig<br />

natur- og landskabsressource<br />

• Forurening <strong>af</strong> luft, vand og jord samt støjulemper<br />

forebygges<br />

• Offentligheden i videst muligt omfang inddrages<br />

i planlægningsarbejdet.<br />

Samlebekendtgørelsens regler om Vurdering<br />

<strong>af</strong> Virkning på Miljøet (VVM) (Bekendtgørelse<br />

nr. 428 <strong>af</strong> 2. juni 1999 om supplerende regler i<br />

medfør <strong>af</strong> lov om planlægning) er en del <strong>af</strong><br />

Planloven og omhandler regler for miljøkonsekvensvurderinger.<br />

Den danske VVMbekendtgørelse<br />

bygger på EU’s VVM-direktiv,<br />

der oprindeligt stammer fra 1985.


Ifølge samlebekendtgørelsen skal der foretages en<br />

Vurdering <strong>af</strong> Virkninger på Miljøet (VVM) for højspæn-<br />

dingsluftledninger på mindst 2 km og med en spænding<br />

over 100 <strong>kV</strong>. På basis <strong>af</strong> miljøkonsekvensvurderingen, der<br />

offentliggøres som denne VVM-redegørelse, kan der vedtages<br />

et tillæg til den gældende regionplan, som derved<br />

udgør retningslinierne for det nye anlæg inklusiv diverse<br />

vilkår for etablering og drift <strong>af</strong> anlægget. En VVM skal<br />

redegøre for anlæggets påvirkning <strong>af</strong>:<br />

• Landskabet<br />

• Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare<br />

• Plante- og dyreliv<br />

• Kulturarv – herunder fortidsminder og<br />

• Øvrige påvirkninger <strong>af</strong> miljøet på kort og langt sigt.<br />

I VVM-processen skal projektet miljøoptimeres, dvs. man<br />

vurderer, om ændringer i udformning eller placering <strong>af</strong><br />

anlægget kan mindske de forskellige miljøkonsekvenser.<br />

I VVM-redegørelsen beskrives de forskellige undersøgte<br />

alternativer og begrundelse for det fravalgte alternativ.<br />

Dette findes i denne VVM-redegørelse kapitel 8.<br />

Et andet væsentligt formål med VVM-processen er,<br />

at borgerne bliver informeret om projektet og inddraget i<br />

processen. Behandling <strong>af</strong> bemærkninger og indsigelser<br />

<strong>af</strong>givet i perioden 15. maj til 16. juni 2004 har været<br />

forelagt amtsrådet, og der er givet et resumé <strong>af</strong> disse i<br />

forslag til regionplantillægget.<br />

Elforsyningsloven<br />

Ledningsanlæg på 100 <strong>kV</strong> og derover skal godkendes<br />

<strong>af</strong> Energistyrelsen i henhold til lov om elforsyning (LBK<br />

nr. 151 <strong>af</strong> 10/03/2003). Ved godkendelsen vurderer Energistyrelsen<br />

et nyt ledningsanlægs sammenhæng med det<br />

øvrige elsystem og betydningen for forsyningssikkerhed<br />

og økonomi.<br />

Energistyrelsen godkendte den 21. marts 2003 nettilslutningen<br />

<strong>af</strong> Konti-Skan 1 samt på <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettet at<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-transformerstationen udbygges i fornødent<br />

omfang efter forudgående høring <strong>af</strong> Nordjyllands Amt.<br />

Med hjemmel i lov om elforsyning har elselskabet<br />

mulighed for at opkøbe fast ejendom enten gennem<br />

<strong>af</strong>tale med lodsejerne eller om nødvendigt ved ekspropriation.<br />

(Se faktaboks 6.3).<br />

Stærkstrømsloven<br />

Stærkstrømsloven (BEK nr. 177 <strong>af</strong> 20/03/1995) har til<br />

formål under hensyn til de tekniske muligheder, den<br />

samfundsmæssige udvikling, Danmarks internationale<br />

forpligtelser og ud fra en samfundsøkonomisk <strong>af</strong>vejning<br />

at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved<br />

produktion, transmission, distribution og brug <strong>af</strong> elektricitet.<br />

KAPITEL 3<br />

3.2 Principper for udbygning<br />

<strong>af</strong> transmissionsnettet<br />

Principper for etablering og sanering<br />

<strong>af</strong> højspændingsanlæg i det åbne land<br />

I 1995 udgav Miljø- og Energiministeriet rapporten<br />

“Principper for etablering og sanering <strong>af</strong> højspændingsanlæg”.<br />

Rapporten var et resultat <strong>af</strong> en arbejdsgruppes<br />

redegørelse, som klarlægger principper for valget mellem<br />

luftledninger og kabellægning <strong>af</strong> højspændingsanlæg.<br />

Disse landsdækkende principper gælder stadig i dag<br />

som grundlag for amternes regionplanlægning. Principperne<br />

skal i hvert amt udmøntes i en samlet, langsigtet<br />

og helhedsorienteret plan for højspændingsnettet, der<br />

udarbejdes i et samarbejde mellem elselskaberne og<br />

amtsrådet.<br />

Følgende principper gælder ifølge Miljø- og Energiministeriet<br />

(1995) for placering og sanering <strong>af</strong> elanlæg:<br />

• Der skal tilstræbes en reduktion <strong>af</strong> det samlede luftledningsnet<br />

over 100 <strong>kV</strong>. Nye <strong>400</strong>- og 150/132-<strong>kV</strong>anlæg<br />

planlægges under hensyn hertil.<br />

• <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-ledningsanlæg kan normalt fremføres som<br />

luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes<br />

at kabellægge <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-ledninger over kortere stræk,<br />

f.eks. i forbindelse med indføring til større byer, eller<br />

hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for<br />

nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable<br />

alternative ledningsføringer.<br />

Miljøhensyn ved placering <strong>af</strong> luftledninger<br />

Ved placering <strong>af</strong> luftledninger foretages en <strong>af</strong>vejning <strong>af</strong><br />

forsyningssikkerhed, økonomi, og miljøinteresser m.v. i<br />

forhold til alternative muligheder og de dermed forbundne<br />

udgifter. Principperne fremgår <strong>af</strong> den statslige udmelding<br />

til regionplanrevision 2001.<br />

Luftledninger bør først og fremmest undgås:<br />

• I tættere bebyggede områder<br />

• I fredede områder<br />

• I særligt værdifulde landskaber<br />

• I områder omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens<br />

strandbeskyttelseslinie<br />

• Omkring fortidsminder og kirker<br />

• I de internationale beskyttelsesområder<br />

(EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder<br />

og Ramsarområder).<br />

Herudover bør luftledninger så vidt muligt undgås:<br />

• I værdifulde landskaber<br />

• I skove<br />

• I potentielle naturgenopretningsområder<br />

• I områder omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens<br />

generelle beskyttelsesbestemmelser<br />

• I landskaber, der er uberørte <strong>af</strong> tekniske anlæg.<br />

11


A<br />

B<br />

12<br />

KAPITEL 3<br />

Figur 3.1 To alternative netstrukturer, der blev opstillet i<br />

“Strukturrapporten” i 1999. Øverst ses den valgte<br />

løsning (A).<br />

Netudbygningsstrategier<br />

I Energistyrelsens rapport “Analyser <strong>af</strong> den langsigtede<br />

netstruktur for eltransmissionsnettet” (herefter betegnet<br />

“Strukturrapporten”) fra 1999 er blandt andet gennemført<br />

en overordnet analyse <strong>af</strong> fremtidige netudbygningsstrategier.<br />

For Eltras område blev opstillet to mulige langsigtede<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-netstrukturer for luftledninger, der begge kan<br />

opfylde de langsigtede behov, Figur 3.1. Eltra har nu<br />

fravalgt den ene (B). Fravalget er foretaget på grund <strong>af</strong><br />

forringet driftsikkerhed, reducerede saneringsmuligheder<br />

på gamle 150 <strong>kV</strong>-forbindelser i Vestjylland og store<br />

udetider i forbindelse med ombygning <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong><br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-forbindelse i Midtjylland til to systemer.<br />

3.3 Behovet for udbygningen<br />

<strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong><br />

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved<br />

Vester Hassing er et vigtigt skridt i at kunne færdiggøre et<br />

robust langsigtet <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-net i Jylland og på Fyn. Hensynet<br />

til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden og<br />

miljøet er ligeværdige i Eltras planlægning <strong>af</strong> transmissionsnettet.<br />

Eltra er i den <strong>af</strong>sluttende fase <strong>af</strong> renovering og ombygning<br />

<strong>af</strong> Konti-Skan 1, der er den ene <strong>af</strong> de to overordnede<br />

elforsyningslinier til Sverige, som er tilsluttet ved transformerstationen<br />

ved Vester Hassing. Konti-Skan 1 er i dag<br />

tilsluttet 150 <strong>kV</strong>-systemet, men ved den foreslåede ombygning<br />

bliver den tilsluttet <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-systemet ligesom<br />

Konti-Skan 2.<br />

I forhold til den langsigtede netstruktur er der tre<br />

vigtige grunde til at etablere udbygningen <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n<br />

til to systemer. Disse er:<br />

• Forbedret driftssikkerhed og i den daglige drift en<br />

optimering mht. udnyttelsen <strong>af</strong> Konti-Skan-forbindelserne<br />

og øvrige udlandsforbindelser. Bl.a. vil der opnås<br />

en ringforbindelse mellem transformerstationerne ved<br />

Nordjyllandsværket, Vester Hassing og Ferslev, hvilket<br />

betyder, at der fra hver <strong>af</strong> de tre transformerstationer<br />

vil være en forbindelse til de to øvrige stationer.<br />

Herved opnås en tosidig forsyning til de tre stationer.<br />

• Øget fleksibilitet i den fremtidige netplanlægning i<br />

regionen. Det giver mulighed for senere nettilslutning<br />

<strong>af</strong> f.eks. havvindmølleparker ved Læsø og eventuel<br />

en ny jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3).<br />

• Tabsbesparelser og dermed CO -reduktion. Tabsbe-<br />

2<br />

sparelserne er opgjort til ca. 7 mio. kr., og de vil have<br />

tjent sig ind på mindre end 20 år. (Bilag ELT2002-346<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettilslutning <strong>af</strong> den renoverede Konti-Skan 1).


I det tekniske baggrundsnotat “Vurdering <strong>af</strong> forholdene<br />

omkring <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-transformerstationen i Vester Hassing<br />

med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttet”<br />

beskrives fordelene detaljeret.<br />

Omkostninger<br />

Ud fra Eltras detailvurderinger vurderes prisen for selve<br />

udbygningen at være ca. 6 mio. kr. samt ca. 1 mio. kr. til<br />

udkobling <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-anlægget mellem Vester Hassing og<br />

Nordjyllandsværket under udbygningsarbejdet.<br />

Figur 3.2 Højspændingsnettet som vist i Nordjylland Amts Regionplan.<br />

KAPITEL 3<br />

Højspændingsnettet i regionplanen<br />

Højspændingsanlæg i<br />

Nordjyllands Amts Regionplan 2001<br />

Ifølge retningslinierne for højspændingsanlæg i Regionplan<br />

for Nordjyllands Amt må der ikke foretages dispositioner,<br />

der hindrer etablering <strong>af</strong> anlæg, der er udpeget i<br />

regionplanen. Disse anlæg inkluderer den <strong>eksisterende</strong><br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong> mellem Nordjyllandsværket og<br />

transformerstationen ved Vester Hassing. Af retningslinie<br />

3.5.3 fremgår det, at højspændingsanlæg på <strong>400</strong> <strong>kV</strong><br />

normalt skal udføres som luftledninger.<br />

13


14<br />

KAPITEL 3<br />

3.4 Beskyttelsesinteresser<br />

I dette <strong>af</strong>snit gennemgås de væsentligste love og regler<br />

der omhandler <strong>eksisterende</strong> beskyttelsesinteresser. Disse<br />

skal tages i betragtning ved enhver VVM-redegørelse for<br />

et teknisk anlæg. Gennemgangen baseres på oplysninger<br />

modtaget bl.a. fra Nordjyllands Amt, Hals Kommune samt<br />

Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> og Kulturarvsstyrelsen. De væsentligste<br />

love og regler er:<br />

• Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen<br />

og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet<br />

(Natura 2000-områder)<br />

• National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven<br />

og museumsloven<br />

• Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. angående<br />

regler og retningslinier der har til formål at beskytte<br />

naturområder, kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser<br />

samt rammer for byudvikling<br />

• Kommuneplanen for Hals Kommune<br />

(www.halskom.dk/dk/planer_visioner).<br />

Der er udarbejdet et tematisk kort (Figur 3.5) "Naturmæssige<br />

interesser", som illustrerer de forskellige naturværdier<br />

og beskyttelsesinteresser, som det udbyggede<br />

højspændingsanlæg vil berøre. Kortene er baseret på<br />

GIS-oplysninger fra de nævnte myndigheder.<br />

På grund <strong>af</strong> strækningens ringe længde (2,8 km) og<br />

den <strong>eksisterende</strong> placering i et område, der primært<br />

benyttes til landbrug, bliver der ikke berørt mange<br />

konfliktområder eller beskyttelsesinteresser.<br />

International lovgivning<br />

Natura 2000<br />

Natura 2000 er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse<br />

i Danmark, herunder administrationen <strong>af</strong><br />

Ramsarområderne, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder.<br />

Natura 2000 baserer sig på to direktiver fra EU<br />

samt Ramsar-konventionen og har det centrale formål<br />

at sikre den biologiske mangfoldighed i de enkelte<br />

medlemslande.<br />

Der er flere Natura 2000-områder, der ligger i nogenlunde<br />

nærhed <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong><br />

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved<br />

Vester Hassing. De vigtigste er:<br />

• Ulvedybet og Nibe Bredning<br />

(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1<br />

og Habitatområde nr. 15) Korteste <strong>af</strong>stand er ca. 12 km.<br />

• Aalborg Bugt, nordlige del<br />

(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde<br />

nr. 14) Korteste <strong>af</strong>stand er ca. 15,5 km.<br />

<strong>Udbygning</strong>en vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder<br />

direkte (se Figur 3.3). Kollisionsrisikoen for fugle,<br />

der raster og yngler i området og sandsynligvis flyver<br />

forbi højspændingsanlægget, vil øges.<br />

I VVM-redgørelsens <strong>af</strong>snit 7.1 beskrives de vigtigste<br />

Natura 2000-områder, og der er foretaget en konsekvensvurdering<br />

<strong>af</strong> projektets påvirkning i forhold til<br />

udpegningsgrundlaget.


KAPITEL 3<br />

Figur 3.3 Natura 2000-områders placering i forhold til <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen<br />

ved Vester Hassing.<br />

15


16<br />

KAPITEL 3<br />

Særligt beskyttelseskrævende arter<br />

Ved indførelse <strong>af</strong> EF-habitatdirektivet forpligter Danmark<br />

sig til at bevare arter, som er <strong>af</strong> fællesskabsbetydning –<br />

dvs. at arterne skal ydes en særlig streng beskyttelse, da<br />

de, set i et EU-perspektiv, er truede. Beskyttelsen gælder<br />

dyre- og plantearter nævnt i Natura 2000-direktivernes<br />

bilag, uanset om de forekommer inden for et beskyttelsesområde<br />

eller udenfor. I habitatdirektivet er det bilag II og<br />

IV, i fuglebeskyttelsesdirektivet er det bilag I.<br />

De arter, som kunne være relevante for udbygningen <strong>af</strong><br />

den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong> mellem Nordjyllandsværket<br />

og transformerstationen ved Vester Hassing, er<br />

beskrevet i <strong>af</strong>snit 7.1.<br />

National lovgivning<br />

Naturbeskyttelsesloven<br />

Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> skal godkende <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg<br />

i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 20.<br />

Grundlaget for en godkendelse er en vurdering <strong>af</strong> højspændingsanlæggets<br />

udformning og forholdet til bl.a.<br />

landskabs- og naturinteresser, som det sker her i VVMredegørelsen.<br />

Beskyttede naturtyper (§ 3)<br />

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske<br />

overdrev med et samlet areal over 2.500 m2 , alle vandløb<br />

som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m2 er<br />

omfattet <strong>af</strong> § 3 i naturbeskyttelsesloven.<br />

Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer<br />

i tilstanden, f.eks. i form <strong>af</strong> bebyggelse, opdyrkning, anlæg,<br />

tilplantning, dræning og opfyldning. § 3 er en såkaldt forbudsbestemmelse.<br />

Dvs. hvis der er påtænkt et indgreb,<br />

der vil ændre den beskyttede naturtypes tilstand, skal<br />

amtsrådet altid ansøges om dispensation.<br />

Indenfor strækningen mellem Nordjyllandsværket og<br />

Vester Hassing passeres tre § 3-vandløb (se Figur 3.4).<br />

Disse er beskrevet nærmere i lokalitetsskemaerne,<br />

se bilag 1. Herudover berøres der ikke egentlige § 3-<br />

områder.<br />

Museumsloven<br />

Sten- og jorddiger er beskyttet <strong>af</strong> museumslovens § 29a<br />

efter tidligere at have været beskyttet efter naturbeskyttelseslovens<br />

§ 4. Flytningen <strong>af</strong> beskyttelsen ændrer dog<br />

ikke på omfanget <strong>af</strong> beskyttelsen <strong>af</strong> digerne. Hel eller<br />

delvis nedlæggelse <strong>af</strong> jorddiger i forbindelse med udvidelse<br />

<strong>af</strong> et højspændingsanlæg vil kræve dispensation.<br />

Der er ingen direkte påvirkning <strong>af</strong> de nærmeste<br />

beskyttede diger, da de ligger ca. 0,5-1 km fra <strong>masterække</strong>n,<br />

der skal udbygges.


Figur 3.4 Naturbeskyttelsesinteresser i området ved <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

KAPITEL 3<br />

17


18<br />

KAPITEL 3<br />

Regionale beskyttelsesinteresser<br />

Det åbne land<br />

Den 2,8 km lange mastestrækning befinder sig primært<br />

indenfor arealer, der er defineret som "Det åbne land".<br />

I Nordjyllands Amts regionplan er det arealer, som primært<br />

bruges <strong>af</strong> jordbrugserhvervene. Desuden er der<br />

mulighed for indvinding <strong>af</strong> råstoffer, plads til infrastruktur,<br />

friluftsliv, turisme og beskyttede naturområder. Således er<br />

regionsplanens retningslinier for det åbne land, at der<br />

"Ved planlægningen og administrationen i det åbne land<br />

skal hensynet til alle interesser søges tilgodeset".<br />

Det åbne land i <strong>masterække</strong>området bliver benyttet<br />

til landbrugsarealer. Her ligger desuden et mindre antal<br />

fritliggende boliger, flere vindmøller og det <strong>eksisterende</strong><br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg samt yderligere et 150 <strong>kV</strong>højspændingsanlæg.<br />

Desuden er der tre § 3-beskyttede<br />

vandløb og et beskyttet dige.<br />

Naturværdier<br />

I Nordjyllands Amt regionplan arbejder man med følgende<br />

typer "naturværdier": Regionale naturområder, naturområder,<br />

økologiske forbindelser samt internationale naturbeskyttelsesområder.<br />

Umiddelbart i nærheden <strong>af</strong> linieføringen ligger tre<br />

vandløb og et beskyttet dige, der er udpeget som naturområder<br />

samt strandengene, der er udpeget som økologiske<br />

forbindelser. Temakortet "Naturmæssige interesser"<br />

viser beliggenheden <strong>af</strong> de nævnte områder (se Figur 3.5).<br />

Økologiske forbindelser<br />

De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande <strong>af</strong><br />

planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle<br />

tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en<br />

sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det<br />

muligt for plante og dyrearter at komme til de nye plantelevesteder,<br />

der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis<br />

nye vandhuller og vådområder.<br />

Kyststrækningen, der løber parallelt med <strong>400</strong> <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>n,<br />

er udpeget som en økologisk forbindelse.<br />

Grundvandsinteresseområder<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n ligger indenfor et større område<br />

med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er dog<br />

også enkelte private indvindinger i området.<br />

Målsatte vandløb<br />

Indenfor strækningen med udbygningen løber to målsatte<br />

vandløb i nord-sydlig retning. Stae Bæk er målsat<br />

som laksefiskevand (B2) og det andet øst for er målsat til<br />

lempet (C/D/F). (Se Figur 3.5).


Figur 3.5 Naturmæssige interesser i området ved <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

KAPITEL 3<br />

19


20<br />

KAPITEL 3<br />

Kystnærhedszonen<br />

<strong>Udbygning</strong>en ligger ifølge Regionplan 2001 indenfor<br />

regionalt kystlandskab, der følger Limfjordens bredder.<br />

Indenfor det regionale kystlandskab (område A) skal der<br />

ifølge retningslinie 5.5.1 i Regionplan 2001 som hovedregel<br />

friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg,<br />

ferie- og fritidsanlæg mv.<br />

Byudviklingsområde<br />

Regionplanen lægger ikke op til at udvide byzonen ved<br />

Østerladen, som støder op til <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n i<br />

vestlig retning (se Figur 3.6).


KAPITEL 3<br />

Figur 3.6 Zoneinddelingerne for kyst-, jordbrugs-, by-, og industrizone som udpeget i Nordjyllands Amts Regionplan 2001<br />

for området omkring <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

21


22<br />

Kapitel 4<br />

Teknisk beskrivelse <strong>af</strong> anlægget<br />

Figur 4.1 Nordjyllandsværket ligger på nordsiden <strong>af</strong> Limfjorden<br />

ved Aalborg.<br />

Et <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg bruges til transport <strong>af</strong><br />

elektrisk energi fra elværker, hvor elenergien produceres<br />

ved f.eks. <strong>af</strong>brænding <strong>af</strong> kul, og til stationer, der kan<br />

bestå <strong>af</strong> transformere og koblingsanlæg. Fra stationerne<br />

transporteres elektriciteten videre ud til forbrugerne og<br />

virksomhederne på luftledninger eller i jordkabler på<br />

lavere spændingsniveauer.<br />

Højspændingsanlæg på de høje spændingsniveauer<br />

som <strong>400</strong> <strong>kV</strong> består for det meste <strong>af</strong> luftledninger ophængt<br />

på master, men højspændingsledninger kan også anlægges<br />

som jordkabler.<br />

Eltra har planer om at ombygge den <strong>eksisterende</strong><br />

1-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-luftledning til en 2-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>luftledning<br />

på strækningen fra Nordjyllandsværket til<br />

transformerstationen ved Vester Hassing. Strækningen<br />

er ca. 3 km lang og ligger på nordsiden <strong>af</strong> Limfjorden<br />

nordøst for Aalborg. <strong>Udbygning</strong>en består i, at det<br />

<strong>eksisterende</strong> højspændingsanlæg får monteret en top<br />

ovenpå de <strong>eksisterende</strong> master og ophængning <strong>af</strong> et<br />

ekstra sæt <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-luftledninger.<br />

Dette kapitel indeholder en teknisk beskrivelse <strong>af</strong><br />

udbygningen <strong>af</strong> højspændingsanlægget mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing. I kapitlet er der gennemgang<br />

<strong>af</strong> faserne i projektet samt arealbehov og<br />

ressourceforbrug. Alle tekniske data om anlægget<br />

stammer fra Eltra.<br />

Sammenhængen mellem udbygningsplanerne med<br />

Eltras overordnede netstruktur er gennemgået i VVMredegørelsens<br />

kapitel 3.


4.1 Højspændingsanlægget i dag<br />

I dag findes der mellem Nordjyllandsværket og transfor-<br />

merstationen Vester Hassing ved Limfjorden nordøst for<br />

Aalborg et 1-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg på en<br />

ca. 3 km lang strækning. Ved et 1-systems anlæg hænger<br />

der i alt tre sæt <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-ledere (se faktaboks 4.1) – en for<br />

hver fase. På <strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing hænger luftledninger på en travers<br />

(tværbjælke), med to sæt på den ene side og et sæt på<br />

den anden. Desuden hænger der en jordtråd til beskyttelse<br />

mod lyn på hver side <strong>af</strong> traverset.<br />

Donaumasten er den mastetype, der bruges i dag <strong>af</strong><br />

Eltra på nye <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg. Masten er<br />

designet <strong>af</strong> Johan Richter, der har lagt vægt på at skabe<br />

en enkel og udramatisk mast med hovedvægten på<br />

lodrette og vandrette linier.<br />

Parallelt med <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlægget går en<br />

150 <strong>kV</strong>-forbindelse på S6-master, som er 35-38 m høje.<br />

Masterne på de to parallelførte forbindelser står ikke med<br />

samme <strong>af</strong>stand, og de er heller ikke lige høje. Landskabet<br />

er derfor påvirket <strong>af</strong> det urolige forløb <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>r og<br />

luftledninger. Også ved transformerstationen Vester<br />

Hassing går der luftledningsstrækninger både mod nord<br />

og syd.<br />

Faktaboks 4.1<br />

KAPITEL 4<br />

Et sæt ledere kan bestå <strong>af</strong> 1, 2 eller 3 ledere. Et sæt<br />

bestående <strong>af</strong> blot 1 leder kaldes for “simplex”. Et<br />

sæt bestående <strong>af</strong> 2 ledere kaldes “duplex”. Endelig<br />

kaldes et sæt bestående <strong>af</strong> 3 ledere for “triplex”.<br />

Simplex<br />

Duplex<br />

Triplex<br />

23


24<br />

KAPITEL 4<br />

Figur 4.2 Donaumastetypen, til venstre, som Eltra ønsker at<br />

udbygge med en top, stående ved siden <strong>af</strong> en S6-mast<br />

med en 150 <strong>kV</strong>-forbindelse.<br />

4.2 Det nye anlæg<br />

Det <strong>eksisterende</strong> 1-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg<br />

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing vil Eltra<br />

ombygge til et 2-systems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg.<br />

<strong>Udbygning</strong>en starter i vest fra sammenkoblingen med<br />

det øvrige net ved Nordjyllandsværket og løber ca. 2,8<br />

km øst for transformerstationen ved Vester Hassing.<br />

Linieføringen ses på Figur 4.3.<br />

Til udbygningen påsættes en 7,8 m høj top med et<br />

ekstra travers, der kan bære det nye <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-system, og<br />

herefter ophænges de tre strømførende ledninger ved<br />

hjælp <strong>af</strong> ca. 4 m lange isolatorkæder <strong>af</strong> hærdet glas.<br />

De enkelte Donaumaster bliver derved ca. 39,6 m høje.<br />

I alt skal der sættes top på 8 <strong>af</strong> de 10 master på<br />

strækningen. De to sidste master er enderækkemaster,<br />

som der ikke skal ændres på.<br />

Udover påsætningen <strong>af</strong> toppen vil den nye <strong>400</strong> <strong>kV</strong>forbindelse<br />

ikke betyde ændringer eller udvidelser på det<br />

<strong>eksisterende</strong> luftledningsanlæg. På transformerstationen<br />

ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes<br />

tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod det<br />

nye system.<br />

For en egentlig gennemgang <strong>af</strong> det nye anlæg i landskabet<br />

henvises til VVM-redegørelsens kapitel 5 og 6.<br />

Figur 4.3 Hvad skal der ske med den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong> mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing?


A<br />

B<br />

5,75 m 7,17 m<br />

KAPITEL 4<br />

Figur 4.4 Den <strong>eksisterende</strong> Donaumast, vist som foto og teknisk tegning (A), får en top på med en ekstra travers,<br />

som kan bære det nye system, vist som foto og teknisk tegning (B).<br />

5,75 m 7,17 m<br />

2 m<br />

2,70 m<br />

21,74 m<br />

2 m<br />

2,70 m<br />

33,80 m<br />

29,0 m<br />

41,82 m<br />

37,82 m<br />

29,0 m<br />

33,48 m<br />

25


26<br />

KAPITEL 4<br />

Figur 4.5 Luftledningskabler består <strong>af</strong> aluminium og stål.<br />

4.3 Hvad består luftledninger<br />

og master <strong>af</strong>?<br />

Master, ledere og forbrug <strong>af</strong> materialer<br />

Donaumasten er en vinkeljernsmast, som bruges <strong>af</strong> Eltra<br />

til <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-systemer. Samling <strong>af</strong> vinkeljern sker på selve<br />

mastelokaliteten.<br />

En luftledning består <strong>af</strong> en eller to jordledere til beskyttelse<br />

mod lyn samt tre eller seks sæt faseledere – et sæt<br />

for hver fase. Jord- og faseledere er opbygget <strong>af</strong> aluminium<br />

og stål. Hver <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-faselederne består <strong>af</strong> en, to<br />

eller tre parallelførte ledere. Hver jordleder består <strong>af</strong> en<br />

leder.<br />

Ophænget <strong>af</strong> faseledere i Donaumasten kan ske enten<br />

som simplex (=1), duplex (=2) eller triplex (=3). (Se faktaboks<br />

4.1). Ved at anvende triplex nedsættes udbredelse<br />

<strong>af</strong> støj (se kapitel 7.3). <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-faseledere vil enten være<br />

duplex eller triplex. Ved triplex anvendes ledere med et<br />

lidt mindre tværsnit. Der ophænges to jordledere i masterne.<br />

Tabel 4.1 Oversigt over hvor mange råstoffer der skal bruges<br />

til udbygningen <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

Hvor mange råstoffer skal der bruges til udbygningen?<br />

Top på de <strong>eksisterende</strong> master<br />

Samlet materialeforbrug:<br />

Isolatorer i masterne 8,3 t<br />

7 bæremaster á 4,7 t 32,9 t<br />

1 knækmast 7,1 t<br />

I alt: 48,3 t<br />

De 48,3 t består bl.a. <strong>af</strong>:<br />

Konstruktionsstål 4 t<br />

Zink til galvanisering 300 kg<br />

Hærdet glas 5 t<br />

Nye luftledninger<br />

Ca. 25,2 km tråd til <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-faselederne<br />

Dette giver et materialeforbrug <strong>af</strong> størrelsesordenen<br />

Ca. 20 t aluminium og ca. 7 t stål til lederne


4.4 Faser i projektet<br />

<strong>Udbygning</strong>sfasen<br />

Opsætning <strong>af</strong> master og luftledninger<br />

I udbygningsfasen vil der ved hver mastelokalitet samt<br />

langs linieføringen være begrænset behov for benyttelse<br />

<strong>af</strong> det omgivende areal. Efter udbygningsarbejdet vil området<br />

blive ført tilbage til oprindelig tilstand efter <strong>af</strong>tale<br />

med den enkelte lodsejer.<br />

Ved trådtrækningen etableres spil og kabeltromleplads.<br />

Arealbehovet er i størrelsesorden 3000 m2 ekskl. køreveje.<br />

<strong>Udbygning</strong>sperioden forventes at vare ca. 2-3 måneder.<br />

Driftsfasen<br />

Elforsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de<br />

opfylder bestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen.<br />

Driften <strong>af</strong> luftledningerne foregår i en normal driftssituation<br />

ved central netkontrol og tilstandsovervågning<br />

hos Eltra i Skærbæk ved Fredericia. Fejl ved anlægget<br />

kan opstå ved særlige vejrforhold, f.eks. lynnedslag eller<br />

ved ekstrem høj vindstyrke. I langt de fleste tilfælde udkobles<br />

ledningen via relæudstyret, før der sker overbelastning.<br />

Der sker yderst sjældent uheld, som kræver<br />

undersøgelse og eventuel reparation eller udskiftning,<br />

f.eks. ved nedfald <strong>af</strong> luftledninger.<br />

Særligt ved isslag kan der opstå situationer, hvor is<br />

kan falde ned fra masterne. Rammes bygninger el.lign.,<br />

vil der altid være tale om en erstatningssag overfor<br />

ledningsejeren.<br />

Der foretages vedligeholdelse <strong>af</strong> anlægget efter behov.<br />

Vedligehold kan bestå i beskæring <strong>af</strong> eventuel beplantning<br />

under luftledningerne. Én gang om året overvåges<br />

ledningsnettet fra helikopter. Ved det årlige eftersyn<br />

kontrolleres bl.a., at sikkerheds<strong>af</strong>standen under lederne<br />

er som foreskrevet, og at der er tilstrækkelig <strong>af</strong>stand fra<br />

bevoksning op til lederne. Endelig kontrolleres, at isolatorer,<br />

klemmer, bindinger m.m. ikke har synlige fejl. Hvert<br />

tredje år gennemgås linieføringen til fods. Reparation<br />

foranstaltes umiddelbart efter, at behov er konstateret.<br />

Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde på<br />

luftledninger varer 2 - 3 dage, under hvilke ledningen er<br />

<strong>af</strong>brudt.<br />

Skrotningsfasen<br />

KAPITEL 4<br />

Anlæggets levetid er ca. 40 år. Normalt udskiftes eller<br />

renoveres anlægsdele, så levetiden forlænges ud over de<br />

40 år. Størstedelen <strong>af</strong> de materialer, som anlægget består<br />

<strong>af</strong>, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og<br />

ledninger <strong>af</strong>hændes <strong>af</strong> Eltra som skrot for senere omsmeltning<br />

og genanvendelse. Beton fra mastefundamenter<br />

kan deponeres på losseplads, men der findes også<br />

virksomheder, der knuser betonen for genanvendelse. I<br />

dag er der ingen praksis for genanvendelse <strong>af</strong> isolatorer,<br />

og det hærdede glas sendes til <strong>af</strong>faldsdeponering.<br />

Figur 4.6 Ophæng <strong>af</strong> luftledninger i højspændingsmast.<br />

27


28<br />

Kapitel 5<br />

Landskabsanalyse<br />

Faktaboks 5.1<br />

For at få et virkelighedstro indtryk <strong>af</strong> de visuelle<br />

påvirkninger henvises til visualiseringerne i bilaget<br />

til rapporten (plakaten).<br />

De visualiseringer, der ses på de følgende sider,<br />

er nedfotogr<strong>af</strong>erede illustrationer, som ikke giver et<br />

tilstrækkeligt billede <strong>af</strong> det planlagte anlæg.<br />

VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger <strong>af</strong><br />

landskabet er den væsentlige påvirkning fra udbygningen<br />

<strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n. Generelt vurderes det, at de<br />

forhøjede master vil komme til at fremstå klart synlige i<br />

det åbne kystlandskab, ligesom de <strong>eksisterende</strong> master<br />

gør det – blot højere.<br />

Påvirkningen <strong>af</strong> landskabet <strong>af</strong>hænger meget <strong>af</strong> <strong>af</strong>standen<br />

til traceet, og i hvilke retninger det ses. Visualiseringerne<br />

peger på, at det er væsentligt at fastholde den<br />

nuværende opstilling med ensartede høje master med<br />

samme indbyrdes <strong>af</strong>stand. Oplevet tæt på er det både<br />

master og ledere, der påvirker landskabet. Oplevet i<br />

større <strong>af</strong>stand reduceres ledernes del <strong>af</strong> påvirkningen.<br />

Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen.<br />

I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal<br />

ledere give en øget påvirkning oplevet tæt på sammen<br />

med de forhøjede master. På større <strong>af</strong>stande er det<br />

primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en<br />

forskel på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet<br />

fra nord, hvor man færdes i landskabet, vil beplantningen<br />

medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd<br />

med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstående<br />

<strong>af</strong> beplantningen og de vil have en større dominans.<br />

5.1 Landskabsanalyse <strong>af</strong><br />

kystnærhedszonen<br />

Kystlandskabet omkring Limfjorden øst for Aalborg er<br />

præget <strong>af</strong> flere markante landskabselementer. Det landskab,<br />

hvor <strong>masterække</strong>n er placeret, er dannet som et<br />

sammenhængende marint forland, en åben, lav kyst<br />

med bakkeformationer, der ligger tilbagerykket nord<br />

og syd for fjorden.<br />

Kulturlandskabet er præget <strong>af</strong> Aalborgs tætte, sammenhængende<br />

byområder mod vest. De store industrikomplekser<br />

dominerer landskabet over store <strong>af</strong>stande.<br />

Det gælder Aalborg Portland syd for fjorden og Nordjyllandsværket<br />

med sin indtil 92 m høje bygningsmasse og<br />

flere store skorstene, hvor den højeste er 172 m. Ud fra<br />

Nordjyllandsværket er der flere luftledninger. Mod syd<br />

er kysten præget <strong>af</strong> Aalborg Østhavn. Der er for nylig


etableret vindmøller i kystområdet. De er koncentreret<br />

omkring Nordjyllandsværket og Østhavnen.<br />

Områderne mellem Nordjyllandsværket og Vester<br />

Hassing er et landbrugsområde med store, åbne markflader<br />

og kun få hegn. Gårdene ligger spredt i landskabet.<br />

Bakkelandskabet mod nord, der engang har ligget som<br />

kystskrænter ud til fjorden er, bl.a. ved Stae, præget <strong>af</strong><br />

nye villabebyggelser, hvor<strong>af</strong> mange har udsigt mod syd<br />

over fjordlandskabet.<br />

Masterækkens samspil med kulturmiljøet er vurderet.<br />

Der er ikke i anlægsområdet interesser, der bliver påvirket<br />

– det kunne f.eks. være udsigter fra kirker, landskabeligt<br />

placerede fortidsminder o.l. Landskabets anvendelse i<br />

forbindelse med friluftsliv er ligeledes undersøgt. Der er<br />

ikke i området omkring masterne væsentlige interesser<br />

Figur 5.1 Landskabsanalyse. Masterækken, der skal forhøjes, er markeret med rødt.<br />

KAPITEL 5<br />

for friluftslivet bortset fra færdselsmuligheder på <strong>eksisterende</strong><br />

veje og sejlads på fjorden mv., som ikke bliver<br />

direkte påvirket <strong>af</strong> masteforhøjelserne. Som det kan ses<br />

<strong>af</strong> Figur 5.3, er der ikke væsentlige rekreative og kulturhistoriske<br />

elementer i området nær <strong>masterække</strong>n.<br />

5.2 Visualiseringer - metode<br />

Fjernvirkningen viser samspillet imellem <strong>masterække</strong>n og<br />

det store landskabsbillede set fra Østhavnen ca. 2 km fra<br />

<strong>masterække</strong>n. Set fra nord er fjernvirkningen illustreret fra<br />

foden <strong>af</strong> kystskrænten ved Stae, hvor <strong>af</strong>standen ligeledes<br />

er ca. 2 km.<br />

29


30<br />

KAPITEL 5<br />

Nærvirkningen viser samspillet mellem landskabet tæt<br />

omkring masterne, bebyggelserne og <strong>masterække</strong>n.<br />

Visualiseringerne viser, hvordan de forhøjede master<br />

og det øgede antal ledere vil fremstå, og hvordan de vil<br />

påvirke landskabet. I billedteksterne er der for hvert enkelt<br />

billede givet en vurdering <strong>af</strong> de visuelle påvirkninger.<br />

Visualiseringerne er udført så virkelighedstro som<br />

muligt. På fotos taget på stedet er de forhøjede master<br />

og de nye ledere indtegnet ved hjælp <strong>af</strong> computerbaseret<br />

3D-model. På Figur 5.2 er markeret, hvorfra visualiseringerne<br />

er set. Det har betydning for opfattelsen <strong>af</strong> den<br />

visuelle påvirkning, at billederne bliver set i den <strong>af</strong>stand,<br />

Figur 5.2 Kortet viser hvorfra anlægget er visualiseret.<br />

der er noteret ved det enkelte billede.<br />

Det sikrer, at billedet ses med samme synsfelt (billedvinkel),<br />

som man selv vil kunne opleve det på stedet.<br />

Det skal dog understreges, at den fotogr<strong>af</strong>iske og<br />

tryktekniske kvalitet ikke er i stand til at gengive anlægget<br />

med samme klarhed, som vil kunne opleves på stedet.<br />

Det betyder især, at lederne vil fremstå mere synlige end<br />

det fremgår <strong>af</strong> fotogr<strong>af</strong>ierne <strong>af</strong> de <strong>eksisterende</strong> forhold.<br />

På de illustrationer, der viser de fremtidige forhold, er<br />

lederne indtegnet med en synlighed, som den vil kunne<br />

opleves på stedet. Synligheden <strong>af</strong> lederne er især <strong>af</strong><br />

betydning for den visuelle oplevelse forholdsvis tæt på<br />

<strong>masterække</strong>n – dvs. på <strong>af</strong>stande op mod 1-1,5 km.


Figur 5.3 Rekreative og kulturhistoriske elementer i området nær <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

KAPITEL 5<br />

31


32<br />

KAPITEL 5<br />

Figur 5.4 Fotogr<strong>af</strong>ierne viser den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-mast og den forhøjede mast.<br />

5.3 Master og lederes udformning<br />

Den påtænkte forhøjelse <strong>af</strong> masterne er vist på Figur 5.4.<br />

Masteforhøjelsen er på 7,8 m. De <strong>eksisterende</strong> master<br />

er 32,8 m. I forbindelse med forhøjelsen <strong>af</strong>monteres den<br />

øverste del <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> mast. De forhøjede master<br />

er 39,6 m høje.<br />

<strong>Udbygning</strong>en omfatter også en ændring og udbygning<br />

<strong>af</strong> ledningerne (lederne). Antallet <strong>af</strong> ledere øges fra 8 til<br />

17. På de <strong>eksisterende</strong> master er monteret 2 jordledere<br />

oven på traversen og 3 faseledere hver opdelt i sæt på<br />

2 ledere (duplex). De <strong>eksisterende</strong> lederes placering på<br />

masterne ændres i forbindelse med forhøjelsen. Jordlederne<br />

flyttes til ny, øvre travers. De nye ledere ophænges<br />

i 3 sæt som hver har 3 ledere (triplex), således at der i<br />

øverste travers er 1 sæt duplex og 1 sæt triplex. I <strong>eksisterende</strong><br />

travers, nu nedre travers, ophænges 2 sæt<br />

triplex og 2 sæt duplex.<br />

Masteforhøjelsen vil ske med samme konstruktion og<br />

overflader som de <strong>eksisterende</strong> master. De vil fremstå<br />

mat, grå med galvaniserede/malede overflader. Bortset<br />

fra isolatorer i glas anvendes der ikke overflader, som<br />

indebærer risici for spejlinger, der kan øge synligheden.<br />

Faktaboks 5.2<br />

5.4 Vurdering <strong>af</strong> de visuelle forhold<br />

i kystnærhedszonen<br />

Visualiseringerne viser området, som det fremstår i dag<br />

og med en udbygget <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>.<br />

Generelt vurderes det, at de forhøjede master vil komme<br />

til at fremstå klart synlige i det åbne kystlandskab, ligesom<br />

de <strong>eksisterende</strong> master gør det. Lederne vil kunne<br />

ses tydeligt forholdsvis tæt på traceet, og "forsvinder" når<br />

anlægget ses på større <strong>af</strong>stande. I 2 km <strong>af</strong>stand fremstår<br />

lederne endnu synlige.<br />

Ledernes opdeling i 3 sæt reducerer, om end i beskedent<br />

omfang, synligheden <strong>af</strong> lederne set over store <strong>af</strong>stande.<br />

Opdelingen bidrager til en lidt øget synlighed set<br />

tæt på <strong>masterække</strong>n.<br />

Illustrationerne viser, at den <strong>eksisterende</strong> 150 <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>,<br />

som forløber parallelt med <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n<br />

over ca. 1,2 km og ca. 50 m fra denne, påvirker<br />

den samlede oplevelse <strong>af</strong> anlægget. 150 <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n<br />

har større <strong>af</strong>stande mellem masterne (ca. 420 m),<br />

spinklere dimensioner og en mindre markant fjernvirkning.<br />

Disse masters højde er 35-38 m. Afstandene<br />

mellem <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-masterne er ca. 340 m.<br />

Den samlede visuelle påvirkning fra de to <strong>masterække</strong>r<br />

har især betydning tæt på, hvor både master og de<br />

mange ledere præger den visuelle oplevelse.<br />

Illustrationerne 5.5–5.6 viser fjernvirkningen <strong>af</strong> <strong>400</strong><br />

<strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n. Illustrationerne 5.7-5.9 viser nærvirkningen.<br />

Se også faktaboks 4.1.


KAPITEL 5<br />

Figur 5.5 Set fra Aalborg Østhavn, foto 1<br />

Eksisterende forhold. Dette billede viser <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n set fra sydsiden <strong>af</strong> fjorden. Fotostandpunktet ligger ca. 2 km fra den<br />

nærmeste mast. I den nuværende situation fremstår <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-masterne klart og tydeligt og kun delvist skjult i det åbne kystlandskabs<br />

sparsomme beplantning. De spinklere 150 <strong>kV</strong>-master fremstår mindre dominerende. Lederne på <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n kan ses klart på<br />

stedet, men anes kun på billedet. Set herfra er landskabsbilledet præget <strong>af</strong> et enkelt samspil imellem Nordjyllandsværket og det åbne<br />

kystlandskab, hvor <strong>masterække</strong>n ikke har en dominerende karakter.<br />

Fremtidige forhold. Visualiseringen viser, at <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-masterne og lederne efter forhøjelsen vil fremstå mere synlige. Enkelheden i det<br />

samlede udtryk kan fastholdes med de ens høje master med samme indbyrdes <strong>af</strong>stand.<br />

Se plakat for at få det fulde udbytte <strong>af</strong> visualiseringerne<br />

33


34<br />

KAPITEL 5<br />

Figur 5.6 Stae, foto 2<br />

Eksisterende forhold. Fjernvirkningen <strong>af</strong> masterne er vist fra et standpunkt ved foden <strong>af</strong> højdedragene syd for Stae. Afstanden til den nærmeste<br />

mast er ca. 2 km. Set fra dette område er der flere store anlæg omkring fjorden, der fremstår som markante og vidt synlige elementer i<br />

kystlandskabet. Det viste billede illustrerer dog, at der er mange steder, hvor bebyggelse og beplantning styrer udsigten, så fjordlandskabet<br />

kun synes lidt berørt <strong>af</strong> de store tekniske anlæg. Det fremgår <strong>af</strong> billedet, at der er en påvirkning fra <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n, men at den spredte<br />

beplantning reducerer dominansen. Set mod den lyse sydhimmel forsvinder lederne næsten helt, men vil dog kunne ses på stedet. 150 <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>n<br />

med sine spinklere dimensioner er næsten ikke til at se på billedet, men er også mere synlig set på stedet.<br />

Fremtidige forhold. Visualiseringerne viser, at <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n efter forhøjelsen vil fremstå mere synlig, fri <strong>af</strong> beplantningen.<br />

Masterækkens enkle og ensartede forløb gennem landskabet fastholdes. Visualiseringen understreger, at <strong>masterække</strong>n også i fremtiden<br />

bør fremstå med ens mastehøjder og maste<strong>af</strong>stande.<br />

Se plakat for at få det fulde udbytte <strong>af</strong> visualiseringerne


KAPITEL 5<br />

Figur 5.7 Kabelvej, foto 3<br />

Eksisterende forhold. Dette billede illustrerer oplevelsen <strong>af</strong> rækken <strong>af</strong> master set over ét, som det vil kunne opleves mange steder, når man<br />

færdes i fjordlandskabet øst for Nordjyllandsværket. Især set fra øst mod vest understreges landskabets markante påvirkning <strong>af</strong> mange<br />

forskellige tekniske anlæg: <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n, 150 <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n, de øvrige <strong>masterække</strong>r der stråler ud fra Nordjyllandsværket, og<br />

de store anlæg Nordjyllandsværket og Aalborg Portland. Billedet viser også, hvordan de nye vindmøller ved Nordjyllandsværket er samlet<br />

tæt på værket.<br />

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil forstærke den visuelle påvirkning oplevet tæt på. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de<br />

forhøjede master, men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige.<br />

Se plakat for at få det fulde udbytte <strong>af</strong> visualiseringerne<br />

35


36<br />

KAPITEL 5<br />

Figur 5.8 Elsamvej, foto 4<br />

Eksisterende forhold. Dette billede viser samspillet imellem landskabet, <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n og 150 <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n set fra vest mod<br />

øst. Billedet viser, at landskabet set i denne retning fremstår som væsentligt mere uberørt <strong>af</strong> tekniske anlæg. Det fremgår også, at 150 <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>n,<br />

selv om masterne er høje, på grund <strong>af</strong> de spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning som <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master,<br />

men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>n<br />

med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.<br />

Se plakat for at få det fulde udbytte <strong>af</strong> visualiseringerne


Figur 5.9 Christianshåbvej, foto 5<br />

KAPITEL 5<br />

Eksisterende forhold. Dette foto viser det store, åbne kystlandskab oplevet forholdsvis tæt på ledningen. Afstanden er ca. 800 m. Selvom<br />

de store anlæg på Aalborg Østhavn kan ses, er de ikke dominerende i forhold til det store kystlandskab, som her fremstår med en enkel<br />

karakter, store markflader, en spredt beplantning og få fritliggende gårde. 150 <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n fremstår væsentligt spinklere og mindre<br />

dominerende end <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n. På denne <strong>af</strong>stand er lederne klart synlige.<br />

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning, Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master,<br />

men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 <strong>kV</strong>-<br />

<strong>masterække</strong>n med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.<br />

Se plakat for at få det fulde udbytte <strong>af</strong> visualiseringerne<br />

37


38<br />

Kapitel 6<br />

Virkninger på mennesker og samfund<br />

En del <strong>af</strong> en VVM-redegørelse er at vurdere anlæggets<br />

<strong>af</strong>ledte socioøkonomiske konsekvenser. <strong>Udbygning</strong>en<br />

<strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket og<br />

transformerstationen i Vester Hassing er et mindre projekt,<br />

som har begrænset påvirkning <strong>af</strong> miljø og mennesker.<br />

Derfor bliver den socioøkonomiske analyse ikke så<br />

omfattende.<br />

Mennesker<br />

<strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> højspændingsanlægget mellem Nordjyllandsværket<br />

og transformerstationen ved Vester Hassing<br />

omfatter en strækning på knap 3 km. Der er i alt 10 master<br />

og <strong>af</strong> dem får 8 master monteret en 7,8 m top, som skal<br />

bære et ekstra sæt <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-ledninger.<br />

Mennesker, der bor i nærheden <strong>af</strong> anlægget, vil blive<br />

påvirket <strong>af</strong> denne udbygning. Nærhed til anlægget er en<br />

væsentlig parameter for analysen <strong>af</strong> indvirkningen på<br />

mennesker. Da der er tale om landbrugsarealer, er de<br />

berørte landbrugsrelaterede boliger optalt inden for en<br />

nærhed <strong>af</strong> 280 m. Disse landbrugsboliger er omfattet <strong>af</strong><br />

en række erstatningsregler, som her bliver brugt som det<br />

bedste udtryk for det økonomiske tab, der er for landbrugsrelaterede<br />

boliger inden for nærhedszonen.<br />

Faktaboks 6.1<br />

Den socioøkonomiske analyse<br />

I VVM-sammenhæng stilles der krav til at udarbejde en<br />

socioøkonomisk analyse. I Danmark har man valgt at<br />

bruge termen socioøkonomisk analyse, så analysen<br />

ikke forveksles med den mere omfattende samfunds-<br />

økonomiske analyse. Den socioøkonomiske analyse<br />

skal ses som en lettere udgave, hvor anlæggets<br />

miljøkonsekvenser, der har væsentlig indvirkning på<br />

mennesker og samfund, beskrives. Der er tale om<br />

<strong>af</strong>ledte konsekvenser eller anden ordens konsekvenser,<br />

da det er konsekvenserne <strong>af</strong> anlæggets miljøpåvirkninger,<br />

der er i fokus. Hvis det er muligt, sættes der også<br />

tal på omfanget <strong>af</strong> denne indvirkning. Dette er imidlertid<br />

ofte meget vanskeligt, da det er svært at værdisætte<br />

rekreative områder, landskabsarkitektur mv.


Samfund<br />

På det mere generelle samfundsplan er det typisk<br />

betydningen for fremtidig arealanvendelse og kvaliteten<br />

<strong>af</strong> rekreative områder, der er de <strong>af</strong>ledte konsekvenser <strong>af</strong><br />

et højspændingsanlæg.<br />

Områdets rekreative værdier er begrænset, fordi det er<br />

et landbrugsområde, som landskabsæstetisk er påvirket<br />

<strong>af</strong> masterne. Landskabet er også påvirket <strong>af</strong> industri,<br />

vindmøller og Nordjyllandsværket. Fra Limfjorden er<br />

udsigten således allerede påvirket negativt <strong>af</strong> en række<br />

forskellige tekniske anlæg og bygninger. <strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong><br />

masterne gør naturligvis ikke landskabet kønnere, men<br />

isoleret set har det ikke nogen væsentlig betydning for de<br />

landskabsæstetiske værdier. Derfor vurderes udbygningen<br />

<strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing ikke at få betydning for turisme eller<br />

den rekreative udnyttelse.<br />

Da masteudbygningen forekommer på landbrugsjord,<br />

og der ikke er tale om opstilling <strong>af</strong> nye master eller<br />

inddragelse <strong>af</strong> nye arealer, er der heller ikke tale om<br />

beslaglæggelse <strong>af</strong> arealer, der påvirker landbrugserhvervet,<br />

se faktaboks 6.3.<br />

Faktaboks 6.2<br />

"Mennesker" og "samfund"<br />

Når vi taler om “virkninger på mennesker”, ser vi på<br />

forhold, der direkte påvirker mennesker, der bor inden<br />

for en nærhed <strong>af</strong> 280 meter fra ledningsanlægget.<br />

Når vi taler om “virkninger på samfund”, er perspektivet<br />

bredere, idet mennesker generelt i de omkringliggende<br />

samfund påvirkes, når erhvervsudvikling, beskæftigelse,<br />

turisme og boligpriser påvirkes <strong>af</strong> et projekts miljø-<br />

forhold.<br />

KAPITEL 16<br />

Figur 6.1 Landbrugsområdet omkring Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing, der både rummer boliger,<br />

vindmøller og tekniske anlæg. <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n ligger indenfor den markerede cirkel.<br />

6.1 Analysen<br />

Analysen tager udgangspunkt i det antal landbrug og<br />

boliger, der er placeret inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 280 m<br />

fra linieføringen samt de konsekvenser, der er eller kan<br />

opleves inden for denne nærhed. Erstatningsreglerne,<br />

som skal anvendes til at modsvare generne ved placering<br />

<strong>af</strong> højspændingsanlæg i nærheden <strong>af</strong> boliger og landbrug,<br />

er givet i faktaboks 6.3.<br />

I Figur 6.2 er vist de langsigtede konsekvenser for<br />

mennesker, der bor og arbejder i nærheden <strong>af</strong> anlægget.<br />

Anlæggets forhold Områder der påvirkes<br />

Støj- og visuelle gener<br />

Elektromagnetiske felter<br />

Livskvalitet<br />

og<br />

boligøkonomi<br />

Sundhed,<br />

trivsel og<br />

boligøkonomi<br />

Figur 6.2 Konsekvenser for boliger/landbrug, der er placeret inden<br />

for en nærhed <strong>af</strong> 280 m fra højspændingsanlægget.<br />

39


40<br />

KAPITEL 6<br />

6.2 Berørte boliger/landbrug<br />

På Figur 6.3 ses antallet <strong>af</strong> boliger (de grønne prikker),<br />

der evt. ligger inden for 50, 80 og 280 m zonen. Det kan<br />

konstateres, at der ikke ligger boliger inden for hverken<br />

50 eller 80 m zonen.<br />

Inden for 280 m ligger fire boliger. Da der er tale om<br />

landbrugsarealer, må de fire boliger være tilknyttet landbrug<br />

enten som stuehuse eller som udlejningsboliger.<br />

Lige uden for 280 m zonen er yderligere 6 boliger.<br />

Da de ligger uden for zonen, kan de ikke opnå nærføringserstatning<br />

efter de nyeste regler fra 2004.<br />

6.3 <strong>Udbygning</strong>sfasen<br />

I udbygningsfasen vil de omtalte boliger udsættes for støj<br />

fra maskiner og køretøjer og gener såsom beskadigelse<br />

<strong>af</strong> jord. <strong>Udbygning</strong>sfasen vurderes at have en varighed <strong>af</strong><br />

2-3 måneder, så generne er umiddelbart begrænsede og<br />

vanskelige at konsekvensvurdere økonomisk.<br />

6.4 Driftsfasen<br />

Støj og visuelle gener er til stede, når anlægget er i drift,<br />

og det er særligt disse langsigtede effekter, der kan<br />

påvirke forhold som sundhed, trivsel og boligøkonomi.<br />

Da der er tale om en udbygning <strong>af</strong> et <strong>eksisterende</strong> anlæg,<br />

og da der allerede går en 150 <strong>kV</strong>-linieføring parallelt med<br />

linieføringen i det aktuelle projekt, vurderes projektet ikke<br />

at spille en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi.<br />

De elektromagnetiske felter vil i særlig grad påvirke<br />

boliger og landbrug, som ligger meget tæt på anlægget,<br />

men da den nærmeste bolig ligger 150 m væk, og denne<br />

gene findes i forvejen, vurderes elektromagnetiske felter<br />

heller ikke at få nogen særlig indflydelse på sundhed og<br />

trivsel og dermed heller ikke på boligøkonomi. (Se i øvrigt<br />

kapitel 7.4).<br />

Figur 6.3 Oversigt over berørte boliger/landbrug inden for 80 m (dobbelt linie) og 280 m (enkelt linie) zonen.<br />

Boliger er vist med grønne prikker.


Faktaboks 6.3<br />

Erstatning for ændring <strong>af</strong> luftledningsanlæg<br />

Når et <strong>eksisterende</strong> luftledningsanlæg udvides, og der<br />

fastlægges en ny deklaration med luftledningsanlæggets<br />

kapacitet, ydes erstatning ifølge erstatnings<strong>af</strong>tale<br />

mellem Dansk Landbrug og Dansk Energi (2004):<br />

• Grundbeløb 3.500 kr.<br />

• Erstatning pr. masteforhøjelse 10.000 kr.<br />

• Erstatning pr. km trace for flere ledninger ophængt<br />

8.000 kr<br />

• Ved nærføring op til 80 m til bolig fastsættes<br />

erstatningen ved individuel forhandling<br />

• Ved nærføring fra 80-280 m til bolig beregnes<br />

en erstatning på 1/6 <strong>af</strong> den nærføringserstatning,<br />

der ville blive givet ved etablering <strong>af</strong> et nyt tilsvarende<br />

luftledningsanlæg.<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong><br />

13 m<br />

Alternativt nærføringserstatning efter forhandling<br />

(vejledende typisk 50-75%)<br />

50% <strong>af</strong> boligens handelspris<br />

0 m 80 m 280 m<br />

Figur 6.4 Til højre i billedet ligger en bolig med udsigt til <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

KAPITEL 6<br />

6.5 Erstatning i forbindelse med<br />

ændring <strong>af</strong> luftledningsanlæg<br />

De negative økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> at få et endnu<br />

større højspændingsanlæg ind på landbrugsejendommen,<br />

vurderes ud fra den indgåede erstatnings<strong>af</strong>tale mellem<br />

Dansk Landbrug og Dansk Energi for 2004. (Se faktaboks<br />

6.3).<br />

I forbindelse med ændringen <strong>af</strong> højspændingsanlægget<br />

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen<br />

ved Vester Hassing kan genen for påvirkede lodsejere<br />

vurderes til et samlet beløb, der overstiger 100.000 kr.<br />

Den samlede opgørelse <strong>af</strong> nærføringsgenerne vil <strong>af</strong>hænge<br />

<strong>af</strong> boligernes handelspris. Hvis en bolig/stuehus<br />

er vurderet til 1 mio. kr., og den ligger 200 m fra anlægget,<br />

vil erstatningen lyde på 33.000 kr.<br />

Hvis bygherren Eltra i udbygningsfasen forvolder<br />

skader på ejendomme eller landbrugsarealer, skal skaden<br />

udbedres, ligesom erstatning for eventuelle ulemper skal<br />

forhandles.<br />

Konklusioner<br />

Samfund: Overordnet set vurderes udbygningen <strong>af</strong><br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n ikke at få betydning for turisme<br />

eller den rekreative værdi. Endvidere er der ikke tale<br />

om ny inddragelse <strong>af</strong> arealer.<br />

Mennesker: Linieføringen vurderes ikke at spille<br />

en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi,<br />

da der allerede er en linieføring i området, og nærmeste<br />

bolig er mere end 80 m fra linien.<br />

41


42<br />

KAPITEL 6<br />

6.6 Påvirkning <strong>af</strong> flyvesikkerheden<br />

Aalborg Lufthavn er en militær lufthavn med ca. 20.000<br />

operationer om året. Linieføringen, som skal udbygges,<br />

ligger sydøst for Aalborg Lufthavn ved Limfjordens<br />

Langerak (angivet på Figur 6.5 som en bølget linje brudt<br />

<strong>af</strong> “T” er). Da udbygningen medfører en øgning <strong>af</strong> højden<br />

(7,8 m) på 8 <strong>af</strong> masterne, er der foretaget en vurdering <strong>af</strong><br />

risikoen for flyvesikkerheden.<br />

Metode<br />

Beskrivelsen <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikforholdene og andre forhold, der<br />

influerer sikkerheden i luften omkring lufthavnen, er<br />

baseret på informationer fra kontroltårnet i Aalborg<br />

Lufthavn.<br />

I dette tilfælde ligger <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n udenfor<br />

indflyvningsplanens område, hvorfor det er Eltra, der skal<br />

sørge for, at masterne overholder evt. <strong>af</strong>mærkningskrav.<br />

De normale lufttr<strong>af</strong>iktyper er: Militær, civil kommerciel<br />

ruteflyvning og privat flyvning. Af disse er det kun den<br />

militære og private flyvning, der eventuelt kan blive berørt<br />

<strong>af</strong> projektet.<br />

Det er muligt, at den civile private flyvning, der foregår<br />

visuelt, vil kunne blive generet <strong>af</strong> masteændringerne<br />

under anflyvningen på Aalborg Lufthavn. Anflyvningsprocedurerne<br />

for Aalborg Lufthavn for privatfly under visuelle<br />

regler er vist på kortet (Figur 6.5). Rapporteringspunkter<br />

og ventepositioner er angivet med en trekant i en cirkel<br />

med tilhørende rapporteringsnavne (f.eks. Egholm).<br />

Her<strong>af</strong> ses det, at ingen <strong>af</strong> positionerne ligger nær <strong>masterække</strong>n,<br />

og den vil derfor ikke berøre tr<strong>af</strong>ikken.<br />

I princippet kunne der være en påvirkning <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ik i<br />

forbindelse med små private landingsbaners placering<br />

nær <strong>masterække</strong>n. Dette er dog ikke tilfældet, da det er<br />

blevet oplyst <strong>af</strong> Aalborg Lufthavns luftfartsinspektør, at<br />

der ikke findes små pladser i nærheden <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n<br />

(Vadum privatflyveplads ligger nord for Aalborg Lufthavn).<br />

Der er heller ikke normalt hverken svæveflytr<strong>af</strong>ik eller<br />

ultralet flyvning i området. Disse udføres normalt i sektionerne<br />

YT2 eller YT 3 (se Figur 6.5), som alle ligger<br />

udenfor Aalborg Lufthavns kontrolzone (CTR).<br />

På trods <strong>af</strong> udbygningen vil masternes højde forblive<br />

så lav (max. højden 41 m), at de ikke vil kunne påvirke<br />

flyvesikkerheden. Af denne grund er der ikke krav om at<br />

<strong>af</strong>mærke toppen, hverken med dagmarkeringer (evt.<br />

farvede “kugler”), eller natmarkeringer, såsom blinkende<br />

lys. BL-3-10 stk. 4 fastsætter, at dagmærkning kun skal<br />

foretages ved hindringer, der er højere end 150 m (ved<br />

særlige forhold mellem 100-150m), og natmarkering kun<br />

skal foretages på master over 45 m.<br />

Konklusion<br />

<strong>Udbygning</strong>en vil ikke medføre gener for flytr<strong>af</strong>ikken<br />

under de <strong>eksisterende</strong> forhold, og masternes højde<br />

kræver ikke specielle foranstaltninger i forhold til<br />

sikring <strong>af</strong> flyvesikkerheden.<br />

Faktaboks 6.4<br />

Retningslinier for luftfartshindringer<br />

Luftfartslovens § 63 samt Bestemmelser for Luftfart (BL)<br />

3-10 fastsætter retningslinjer for luftfartshindringer<br />

juridisk set. Tr<strong>af</strong>ikken indenfor lufthavnsområdet<br />

reguleres i forhold til en indflyvningsplan, og her skal<br />

koncessionshaveren (Aalborg Lufthavne a.m.b.a.)<br />

sikre, at hindringer fjernes. Udenfor indflyvningsplanens<br />

område skal ejeren (jf. BL 3 - 10, stk. 3.2 og 3.3) sikre, at<br />

hindringer <strong>af</strong>mærkes og vedligeholdes iflg. forskrifterne.


Figur 6.5 Flyvekort der viser Aalborg Lufthavn og området nord for Langerak,<br />

hvor <strong>masterække</strong>n, angivet som T’er, løber mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing transformerstation. Fra Jeppesen Airfield Manual Denmark.<br />

KAPITEL 6<br />

43


44<br />

Kapitel 7<br />

Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger<br />

7.1 Plante- og dyreliv<br />

Dette <strong>af</strong>snit indeholder en beskrivelse <strong>af</strong> forskellige natur-<br />

typer umiddelbart under og i nærheden <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n.<br />

Derefter vurderes det, hvilken påvirkning etableringen <strong>af</strong><br />

den nye top kan have på plante- og dyreliv, og der gives<br />

forslag til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger. Anlæggets virkninger<br />

på beskyttede arter vurderes. Konsekvenser for arter,<br />

der indgår i udpegningsgrundlaget for to relativt nærliggende<br />

Natura 2000-områder, er ligeledes vurderet.<br />

Metode<br />

Feltundersøgelser<br />

Vegetationen, dyrelivet og den spredningsøkologiske<br />

sammenhæng er beskrevet på grundlag <strong>af</strong> feltundersøgelser<br />

gennemført d. 8. og 14. september 2004. Feltundersøgelserne<br />

har koncentreret sig om arealet umiddelbart<br />

under højspændingsanlægget, strandengene, der<br />

ligger syd for og parallelt med ledningerne og vandløb,<br />

som <strong>masterække</strong>n krydser.<br />

En beskrivelse <strong>af</strong> de undersøgte lokaliteter samt artsliste<br />

findes i bilag 1.<br />

Undersøgelserne <strong>af</strong> plante- og dyreliv giver et billede<br />

<strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> biologiske mangfoldighed i området<br />

på undersøgelsestidspunktet. Dvs. den observerede<br />

mangfoldighed på basis <strong>af</strong> sæsonen samt tidspunktet <strong>af</strong><br />

dagen, undersøgelsen blev foretaget på. I september,<br />

hvor undersøgelsen er foretaget, vil f.eks. tidligt blomstrende<br />

plantearter være forsvundet, og dyr som<br />

strandtudser er sværere at finde end om foråret, hvor de<br />

kan lokaliseres på kvækken, og individerne samles ved<br />

vandhuller. Derfor er det meget sandsynligt, at der kan<br />

være plante- og dyrearter til stede i området, selvom de<br />

ikke er registreret i forbindelse med feltarbejdet.<br />

Til gengæld er årstiden god for registrering <strong>af</strong> vandfugle,<br />

da der på gode vadefuglelokaliteter vil være flest<br />

arter og største antal i træktiden, som er det tidlige efterår<br />

og forår. Feltundersøgelserne er suppleret med diverse<br />

litteratur m.m., se næste <strong>af</strong>snit.


Vandløbsundersøgelser<br />

Både de § 3-beskyttede og ikke beskyttede vandløb,<br />

som krydses <strong>af</strong> højspændingsanlægget, blev besigtiget<br />

d. 8. september 2004. Ved feltbesigtigelserne blev<br />

følgende forhold registreret:<br />

• Bredde og dybde <strong>af</strong> vandløbet ved og<br />

nedstrøms krydsningen<br />

• Strømforhold<br />

• Vandløbets forløb og bredarealernes karakter<br />

• Visuel vurdering <strong>af</strong> vandkvalitet.<br />

Supplerende data<br />

Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra<br />

følgende kilder:<br />

• Registrering <strong>af</strong> § 3-områder fra Nordjyllands Amt<br />

• 4-cm kort, ældre målebordsblade,<br />

Videnskabernes Selskabs Kort<br />

• Botaniske lokalitetsregistre<br />

• Fuglelokalitetsregister, vildtudbyttestatistikker,<br />

registreringer <strong>af</strong> padder, DOF-databasen<br />

(Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase)<br />

• Diverse faglige rapporter og videnskabelige<br />

publikationer<br />

• Amternes og Danmarks Miljøundersøgelsers<br />

kortlægning <strong>af</strong> odder<br />

• Dansk Pattedyr Atlas.<br />

Påvirkning på dyrelivet<br />

Der er foretaget en særskilt litteraturundersøgelse <strong>af</strong><br />

højspændingsanlægs mulige påvirkninger på dyrelivet,<br />

hvilket primært er relevant i forbindelse med fugle.<br />

Eksisterende forhold<br />

Den <strong>eksisterende</strong> 2,8 km lange linieføring ligger i et<br />

landbrugsområde ca. 5 km øst for Aalborg by. Masterækken<br />

ligger tæt, ca. 0,5-1 km, på Langerak, Limfjorden. De<br />

naturtyper, der findes i området, omfatter strandenge,<br />

diger og vandløb / <strong>af</strong>vandingskanaler.<br />

Landskabet omkring <strong>masterække</strong>n er et havskabt<br />

landskab bestående <strong>af</strong> sand<strong>af</strong>lejringer <strong>af</strong>sat under ishavet<br />

og stenalderhavet. Området er meget fladt og ligger<br />

mellem kote 1-2 m Danmarks Nul Niveau (DNN).<br />

KAPITEL 7<br />

Figur 7.1 Vandløb der munder ud i Langerak Fjorden.<br />

Økologisk forbindelse<br />

Strandengene er udpeget <strong>af</strong> Nordjyllands Amt som<br />

økologisk forbindelse, se Figur 3.5 "Naturmæssige<br />

interesser". Strandengene løber ubrudt fra Nordjyllandsværket<br />

til Hals by. Inden for strandengene skal det sikres,<br />

at ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering <strong>af</strong> nye<br />

større anlæg, ikke i væsentlig grad forringer dyre- og<br />

plantelivets spredningsmuligheder. Da <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n,<br />

der skal udbygges, ikke er placeret på engene, vil<br />

udbygningen ikke påvirke arternes spredningsmuligheder.<br />

Påvirkning <strong>af</strong> Natura 2000-interesser<br />

Der er ingen Natura 2000-områder, der berøres direkte <strong>af</strong><br />

den <strong>eksisterende</strong> <strong>masterække</strong>, men <strong>masterække</strong>n ligger<br />

tæt på Limfjorden og mellem de to nærliggende Natura<br />

2000-områder. Vandarealet nær <strong>masterække</strong>n benyttes<br />

derfor <strong>af</strong> mange vandfugle, specielt i forbindelse med<br />

efterårs- og forårstræk. I den forbindelse er det relevant<br />

at forholde sig til, om udbygningen <strong>af</strong> en top på <strong>masterække</strong>n<br />

vil have en påvirkning på fuglene i området.<br />

De to Natura 2000-områder kan ses på Figur 3.3<br />

"Natura 2000". Desuden er også vist andre Natura 2000områder<br />

i regionen, Lille og Store Vildmose samt Rold<br />

Skov. Fugle, der holder til i disse områder, kan flyve forbi<br />

<strong>masterække</strong>n. Risikoen for en kollision som konsekvens<br />

her<strong>af</strong> er dog meget lille.<br />

45


46<br />

KAPITEL 7<br />

Ulvedybet og Nibe Bredning (Ramsarområde nr. 7,<br />

Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Habitatområde 15)<br />

Området ligger i den østlige del <strong>af</strong> Limfjorden ca. 12 km<br />

fra <strong>masterække</strong>n i fugleflugtslinie og omfatter de store<br />

lavvandede fjordområder Nibe Bredning, Gjøl Bredning<br />

og Halkær Bredning samt en del grunde og øer. Områdets<br />

små øer og holme er vigtige ynglepladser samt rastested<br />

for en lang række vandfugle (gæs, ænder og vadefugle).<br />

Området rummer i vinterhalvåret regelmæssigt<br />

mere end 20.000 vandfugle.<br />

Faktaboks 7.1<br />

Følgende fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget<br />

for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1:<br />

Krikand, pibeand, grågås, kortnæbbet gås, t<strong>af</strong>feland,<br />

hvinand, sangsvane, knopsvane, blishøne, stor<br />

skallesluger, toppet skallesluger, klyde, dværgterne,<br />

havterne og splitterne.<br />

Faktaboks 7.2<br />

Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrundlaget<br />

for habitatområde nr. 15, er:<br />

Pattedyr: Odder og spættet sæl<br />

Hvirvelløse dyr: Hedepletvinge<br />

Planter: Gul stenbræk<br />

Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for<br />

habitatområde nr. 15, er:<br />

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende<br />

dække <strong>af</strong> havvand<br />

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe<br />

1150 Kystlaguner og strandsøer<br />

1160 Større lavvandede bugter og vige<br />

1310 Vegetation <strong>af</strong> kveller og andre enårige<br />

plantearter, der koloniserer mudder og sand<br />

1330 Strandenge<br />

1340 Indlands saltenge<br />

3260 Vandløb med vandplanter<br />

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)<br />

5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter<br />

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre<br />

kalkholdig bund<br />

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere<br />

eller mindre sur bund<br />

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller<br />

skyggende skovbryn<br />

7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand<br />

7230 Rigkær<br />

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn<br />

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund<br />

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld


Faktaboks 7.3<br />

Følgende fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget<br />

for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2:<br />

Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, toppet skallesluger,<br />

havterne og splitterne.<br />

Faktaboks 7.4<br />

Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrundlaget<br />

for habitatområde nr. 14, er:<br />

Pattedyr: Odder og spættet sæl<br />

Fisk: Stavsild, flodlampret og havlampret<br />

Planter: Mygblomst<br />

Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for<br />

habitatområde nr. 14, er:<br />

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende<br />

dække <strong>af</strong> havvand<br />

1130 Flodmundinger<br />

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe<br />

1150 Kystlaguner og strandsøer<br />

1160 Større lavvandede bugter og vige<br />

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde<br />

1310 Vegetation <strong>af</strong> Kveller og andre enårige plantearter,<br />

der koloniserer mudder og sand<br />

1330 Strandenge<br />

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser<br />

2120 Hvide klitter og vandremiler<br />

2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation<br />

(grå klit og grønsværklit)<br />

2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (hedeklit)<br />

2180 Kystklitter med selvsåede bestande <strong>af</strong><br />

hjemmehørende træarter<br />

2190 Fugtige klitlavninger<br />

2250 Kystklitter med enebær<br />

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter<br />

eller store vandaks<br />

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)<br />

5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter<br />

6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation<br />

på kalkholdigt sand<br />

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre<br />

kalkholdig bund<br />

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere<br />

eller mindre sur bund<br />

7230 Rigkær<br />

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn<br />

9130 Bøgeskov på muldbund<br />

9160 Egeskove og bladskove på mere eller<br />

mindre rig jordbund<br />

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund<br />

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld<br />

KAPITEL 7<br />

Aalborg Bugt (Fuglebeskyttelsesområde nr. 2<br />

og Habitatområde nr. 14)<br />

Aalborg Bugt har international betydning på grund <strong>af</strong><br />

regelmæssig forekomst <strong>af</strong> mere end 20.000 vandfugle.<br />

Langerak, Limfjorden ud for <strong>masterække</strong>n og<br />

mellem de to Natura 2000-områder:<br />

Nibe Bredning og Aalborg Bugt<br />

Limfjorden udgør en naturlig korridor for vandfuglearter<br />

fra Kattegat til Nibe Bredning (dvs. mellem de to ovennævnte<br />

Natura 2000-områder). Derfor passerer forskellige<br />

arter området ved Nordjyllandsværket. De fleste arter vil i<br />

godt vejr flyve over vand eller meget tæt på kysten og vil<br />

således ikke have direkte berøring med højspændingsledningen<br />

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing<br />

transformerstation. En del fugle vil dog også komme langt<br />

nok fra kysten til at risikere kollision med de mange<br />

luftledninger, som findes i området langs med og på<br />

tværs <strong>af</strong> Limfjorden. Det gælder f.eks. arter som gæs,<br />

svaner, hjejler og viber, der tilbringer meget tid på marker<br />

i nærheden <strong>af</strong> kysten, eller arter som cirkler rundt, inden<br />

de lander.<br />

Lokale borgere oplyser, at de <strong>af</strong> og til er nødt til at<br />

<strong>af</strong>live fugle med brækkede vinger, især svaner, der er<br />

kollideret med de <strong>eksisterende</strong> luftledninger. Det må<br />

forventes, at mindre arter, som kolliderer, ofte ikke bliver<br />

opdaget. Det kan skyldes, at der en del <strong>af</strong> året er høje<br />

<strong>af</strong>grøder under luftledningerne.<br />

Konklusion<br />

Hverken strandengene, der er udpeget som økologisk<br />

forbindelse i Nordjyllands Amts Regionplan 2001, eller<br />

de nærmest liggende Natura 2000-områder vil blive<br />

direkte påvirket <strong>af</strong> den udbyggede <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg.<br />

47


48<br />

KAPITEL 71<br />

Figur 7.2 En flok hjejler der letter fra Langerak Fjord.<br />

Bilag IV-arter – Særligt strengt beskyttede dyrearter<br />

Af de dyre- og plantearter, der er udpegningsgrundlag for<br />

habitatområderne Nibe Bredning og Aalborg Bugt, er det<br />

kun odder, der lever i området omkring <strong>masterække</strong>n, og<br />

dermed vil kunne blive påvirket. Odder er en bilag IV-art,<br />

som er særlig strengt beskyttet.<br />

En række dyr, omfattet <strong>af</strong> habitatdirektivets bilag IV,<br />

kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk<br />

opholdssted i området nær <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n. Uden<br />

detaljeret kendskab til arternes udbredelse vurderer<br />

Nordjyllands Amt, at der kunne være følgende bilag IVarter:<br />

Vandflagermus, langøret flagermus, markfirben,<br />

strandtudse, spidssnudet frø og bæklampret.<br />

Padder er meget følsomme overfor udvaskning <strong>af</strong><br />

forureningspartikler og vil formodentligt kunne blive<br />

påvirket <strong>af</strong> f.eks. zink fra masterne. <strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> de<br />

<strong>eksisterende</strong> master vil dog ikke markant forværre<br />

situationen, hvis dette skulle være et problem.<br />

Nordjyllands Amt har en stor bestand <strong>af</strong> odder, og ved<br />

feltarbejdet blev der set spor <strong>af</strong> den. Det er sandsynligt,<br />

at den benytter Stae Bæk og den nordligere liggende<br />

Ger Å til at bevæge sig mellem Bolle Enge og Langerak<br />

Fjord, se Figur 3.5 "Naturmæssige interesser".<br />

Konklusion – Bilag IV-arter<br />

Det forventes, at udbygningsarbejdet med etablering<br />

<strong>af</strong> top på højspændingsmasterne ikke vil have indflydelse<br />

på bilag IV-arter, da levestedet er strandengene,<br />

vådområderne og fjorden.<br />

Bilag I-arter – Særligt beskyttelseskrævende fugle<br />

I Limfjordsområdet ved Vester Hassing vurderes det, at<br />

30 <strong>af</strong> de 42 danske bilag I-arter og 20 bilag II-arter alle<br />

omfattet <strong>af</strong> EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, forekommer<br />

årligt. Denne konklusion er baseret på arterne, der er<br />

udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne<br />

Nibe og Ålborg, DOF fugleregistrering ved Vester<br />

Hassing enge samt fugleobservationen udført ved feltarbejdet<br />

d. 8. september 2004. (Se Tabel 7.1 fugleobservationer<br />

og lokalitetsskemaerne, bilag 1).<br />

Figur 7.3 Odderen er almindelig i Nordjyllands Amt.<br />

Foto: Scanpix.


Påvirkning <strong>af</strong> fugle<br />

Konflikten mellem fugle og luftledninger er velkendt og<br />

veldokumenteret. Fugle har ligesom piloter meget svært<br />

ved at se ledningerne på baggrund <strong>af</strong> marker og vand.<br />

(Se luftfoto Figur 7.4 nedenfor). I modsætning til mennesker<br />

er de ikke klar over, at man skal passe på ved<br />

krydsning <strong>af</strong> luftledninger og master. Ledningerne bliver<br />

først synlige for fuglene, når de er tæt på, så tæt at<br />

mange fugle ikke kan nå at undvige.<br />

Da <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n ligger nær Langerak Fjord,<br />

der er et vigtigt rasteområde for fugle mellem to EFfuglebeskyttelsesområder,<br />

eksisterer der allerede et<br />

problem i dag. Dette bliver ikke bedre <strong>af</strong>, at der sættes<br />

et ekstra sæt luftledninger oven på de <strong>eksisterende</strong>.<br />

Desuden må det forventes, at <strong>masterække</strong>n står på<br />

tværs mellem flyveruten Langerak Fjord og Rasmus<br />

Mose, Godtlands Mose samt Bolle Enge, der ligger nord<br />

for. (Stednavne fremgår <strong>af</strong> kortet, Figur 3.5). Det vil<br />

specielt være sang- og pibesvanerne samt engsnarre,<br />

der kan blive påvirket. Yderligere må det forventes, at<br />

<strong>masterække</strong>n kan blive passeret, når fugle flyver mellem<br />

Figur 7.4 Generelt er der mange tekniske anlæg i landskabet omkring Nordjyllandsværket.<br />

Foruden <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n drejer det sig også om vindmøller samt en<br />

højspændingsledning, der krydser fjorden.<br />

KAPITEL 7<br />

Natura 2000-områderne Rold Skov og Lille Vildmose syd<br />

på og Store Vildmose nord på. I dette tilfælde vil det<br />

primært være rovfuglene, der kunne risikere at kollidere<br />

med højspændingsledningerne. Det bemærkes, at de<br />

<strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-ledninger ligger parallelt med en<br />

anden <strong>masterække</strong> med 150 <strong>kV</strong>-ledninger. 150 <strong>kV</strong>linieføringen<br />

er højere end den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>,<br />

som denne miljøvurdering omhandler.<br />

Der kunne derfor argumenteres for, at det samlede<br />

ledningsareal i luften ikke bliver signifikant større.<br />

Imidlertid vil fuglene kun sjældent holde samme højde,<br />

og da slet ikke under indflyvning til fjorden. Herved vil<br />

risikoen for kollision øges proportionalt med antallet<br />

<strong>af</strong> ledninger, uanset om de skygger for hinanden i et<br />

bestemt perspektiv.<br />

Der er forskel på, hvilke luftlag flest flyvende fugle<br />

benytter. De udbyggede master bliver dog ikke højere,<br />

end at de nye ledninger ikke <strong>af</strong>viger væsentligt i forhold<br />

til de <strong>eksisterende</strong> mht. kollisionsrisiko.<br />

49


50<br />

KAPITEL 7<br />

Feltobservationer<br />

Under feltbesigtigelsen blev der talt fugle tre steder langs<br />

kysten for at få et indtryk <strong>af</strong> områdets betydning for<br />

fuglelivet. De tre optællingspunkter kan ses på kortet i<br />

bilag 1 og er:<br />

• Syd for transformerstationen ved Rimmen<br />

• Syd for Øster Højkrog<br />

• Udløbet <strong>af</strong> Vesterladen Grøft ved Nordjyllandsværket.<br />

De største koncentrationer <strong>af</strong> fugle både mht. antal arter<br />

og total antal findes, hvor vadefladerne er bredest, og<br />

fugleflokkene bevæger sig en del rundt. Således var der<br />

næsten ingen fugle på det midterste optællingspunkt<br />

sidst på eftermiddagen, mens der havde været pænt med<br />

fugle midt på dagen. I tabellen til højre er anvendt summerede<br />

tal, dvs. ca. 100 fugle i en flok, som lægges<br />

sammen med enkeltobservationer. Herved kan antallene<br />

komme til at se mere nøjagtige ud, end de er.<br />

Konklusion<br />

Feltarbejdet fandt sted på et gunstigt tidspunkt <strong>af</strong> året,<br />

hvor antallet <strong>af</strong> trækkende vadefugle topper. Det er dog<br />

der to vigtigste arter sang- og pibesvane ankommer.<br />

Der er ingen tvivl om, at kysten ud for højspændingsledningerne<br />

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen<br />

ved Rimmen har stor betydning for mange<br />

vandfugle.<br />

Tabel 7.1 Antal individer og fuglearter der blev observeret ved<br />

de tre undersøgte fuglelokaliteter d. 8. september 2004.<br />

Art og antal Transformer- Øster Nordjyllands-<br />

station ved Højkrog værket<br />

Rimmen<br />

Brushane 20<br />

Dobbeltbekkasin 1<br />

Engpiber 6 6 3<br />

Fiskehejre 6 10 4<br />

Gransanger 1<br />

Grønirisk 3<br />

Gråand 38<br />

Gråkrage 5 3<br />

Gråspurv 8<br />

Hjejle 1500 290<br />

Husskade 2<br />

Hvidklire 1<br />

Hvid Vipstjert 2 8<br />

Hættemåge 1200 1145 380<br />

Krikand 20 2<br />

Landsvale 13<br />

Lille Regnspove 3<br />

Mudderklire 2 2<br />

Musvåge 2<br />

Ringdue 4 33<br />

Rødben 1 2<br />

Sanglærke 8<br />

Skarv 20 3 100<br />

Skovpiber 1<br />

Sortklire 1<br />

Stenvender 1<br />

Stormmåge 5 8<br />

Storspove 1 2<br />

Stær 35<br />

Svaleklire 2<br />

Svartbag 2<br />

Sølvmåge 90 42 75<br />

Tamdue 1 10 5<br />

Vibe 300 12


Kollisionsrisiko i forhold til artsgrupper<br />

Nogle fuglearter er mere udsatte for kollision end andre.<br />

Det hænger sammen med de enkelte arters bevægelses-<br />

mønstre, aktivitetsmønstre og manøvreevne. Nedenfor<br />

beskrevne artsgrupper er generelt mest kollisionsudsatte.<br />

Gæs, ænder og svaner<br />

Udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder<br />

Aalborg Bugt, nordlige del samt Ulvedybet og Nibe<br />

Bredning er primært repræsenteret <strong>af</strong> andefugle. Arterne<br />

er: Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, krikand, pibeand,<br />

t<strong>af</strong>feland, troldand, grågås, kortnæbbet gås, sangsvane<br />

og knopsvane. Foruden disse må det også forventes,<br />

at pibesvane og bramgås, der er bilag I-arter ifølge<br />

EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, kommer i området.<br />

Endelig blev gråand observeret under feltarbejdet.<br />

Andefuglene, der primært er i risikogruppen for kollision<br />

med højspændingsledninger, er de store og tunge sang-,<br />

pibe- og knopsvaner. Disse fugle er hverken særlig<br />

adrætte flyvere eller gode til at undvige forhindringer på<br />

tæt hold. Desuden flyver de tit i store flokke og i skumring.<br />

Det er altsammen faktorer, der øger risikoen for at<br />

kollidere med luftledninger.<br />

KAPITEL 7<br />

I tåget og diset vejr kan luftledninger udgøre en reel<br />

trussel for svanerne, der dog ikke er særligt aktive under<br />

sådanne vejromstændigheder. Svaner findes ofte døde<br />

efter kollision med luftledninger, særligt i nærheden <strong>af</strong><br />

lokaliteter, hvor de ofte færdes. Det angives, at dødsårsagen<br />

til 36% <strong>af</strong> genmeldte, ringmærkede knopsvaner,<br />

er en følge <strong>af</strong> kollision med ledninger. Et lidt højere tal vil<br />

formentlig gælde for pibe- og sangsvaner, da de flyver<br />

mellem fjorden, hvor de raster, og marker, hvor de fouragerer,<br />

mens knopsvaner tilbringer mere tid på fjorden.<br />

Dette høje tal <strong>af</strong>spejler dog næppe, at over en tredjedel <strong>af</strong><br />

alle svaner dør som følge <strong>af</strong> kollision med luftledninger,<br />

da svaner, der dør <strong>af</strong> naturlige årsager, har en ringere<br />

sandsynlighed for at blive fundet.<br />

I modsætning rapporteres der meget få tilfælde <strong>af</strong><br />

fatale kollisioner mellem gæs og luftledninger. Hermed<br />

synes der ikke at være en større trussel selv mod store<br />

gåseforekomster. Nogle ænder trækker om natten og har<br />

derfor risiko for kollision, men sandsynligvis bliver kun<br />

en meget lille del <strong>af</strong> disse fundet.<br />

51


52<br />

Faktaboks 7.5<br />

KAPITEL 7<br />

Undersøgelse over sangsvaners flyvehøjde<br />

En undersøgelse lavet <strong>af</strong> Larsen og Clausen i 1998<br />

viste, at sangsvaners ind- og udflyvning til deres<br />

overnatningsplads skete ved fuldt dagslys eller<br />

i skumring, at deres ind- og udflyvningshøjde<br />

varierede mellem 5 og 45 m og lå oftest i intervallet<br />

5-30 m. Denne højde er bekymrende nær, hvor<br />

ledningerne hænger.<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Flyvehøjde for sangsvaner på Overgaard Gods<br />

i forbindelse med både ind- og udflyvning<br />

(Efter Larsen og Clausen1998)<br />

Flokke<br />

Individer<br />

0-10 11-20 21-30 31-40 41-50<br />

Flyvehøjde (meter)<br />

Vandhøns<br />

Vandhøns som blishøne og engsnarre er både natflyvende<br />

og tillige dårlige flyvere og vil være udsat for<br />

kollisionsrisiko. Risikoen forringes dog <strong>af</strong> deres ringe<br />

antal. Engsnarre er som den eneste art <strong>af</strong> vandhøns<br />

optaget på bilag I, men blishønen er optaget på EFfuglebeskyttelses<br />

bilag II (arter hvor EU-kommissionen<br />

er med til at regulere jagt og handel).<br />

Svømmefugle<br />

Nordisk lappedykker er en bilag I-art. Den forekommer<br />

sjældent i Danmark, har ikke fået fodfæste som ynglefugl,<br />

og den årlige registrering er typisk ca. 50 individer. Arten<br />

holder til i lune lavvandede bugter og sunde og har ynglet<br />

i Vendsyssel midt i det forrige århundrede samt i 1974.<br />

Derfor er det ikke usandsynligt, at den kan forekomme i<br />

Langerak Fjord. Den yderligere kollisionsrisiko vurderes<br />

at være minimal på grund <strong>af</strong> artens lave hyppighed.<br />

Figur 7.5 Skarver på en fjordkrydsningsmast.<br />

Skarv<br />

Den underart <strong>af</strong> skarv, som yngler i Danmark, har indtil<br />

fornylig været omfattet <strong>af</strong> bilag I. Arten er talrig i området,<br />

hvor den sås fiske og flyve rundt under feltarbejdet.<br />

Særligt interessant var forekomsten <strong>af</strong> 60 skarver, der<br />

hvilede på den nordlige <strong>af</strong> de to store fjordkrydsningsmaster.<br />

Skarven er en tung flyver, og dette kombineret med<br />

dens hyppighed må betyde en regulær risiko for kollisioner.<br />

Terner<br />

Alle danske arter <strong>af</strong> terner (dværgterne, fjordterne,<br />

havterne, splitterne, sandterne og sortterne) er omfattet<br />

<strong>af</strong> bilag I. De fire førstnævnte ternearter forekommer i<br />

området i det mindste i træktiden. Terner er imidlertid så<br />

gode flyvere og så tilknyttet vandet, at risikoen for<br />

kollisioner må anses som lav.<br />

Rovfugle<br />

Blå kærhøg, fiskeørn, havørn, hedehøg, hvepsevåge,<br />

kongeørn, rød glente, rørhøg og vandrefalk er omfattet<br />

<strong>af</strong> bilag I.<br />

Af disse forekommer rørhøgen hyppigst i nærheden <strong>af</strong><br />

ledningerne. Den yngler ved Limfjorden og ses også på<br />

træk.<br />

Hvepsevåge yngler også i nærheden <strong>af</strong> området,<br />

i uforstyrrede skove og ses mere talrigt under træk.<br />

Fiskeørn og vandrefalk er blevet registreret <strong>af</strong> DOF<br />

som rastefugle ved Vester Hassing-stranden ved enkelte<br />

lejligheder. Begge arter trækker gennem Danmark i<br />

september-oktober og igen i april-maj.<br />

Havørn og kongeørn kan optræde som sjældne<br />

gæster. Dog yngler kongeørn i Lille Vildmose, og havørnen<br />

er i markant fremgang i Danmark.


Rød glente, blå kærhøg og hedehøg må forventes at<br />

kunne forekomme i området, men relativt sjældent.<br />

Dette skyldes bl.a., at deres habitatpræference og<br />

primære forekomst ikke er forenelig med området.<br />

De mere almindelige rovfugle som musvåge, spurvehøg<br />

og tårnfalk er ikke omfattet <strong>af</strong> fuglebeskyttelsesdirektivets<br />

bilag I, men forekommer i området og er naturligvis<br />

også i fare for at kollidere. Ved feltbesigtigelsen sås to<br />

musvåger kredse under og over ledningerne.<br />

Generelt er rovfugle udsat for kollisionsrisiko i middel<br />

grad. 5-10% <strong>af</strong> dødfundne fugle med kendt dødsårsag er<br />

dræbt ved kollision med luftledning, og det må formodes,<br />

at den planlagte top på <strong>masterække</strong>n vil øge risikoen for<br />

kollision for de talrigeste <strong>af</strong> arterne.<br />

Normalt er en positiv effekt <strong>af</strong> etablering <strong>af</strong> et højspændingsanlæg,<br />

at rovfugle og krager bruger anlægget som<br />

udsigtspost, især masterne. Dette gælder især musvåger<br />

og tårnfalke, der ofte sidder på masterne for at orientere<br />

sig forud for den aktive fødesøgning og for at hvile sig.<br />

Om etablering <strong>af</strong> toppen vil have nogen påvirkning <strong>af</strong><br />

disse fugles adfærd kan ikke <strong>af</strong>gøres.<br />

Storkefugle og traner<br />

Sort stork, hvid stork, rørdrum, skestork og trane er alle<br />

omfattet <strong>af</strong> bilag I, og er arter, der er udsatte for kollisionsrisiko.<br />

Alle arterne kan lejlighedsvis ses i området. Det<br />

er dog kun trane, der optræder nogenlunde regelmæssigt<br />

(årligt) og kan forekomme i større tal. Kollisionsrisikoen<br />

vurderes at være minimal, pga. arternes lave hyppighed<br />

i området.<br />

Vadefugle<br />

Hjejle, tinksmed, brushane og klyde er omfattet <strong>af</strong> bilag I.<br />

Alm. ryle, hvidklirre, lille regnspove og rødben er omfattet<br />

<strong>af</strong> bilag II. Alle arterne forekommer regelmæssigt ved<br />

Nordjyllandsværket, i hvert fald i træktiden. På feltarbejdet<br />

sås over 1500 hjejler ud for transformerstationen<br />

ved Rimmen. Da hjejler flyver en del rundt i store flokke<br />

ved rastepladserne, er nataktive og oven i købet fouragerer<br />

på de nærliggende marker, er der absolut en risiko for<br />

kollisioner mellem individer <strong>af</strong> denne art og luftledningerne.<br />

De andre arter er mindre udsatte, da de er mindre<br />

talrige, opholder sig mere kystnært og normalt ikke<br />

fouragerer om natten.<br />

KAPITEL 7<br />

Ugler<br />

Ugler bliver <strong>af</strong> og til fundet dræbt under luftledninger.<br />

Det skyldes primært, at de er nataktive og dermed mere<br />

udsatte for kollisioner. Bilag I-arterne mosehornugle og<br />

stor hornugle er sjældne fugle ved Limfjorden. De er<br />

derfor ikke særligt udsatte for kollision, men skulle<br />

uheldet være ude, er påvirkningen <strong>af</strong> bestandene større.<br />

Småfugle<br />

Rødrygget tornskade er en dansk bilag I-art, der kan<br />

forekomme i området. Dens foretrukne ynglested er<br />

åbne områder med indslag <strong>af</strong> buske og krat.<br />

Eksisterende undersøgelser viser, at også småfugle<br />

kolliderer med højspændingsanlæg, og at dette i særlig<br />

grad gælder nattrækkende fugle som drosler og sangere.<br />

Afværgeforanstaltninger<br />

De væsentligste effekter på fuglelivet er risikoen for<br />

kollisioner med ledningerne. Dette gælder specielt for<br />

arter, der trækker i store flokke, er aktive i skumringen,<br />

og/eller er tunge og dårlige til at undvige.<br />

En mulig <strong>af</strong>hjælpning kan være at markere ledningerne<br />

med farvede plastkugler, som det også ses, hvor fly risikerer<br />

kollision med luftledninger. Effekten <strong>af</strong> ledningsmarkeringer<br />

kan dog være begrænset.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> effekten på<br />

Bilag I- og II-arter<br />

De fuglearter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag<br />

I og II, der er særligt udsatte for en kollisionsrisiko, er<br />

de store og tunge arter som knop-, pibe- og sangsvane<br />

samt i mindre grad grågås og kortnæbbet gås.<br />

Da der i dette område kun er tale om en udbygning <strong>af</strong><br />

en <strong>masterække</strong> med påsætning <strong>af</strong> en top, må man<br />

forvente, at der vil være en beskeden stigning i risikoen,<br />

der står i forhold til en forøgelse <strong>af</strong> mængden<br />

<strong>af</strong> ledninger.<br />

Vadefuglene, uglerne og rovfuglearterne er ligeledes<br />

udsatte for kollision, omend i mindre grad, først og<br />

fremmest fordi de er mindre talrige. Dette betyder dog<br />

også, at en eventuel kollision vil have en større betydning<br />

for bestandene <strong>af</strong> disse arter.<br />

De øvrige bilag I- og II-arter vil kun sjældent være i<br />

risiko for at kollidere med højspændingsledninger.<br />

53


54<br />

KAPITEL 7<br />

Påvirkning <strong>af</strong> naturtyper<br />

Masterækken er opført på dyrkede marker. Der er flere<br />

smalle udrettede vandløb, der bliver brugt til mark<strong>af</strong>vanding<br />

samt tre § 3-beskyttede vandløb, der også krydses<br />

<strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n. Limfjorden ligger syd for <strong>masterække</strong>n<br />

i en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> ca. 500-1000 m, og langs kysten er et<br />

smalt bælte § 3-beskyttet strandeng.<br />

Jordbrugsarealerne umiddelbart under <strong>masterække</strong>n,<br />

eksklusiv de § 3-beskyttede vandløb<br />

Landbrugsjorden er intensivt drevet med store åbne<br />

flader med få småbiotoper såsom læhegn, søer og<br />

vandløb. Vandløbene er beskrevet i et senere <strong>af</strong>snit.<br />

Læhegnene er nogle steder flerrækkede, og inkluderer<br />

skyggetålende planter. Ellers dominerer græsser og<br />

ukrudtsarter. Ved besigtigelsen d. 8. september 2004<br />

var markerne i omdrift. Nær Nordjyllandsværket er<br />

der forstyrrede jorder med en ruderatflora.<br />

Figur 7.6 En del <strong>af</strong> landbrugsjorden mellem Nordjyllandsværket<br />

og transformerstationen ved Vester Hassing.<br />

§ 3-beskyttede strandenge og beskyttet dige,<br />

syd for <strong>masterække</strong>n<br />

Strandengene ligger som en smal stribe bag et knapt 2 m<br />

højt beskyttet dige. Det meste <strong>af</strong> området bliver til tider<br />

græsset <strong>af</strong> køer og krydses <strong>af</strong> flere udrettede vandløb/<br />

drænkanaler. Der er enkelte fordybninger i strandengene,<br />

som bliver til temporære vandhuller om foråret.<br />

Floraen er varieret på de græssede arealer, men domineres<br />

<strong>af</strong> kvik på de ugræssede. Der er højerevoksende<br />

urter domineret <strong>af</strong> tidsler og stor nælde på diget. Vandløbsvegetationen<br />

er domineret <strong>af</strong> tagrør.<br />

Negative påvirkninger <strong>af</strong> naturen på strandengene er<br />

begrænset til eventuel udvaskning <strong>af</strong> bl.a. zink. Udvaskningseffekten<br />

vurderes ikke at have en negativ påvirkning<br />

<strong>af</strong> plante- og dyrelivet på strandengene, da de ikke<br />

normalt modtager overfladevand fra vandløbene, der<br />

krydser under masterne.<br />

Figur 7.7 Strandenge med fordybninger, der bliver til temporære<br />

vandhuller om foråret samt diget i baggrunden.


Vandløb<br />

Der er tre § 3-beskyttede vandløb, der krydses <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>n.<br />

Det ene, Stae Bæk har et relativt naturligt<br />

udseende. Det har stadig antydning <strong>af</strong> slyngninger, er<br />

bredt (ca. 3 m) og ligger ikke så dybt i terræn som de<br />

andre vandløb, der primært har funktion som <strong>af</strong>vandingskanaler.<br />

Bankerne langs Stae Bæk er ikke særlig stejle<br />

(ca. 25º). Vandet er rindende og klart med en dybde på<br />

ca. 40 cm. Langs bredderne var både træer og lav<br />

vegetation som agertidsel, rejnfan og skvalderkål. De to<br />

andre § 3-vandløb er regulerede, dybtliggende og med<br />

ringe vandføring og bliver tydeligvis brugt til mark<strong>af</strong>vanding.<br />

Det ene er delvis rørlagt.<br />

Foruden de tre § 3-beskyttede vandløb krydser <strong>masterække</strong>n<br />

yderligere 7 <strong>af</strong>vandingskanaler. Generelt er de<br />

alle kr<strong>af</strong>tigt vedligeholdt og har betydning for jordbruget<br />

i området for <strong>af</strong>ledning <strong>af</strong> vand. Mange er gravet ned i<br />

terræn, ca. 1-2 m, med stejle skrænter, og bredden <strong>af</strong><br />

vandføringsarealet er ca. 0,5-1 m. Generelt er vanddybden<br />

ca. 10 cm, og enkelte var udtørret ved besigtigelsen.<br />

Vandet i alle de undersøgte <strong>af</strong>vandingskanaler var mere<br />

KAPITEL 7<br />

Figur 7.8 Stae Bæk, der er § 3-beskyttet. Figur 7.9 Langs <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n løber et næringsstofpåvirket<br />

vandløb. I vandløbet ses okker og "lammehaler" (de gulligtgrønne<br />

totter, som er en sammenvoksning <strong>af</strong> svampe,<br />

bakterier og encellede dyr).<br />

eller mindre stillestående og i flere tilfælde meget okkerholdigt,<br />

med lammehaler (gulligt grønne totter i vandoverfladen,<br />

som er en sammenvoksning <strong>af</strong> svampe, bakterier<br />

og encellede dyr). Dette er et tegn på en stærkt forurenet<br />

recipient, eller grønligt pga. algevækst som skyldes<br />

næringspåvirkning. Der er ingen naturværdier i disse<br />

grøfter.<br />

Konklusion<br />

Det vurderes, at der ikke vil blive tilføjet nogen betydelig<br />

negativ påvirkning <strong>af</strong> dette kulturlandskab. Den<br />

eventuelle yderligere udvaskning <strong>af</strong> metaller, der måtte<br />

komme fra den påsatte top, vurderes ikke at have<br />

nogen væsentlig påvirkning på vandløbene og deres<br />

vandkvalitet.<br />

55


56<br />

KAPITEL 7<br />

7.2 Luft og klima<br />

En udbygning <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n<br />

medfører aktiviteter, som kan have en indvirkning på luft<br />

og klima. Aktiviteterne opdeles i to faser, som vurderes<br />

med hensyn til luftforurening <strong>af</strong> lokal karakter samt<br />

klimamæssig påvirkning. Faserne dækker:<br />

<strong>Udbygning</strong>sfase: Påføring <strong>af</strong> nye toppe på <strong>eksisterende</strong><br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg. Aktiviteterne dækker<br />

samling <strong>af</strong> master og trådtrækning.<br />

Driftsfase: Inkluderer primært overvågning <strong>af</strong> ledningsnettet<br />

og udførelse <strong>af</strong> nødvendigt vedligehold. Derudover<br />

vil der i driftsfasen indgå en vurdering <strong>af</strong> effekten <strong>af</strong> en<br />

emission fra SF -<strong>af</strong>brydere samt udviklingen <strong>af</strong> ozon<br />

6<br />

omkring ledningerne.<br />

Metode<br />

Vurderingen <strong>af</strong> luftforurening og klimamæssig påvirkning<br />

er baseret på konkrete data fra Eltra kombineret med<br />

erfaringstal vedrørende emission mv.<br />

Eltra har leveret en oversigt over anvendelse <strong>af</strong> materiel<br />

til udførelse <strong>af</strong> de enkelte aktiviteter. Data inkluderer<br />

maskintype, motorstørrelse, effektforbrug samt timeforbrug.<br />

Derudover har Eltra beregnet den forventede reduktion<br />

i ledningstab ved hhv. udbygning og kabellægning<br />

samt givet et overslag over udslip <strong>af</strong> SF . 6<br />

Med hensyn til luftforurening <strong>af</strong> lokal karakter i udbygningsfasen<br />

gives der et overslag over den samlede emission<br />

<strong>af</strong> følgende parametre: kulbrinte (HC), kvælstofilter<br />

(NO ), partikler (PM) og kulilte (CO). Her indgår de direkte<br />

x<br />

emissioner fra entreprenørmaskiner.<br />

Den klimamæssige påvirkning vil blive vurderet ud fra<br />

udslip <strong>af</strong> drivhusgasser, som i denne forbindelse er CO , 2<br />

SF og den reducerede emission fra kr<strong>af</strong>tværkerne som<br />

6<br />

følge <strong>af</strong> et reduceret ledningstab samt udledning <strong>af</strong> CO2 fra entreprenørmaskiner.<br />

Det skal understreges, at kvantificeringen <strong>af</strong> emissionerne<br />

er behæftet med stor usikkerhed og kun giver et<br />

fingerpeg om størrelsesorden <strong>af</strong> den påvirkning <strong>af</strong> luft<br />

og klima, som kan forventes <strong>af</strong> projektet.<br />

Tabel 7.2 Emissioner fra udbygningsfase.<br />

Faktaboks 7.6<br />

SF er industriel drivhusgas, der anvendes i høj-<br />

6<br />

spændingskomponenter og i Gas Isolated Switch<br />

(GIS) anlæg som isoleringsmedium.<br />

<strong>Udbygning</strong>sfasen<br />

<strong>Udbygning</strong>sfasen dækker etableringen <strong>af</strong> de nye <strong>400</strong> <strong>kV</strong>luftledninger<br />

ovenpå den <strong>eksisterende</strong> <strong>masterække</strong>.<br />

I denne fase sker der primært luftforurening <strong>af</strong> lokal<br />

karakter i forbindelse med emission fra entreprenørmaskinerne,<br />

der anvendes i arbejdet.<br />

Ud fra oplysninger fra Eltra om, hvilke entreprenørmaskiner<br />

der forventes anvendt (bl.a. baseret på erfaringer<br />

fra det aktuelle anlægsarbejde på Aalborg-Århus<br />

strækningen), maskinernes effektforbrug samt antal<br />

driftstimer pr. mast kombineret med erfaringstal for<br />

emission fra entreprenørmaskiner er udslip <strong>af</strong> luftforurenende<br />

stoffer vurderet, se Tabel 7.2.<br />

Desuden medfører transport <strong>af</strong> tråd, master mv.<br />

ligeledes udslip <strong>af</strong> luftforurenede stoffer. Transport samt<br />

anvendelse <strong>af</strong> stort materiel kan give anledning til diffus<br />

støv, specielt i meget tørt vejr. Dette vil primært være til<br />

gene for området i umiddelbar nærhed <strong>af</strong> transportveje<br />

og opsamlingssted. Dette kan i høj grad minimeres ved<br />

simpel overbrusning med vand.<br />

Kvælstofilte Kulilte<br />

Parametre (ton pr. aktivitet)<br />

Partikler Kulbrinte Kultveilte<br />

(NO ) x (CO) (PM) (HC) (CO ) 2<br />

<strong>Udbygning</strong>sfasen 0,5 0,1 0,05 0,05 20<br />

Erfaringstal stammer fra: Exhaust and Crankcase Emission Factors for Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition (2002) og<br />

Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources and Machinery 1996 – begge US EPA.


Driftsfasen (inkl. overvågning)<br />

<strong>Udbygning</strong>en er en del <strong>af</strong> den langsigtede udbygning <strong>af</strong><br />

ledningsnettet, som samlet vil give et reduceret ledningstab.<br />

Dette betyder, at energiproduktionen på kr<strong>af</strong>tværkerne<br />

kan reduceres for at levere den samme energimængde<br />

til forbrugerne. Herved fås en indirekte reduktion<br />

i emissionen fra kr<strong>af</strong>tværkerne. Eltra forventer, at<br />

tabsreduktionen som følge <strong>af</strong> den samlede udbygning<br />

på lang sigt giver en mindre udledning <strong>af</strong> CO på ca.<br />

2<br />

3000 ton pr. år. (Beregningerne forudsætter at 1 kWh =<br />

<strong>400</strong> g CO ). 2<br />

Med hensyn til udledning <strong>af</strong> SF er højspændings-<br />

6<br />

komponenterne konstrueret med det formål at begrænse<br />

lækager. Eltra har endvidere etableret procedure og<br />

vedligehold med henblik på at minimere tabet <strong>af</strong> gas<br />

mest muligt. I deres miljøplan for år 2004 har de regnet<br />

med en "worst case" udledning på 4 kg <strong>af</strong> drivhusgassen<br />

SF (svarende til 96 ton CO ) i forbindelse med tømning,<br />

6 2<br />

genpåfyldning og gaskvalitetsmåling. Større udslip<br />

forekommer kun ved deciderede havarier, hvilket kun<br />

er sket en gang i Danmark siden 1998.<br />

Dannelse <strong>af</strong> ozon omkring lederne sker pga. koronaeffekten,<br />

hvor luftens iltmolekyler ioniseres på grund <strong>af</strong><br />

det elektriske felt. Ozon kan blandt andet virke lokalt<br />

irriterende for luftvejene. I dette tilfælde vurderes mængden<br />

<strong>af</strong> ozondannelse at være minimal og uden særlig<br />

indvirken.<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlægget overvåges med<br />

helikopter en gang årligt. Dette anses ikke at give anledning<br />

til nævneværdig påvirkning <strong>af</strong> luft og klima.<br />

KAPITEL 7<br />

Konklusion og <strong>af</strong>værgeforanstaltning<br />

Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskiner<br />

ikke vil være i en størrelsesorden, som er til særlig<br />

gene for naboerne, omkringliggende miljø etc. Emissionen<br />

vil være fordelt over flere arbejdstimer, og<br />

aktiviteterne vil ikke foregå direkte på boligarealer eller<br />

offentlig tilgængelig vej.<br />

Umiddelbart synes støv fra udbygningsarbejdet<br />

eller fra transport at udgøre den største potentielle<br />

kilde til gene. Problemet vil dog være meget begrænset<br />

både geogr<strong>af</strong>isk og tidsmæssigt. Det skal bemærkes,<br />

at simpel overbrusning med vand kan minimere<br />

påvirkningen væsentligt.<br />

I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på<br />

lang sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede<br />

mængde udledt CO Det skal bemærkes, at reduktio-<br />

2.<br />

nen er <strong>af</strong> marginal karakter i national sammenhæng.<br />

57


7.3 Støj<br />

Højspændingsanlæg, både luftledninger og stationer,<br />

udsender akustisk støj under almindelig drift. Støjen er<br />

ikke konstant, men <strong>af</strong>hænger bl.a. <strong>af</strong> spænding og belastning<br />

<strong>af</strong> anlægget. Især luftledningsstøjen er stærkt<br />

<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> luftfugtigheden.<br />

Hvor kommer støjen fra?<br />

Luftledninger<br />

Den akustiske støj fra en luftledning stammer fra små<br />

elektriske udladninger omkring lederne forårsaget <strong>af</strong><br />

ionisering <strong>af</strong> den omgivende luft. Ioniseringen skyldes,<br />

at spændingsgradienten omkring lederen overskrider<br />

kritiske værdier.<br />

Styrken <strong>af</strong> denne støj, koronastøjen, <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong><br />

spændingsgradienten samt <strong>af</strong> højspændingslederenes<br />

overflade og de meteorologiske forhold. En ny ledning vil<br />

udsende mere støj end en ledning, som er blevet ældet.<br />

Den akustiske koronastøj består <strong>af</strong> både en bredbåndet<br />

støjdel og <strong>af</strong> rene toner. Den bredbåndede støj er<br />

dominerende i forhold til de rene toner, og den indeholder<br />

energi i et stort frekvensområde fra ca. 500 Hz og<br />

opefter. Støjen høres som en karakteristisk knitren.<br />

De rene toner optræder ved frekvenser, som er hele<br />

multipla <strong>af</strong> grundfrekvensen for luftledningen. Den dominerende<br />

tone forekommer ved 100 Hz. Denne støj høres<br />

som en karakteristisk brummende lyd. Som oftest er det<br />

kun den bredbåndede støj, der kan høres i omgivelserne.<br />

Støjen fra luftledningen vil være forskellig <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong><br />

vejrtypen. For eksempel vil den bredbåndede støj være<br />

dominerende under regn, mens de rene toner (primært<br />

100 Hz) vil være dominerende, når der er is på lederne.<br />

Generelt medfører regn, frost og sne de højeste støjniveauer.<br />

I tørre perioder vil ledernes spændingsgradient<br />

normalt være under de kritiske værdier, og korona-støjen<br />

vil være meget lav. Kun insekter, vegetation (blade) der<br />

rammer luftledningerne og store uregelmæssigheder i<br />

luftledningen vil lokalt og kortvarigt kunne give koronastøj.<br />

Denne støj vil kunne høres som en svag støj helt<br />

tæt på lederen. I større <strong>af</strong>stand vil den overdøves <strong>af</strong> støj<br />

i omgivelserne (baggrundsstøj).<br />

Hvis isolatorerne forurenes <strong>af</strong> støv eller salt, vil der<br />

under bestemte vejrforhold optræde mindre udladninger<br />

på isolatorernes overflade nær lederne. Når isolatorerne<br />

under regn bliver vasket rene, vil udladningerne normalt<br />

forsvinde.<br />

58<br />

KAPITEL 7<br />

Støjgrænseværdier<br />

Støj fra virksomheder eller anlæg reguleres normalt efter<br />

miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985 "Ekstern støj fra<br />

virksomheder". Heri angives vejledende grænseværdier<br />

for støjbelastning målt udendørs. Støjen fra en luftledning<br />

er fortrinsvis hørbar i fugtigt vejr. Da dette imidlertid kan<br />

forekomme på et hvilket som helst tidspunkt <strong>af</strong> døgnet,<br />

vil det være de vejledende støjgrænser for natperioden,<br />

som er relevante at sammenligne med.<br />

Som oftest placeres luftledninger i det åbne land. I<br />

vejledningen angives, at støjgrænserne for det åbne land<br />

i hvert tilfælde fastsættes ved en konkret vurdering lokalt.<br />

I nogle tilfælde behandler man landzoneområder på<br />

samme måde og med samme grænseværdier som<br />

områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.<br />

Anlægger man den betragtning, vil det betyde, at<br />

støjbelastningen fra ledningsnettet skal overholde støjgrænser<br />

i dag-, <strong>af</strong>ten- og natperioden på henholdsvis<br />

55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i døgndrift, vil<br />

det blive den lave grænseværdi på 40 dB (A), der bliver<br />

udslagsgivende. Kr<strong>af</strong>tig støj fra luftledningerne udsendes<br />

kun i meget få timer om året (ved rimfrost), hvor baggrundsstøjen<br />

også er lav. Ved kr<strong>af</strong>tig regn vil støjen også<br />

være kr<strong>af</strong>tig, men her er baggrundsstøjen også kr<strong>af</strong>tig.<br />

Grænseværdierne for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse<br />

kan derfor ikke bruges som et ufravigeligt krav.


Faktaboks 7.7<br />

Hvordan påvirker støj mennesker?<br />

Støjens virkning på mennesker er meget individuel. Støj kan<br />

for det enkelte menneske have forskellige konsekvenser:<br />

• Beskadigelse <strong>af</strong> øret<br />

• Kommunikationsbesvær<br />

• Forringelse <strong>af</strong> arbejdspræstation<br />

• Forringelse <strong>af</strong> livskvalitet<br />

• Uønsket aktivering <strong>af</strong> nervesystemet.<br />

Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem en støjs<br />

styrke, og den påvirkning den medfører.<br />

Påvirkningsgraden <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>:<br />

• Støjens varighed. En konstant støj (f.eks. vejtr<strong>af</strong>ikstøj og<br />

støj fra maskiner) vil ofte virke langt mere generende end<br />

en periodisk støj<br />

• Støjens styrke i forhold til baggrundsstøjen. Tr<strong>af</strong>ikstøj og<br />

støj fra industrianlæg vil ofte opfattes som baggrundsstøj<br />

• Støjens årsag. Naturens lyde (vindens susen, havets<br />

brusen, fuglesang) accepteres og opfattes ikke så generende<br />

som f.eks. samme støjniveau frembragt <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ik og<br />

maskiner. Støj, der forbindes med forurening, fare og<br />

stress, opfattes generelt meget negativt.<br />

(Ingerslev 1982).<br />

Jetfly<br />

under<br />

start<br />

10m fra<br />

hurtigkørende<br />

lastbil<br />

Vaskemaskine<br />

Løvfald<br />

120<br />

dB<br />

140<br />

130<br />

110<br />

100<br />

Figur 7.10 Eksempler på lydtrykniveauer fra forskellige<br />

støjkilder (Vejdirektoratet 1998).<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

Rockkoncert<br />

tæt på<br />

scene<br />

10m fra<br />

hurtigkørende<br />

personbil<br />

Bibliotek<br />

KAPITEL 7<br />

Tabel 7.3 Gener ved forskellige støjniveauer (Vejdirektoratet 1998).<br />

Der er angivet den procentvise andel <strong>af</strong> personer, der er<br />

generede ved forskellige støjniveauer.<br />

Støjniveu Stærkt Lidt Meget<br />

generet generet generet<br />

< 55 dB 10% 20% 70%<br />

55-65 db 33% 33% 33%<br />

> 65 db 50% 25% 25%<br />

Faktaboks 7.8<br />

Støjmålingsenheder<br />

Støjniveauet angives som en gennemsnitsværdi <strong>af</strong> støjens<br />

variation over døgnets 24 timer. Støjniveauet angives ved et<br />

særligt tal, L , 24h med enheden decibel, dB. Ved beregning<br />

Aeq<br />

<strong>af</strong> støjniveauet tages der tilsvarende hensyn til, hvordan det<br />

menneskelige øre opfatter støjen. Den mindste ændring i<br />

lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er<br />

en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes<br />

umiddelbart efter hinanden. En ændring <strong>af</strong> lydtrykniveauet<br />

på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar efter længere tid.<br />

En forøgelse <strong>af</strong> lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som<br />

en fordobling <strong>af</strong> støjen.<br />

Metode<br />

Støj fra højspændingsanlægget i drift er beregnet vha.<br />

en beregningsmodel angivet i “Transmission Reference<br />

Book” (EPRI 1982). Udbredelsen <strong>af</strong> støj fra det nye <strong>400</strong><br />

<strong>kV</strong>-højspændingsanlæg er derefter beregnet ved hjælp <strong>af</strong><br />

den nordiske beregningsmodel for virksomhedsstøj og<br />

sammenlignet med de vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens<br />

vejledning nr. 5/1993). Beregningerne er verificeret<br />

ved kontrolmålinger omkring luftledninger.<br />

For støjpåvirkninger i udbygnings- og driftsfasen er<br />

beregnet støjudbredelse fra typiske aktiviteter.<br />

<strong>Udbygning</strong>sfasen<br />

Der er foretaget beregninger <strong>af</strong> støjbelastningen i omgivelserne<br />

fra typiske udbygningsaktiviteter ved mastesamling<br />

og rejsning samt udlægning <strong>af</strong> køreplader. På grundlag <strong>af</strong><br />

oplysninger om omfang og typer <strong>af</strong> entreprenørmaskiner<br />

er det beregnet, i hvilke <strong>af</strong>stande støjniveauerne 55 dB(A)<br />

og 70 dB(A) forekommer. 55 dB(A) svarer til støjgrænsen<br />

i dagperioden for boliger i landzoneområder. 70 dB(A)<br />

svarer til den normalt anvendte støjgrænse for boliger i<br />

forbindelse med anlægsarbejder. I Tabel 7.4 er angivet<br />

<strong>af</strong>standene til støjniveauerne 55 og 70 dB(A).<br />

59


Driftsfasen<br />

Udbredelse <strong>af</strong> akustisk støj<br />

Støjen fra en luftledning i et højspændingsanlæg vil<br />

tilnærmelsesvis udbrede sig som støj fra en ideel liniestøjkilde,<br />

f.eks. en vej. For en sådan liniestøjkilde <strong>af</strong>tager<br />

støjniveauet med 3 dB, for hver gang <strong>af</strong>standen fordobles.<br />

Når det drejer sig om støj fra en luftledning, vil<br />

støjen desuden <strong>af</strong>tage som følge <strong>af</strong> terrænets og luftens<br />

dæmpning.<br />

Ledningsstøj<br />

Udbredelse og omfang <strong>af</strong> støj langs højspændingsledningen<br />

er beregnet for fugtigt vejr (let regn eller tåge), som<br />

er det vejrlig, hvor støjen fra anlægget høres kr<strong>af</strong>tigst.<br />

Beregningen gælder for en 1-2 år gammel luftledning.<br />

Støjniveauerne i tabellen gælder for dels det <strong>eksisterende</strong><br />

ledningssystem med 1 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong> (duplex) dels det nye<br />

luftledningsanlæg med 2 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong> (duplex og triplex) på<br />

en Donaumast. (Se faktaboks 4.1 for beskrivelse <strong>af</strong><br />

duplex og triplex). Afstande regnes fra mastefoden.<br />

Da støjkilden er højt placeret, er støjudbredelsen ikke<br />

væsentligt påvirket <strong>af</strong> terrænforholdene. I <strong>af</strong>standen 75 m<br />

fra luftledningen vil der således i fugtigt vejr kunne forventes<br />

en støjbelastning på 40 dB(A), som er støjgrænse for<br />

boliger i landzone.<br />

Tabel 7.5 Støjniveau fra en højspændingsledning (2 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong>)<br />

i fugtigt vejr.<br />

60<br />

KAPITEL 7<br />

Tabel 7.4 Afstande til 55 og 70 dB(A) støjniveauer ved forskellige<br />

udbygningsaktiviteter.<br />

Støjende Afstand i m til støjniveau<br />

udbygningsaktivitet<br />

55 dB(A) 70 dB(A)<br />

Mastesamling og rejsning 100 20<br />

Udlægning <strong>af</strong> køreplader 45 10<br />

Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong><br />

for anlæg 1 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong> (duplex og triplex)<br />

(m) Støjniveau Støjniveau<br />

(L i dB) aeq (L i dB)<br />

aeq<br />

25 42 45<br />

50 39 42<br />

100 35 39<br />

150 33 36<br />

200 31 34<br />

Figur 7.11 Højspændingsledninger støjer mest i fugtigt vejr,<br />

f.eks. ved let regn eller tåge.<br />

Afværgeforanstaltning<br />

Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (koronadæmpende)<br />

bøjler, som lokalt reducerer støjen. Det nordlige<br />

ledningssystem er med 2 ledere pr. fase (duplex). Beregninger<br />

viser, at en opsætning her med 3 ledere pr. fase<br />

(triplex), som allerede forudsat for det sydlige ledningssystem,<br />

vil reducere totalstøjen med 2-3 dB(A).<br />

På grund <strong>af</strong> risiko for forurening på isolatorerne gøres<br />

de nye isolatorer lidt længere, hvorved feltstyrken over de<br />

enkelte isolatorer i kæderne mindskes.<br />

Konklusion<br />

Ved <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing er der ingen boliger, som bliver<br />

belastet med støjniveauer over 40 dB(A) fra ledningsnettet.<br />

I meget kr<strong>af</strong>tig regn vil støjniveauet være 4 - 5 dB(A)<br />

højere end ovenfor angivet. Til gengæld er baggrundsstøjen<br />

i kr<strong>af</strong>tig regnvejr relativt høj, og der vil næppe<br />

opholde sig personer udendørs. Derfor anvendes<br />

beregningerne for fugtigt vejr som grundlag for bedømmelsen.<br />

Endelig bemærkes, at støjen i tørt vejr<br />

er meget lav og i praksis ikke hørbar.


7.4 Magnetfelter<br />

Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et<br />

magnetfelt i de umiddelbare omgivelser.<br />

De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved<br />

et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i en<br />

almindelig husholdning, men svagere end de felter, der<br />

optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien.<br />

Siden slutningen <strong>af</strong> 1970'erne er der blevet forsket i<br />

mulige skadevirkninger <strong>af</strong> magnetfelter. De fl este risici<br />

er ikke blevet bestyrket. Hvad angår kræft hos børn er<br />

der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet<br />

be- eller <strong>af</strong>kræftes endeligt.<br />

Det internationale kræftforskningsagentur (IARC) har<br />

på dette grundlag klassifi ceret Ekstremt Lavfrekvente<br />

Felter (ELF) som muligt kræftfremkaldende for mennesker.<br />

Det er en betegnelse, som bruges, når der er en<br />

usikker påvisning <strong>af</strong> en effekt, som ikke har kunnet<br />

bekræftes ved forsøg. Samme klassifi kation gælder<br />

f.eks. for k<strong>af</strong>fe og for udstødning fra benzinbiler.<br />

På dette grundlag tilråder Verdenssundhedsorganisationen<br />

(WHO), at udformning og drift <strong>af</strong> elektriske anlæg<br />

sker ud fra et forsigtighedsprincip, hvor man holder<br />

eksponeringen lav, hvor det kan gøres med omkostningseffektive<br />

metoder og holder brugere og interessenter godt<br />

informeret.<br />

Derimod har man <strong>af</strong>stået fra at sætte grænseværdier,<br />

fordi det videnskabelige grundlag er vurderet som utilstrækkeligt.<br />

A<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+ +<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

A – Elektriske felter trænger ikke særlig dybt ind i<br />

kroppen, men skaber elektriske ladninger på huden.<br />

B – Påvirkning <strong>af</strong> magnetiske felter skaber cirkulerende<br />

elektriske strømme i kroppen.<br />

Figur 7.12 Elektromagnetiske felters påvirkning på mennesker.<br />

B<br />

Faktaboks 7.9<br />

Elektromagnetiske felter<br />

Elektromagnetiske felter fi ndes omkring alle elektriske<br />

anlæg og installationer. Det elektriske felt<br />

<strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> spændingen og kan <strong>af</strong>skærmes, f.eks.<br />

med isolering. For et højspændingsanlæg er det<br />

elektriske felt stort set konstant, når anlægget er i<br />

drift. Magnetfeltet er proportionalt med strømstyrken<br />

og udbreder sig næsten u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> <strong>af</strong>skærmning.<br />

For et højspændingsanlæg er magnetfeltet meget<br />

variabelt i tid, fordi strømmen på anlægget varierer<br />

i takt med forbruget og efter hvilke kr<strong>af</strong>tværker, der<br />

er aktive.<br />

Felter og frekvenser<br />

Magnetfeltet svinger med samme frekvens som<br />

kilden. For både højspændingsanlæg og almindelige<br />

elinstallationer vil det sige 50 Hz (svingninger pr.<br />

sekund). Felter med frekvens under 100 Hz kaldes<br />

Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF). Til sammenligning<br />

giver mobiltelefoner, radiosendere etc. felter<br />

med langt højere frekvenser, som måles i millioner<br />

eller milliarder <strong>af</strong> Hertz. Disse højfrekvente felter giver<br />

en helt anden type påvirkning <strong>af</strong> omgivelserne.<br />

Jævnstrømskilder giver til gengæld et stationært<br />

felt (frekvens nul). Jordens magnetfelt er også<br />

stationært.<br />

Faktaboks 7.10<br />

KAPITEL 7<br />

Grænseværdier og forsigtighedstiltag<br />

De metoder, man vælger til at regulere en miljørisiko,<br />

<strong>af</strong>hænger bl.a. <strong>af</strong> videngrundlaget. Grænseværdier<br />

bruges, hvor man har tilstrækkelig viden til at fastslå<br />

med rimelig sikkerhed, at der er en skadevirkning<br />

eller risiko, og hvor stor en belastning skal være for,<br />

at den er uacceptabel. Forsigtighedstiltag bruges,<br />

hvor der er en bestyrket mistanke eller en konstateret<br />

effekt og risikoniveau, eller mekanismer ikke er<br />

kendt med sikkerhed. Forsigtighedstiltag er bl.a.:<br />

• At begrænse eksponeringen inden for<br />

et rimeligt omkostningsniveau<br />

• At sikre at alle aktører – operatører, myndigheder<br />

og offentligheden – er informeret om de mulige<br />

risici, videngrundlaget og usikkerheden, samt<br />

muligheder for at imødegå risikoen<br />

• At fremme den nødvendige forskning for<br />

at nedbringe usikkerheden<br />

• Offentlig høring omkring placering <strong>af</strong> anlæg.<br />

61


Faktaboks 7.11 Sundhedsrisiko<br />

Der er i de sidste 20 - 30 år publiceret adskillige rapporter<br />

Magnetfelt i boliger<br />

om biologiske effekter <strong>af</strong> elektriske og magnetiske felter.<br />

I boliger skaber elinstallationer og apparater magnet- Trods denne indsats er der stadig en usikkerhed om<br />

felter med samme frekvens som højspændingsan- sundhedsrisikoen ved ophold i nærheden <strong>af</strong> anlæg og<br />

læggene (50 Hz). Det samme gælder på arbejdsplad- apparater, der udsender elektromagnetiske felter. Forskser<br />

og andre steder i bymiljøet. Da strømstyrken i de ningen har dog givet det resultat, at man i langt højere<br />

fleste apparater er lille, er felterne hver især svage. grad kan <strong>af</strong>grænse risikoen og kan konkludere at den<br />

Til gengæld kommer man ofte tæt på kilden.<br />

risiko, der måtte være, er meget lille.<br />

Tabellen viser en række eksempler på feltstyrken<br />

Til denne miljøvurdering er gennemført en udredning <strong>af</strong><br />

i forskellig <strong>af</strong>stand fra elektriske apparater.<br />

tilgængelig viden om sundhedseffekter, samt gennemgang<br />

<strong>af</strong> de vurderinger <strong>af</strong> elektromagnetiske felters<br />

Magnetfelter måles i Mikro Tesla (µT).<br />

eventuelle sundhedseffekter, der er foretaget <strong>af</strong> danske<br />

og internationale instanser. Udredningen er udgivet som<br />

Kilde Afstand Afstand Afstand en teknisk baggrundsrapport (Johansen og Riber, 2004 –<br />

3 cm 10 cm 1 m<br />

se reference-listen).<br />

Lysstofarmatur 20 5 0,01<br />

K<strong>af</strong>femaskine 5 1 0,001 Sygdomme<br />

Mikrobølgeovn 50 20 0,1 Det største indsatsområde i forskningen omkring mulige<br />

Varmepanel 10 1 0,01 sundhedseffekter forårsaget <strong>af</strong> elektromagnetisk ekspo-<br />

Støvsuger 200 20 0,1 nering er arbejdet omkring risiko for kræft.<br />

El. vækkeur - 25 0,02 Den mest omtalte risikofaktor er sammenhængen<br />

Barbermaskine 500 25 0,05 mellem højspændingsanlæg og forekomsten <strong>af</strong> leukæmi<br />

Hårtørrer 20 2 0,005 hos børn. Denne blev først blev påpeget i en statistisk<br />

Fjernsyn 10 5 0,1 undersøgelse i 1979 og har senere været genstand for et<br />

Dataskærm 5 2 0,05 større antal undersøgelser, bl.a. i Danmark og Sverige.<br />

El. opvarmet tæppe 10 1 - Det er ikke alle epidemiologiske undersøgelser, der<br />

Vandrør med 10 A - 20 1 bekræfter denne sammenhæng, og derfor er der stadig<br />

Svejseanlæg - 200 10 en vis usikkerhed om resultaterne. Hvis risikoen er reel,<br />

Industriel smelteovn - - 500 kan den imidlertid <strong>af</strong>grænses til højst 1 ekstra leukæmitilfælde<br />

på 5 år.<br />

Tallene demonstrerer, at feltstyrken <strong>af</strong>tager hurtigt<br />

For voksne tyder bopælsstudierne ikke på en øget<br />

med <strong>af</strong>standen fra apparatet. Alt i alt vil feltet være risiko for kræft. I arbejdsmiljøet, hvor man i visse erhverv<br />

meget variabelt i tid og sted, men det typiske niveau kan blive udsat for noget kr<strong>af</strong>tigere felter, har man ikke<br />

i en moderne husholdning vil være 0,04-0,07 µT. kunnet vise en klart øget risiko for kræft.<br />

Tabellen viser også, at der findes anlæg, bl.a. i<br />

En række andre sundhedsskader er sat i forbindelse<br />

metalindustrien, som giver langt højere feltstyrker. med magnetfelter, fordi der er rapporteret resultater, der<br />

tyder på en sammenhæng. Det gælder overfølsomhed,<br />

psykiske påvirkninger, neurologiske sygdomme, hjerte-<br />

Om magnetfelter og sundhed<br />

karsygdomme samt reproduktionsskader. Disse påvirk-<br />

For en uddybende redegørelse om magnetfelters ninger er først og fremmest undersøgt i arbejdsmiljøsam-<br />

virkning på menneskers sundhed henvises til bagmenhæng. Undersøgelserne giver ikke noget samstemgrundsrapporten<br />

Johansen og Riber, 2004.<br />

mende billede, og det er ikke lykkedes at bekræfte<br />

Den kan findes på www.eltra.dk.<br />

påvirkninger eller mekanismer ved laboratorieforsøg.<br />

Derfor kan der ikke drages entydige konklusioner om<br />

eksponering i forbindelse med højspændingsanlæg.<br />

Man kan hæfte sig ved at eksponeringen i boliger og i<br />

omegnen <strong>af</strong> højspændingsanlæg er generelt mindre end i<br />

arbejdsmiljøet hos de grupper, der har været undersøgt.<br />

62<br />

KAPITEL 7


Mulige virkemekanismer<br />

Der er opstillet forskellige teorier om mekanismerne bag<br />

sundhedspåvirkningen, idet simple fysiske mekanismer<br />

ikke kan give en rimelig forklaring på effekterne. En<br />

udbredt teori er melatoninteorien, der bygger på, at<br />

eksponering for elektromagnetiske felter hæmmer produktionen<br />

<strong>af</strong> melatonin, et hormon, der produceres <strong>af</strong><br />

koglekirtlen i hjernen.<br />

En anden teori, magnetitteorien, er baseret på forekomsten<br />

<strong>af</strong> magnetitkorn i levende celler. Denne teori er<br />

nu stort set opgivet. Ved de noget kr<strong>af</strong>tigere felter i<br />

arbejdsmiljøet kan der tænkes flere slags stresspåvirkninger.<br />

Endelig kan nogle effekter skyldes elektrisk chok<br />

(strømstød) i stedet for magnetisk påvirkning.<br />

WHO og Sundhedsstyrelsens vurderinger<br />

WHO’s kræftforskningsinstitut (IARC) har i 2002 vurderet,<br />

at elektromagnetiske felter i 50-60 Hz-området muligvis<br />

kan fremkalde leukæmi hos børn, men ikke andre kræftformer<br />

hos børn eller voksne. Vurderingen hviler udelukkende<br />

på de statistiske (epidemiologiske) studier, der er<br />

nævnt i dette <strong>af</strong>snit. I vurderingen indgår det også, at der<br />

ikke er udpeget nogen biologiske mekanismer, der kan<br />

forklare, hvordan felterne fra højspændingsanlæg kan<br />

fremkalde kræft.<br />

Felterne fra højspændingsanlæg er dermed placeret i<br />

den laveste risikogruppe som muligt kræftfremkaldende.<br />

I samme risikogruppe finder man f.eks. k<strong>af</strong>fe og udstødning<br />

fra benzinmotorer.<br />

I Danmark konkluderede Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe<br />

i 1993, at der ikke var videnskabeligt grundlag for<br />

at fastsætte grænseværdier for magnetfelteksponering fra<br />

højspændingsanlæg, eller at ændre reglerne for <strong>af</strong>stand til<br />

de <strong>eksisterende</strong> anlæg. Denne vurdering står stadig ved<br />

magt og er helt i overensstemmelse med IARC’s klassifikation,<br />

idet det ikke er almindelig praksis at sætte grænseværdier<br />

for muligt kræftfremkaldende stoffer.<br />

For nyanlæg har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at man,<br />

ud fra et forsigtighedsprincip, tilstræber at undgå linieføringer<br />

<strong>af</strong> vekselstrøms-højspændingsanlæg tæt på<br />

bebyggelser. Begrebet “tæt på” forudsættes at bero på<br />

en pragmatisk sammenligning med gennemsnitlig udsættelse<br />

for magnetfelter ved at bo i hjem med almindelige<br />

elektriske installationer.<br />

KAPITEL 7<br />

Feltpåvirkningen fra det aktuelle anlæg<br />

Magnetfeltet omkring højspændingsanlæg er veldefineret<br />

og <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> anlæggets udformning. Det aktuelle felt er<br />

proportionalt med strømstyrken, og feltpåvirkningen over<br />

et tidsrum <strong>af</strong>hænger derfor <strong>af</strong> de konkrete driftsforhold.<br />

Udformning<br />

For udformningen gælder, at jo mindre <strong>af</strong>standen er<br />

mellem faserne, jo mindre bliver feltet, fordi fasernes<br />

felter modvirker hinanden. Spændingen sætter imidlertid<br />

en grænse for, hvor tæt man kan placere faserne. Herved<br />

bliver placering i trekant (triplex) særlig fordelagtig, når<br />

det gælder begrænsning <strong>af</strong> magnetfeltet.<br />

Driftsforhold<br />

Driftsforholdene omfatter de skiftende situationer med<br />

forskellige kr<strong>af</strong>tværksenheder i drift, og et forbrug der<br />

varierer gennem døgnet, ugen og året.<br />

Højspændingsanlæg bygges til en væsentlig højere<br />

kapacitet end deres normale transport. Det gælder ikke<br />

mindst for <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettet. Det skyldes dels de varierende<br />

behov og dels, at systemet altid opbygges med reservekapacitet<br />

<strong>af</strong> hensyn til forsyningssikkerheden. Der kan<br />

således optræde højere magnetfelter i perioder, men også<br />

lavere, når transporten er ringe. Hyppigheden <strong>af</strong> forskellige<br />

driftssituationer kan ikke forudsiges, da den <strong>af</strong>hænger<br />

<strong>af</strong> udviklingen i forbrug og produktionsforhold samt<br />

fremtidige leverings<strong>af</strong>taler.<br />

Sammenhængen mellem det aktuelle felt og driftssituationen<br />

må vurderes ud fra modelberegning <strong>af</strong> feltet i<br />

karakteristiske situationer. På Figur 7.13 er der givet en<br />

beregning for den planlagte udbygning.<br />

Feltberegning<br />

Til denne vurdering er der beregnet felter for det planlagte<br />

anlæg i forskellige driftssituationer (se Figur 7.13). Magnetfeltberegningen<br />

er foretaget i karakteristiske situationer<br />

med høj belastning. Den største del <strong>af</strong> tiden vil magnetfeltet<br />

være mindre, da strømmen er reduceret.<br />

De viste værdier gælder i 1 meters højde over jorden.<br />

Beregningen er foretaget midt mellem 2 master, hvor<br />

lederne vil være tættest på jorden. Afstanden er sat til<br />

10 m, hvilket er den minimale sikkerheds<strong>af</strong>stand til lederne.<br />

Normalt vil lederne hænge højere, hvilket betyder, at<br />

magnetfelterne i praksis vil være lavere end de viste.<br />

Til sammenligning er vist feltet omkring det <strong>eksisterende</strong><br />

1 x <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing (se Figur 7.14).<br />

63


35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

64<br />

Nordjyllandsværket - Vester Hassing<br />

med planlagt udbygning<br />

Feltstørrelse (Mikro Tesla)<br />

Nord<br />

Høj belastning<br />

Typisk belastning<br />

0<br />

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50<br />

Vinkelret <strong>af</strong>stand fra tracemidte (meter)<br />

35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

Nordjyllandsværket - Vester Hassing<br />

med <strong>eksisterende</strong> mast<br />

Feltstørrelse (Mikro Tesla)<br />

Nord<br />

KAPITEL 7<br />

Figur 7.13 Magnetfelter for det planlagte anlæg.<br />

Høj belastning<br />

Typisk belastning<br />

0<br />

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50<br />

Vinkelret <strong>af</strong>stand fra tracemidte (meter)<br />

Figur 7.14 Magnetfelter for det <strong>eksisterende</strong> anlæg.<br />

En middelværdi for længere tidsrum vil være noget lavere<br />

end de viste værdier. Til gengæld kan der være større<br />

effekt på ledningen i mangelsituationer, f.eks. når kr<strong>af</strong>tværksenheder<br />

eller højspændingslinier andetsteds er ude<br />

<strong>af</strong> drift.<br />

Uanset de varierende driftsforhold kan man hæfte sig<br />

ved feltets markante <strong>af</strong>tagen med <strong>af</strong>standen fra linien,<br />

som fremgår <strong>af</strong> figurerne. Ud fra denne <strong>af</strong>tagen kan man,<br />

inden for et bredt spektrum <strong>af</strong> driftssituationer, karakterisere<br />

magnetfeltet således:<br />

0 - 50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet<br />

felt, som oftest er højere end magnetfeltet<br />

nær husinstallationer, dog sjældent højere<br />

end 5-10 mikro Tesla.<br />

50 - 100 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest <strong>af</strong><br />

samme størrelsesorden som magnetfeltet<br />

fra husinstallationer.<br />

100 - 150 m: Forhøjelser <strong>af</strong> samme størrelsesorden<br />

som magnetfeltet fra husinstallationer<br />

kan forekomme.<br />

Afværgeforanstaltninger<br />

Afværgeforanstaltninger i forhold til magnetfeltet følger de<br />

forsigtighedstiltag, som anbefales <strong>af</strong> Sundhedsstyrelsen<br />

og WHO.<br />

Tiltagene består i, at man følger forskningen nøje og<br />

oplyser om forholdene i forbindelse med beslutninger.<br />

Dernæst søger man gennem udformning og placering<br />

<strong>af</strong> anlæggene at mindske påvirkningen inden for, hvad<br />

der er økonomisk rimeligt.<br />

Konklusion<br />

Magnetfeltet vil blive væsentligt mindre ved udbygningen<br />

end ved det <strong>eksisterende</strong> højspændingsanlæg,<br />

som det ses ved sammenligning <strong>af</strong> Figur 7.13 og 7.14.<br />

Det skyldes at lederne bliver anbragt tættere i en<br />

trekant.<br />

Faktaboks 7.12<br />

Sådan begrænser man eksponeringen<br />

for magnetfelter<br />

Den strategi, som Eltra og andre danske operatører<br />

er enige om at følge, er et frivilligt forsigtighedstiltag.<br />

De samme tiltag mindsker støjpåvirkningen og de<br />

visuelle forstyrrelser.<br />

• Mange højspændingsanlæg saneres og<br />

omlægges til jordkabler<br />

• Højspændingsanlæg med luftledninger placeres<br />

uden for tæt bebyggede områder, og antal<br />

boliger i nærhed holdes på et minimum<br />

• Masterne udformes med tæt placering <strong>af</strong> lederne<br />

• Ledningerne koncentreres på så få <strong>masterække</strong>r<br />

som muligt.


7.5 Forurening <strong>af</strong> jord<br />

Tilstedeværelsen <strong>af</strong> master og luftledninger i det åbne<br />

land kan give anledning til påvirkning <strong>af</strong> det omgivende<br />

miljø, herunder jordmiljøet.<br />

I driftsfasen drejer det sig hovedsageligt om udvaskning<br />

<strong>af</strong> forvitrede materialer. Det gælder især zink, bly<br />

og cadmium fra master og aluminium fra luftledninger.<br />

Udledninger i driftsfasen er behandlet ud fra undersøgelser<br />

<strong>af</strong> mastekorrosion (ELSAM, 1993).<br />

Metode<br />

Der er indhentet oplysninger fra Nordjyllands Amt om<br />

lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening<br />

(kortlagte grunde på vidensniveau 2, se faktaboks 7.13)<br />

eller er en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde<br />

på vidensniveau 1, se faktaboks 7.13). Oplysningerne<br />

er indhentet i august / september 2004 for lokaliteter<br />

indenfor en 500 m bred undersøgelseskorridor omkring<br />

anlægget.<br />

Figur 7.15 Kortlagte lokaliteter nær linieføringen.<br />

Faktaboks 7.13<br />

KAPITEL 7<br />

Amtet er i gang med kortlægningsproceduren og kan<br />

derfor dels være i gang med at tage stilling til kortlægningsstatus<br />

på lokaliteter, som evt. skal V1-kortlægges.<br />

Der kan endvidere være forurening på lokaliteter, som<br />

amtet pt. ikke har kendskab til. I forbindelse med detailprojekteringen<br />

bør der derfor indhentes opdaterede<br />

oplysninger fra amtet om kortlægningsstatus.<br />

Kortlægning <strong>af</strong> forurenet jord<br />

V2 – Vidensniveau 2 er defineret i lov om forurenet<br />

jord ved følgende: På arealet er der forurening <strong>af</strong> en<br />

sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning<br />

på mennesker og miljø.<br />

V1 – Vidensniveau 1 er defineret i til lov om forurenet<br />

jord ved følgende: Der er tilvejebragt en faktisk viden<br />

om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre<br />

arealer, der kan have været en kilde til jordforurening<br />

på arealet.<br />

65


Indenfor <strong>masterække</strong>n er der ikke oplysninger om V1<br />

eller V2-kortlagte lokaliteter, men kun om 2 lokaliteter,<br />

hvis status er u<strong>af</strong>klaret i forhold til lov om forurenet jord.<br />

Amtets oplysninger om de 2 lokaliteter stammer fra en<br />

dataindsamling foretaget omkring 1993 / 1994:<br />

• Lokalitet nr. 817-0519 (Vendsysselværket, tidligere I/S<br />

Nordjyllands Elektricitetsforsyning) beliggende Nefovej<br />

50, Vodskov i Hals og Aalborg kommuner. I 1993/94 lå<br />

der en del større nedgravede olie- og benzintanke på<br />

ejendommen. Lokaliteten ligger mere end 450 m syd<br />

for <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

• Lokalitet nr. 817-0058 (Transformerstationen ved.<br />

Vester Hassing, tidligere ELSAM Jævnstrømsstation)<br />

beliggende Elsamvej 73, Vester Hassing i Hals<br />

Kommune. Lokaliteten ligger ca. 250 m nordøst<br />

for <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n.<br />

Der foreligger ikke oplysninger om konstateret forurening<br />

på disse lokaliteter. De potentielle kilder til jord- og<br />

grundvandsforurening er olieprodukter, klorerede opløsningsmidler,<br />

kviksølv og PCB (polychlorerede biphenyler).<br />

Ingen <strong>af</strong> de nævnte lokaliteter bliver direkte berørt <strong>af</strong><br />

en udbygning <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>.<br />

Driftsfasen<br />

Master<br />

Højspændingsmasterne er lavet <strong>af</strong> konstruktionsstål, der<br />

som korrosionsbeskyttelse er varmeforzinket. Zinklaget<br />

vil med tiden nedbrydes (forvitre) til zinksalte. Ved nedvaskning<br />

kan saltene give et forhøjet niveau <strong>af</strong> zink i<br />

jorden og jordvandet omkring masten.<br />

ELSAM har foretaget en række undersøgelser <strong>af</strong> zink<br />

under <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg. En zinkgalvaniseret<br />

mast <strong>af</strong> Donau-typen <strong>af</strong>giver ca. 3 kg zink per år, svarende<br />

til ca. 60 kg zink over en 20-års periode. Deres<br />

undersøgelser viser, at der under en mast er relativt høje<br />

koncentrationer <strong>af</strong> zink i forhold til baggrundsniveauet i<br />

jord. Baggrundsniveauet vil antageligt nås i en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong><br />

15-20 m fra mastens periferi.<br />

66<br />

KAPITEL 7<br />

Zink er livsnødvendigt i moderate doser for både planter,<br />

dyr og mennesker, men kan i store doser give skadevirkninger.<br />

Planteskader som følge <strong>af</strong> zink er ikke observeret<br />

i Danmark, og der er ikke rapporteret om planteskader i<br />

forbindelse med zinkudvaskning fra elmaster. Det er dog<br />

sandsynligt, at planter, der vokser umiddelbart omkring<br />

højspændingsmaster, har forhøjet indhold <strong>af</strong> zink. Da<br />

dette kun gælder på et meget begrænset areal, vil<br />

<strong>af</strong>grøden herfra blive opblandet med en større mængde<br />

upåvirket materiale ved almindelig landbrugspraksis.<br />

Med de mængder <strong>af</strong> zink, der frigives fra højspændingsmaster,<br />

vurderes det som usandsynligt, at nogen<br />

mennesker udsættes for mere end den anbefalede<br />

daglige indtagelse (ADI), med mindre man udelukkende<br />

lever <strong>af</strong> grøntsager og kornprodukter, der er dyrket lige<br />

under masteanlæg. Skadevirkninger i form <strong>af</strong> mavekramper,<br />

kvalme og opkastninger kan først forventes ved<br />

indtagelse <strong>af</strong> store mængder zink (10-15 gange ADI).<br />

Andre metaller<br />

Zinkproduktet indeholder små koncentrationer <strong>af</strong> en<br />

række andre metaller. Størrelsesordenen er angivet i<br />

Tabel 7.6 herunder, hvor også den årlige udvaskning<br />

er beregnet, idet det antages, at den forholdsmæssigt<br />

svarer til udvaskningen <strong>af</strong> zink.<br />

Det er ikke sandsynligt, at disse mængder vil resultere i<br />

påviseligt forhøjede koncentrationer <strong>af</strong> metallerne i jord<br />

og planter under masterne.<br />

Tabel 7.6 Mængden <strong>af</strong> årlig udvaskn ing <strong>af</strong> forskellige<br />

metaller pr. mast.<br />

Metal Indhold Årlig udvaskning<br />

(%) pr. mast (g)<br />

Bly 0,3 – 0,7 < 500<br />

Cadmium 0,001 - 0,003 < 10<br />

Jern 0,03 - 0,04 < 100<br />

Aluminium 0,0003 - 0,0006 < 10<br />

Tin 0,07 0,2 < 200<br />

Kobber 0,01 - 0,02 < 100<br />

Nikkel 0,0008 < 10


Jord og faseledere til luftledninger<br />

Luftledere til luftledninger er fremstillet <strong>af</strong> aluminium med<br />

en kerne <strong>af</strong> stål. Der kan ske en udvaskning <strong>af</strong> aluminium<br />

i form <strong>af</strong> aluminiumhydroxider og -oxider. Det er ikke<br />

muligt at beregne udvaskningen <strong>af</strong> aluminium på baggrund<br />

<strong>af</strong> <strong>eksisterende</strong> viden.<br />

Næst efter ilt og kisel er aluminium det mest almindelige<br />

grundstof i jord, som indeholder i størrelsesordenen<br />

5 - 10 % aluminium. Udvasket aluminium vil i jorden blive<br />

omdannet til de kemiske former, som i forvejen er fremherskende<br />

<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> de jordkemiske forhold, herunder<br />

pH-forholdene.<br />

Aluminium har en vis opløselighed i meget sure jorde,<br />

hvor der derfor kan forekomme planteskader, mens det<br />

har ringe opløselighed omkring neutralt pH. Disse ændringer<br />

vil imidlertid finde sted, uanset om der er sket en<br />

yderligere tilførsel fra højspændingsanlægget.<br />

Det vurderes dermed som usandsynligt, at udvaskning<br />

<strong>af</strong> aluminium fra luftledninger vil føre til målbare effekter.<br />

KAPITEL 7<br />

Skrotningsfasen<br />

Når anlægget er udtjent, nedtages master og luftledninger<br />

til genanvendelse <strong>af</strong> metallerne og frembyder dermed<br />

ikke yderligere belastning <strong>af</strong> jordmiljøet. Betonfundamenterne<br />

fjernes og nedknuses for genanvendelse. De kan<br />

evt. blive stående efter <strong>af</strong>tale med lodsejeren. I ingen <strong>af</strong><br />

tilfældene frembyder fundamenterne yderligere belastning<br />

<strong>af</strong> jordmiljøet.<br />

Afværgeforanstaltninger<br />

Håndtering <strong>af</strong> forurenet jord skal ske i henhold til Lov<br />

nr. 370 <strong>af</strong> 2. juni 1999 om forurenet jord samt bestemmelserne<br />

i bekendtgørelse nr. 675 <strong>af</strong> 27. juni 2000 om<br />

anmeldelse <strong>af</strong> flytning <strong>af</strong> forurenet jord og jord fra forureningskortlagte<br />

arealer samt offentligt vejareal.<br />

Konklusion<br />

En eventuel jordforurening forårsaget <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n<br />

vil sandsynligvis komme fra udvaskning <strong>af</strong> zink fra<br />

masterne eller aluminium fra luftlederne. I forbindelse<br />

med udvidelsen <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n vil effekten <strong>af</strong> udvaskning<br />

<strong>af</strong> metaller (zink og aluminium) være uden overordnet<br />

betydning for drikkevandsinteresser, dyr og<br />

planter.<br />

67


7.6 Overfladevand<br />

I almindelighed har højspændingsanlæg kun en ringe<br />

effekt på vandløb og søer. Effekterne kan have miljømæssig<br />

betydning i små vandløb, hvor der kun er ringe vandgennemstrømning<br />

og derved begrænset fortyndingseffekt.<br />

I forbindelse med denne udbygning <strong>af</strong> den <strong>eksisterende</strong><br />

Donau<strong>masterække</strong> er det kun i driftsfasen, at der<br />

kan ske en virkning på miljøet i form <strong>af</strong> udvaskning <strong>af</strong><br />

korrosionsprodukter fra anlægget. Her skal det huskes, at<br />

<strong>masterække</strong>n allerede eksisterer, og at det kun er toppen<br />

masten bliver udbygget med, der bliver vurderet.<br />

Metode<br />

Vurderingen er baseret på oplysninger om korrosion og<br />

udvaskning <strong>af</strong> miljøfremmede stoffer fra højspændingsanlæg<br />

i drift. Virkningerne <strong>af</strong> forurenende stoffer fra anlægget<br />

er bedømt i forhold til de enkelte overfladevandes<br />

følsomhed og kvalitetsmålsætninger.<br />

Vandløb i dag<br />

Målsætninger for vandløb og søer findes i regionplanen<br />

for Nordjyllands Amt, som desuden angiver miljøkrav og<br />

behov for miljøforanstaltninger i relevant omfang. For små<br />

vandløb, der ikke er målsat, gælder, at det <strong>eksisterende</strong><br />

plante- og dyrelivs vilkår ikke må forringes.<br />

68<br />

KAPITEL 7<br />

Faktaboks 7.13<br />

Vandløbenes målsætninger<br />

I Nordjyllands Amts regionplan 2001 er der opstillet en<br />

række målsætninger for vandløb i regionen. Målsætningen<br />

for kvalitet og anvendelse for vandløb er sket efter <strong>af</strong>vejning<br />

<strong>af</strong> de interesser, der knytter sig til vandløbene, og der er<br />

skabt overensstemmelse med vandindvindingsplanen.<br />

Endelig er den baseret på målsætningerne fremsat<br />

i Miljøstyrelsens vejledning. (Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning<br />

nr. 1/1983). Nordjyllands Amt benytter de 3<br />

nedenfor beskrevne hovedgrupper:<br />

A: Skærpet målsætning Vandløb hvor der er særlige<br />

naturelementer, som amtet<br />

ønsker at beskytte.<br />

B: Generel målsætning Vandløb, der ud fra det fysiske<br />

B1 Gyde- og yngel- miljø er egnet som levested<br />

opvækstområde for fisk.<br />

for laksefisk<br />

B2 Opvækstvand<br />

for laksefisk<br />

B3 Karpefiskvand<br />

B4 Ingen fiskeinteresser<br />

C: Lempet målsætning Vandløb hvor der ikke<br />

C Vand<strong>af</strong>ledning er biologiske forhold,<br />

D Spildevandsbelastet man ønsker at beskytte<br />

F Okkerbelastet eller hvor en vis påvirkning<br />

<strong>af</strong> spildevandsudledninger<br />

og okkerbelastning kan være<br />

accepteret. Alle vandløbene<br />

skal fremstå æstetisk<br />

og hygiejnisk tilfredsstillende.<br />

Målsætning for vandløbene langs <strong>masterække</strong>n fremgår <strong>af</strong><br />

Figur 3.5.<br />

Ud over målsætningerne er miljøforholdene i de fleste<br />

overfladevande reguleret ved Naturbeskyttelseslovens<br />

§ 3, der beskytter mod ændringer i vandløb og søers<br />

tilstand.<br />

De fire målsatte vandløb, der krydses <strong>af</strong> linieføringen,<br />

er målsat til henholdsvis B2 (1 stk.), C/D eller F (1 stk.)<br />

og B3 (2 stk.) i vest-østlig retning. Desuden findes der<br />

et større antal <strong>af</strong>vandingskanaler i området.<br />

Figur 7.16 Afvandingskanal under <strong>masterække</strong>n.


Driftsfasen<br />

Stoffer, der udvaskes fra master og luftledninger, kan<br />

blive ført til småvandløb og søer, enten direkte gennem<br />

overflade<strong>af</strong>strømning, gennem dræn eller <strong>af</strong>vandingsgrøfter,<br />

eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og<br />

derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter<br />

i vandet, der strømmer fra luftledninger<br />

og master, er tungmetaller, hovedsagelig zink, som<br />

nævnt i forrige kapitel om grundvand. Ud fra mængdeopgørelser<br />

vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i<br />

spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig<br />

betydning for overfladevand.<br />

Zink fra master<br />

Zink opløst i vand er giftigt for fisk, men giftigheden<br />

<strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> vandets hårdhed. Der er fastsat en kvalitetsgrænseværdi<br />

for zink i ferskvand på 0,11 mg/l. Baggrundskoncentrationen<br />

i ferskvand er ca. 0,01 mg Zn/l.<br />

På grund <strong>af</strong> fortyndingen har den beregnede zinkbelastning<br />

fra masterne kun betydning i de mindste<br />

vandløb med meget lav vandføring. Hvis man antager,<br />

at en mast er placeret så tæt på et vandløb, at hele den<br />

<strong>af</strong>givne zinkmængde tilføres vandmiljøet, vil en middelvandføring<br />

på 1 l/sek i vandløbet give en gennemsnitlig<br />

koncentrationsforøgelse på ca. 0,1 mg Zn/l.<br />

I praksis vil hovedparten <strong>af</strong> zinken imidlertid blive<br />

tilbageholdt i jordbunden, og derved reduceres udledningen,<br />

blot masten er placeret få meter fra overfladevandet.<br />

KAPITEL 7<br />

Aluminium i luftledninger<br />

Aluminium fra luftledninger regnes ikke for problematisk,<br />

selv om der endnu ikke findes undersøgelser <strong>af</strong><br />

mængder og hastighed <strong>af</strong> nedbrydningen <strong>af</strong> ledningsmaterialet.<br />

En påvirkning forudsætter, at aluminium forbliver<br />

opløst under udsivning til vandløb. Da aluminium kun er<br />

opløseligt ved meget lave (pH < 4) eller høje (pH > 11)<br />

pH-værdier, er det meget lidt sandsynligt. I praksis kan<br />

dette kun forventes, hvis pH sænkes f.eks. på grund <strong>af</strong><br />

pyrit-iltning i sandede jorde, men i så fald vil også en del<br />

<strong>af</strong> jordens eget aluminiumsindhold gå i opløsning.<br />

Konklusion<br />

Det forventes, at den yderligere påvirkning fra udvaskning<br />

<strong>af</strong> metaller fra udbygningen <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n<br />

ikke vil have nogen negativ virkning på de <strong>eksisterende</strong><br />

vandløb, der krydses <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n.<br />

69


7.7 Grundvand<br />

<strong>Udbygning</strong>en med en top på Donau<strong>masterække</strong>n <strong>af</strong> den<br />

<strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing vil have en relativt lille påvirkning<br />

på grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at der kun er<br />

tale om en udbygning og ikke en etablering <strong>af</strong> nye master<br />

eller nedtagning <strong>af</strong> et anlæg. Herved er aktiviteterne<br />

begrænset til et mindre udbygningsarbejde samt mulige<br />

miljøpåvirkninger i driftsfasen.<br />

Metode<br />

Risiko for påvirkning <strong>af</strong> grundvand er bedømt ud fra<br />

oplysninger fra Nordjyllands Amt om indvindinger og<br />

grundvandsrelaterede forhold.<br />

De påvirkninger, der kan forekomme ved udbygningen<br />

<strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n, er vurderet i forhold til <strong>eksisterende</strong><br />

vandindvindinger og generelt i forhold til grundvandsressourcen.<br />

Grundvand i regionplanlægningen<br />

Hele området omkring <strong>masterække</strong>n er udpeget som et<br />

område med begrænset drikkevandsinteresse. Dvs. at<br />

grundvandsbeskyttelsen er begrænset til at omfatte<br />

<strong>eksisterende</strong> drikkevandsboringer og hensynet til de<br />

vådområder der fødes fra grundvandet. Dog er der et<br />

par enkelte private indvindinger.<br />

Dette er vist på Figur 7.17 "Grundvand og drikkevandsinteresser".<br />

<strong>Udbygning</strong>sfasen<br />

Spild <strong>af</strong> forurenende stoffer<br />

I forbindelse med udbygningsfasen er der en risiko for,<br />

at der kan blive spildt olie eller brændstof fra de anvendte<br />

maskiner. Eventuelt spild vil omfatte forholdsvis<br />

små mængder, og jord, som måtte blive forurenet herved,<br />

fjernes fra pladsen, som nævnt under <strong>af</strong>værgeforanstaltninger.<br />

Derved undgås forurening på længere sigt ved<br />

udvaskning.<br />

70<br />

KAPITEL 7<br />

Driftsfasen<br />

Placering <strong>af</strong> højspændingsmaster og luftledninger kan<br />

give risiko for nedsivning <strong>af</strong> zink og aluminium til grundvandet.<br />

Om metallerne når frem til de underliggende<br />

grundvandsmagasiner, vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> de fysiske og<br />

kemiske forhold i jorden, herunder nedsivningshastigheden,<br />

jordens evne til at tilbageholde stofferne og dybden<br />

til grundvandet.<br />

Afværgeforanstaltninger<br />

For at beskytte grundvandsressourcerne foreslås det<br />

at al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild i<br />

udbygningsfasen, straks bliver fjernet fra arbejdspladsen<br />

og håndteret efter bestemmelser i de kommunale <strong>af</strong>faldsregulativer<br />

for forurenet jord.<br />

Der er ikke peget på <strong>af</strong>værgeforanstaltninger overfor<br />

udvaskede metallers påvirkning <strong>af</strong> miljøet, da den anses<br />

for at være ubetydelig.<br />

Konklusion<br />

Da hele området er udpeget som værende <strong>af</strong> begrænset<br />

drikkevandsinteresse, vurderes der ikke at være<br />

risiko for betydelig påvirkning <strong>af</strong> grundvandet.


Figur 7.17 Grundvand og drikkevandsinteresser.<br />

KAPITEL 7<br />

71


7.8 Affaldsproduktion<br />

Ved udbygningen <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n skal der tages<br />

højde for <strong>af</strong>faldsproduktion i udbygningsfasen.<br />

Metode<br />

Der er givet et skøn over produktionen <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald og genanvendeligt<br />

materiale ved udbygningen <strong>af</strong> den nuværende<br />

<strong>masterække</strong>, se Tabel 7.7 og 7.8.<br />

72<br />

KAPITEL 7<br />

Regulativer for erhvervs<strong>af</strong>fald<br />

Ledningsnettet gennemløber Hals Kommune, og <strong>af</strong>faldsmængderne<br />

fra udbygningen skal sorteres og behandles<br />

efter anvisning fra denne kommune.<br />

Reglerne for bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> bygge- og anlægs<strong>af</strong>fald<br />

er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære nr. 94 <strong>af</strong> 21.<br />

juni 1995 om sortering <strong>af</strong> bygge- og anlægs<strong>af</strong>fald med<br />

henblik på genanvendelse.<br />

Det er et gennemgående krav, at:<br />

• Når der frembringes bygge<strong>af</strong>fald, skal det anmeldes til<br />

kommunen forud for gennemførelsen <strong>af</strong> opgaven.<br />

Anmeldelsen skal ske på anmeldelsesskema fra Miljøog<br />

Plan<strong>af</strong>delingen, og arbejdet må først igangsættes,<br />

når kommunen har godkendt anmeldelsen<br />

• Affaldet skal kildesorteres og <strong>af</strong>sættes til hhv. genanvendelse,<br />

forbrænding eller deponi, efter kommunens<br />

anvisninger. Sorteringsfraktionerne kan typisk være<br />

som angivet i Tabel 7.7.<br />

Konklusion<br />

Ved at følge regler og krav fastsat for bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong><br />

bygge- og anlægs<strong>af</strong>fald vil der ikke være nogen<br />

væsentlig negativ påvirkning fra <strong>af</strong>faldsproduktionen i<br />

forbindelse med udbygningen <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n.


Tabel 7.7 Sorteringsfraktioner og behandlingsform.<br />

KAPITEL 7<br />

Genanvendelse Forbrænding Deponering<br />

Rene sand-, grus- og stenmaterialer Forbrændingsegnet <strong>af</strong>fald som Ikke forbrændingsegnet <strong>af</strong>fald<br />

Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten) ikke kan genanvendes, herunder og <strong>af</strong>fald som ikke kan<br />

Rent beton og jernbeton dagrenovationslignende <strong>af</strong>fald genanvendes, f.eks.:<br />

Blandet sten, grus og brokker fra byggeplads – Glaseret tegl<br />

Rent asfalt – Sanitet / porcelæn<br />

Jern og metal – PVC<br />

Papir og pap – Trykimprægneret træ<br />

Hårdt rent PVC-<strong>af</strong>fald, f.eks. kloakrør – Glas fra isolatorer<br />

Transportemballage <strong>af</strong> plast eller pap<br />

Tabel 7.8 Produktion og bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald og genanvendeligt materiale.<br />

Aktivitet Enhed Mængde Afhændelsessted<br />

Råjord m 3 5.600 Indbygning eller jorddepot<br />

Betonbrokker tons 6.700 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægs<strong>af</strong>fald<br />

Armeringsstål tons 434 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægs<strong>af</strong>fald<br />

Konstruktionsstål tons 3.700 Intern genanvendelse / anlæg for omsmeltning og oparbejdning<br />

Glas isolatorer tons 4,2 Deponi<br />

Luftledning tons<br />

Jordkabel tons<br />

Andet <strong>af</strong>fald og genbrug tons < 50 Affaldsdeponi, forbrændingsanlæg eller genindvindingsanlæg<br />

73


74<br />

Kapitel 8<br />

Alternativer<br />

Denne VVM-redegørelse er en del <strong>af</strong> planprocessen<br />

for Nordjyllands Amt vedr. udbygningen <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong>n<br />

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen<br />

Vester Hassing. <strong>Udbygning</strong>en er nødvendig for<br />

at kunne tilslutte Konti-Skan 1 til <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettet (se i øvrigt<br />

kapitel 3).<br />

Eltra ansøgte Energistyrelsen i juli 2002 om tilladelse til<br />

projektet, og Energistyrelsen godkendte den 21. marts<br />

2003 nettilslutningen og udbygningen <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-stationen<br />

efter forudgående høring <strong>af</strong> Nordjyllands amt.<br />

Nordjyllands Amt har siden igangsat VVM-processen<br />

for udbygningen, som denne rapport er resultatet <strong>af</strong>.<br />

Godkendelsen fastlægger ikke, hvordan udbygningen<br />

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing skal etableres.<br />

I VVM-redegørelsen er der i de foregående kapitler<br />

vist og vurderet et hovedforslag, som består i at sætte en<br />

top på masterne i den <strong>eksisterende</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-<strong>masterække</strong><br />

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing.<br />

I løbet <strong>af</strong> projektets 1. offentlighedsfase samt i løbet <strong>af</strong><br />

VVM-processen er der formuleret tre alternativer, som<br />

vurderes i dette kapitel mht. de visuelle og miljømæssige<br />

forhold. Disse er:<br />

1. Ikke at etablere nogen ekstra forbindelse på<br />

nuværende tidspunkt (0-alternativet). Det er<br />

et krav i henhold til samlebekendtgørelsen (VVM),<br />

at konsekvenserne ved et 0-alternativ vurderes<br />

2. Alternativ placering <strong>af</strong> master<br />

3. Kabellægning <strong>af</strong> udbygningen.<br />

8.1 0-alternativet<br />

0-alternativet betyder, at der ikke etableres en ekstra<br />

forbindelse. I stedet <strong>af</strong>ventes et eventuelt større behov for<br />

elektricitet. Vælges denne løsning, går man glip <strong>af</strong><br />

fordele, som inkluderer: Reduceret nettab, reducerede<br />

CO -emissioner, driftsmæssige forbedringer og større<br />

2<br />

fleksibilitet i netplanlægningen.<br />

Dette alternativ indebærer, at den nuværende <strong>400</strong> <strong>kV</strong><strong>masterække</strong><br />

opretholdes som hidtil uden en forhøjelse <strong>af</strong><br />

masterne og forøgelse <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong> ledere. De visuelle<br />

påvirkninger vil forblive, som de allerede kan ses på<br />

stedet. 0-alternativet vil således ikke medføre en øget<br />

visuel påvirkning <strong>af</strong> kystlandskabet i forhold til den<br />

nuværende situation. Ligeledes vil risikoen for fuglekollision<br />

med luftledninger være som i dag.


0-alternativets fordele og ulemper<br />

Fordele<br />

Visuelt: De landskabelige påvirkninger beskrevet i<br />

kapitel 5 undgås ved 0-alternativet.<br />

Miljø: De beskrevne miljøeffekter i de foregående<br />

kapitler undgås ved 0-alternativet. Da effekterne i<br />

forvejen vurderes at være <strong>af</strong> ringe omfang, er der<br />

ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel.<br />

Ulemper<br />

Miljø: Miljøgevinsten, der kan opnås på længere sigt<br />

ved et reduceret nettab og CO -emmisioner,<br />

2<br />

forekommer ikke.<br />

8.2 Alternativ placering <strong>af</strong> master<br />

På grundlag <strong>af</strong> indsigelser i 1. offentlighedsfase er det<br />

vurderet, om der kan opnås en forbedret visuel situation<br />

oplevet fra nærliggende ejendomme. Udsigten fra den<br />

ene ejendom er vist på Figur 8.1. Denne illustration<br />

understreger, at <strong>masterække</strong>n oplevet tæt på ikke alene<br />

har sin dominans pga. masterne, men også pga. det<br />

betydelige antal luftledninger og samspillet med den<br />

bagvedliggende 150 <strong>kV</strong>-forbindelse. Det er med til at øge<br />

påvirkningen set fra de nærliggende ejendomme, at de<br />

to forbindelser har forskellige opstillingsmoduler for<br />

masterne.<br />

Figur 8.1 Udsigten fra en nærliggende ejendom i dag.<br />

KAPITEL 8<br />

Naboerne har peget på en flytning <strong>af</strong> to master med det<br />

formål at få dem placeret fri <strong>af</strong> de to ejendommes direkte<br />

udsigt imod syd. Dette ønske indebærer dog, at yderligere<br />

1 mast skal flyttes, og at højderne på masterne for 2<br />

masters vedkommende skal øges fra de planlagte 39,6 m<br />

til 48 m fordi <strong>af</strong>standen mellem to masterne må øges fra<br />

330 m til 420 m. Den ændrede masteopstilling er vist på<br />

Figur 8.2. En <strong>af</strong> de master, der ønskes flyttet, ses på Figur<br />

8.1. Den store <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-mast ønskes placeret længere til<br />

venstre i udsigten, ud for 150 <strong>kV</strong>-masten.<br />

Tabel 8.1 Spændvidderne ved indsættelse <strong>af</strong> højere<br />

master i forhold til nuværende højde.<br />

Spændvidde Nuværende Ved indsættelse<br />

(mellem master) <strong>af</strong> højere mast<br />

Mast 5-6 340 m 380 m<br />

Mast 6-7 330 m 420 m<br />

Mast 7-8 260 m 250 m<br />

Mast 8-9 321 m 201 m<br />

Faktaboks 8.1<br />

For at få et virkelighedstro indtryk <strong>af</strong> de visuelle<br />

påvirkninger henvises til visualiseringerne på<br />

vedlagte plakat.<br />

De visualiseringer der ses på de følgende sider<br />

er nedfotogr<strong>af</strong>erede illustrationer, som ikke giver<br />

et tilstrækkeligt billede udbygningen <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong><strong>masterække</strong>n.<br />

75


76<br />

KAPITEL 8<br />

Masteflytningsalternativet med to høje master<br />

– fordele og ulemper<br />

Fordele<br />

Visuelt: Det vurderes, at denne løsning kan give en<br />

forbedring <strong>af</strong> de visuelle forhold set fra to<br />

nærliggende ejendomme.<br />

Miljø: Risikoen for fuglekollisioner vurderes at være<br />

højspændingsanlæggets største miljømæssige<br />

påvirkning. Denne risiko forventes ikke ændret<br />

ved at flytte masterne, da antallet <strong>af</strong> master<br />

forbliver den samme.<br />

Ulemper<br />

Visuelt: Flytningen <strong>af</strong> masterne med de nødvendige,<br />

skiftende maste<strong>af</strong>stande og yderligt øgede<br />

mastehøjder vurderes i væsentlig grad at forstyrre<br />

det helhedsindtryk, som <strong>masterække</strong>n fremstår<br />

med. En forbedring <strong>af</strong> de lokale forhold vil som<br />

konsekvens indebære en øget visuel påvirkning<br />

både set på større <strong>af</strong>stande og set tæt på, specielt<br />

i retninger øst-vest (hvor hele <strong>masterække</strong>n kan<br />

ses, fordi to masters højde øges med yderligere<br />

8 m).<br />

Miljø: Anlægs- og nedtagningsarbejdet i forbindelse med<br />

at flytte masterne vil have en større miljøpåvirkning<br />

i forhold til en temporær forstyrrelse i landskabet<br />

ved valg <strong>af</strong> hovedforslaget.<br />

Se plakat for at få det fulde udbytte <strong>af</strong> visualiseringerne<br />

Figur 8.2 Flytning <strong>af</strong> master samt indsættelse <strong>af</strong> højere<br />

master i et <strong>af</strong> alternativerne.<br />

Figur 8 .3<br />

Foto 2 set fra Stae, viser hvordan alternativet med flyttede master vil fremstå i det åbne landskab. Det øverste billede viser hovedforslaget<br />

med forhøjelse <strong>af</strong> de <strong>eksisterende</strong> master. Det nederste billede viser, hvordan de to høje master og de store forskelle i maste<strong>af</strong>stand vil<br />

medføre en øget, visuel påvirkning.


8.3 Kabellægning <strong>af</strong> udbygningen<br />

Det tredje alternativ består i, at udbygningen <strong>af</strong> etsystems<br />

<strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg til to systemer kabellægges.<br />

Det vil sige, at der ikke ændres på den <strong>eksisterende</strong><br />

forbindelse. Det er kun det nye etsystems <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg,<br />

som kabellægges i første omgang.<br />

Hvis der på et tidspunkt skal tilsluttes større elanlæg til<br />

højspændingsnettet, f.eks. nye jævnstrømsforbindelser til<br />

Sverige eller havvindmølleparker ved Læsø, vil det være<br />

muligt at udbygge forbindelsen mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing med et eller flere kabelsystemer.<br />

Kabellægning kan således rent teknisk løse opgaven<br />

med at udbygge den <strong>eksisterende</strong> forbindelse til 2 x <strong>400</strong><br />

<strong>kV</strong>-systemer. Men vælger man kabellægning, er der en<br />

risiko for, at anlægget skal udbygges ad flere omgange.<br />

Hvis man vælger en luftledningsløsning, kan man bygge<br />

denne, så den med stor sandsynlighed kan overføre den<br />

strøm, der bliver nødvendig i hele højspændingsanlæggets<br />

levetid.<br />

I henhold til de overordnede rammer for, hvornår man<br />

kabellægger <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg, beskrevet i<br />

Miljø- og Energiministeriets rapport “Principper for<br />

etablering og sanering <strong>af</strong> højspændingsanlæg” fra 1995<br />

er der retningslinjer for bygning <strong>af</strong> nye ledninger. Her<br />

anføres det, at <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-højspændingsanlæg normalt<br />

fremføres som luftledninger.<br />

Kabellægning <strong>af</strong> kortere strækninger bør overvejes i<br />

særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med indføring til<br />

større byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige<br />

konsekvenser for nationale naturinteresser.<br />

<strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> <strong>masterække</strong>n mellem Nordjyllandsværket<br />

og Vester Hassing vil på baggrund <strong>af</strong> de nævnte<br />

principper ikke skulle etableres som en kabelforbindelse,<br />

og alternativet er derfor fravalgt.<br />

KAPITEL 8<br />

Kabellægning fordele og ulemper<br />

Fordele:<br />

Visuelt: Den visuelle påvirkning vil forblive, som den<br />

allerede kan ses på stedet. En kabellægning<br />

vil således ikke medføre en øget visuel<br />

påvirkning <strong>af</strong> kystlandskabet i forhold til<br />

den nuværende situation<br />

Miljø: Som ved 0-alternativet undgås de beskrevne<br />

miljøeffekter ved en kabellægning. Da effekterne<br />

i forvejen vurderes at være <strong>af</strong> ringe omfang, er<br />

der ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel.<br />

Ulemper:<br />

Miljø: I forbindelse med kabellægningen vil der være<br />

en temporær forstyrrelse i landskabet.<br />

Konklusion<br />

De primære årsager til at alternativerne fravælges er:<br />

0-alternativet:<br />

En overordnet driftssikkerhed, tabsbesparelse<br />

og CO -reduktion opnås ikke.<br />

2<br />

Alternativ placering <strong>af</strong> master:<br />

Set over større <strong>af</strong>stand bliver den visuelle virkning på<br />

landskabet mere uroligt.<br />

Kabellægning:<br />

Ifølge statslige principper er en kabellægning ikke<br />

påkrævet.<br />

77


78<br />

Kapitel 9<br />

Forslag til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />

Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at pege på<br />

løsninger, så negative miljøpåvirkninger kan mindskes,<br />

kompenseres eller helt undgås. Disse løsninger kaldes<br />

også <strong>af</strong>værgeforanstaltninger og kan være relevante før<br />

og under udbygningsfasen samt i driftsfasen. Mange<br />

<strong>af</strong>værgeforanstaltninger bliver etableret under udbygningsfasen,<br />

selvom de skal <strong>af</strong>værge problemer, der først<br />

opstår, når anlægget er i brug.<br />

I de foregående kapitler er der diskuteret <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />

for de enkelte miljøpåvirkninger.<br />

Her sammenfattes de væsentligste.


9.1 Afværgeforanstaltninger<br />

– i udbygningsfasen<br />

Visse miljøproblemer i udbygningsfasen kan reduceres<br />

ved krav og foranstaltninger, der bliver indarbejdet i <strong>af</strong>talegrundlaget<br />

for entreprenørkontrakterne.<br />

Generelt bør følgende miljøhensyn blive taget:<br />

• Der laves en miljøledelsesplan for udbygningsfasen,<br />

der inddrager hensyn til både mennesker og naturværdier.<br />

En miljøledelsesplan anvendes bl.a. som<br />

retningslinier for entreprenørens arbejde, f.eks. ved<br />

placering <strong>af</strong> arbejdsplads, oplag <strong>af</strong> maskiner mv. ifht.<br />

beskyttelsesinteresser, ved arbejde tæt på bebyggelse<br />

etc.<br />

• Materiellet og maskinerne, som benyttes i udbygningsfasen,<br />

skal overholde gældende krav til støj, energiforbrug<br />

m.m.<br />

• Gener fra støj- og luftforurening begrænses i videst<br />

muligt omfang<br />

• Sæson og døgnrytmer i relation til landbruget tages i<br />

betragtning, så udbygningsarbejdet er til mindst mulig<br />

gene<br />

• Lokale støjgener fra højspændingsledningerne bør<br />

dæmpes ved brug <strong>af</strong> korona-dæmpende bøjler<br />

omkring isolatorerne.<br />

I særlige konfliktområder (vådområder, nær vandløb, ved<br />

§ 3-beskyttede områder eller nær beboede områder)<br />

tages der særlige forholdsregler og hensyn.<br />

• Arbejdspladser bør ikke etableres i disse områder<br />

• Midlertidige køreveje bør undgås i disse områder<br />

• Gravearbejder, kørsel i forbindelse med udbygningen<br />

og oplag <strong>af</strong> jord samt materiel bør <strong>af</strong> hensyn til dyreog<br />

plantelivet undgås<br />

• Køreplader skal anvendes for færdsel på blød bund<br />

• Vandgennemstrømningen skal opretholdes i grøfter<br />

og vandløb.<br />

KAPITEL 9<br />

9.2 Afværgeforanstaltninger<br />

– i driftsfasen<br />

Følgende <strong>af</strong>værgeforanstaltninger bør tages højde for:<br />

• En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelsesarbejder<br />

langs ledningsanlægget.<br />

79


80<br />

Referencer<br />

Clausager, Ib, 2000.<br />

Vurdering <strong>af</strong> konsekvenser for fuglelivet ved etablering<br />

<strong>af</strong> store vindmøller ved Nordjyllandsværket og Aalborg<br />

Østhavn. Danmarks Miljøundersøgelser<br />

COWI, 1994.<br />

Direkte målinger <strong>af</strong> støj fra ledninger i drift samt stationer<br />

Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og<br />

Dansk Energi, 2002.<br />

Elanlæg på landbrugsjord. Erstatning for elanlæg på<br />

landbrugsjord<br />

Dansk Ornitologisk Forening, 1998.<br />

Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt (1-3)<br />

Elsamprojekt A/S, 1993.<br />

Udvaskning <strong>af</strong> zink fra elmaster. Orienterende<br />

undersøgelser<br />

Eltra, 2002.<br />

Notat: <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettilslutning <strong>af</strong> den renoverede<br />

Konti-Skan 1 (Ref. 346)<br />

Energistyrelsen, 2003.<br />

Brev: Godkendelse <strong>af</strong> <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-nettilslutning <strong>af</strong><br />

Konti-Skan 1 i Vester Hassing (J.nr.6121-0021).<br />

Brev: Vurdering <strong>af</strong> forholdene omkring <strong>400</strong> <strong>kV</strong>-stationen i<br />

Vester Hassing med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2<br />

tilsluttet (J.nr.6121-0021)<br />

Electric Power Research Institute, 1982.<br />

Transmission Line Reference Book 345-<strong>kV</strong> and above.<br />

Fog et al., 1997.<br />

Nordens padder og krybdyr. GAD<br />

Fog, K., 1993.<br />

Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks<br />

padder og krybdyr. Miljøministeriet, Skov og<br />

<strong>Naturstyrelsen</strong><br />

Grell, M. B., 1998.<br />

Fuglene i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.<br />

Gads Forlag<br />

Hals Kommune, 2004.<br />

Kommuneplan


Johansen, C. og H.H. Riber, 2004.<br />

Magnetfelter fra højspændingsanlæg<br />

– Status for viden om virkning på mennesker<br />

(www.eltra.dk)<br />

Miljø- og Energiministeriet,<br />

Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, 1999.<br />

Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet<br />

<strong>af</strong> EF-habitatdirektivets bilag I<br />

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser<br />

og Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, 1998.<br />

Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark<br />

Miljø- og Energiministeriet, Landsplan<strong>af</strong>delingen, 1998.<br />

Statslig udmelding til regionplanrevision 2001<br />

Miljø- og Energiministeriet,<br />

Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, 1996.<br />

Foreløbig vejledning til bekendtgørelse om <strong>af</strong>græsning og<br />

administration <strong>af</strong> EF-fuglebeskyttelsesområder og<br />

Ramsarområder<br />

Miljø- og Energiministeriet, Landsplan<strong>af</strong>delingen, 1995.<br />

Principper for etablering og sanering <strong>af</strong><br />

højspændingsanlæg<br />

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>,<br />

1995. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder<br />

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>,<br />

1993. Vejledning til naturbeskyttelsesloven<br />

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 753 <strong>af</strong> 25. august<br />

2001 om lov om miljøbeskyttelse, med seneste ændringer<br />

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 <strong>af</strong> 27. juni 2000<br />

om genanvendelse <strong>af</strong> restprodukter og jord til bygge- og<br />

anlægsarbejder<br />

Miljøministeriets lov nr. 370 <strong>af</strong> 2. juni 1999 om forurenet<br />

jord med seneste ændringer<br />

Miljøstyrelsen, 1984.<br />

Okkerredegørelse om den treårige forsøgsordning<br />

til nedbringelse <strong>af</strong> okker i vandløb<br />

REFERENCER<br />

Pihl, S. et. al,. 2003.<br />

Bevaringsstatus for fuglearter omfattet <strong>af</strong> EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.<br />

Faglig rapport fra DMU, nr. 462.<br />

Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet<br />

Søgaard, B. et al,. 2003.<br />

Kriterier for gunstig Bevaringsstatus.<br />

Naturtyper og arter omfattet <strong>af</strong> EF-habitatdirektivet<br />

og fugle omfattet <strong>af</strong> EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.<br />

Faglig rapport fra DMU, nr. 457. Danmarks Miljøundersøgelser,<br />

Miljøministeriet<br />

US EPA, 2002.<br />

Exhaust and Crankcase Emission Factors for<br />

Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition<br />

US EPA, 1996.<br />

Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources<br />

and Machinery<br />

Wind, P., 1992.<br />

Oversigt over botaniske lokaliteter, 9. Nordjyllands Amt.<br />

Miljøministeriet<br />

www.danskenergi.dk<br />

www.dofbasen.dk/search/lokalitet.php<br />

www.halskom.dk/dk/planer_visioner/<br />

www.sns.dk/natura2000/database<br />

81


82<br />

Bilag<br />

Bilag 1<br />

Kort og lokalitetsskemaer for feltarbejdet i september<br />

2004.


Lokaliteter for fugleobservationer (A, B og C), lokalitetsbeskrivelserne (1 og 2)<br />

samt Vandløbsundersøgelserne (x).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!