Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen
Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen
Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ygninger i landskabet, hvis de indpasses i den eksisterende<br />
bygningsstruktur og hvis de indpasses på en måde, så de ikke<br />
visuelt dominerer større områder. Det må bero på konkrete vurderinger<br />
af lokaliteten, hvorvidt nye bygningsanlæg vil være i<br />
overensstemmelse med andre interesser.<br />
Nye skove og plantninger. Analyseområdet er som helhed stærkt<br />
påvirkelig overfor nye større plantninger. Det gælder både i de<br />
mere flade områder, men især i bakkeområder med fine geologiske<br />
enkeltformationer, bl.a. issøbakker. Men også her gælder, at<br />
nye bevoksninger kan styrke de landskabelige værdier, såfremt<br />
de indføjes i den eksisterende og værdifulde bevoksningsstruktur.<br />
Det må bero på en konkret vurdering af lokaliteten, hvorvidt<br />
nye plantninger vil være i overensstemmelse med biologiske og<br />
kulturhistoriske interesser.<br />
Græsningsområder. Mange af egnens traditionelle landskabelige<br />
værdier er afhængig af afgræsning bl.a. de åbne og smukke<br />
dødisbakker samt åbne moseområder. Som følge af nedgangen i<br />
kvægbestanden er der bl.a. sket en tilplantning og tilgroning af<br />
de gamle permanente overdrev. Kreaturgræsningen må derfor<br />
– med offentlig støtte - søges fremmet på udvalgte og traditionelle<br />
græsningslokaliteter, bl.a. på de mest markante issøbakker,<br />
i ådalene samt i søernes bredzoner. Nye græsningsoverdrev vil<br />
styrke de biologiske værdier.<br />
Vildtremiser. Vildtremiser kan tilføre landskabet æstetiske værdier,<br />
såfremt de indpasses på naturlig måde i terrænet og der<br />
anvendes egnskarakteristiske planter og træer. Vildtremiserne<br />
har ofte firkantede former, der dårligt er indpasset i de kuperede<br />
landskaber. Er det muligt i fremtiden at anlægge vildtdremiser,<br />
der både er bedre indpasset terrænets former og omgivende<br />
36<br />
skovbevoksninger og som samtidig indeholder træ- og plantearter,<br />
der er karakteristiske for egnen? Nye vildtremiser med egnskarakteristiske<br />
træer vil styrke de biologiske værdier.<br />
Levende hegn og gærder. Generelt er en styrkelse af den traditionelle<br />
og karaktergivende hegnsstruktur indenfor analyseområdet<br />
ønskelig. Dels understreger de levende hegn landskabets<br />
historiske udvikling og udnyttelse - f.eks. de stjerneudstykkede<br />
landsbyer - og dels understreger hegnene terrænformerne i de<br />
kuperede områder. Nye levende hegn og gærder vil – rigtigt lokaliseret<br />
– styrke de kulturhistoriske og biologiske værdier, bl.a.<br />
i form af grønne korridorer.<br />
Solitære træer, alléer og vejplantninger. Alléer og solitære træer<br />
er karakterskabende og naturlige elementer i især herregårdslandskaberne<br />
og bør derfor plejes og fornys. Helt nye solitære<br />
træer bør plantes på udvalgte steder, f.eks. hvor der er en kulturhistorisk<br />
baggrund herfor. Gamle vejplantninger med typiske<br />
danske vejtræer bør genplantes på udvalgte strækninger. Nye solitære<br />
træer vil – rigtigt lokaliseret – styrke landskabets biologiske<br />
og kulturhistoriske værdier.<br />
Andre småbiotoper. Analyseområdet indeholder mange småbiotoper<br />
i form af vandhuller, stejle skrænter med naturlig tilgroning,<br />
småmoser etc. Mange våde småbiotoper er gennem tiden<br />
blevet opdyrket. Det er biotoper der generelt tilfører landskabet<br />
oplevelsesværdier og må derfor om muligt genskabes. Nye småbiotoper<br />
vil styrke landskabets biologiske værdier.<br />
Alle ovennævnte forslag til retningslinier for landskabelige ændringer<br />
vil styrke landskabets oplevelsesmæssige værdier og er<br />
derfor umiddelbart af interesse for friluftslivet.<br />
<strong>Naturpark</strong>området som helhed er stærkt påvirkelig over nye bygningsanlæg. På den anden side giver både de flade og kuperede områder<br />
særlige muligheder for, at f.eks. nye landbrugsbygninger kan indpasses i landskabet på en naturlig og smuk måde.<br />
Herregårdsladen syd for Selchausdals hovedbygninger er et eksempel. Den store og lange ladebygning er placeret parallelt med<br />
den øst vest-gående allé, der forbinder Selchausdals hovedbygninger med vejen langs Tissø. Set fra nord er ladebygningen skjult<br />
bag alleen. Set fra øst ligger den smukt i landskabet i den ene ende af den store herregårdsmark og tæt op ad alleen. Der et fint<br />
samspil mellem den enkle bygningskrop, alléen og den svagt afrundede bakke.