BLY I KREMEREDE KNOGLER - adbou.dk

BLY I KREMEREDE KNOGLER 

- et studie af bly i knogler fra Fyns fortid 

Peter Tarp 

Vejleder: Kaare L. Rasmussen, IFK

PREFACE IN ENGLISH 

This project was made possible with the help from several persons and 

institutions. 

I would like to thank the archeometric-group at the University of South- 

ern Denmark – especially prof. Kaare Lund Rasmussen for guidance and 

help – and letting me use the equipment. Also thank to Rune Paulsen 

who has created and shown me the method for analysing lead in bones. 

I whish to thank Odense Bys Museer for allowing me to use their mate- 

rial in this project – especially Jørgen A. Jacobsen who helped in finding 

the right bones and the information on these, and Mogens Bo Henriksen 

for allowing me access to his not yet published works and for help the 

times I needed it. 

Nationalmuseet and Panuminstituttet has been helpful with allowing me 

the use and finding the bone material from ”den halvbrændte” from 

Østerhoved. 

Finally I wish to thank the Department of Anthropology, University of 

Tennesee for alowing me to examine the remains of two cremated indi- 

viduals from the Dr. Bass Collection. 

Bly i kremerede knogler – Peter Tarp – ADBOU 2

INDHOLDSFORTEGNELSE: 

INDLEDNING 5 

BLY 6 

Helbredsmæssige konsekvenser ved brug af bly 6 

MATERIALE 8 

GRAVSKIK 9 

ANTROPOLOGISKE UNDERSØGELSER 9 

KREMERING AF KNOGLER 11 

Jordfæstegrav eller kremering 11 

Den halvbrændte 13 

Energiforbrug 14 

Diagenese ved forbrænding 15 

UDSTYR OG PRØVEFREMSTILLING 16 

AAS 16 

Fremstilling af prøver 17 

Måling af blyindhold 18 

Prøveudtagning 18 

Måling af prøver 19 

Standardopløsning 20 

Udregning af blyindholdet 21 

RESULTATER 22 

Bly i forhistoriske populationer 22 

Bly i andre perioder 26 


BLY PÅ MØLLEGÅRDSMARKEN 28 

Dyr 28 

Jord 28 

Rust 29 

Gravgaver og social status 29 

Kønsforskelle 30 

Akkumulering af bly i organismen 32 

Køn og akkumulering 33 

Øvrige resultater – de ekskluderede 34 

MULIGE FORURENINGSKILDER 35 

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 38 

SUMMARY IN ENGLISH 39 

LITTERATUR 41 

APPENDIKS 1 – standardprøver 44 

APPENDIKS 2 – afbrænding af knogleprøver 47 

APPENDIKS 3 – blyprøver 50 

APPENDIKS 4 – normalfordelingskurver 52 

APPENDIKS 5 – detektionsgrænse 53 

APPENDIKS 6 – t-test 55 

Appendiks 7 – emailkorrespondence 57 


INDLEDNING 

Dette projekt udspringer af nogle flygtige tanker omkring en del af de 

projekter der er lavet i samarbejde mellem arkæometrisk afdeling og 

antropologisk afdeling på SDU. En del af projekterne handler om kvik- 

sølv i knogler, hvilket i middelalderen har været en kendt behandlings- 

form mod bl.a. syfilis. 

I en årrække har snesevis af flyttekasser stået i kælderen på antro- 

pologisk afdeling. De fleste flyttekasser indeholder kremerede knogler 

fra Møllegårdsmarken ved Gudme, men også andre spændende ting 

dukkede op, mens jeg ledte efter de grave der skulle analyseres. 

Fra starten var idéen med projektet at undersøge, om det var mu- 

ligt at lave nogen form for analyse af de kremerede knogler. Da alt ma- 

terialet fra Møllegårdsmarken er kremeret, er det ikke muligt at under- 

søge mængden af kviksølv (kogepunkt på 357ºC) i knoglerne, da dette 

vil være fordampet i brændingsprocessen. Bly, derimod, har et koge- 

punkt på 1749ºC og en kremering foregår ved op til ca. 1000ºC, hvorfor 

en kremering ikke burde have betydning for blyindholdet. 

Kviksølv har været et kendt medikament mod syfilis. Det har under 

alle omstændigheder været brugt siden middelalderen, og muligvis læn- 

gere tilbage i tid. Bly har ikke nogen kendt medicinsk effekt i forhistori- 

en, hvorfor blyophobning i en organisme må formodes at være utilsigtet 

og reelt set en forurening af denne. 

Formålet med projektet er at undersøge blyindholdet i de udvalgte 

knogler. Den ene del omhandler en undersøgelse af blyindholdet i knog- 

ler fra det meste af vores forhistoriske og historiske tid, dvs. individer 

fra bondestenalderen og op til moderne mennesker. 

I den anden del af projektet har jeg valgt at gå mere i dybden med 

fundene fra Møllegårdsmarken på Fyn og udsat disse for en lidt mere 

intens analyse. 

Jeg vil undersøge masseforskellen mellem brændt og ikkebrændt 

knogle med henblik på at kunne sammenligne disse to grupper, og der- 

udover vil jeg lave et estimat for, hvor meget træ der er blevet brugt til 

afbrændingen af de personer, der er blevet begravet på Møllegårdsmar- 

ken. 


BLY 

Bly, Pb, grundstof nummer 82 har en atomvægt på 207,11. Kogepunk- 

tet for bly er 1749ºC. 

Bly har været brugt i flere tusinde år i forskellige sammenhænge. Bly 

har den fordel, at det er et blødt metal, som er meget let at arbejde 

med. Bly findes naturligt i bl.a. Tyskland og Spanien og det har været 

brugt i bl.a. glas, maling, keramikglasur, konservesdåser, benzin, batte- 

rier og hagl men er også et affaldsprodukt i sølvminer. Desuden har det 

været brugt til vandrør i romerriget, selvom det er velkendt at bly var 

skadeligt for organismen. Derudover har blyacetat været brugt som sø- 

demiddel i vin i en stor del af vores forhistorie. 

I dag har methyl-tertiær-butylether (MTBE) erstattet bly i benzin, 

og til jagt bruges i dag stålhagl i stedet for blyhagl. Disse og flere andre 

tiltag har været med til at reducere udledningen af bly i naturen, hvilket 

er med til at højne den generelle sundhed i befolkningen og naturen. Fx 

er indholdet af bly i blod målt i amerikanske børn faldet drastisk fra 

1976-80 og til 1988-91 (Baird et al 2005: 541; Baslet 2004: 600). 

Helbredsmæssige konsekvenser ved brug af bly 

Bly har nogle uheldige indvirkninger på organismen, og i særdeleshed 

børn er udsatte. Dette skyldes, at et centralnervesystem under udvikling 

er meget påvirkeligt over for bly, bl.a. fordi blod-hjernebarrieren ikke er 

færdigdannet. Derudover er optaget af bly i tarmen ca. 5 gange så stor 

som hos voksne. En af konsekvenserne af blyindtag som barn kan være 

en lavere IQ, men også nyresvigt er en lidelse, der ofte kan sættes i 

forbindelse med blyforgiftning. Toksiditeten for bly er meget forskellig 

alt efter, hvilken form metallet har. Bly, som bliver spist, har, ligesom 

berøring af bly, ikke den store toksiske effekt, hvorimod blydampe er 

skadelige for organismen. 

Bly i organismen kan findes forskellige steder, men hovedparten af 

blyet (95%) findes i knoglerne dog mest i det spongiøse væv. Teorien 

er, at blyet (og andre tungmetaller) kan substituere calciumet i knogler- 

ne, da begge er ioner og er næsten samme størrelse. Så længe blyet 

forbliver i knoglerne udgør det ikke nogen reel risiko. Ved fx knogle- 


skørhed kan blyet igen blive frigivet og passere ud i blodbanen og de 

indre organer, bl.a. nyrerne, som er sårbare over for bly (Baird et al 

2005; Baselt 2004: 600; Geneser 2006: 286). 

Baselt (2004) beskriver, at blyindholdet i et afdødt barn varierede 

meget alt efter hvilken type væv der er målt i. I den fatale sag måltes 

værdier på 132 mg/kg bly i lange knogler. Det må dog anses for sand- 

synligt, at der ikke er mængden af bly i knoglerne der har været årsag 

til dødsfaldet, men derimod mængden af bly i vitale organer, så som 

hjerne, lever og nyrer, hvori der også er målt blymængder. Men det kan 

give en indikation for hvor meget bly findes i knoglerne sammenlignet 

med den øvrige del af organismen – og ved hvilke mængder bly kan 

være letale. Det er ikke beskrevet hvor gammelt barnet var da det dø- 

de, men det må antages, at børn skal udsættes for værdier end voksne 

for at få et fatalt udfald. 

De fleste individer der indgår i denne undersøgelse er voksne, og 

ingen har haft blyværdier i knoglerne der overstiger halvdelen af den 

mængde der blev fundet i det afdøde barn. Det må formodes, at ingen 

af de individer der indgår i dette projekt er døde som følge af blyforgift- 

ning. 


MATERIALE 

Det knoglematerialet der er brugt til projektet er primært fra Fyn, dog 

med undtagelse af referencematerialet som er fra Østerhovede på Sjæl- 

land og fra Viborg i Jylland. Desuden har jeg analyseret 2 prøver (15- 

03D og 70-04D) fra nyligt afdøde amerikanere, som har doneret sig selv 

til Dr. Bass Collection i Tennessee. 

I forbindelse med projektet er der undersøgt bly i knogler fra: 

• Neolitikum: 4 individer, 4 lokaliteter 

• Bronzealderen: 6 individer, 5 lokaliteter 

• Førromersk jernalder: 5 individer, 2 lokaliteter 

• Ældre romersk jernalder: 5 individer, 2 lokaliteter 

• Yngre romersk jernalder: 28 individer, 2 lokaliteter 

heraf 23 fra Møllegårdsmarken, 1 lokalitet 

• Vikingetid: 3 individer, 1 lokalitet 

• Moderne tid: 2 individer (fra USA) 

Prøverne fra neolitikum og vikingetid er fra jordfæstegrave, mens resten 

er kremerede knogler. 

Der indgår i alt 53 individer i analysen, hvor individet fra Østerhoved er 

testet 2 gange. Derudover har jeg analyseret 2 dyreknogler, 2 jordprø- 

ver og 1 knogle med en rust-plamage (Møllegårdsmarken G 458, som 

derved er analyseret 2 gange). I alt er der målt blyindhold i 59 prøver. 

Derudover har jeg brugt 60 stykker knogle af ca. 0,1 g størrelse til af- 

brænding i ovn med det formål at fastslå en evt. reduktion i vægten ved 

afbrænding. Disse knoglestykker stammer alle fra individer begravet på 

kirkegården Lille Skt. Mikkel i Viborg. 


GRAVSKIK 

Gravskikken i Danmark har varieret meget siden den sidste istid. Mesoli- 

tiske begravelser findes generelt meget sjældent, men de forholdsvis få 

der er, er sædvanligvis jordfæstegrave. 

De neolitiske bønder tog nye gravformer til sig sammen med dyrk- 

ningen af jorden, og opførte dysser, jættestuer og befæstede anlæg 

(Sarup-anlæg) rundtomkring i landet. Senere ændrede samfundet sig, 

og de afdøde blev begravet i små høje – de såkaldte enkeltgravshøje. 

Generelt har de neolitiske bønder begravet deres afdøde i jordfæstegra- 

ve (Jensen 2001). 

I bronzealderen skiftede gravskikken igen – og især i den første 

halvdel af bronzealderen blev stormænd og -kvinder gravlagt i egekister 

i kæmpehøje. Men nye tider gav nye skikke – og i Egtvedpigens grav 

fandtes der en lille æske med resterne af et 5-6 årigt barn som var ble- 

vet kremeret. Og traditionen med at kremere de afdøde skulle vise sig 

at holde ved i langt ind i jernalderen (Jensen 2002). 

Gravskikken ændrede sig flere gange i jernalderen – derfor findes 

både jordfæstegrave og urnegrave, og begravelsespladserne gik fra at 

være anlagte (familie?)-gravhøje til at være områder på flad mark, hvor 

flere tusinde personer blev gravlagt som det fx ses på Møllegårdsmarken 

ved Gudme på Fyn (Jensen 2003). 

Igen i vikingetiden skiftede gravskikken i forbindelse med kristen- 

dommens indtog i landet, hvor traditionen med at kremere de døde for- 

svandt. Ikke før i den første halvdel af 1900-tallet blev det igen normalt 

at kremere folk – dette var længe efter vikingetiden var forbi, men den 

kristne tro var stadig næsten enerådende i landet (Henriksen 1991; Jen- 

sen 2004; Lynnerup et al 2008). 


ANTROPOLOGISKE UNDERSØGELSER 

Det anvendte materiale fra bronzealder og jernalder er undersøgt for 

Odense Bys Museer af forskellige antropologer – bl.a. har Per Holck un- 

dersøgt gravene fra Møllegårdsmarken i 1993. Knoglerne fra stenalder 

og vikingetid har jeg selv undersøgt mht. køn og alder i forbindelse med 

prøveudtagning. 

Knogler, som har været udsat for høje temperaturer, får en porce- 

lænslignende struktur og krakelerer samtidig med at de bliver meget 

fragmenterede. Dette har den uheldige konsekvens, at det er betydeligt 

mere besværligt alders- og kønsbestemme brændte ben frem for ikke- 

brændte ben. Derfor har Per Holck ikke aldersbestemt individerne med 

et antal leveår, men inddelt dem i aldersgrupper som ses herunder 

(Holck 1993). Jeg har ikke fundet nogen grund til ikke at stole på, at de 

undersøgelser Holck har foretaget skulle være korrekte, hvorfor jeg har 

benyttet hans aldersbedømmelser i dette projekt. 

Tabel 1. Aldersgrupper. 

Gruppe Ca. alder i år 

Infant 1 (INF1) 0 – 7 

Infant 2 (INF2) 5 – 14 

Juvenil (JUV) 10 – 24 

Adultus (AD) 18 – 44 

Maturus (MAT) 35 – 64 

Senilis (SEN) 50 – 79 


KREMERING AF KNOGLER 

Krematorier i dag brænder afdøde ved en temperatur på mellem 800ºC 

og 1000ºC i ca. 1 time (Hartung 1995) afhængig af forskellige forhold 

omkring liget. Dette foregår under kontrollerede forhold i lukkede ovne. 

Forsøg med afbrænding af grise i åbne bål på Lejre Forsøgscenter 

har vist, at det er muligt at opnå temperaturer, der svarer til dem, der 

benyttes i krematorier i dag. Men ved gennemgangen af de knoglerester 

der er brugt i dette projekt, har jeg ved selvsyn kunnet konstatere, at 

de kremerede forhistoriske knoglerester generelt har været større og 

ikke så hårdt brændt som de 2 nyligt afdøde fra USA. Dette indikerer, at 

temperaturen i ligbålene har været lavere end i en krematorieovn i dag, 

at brændetiden har været kortere og/eller at forskellene mellem lukkede 

krematorier og åbne ligbål også har en indvirkning på knoglernes til- 

stand. 

Jordfæstegrav eller kremering 

I forbindelse med projektet afbrændte jeg knoglemateriale i en ovn af 

typen Carbolite CWF 1100. Dette kunne påvise omfanget af svind i mas- 

sen, når en knogle bliver opvarmet til temperaturer svarende til dem, 

der kan opnås i et ligbål. 

Til formålet udvalgtes materiale fra 6 grave fra middelalderkirke- 

gården Lille Skt. Mikkelsgade i Viborg. 

Fra hvert individ har jeg brugt ca. 0,1g knogle til hvert forsøg. Prø- 

verne blev afbrændt ved temperaturer mellem 100ºC og 1000ºC sprin- 

gende med 100ºC mellem hver afbrænding. Brændetiden var 15 minut- 

ter. Knoglestykkerne blev vejet både før og efter afbrænding, og et evt. 

vægttab er blevet registreret. I forbindelse med brug af knogler fra mid- 

delalderen er det imidlertid problematisk, at de har ligget i jorden i op til 

næsten 1000 år, hvorefter de er blevet udgravet og har ligget opmaga- 

sineret i kasser i en periode. De tafonomiske forhold er derfor ikke de 

samme som ved individer kremeret umiddelbart efter døden, men i 

mangel af bedre bruges resultaterne herfra, om end de kan være be- 

hæftede med fejl. Resultaterne for alle afbrændingsforsøgene kan ses i 

appendiks 2. 


Walker et al (2005) har lavet forsøg med afbrænding af knogler ved 

forskellige temperaturer (men med længere brændetider), og har i den 

forbindelse lavet et skema med farveændringerne af knoglerne efter 

afbrænding. Ved brændingstemperaturer på 100-300ºC sker der ikke 

noget umiddelbart farveskift, men ved afbrænding på 400-500ºC bliver 

knoglerne sortsvedne. Knogler, der udsættes for temperaturer på 600ºC 

eller mere får en lys blå eller grå farve, mens knoglen krakelerer. 

Jeg har kunnet konstatere, at langt hovedparten af de knogler jeg 

analyseret for indhold af bly har været hvide, blålige eller grålige. Det 

betyder, at knoglerne har været udsat for temperaturer over ca. 500ºC 

Fig. 1 viser den resterende masse i % (y-aksen) for knogler afbrændt ved 

forskellige temperaturer (x-aksen) 

restmasse 

1,2 

1 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0 

afbrænding 

0 200 400 600 800 1000 1200 

temp. i grader C 

Ovenstående figur viser den masse der er tilbage af knoglerne efter af- 

brænding ved forskellige temperaturer. Det ses, at der ved afbrænding 

af knogler ved temperaturer på 500ºC og mere er en nogenlunde kon- 

stant restmasse. 

Den gennemsnitlige restmasse for de afbrændte prøver på mellem 

500ºC og 1000ºC er mellem 72,3% og 78,4% af den oprindelige masse 

– og gennemsnittet for alle prøver er 74,5%. Det vil sige, at forholdet 

mellem ikke-brændt knogle og brændt knogle er 1000:745. Det må an- 

tages, at det primært er rester af vand og evt. lipider der forsvinder ved 

afbrændingen, mens blyindholdet ikke påvirkes ved temperaturer i den 

størrelsesorden. Da jeg bruger knoglens masse som konstant vil jeg 

derfor gange resultatet for grave indeholdende ikke-brændte knogler 


med 1,34 (1000/745=1,34). Hermed opnås et resultat, som er sam- 

menligneligt med de brændte knogler. Der skal dog tages forbehold for 

dette resultat, da de tafonomiske forhold, som nævnt, ikke er ens. 

Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer har foretaget en række 

afbrændingsforsøg med grise, men har i den forbindelse ikke målt bræn- 

dingstemperaturene. Han nævner dog, at sølv (smeltepunkt på 961ºC), 

og nogle gange guld (smeltepunkt på 1064ºC), kan findes omsmeltet i 

forhistoriske brandgrave, hvilket betyder, at temperaturen kan nå op på 

omkring eller over 1000ºC nogle steder i bålet. Et knoglemateriale fra 

en sådan grav behøver dog ikke at være kraftigt afbrændt. Mogens Bo 

Henriksen tolker dette som om, at der i midten af ligbålet kan opnås 

høje temperaturer (over 1000ºC), mens de ydre dele af bålet ikke nød- 

vendigvis er meget over 500ºC (Henriksen - mundtlig meddelelse). Jeg 

er dog ikke klar over, om der er lavet yderligere undersøgelser af det 

sølv og guld, der er fundet – men den mulighed foreligger, at guldet og 

sølvet ikke er rent men derimod legeringer, som kan have et lavere 

smeltepunkt end de rene metaller. 

Den halvbrændte 

Oprindeligt var det tanken, at individet fra Østerhoved skulle indgå i 

projektet som kontrol mellem brændte og ikke-brændte knogler, da 

denne, som tidligere nævnt, er delvist brændt. Det antages at personen 

er indebrændt i et hus. Den ene halvdel af kroppen er let brændt, for- 

mentligt fordi den har ligget beskyttet under fx en væltet væg, mens 

den anden halvdel er hårdere brændt. Den side, der er hårdest brændt, 

er sortsvedet, hvilket vil sige, at afbrændigstemperaturen ikke har over- 

steget 600ºC (hvor knoglerne bliver hvide eller får andre lyse blå/grå 

toner). Den side der er let brændt viser tydelige tegn på varmepåvirk- 

ning, men har tydeligvis været afbrændt ved en lavere temperatur end 

ca. 500-600ºC. Ud fra farveændringen har jeg ikke mulighed for at sige 

præcist hvilke temperaturer afbrændinger er sket ved og derfor kender 

jeg ikke det pågældende vægttab. Jeg har derfor valgt helt at se bort fra 

resultaterne for individet fra Østerhoved, da jeg mener de er behæftet 

med for stor usikkerhed. De målinger jeg har lavet på ”den halbvrænd- 


te” er opført i appendiks 3, men indgår ikke i yderligere analyser og ud- 

regninger i forbindelse med projektet. 

Energiforbrug 

Ifølge Per Holck skal der bruges energi svarende til 135000 kcal (= ca. 

565000 kJ) for at brænde et ”gennemsnitsmenneske”. Tallet varierer alt 

afhængig af individets masse og fedtprocent. Jo mere fedt, jo mindre 

energi skal der til, da fedtet selv brænder med (Holck 1993). 

Brændeenergien for tørt træ (både bøg og gran) er 14,7 gJ/ton. 

565000 kJ / 14700000 kJ/ton = 0,0384 ton = 38,4 kg træ 

Det vil sige, at der skal ca. 38,4 kg træ til at brænde en person helt op – 

forudsat at al energien blev brugt til dette ene formål. Derfor er det ikke 

et realistisk tal, da det må formodes, at langt hovedparten af energien 

forsvinder ud i den blå luft uden at bidrage til selve afbrændingen. Et 

estimat er, at omkring 90% af energien forsvinder i et åbent ligbål. Det 

svarer til, at der skal bruges omkring 384 kg tørt træ til en afbrænding 

på åben mark. Rumfanget af tørt bøgetræ, som er oplagt varmekilde til 

et ligbål, er ca. 430 kg/rm. Der skal derfor bruges ca. 0,89 rm træ (384 

kg / 430 kg/rm) til en ligbrænding – med det forbehold at jeg ikke ken- 

der den mængde energi forsvinder ud i luften i et åbent bål (skov og 

naturstyrelsen (www)). 

Mogens Bo Henriksen (1992) beskriver, at der til et ligbrændings- 

forsøg af en gris blev brugt ”skønsmæssigt ¾ - 1 rummeter træ”, samt 

halm til optænding. Dette svarer fint til det estimat der fremkom i oven- 

stående eksempel (0,89 rm). 

Møllegårdsmarken har været i brug som gravplads i ca. 500 år, fra 

kort før Kristi fødsel til en gang efter 400 e.Kr., og i den periode er der 

foretaget ca. 2500 begravelser. Omkring 1500 begravelser har fundet 

sted fra ca. år 200 e.Kr til ca. 425 e.Kr, hvilket giver et gennemsnit på 

6,67 begravelser pr. år (1500 begravelser / 225 år). 6,67 begravelser 

ganget med 0,89 rummeter træ giver et årligt forbrug på ca. 6 rumme- 

ter træ til begravelser (6,67 begravelser pr år * 0,89 rm = 5,93 ~ 6 

rummeter pr år). 


En gennemsnitlig løvskov indeholder ca. 600 rm træ pr hektar (se 

appendiks 7), mens den årlige tilvækst er omkring 12 rm (træ er miljø 

(www)). Det vil sige, at mængden af træ brugt til begravelser svarer til 

den merproduktion en halv hektar bøgeskov årligt producerer. Set i for- 

hold til hvad der ellers er brugt træ til i jernalderen, fx hus- og skibs- 

bygning, bål til madlavning, esser og opvarmning af huse udgør træ- 

forbruget til ligbålene en minimal mængde. 

Diagenese ved forbrænding 

Som tidligere nævnt sidder langt det mest af kroppens bly i knoglerne 

(ca. 95%), hvor det substituerer calciumionerne. I en forbrændingspro- 

ces opnår ligbålet formentligt ikke temperaturer, der overstiger 1749˚C, 

hvorfor blyet ikke fordamper. Det vil sige, at der i princippet kan være 

en diagenese fra det bløde væv og ind i knoglerne i forbindelse med lig- 

brændingen. Jeg anser det dog som mere sandsynligt, at blyet fra det 

bløde væv vil trække ned i jorden omkring ligbålet. 


UDSTYR OG PRØVEFREMSTILLING 

Til dette projekt har jeg fremstillet og målt i alt 59 prøver i AAS- 

maskinen (Atom Absorption Spektroskopi). 

AAS 

AAS-teknikken er baseret i Lambert-Beers lov, som benytter sig af en 

sammenhæng mellem energi, der bliver udsendt, absorberet og trans- 

mitteret. 

Lambert-Beers lov: A = -log (I / I0) = α l = ε l c 

Hvor det gælder, at 

A = absorbansen 

I0 = intensitet af udsendt lys 

I = intensitet af lys efter passage af prøven 

α = absorbtionskoefficient 

ε = den molare absorbtionskoefficient 

l = længden af lysvejen 

c = koncentration af stoffet 

Lambert-Beers lov gælder 

• når absorbanterne er uafhængige af hinanden 

• når det absorberede medium er homogent fordelt og det ikke 

spreder strålingen 

• når den indkomne stråling udbredes i parallelle stråler 

• når det indkomne lys har en båndbredde der er mindre end den 

absorberende overgang – og helst monokromatisk 

• den indkomne flux må ikke påvirke molekyler og atomer, så der 

kan skabes optisk mætning eller pumpning 

Princippet bag måling med AAS er, at man atomiserer prøvens moleky- 

ler og derefter kan måle absorbansen når et atom rammes af det ud- 

sendte lys med en ganske bestemt bølgelængde (for bly er λ = 283,3 

nm). Atomer i grundtilstand absorberer lyset, og exciterer til en anden 


tilstand. Det vil sige, at jo mere fx bly der er i en prøve, jo mindre lys 

(lysintensiteten) kommer hele vejen igennem, da absorbansen er større. 

Jeg har brugt grafitovn til analyserne. Grafitovnen bliver opvarmet 

til de ønskede temperaturer ved hjælp af strøm. Forskellen på målinger i 

grafitovn og i flamme er, at grafitovnen kan håndtere prøver med meget 

lavt indhold af det stof der analyseres. 

Figur 2. Perkin Elmer 2380. AAS-maskinen, sat op med grafitovn, som blev 

brugt til dette projekt. 

Fremstilling af prøver 

Prøverne er forberedt ved at udtage 0,075 g knogle som blandes i 5 ml 

saltpetersyre – HNO3 (65%). Syren opløser knoglen, mens blyet bliver 

bevaret. Blandingen skal herefter stå i 48 timer på rystebord, hvorefter 

demineraliseret vand blandes i op til 50 ml, og prøven skal igen rystes i 

24 timer. Prøven filtreres, og blandes med matrix i forholdet 3 dele prø- 

ve til 2 dele matrix. Matrix består af 20 g ammoniumhydrogenfosfat – 

NH4H2PO4 – og 10 ml saltpetersyre, som blandes med demineraliseret 

vand til 1 liter. Formålet med matrix er at forbedre analyseproceduren 

ved at holde på blyet i prøven, således der ikke er noget tab i af bly op- 


varmningsfasen indtil selve målingen. Efter et døgn mere på rystebord 

er prøven klar til at blive målt på AAS-maskinen. 

Måling af blyindhold 

25 mikroliter prøve indføres i AAS-maskinen, og et program køres. Prø- 

ven bliver tørret ved 120ºC, hvorefter den opvarmes til 900ºC, hvor der 

sker en foraskning. Derefter atomiseres prøven ved en temperatur på 

1600ºC, hvor absorptionen aflæses. Til slut opvarmes grafitrøret til 

2650ºC for at fjerne de sidste eventuelle rester af prøven. 

Step Temp/ºC Ramp/s Hold/s 

1 Tørring 120 10 35 

2 Foraskning 900 10 20 

3 Atomisering 1600 0 5 

4 clean 2650 1 10 

Maskinen er udstyret med en lampe beregnet til måling af bly. Lampens 

lys sendes gennem et grafitrør, hvori prøven injiceres, og der måles, 

hvor meget lys der kommer ud på den anden side. Jo mere bly der er i 

prøven, jo højere er absorbansen, og desto mindre lys der trænger gen- 

nem. 

Figur 3. Figuren herunder viser en skematisk fremstilling af programmet 

for blymåling på AAS-maskinen 

Alle knogleprøve er testet mindst 3 gange. I enkelte tilfælde ved for 

stor forskel i aflæsningsresultaterne er prøven blevet sat til side og målt 

senere samme dag eller en efterfølgende dag – og i alle tilfælde kunne 

her opnås tilpas ensartede resultater. 

Prøveudtagning 

Prøveudtagningen har generelt været ret simpel. I gravene fra Mølle- 

gårdsmarken har jeg udtaget stykker af knogler, som har kunnet identi- 

ficeres. I de fleste tilfælde har jeg fundet knoglefragmenter i passende 


størrelse, og kun i nogle enkelte tilfælde har jeg været nødsaget til at 

dele et større stykke knogle. 

Knoglerne fra ”den halvbrændte” (neolitikum) er blevet udtaget af 

Pia Bennike fra Panuminstituttet, mens knoglerne fra Dr. Bass Collection 

er blevet udtaget i samarbejde med Rebecca Wilson. De øvrige knogler 

fra Fyns fortid er blevet udvalgt i samarbejde med Jørgen Jakobsen fra 

Odense bys museer – også her er primært brugt tilpas små fragmenter 

af knogler. 

I alle undersøgelserne har jeg brugt materiale fra en stor rørknogle. 

For langt de fleste prøver vil det sige et stykke af femur, tibia eller hu- 

merus, og i alle tilfælde er der brugt kompakt knogle. I det omfang det 

har været muligt at rense overfladen af knoglen, er dette sket (ved brug 

af meget fint sandpapir), men i enkelte tilfælde har knoglefragmenterne 

være så små, at dette ikke kunne lade sig gøre. 

For at undgå problemer af denne slags i fremtiden er det en mulig- 

hed at rense meget små knoglestykker i demineraliseret vand og heref- 

ter lade knoglen tørre inden vejning og videre forarbejdning. 

Måling af prøver 

Alle målingerne bliver kalibreret mod en standardkurve lavet af prøver 

med kendt indhold. Et eksempel på en kurve er med forskriften y = 

7,168x + 40,2, svarende til den første måledag i forbindelse med pro- 

jektet. 

absorb 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

y = 7,1683x + 40,217 

0 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 

Figur 4 - standardkurve 

bly (mikrogram / gram) 


Jeg har målt på prøver med indhold på hhv. 0, 10, 20, 30 og 40 µg/g 

bly. Inden for dette område findes der en lineær sammenhæng mellem 

blyindholdet i prøverne og absorptionen i AAS-maskinen. Ved absorption 

ud over ca. 40 µg/g bly i en prøve vil kurven flade ud. Dette har resulte- 

ret i, at 2 prøver som har ligget ud over de ca. 40 µg/g bly (absorbans 

over 350) er blevet lavet om fra ny, men denne gang med 0,025 g 

knoglemateriale for prøven skal ligge inden for det lineære område. 

Forskellige forhold i vejret, fx tryk og temperatur kan have indvirk- 

ning på måleresultatet. Ligeledes kan brug og finindstilling af materiellet 

have indvirkning på målinger. Det er derfor vigtigt at målinger til en ny 

standardkurve laves hver dag, der måles. Alle standardkurver er medta- 

get i appendiks 1, hvor der også laves et eksempel på udregningen af 

linjens forskrift. 

Jeg har målt prøver over 6 dage – de 3 første i foråret 2008 og de 3 

sidste i vinteren 2008/09. Forskelle i standardkurverne kan skyldes æn- 

dringer i indstillingen, vejrforhold eller måske brugen af en nyindkøbt 

lampe ved målingerne lampe ved målingerne i efterår/vinter 2008/2009. 

På en måledag analyseres løbende standardprøver, hvor der testes 

for om absorbansen ligger på niveau med tidligere målte prøver. Er det- 

te ikke tilfældet renses grafitrøret eller bliver muligvis udskiftet. En ud- 

skiftning af grafitrøret er årsagen til, at der for måledag 6 er 2 forskelli- 

ge standardkurver. 

Standardopløsning 

Standardopløsningen består af 31,4 mg blyacetat i 1 liter vand hvorved 

en blykoncentration på 20 mg/l opnås. 10 ml af denne opløsning opløses 

til 1 liter i vand svarende til 200 µg /l. Standardkurven laves derefter ud 

fra varierende mængder er 200 µg /l opløsning + 40 ml matrix + 5 ml 

salpetersyre fortyndet til 100 ml med vand. 

Udregning af blyindholdet 

Resultatet af en måling er som sagt et tal, der aflæses på AAS- 

maskinen. Målingen fratrækkes basislinen hvorved et tal for absorban- 

sen fremkommer. Herefter udregnes absorbansgennemsnittet for hele 


prøven. Resultatet sættes ind i forskriften for linjen (se tidligere afsnit), 

her eksemplificeret ved Møllegårdsmarken G 445, hvor gennemsnittet 

for absorbansen er 221,667. G 445 blev målt på første måledag – se 

evt. appendiks 1. 

221,667 = 7,1683x + 40,217 → x = (221,667 – 40,217) / 7,1683 = 

25,313 

Som tidligere nævnt er knogleprøven, i dette tilfælde 0,0752 g, blandet 

op i syre og vand op til 50 ml og matrix i forholdet 3 dele prøve til 2 

dele matrix svarende til 33,33 ml matrix. Knogleprøven udgør derfor 

0,0752 g af 83,33 ml (50 ml + 33,33 ml) svarende til 0,0009024 g / ml. 

Mellemresultatet 25,313 deles med 0,0009024 = 28050,52 ppb svaren- 

de til 28,05 ppm = 28,05 µg/l. 

Mængden af bly i knogleprøven er altså 28,05 µg/l. 

I afsnittet omkring ’jordfæstegrav eller kremering’ udregnede jeg for- 

holdet mellem massen i ikke-brændt og brændt knogle til at være 

1000:745. Da jeg har brugt knoglens masse som konstant mellem kre- 

merede og ikke-kremerede knogler ganges resultatet for ikke kremerede 

knogler med 1,34. 


RESULTATER 

Bly i forhistoriske populationer 

Knoglematerialet fra de forskellige perioder (Møllegårdsmarken undta- 

get) må antages af stamme fra ”en gennemsnitspopulation” set ud fra et 

arkæologisk synspunkt. Det skal forstås på den måde, at ingen af de 

grave, jeg har undersøgt, er grave med et meget stort indhold af grav- 

gaver eller andre ting, der indikerer en høj status i samfundet. En enkelt 

af gravene fra bronzealderen stammer fra Lusehøj, som er Fyns største 

gravhøj. Det individ, jeg har analyseret, er ikke fra primærgraven men 

stammer fra en urne, som har været nedsat i højen, og det må antages 

at personen ikke har været af meget høj social status. 

Møllegårdsmarken har tjent som gravplads for et samfund, som 

bl.a. har bestået af magtfulde folk inden for eliten i datidens samfund. I 

bebyggelsen nærved gravpladsen er datidens største hus fundet – ca. 

dobbelt så stort som det typiske jernalderhus. Om det har været høv- 

dingens residens kan der kun gisnes om, men den store mængde im- 

portvarer og ædelmetaller, der er fundet ved udgravningerne, signale- 

rer, at her har magten haft sit centrum. Ikke nødvendigvis et magtcen- 

trum for det der i dag opfattes som Danmark, men nok nærmere et re- 

gionalt ”høvdingedømme” i stil med andre af jernalderens centre såsom 

Sorte Muld på Bornholm og Himlingeøje på Sjælland. Men selvom grav- 

pladsen indeholder personer fra samfundets elite, må det formodes, at 

langt hovedparten af gravene indeholder rester af personer fra mere 

jævne kår (Jensen 2003). 

Figur 5 og tabel 2 viser blyindholdet for de forskellige perioder jeg 

har undersøgt. Bortset fra Møllegårdsmarken ligger alle andre perioder 

med et gennemsnitligt blyindhold på mellem 10 og ca. 20 µg/g bly. Kun 

i et tilfælde er der signifikant forskel på middelværdierne – nemlig mel- 

lem bronzealderen (BRZ) og yngre romersk jernalder (YRJ) med en p- 

værdi på 0,0144 (se tabel 3). Det skal igen pointeres, at der er for- 

holdsvis få individer i hver gruppe, hvilket betyder, at resultatet kan 

være behæftet med en vis usikkerhed. Det gennemsnitlige blyindhold i 

gravene fra Møllegårdsmarken er 36,28 µg/g, og der er en signifikant 

forskel mellem middelværdierne på Møllegårdsmarken og alle andre pe- 

rioder. Alle værdier ligger over detektionsgrænsen, som ikke overstiger 

2 µg/g (se appendiks 5). 


Udvalgte histogrammer for test for normalfordeling ses i appendiks 

4. På figur For perioderne FRJ og ÆRJ ses det, at 1 individ i hver periode 

har en markant højere mængde bly i knoglerne end de øvrige fra sam- 

me periode. Jeg har derfor valgt at beholde de 2 høje værdier i den føl- 

gende statistiske analyse. Det har jeg gjort på de grundlag, at der kun 

er 5 individer fra hver af de berørte perioder, og at de ikke overstiger de 

værdier der kan måles på Møllegårdsmarken. Det er derfor ikke grund til 

at tro at disse værdier er urealistisk høje. 

Derimod har jeg valgt at ekskludere begge resultater fra de moder- 

ne individer i de følgende statistiske analyser, da disse ligger meget 

spredt og næppe kan siges at være normalfordelte. Resultaterne fra 

Møllegårdsmarken vælger jeg at anse for at være normalfordelte (se 

appendiks 4). 

I analysen er der ikke taget højde for aldersfordelingen blandt indi- 

viderne i de enkelte grupper, selvom dette kan have en indflydelse på 

resultatet, hvilket jeg kommer ind på senere i afsnit. På samme måde 

ser jeg helt bort fra kønsfordelingen og mulige statusindikatorer. 

PERIODE/STED MID/µg/g STD 

Neolitikum (NEO) 13,02 4,79 

Bronzealder (BRZ) 11,69 3,07 

Førromersk jernalder (FRJ) 19,13 9,86 

Ældre romersk jernalder (ÆRJ) 20,65 16,27 

Yngre romersk jernalder (YRJ) 19,59 4,78 

Møllegårdsmarken (Mølleg) 36,28 12,30 

Møllegårdsmarken jord 4,06 2,38 

Møllegårdsmarken dyr 14,62 2,20 

Vikingetid (VIK) 13,77 3,86 

Moderne (MOD) 14,73 13,28 

Tabel 2 viser middelværdier og standardafvigelser for blyindholdet 

i de forskellige perioder 


ly (mikrogram/gram) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

NEO 

BRZ 

FRJ 

ÆRJ 

Middelværdier 

YRJ 

Bly i kremerede knogler – Peter Tarp – ADBOU 24 

Mølleg 

Mølleg jord 

Mølleg dyr 

VIK 

Moderne 

Figur 5 viser middelværdierne samt standardafvigelser for blyindholdet (µg/g) for de undersøgte 

perioder. Desuden ses middelværdierne for jordprøver og prøver fra dyr på Møllegårdsmarken. 

Figur 6 viser de enkelte målinger fordel i de respektive perioder. Startende fra venstre ses 4 

målinger fra neolitikum, derefter 5 fra bronzealderen osv. Desuden er der medtaget 2 prøver 

fra dyr og fra jord på Møllegårdsmarken.

p-værdi VIK Mølleg YRJ ÆRJ FRJ BRZ 

NEO 0,843 0,00438 0,109 0,471 0,586 0,642 

BRZ 0,428 0,000207 0,0143 0,261 0,224 

FRJ 0,703 0,00815 0,199 0,535 

ÆRJ 0,510 0,0421 0,893 

YRJ 0,126 0,00745 

Mølleg 0,00214 

Tabel 3 viser p-værdierne for t-tests mel- 

Resultaterne af T-testene mellem de enkelte perioder viser, at Mølle- 

gårdsmarken er signifikant forskellig fra alle andre perioder på et 95% 

konfidensniveau, og i flere tilfælde også på 99% og 99,9% konfidensni- 

veau. Kun i et tilfælde er 2 andre perioder forskellige fra hinanden på 

95% konfidensniveau, og det drejer sig om bronzealderen i forhold til 

yngre romersk jernalder. Årsagen hertil er bl.a. at der er en meget lille 

standardafvigelse for netop de to perioder til forskel for nogle af de an- 

dre perioder. 

Selvom antallet af individer fra de enkelt perioder er forholdsvist lavt 

mener jeg, at det er muligt at lave nogle generelle antagelser omkring 

blyindholdet i de forskellige perioder. 

I neolitikum og bronzealderen er der lave værdier af bly i knoglerne 

– begge perioder har et gennemsnit på mellem 10 og 15 µg/g bly. Den- 

ne værdi er ikke markant forskellig fra de dyr jeg har målt fra mølle- 

gårdsmarken. Derfor kan det tænkes, at værdier på mellem 10 og 15 

µg/g bly svarer til et naturligt leje – en mængde bly som optages fra de 

naturlige blyforekomster der findes i jorden. Det er for øvrigt værd at 

bemærke, at der er forhøjede mængder bly i jorden på store dele af Fyn 

– men ikke i området omkring Møllegårdsmarken. Det må derfor anta- 

ges, at den forhøjede mængde bly ikke stammer fra jorden. 

lem forskellige perioder. Resultater marke- 

ret med fed viser værdier som er statistisk 

signifikante på et 95% konfidensniveau. 


Figur 7 viser forekomsten af bly i jorden. (DMU (www)) 

I jernalderen måles gennemsnitlige værdier på omkring 20 µg/g bly 

i knoglerne. Det må antages, at den let forhøjede mængde bly i forhold 

til fx neolitikum skyldes menneskeskabte faktorer, hvilke jeg kommer 

ind på i et senere afsnit. På Møllegårdsmarken er det gennemsnitlige 

blyindhold højere end i andre perioder af jernalderen – men det er også 

højere end andre individer fra samme periode men fra en anden lokalitet 

– nemlig Glamsbjerg ca. 40 km fra Møllegårdsmarken. Dette må skyl- 

des, at særlige forhold har gjort sig gældende på Møllegårdsmarken. 

Individerne fra vikingetid og moderne tid vil jeg ikke konkludere 

noget ud fra i dette projekt, da det antal der er medtaget ikke er tilpas 

stort. 

Bly i andre perioder 

Rune Paulsen (2008) kommer i sit speciale frem til, at der er forskel på 

blyindholdet i folk der har levet på landet, i en by og et kloster i middel- 

alderen med hhv. 28,0, 34,0 og 42,8 µg/g bly. Det svarer til, at der i 


gennemsnit har været 34,9 µg/g bly i folk i middelalderen. For at kunne 

sammenligne målingerne af personerne fra middelalderen med de må- 

linger jeg har lavet i dette projekt ganges resultatet med 1,34. Dette 

skyldes, at middelalderens gravskik var jordfæstebegravelse. 1,34 * 

34,9 µg/g med = 46,8 µg/g, hvilket er markant højere end de resultater 

jeg har opnået for de enkelte perioder – kun gravene fra Møllegårds- 

marken kommer op i næsten samme område (36,28 µg/g). 

Thomas Crist (1995) har bl.a. målt blyindholdet i 26 sorte amerika- 

nere fra en slavekirkegård i USA i staten South Carolina, som har været 

brugt i årene 1840-1870. Han kommer frem til, at blyindholdet for 

mænd ligger på 23,56 µg/g, mens kvinder har 30,18 µg/g bly i knogler- 

ne (Crist 1995). Også her drejer det sig om jordfæstegrave, så resulta- 

tet ganges med 1,34, svarende til 31,57 µg/g for mænd og 40,44 µg/g 

bly for kvinder. Gennemsnittet for mænd og kvinder (31,57 µg/g + 

40,44 µg/g) / 2 = 36,01 µg/g ligger bemærkelsesværdigt tæt på resul- 

tatet for gravene fra Møllegårdsmarken (36,28 µg/g). 


BLY PÅ MØLLEGÅRDSMARKEN 

Som tidligere nævnt har jeg undersøgt indholdet af bly både i dyr og i 

jorden fra Møllegårdsmarken. Desuden har jeg undersøgt et individ med 

markante plamager af rust på knoglerne. 

Dyr 

I 2 grave fra Møllegårdsmarken har jeg undersøgt blyindholdet i dy- 

reknogler (g 462 og g 1920). Dyreknoglerne er ikke nærmere artsbe- 

stemt, men det drejer sig formentligt om mad den døde har fået med på 

rejsen til dødsriget. Dyreknoglerne indeholder hhv. 13,06 og 16,17 µg/g 

bly, mod 48,06 og 61,50 µg/g bly i de humane knogler i de tilsvarende 

grave. 

Dette indikerer, at det forhøjede blyindhold ikke stammer fra fx et 

blyholdigt smykke, som er givet med som gravgave i ligbålet og er 

smeltet i varmen, og ved diagenese har forurenet knoglerne. Hvis dette 

skulle have været tilfældet, så burde der have været nogenlunde sam- 

me blyindhold i humane og dyreknogler som stammer fra de samme 

grave, og dette er ikke tilfældet. 

Jord 

I forbindelse med projektet har jeg undersøgt 2 jordprøver (Møllegårds- 

marken g 462 og g 1920). Den undersøgte jord er afskrab fra knogle- 

stykker i de respektive kasser. 

Resultaterne af analyserne af jordprøverne viser, at der er 5,74 

µg/g bly i jordprøven fra Møllegårdsmarken g 462, og 2,38 µg/g i prø- 

ven fra g 1920. Dette skal holdes op mod resultaterne af analyserne fra 

knoglematerialet i de samme grave, som er på hhv. 48,06 og 61,50 

µg/g bly. 

De store forskelle i blyindhold i jorden i forhold til i knoglerne indi- 

kerer, at der ikke er diagenese mellem dem omkringliggende jord og 

knoglerne. Det antages derfor, at årsagen til det forholdsvis høje indhold 

af bly i knoglerne fra Møllegårdsmarken ikke skyldes en lokal forhøjet 

mængde bly i jorden. 


Rust 

På materialet fra en grav fra Møllegårdsmarken (g 458), var der store 

aflejringer af rust på flere knoglestykker, som må være forårsaget af, at 

et jernholdigt metal har ligget i tæt kontakt til knoglerne. En måling på 

et knoglestykke med rust blev foretaget, og viste en blymængde på 

91,66 µg/g mod 45,39 µg/g bly på et ’rent’ stykke knogle. Det må der- 

for forventes, at det metal, der har lavet aflejringen på knoglen har in- 

deholdt bly. Samtidig indikerer analysen, at tilstedeværelsen af metal i 

en grav ikke automatisk giver en forhøjet blymængde i de omkringlig- 

gende knogler. 

Gravgaver og social status 

Gravgaver er indenfor arkæologien normalt anset som et symbol, der 

viser, hvilken social status den afdøde har haft i sit liv samt hvilket køn 

den afdøde har haft. Der sættes som regel lighedstegn mellem høj social 

status (= mange gravgaver) og rigdom. Figur 12 (side 35) viser indhol- 

det af sølv i romerske mønter i perioden fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr. 

Det ses, at indholdet af sølv i mønter i perioden ca. 200-300 e.Kr. (hvor 

mange af gravene på Møllegårdsmarken er anlagt) meget lavt, og et af 

de stoffer der er blevet anvendt som substitut er bly (Bucther et al. 

1995). 

Det er i litteraturen beskrevet, at romerne brugte blyacetat til at 

søde vin med (Kjemisk institut, Universitet i Oslo (www)). Det må for- 

modes, at det meste vin er blevet drukket i romerriget, mens kun en 

beskeden del er brugt til eksport, og vinen derfor har været forbeholdt 

de øverste sociale lag. Det er dog ikke muligt at dokumentere, hvorvidt 

de personer, jeg har med i undersøgelsen, har været på rette tid og sted 

til at kunne indtage blysødet vin. På figuren herunder ses det gennem- 

snitlige blyindhold i knoglerne i forhold til antallet af gravgaver, der er 

fundet i forbindelse med udgravningen af gravene fra Møllegårdsmar- 

ken. Antallet af gravgaver kan dog sagtens have været meget større og 

meget mere udbredt end det fundne, da kremeringen kan have været så 

destruktiv overfor gravgaverne, at disse ikke længere kan findes (fx 

organisk materiale eller smeltet metal). 


Figur 8 viser, at der ikke er nogen entydig tendens i forholdet mel- 

lem antallet af gravgaver og blyindholdet i knoglerne. En t-test af viser, 

at der ikke er signifikant forskel mellem nogen af grupperne. Det skal 

dog nævnes, at der i alt kun indgår de 23 grave fra Møllegårdsmarken. 

ppm bly 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

gravgaver 

0 1 2 3 eller flere 

antal gravgaver 

Figur 8 viser mængden af bly i forhold til antallet af gravgaver. 

Tabel 4: T-test. Resultaterne viser p-værdierne for sammenligning af de enkelte 

grupper 

p-værdier 3 eller flere 2 1 

0 0,2634 0,9917 0,6722 

1 0,4126 0,4147 

2 0,7419 

Kønsforskelle 

En del af det antropologiske arbejde Per Holck udførte på materialet fra 

Møllegårdsmarken var kønsbestemmelse af de kremerede knogler, bl.a. 

ud fra muskelhæfte på knoglerne. Kun 1/3 (32,6%) af gravene kunne 

kønsbestemmes, og heraf udgjorde mænd 36% og kvinder 64%. Holck 

argumenterer for, at den forskel, der ses i andelen af hhv. mænd og 

kvinder, kan skyldes, at der har været et andet arbejdspres og – 

mønster på Møllegårdsmarken end det, der generelt ses i forskellige 

andre befolkningsgrupper. Dette kan have medført, at en del mænd fejl- 


agtigt bliver talt med som kvinder. Kvinder generelt har mindre muskel- 

hæfter end mænd, og hovedparten af individerne fra Møllegårdsmarken 

har haft små muskelhæfter. 

Af de individer fra Møllegårdsmarken jeg har analyseret er der er- 

kendt hhv. 8 mænd og 8 kvinder. Det gennemsnitlige blyindhold for 

kvinder er 32,73 µg/g bly, mens det for mændenes vedkommende er 

35,02 µg/g bly. En test for middelværdier giver en p-værdi på 0,7915, 

hvilket vil sige, at der ikke er nogen signifikant forskel i blyindholdet 

mellem de 2 køn. Det vil sige, at den forhøjede mængde bly sandsynlig- 

vis ikke stammer fra enten et typisk mande- eller kvindefag. Indenfor 

beskrivelse og definition af kønsrelateret arbejde skal der fares med 

lempe, da vi i dag ikke ved nok om arbejdsfordelingen i et jernaldersam- 

fund. 

I gravene fra South Carolina, USA, viser det sig, at kvinder har haft 

mere bly i kroppen end mænd, 30,18 µg/g mod 23,36 µg/g. Crist forkla- 

rer det med, at kvinderne er mere udsat for bly i forbindelse med tilbe- 

redningen af maden i køkkenet og at de spiser mere mad på blyglaseret 

service end mændene gør fordi kvinderne tilbringer mere tid i hjemmet 

mens mændene er i marken (Crist 1995). 

Figur 9: blyindholdet i µg/g for hhv. mænd og kvinder på Møllegårdsmarken. 

bly (mikrogram/garm) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Køn 

Male Female 


Akkumulering af bly i organismen 

Rune Paulsen argumenterer i sit speciale (2008) for, at bly bliver akku- 

muleret i kroppen, hvorfor der må forventes en højere koncentration af 

bly hos ældre personer end hos unge personer. 

bly (mikrogram/gram) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Alder 

JUV AD MAT SEN 

Figur 10 viser det gennemsnitlige blyindhold, målt i µg/g, for de 4 aldersgrupper JUV, AD, MA, 

SEN (n=20; 1, 13, 5, 1). 

I ovennævnte figur ses det, at der ikke er nogen sammenhæng mellem 

alder og blyindhold i knoglerne. Dette kan skyldes det lave antal prøver 

fra Møllegårdsmarken (n=23), hvor den statistiske usikkerhed inden for 

de enkelte grupper blive for stor. Andre undersøgelser af bly i knogler, 

fx af slaver i South Carolina, USA, viser, at mænd under 40 år har et 

lavere blyindhold end mænd over 40 år (hhv. 20,86 og 27,36 µg/g), 

mens kvinder under 40 år har et højere blyindhold end kvinder over 40 

år (hhv. 37,19 og 22,02 µg/g) (Crist 1995: 209-210). 

Jeg har valgt kun at medtage prøver fra Møllegårdsmarken, da de 

er nogenlunde sammenlignelige, da de har tilhørt den samme populati- 

on. 

I de udvalgte grave er der en klar overvægt at personer i alders- 

gruppen adultus (n=13), samt gruppen maturus (n=5), mens grupperne 

juvenelis og senilis kun er repræsenteret med et individ i hver alders- 

gruppe. Dette har medført, at der kun er lavet statistisk analyse (t-test) 

på aldersgrupperne adultus og maturus. Der kan ikke erkendes nogen 


forskel mellem de to grupper (middelværdi for adultus = 36,32 og for 

maturus = 36,93), og p-værdien for t-testen er 0,9454. 

En undersøgelse af blyindholdet på et større antal individer fra Møl- 

legårdsmarken ville muligvis kunne påvise en øget mængde bly i ældre 

mennesker i forhold til yngre. Men med det forholdsvis lille materiale jeg 

har undersøgt, er der ikke noget belæg for at sige noget med sikkerhed. 

Køn og akkumulering 

Som nævnt i ovenstående afsnit burde mængden af bly i organismen 

stige i takt med alder – såfremt der er en nogenlunde konstant forure- 

ningskilde. Figuren herunder viser blyindholdet i forhold til alderen 

(adultus overfor maturus og senilis) på de to køn. Det ses at kvinder i 

aldersgruppen adultus har et højere indhold af bly i knoglerne end kvin- 

der i grupperne maturus og senilis. Teoretisk set burde resultatet være 

omvendt, nemlig at ældre personer har mere bly i knoglerne end unge 

personer, som det ses hos mændene. 

Mænds knoglemasse er nogenlunde konstant gennem voksenlivet, 

mens kvinder i højere grad afkalkes gennem livet, bl.a. grundet gravidi- 

tet og amning. Derfor burde der være højere mængder bly i ældre kvin- 

der grundet afkalkning af knoglerne, hvor blyindholdet er konstant men 

knoglemassen reduceres. Dette burde give et forholdsmæssig større 

blyindhold i knoglen, men som nævnt ses dette ikke på figuren herun- 

der. Det skal dog nævnes, at antallet af prøver som indgår i analysen er 

forholdsvist lavt. 


ly (mikrogram/gram) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

age and sex 

female male 

Bly i kremerede knogler – Peter Tarp – ADBOU 34 

ad 

mat/sen 

Figur 11 viser det gennemsnitlige blyindhold i mænd og kvinder for aldersgrup- 

perne adultus og maturus/senilis 

Øvrige resultater – de ekskluderede 

Som tidligere nævnt har jeg ekskluderet nogle prøver fra undersøgelsen. 

Det drejer sig om prøverne fra ”den halvbrændte” (som beskrevet i et 

tidligere afsnit) samt de 2 moderne individer fra Dr. Bass Collection. 

De 2 moderne individer har jeg hjembragt fra USA giver et interes- 

sant billede. Begge individer er kremerede, og deres respektive blyind- 

hold ligger på hhv. 5,34 og 24,12 µg/g bly. Da jeg kun har haft mulig- 

hed for at analysere 2 individer mener jeg at resultatet er alt for usik- 

kert til at kunne bruge i dette projekt. Den lave værdi på 5,34 µg/g sy- 

nes jeg er bemærkelsesværdig lav taget i betragtning at vedkommende 

var en ældre mand der døde i 2003. Han må derfor have været udsat 

for bly i sin hverdag, fx fra benzin (indtil bly blev substitueret af MTBE). 

Jeg ved ikke hvad årsagen til dette er, men umiddelbart lyder en værdi 

på 24,12 µg/g mere realistisk.

MULIGE FORURENINGSKILDER 

Figuren herunder viser sølvindholdet i mønter fra år 500 f. Kr. til 500 e. 

Kr. Det ses, at mængden af sølv i mønterne fra ca. 200 til 300 e. Kr er 

meget lav. Bucther et al. (1995) har testet indholdet i romerske sølv- 

mønter fremstillet 69 til 79 e. Kr, og de konkluderer, at sølv og kobber i 

alle tilfælde udgør langt hovedparten af bestanddele, svarende til om- 

kring 97-98% af indholdet. Bly er tilstede i alle de undersøgte mønter, 

og udgør mellem 0,09% og 1,29% (gennemsnit på 0,47%) af disse. 

Figur 12 viser sølvindholdet i mønter fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr. (fra Heimdal- 

archeometry (www)) 

Sølvmønterne med forhøjet indhold af bly kan måske have skylden 

for en del af det bly, der findes i de afdøde fra Møllegårdsmarken. Møn- 

terne har været brugt som betalingsmiddel, men det var vægten der 

afgjorde møntens værdi, og ikke som i dag, hvor den pålydende værdi 

er præget ind i mønten. Derfor findes der ofte halve og kvarte stykker af 

mønter, som er blevet klippet over for at få den rigtige værdi. Af samme 

grund er mange mønter i tidernes løb blevet smeltet om – både til nye 

mønter og til andre brugsgenstande, fx fibler. 

Som tidligere nævnt er blydampe let optagelige og skadelige for or- 

ganismen, og netop ved en omsmeltning bliver blyet opvarmet – mulig- 

vis til kogepunktet. Møllegårdsmarken har været en af landets vigtigste 

handelspladser i yngre romersk jernalder, og det må formodes at folk 


herfra har håndteret en stor del af de importvarer der er kommet hertil. 

Derfor kan det også forventes, at en del at de importvarer, der er kom- 

met hertil også er blevet smeltet om på Møllegårdsmarken. 

Renberg et al (1994) har i deres målinger af blyindhold i sedimenter 

fra svenske søer påvist, at der for ca. 2000 år siden var et forhøjet ind- 

hold af bly i søernes aflejringer. Det bliver tolket som et resultat af en 

øget minedrift i romerriget, hvor blyforureningen har været mere af re- 

gional en lokal karakter. 

Den øgede mængde bly i de svenske søer ville muligvis også kunne 

ses i en forhøjet mængde bly i knoglerne på de individer, der har levet i 

den periode. Dette synes dog ikke at være tilfældet, da individer som 

har levet for ca. 2000 år siden (dvs. i FRJ og ÆRJ) ikke har forhøjede 

blyværdier i forhold til YRJ. 

Studier har vist, at glasuren på keramik kan indeholde store 

mængder bly (Eriksen 2007). Formålet med glasur er bl.a. at forsegle 

keramikken for fx væske. Bly kan bruges til at nedsætte glasurens smel- 

tepunkt og letter derved arbejdsprocessen. Desuden giver bly i glasuren 

nogle æstetiske forandringer. 

Problemet med blyglasur er, at blyet fra glasuren kan opløses af sy- 

reholdig med og drikke, fx vin, eddikesyre eller mælkesyre. Glaserings- 

teknikken opstod omkring Kristi fødsels i det sydlige Europa men kendes 

først herhjemme i middelalderen. Det vil sige, at de individer jeg kigger 

på, som udgangspunkt, ikke har spist og drukket af blyglaseret keramik, 

da alle har levet inden middelalderen (på nær de 2 moderne individer). 

Det importerede keramik der er fundet på handelspladsen ved Møl- 

legårdsmarken er af type ’terre sigillata’, som ikke er glaseret. 

Dermed er det ikke udelukket, at nogle af de individer der er begra- 

vet på Møllegårdsmarken har været i kontakt med glaseret keramik. Det 

kunne tænkes at personerne har været i det sydlige udland hvor de kan 

have været i kontakt med fx glaseret keramik. 

En anden type beholder der med sikkerhed er blevet importeret fra 

det sydlige udland er glas. Om det romerske glas har indeholdt bly må 

fremtidige undersøgelser vise. 

En anden mulig forureningskilder er, at brugen af fortinnede gryder 

til har medført forhøjet mængde bly i kroppen. Tin indeholder fra natu- 

ren side normalt en vis mængde bly, og derfor er der mulighed for at 

rester af bly er blevet frigivet fra fortinningen i forbindelse med madlav- 


ningen (Blinkenberg 1900). Til forskel fra det glaserede keramik har 

fortinnede gryder været brugt herhjemme siden jernalderen, og den 

generelle stigning i mængden af bly i knogler der sker i YRJ kan muligvis 

forklares ved brugen af fortinnet køkkenudstyr, men der forklarer stadig 

ikke den forøgede mængde på Møllegårdsmarken. 

En stor del af de knogler jeg har brugt til dette projekt har ligget i 

en kælder under Syddansk universitet i en årrække. En lokal forurening 

vil derfor kunne have påvirket resultatet, men jeg anser ikke dette for 

sandsynligt. Det skyldes, at resultaterne stort set ligger som forventet, 

nemlig med en lille stigning i blyindholdet op gennem de forskellige pe- 

rioder hvor det må forventes at bly bliver mere og mere anvendt. Kun 

knoglerne fra vikingetiden bryder dette mønster – men det drejer sig 

som tidligere nævnt kun om 3 individer som ikke nødvendigvis udgør et 

repræsentativt udsnit af befolkningen. Knoglerne fra Vikingetiden har for 

øvrigt ligget sammen med knoglerne fra Møllegårdsmarken og ud fra de 

pågældende middelværdier må det anses for usandsynligt at der har 

fundet en generel forurening sted. 


AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 

I dette projekt har jeg undersøgt blyindholdet i knogler, primært fra 

Fyns forhistorie. Som et redskab til dette har jeg undersøgt forholdet 

mellem brændt og ikkebrændte knogler, og jeg har påvist at restmassen 

i brænd knogle udgør i gennemsnit 74,5 % af en ikkebrændt knogle ved 

afbrændinger på mellem 500ºC og 1000ºC. 

Forholdet i masse mellem brændte og ikkebrændte knogler har jeg 

brugt i undersøgelsen af blyindholdet i knogler. Undersøgelsen har vist, 

at blyindholdet i neolitikum og bronzealderen har ligget på omkrig 10-15 

µg/g bly, mens det i jernalderen stiger til en gennemsnitlig værdi på 

omkring 20 µg/g. Dette gennemsnit dækker dog over, at enkelte indivi- 

der har et højt blyindhold i knoglerne. 

Kigger man videre til Møllegårdsmarken viser det sig, at der er en 

forholdsvis jævn spredning af bly i knoglerne – med et gennemsnit på 

omkring 36 µg/g, med er signifikant forskel fra alle andre perioder. Der 

er stort set ingen forskel i blyindholdet mellem mænd og kvinder, lige- 

som der ikke er nogen erkendbar forskel mellem unge og gamle menne- 

sker. På samme måde er der heller ikke nogen synlig forskel mellem rig 

og fattig – målt ud fra mængden af gravgaver. Hvad denne markant 

højre blymængde der ses på Møllegårdsmarken skyldes ved jeg ikke, 

men jeg har udelukket flere mulige årsager, fx diagenese fra jord til 

knogle samt forurening ved kremeringen af liget. 

Mængden af bly i individerne fra Møllegårdsmarken ligger højere 

end alle andre grupper, jeg har målt, men ligger dog stadig markant 

lavere end en gennemsnitlig middelalderbefolkning. Det overordnede 

billede ser ud til at vise, at den gennemsnitlige blymængde i knoglerne 

ser ud til at ligge konstant mellem ca. 10 og 20 µg/g for de forskellige 

perioder. 


SUMMARY IN ENGLISH 

This project shows that a small amount of lead is traceable in individuals 

from most of the prehistory in the Danish island Funen. In the Bronze 

and Iron Age most of the people were cremated after death in contrary 

to the Neolithic and Viking periods. I estimated the difference in mass 

between cremated and not cremated bone to be 74.5% (a cremated 

bone weighs 74.5% of its original mass before cremation between 

500ºC and 1000ºC). This difference is used when I compare the cre- 

mated and non-cremated burials from the different periods. 

The analysis shows that the lead content in the bones seems to 

have a constant level between 10 and 20 µg/g through the different pe- 

riods, except from the population from Møllegårdsmarken with a mean 

of 36.28 µg/g lead. Møllegårdsmarken was the burial site connected to 

the Lundeborg complex. Lundeborg was a regional centre of trade and 

political power in the late Iron Age and a great deal of Roman imports 

luxury is found at the site. 

Unfortunately the analysis I have made does not provide an answer 

to why an increased lead level is seen in Møllegårdsmarken. There is no 

correlation between the lead content and the social status (as seen from 

the grave goods) nor any real difference between the two sexes. Sur- 

prisingly it seems that the lead content in the bones decreases along 

with the age – in contrary to what was expected since lead accumulates 

in the body with only a small chance to leave it. At the same time I 

showed that there is no exchange of lead between bone and soil (the 

soil has a mean lead level at 4.06 µg/g). 

The mean level of lead in the bones at Møllegårdsmarken is very 

close to the level registered in an American slave cemetery (36,01 µg/g 

lead) (Crist 1995) but significantly lower than in a Danish medieval soci- 

ety with a mean at 46,8 µg/g (both regulated to cremated bone level). 

To conclude – the lead level is significantly higher in Møllegårdsmarken 

than in any other period or geographical site in the prehistory of Funen 

and I have found no reason for this. An answer may not be that far 

away – in the near future tests for lead content on Roman import glass 

found at Lundeborg will be made along with a test on an Iron Age pot 

with a tin-coating. If any of these tests shows a high level of lead it 


might indicate what caused the increased level of lead at Møllegårds- 

marken. 


LITTERATUR 

Albrectsen, E. 1971: Fynske jernaldergrave. Gravene på Møllegårds- 

marken ved Broholm. IV.1 tekst. Odense Bys Museer 

Baird, C. og M. Cann. 2005: Environmental Chemistry. New York 

Baslet, R. C. 2004: Disposition of Toxic Drugs and Chemicals in Man. 

Seventh Edition. California 

Blinkenberg, C. 1900: Romerske Bronzekar med Fabrikmærke. Aarbøger 

for Nordisk Oldkyndighed og Historien. Kjøbenhavn. 51-64 (tilgæn- 

gelig på: http://www.archive.org/stream/1900a01aarbger00norduof 

t/1900a01aarbger00norduoft_djvu.txt) 

Butcher, K og M. Pointing. 1995: Rome and the East. Production of Ro- 

man Provincial Silver Coinage for Caesarea in Cappadocia under 

Vespasian, AD 69-79. Oxford Journal of Archeaology. Vol 14. 63-77 

Crist, T. A. J. 1995: Bone Chemistry Analysis and Documentary Archae- 

ology: Dietare Patterns of Enslaved African Americans in the South 

Carolina Low Country i Grauer, A. L. (ed): Bodies of Evidence. Re- 

constructing History through Skeletal Analysis. Wiley-Liss, New York 

Eriksen, K. M. F. 2007: Blyglaseret keramik. Speciale. Syddansk Univer- 

sitet 

Fowler, J., L. Cohen og P. Jarvis: 2006. Practical Statistics for Fiels Biol- 

ogy. Second Edition. Wiley. 

Geneser, F. 2006 [1999]. Histologi – på molekylærbiologisk grundlag. 

Munksgaard 

Hartung, A. 1995. Vi slutter ved 800 grader. Ingeniøren online. 

(http://ing.dk/artikel/554) 


Henriksen, M. B. 1991. Et forsøg med forhistorisk ligbrænding – nogle 

kommentarer til undersøgelsen af brandgrave. Eksperimentel Ar- 

kæologi. Studier i teknologi og kultur. Nr. 1 1991. 50-60. Lejre 

Holck, P. 1993. Branngravmaterialet fra Møllegårdsmarken på Fyn. En 

Rapport. Upubliceret, til intern brug ved Odense Bys Museer. 

Jensen, J. 2001: Danmarks oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f. Kr. Gyl- 

dendal 

Jensen, J. 2002: Danmarks oldtid. Bronzealder 2.000-500 f. Kr. Gylden- 

dal 

Jensen, J. 2003: Danmarks oldtid. Ældre Jernalder 500 f.Kr – 400 e.Kr. 

Gyldendal 

Jensen, J. 2004: Danmarks Oldtid. Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e. 

Kr – 1050 e. Kr. Gyldendal 

Lynnerup, N., P. Bennike og E. Iregren. 2008: Biologisk antropologi med 

human osteologi. Gyldendal 

Miller, J. N. og J. C. Miller. 2005: Statistics and chemometrics for Ana- 

lytical Chemistry. Fifth Edition. Pearson 

Paulsen, R. M. 2008: Bly i humane knogler og jord fra middelalder og 

renæssance. Speciale, Syddansk Universitet 

Renberg, I., M. W. Persson og O. Emteryd. 1994: Pre-industrial atmos- 

pheric lead contamination detected in Swedish lake sediments. Na- 

ture. Vol 368. 323-326 

Thrane, H. 2004: Fyns Yngre Broncealdergrave. Bind 1. Odense Bys Mu- 

seer 

Walker, P. L. og K. P. Miller 2005. Time, temperature and oxygen avail- 

ability: an experimental study of the effects of environmental condi- 


tions on the color and organic content of cremated bones. Tilgænge- 

lig på: 

Websider: 

http://www.anth.ucsb.edu/faculty/walker/publications/PLW%2020 

05%20Cremation%20Poster.pdf 

Dmu – danmarks miljøundersøgelser 

http://www.dmu.dk/KemiGMO/TungmetallerJord/KortTungmetallerDk/Bl 

y/ 

Heimdal-archeometry 

http://www.archaeometry.dk/solv.htm 

Kjemisk institut, Universitet i Oslo 

http://www.kjemi.uio.no/periodesystemet/vis.php?e=Pb&id=788 

Skov og naturstyrelsen 

http://www.skov-info.dk/haefte/18/kap07.htm 

Træ er miljø 

http://www.trae.dk/index.asp?page=/Dokumenter/Dokument.asp%3FD 

okumentID%3D113 


APPENDIKS 1 - standardprøver 

Måledag Forskrift R 2 

1 y = 7,168x + 40,2 0,992 

2 y = 7,213x + 38,3 0,989 

3 y = 7,388x + 40,4 0,999 

4 y = 6,331x + 41,2 0,996 

5 y = 6,726x + 53,8 0,999 

6 – 1 y = 6,834x + 49,2 0,985 

6 – 2 y = 6,895x + 48,1 0,988 

Et eksempel på standardkurve for den 3. måledag ses herunder: 

absorbans 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

y = 7,3883x + 40,35 

R 2 = 0,9997 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 

liniens hældning (b) udregnes ved: 

b = Σi {(xi-xgns) (yi-ygns)} / Σi (xi-xgns) 2 

ppm bly 

værdier for måledag 2 svarende til de punkter der ses i ovenstående 

graf: 

ppm bly gns. absorbans 

0 40 

10 112,5 

20 191,75 


30 261,33 

40 335 

x-værdierne svarer til indholdet i µg/g (ppm) bly, mens y-værdierne 

svarer til absorbansen. 

Gennemsnit af x-værdierne er: (0+10+20+30+40) / 5 = 20 

Gennemsnit af y-værdierne er: (40+112,5+119,75+261,33+335) / 5 = 

188,1 

Jeg bruger målingerne for prøven på 40 µg/g som eksempel. Indsat i 

formlen ovenfor ser det således ud: 

b = ((40-20)(335-188,1)) / (40-20) 2 = 2937,68 / 400 = 7,344 

Dvs. at liniens hældning er 7,344 

Skæringen med y-aksen udregnes ved: a = ygns – b*xgns = 188,1 – 

(7,344*20) = 188,1 – 146,9 = 41,2 

Liniens forskrift er derved: y = 7,344x + 41,2. Denne værdi afviger en 

smule fra værdierne udregnet i Excel, hvilket skyldes, at målepunkterne 

ikke ligger helt på en ret linie. 

Hvor tæt på linien punkterne ligger kaldes også korrelationskoeffecien- 

ten (r), men ofte bruges begrebet (r 2 ) 

Her bruges formlen: 

r = Σi {(xi-xgns) (yi-ygns)} / {[ Σi (xi-xgns) 2 ] [ Σi (yi-ygns) 2 ]} ½ 

Igen indsættes værdierne for 40 µg/g 

r = ((40-20)(335-188,1)) / ((40-20) 2 * (335-188,1) 2 ) ½ 

r = 2937,68 / (400 * 21574,9) ½ 

r = 2937,68 / 8629964 ½ 

r = 0,999, r 2 = 0,999 


Korrelationskoeffecienten giver et resultat på 0,999, hvilket vil sige, at 

der er en meget stor overensstemmelse mellem målepunkterne. Igen er 

der en lille forskel i de udregnede resultater i forhold til resultaterne fra 

Excel, og dette må skyldes, at det punkt jeg har brugt som eksempel 

ligger tættere på linien end gennemsnittet. 


Prøve id 

APPENDIKS 2 - Afbrænding af knogleprøver 

Viborg Skt. 

Mikkel gravnr. 

Afbræn- 

dingstemp (ºC) 

Vægt før af- 

brænding (g) 

Vægt efter af- 

brænding (g) 

% rest 

KLR-7423 G 78 100 0,0513 0,0501 0,977 

KLR-7424 G 132 100 0,1709 0,1676 0,981 

KLR-7425 G 137 100 0,0733 0,0712 0,971 

KLR-7426 G 192 100 0,1521 0,1498 0,985 

KLR-7427 G 233 100 0,0755 0,0738 0,977 

KLR-7428 G 258 100 0,1195 0,1166 0,976 

KLR-7429 G 78 200 0,1647 

0,1566 0,951 

KLR-7430 G 132 200 0,1309 0,1229 0,939 

KLR-7431 G 137 200 0,0698 0,0659 0,944 

KLR-7432 G 192 200 0,0658 0,0629 0,956 

KLR-7433 G 233 200 0,1298 0,1241 0,956 

KLR-7434 G 258 200 0,1145 0,1105 0,965 

KLR-7435 G 78 300 0,0861 0,0785 0,912 

KLR-7436 G 132 300 0,1208 0,1106 0,916 

KLR-7437 G 137 300 0,0848 0,0794 0,936 

KLR-7438 G 192 300 0,1671 0,1565 0,937 

KLR-7439 G 233 300 0,1620 0,1507 0,930 

KLR-7440 G 258 300 0,1035 0,0957 0,925 

KLR-7441 G 78 400 0,0805 0,0667 0,829 

KLR-7442 G 132 400 0,1048 0,0864 0,824 

KLR-7443 G 137 400 0,1014 0,0889 0,877 

KLR-7444 G 192 400 0,1102 0,0943 0,856 

KLR-7445 G 233 400 0,1057 0,0884 0,836 

KLR-7446 G 258 400 0,1054 0,0933 0,885 

KLR-7447 G 78 500 0,1908 0,1459 0,765 

KLR-7448 G 132 500 0,1056 0,0774 0,733 

KLR-7449 G 137 500 0,2135 0,1556 0,729 

KLR-7450 G 192 500 0,1438 0,1145 0,796 

KLR-7451 G 233 500 0,1324 0,1038 0,784 

KLR-7452 G 258 500 0,0943 0,0727 0,771 

KLR-7453 G 78 600 0,1254 0,0989 0,789 


KLR-7454 G 132 600 0,0895 0,0743 0,830 

KLR-7455 G 137 600 0,1546 0,1122 0,726 

KLR-7456 G 192 600 0,1410 0,1108 0,786 

KLR-7457 G 233 600 0,1322 0,1065 0,806 

KLR-7458 G 258 600 0,1231 0,0941 0,764 

KLR-7459 G 78 700 0,1616 

0,1132 0,700 

KLR-7460 G 132 700 0,1228 0,0945 0,770 

KLR-7461 G 137 700 0,1411 0,0985 0,698 

KLR-7462 G 192 700 0,1051 0,0817 0,777 

KLR-7463 G 233 700 0,1389 0,0996 0,717 

KLR-7464 G 258 700 0,1534 0,1039 0,677 

KLR-7465 G 78 800 0,0971 

0,0714 0,735 

KLR-7466 G 132 800 0,0848 0,0692 0,816 

KLR-7467 G 137 800 0,0356 0,027 0,758 

KLR-7468 G 192 800 0,0831 0,0593 0,714 

KLR-7469 G 233 800 0,0651 0,0478 0,734 

KLR-7470 G 258 800 0,0753 0,0555 0,737 

KLR-7471 G 78 900 0,0961 0,0711 0,740 

KLR-7472 G 132 900 0,0355 0,0254 0,715 

KLR-7473 G 137 900 0,0724 0,0501 0,692 

KLR-7474 G 192 900 0,0662 0,0523 0,790 

KLR-7475 G 233 900 0,1682 0,1362 0,810 

KLR-7476 G 258 900 0,1156 0,083 0,718 

KLR-7477 G 78 1000 0,0976 0,0701 0,718 

KLR-7478 G 132 1000 0,1165 0,0859 0,737 

KLR-7479 G 137 1000 0,1274 0,101 0,793 

KLR-7480 G 192 1000 0,1549 0,1026 0,662 

KLR-7481 G 233 1000 0,0498 0,036 0,723 

KLR-7482 G 258 1000 0,1339 0,0945 0,706 

Skemaet herunder viser hvor meget knoglemasse der er tilbage efter 

afbrænding ved forskellige temperaturer (der er ikke afbrændt prøver 

ved 20ºC - stuetemperatur, punktet er medtaget for at få ”0-punktet” 

med). Desuden ses forskriften for linien i et koordinatsysten samt R 2 . 


Temp. / ºC % masse tilbage forskrift R 2 

20 100 y = x 1 

100 97,8 y = 0,9862x – 0,0008 0,9999 

200 95,2 y = 0,9495x + 0,0002 0,9991 

300 92,6 y = 0,9446x – 0,0021 0,9991 

400 85,1 y = 0,9253x – 0,0072 0,94 

500 76,3 y = 0,7236x + 0,0055 0,9869 

600 78,3 y = 0,6284 + 0,0193 0,948 

700 72,3 y = 0,4944x + 0,0308 0,9489 

800 74,9 y = 0,7483x + 0,0005 0,9664 

900 74,4 y = 0,8212x – 0,0061 0,988 

1000 72,3 y = 0,6779x + 0,0048 0,9497 

Linjens forskrift (y = ax +b) og R 2 udregnes som i appendiks 1. 

g efter afbrænding 

0,18 

0,16 

0,14 

0,12 

0,1 

0,08 

0,06 

0,04 

0,02 

Afbrænding ved 100 grader C 

y = 0,9862x - 0,0008 

R 2 = 0,9999 

0 

0 0,05 0,1 0,15 0,2 

g før afbrænding 

100 grader 

Lineær (100 grader) 


APPENDIKS 3 - blyprøver 

Prøve-id Sted Grav-nr Tid Køn Alder Gravgaver Bly (µg/g) Std. Afv 

KLR-7483 Østerhoved – ubrændt AS 47/2002 Neolit 5,52 2,43 

KLR-7484 Østerhoved – brændt AS 47/2002 Neolit 7,81 3,01 

KLR-7485 Tørresø 1193 Neolit 7,99 4,36 

KLR-7486 Sarup A 159 Neolit 13,54 7,51 

KLR-7487 Dræby jættestue Neolit 17,53 3,70 

KLR-7488 Ejby-Vends FS 7202 A Bronze 10,12 6,08 

KLR-7489 Ejby-Vends FS 7202 B Bronze 12,95 6,66 

KLR-7490 OBM 305 Skelhøj x29 Bronze 11,67 2,51 

KLR-7491 OBM 164 Lusehøj x583 Bronze 15,64 5,51 

KLR-7492 Torøhuse G 2 FS 9753 Bronze 12,24 5,57 

KLR-7493 Åsum 6733 x3 Bronze 7,49 2,52 

KLR-7494 Håre G 2 FS 9114 FRJ 10,22 3,06 

KLR-7495 Håre G 4 FS 9116 FRJ 12,09 2,45 

KLR-7496 Skåstrup G 26 FRJ 19,47 8,19 

KLR-7497 Skåstrup G 59 FRJ 35,23 6,39 

KLR-7498 Tokkelhøj G 5 FRJ 18,65 10,41 

KLR-7499 Trøstrup-Korup G 29 ÆRJ 49,74 10,54 



KLR-7502 Ejlskov G 1 ÆRJ 14,39 1,53 

KLR-7503 Ejlskov G 2 ÆRJ 12,84 6,56 

KLR-7504 Glamsbjerg/Alenbækhuse G 25 YRJ 13,67 4,62 





KLR-7509 Møllegårdsmarken G 438 YRJ JUV 1 44,36 7,64 

KLR-7510 Møllegårdsmarken G 445 YRJ 0 28,05 9,29 

KLR-7511 Møllegårdsmarken G 454 YRJ AD 0 35,95 12,50 


KLR-7513 Møllegårdsmarken G 462 YRJ M MAT 0 48,06 9,50 

KLR-7514 Møllegårdsmarken G 500 YRJ F AD 2 51,11 11,69 

KLR-7515 Møllegårdsmarken G 502 YRJ M 1 35,44 4,51 


KLR-7517 Møllegårdsmarken G 602 YRJ F MAT 0 22,04 9,07 

KLR-7518 Møllegårdsmarken G 604 YRJ F 0 42,73 7,37 

KLR-7519 Møllegårdsmarken G 1056 YRJ M AD 2 44,83 6,66 



KLR-7521 Møllegårdsmarken G 1334 YRJ MAT 0 35,91 2,00 



KLR-7524 Møllegårdsmarken G 1472 YRJ F SEN 1 26,97 8,89 




KLR-7528 Møllegårdsmarken G 1900 YRJ F MAT 2 17,15 1,53 

KLR-7529 Møllegårdsmarken G 1920 YRJ MAT 0 61,50 3,50 



KLR-7532 Møllegårdsmarken G 462 dyr YRJ 13,06 5,13 

KLR-7533 Møllegårdsmarken G 1900 dyr YRJ 16,17 9,64 

KLR-7534 Møllegårdsmarken G 468 rust YRJ 91,66 11,44 

KLR-7535 Møllegårdsmarken G 462 jord YRJ 5,74 2,08 

KLR-7536 Møllegårdsmarken G 1920 jord YRJ 2,38 12,01 

KLR-7537 Viking, Otterup #1 VIK 17,15 3,46 



KLR-7540 Dr. Bass Collection 15-03D Moderne 5,34 3,46 

KLR-7541 Dr. Bass Collection 70-04D Moderne 24,12 8,17 

OBS: Felterne ’gravgaver’, ’køn’ og ’alder’ er kun medtaget for gravene 

på Møllegårdsmarken. I feltet ’gravgaver’ er anfør antallet af forskellige 

typer gravgaver. I feltet ’alder’ bruges aldersgrupperne beskrevet af Per 

Holck (1993), og i feltet ’køn’ bruges F som betegnelse for kvinde, mens 

M står for mand. 


Appendiks 4 - normalfordelingskurver 

Normalfordelingskurver for udvalgte perioder: 

ÆRJ 

Møllegårdsmarken 


Appendiks 5: Detektionsgrænse 

I forbindelse med mit projekt har jeg undersøgt, om detektionsgrænsen 

nærmer sig de målinger jeg har undersøgt. Jeg har målt prøver med 

kendt indhold på hhv. 5, 2 og 1 µg/g bly. Derefter har jeg undersøgt om 

resultaterne stemmer overens med de resultater, som jeg kan beregne 

ud fra standardkurven lavet samme dag. 

Standardkurven har forskriften: y = 7,58x + 47,265. 

De beregnede y-værdier svarende til x-værdier på hhv. 1, 2 og 5 er: 

x = 1: y = 7,58 + 47,265 = 54,85 

x = 2: y = (2 * 7,58) + 47,265 = 62,43 

x = 5: y = (5 * 7,58) + 47,265 = 85,17 

Ligger disse beregnede værdier inden for et 95% konfidensinterval for 

de målte værdier anses resultatet for at være ens. 

Målte værdier for x = 1: Absorption på 59, 56 og 58, svarende til en 

middelværdi (xmiddel) på 57,667. Standardafvigelsen (σ) er 1,528. 

95% CI = xmiddel ± 1,96 * σ / (√n) → 57,667 ± 1,96 * (1,528 / √3) = 

[55,93; 59,40]. 

Den beregnede absorption for x = 1 er 54,85, og ligger dermed uden for 

95% konfidensintervallet [55,93; 59,40]. Derfor antages det, at værdi- 

erne ikke er ens. 

Målte værdier for x = 2: 64, 62 og 61; xmiddel = 62,333 σ = 1,528 

95% CI = [61,45; 63,22]. Beregnet absorption = 62,43. Derfor antages 

det, at værdierne er ens. 

Målte værdier for x = 5: 83, 88 og 86; xmiddel = 85,667. σ = 2,517 


95% CI = [82,82; 88,52]. Beregnet absorption = 85,17. Derfor antages 

det, at værdierne er ens. 

Ud fra de prøver jeg har analyseret ses det, at måleresultatet for prøver 

indeholdende mindre end 2 µg/g bly ikke kan antages at være at være 

valide. Omvendt må det antages at måleresultater for prøver indehol- 

dende 2 µg/g bly eller mere er korrekte. 


Appendiks 6 T-test 

De t-tests der er brugt i dette projekt er lavet ved hjælp af Excel 2002. 

Udregningen herunder giver ikke den eksakte p-værdi, men en værdi 

der sammenlignes med en kritisk tabelværdi. Herudfra accepteres eller 

forkastes H0 eller H1. 

H0: Der er ingen forskel mellem de 2 middelværdier 

H1: Der er forskel mellem de 2 middelværdier 

Formlen der bruges til udregningen er: 

t = (x1(gens) – x2(gens)) / ([(s1 2 / n1) + (s2 2 / n2)] * [(n1+n2)/(n1*n2)]) ½ , 

som bruges til at sammen ligne middelværdier for små dataset. 

x1(gens) og x2(gens) er middelværdierne for de 2 dataset der er undersøgt, s 

er standardafvigelsen og n er antallet af målinger i de respektive data- 

set. 

Som eksempel undersøges, om blyindholdet i knogler fra bronzealderen 

(Brz) og Møllegårdsmarken (Mølleg) er ens (= H0). 

Møllegårdsmarken: x(gens) = 36,28; n = 23; s = 12,30; s 2 = 151,29 

Bronzealderen: x(gens) = 11,69; n = 5; s = 3,07; s 2 = 9,42 

t = 

(36,28 - 11,69) / [((12,30 2 / 23) + (3,07 2 / 5)) * ((27 + 6)/(27*6))] ½ 

= 24,59 / [((3328,38 + 47,12) / 27 ) * (29 / 138)] ½ 

= 24,59 / (125 * 0,21) ½ = 4,80 

antallet af frihedsgrader er: n1 + n2 – 2 = 23 + 6 – 2 = 27 

Ved opslag i tabel ses det, at den kritiske værdi for t-fordeling ved 27 

frihedsgader er 2,052 (ved 95 % konfidensniveau). Da resultatet t = 

4,80 er over den kritiske værdi forkastes H0 (at middelværdierne er 

ens), og en H1 accepteres, nemlig at der er forskel mellem de 2 middel- 


værdier. Desuden ses det, at der også er forskel på et 99% konfidensni- 

veau, hvor den kritiske værdi er 2,779 (Fowler et al. 2006; Miller et al 

2005). Excels udregning af den eksakte p-værdi er 0,000207 – hvilket 

passer fint med ovenstående udregninger. 


Appendiks 7 – emailkorrespondence med Skov og Naturstyrrelsen 

Kontakt pr. mail med Skov og Naturstyrrelsen vedrørende spørgsmål 

omkring mængden af træ pr. hektar. 

Spørgsmål: 

(…) ved I hvor mange rummeter træ der vil komme ud af det hvis man går 

ud og fælder 1 hektar gennemsnits løvskov (...) 

Svar: 

Kære Peter 

I en gennemsnitlig moden løvskov på over 100 år findes der ca. 400 kubik- 

meter træ. Jeg har her taget i udgangspunkt i en bøgebevoksning som er den 

mest almindelige løvtræart og at vi taler om løvskov i det østlige Jylland 

eller på øerne, altså ikke på sandjorde. 

Der er tale om 400 kubikmeter fast træ med en diameter over 5 cm. Det kan 

omregnes til ca. 600 rummeter. 

Hvis man kun fælder, hvad der svarer til skovens løbende tilvækst, er de 12 

rummeter som du nævner et meget godt bud. 

Med venlig hilsen 

Mads Jakobsen 

Se andre spørgsmål og svar på brevkassens hjemmeside: 

http://www.skovognatur.dk/Service/Brevkassen/spsv.htm

BLY I KREMEREDE KNOGLER - adbou.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?