24 Sponsoreret LungePatient.dk · nr. 6 · 2009
Vejle afdeling September 2009 Den 5. september var vi i Frivilligheds Center Fredericia. De havde 15 års fødselsdag, og det var et godt arrangement. Den 10. september deltog vi for anden gang i år på pensionaden i Erritsøhallen. Det var næsten som sædvanlig en god oplevelse, og vi agter at deltage i 2010. Her har de 15 års jubilæum. Vi fik nye medlemmer, og der var også reportage i tv-syd derfra. 23. september 2009 Var vi til stiftende generalforsamling i Samklang i Fredericia, som er en forening, der består af 10 patientforeninger. Udflugt i det blå 26. september 2009 var der udflugt i det blå, som i år gik til det sydfynske. Efter opsamling i Vejle, Kolding og Fredericia kørte vi til Vindeby på Tåsinge, hvor vi havde alle tiders hjælp fra Sydfyns afdeling, Ingrid og Poul Larsen. De havde lavet en kanon god og utrolig spændende tur rundt på Tåsinge. De blev samlet op i Vindeby, og herefter så vi bl.a. Ballen, Vester Skerninge, Ollerup og Hvidkilde gods og derefter Bregninge Mølle, hvor vi fik en dejlig buffet. Efter buffeen kørte vi rundt på Tåsinge, hvor vi bl.a så Landet kirke, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre er begravet. Ved Vemmenæs gl. havn drak vi kaffe og spiste al Kirsten’s hjemmebagte drømmekage. Den var så god, at der kun blev levnet et enkelt stykke. På vejen tilbage til Vindeby kørte vi gennem den gamle skipperby Troense og i Vindeby satte vi Poul og Ingrid af efter en flot guidet tur i det sydfynske m. øer, inden turen gik tilbage til Jylland. Hilsen Bestyrelsen 60 år Kasserer i Vejle afdeling Finn Høj Sørensen, runder 60 år den 18. januar 2010. Finn er en utrolig afholdt og alsidig person. Han har bl.a. været med til at genopstarte Vejle afdeling og har ved siden af sin kassererpost også været i HB. Han er familiemenneske med stort F. Kirsten er hans trygge base derhjemme. Sammen har de to børn, en søn og en datter Susanne, som netop har født Finn’s guldklump nr. 2. De to små børnebørn, piger, har en kæmpestor plads i Finn’s hjerte. Finn er et meget aktivt menneske, han cykler meget, går meget op i at tage fotografier, han elsker naturen, og så er han fritidsdykker. Han er aktiv i den lokale antenneforening og sidder i bestyrelsen for Vejle Byhistorisk Arkiv, samt Grejsdalens Lokalhistoriske arkiv. Han er PERFEKTIONIST, hvilket vi bl.a. har glæde af i form af vores lokale Vejlefolder og vores nyeste feriehusfolder. På den måde gør han et kæmpe PR - arbejde for LungePatient.dk. Det er en stor fornøjelse at kende Finn og arbejde sammen med ham i bestyrelsen. Altid positiv og en, som har mange gode ideer, som kommer vores medlemmer til gode. ET STORT TILLYKKE FRA HELE BESTYRELSEN. Lisbeth Skjødt Ipsen Vendsyssel afdeling Kurer Handicapmesse Den 3. - 4. oktober deltog afdelingen med en stand på en handicapmesse, der blev arrangeret af Handicaprådet i Frederikshavn Kommune. Det blev holdt på Arena Nord i Frederikshavn. Lørdag kl. 12 åbnede Handicaprådets konference og messe, og standene åbnede. Afdelingen havde vores lungetest – maskine med, så dem, der havde lyst, kunne få testet lungerne. Fra kl. 13-15 var der konference: Partiernes fremtidsvisioner for handicapområdet set i forhold til den kommende byrådsperiode. Konferencen indledtes med 5 min.´s oplæg fra paneldeltagerne, som var en række byrådspolitikere, som blev efterfulgt af en god debat af publikum. Der var mødt 70 personer op til dette møde. Der var ikke mange gæster på messen, måske på grund af stormen, som fortsatte med uformindsket styrke om søndagen. Søndag åbnede standene kl. 10. Fra 10.30 – 12.00 var der Workshop: Idræt for alle ved idrætskoordinator Søren Pedersen. Kl. 15 var der foredrag ved Jan Brøndslev Olsen, lektor ved Aalborg Universitet. Han fortalte om: En hjælpende hånd er bedre end at blive ladt i stikken. Nogle af tingene kunne vi deltage i, da vi var 3 fra afdelingen på messen om søndagen. Lørdag var Jørn Schmidt så uheldig at være alene, men det gik alligevel. Der var 13 stande på messen, 12 fra forskellige handicapgrupper. Så var der frivillighedshuset. Der var mere plads i år, da det blev holdt på Arena Nord. Selv om der ikke var så mange gæster på messen, fik vi dog testet en hel del og fik uddelt nogle pjecer. Kl. 17 pakkede vi sammen, og messen var slut for i år. Trods vejret blev det et par gode dage, som vist nok skal gentages næste år. Med venlig hilsen Bestyrelsen LungePatient.dk · nr. 6 · 2009 25