UNDLØSE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
UNDLØSE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
UNDLØSE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
382 MERLØSE HERRED<br />
hannes. I baggrunden Jerusalem. Sidste felt<br />
fremstiller Opstandelsen, hvor Kristus står på<br />
kistelåget i strålekrans holdende en blafrende<br />
sejrsfane i venstre hånd, mens han løfter højre<br />
velsignende. Kisten flankeres af to krigere, og i<br />
forgrunden ligger en tredje holdende sværd og<br />
skjold. Glat gesimsfrise og kronliste med pærestav.<br />
Den regelmæssigt syvsidede himmel har gennemløbende<br />
frise, hvorover kronliste med pærestav.<br />
Udsavede hængestykker med bruskdekorationer<br />
og fire store topstykker; på hjørnerne<br />
putti med klæde over skulderen og udbredte<br />
arme. Tre topstykker har reliefskårne<br />
våbener, det fjerde årstallet »1643«. Våbenerne<br />
tilhører slægterne Brahe, Reedtz og Høgh, jfr.<br />
gesimsens malede indskrift. På himlens underside<br />
et syvsidet felt dannet af profillister, hvori<br />
udsavet bladværk med nedhængende drueklase i<br />
midten og udenom pålagt, brusket fladsnit.<br />
Stolen hviler på nyere bærestolpe og understøttes<br />
af udsavede bøjler fra 1936, udført efter<br />
tilsvarende i Nestelsø. Opgangen består af panel<br />
med tre glatte, profillisteindrammede fyldinger;<br />
under håndlisten karnisformet tandsnit 66. En<br />
†dør og †paneler med »gitterværk«, som allerede<br />
1890 ønskedes fjernet, fandtes endnu 1910,<br />
men borttoges muligvis året efter samtidig med<br />
herskabsstolen 67. Døren, der indgik i søndre<br />
stolerække, havde topstykke med tre drejede<br />
spir; stolepanelerne var forsynet med et lille<br />
tralværk af drejede piller foroven. Opgangen<br />
med trappe var som nu placeret parallelt med<br />
væggen, men stolen stod ved pillen mellem<br />
andet og tredje fag; 1936 flyttedes den til sin<br />
nuværende plads i andet fag, øst for vinduet.<br />
Stolen står med en staffering med megen<br />
forgyldning og enkelte laserende farver på klædedragter.<br />
Alle friser er sortmalede med forgyldte<br />
indskrifter, kurvens med fraktur, himlens<br />
med versaler. I postamentet: »Til Guds<br />
Ære af Æ(rværdige) og velb(yrdige) H(r) Frede-<br />
rich Redtz oc f(ru) Sophia Høgh Til denne Sted<br />
foræritt« og i gesimsfrisen: »Salige Ære De Som<br />
Høre Guds Ord Oc bevare Dett. Luc. c. II v.<br />
28«. På himlen: »S(alig) F(ru) Birgete Brahe.<br />
H(r) Fredrich Redtz. Frw Sophia Høgh. Anno<br />
domini. 1644«. Navnene under statuetterne på<br />
kurvens hjørner er malet med lyse versaler på<br />
postamenterne: »S. Petrvs«, »S. Mathevs«, »S.<br />
Marcvs«, »Salvator«, »S. Lvcas«, »S. Iohannes«<br />
og »S. Pavlvs«.<br />
Opgangspanelet har groft malede blomster<br />
med sorte konturer på brun laseret bund og<br />
lågen en buket i vase, fremdraget 1936 68. Indvendig<br />
i stolen er med hvide versaler malet:<br />
»Istandsat under <strong>Nationalmuseet</strong> 1936. Albert<br />
Elmstedt«.<br />
Stolestader. I kirken er en usædvanlig rigdom<br />
af stolestader fra forskellige tider, strækkende<br />
sig fra sidste halvdel af 1500’rne og knap 100 år<br />
frem. Af alle stolesæt er bevaret et forholdsvis<br />
stort antal gavlplanker, og for de yngste stoles<br />
vedkommende er også lågerne intakte. De ældre<br />
gavle er siden restaureringen 1956 opstillet ind<br />
mod væggene mellem bænkenes nye endestykker,<br />
og fire er brugt i en bænk i tårnrummet;<br />
endelig er de dårligst bevarede hensat i tårnets<br />
mellemstokværk.<br />
Stolene kan stort set deles i to grupper, hvoraf<br />
de ibrugværende barokke er de yngste, fra<br />
1600’rnes anden fjerdedel. De ældre renæssancegavle<br />
består af tre typer, der må være udført<br />
inden for et kortere åremål. Nogle af stolene er<br />
dateret 1587 og svarer til herskabsstolene fra<br />
1591 og gavlene fra 1588 i annekskirken i Søn-<br />
dersted. Andre bærer Oluf Nielsen Krogs signatur,<br />
som findes identisk med tilføjelse af årstallet<br />
»1581« på en gavl i Svogerslev 69, og må være<br />
omtrent samtidige hermed, mens den tredje og<br />
ældste type antagelig stammer fra 1550-75.<br />
1) Af stolene fra 1550-75 70 er bevaret syv<br />
smalle gavle, af pommersk fyr 71, tresidet afsluttet<br />
foroven, hvor de langs kanten har en hul-<br />
kehl, som ender i en pyntelig, lille spids. I et<br />
rundbuefelt med skråkant forneden er fremstillet<br />
bryststykker i fladt relief af mænd og kvinder<br />
set i profil, alle meget smalskuldrede (fig. 28c).<br />
Nedenunder er rektangelfelter, ligeledes med<br />
skråkant forneden og med rundstav langs de tre<br />
andre sider; her ses symmetrisk opbygget bladværk<br />
og i en af gavlene indskrift med reliefversaler:<br />
»Nilavs Hanse(n)« over lille bladornament<br />
(fig. 28c). Denne gavltype er, ikke alene hvad