24.07.2013 Views

Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen

Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen

Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ygninger i landskabet, hvis de indpasses i den eksisterende<br />

bygningsstruktur og hvis de indpasses på en måde, så de ikke<br />

visuelt dominerer større områder. Det må bero på konkrete vurderinger<br />

af lokaliteten, hvorvidt nye bygningsanlæg vil være i<br />

overensstemmelse med andre interesser.<br />

Nye skove og plantninger. Analyseområdet er som helhed stærkt<br />

påvirkelig overfor nye større plantninger. Det gælder både i de<br />

mere flade områder, men især i bakkeområder med fine geologiske<br />

enkeltformationer, bl.a. issøbakker. Men også her gælder, at<br />

nye bevoksninger kan styrke de landskabelige værdier, såfremt<br />

de indføjes i den eksisterende og værdifulde bevoksningsstruktur.<br />

Det må bero på en konkret vurdering af lokaliteten, hvorvidt<br />

nye plantninger vil være i overensstemmelse med biologiske og<br />

kulturhistoriske interesser.<br />

Græsningsområder. Mange af egnens traditionelle landskabelige<br />

værdier er afhængig af afgræsning bl.a. de åbne og smukke<br />

dødisbakker samt åbne moseområder. Som følge af nedgangen i<br />

kvægbestanden er der bl.a. sket en tilplantning og tilgroning af<br />

de gamle permanente overdrev. Kreaturgræsningen må derfor<br />

– med offentlig støtte - søges fremmet på udvalgte og traditionelle<br />

græsningslokaliteter, bl.a. på de mest markante issøbakker,<br />

i ådalene samt i søernes bredzoner. Nye græsningsoverdrev vil<br />

styrke de biologiske værdier.<br />

Vildtremiser. Vildtremiser kan tilføre landskabet æstetiske værdier,<br />

såfremt de indpasses på naturlig måde i terrænet og der<br />

anvendes egnskarakteristiske planter og træer. Vildtremiserne<br />

har ofte firkantede former, der dårligt er indpasset i de kuperede<br />

landskaber. Er det muligt i fremtiden at anlægge vildtdremiser,<br />

der både er bedre indpasset terrænets former og omgivende<br />

36<br />

skovbevoksninger og som samtidig indeholder træ- og plantearter,<br />

der er karakteristiske for egnen? Nye vildtremiser med egnskarakteristiske<br />

træer vil styrke de biologiske værdier.<br />

Levende hegn og gærder. Generelt er en styrkelse af den traditionelle<br />

og karaktergivende hegnsstruktur indenfor analyseområdet<br />

ønskelig. Dels understreger de levende hegn landskabets<br />

historiske udvikling og udnyttelse - f.eks. de stjerneudstykkede<br />

landsbyer - og dels understreger hegnene terrænformerne i de<br />

kuperede områder. Nye levende hegn og gærder vil – rigtigt lokaliseret<br />

– styrke de kulturhistoriske og biologiske værdier, bl.a.<br />

i form af grønne korridorer.<br />

Solitære træer, alléer og vejplantninger. Alléer og solitære træer<br />

er karakterskabende og naturlige elementer i især herregårdslandskaberne<br />

og bør derfor plejes og fornys. Helt nye solitære<br />

træer bør plantes på udvalgte steder, f.eks. hvor der er en kulturhistorisk<br />

baggrund herfor. Gamle vejplantninger med typiske<br />

danske vejtræer bør genplantes på udvalgte strækninger. Nye solitære<br />

træer vil – rigtigt lokaliseret – styrke landskabets biologiske<br />

og kulturhistoriske værdier.<br />

Andre småbiotoper. Analyseområdet indeholder mange småbiotoper<br />

i form af vandhuller, stejle skrænter med naturlig tilgroning,<br />

småmoser etc. Mange våde småbiotoper er gennem tiden<br />

blevet opdyrket. Det er biotoper der generelt tilfører landskabet<br />

oplevelsesværdier og må derfor om muligt genskabes. Nye småbiotoper<br />

vil styrke landskabets biologiske værdier.<br />

Alle ovennævnte forslag til retningslinier for landskabelige ændringer<br />

vil styrke landskabets oplevelsesmæssige værdier og er<br />

derfor umiddelbart af interesse for friluftslivet.<br />

<strong>Naturpark</strong>området som helhed er stærkt påvirkelig over nye bygningsanlæg. På den anden side giver både de flade og kuperede områder<br />

særlige muligheder for, at f.eks. nye landbrugsbygninger kan indpasses i landskabet på en naturlig og smuk måde.<br />

Herregårdsladen syd for Selchausdals hovedbygninger er et eksempel. Den store og lange ladebygning er placeret parallelt med<br />

den øst vest-gående allé, der forbinder Selchausdals hovedbygninger med vejen langs Tissø. Set fra nord er ladebygningen skjult<br />

bag alleen. Set fra øst ligger den smukt i landskabet i den ene ende af den store herregårdsmark og tæt op ad alleen. Der et fint<br />

samspil mellem den enkle bygningskrop, alléen og den svagt afrundede bakke.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!