SPEKTRUM - Fysik-c

lysende spiralarme. Man regner med, at det er derfor, de lyser
kraftigt i forhold til resten af galakseskiven. Nye stjerner dannes
i en gassky, som trækker sig sammen på grund af tyngdekraft.
Da tyngdekraften altid er tiltrækkende, vil en gassky altid søge
at trække sig sammen.
Ved dannelsen af en stjerne på størrelse med Solen sker der
følgende:
stjernen bliver tungere og tungere ved at suge mere og
mere materiale til sig. Skyen er da ca. 100 gange større
end vores nuværende solsystem, og det har taget nogle
millioner år
den bliver varm ved at hastighederne mod centrum
omsættes til termisk energi
på grund af rotation vil materialet samle sig som en
roterende skive omkring centrum
de lette atomer (H og He) har svært ved at binde sig til
andre atomer og vil have lettere ved at søge mod stjernen
i centrum
de tungere atomer vil klumpe sig sammen til støv og
kredse stabilt omkring centrum
de lette atomer (H og He) danner Solen
de tungere atomer i form af sten og støv samler sig i
større stykker
i tidens løb samles skiven af sten og støv til planeter
i en senere fase blæses de lette grundstoffer væk fra de
inderste planeter.
Vi har nu dannet Solsystemet i en meget tidlig fase, hvor Solen
er i centrum med meget høje temperaturer. Planeterne kredser
omkring, og har også høje temperaturer, dog ikke så høje som
Solens ca. 10 millioner grader, hvilket det har taget ca. 30
millioner år at nå. Ved den temperatur starter fusionen, der
omdanner hydrogen til helium under meget stor energiudvikling.
En stjerne er dannet.
Planeterne vil på grund af temperaturen i dannelsesfasen (60.000
grader for Jorden) være flydende kugler. De tunge grundstoffer
vil søge mod centrum af kuglerne. Således regner man med, at
Jordens midte på ca. 1/3 af den samlede masse består af en
blanding af jern (Fe) og nikkel (Ni). Temperaturerne af
planeterne kommer på intet tidspunkt op i nærheden af det
punkt, hvor der kan ske fusion, og på grund af energiudstråling
til verdensrummet afkøles planeterne. For de små planeter som
Jorden, Mars m.fl. blev resultatet, at skorpen blev fast. De store
planeter som Saturn og Jupiter har ingen fast skorpe, og man
kalder dem for gasplaneter.
- 10 -