Bjørg Gyldenløve på 5 år - Håndværkerparken

Søen skal være i fred -
og vi får snart papir på det
Af Keld Boserup
Søen for enden af Pottemagertoften
skal i fremtiden sikres en eller anden
form for beskyttet tilværelse.
Hvad det i enkeltheder kommer til at
betyde vides ikke i skrivende stund,
men Boligorganisationen ALBOA’s
direktør, John Jensen, vil formentlig
inden længe åbenbare, hvilke planer
myndighederne har for Eskemosen –
som Søen rettelig hedder.
Det har han fortalt bestyrelsen i
Afdeling 49 (Pottemagertoften), som
varetager den daglige administration
af området.
Put-and-take
I sidste nummer af HÅNDVÆRKEREN
kunne den opmærksomme læser nok
blive en anelse forvirret ved synet af to
meget forskellige artikler om Søen.
Den ene, som var skrevet af Afd. 49’s
bestyrelse, fastslog, at fiskeri i Søen er
forbudt. Den anden, som var en redigeret
fortælling efter et forlæg fra en
anonym beboer, beskrev i detaljer,
hvilke muligheder Søen havde for at
blive et såkaldt ’put-and-take’ anlæg
med tilbagevendende fiskekonkurrencer
efter udsætning af flodkrebs og
regnbueørreder.
Mens vi venter på John Jensens oplysninger
fra myndighederne, kan det
røbes, at den anonyme beboer ikke er
helt anonym. Han er identisk med den
person, der sammen med nu afdøde
Af Keld Boserup
Bestyrelsen i Afdeling 49 (Pottemagertoften)
er bekymret over, at varmemesteren
bestiller dyre håndværkere
udefra, inden det er undersøgt, om
arbejdet kunne være udført af en ejendomsfunktionær.
Bekymringen fik næring ved den
seneste gennemgang af regnskabslisterne.
En af udgiftsposterne var på
547,50 kr. til et vvs-firma, som afdelings-leder
H. C. Nielsen på Varmemesterkontoret
havde tilkaldt, fordi en køkkenhane
hos en af afdelingens beboere
skulle justeres. Det tog smedesvenden
tre korte drej med en svensk-nøgle at
udbedre fejlen.
Da fejlen på vandhanen forinden var
Foto: KELD BOSERUP
Søen for enden af Pottemagertoften vil blive fredet under en eller
anden form. Fredningsgraden er afgørende for, hvem der skal betale for vedligeholdelsen.
Et ‘put-and-take’ anlæg bliver den aldrig.
Carsten Christensen i 2004 gennemførte
en selvbestaltet udsætning af
regnbueørreder i Søen med efterfølgende
lystfiskeri for øje.
En midlertidig tilladelse hertil udstedtes
først adskillige måneder senere
af det daværende Århus Amts særlige
Afdeling for Sø og Hav. I øvrigt på
forkert grundlag.
Uden at være en regulær katastrofe
var udsætningen en fejltagelse af de
store.
Som amtets biolog havde forudset,
kom ørrederne efter få dage op med
bugen i vejret.
Søens vand er næsten stillestående
og derfor ret iltfattigt. Det kan i den
forbindelse undre, når den næsten
anonyme initiativtager nu også vil
udsætte flodkrebs i Søen, idet han selv
Bekymring over arbejdskraft udefra
blevet meldt og beskrevet telefonisk
for H. C. Nielsen, havde beboeren blot
regnet med at få besøg af en ejendomsfunktionær,
men afdelingslederen
afgjorde på stedet, at den slags var
smedearbejde. Det blev begrundet
med særlige, faglige aftaler på området.
Senere viste det sig, at det – netop
med baggrund i disse faglige regler og
aftaler – var
tilladt enhver amatør at give sig i kast
med opgaven. Som altså tog smedesvenden
nogle få minutter.
Evig fatiigdom
Afdeling 49 har siden sin opførelse i
slutningen af 80’erne været dømt til
evig fattigdom pga. en elendig finansiering.
Dette blev endnu en gang med
understreger, at krebsen kræver rent,
iltrigt vand.
Nok om det!
Formanden for Afd. 49’s bestyrelse,
Inga Hvorslev, har for nylig rykket
John Jensen for den længe ventede
afgørelse: I hvilken grad bliver Søen
fredet?
For fredet bliver den. Omfanget af
fredningen er administrativt interessant,
fordi det er afgørende for, hvem
udgifterne til vedligeholdelse skal
pålignes: Den offentlige forvaltning
eller os.
Læsere, der vil vide, hvorfor nænsom
optræden over for Søen er vigtig, kan
finde Afdelingsbestyrelsens artikel på
side 10 i nr. 26 af HÅNDVÆRKEREN.
beklagelse konstateret, da afdelingsbestyrelsen
nogle uger forud for
hændelsen med køkkenhanen havde
sit årlige budget- og regn-skabs-møde
med direktør John Jensen. Til stede var
også H. C. Nielsen, som i lighed med de
øvrige lyttede til John Jensens løfte om
snarest at skitsere en økonomisk rednings-plan
for afdelingen. Afdelingen er
finansieret så ringe, og henlæggelserne
er så ubetydelige, at end ikke iøjnefaldende
behov for vedligeholdelse uden
videre kan imødekommes.
En ejendomsfunktionær bevæbnet
med en af embedets egne svensknøgler
ville i den beskrevne situation
have været en kærkommen hjælp,
mener bestyrelsen.