Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

42 KAPITEL 6 6.6 Påvirkning af flyvesikkerheden Aalborg Lufthavn er en militær lufthavn med ca. 20.000 operationer om året. Linieføringen, som skal udbygges, ligger sydøst for Aalborg Lufthavn ved Limfjordens Langerak (angivet på Figur 6.5 som en bølget linje brudt af “T” er). Da udbygningen medfører en øgning af højden (7,8 m) på 8 af masterne, er der foretaget en vurdering af risikoen for flyvesikkerheden. Metode Beskrivelsen af trafikforholdene og andre forhold, der influerer sikkerheden i luften omkring lufthavnen, er baseret på informationer fra kontroltårnet i Aalborg Lufthavn. I dette tilfælde ligger 400 kV-masterækken udenfor indflyvningsplanens område, hvorfor det er Eltra, der skal sørge for, at masterne overholder evt. afmærkningskrav. De normale lufttrafiktyper er: Militær, civil kommerciel ruteflyvning og privat flyvning. Af disse er det kun den militære og private flyvning, der eventuelt kan blive berørt af projektet. Det er muligt, at den civile private flyvning, der foregår visuelt, vil kunne blive generet af masteændringerne under anflyvningen på Aalborg Lufthavn. Anflyvningsprocedurerne for Aalborg Lufthavn for privatfly under visuelle regler er vist på kortet (Figur 6.5). Rapporteringspunkter og ventepositioner er angivet med en trekant i en cirkel med tilhørende rapporteringsnavne (f.eks. Egholm). Heraf ses det, at ingen af positionerne ligger nær masterækken, og den vil derfor ikke berøre trafikken. I princippet kunne der være en påvirkning af trafik i forbindelse med små private landingsbaners placering nær masterækken. Dette er dog ikke tilfældet, da det er blevet oplyst af Aalborg Lufthavns luftfartsinspektør, at der ikke findes små pladser i nærheden af masterækken (Vadum privatflyveplads ligger nord for Aalborg Lufthavn). Der er heller ikke normalt hverken svæveflytrafik eller ultralet flyvning i området. Disse udføres normalt i sektionerne YT2 eller YT 3 (se Figur 6.5), som alle ligger udenfor Aalborg Lufthavns kontrolzone (CTR). På trods af udbygningen vil masternes højde forblive så lav (max. højden 41 m), at de ikke vil kunne påvirke flyvesikkerheden. Af denne grund er der ikke krav om at afmærke toppen, hverken med dagmarkeringer (evt. farvede “kugler”), eller natmarkeringer, såsom blinkende lys. BL-3-10 stk. 4 fastsætter, at dagmærkning kun skal foretages ved hindringer, der er højere end 150 m (ved særlige forhold mellem 100-150m), og natmarkering kun skal foretages på master over 45 m. Konklusion Udbygningen vil ikke medføre gener for flytrafikken under de eksisterende forhold, og masternes højde kræver ikke specielle foranstaltninger i forhold til sikring af flyvesikkerheden. Faktaboks 6.4 Retningslinier for luftfartshindringer Luftfartslovens § 63 samt Bestemmelser for Luftfart (BL) 3-10 fastsætter retningslinjer for luftfartshindringer juridisk set. Trafikken indenfor lufthavnsområdet reguleres i forhold til en indflyvningsplan, og her skal koncessionshaveren (Aalborg Lufthavne a.m.b.a.) sikre, at hindringer fjernes. Udenfor indflyvningsplanens område skal ejeren (jf. BL 3 - 10, stk. 3.2 og 3.3) sikre, at hindringer afmærkes og vedligeholdes iflg. forskrifterne.
Figur 6.5 Flyvekort der viser Aalborg Lufthavn og området nord for Langerak, hvor masterækken, angivet som T’er, løber mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing transformerstation. Fra Jeppesen Airfield Manual Denmark. KAPITEL 6 43
Page 1 and 2: Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øs
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Ind
Page 5 and 6: Faktaboks 1.1 1.4 Manglende viden E
Page 7 and 8: Formålet med projektet Udbygningen
Page 9 and 10: Støjbelastningen fra ledningsnette
Page 11 and 12: 2.6 Hvad gør man for at undgå pro
Page 13 and 14: Ifølge samlebekendtgørelsen skal
Page 15 and 16: I det tekniske baggrundsnotat “Vu
Page 17 and 18: KAPITEL 3 Figur 3.3 Natura 2000-omr
Page 19 and 20: Figur 3.4 Naturbeskyttelsesinteress
Page 21 and 22: Figur 3.5 Naturmæssige interesser
Page 23 and 24: KAPITEL 3 Figur 3.6 Zoneinddelinger
Page 25 and 26: 4.1 Højspændingsanlægget i dag I
Page 27 and 28: A B 5,75 m 7,17 m KAPITEL 4 Figur 4
Page 29 and 30: 4.4 Faser i projektet Udbygningsfas
Page 31 and 32: etableret vindmøller i kystområde
Page 33 and 34: Figur 5.3 Rekreative og kulturhisto
Page 35 and 36: KAPITEL 5 Figur 5.5 Set fra Aalborg
Page 37 and 38: KAPITEL 5 Figur 5.7 Kabelvej, foto
Page 39 and 40: Figur 5.9 Christianshåbvej, foto 5
Page 41 and 42: Samfund På det mere generelle samf
Page 43: Faktaboks 6.3 Erstatning for ændri
Page 47 and 48: Vandløbsundersøgelser Både de §
Page 49 and 50: Faktaboks 7.3 Følgende fuglearter
Page 51 and 52: Påvirkning af fugle Konflikten mel
Page 53 and 54: Kollisionsrisiko i forhold til arts
Page 55 and 56: Rød glente, blå kærhøg og hedeh
Page 57 and 58: Vandløb Der er tre § 3-beskyttede
Page 59 and 60: Driftsfasen (inkl. overvågning) Ud
Page 61 and 62: Faktaboks 7.7 Hvordan påvirker st
Page 63 and 64: 7.4 Magnetfelter Højspændingsanl
Page 65 and 66: Mulige virkemekanismer Der er opsti
Page 67 and 68: 7.5 Forurening af jord Tilstedevær
Page 69 and 70: Jord og faseledere til luftledninge
Page 71 and 72: Driftsfasen Stoffer, der udvaskes f
Page 73 and 74: Figur 7.17 Grundvand og drikkevands
Page 75 and 76: Tabel 7.7 Sorteringsfraktioner og b
Page 77 and 78: 0-alternativets fordele og ulemper
Page 79 and 80: 8.3 Kabellægning af udbygningen De
Page 81 and 82: 9.1 Afværgeforanstaltninger - i ud
Page 83 and 84: Johansen, C. og H.H. Riber, 2004. M
Page 85: Lokaliteter for fugleobservationer

Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?