Landskabsanalyse - Naturpark Åmosen

Bebyggelsesstruktur og markante kulturhistoriske træk
Der er kun få bebyggelser på selve åmose-fladen. De er knyttet
til ”tørre” øer og ”holme”, bl.a. husmandsudstykninger på
Kongsted Holme samt Lilleø og Magleø nord for Bodal. Det
mest karakteristiske bebyggelsestræk er større udflyttede gårde
der ligger langs vejene omkring mosen. De har haft agerjord på
morænen og græsningsjord i mosen. Kun én herregård, Bodal, er
direkte lokaliseret ved kanten af mosen.
Rumlig og æstetisk vurdering. Udsigtsforhold
I de smalleste og vestlige del af mosen opleves hele ådals-rummet
med den flade mosebund med omgivende og højtliggende
morænejorder.
Den østlige og brede del af Åmosen har en anden karakter.
Kun periferien af den store moseflade er påvirket af højtliggende
morænejorder. Det er generelt et landskab med næsten vestjysk
hedeslettekarakter: store og flade markenheder, hvor skove og
plantager står som kulisser i det flade moselandskab.
Lokalt må man fremhæve en række mindre og meget afvekslende
skov-, krat- og moseområder, bl.a. i områdets østlige del.
Eksempelvis kan nævnes Lyngen syd for Ulkestrup. Området
består af et kompleks af tilgroede tørvegrave, græsningsenge,
græsningsskov og produktionsskov. Græsningsområdet udgør et
veldefineret og smukt rum, der strækker sig gennem de mere tilgroede
dele af området.
Landskabets sårbarhed. Styrkelse af landskabelige værdier.
I mosens vestlige og smalle del bør landskabets karakter med
hegn og ”naturlige” mosebiotoper fastholdes og udbygges. Større
Det er karakteristisk for området,
at mange landsbyer
er stjerneudstykkede samtidig
med at landsbyjorden er
(delvis) omkranset af herregårdsskov.
Det giver en fin
landskabelig markering af
landsbyjorderne. Det gælder
bl.a. landsby Skamstrup og
– på den anden side af skovbæltet
– landsbyen Tømmerup.
I baggrunden ses Store Åmose
med de karakteristiske aflange
moseparceller, delvis markeret
af parallelle hegn.
tilplantninger på mosefladen bør undgås. Græsningsenge bør
fremmes.
I den østlige del af Åmosen giver de større bevoksninger
på den store moseflade landskabet en karakter, som det også
er værd at fastholde. Forbedringer kan sættes ind i afgrænsede
skovområder, hvor man kan udvikle en afvekslende mosenatur,
bl.a. gennem skovgræsning, skabelse af skovlysninger (f.eks.
omkring vandhuller og tørvegrave) m.v.
En lokal hævelse af vandstanden med sødannelse til følge vil
uden tvivl tilføre landskabet stor æstetisk værdi.
7. Landskaberne nord for
Store Åmose
Landskabsdannelse og hovedformer
Hele området er et udpræget dødislandskab med mange issøbakker.
Mange af bakkerne står isoleret og markant i landskabet.
Højeste punkt er Knøsen, 99 meter, vest for Skamstrup. Områdets
sydlige del skråner jævnt ned mod Store Åmose.
Arealanvendelse og karakteristisk vegetation
Området kan inddeles i to underområder:
7a. Den vestlige del af området. Området er et gårdbrugsområde
med landsbyer, der overordnet præges af større skove der så
at sige ”afgrænser” landsbyjordene omkring stjerneudstykkede
landsbyer. Der findes en del markante småskove/småplantninger
29