24.07.2013 Views

UNDLØSE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

UNDLØSE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

UNDLØSE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

382 MERLØSE HERRED<br />

hannes. I baggrunden Jerusalem. Sidste felt<br />

fremstiller Opstandelsen, hvor Kristus står på<br />

kistelåget i strålekrans holdende en blafrende<br />

sejrsfane i venstre hånd, mens han løfter højre<br />

velsignende. Kisten flankeres af to krigere, og i<br />

forgrunden ligger en tredje holdende sværd og<br />

skjold. Glat gesimsfrise og kronliste med pærestav.<br />

Den regelmæssigt syvsidede himmel har gennemløbende<br />

frise, hvorover kronliste med pærestav.<br />

Udsavede hængestykker med bruskdekorationer<br />

og fire store topstykker; på hjørnerne<br />

putti med klæde over skulderen og udbredte<br />

arme. Tre topstykker har reliefskårne<br />

våbener, det fjerde årstallet »1643«. Våbenerne<br />

tilhører slægterne Brahe, Reedtz og Høgh, jfr.<br />

gesimsens malede indskrift. På himlens underside<br />

et syvsidet felt dannet af profillister, hvori<br />

udsavet bladværk med nedhængende drueklase i<br />

midten og udenom pålagt, brusket fladsnit.<br />

Stolen hviler på nyere bærestolpe og understøttes<br />

af udsavede bøjler fra 1936, udført efter<br />

tilsvarende i Nestelsø. Opgangen består af panel<br />

med tre glatte, profillisteindrammede fyldinger;<br />

under håndlisten karnisformet tandsnit 66. En<br />

†dør og †paneler med »gitterværk«, som allerede<br />

1890 ønskedes fjernet, fandtes endnu 1910,<br />

men borttoges muligvis året efter samtidig med<br />

herskabsstolen 67. Døren, der indgik i søndre<br />

stolerække, havde topstykke med tre drejede<br />

spir; stolepanelerne var forsynet med et lille<br />

tralværk af drejede piller foroven. Opgangen<br />

med trappe var som nu placeret parallelt med<br />

væggen, men stolen stod ved pillen mellem<br />

andet og tredje fag; 1936 flyttedes den til sin<br />

nuværende plads i andet fag, øst for vinduet.<br />

Stolen står med en staffering med megen<br />

forgyldning og enkelte laserende farver på klædedragter.<br />

Alle friser er sortmalede med forgyldte<br />

indskrifter, kurvens med fraktur, himlens<br />

med versaler. I postamentet: »Til Guds<br />

Ære af Æ(rværdige) og velb(yrdige) H(r) Frede-<br />

rich Redtz oc f(ru) Sophia Høgh Til denne Sted<br />

foræritt« og i gesimsfrisen: »Salige Ære De Som<br />

Høre Guds Ord Oc bevare Dett. Luc. c. II v.<br />

28«. På himlen: »S(alig) F(ru) Birgete Brahe.<br />

H(r) Fredrich Redtz. Frw Sophia Høgh. Anno<br />

domini. 1644«. Navnene under statuetterne på<br />

kurvens hjørner er malet med lyse versaler på<br />

postamenterne: »S. Petrvs«, »S. Mathevs«, »S.<br />

Marcvs«, »Salvator«, »S. Lvcas«, »S. Iohannes«<br />

og »S. Pavlvs«.<br />

Opgangspanelet har groft malede blomster<br />

med sorte konturer på brun laseret bund og<br />

lågen en buket i vase, fremdraget 1936 68. Indvendig<br />

i stolen er med hvide versaler malet:<br />

»Istandsat under <strong>Nationalmuseet</strong> 1936. Albert<br />

Elmstedt«.<br />

Stolestader. I kirken er en usædvanlig rigdom<br />

af stolestader fra forskellige tider, strækkende<br />

sig fra sidste halvdel af 1500’rne og knap 100 år<br />

frem. Af alle stolesæt er bevaret et forholdsvis<br />

stort antal gavlplanker, og for de yngste stoles<br />

vedkommende er også lågerne intakte. De ældre<br />

gavle er siden restaureringen 1956 opstillet ind<br />

mod væggene mellem bænkenes nye endestykker,<br />

og fire er brugt i en bænk i tårnrummet;<br />

endelig er de dårligst bevarede hensat i tårnets<br />

mellemstokværk.<br />

Stolene kan stort set deles i to grupper, hvoraf<br />

de ibrugværende barokke er de yngste, fra<br />

1600’rnes anden fjerdedel. De ældre renæssancegavle<br />

består af tre typer, der må være udført<br />

inden for et kortere åremål. Nogle af stolene er<br />

dateret 1587 og svarer til herskabsstolene fra<br />

1591 og gavlene fra 1588 i annekskirken i Søn-<br />

dersted. Andre bærer Oluf Nielsen Krogs signatur,<br />

som findes identisk med tilføjelse af årstallet<br />

»1581« på en gavl i Svogerslev 69, og må være<br />

omtrent samtidige hermed, mens den tredje og<br />

ældste type antagelig stammer fra 1550-75.<br />

1) Af stolene fra 1550-75 70 er bevaret syv<br />

smalle gavle, af pommersk fyr 71, tresidet afsluttet<br />

foroven, hvor de langs kanten har en hul-<br />

kehl, som ender i en pyntelig, lille spids. I et<br />

rundbuefelt med skråkant forneden er fremstillet<br />

bryststykker i fladt relief af mænd og kvinder<br />

set i profil, alle meget smalskuldrede (fig. 28c).<br />

Nedenunder er rektangelfelter, ligeledes med<br />

skråkant forneden og med rundstav langs de tre<br />

andre sider; her ses symmetrisk opbygget bladværk<br />

og i en af gavlene indskrift med reliefversaler:<br />

»Nilavs Hanse(n)« over lille bladornament<br />

(fig. 28c). Denne gavltype er, ikke alene hvad

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!