Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen

More documents

Recommendations

Info

lavereliggende naboområder (Tissø og Åmoserne). Den sydlige del af området fremtræder som en meget homogen landskabelig helhed – et traditionelt og uforstyrret herregårdslandskab, der er domineret af løvskove og delvis med store skovomkransede herregårdsmarker. Der er bevaret mange af herregårdslandskabets karakteristiske elementer i form af bl.a. lange stendiger, alleer og småbygninger med ensartet, karakteristisk arkitektur. Kløveshøj er et af analyseområdets flotteste udsigtspunkter. Landskabets sårbarhed. Styrkelse af landskabelige værdier. Hele delområdet er sårbart overfor større bygningsanlæg. Men kuperede landskaber giver også mulighed for, at nye bygninger – f.eks. nye landbrugsbygninger - kan indpasses i landskabet på en naturlig måde. Nye større plantninger bør undgås, hvis de ikke kan indpasses i den karakteristiske bevoksningsstruktur. En bevaring, genskabelse og pleje af delområdets mange småbiotoper – hegn, vandhuller, krat, enkeltstående træer – vil styrke områdets karakter, ikke mindst i det nordlige delområde med landsbyer og gårdbrug. Herregårdsmarker med karakteristiske hegn og alléer i det skrånende terræn mod Tissø. 24 5. Skov- og herregårdsområdet mellem Skarresø og Åmoserne. Landskabsdannelse og hovedformer Et geologisk ”nøgleområde”, der indeholder alle regionens væsentlige geologiske formationer: randmorænebakker, kuperet morænelandskab med issøbakker samt smeltevandsaflejringer. Skarresø er et større dødishul. Det er et stærkt kuperet område der - gennem erosionskløften ved Bjergsted og Bromølle - forbinder de store smeltevandsletter: Store Åmose, hedesletten sydøst for Saltbæk Vig samt Halleby Å-Tissø-området. Indtil senglacialtiden (15.000-11.500 før nu) havde <strong>Åmosen</strong> afløb gennem Bjergstedkløften til Saltbæk Vig, og ikke som i dag ad Halleby Å til Store Bælts-kysten. De højeste bakkedrag består af et randmorænestrøg der er gennembrudt af smeltevandserosionskløft ved Bromølle. Morænelandskaberne vest og sydøst for Skarresø indeholder issøbakker. Se også den geologiske beskrivelse af Store Åmose. Arealanvendelse og karakteristisk vegetation Området er et stærkt kuperet og hovedsagelig skovdækket område med dyrkede markenheder omkring Holmstrup og herregårdene Kattrup, Dønnerup og Astrup. Skønsmæssigt består ca. 60% af skovene af løvskov og 40% af nåletræ. Især mange af skovenes kantbevoksninger er bevaret som gammel løvskov overvejende med bøg. Området præges af et næsten sammenhængende system af mindre skovrum, hovedsagelig i tilknytning til områdets vejsystem og åløbene. Skovrummene indeholder våde områder, moser, småsøer, græsningsområder og enkelte dyrkede marker. De dyrkede områder – bl.a. områdets perifert liggende herregårdsmarker - præges af gamle hegn, småplantninger og vildtremiser.
Tre eksempler på skovrum fra området mellem åmoserne. Øverst: Græsningsområde langs åløb. I midten: Tørt overdrev med sø. Nederst: Strids Mølle med mølledam. 25
Page 1 and 2: SPECIALRAPPORT NATURPARK ÅMOSEN-TI
Page 3 and 4: Indledning Miljøministeren har udp
Page 5 and 6: Landskabsanalysen inddrager de vigt
Page 7 and 8: N 0 10 20 km Tidligere havdækket a
Page 9 and 10: Øverst smeltevandsområder. Store
Page 11 and 12: Herregårdsmark fra Torbenfeldt, hv
Page 13 and 14: To store og forskellige skovkomplek
Page 15 and 16: Både de lavtliggende områder og m
Page 17 and 18: 4. Højdedraget øst for Tissø med
Page 19 and 20: • Rumlig og æstetisk vurdering.
Page 21 and 22: Fra den sydlige del af Tissø. Afgr
Page 23: Rumlig og æstetisk vurdering. Udsi
Page 27 and 28: Øverst: Fra Store Åmoses smalle o
Page 29 and 30: Bebyggelsesstruktur og markante kul
Page 31 and 32: Det stærkt kuperede dødisområde
Page 33 and 34: kelig overfor nye større bygningsa
Page 35 and 36: Søerne ved Flasken og Brændeløkk
Page 37 and 38: Fra Bøstrup Ådal. De gamle slamba
Page 39 and 40: Det er tydeligt at mange ejendomme
Page 41 and 42: Politiske bindinger, vurderinger og
Page 44 and 45: andre hensyn som amtet har inddrage

Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?