SPEKTRUM - Fysik-c

I slutfasen kaldes Solen en hvid dværg. Hvid, fordi den er varm
svarende til, at de kølige ydre dele er slynget bort med en overladeemperatur
på op til 100 000 grader. Dværg, fordi den er
skrumpet ind til en radius på en hundrededel af den nuværende.
Gradvist falder temperaturen, hvorved også lysstyrken
reduceres. Når stjernen ikke længere kan ses, kaldes den en sort
dværg.
- 12 -
To eksempler på planetariske tåger, hvor
den til øverste er den ældste.
Pilen viser den resterende stjerne, som
har udslynget det varme hydrogen (H).
Billedets øvrige stjerner er enten foran
eller bag tågen, og har ikke noget med
fænomenet at gøre.
At vi kan se stjernerne gennem tåget
viser, at tågen er et tyndt lag stof.
Ringen fremkommer som et optisk
fænomen, hvor vi langs kugleskallen får
en koncentration af det udsendte lys.
Afstanden fra Jorden er godt 400 lysår til
tågen til venstre med en tågeradius på
knap 2 lysår.
Tågen her til venstre er yngre med en
tågeradius på kun 32 lysdøgn svarende
til, at den kun er ca. 10 gange større end
vort eget solsystem.
Bemærk trådstrukturen i tågen.
Navnet planetarisk tåge stammer fra en
gammel tid, da tågen ligner en
planetskive.
Tågerne fremkommer når en stjerne i
dødsøjeblikket udsender det yderste lag
til alle sider. Resten af stjernen bliver i
disse to tilfælde til en hvid dværg.