Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Walker et al (2005) har lavet forsøg med afbrænding af knogler ved<br />
forskellige temperaturer (men med længere brændetider), og har i den<br />
forbindelse lavet et skema med farveændringerne af knoglerne efter<br />
afbrænding. Ved brændingstemperaturer på 100-300ºC sker der ikke<br />
noget umiddelbart farveskift, men ved afbrænding på 400-500ºC bliver<br />
knoglerne sortsvedne. Knogler, der udsættes for temperaturer på 600ºC<br />
eller mere får en lys blå eller grå farve, mens knoglen krakelerer.<br />
Jeg har kunnet konstatere, at langt hovedparten af de knogler jeg<br />
analyseret for indhold af bly har været hvide, blålige eller grålige. Det<br />
betyder, at knoglerne har været udsat for temperaturer over ca. 500ºC<br />
Fig. 1 viser den resterende masse i % (y-aksen) for knogler afbrændt ved<br />
forskellige temperaturer (x-aksen)<br />
restmasse<br />
1,2<br />
1<br />
0,8<br />
0,6<br />
0,4<br />
0,2<br />
0<br />
afbrænding<br />
0 200 400 600 800 1000 1200<br />
temp. i grader C<br />
Ovenstående figur viser den masse der er tilbage af knoglerne efter af-<br />
brænding ved forskellige temperaturer. Det ses, at der ved afbrænding<br />
af knogler ved temperaturer på 500ºC og mere er en nogenlunde kon-<br />
stant restmasse.<br />
Den gennemsnitlige restmasse for de afbrændte prøver på mellem<br />
500ºC og 1000ºC er mellem 72,3% og 78,4% af den oprindelige masse<br />
– og gennemsnittet for alle prøver er 74,5%. Det vil sige, at forholdet<br />
mellem ikke-brændt knogle og brændt knogle er 1000:745. Det må an-<br />
tages, at det primært er rester af vand og evt. lipider der forsvinder ved<br />
afbrændingen, mens blyindholdet ikke påvirkes ved temperaturer i den<br />
størrelsesorden. Da jeg bruger knoglens masse som konstant vil jeg<br />
derfor gange resultatet for grave indeholdende ikke-brændte knogler<br />
Bly i kremerede knogler – Peter Tarp – ADBOU 12