SPEKTRUM - Fysik-c
SPEKTRUM - Fysik-c
SPEKTRUM - Fysik-c
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Solen<br />
Solen er den stjerne i Universet, vi ved mest om. Ganske enkelt<br />
fordi vi er tæt på den.<br />
Men hvad ved vi om Solen?<br />
Solens overflade<br />
Fra solindstålingen vi modtager på Jorden kan vi udregne Solens<br />
samlede energiudsendelse. I kapitlet om energi har vi regnet det<br />
ud til Lsol = 4 · 10 26 J/sek. Det er den energistrøm, der stort set<br />
uforandret i ca. 5 milliarder år har strålet ud i rummet. Som en<br />
utrættelig energikilde har den sammen med betingelserne på<br />
planeten Jorden skabt det liv, som vi selv er en del af.<br />
Før satellitternes tid var<br />
man tvunget til at se på<br />
Solen fra Jordens overflade<br />
og kun i det synlige<br />
lys. Med den blå skyfri himmel som baggrund syner Solen<br />
let gullig, men ellers betegner man lyset fra Solen som hvidt.<br />
Dels ud fra farvesammensætningen af lyset fra Solen og dels ud<br />
fra den samlede lysudsendelse kan man beregne Solens overfladetemperatur.<br />
Med satellitter til hjælp har man bestemt<br />
gennemsnitstemperaturen på overfladen til 5778 K. Hverken<br />
mere eller mindre.<br />
Solen er ikke et fast legeme som Jorden. Tværtimod drejer Solen<br />
med en omløbetid på ca. 25 døgn ved ækvator og op imod 36<br />
døgn ved polerne. Det kan man lettest forvisse sig om ved at se<br />
på satellitbilleder lavet som animationer. I gamle dage fulgte<br />
man solpletternes omløb om Solen.<br />
- 2 -<br />
Billeder, der illustrerer Solens betydning<br />
for livets opståen og mangfoldighed på<br />
Jorden. Man fornemmer Solen som<br />
lyskilden med modlyset i håret.
Change language