Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

8
KAPITEL 2
2.5 Påvirkninger af natur
Der ligger ingen Natura 2000-områder lige i nærheden
af 400 kV-højspændingsanlægget mellem Nordjyllands-
værket og transformerstationen ved Vester Hassing. Dog
ligger der flere områder i relativ nærhed. De vigtigste er:
• Ulvedybet og Nibe Bredning
(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1
og Habitatområde nr. 15).
Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 12 km.
• Ålborg Bugt, nordlige del
(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde
nr. 14). Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 15,5 km.
Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder
direkte, men kan give en indirekte påvirkning, da
specielt kollisionsrisikoen for fugle, der raster og yngler
i området, øges, når der bliver flere luftledninger.
I området forekommer arter, der er opført som særlig
beskyttelseskrævende i henhold til EF-habitatdirektivet
(Bilag IV – arter). Ved feltarbejdet blev der set spor af
odder, og baseret på oplysninger fra Nordjyllands Amt
vurderes det, at markfirben, spidssnudet frø, strandtudse
og bæklampret vil kunne findes i området. Det forventes,
at udbygningen af det eksisterende højspændingsanlæg
ikke vil påvirke disse arter negativt.
Det vurderes, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning
af de beskyttede strandenge, diger eller vandløb
ved udbygningen ved masterækken.
Vand og jord
Udbygningen vil påvirke miljøet i relativt lille omfang.
Dette skyldes, at der kun er tale om en udbygning og ikke
en etablering af nye master eller nedtagning af et anlæg.
Herved er aktiviteterne begrænset til et mindre udbygningsarbejde
samt mulige øgede miljøpåvirkninger i
driftsfasen. Eventuelle miljøpåvirkninger i driftsfasen
forekommer også i reduceret i omfang, da påvirkningen
allerede er til stede pga. den eksisterende masterække.
Stoffer, der udvaskes fra master og ledninger, føres til
jorden og kan blive ført til vandløb, enten direkte gennem
overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøfter,
eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og
derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter
er zink og aluminium. Ud fra mængdeopgørelser
vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i
spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig
betydning for jorden eller overfladevand. Der findes i dag
allerede en række højspændingsmaster på strækningen,
og udbygningen vurderes at medføre en ubetydelig
ændring i forhold til den nuværende situation.