BLY I KREMEREDE KNOGLER - adbou.dk

herfra har håndteret en stor del af de importvarer der er kommet hertil.
Derfor kan det også forventes, at en del at de importvarer, der er kom-
met hertil også er blevet smeltet om på Møllegårdsmarken.
Renberg et al (1994) har i deres målinger af blyindhold i sedimenter
fra svenske søer påvist, at der for ca. 2000 år siden var et forhøjet ind-
hold af bly i søernes aflejringer. Det bliver tolket som et resultat af en
øget minedrift i romerriget, hvor blyforureningen har været mere af re-
gional en lokal karakter.
Den øgede mængde bly i de svenske søer ville muligvis også kunne
ses i en forhøjet mængde bly i knoglerne på de individer, der har levet i
den periode. Dette synes dog ikke at være tilfældet, da individer som
har levet for ca. 2000 år siden (dvs. i FRJ og ÆRJ) ikke har forhøjede
blyværdier i forhold til YRJ.
Studier har vist, at glasuren på keramik kan indeholde store
mængder bly (Eriksen 2007). Formålet med glasur er bl.a. at forsegle
keramikken for fx væske. Bly kan bruges til at nedsætte glasurens smel-
tepunkt og letter derved arbejdsprocessen. Desuden giver bly i glasuren
nogle æstetiske forandringer.
Problemet med blyglasur er, at blyet fra glasuren kan opløses af sy-
reholdig med og drikke, fx vin, eddikesyre eller mælkesyre. Glaserings-
teknikken opstod omkring Kristi fødsels i det sydlige Europa men kendes
først herhjemme i middelalderen. Det vil sige, at de individer jeg kigger
på, som udgangspunkt, ikke har spist og drukket af blyglaseret keramik,
da alle har levet inden middelalderen (på nær de 2 moderne individer).
Det importerede keramik der er fundet på handelspladsen ved Møl-
legårdsmarken er af type ’terre sigillata’, som ikke er glaseret.
Dermed er det ikke udelukket, at nogle af de individer der er begra-
vet på Møllegårdsmarken har været i kontakt med glaseret keramik. Det
kunne tænkes at personerne har været i det sydlige udland hvor de kan
have været i kontakt med fx glaseret keramik.
En anden type beholder der med sikkerhed er blevet importeret fra
det sydlige udland er glas. Om det romerske glas har indeholdt bly må
fremtidige undersøgelser vise.
En anden mulig forureningskilder er, at brugen af fortinnede gryder
til har medført forhøjet mængde bly i kroppen. Tin indeholder fra natu-
ren side normalt en vis mængde bly, og derfor er der mulighed for at
rester af bly er blevet frigivet fra fortinningen i forbindelse med madlav-
Bly i kremerede knogler – Peter Tarp – ADBOU 36