Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

ptu.dk

Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

5

OKT

brug oS dog

Som rollemodeller

Forskeren og skiløberen Anne-mette bredahl mener, at mennesker

med handicap nærmest er ikke-eksisterende i medierne

Forsknings- og Sundhedsdag

Jeg VIL musikken

Bland dig og få indflydelse


2

Beskyt dig mod almindelig vinter-infl uenza

Bliv vaccineret, hvis du har en kronisk sygdom eller er over 65 år

Er vinter-infl uenza farlig, hvis jeg føler mig rask?

Infl uenza kan være alvorlig, hvis du har en kronisk sygdom eller er

ældre. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret,

hvis du tilhører en af de to grupper.

Hvilke kroniske sygdomme skal jeg være opmærksom på?

Tal med din læge, hvis du har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme,

diabetes, nedsat immunforsvar eller er svært overvægtig.

Hvad er risikoen for at få vinter-infl uenza?

Under en almindelig infl uenzaepidemi, som kommer ca. hvert

andet år, får 1 ud af 5 personer infl uenza. Ca. 1000 danskere dør

under en epidemi.

Kan jeg få vinter-infl uenza, selv om jeg er vaccineret?

Vaccinen beskytter de fl este, men ikke alle. du kan godt få

infl uenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig

grad.

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)?

Nej, vaccinen beskytter kun mod almindelig vinter-infl uenza.

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Du kan blive vaccineret GRATIS, hvis:

• Du er fyldt 65 år

• Du har en sygdom, hvor din egen læge vurderer,

at infl uenza er en alvorlig sundhedsrisiko,

f.eks. kronisk lungesygdom

• Du er førtidspensionist

Tilbuddet gælder 1. oktober–31. december 2009

Hvad er forskellen på vinter-infl uenza og infl uenza

A (H1N1)?

A (H1N1) er en ny infl uenza. Raske ældre mennesker bliver sjældent

ramt af den nye infl uenza og skal derfor ikke vaccineres mod den.

Har du en kronisk sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver

vaccineret mod både vinter-infl uenza og den nye infl uenza.

Er der bivirkninger ved vaccinationen?

Man kan blive øm dér, hvor man bliver stukket, få feber eller blive

lidt utilpas. Vaccinen kan ikke i sig selv give infl uenza. Symptomerne

forsvinder generelt i løbet af et par dage.

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg

din læge.

2009

På den sikre side


26

16

5 Leder

Hvad skal barnet hedde?

6 Jeg VIL musikken

37 Kort nyt

www.ptu.dk

PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold

6

29-årige Rex Garfield er kendt som sangerinde i det anmelderroste

band, Green Pitch. At hun også er kørestolsbruger efter en alvorlig

faldulykke, er de færreste klar over.

9 PTUs julelegat

10 Forskning- og Sundhedsdag

Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september

inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag.

16 skoen passer

Stil krav og vær opmærksom på dine rettigheder, når du skal have

et par ortopædiske sko. Der er nemlig stor forskel på, hvilken kvalitet

de forskellige skomagere leverer.

19 brug os dog som rollemodeller

Forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl mener, det er en

skam, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i

medierne.

24 To verdener

26 Bland dig og få indflydelse

Den 17. november er der kommunalvalg, og derefter skal der nedsættes

nye kommunale råd, nævn og udvalg.

30 Behandling med gammaglobulin

33 Krydsord

35 Kære PTU

Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75

PTU-NYT ud gi ves af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Pro tek tor: Hans Kongelige Højhed Prinsen • For mand: fhv. landsdommer H. Kallehauge • An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff

Re dak tør: Kira Skjoldborg Orloff • Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding,

Grethe Anette Grønfeldt, Erling Fisker, Mette Dankelev og Kira Skjoldborg Orloff Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: 36 73 90 00,

fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk. An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55,

fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk • Lay out: Martin Scheuer, www.ad-man.dk Tryk: Rounborgs Grafiske Hus • Op lag: 7.000

ISSN nr. 0901-7798 • EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT • Næste nummer af PTU-NYT udkommer 07.12.2009 • Deadline: Redaktion: 02.11.2009, Annoncer: 05.11.2009

F o r s i d e: d e b r a C a m p b e l l

3


4

PTU’s

advokatgruppe

Advokaterne Store Torv 16

Elmer & Partnere

Grove & Partnere

Hjulmand - Kaptain

Kirk Larsen - Ascanius



p t u:ny t n r. 5 - 2009

ADVOKAT-

RÅDGIVNING

- når skaden er sket

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle

væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten,

i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs

mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

A d v o k A t A k t i e s e l s k A b

stor e kongen sgAde 23

bAgh u set . 1264 kb h k










ELMER & PARTNERE

A D V O K A T E R

t e l e f o n 3 3 6 7 6 7 6 7

t e l e f A x 3 3 6 7 6 7 5 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Når ulykken er ude...

Personskade

Muligheden for erstatning kan være

afgørende for både økonomien,

fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering

af din sag, eller læs mere på

www.personskade-erstatning.dk.

Esbjerg . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Erstatning og forsikring

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker

• Ulykkesforsikringer

• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Gitte Møller

Iversen

Rikke Lenette

Omme

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt,

Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen

Tlf. 70 15 10 00

www.erstatningsspecialisten.dk

mail@70151000.dk

31 års erfaring

GROVE & PARTNERE

§

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende

med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Sankt Annæ Plads 7, st. · 1250 København K.

Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for

erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité

i European Whip-lash Association.

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk

E-mail: gp@grove-partnere.dk


Hvad skal barnet hedde?

er ikke et barn, men er i fuld gang med at gen-

PTu nemføre en fornyelsesproces, som skal resultere

i noget, som måske godt kan sammenlignes med at få og

navngive et nyt barn. Processen drejer sig om at udvikle en

helt ny strategi med en vision, en mission og otte indsatsområder.

Ikke alt er nyt. Vi fornyer for at bevare og videreføre det

bedste, vi har, men selvsagt også for at skabe noget nyt og

bedre og sikre, at alle vores tilbud er tidsvarende og imødekommer

medlemmernes behov – både de nuværende og de

kommende. Hvis en organisation som vores står stille, er det

tilbagegang. I 2010 fylder PTU 65 år. Vi har en lang historie og

mange traditioner. Hvis vi ser bagud, er det en tung bagage at

viderføre, men ser vi frem, er vores erfaringer en styrke, som

kan skabe sammenhæng, inspiration og synergi.

Fokus på livet efter ulykken

s mission er at rehabilitere og skabe livskvalitet

PTu til trods for tab af fuktionsevne. Det er tiden efter

ulykken, sygdommen eller skaden, det drejer sig om. Forebyggelse

støtter vi gerne, men det er der også mange andre,

som gør, hvorimod det, der kommer bagefter, er meget mere

overladt til os. Det har vi særlig forstand på. Det er navnlig

der, vores komparative styrke findes. Vi har selv prøvet det.

Hjælp til selvhjælp er et gammelt men stadig lige rigtigt motto,

lige muligheder og ligeværd er centrale værdier i vores fælles

arbejde. Det koster dyrt at miste funktionsevne. Det er et

chok og et tab, men slaget er ikke tabt. Det er tid til at vinde

et nyt, tid til at komme tilbage til livet i en ny udgave og til at

genopstå – om ikke som fugl Fønix af asken – så dog til en

revanche med gode chancer for et andet liv, et godt liv på nye

præmisser.

73 bud på et nyt navn

overvejer, som alle ved, om vi i forbindelse med

PTu fornyelsen også skal have et nyt navn. Vi har

udskrevet en navnekonkurrence og også modtaget mange

forslag. I alt 73. Vi har tillige hørt os for blandt sagkyndige og

professionelle for også at få idéer og forslag fra dem. Konkurrencen

blev forlænget i marts, og vi er nu ved at være tæt

på at afslutte dette forløb. Hvis det oplagte navneforslag var

dukket op, ville vi naturligvis have sagt stop og tak samt uddelt

præmien på 10.000 kroner, men så heldige har vi ikke været.

Blandt de mange indkomne forslag er der en del, der er interessante

og værd at overveje, og det gør vi stadig. Men vi har

også fået nogle gode råd fra selskabet Metroscope, som vil

indgå i vores afsluttende navnedrøftelse:

H. Kallehauge

formand

• Navnet skal være fremadrettet og udtrykke missionen.

• Navnet skal være let at forstå, udtale og huske samt til at læse

• Navnet skal ikke være engelsk

• Navnet skal ikke være en bogstavforkortelse som DH, SFI eller

lignende

• Med en række målgrupper, som PTU har, kan man ikke blot

bruge en fælles betegnelse, som fx Gigtforeningen, Hjerteforeningen

eller Spastikerforeningen

• Navnet må meget gerne pege på noget positivt og opmuntrende,

der giver håb frem for at fokusere på det, der er tabt

• Navnet kan også være være en kort sætning med et centralt

budskab som fx ’sig det med blomster’ eller ’tør hvor andre

tier’

Overgangen til et eventuelt nyt navn

skal endvidere huske at bevare både logo med de

PTu to kørestole og PTU-navnet i en passende overgangsperiode

sammen med det nye navn, som vi måtte vælge.

Vi ved, hvad vi har og må under ingen omstændigheder tabe

den genkendelse og det image, vi allerede har. Det er særlig

vigtigt i betragtning af, at vi ikke har råd til en omfattende

markedsføring af et nyt navn. Navnet skal passe til barnet og

afspejle, hvem vi er, hvad vi gør og dermed vores opgave.

p t u:ny t n r. 3 - 2009 5


6

brug os dog som

rollemodeller

De fleste mennesker har langt nemmere ved at identificere sig med

handicappede end med for eksempel sportsstjerner eller supermodeller.

Derfor er det ifølge forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl

en skam, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i

medierne

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Af Dorte SchmiDt

Verden bliver alt for kedelig, hvis den skal være

tilgængelig for alle. Vi får grimme ramper over det

hele. Og dyrt bliver det helt sikkert også. er

man handicappet, må man bare finde sig i, at man ikke

altid kan det samme som andre.

dan lyder budskabet fra flere eksperter i en artikel

i Aftenposten om den norske regerings handlingsplan

for at sikre tilgængelighed for alle. Og ifølge psykolog

og forsker ved Norges Idrætshøjskole, Anne-Mette

Bredahl, er lige netop den artikel typisk for det billede,

som medierne som regel tegner af handicappede.

- Når vi er synlige, er det som besværlige mennesker,

der koster mange penge, og som i det hele taget

er en belastning. Men bortset fra det, er vi stort set

ikke-eksisterende i mediebilledet, siger hun.

At kravet om et samfund med lige muligheder for

alle, ikke bliver set som en fordel, der vil komme rigtig

mange mennesker til gode, forstår hun simpelthen ikke,

- Hvis det bliver nemmere for kørestolsbrugere og

andre med funktionsnedsættelser at bevæge sig rundt,

bliver det jo også nemmere for gangbesværede, ældre

og folk med børn og barnevogne for bare at nævne

nogle få. Men det taler man aldrig om, fremhæver hun,

der mistede synet som 22-årig.

- Når vi er usynlige i medierne, bliver

andre mennesker også mere usikre og

fremmedgjorte, når de møder os i virkeligheden,

siger Anne-Mette Bredahl, der

her er fotograferet med sin søn Marcus.

(Foto: Paul Bowen)


Anne-Mette Bredahl

er den eneste

dansker, der

nogen sinde er

kommet hjem fra

vinterlegene med

guldmedaljer om

halsen. Men for

de danske medier

er det tydeligvis

ikke særlig

interessant. (foto

Debra Campbell)

Guldmedaljer til Danmark

At handicappede er nærmest ikke-eksisterende i mediebilledet,

er Anne-Mette Bredahl selv et glimrende

eksempel på. Som skiløber har hun sikret Danmark

og Dansk Skiforbund fem af de i alt syv medaljer, vi

har vundet ved vinter PL og OL i årenes løb. Samtidig

er hun den eneste dansker, der har guldmedalje fra

vinterlegene. Bedrifter, der ville sikre alle andre massiv

omtale i medierne. Det gælder bare ikke, hvis man er

handicappet.

For eksempel blev det ikke nævnt med et ord i

Dansk Skiforbunds blad, da hun som den eneste dansker

deltog i OL og PL i Torino i 2006. Og det nåede

heller ikke frem til de danske medier, da hun rent

faktisk endte på en fjerdeplads i skiskydning og dermed

blev den bedste kvindelige skiløber fra Norden det år.

- Til gengæld blev jeg interviewet til svensk TV om,

hvorfor danske skiløbere er bedre end svenskerne,

fortæller hun, der også måtte se langt efter omtale, da

hun i 2000 blev dobbelt verdensmester i skiskydning

og langrend.

- Som handicappet er man ganske enkelt usynlig

næsten lige meget hvor gode resultater, man når. Og

i betragtning af, hvor meget sport ellers fylder i medierne,

er det da i høj grad tankevækkende, siger hun.

Englænderne er stolte

dan er det ikke i for eksempel England, hvor

Anne-Mette Bredahl boede under OL og PL i Athen

2004.

- TV-dækningen af OL fortsatte under PL, hvor de

samme journalister fra BBC sendte to-tre timer hver

dag i den bedste sendetid. Atleterne blev interviewet

og fulgt med spænding af hele nationen. Og flere

af dem blev efterfølgende brugt i reklamer. For englænderne

er deltagerne i PL helt klart nogen, man er

stolte af, fortæller Anne-Mette.

Det betyder også, at handicappede i det hele taget

er en meget mere naturlig og nuanceret del af det

engelske mediebillede.

Samtidig har englænderne besluttet, at OL ikke er

slut, før PL også er afviklet. Det betyder blandt andet,

p t u:ny t n r. 5 - 2009 7


8

Handicappede ER usynlige

Hvordan ser mediebilledet rent faktisk

ud, når det gælder handicappede? Det

kan du læse mere om i Nordisk Handicappolitisk

Råds, rapport, Mediebilden av

funktionsnedsättning.

Rapporten bygger på resultaterne af

en konference om handicappedes synlighed

i København sidste vinter med deltagelse

af både eksperter, handicappede

og organisationer fra hele Norden.

Erfaringerne er samlet i rapporten i

form af interviews med deltagerne, som

blandt andet tæller Anne-Mette Bredahl.

Mest tankevækkende er nok den

svenske forsker Karin Ljuslinders undersøgelse

af 2.000 TV-programmer. Emnet

handicap blev kun behandlet i 2 promille

af de tusindvis af sendetimer og handlede

næsten udelukkende om de problemer,

der følger med et handicap.

Du finder rapporten hos Nordisk Råds

Velfærdscenter på www.nsh.se

at der altid er fælles modtagelse af atleter fra både OL

og PL med velkomst i gaderne, besøg hos dronningen

og hele molevitten, når legene er slut.

Fra atlet til patient

Anne-Mette Bredahl er naturligvis glad for igen at være

udtaget som deltager for Danmark i PL i Vancouver i

marts 2010. Men også på det område udsættes hun for

forskelsbehandling.

I Norge får man en ekstra uges ferie, når man deltager

i store sportskonkurrencer som VM, OL og PL. Det

fik Anne-Mette naturligvis også, da hun var med til PL

i 2006. Men det gjorde hendes seende guide, Monica

Berglund, til gengæld ikke. Hun søgte og fik afslag. Begrundelsen

fra amtets sundhedschef var, ”at patienten

ikke bor i vores amt, og at konkurrencen derfor ikke

kan ses som en nødvendig del af rehabiliteringen”.

- Ikke alene bliver jeg med et pennestrøg reduceret

til at være patient. Det viser også en total mangel på

forståelse for, at der er tale om en idræt med to deltagere

i parløb, ligesom et par i skøjteløb. Samtidig er det

helt urimeligt, at min guide ikke får samme behandling

som andre atleter og ikke får godskrevet noget af den

tid, hun bruger på PL, siger hun, der ikke er i tvivl

om, at det ville give massiv medieomtale, hvis en ikkehandicappet

atlet fik afslag på at få fri fra sit arbejde for

at kunne deltage i OL.

Usikre omgivelser

- Faktum er, at mennesker med handicap er som alle

andre med de talenter og begrænsninger, som livet nu

p t u:ny t n r. 5 - 2009

- Vi skal have mange flere artikler og programmer om handicappede, som foretager sig noget

spændende, sjovt eller interessant. Vi mangler i høj grad forbilleder, siger Anne-Mette Bredahl.

Foto: Debra Campbell

giver. Derfor har de fleste mennesker rent faktisk også

nemmere ved at identificere sig med handicappede

end med supermodeller, sportsstjerner og andre, der

nærmest fremstår som perfekte.

- Vi har alle sammen vores at slås med. Det kan

være en dårlig økonomi, problemer med at læse,

ensomhed – eller et handicap. når en mand med

et ben hopper over to meter eller en blind skiløber

kommer ned ad en bakke uden at ramle ind i noget,

siger de fleste til sig selv: ”Se bare, hvad de kan – selv

om de heller ikke altid har det for nemt”, forklarer

Anne-Mette og understreger, at når mennesker med

handicap er usynlige, bliver omgivelserne ofte usikre,

når de møder handicappede i virkeligheden. Et grotesk

eksempel er, da hun ventede sin søn Marcus, og sundhedsplejersken

sagde til hende: ”Og husk nu, at du på

intet tidspunkt må være alene med dit barn, uden der

er en seende til stede.”

- Jeg var målløs. For selv om jeg ind imellem har

brug for hjælp fra en seende, kan jeg selvfølgelig passe

på og opdrage mit barn, selv om jeg ikke selv kan se,

siger Anne-Mette.

Anne-Mette Bredahl forsker i handicapidræt, der endnu ikke

eksisterer som fagområde på universiteter i Danmark. Derfor

bor hun i Norge. I øjeblikket er hun ved at afslutte en Ph.d.

om fysisk aktivitet og mennesker med funktionsnedsættelser

ved Norges Idrætshøjskole. Samtidig holder hun ofte foredrag

om emnet i både ind- og udland. Du kan læse mere om

hendes bedrifter som skiløber hos Dansk Handicap Idræts-

Forbund på www.dhif.dk


Julelegat 2009

PTU har mulighed for igen i år at yde et

begrænset antal julelegater til medlemmer

med et aktivt medlemskab.

Ved tildeling af legaterne tages der hensyn

til ansøgerens økonomiske forhold.

Legatportionerne er på højst 750 kroner.

PTU skal modtage ansøgning om julelegat

senest den 16. november 2009. Blanketten

her på siden udfyldes, klippes ud og

sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610

Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’.

Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse

fra SKAT, ellers kommer du ikke i

betragtning.

Husk at vedlægge kopi af årsopgørelsen fra

2008. Ellers kommer du ikke i betragtning til

julelegatet. Sendes til PTU, Fjeldhammervej 8,

2610 Rødovre, mrk. Julelegat.

Ansøgning om julelegat

Medlemsnummer

Cpr. Nr:

Navn:

Adresse:

Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

Langhøj bliver landsdækkende

I september 2009 etablerer Langhøj 2 nye afdelinger i

hhv. København og Ålborg. Vi har samlet en masse gode

folk med erfaring fra handicapbilbranchen og vi står klar

til at ombygge din nye bil.

HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye

styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning.

Se mere på langhoej.dk eller ring: 87 41 10 40.

Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget

biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et

højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af

produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning

til kunden.

Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler.

p t u:ny t n r. 5 - 2009 9


10

Stamceller kan blive til alt

De mest interessante stamceller for forskerne er de såkaldt embryonale

stamceller, der stammer fra det tidlige fosteranlæg. I de første 5-6 dage

efter befrugtningen af et æg har stamcellerne evnen til at udvikle sig til

alle de forskellige typer af celler, som kroppen består af.

Eller sagt på en anden måde: De kan i princippet bruges til at

erstatte alle typer af celler, der er ødelagt som følge af sygdom eller

skader.

Voksenstamceller

Den anden type stamceller kaldes voksenstamceller. De er mere specialiserede

og står for vækst og vedligeholdelse af det væv og de organer,

som de befinder sig i.

Mest kendt er de bloddannende stamceller fra knoglemarven, som i

flere år har været brugt i behandling ved knoglemarvstransplantation.

Når det gælder voksenstamceller, der kan reparere lige netop nerveceller

og nervetråde, findes der kun meget få af dem i bestemte dele

af hjernen og endnu færre i rygmarven.

Svære at styre

En af de store udfordringer er at styre udviklingen af stamceller i den

ønskede retning. For eksempel til modne nerveceller.

Derfor forskers der intenst i at kortlægge de faktorer, der styrer

udviklingen af stamceller til specialiserede celler i kroppens forskellige

organer. For når forskerne ved det, kan de også udvikle bestemte typer

af celler, der kan transplanteres ind i kroppen. Her kan de erstatte

celler, der er gået tabt, eller de kan frigive beskyttende og vækstfremmede

stoffer.

p t u:ny t n r. 5 - 2009

ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg

Lovende forskning

i stamceller

Alt tyder på, at forskerne på et tidspunkt når så langt, at man kan få

rygmarvsskader til at hele ved hjælp af stamceller. Desværre er verdens

første kontrollerede forsøg med at transplantere stamceller fra

tidlige fosteranlæg ind i mennesker lige nu sat i bero. Men resultaterne

af forskningen er stadig lovende

Af Dorte SchmiDt

I

princippet kan stamceller fra tidlige fosteranlæg udvikle

sig til at blive en hvilken som helst af de mange

hundrede typer af celler, som menneskekroppen består

af. Derfor arbejder forskere overalt i verden intenst

på at få kontrol over processen fra stamcelle til for

eksempel nervecelle. For kan man kontrollere den proces,

kan man måske også udvikle celletyper, der kan få

nervetråde i en skadet rygmarv til at vokse sammen, så

de igen kommer til at fungere.

- Desværre er der stadig lang vej, før vi når så langt.

Men der sker en masse på området. man kan kun

håbe, at det før eller siden bliver muligt, siger lektor

Kate Lykke Lambertsen under sin præsentation af de

nyeste forskningsresultater for deltagerne i Forskningsog

Sundhedsdagens workshop om stamcelleforskning.

For risikabelt

Et af de mest lovende resultater er fra den amerikanske

biotekvirksomhed Geron, der som de første i verden

har fået myndighedernes tilladelse til at transplantere

celler, der er udviklet fra såkaldt embryonale stamceller,

ind i mennesker. Embryonale stamceller stammer fra

fosteranlæg, der højst er seks dage gamle.

- Desværre blev forsøget sat i bero i august, før det

overhovedet var kommet i gang. Årsagen er, at firmaet

på det tidspunkt opdagede, at godt halvdelen af deres

forsøgsdyr udviklede små mikroskopiske cyster eller små

hulrum i rygmarven, forklarer Kate Lykke Lambertsen.

Når behandlingen fører til cyster og hulrum, er det

tegn på, at nogle af de transplanterede celler er umodne

og derfor kan udvikle sig til andre celletyper, end


Kate Lykke Lambertsen er forsker i Anatomi og Neurobiologi

på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet arbejder

med en dyremodel for rygmarvslæsion.

dem der skal bruges til at reparere skaderne.

- Derfor er forskerne nu nødt til at udføre flere

forsøg med rotter og mus, før de kan begynde at transplantere

celler til mennesker, forklarer hun.

med fokus på

rygmarvsskader

Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september

inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag, som i år fandt

sted på Hotel Scandic i Kolding.

Her hørte deltagerne om den sidste nye forskning, når det gælder

rygmarvsskader. Blandt andet inden for emner som mave- og tarmproblemer,

sex og samliv, smertehåndtering og forskning i stamceller.

Du kan læse mere om nogle af indlæggene på de kommende sider.

nogle år siden forsøgt sig med en anden type stamceller,

nemlig fra rygmarven.

De har behandlet i alt syv nytilskadekomne med

stamcellerne og set forbedringer hos de fem af deltagerne.

Til gengæld så man kun forbedringer hos en af

de i alt 13 deltagere, der havde gamle skader.

I august 2009 har forskere i Indien i samarbejde

med et amerikansk firma udført transplantation af

stamceller fra blod i navlestrengen til rygmarvspatienter.

Resultatet af forsøget kendes endnu ikke, men ideen er,

at stamcellerne vil fungere som en cellefabrik og danne

stoffer, der stimulerer overlevelse og vækst af beskadigede

nerveceller og nervetråde.

Det samme princip er grundlaget for et planlagt

engelsk-skotsk forsøg med behandling af patienter med

skader efter en hjerneblødning. I det forsøg vil forskerne

bruge celler, der er udviklet fra fosterhjernen af det

engelske firmat ReNeuron.

Succes med rotter og mus

Arvæv er en barriere

Baggrunden for forsøgene er, at det er lykkedes firmaet Et andet lovende forskningsforsøg stammer fra Univer-

at få stamcellerne til at udvikle sig til oligodendrocytter, sitetet i Zürick, som i samarbejde med medicinalfirmaet

der er celler, som under de rigtige betingelser kan gen- Novartis har fået nerveceller til at vokse gennem arvæv.

danne de nødvendige marvskeder af myelin, som ligger I øjeblikket er de i gang med forsøg på i alt 15 patien-

omkring nervetrådene.

ter.

Før den planlagte start på de første behandlinger af - Et af de store problemer med at få nerveceller

mennesker, har firmaet udført forsøg på flere tusinde til at vokse ud igen er, at miljøet i hjerne og rygmarv

rygmarvsskadede rotter og mus. Forsøgsdyrene har hæmmer væksten af nervetråde. Der, hvor en skade

fået transplanteret umodne oligodendrocytter ind i ryg- er sket, frigiver cellerne nemlig proteinet nogo-a, der

marven. Og det viser sig, at i de tilfælde, hvor skaden er kendt for at stoppe væksten af nervetråde, forklarer

er mindre end en uge gammel, overlever cellerne og Kate Lykke Lambertsen.

danner myelin på de nervetråde, der ikke er revet over, I Zürick har professor Martin Schwab udviklet anti-

men som har mistet deres myelinskede. Resultatet er, at stoffer mod nogo-a, som neutraliserer den hæmmende

forsøgsdyrene genvinder en del af deres gangfunktion. virkning. Forsøg med rotter og mus viser, at nervetråde

Til gengæld er der ingen forbedringer at spore, for kan vokse gennem arvævet på skadestedet, hvis de

de rotter og mus, der har ældre skader.

får antistofferne. Og i 2009 har gruppen vist, at det

- Men før firmaet får lov til at prøve behandlingen på samme kan lade sig gøre for aber, der får en læsion, så

nytilskadekomne rygmarvspatienter, skal der yderligere de ikke længere kan bruge den ene hånd. Ved at sætte

forskning til. Blandt andet skal firmaet sikre sig, at cel- en lille pumpe med antistoffer ind i ryggen på dyrene,

lerne udelukkende består af umodne oligodendrocytter, har de genvundet 80 procent af deres førlighed under

siger Kate Lambertsen.

forsøget.

- nu bliver det spændende at se, om det samme

Forsøg med andre stamceller

også kan lade sig gøre for de 15 rygmarvsskadede, der

Amerikanerne er langt fra de eneste, der arbejder med deltager i det første forsøg med metoden på menne-

at få rygmarvsskader til at hele. I Prag har en gruppe for sker, siger hun.

p t u:ny t n r. 5 - 2009 11


12

Når seksualiteten

skal generobres

p t u:ny t n r. 5 - 2009

ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg


WHO’s definition af seksualitet

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes

personlighed.

Den er et basalt behov, og et aspekt af det at

være menneske, som ikke kan adskilles fra andre

aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje.

Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme

eller ej, og endelig er det ikke summen af vort

erotiske liv.

Af Dorte SchmiDt

Dette kan være en del af vor seksualitet, men

behøver ikke at være det.

Seksualitet er så meget mere.

Det er, hvad der driver os til at søge efter

kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt

i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og

bliver rørt ved.

Det er ligeså meget dette at være sensuel, som

at være seksuel.

Seksualitet er en grundlæggende og naturlig del af

det at være menneske. Derfor er det også vigtigt,

at seksualiteten bliver en integreret del af et rehabiliteringsforløb

for rygmarvsskadede.

dan lyder budskabet fra psykolog og sexolog Kirsten

Rolfsager, der sammen med overlæge og sexolog

Michael von Linstow leder Forsknings- og Sundhedsdagens

workshop om sex og samliv.

De arbejder begge på Klinik for Rygmarvsskader i

Hornbæk og er en del af den sexologigruppe på klinikken,

der i de senere år har sat ekstra fokus på også

at få de berørtes seksualitet til at fungere igen i løbet

af rehabiliteringen. Ikke bare når det gælder den rygmarvsskadede

selv, men også hans eller hendes eventuelle

partner.

Ud over en læge og to psykologer tæller gruppen

også en ergoterapeut.

Seksualitet har indflydelse på vore tanker,

følelser, handlinger og samhandlinger, og derved

på vor mentale og fysiske helse.

Og da helse er en fundamental menneskeret,

så må også seksuel helse være en basal menneskeret.

Både rygmarvsskadede og deres partnere har et stort behov for at

finde og udvikle den nye seksualitet, der næsten altid følger med ulykken.

Det viser erfaringerne fra Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk

Basalt behov

Erfaringerne viser, at det ikke er nok bare at informere

parterne om de rent fysiske ændringer, der følger med

en rygmarvsskade.

- Rehabilitering handler i høj grad også om at lære

sin krop at kende efter ulykken og tage den til sig igen.

Og i den forbindelse spiller seksualiteten en stor rolle,

siger Kirsten Rolfsager og understreger, at sexologigruppen

arbejder med udgangspunkt i verdenssundhedsorganisationen

WHO’s definition af seksualitet som et

basalt behov og en integreret del af ethvert menneskes

personlighed.

Fysisk, psykisk og socialt

Både indlagte og ambulante patienter kan i begrænset

omfang benytte sig af tilbuddet om at komme til samtale

om, hvordan de igen skal få styr på deres fremti-

p t u:ny t n r. 5 - 2009 13


14

p t u:ny t n r. 5 - 2009

ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg

Tak til

sponsorerne

Forsknings- og

sundhedsdagen blev

sponsoreret af:

Danpleje OneMed

UROlogic

Astra Tech

Storebælt A/S

Coloplast

WAYUP

Lige muligheder

FN’s standardregler om lige muligheder

for handicappede fastslår

følgende:

Mennesker med nedsat funktionsevne

skal have mulighed for at

opleve deres egen seksualitet og have

seksuelle forhold på linje med andre

mennesker, og skal i den forbindelse

støttes gennem lovgivning og med

relevant rådgivning.

dige sex- og samliv. Under samtalerne er der altid både

en læge samt enten en psykolog eller en ergoterapeut

til stede. Formålet er at sikre, at både den fysiske, den

psykologiske og den sociale side af seksualiteten bliver

afdækket.

- Lægen kan forklare om, hvad skaden betyder for

den rent fysiske seksuelle funktion, mens psykolog eller

ergoterapeut har mere forstand på alt det, som seksualiteten

betyder følelsesmæssigt, mentalt og socialt,

forklarer Kirsten Rolfsager.

Hun ser på det enkelte menneskes seksualitet som

en drejebog, det er nødvendigt at skrive om. Både for

den rygmarvsskadede og for en eventuel partner.

En anden krop

Ved rygmarvsskader vil følesansen altid være berørt i

en eller anden grad. Det er ikke sikkert, man kan få

orgasme mere. Eller i hvert fald ikke på samme måde

som før. Og de kropslige funktioner kan også være skadet,

så man for eksempel ikke længere kan få rejsning

eller udskille sekret i skeden.

Hertil kommer det faktum, at kroppen er blevet en

anden. Det betyder, at man som skadet skal lære sin

krop at kende på ny og forlige sig med, hvordan den er

nu. Og det samme skal ens partner selvfølgelig.

- Seksualiteten skal kort sagt genopdages og udvikles,

før man igen kan nyde den. Det kan godt være,

at fornemmelsen for sex er ændret. Men den er der

stadig, og kan også stadig nydes, siger hun og gør opmærksom

på, at der også er mange andre faktorer, der

har betydning for seksualiteten. Herunder alder, livsstil,

andre sygdomme og medicin.


Samtidig kan den krise, som naturligt følger med

en pludselig opstået skade, få andre fortrængte eller

glemte problemer i parforholdet op til overfladen.

Stort behov

Siden sexologigruppen startede for 4 år siden, har efterspørgslen

efter samtaler været stigende.

- der er ingen tvivl om, at behovet er stort. Når

det først går op for folk, at her er det tilladt at spørge

ind til et emne, der ellers stadig er alt for tabubelagt

mange steder, så kommer de også og beder om hjælp.

Desværre har vi stadig trange vilkår. Området bliver

ikke prioriteret særligt højt i sundhedsvæsenet, siger

Kirsten Rolfsager.

I nogle tilfælde skal der bare et par samtaler til. I

andre tilfælde kræver det flere samtaler, som i nogle

tilfælde udvikler sig til en form for parterapi.

Hjælpemidler

Sexologerne hjælper naturligvis også med råd om

hjælpemidler. Både når det gælder om medikamenter

som viagra og glidecreme, og når det gælder mekaniske

hjælpemidler som for eksempel vibratoren Ferticare,

der er specialudviklet til rygmarvsskadede.

Desuden råder klinikken over et familierum, som

indlagte kan booke og overnatte i sammen med deres

pårørende.

- Vi gør i det hele taget, hvad vi kan for at hjælpe

folk videre med deres liv og styrke deres parforhold,

hvis der er behov for det. Og det er der ofte, fastslår

psykologen.

Amir

Hvad synes du om arrangementet?

Det har været en rigtig god dag. Det sværeste var,

at man ikke kunne høre alle work-shops, men blev

nødt til at vælge.

Hvad tager du med hjem efter forsknings- og sundhedsdagen?

Jeg synes, jeg har fået bekræftet, at Danmark er rigtig

godt med, når det gælder forskning. Det var rart

at høre. Jeg har da også fået flere fif med mig hjem

og hørt om andres erfaringer. Og så synes jeg, det

var fint at få en snak med de firmaer, der var til

stede. Der var flere interessante produkter.

Hvad kan blive bedre næste år?

Ikke rigtig noget, synes jeg. Det var en rigtig god

dag.

Niels

Hvad synes du om arrangementet?

Det var et rigtig godt eksempel på, hvad et samarbejde

mellem RYK og PTU kan medføre. Et arrangement

til UG.

Hvad tager du med hjem efter forsknings- og sundhedsdagen?

Jeg hørte flere interessante oplæg, og det var nogle

meget dygtige oplægsholdere. Jeg fik blandt andet

bekræftet nogle af de teorier, jeg selv har gået med

ift mave- og tarmproblemer. Det har ingen læger

ville bekræfte, så det var rart.

Hvad kan blive bedre næste år?

Et af oplægene skød lidt ved siden af målgruppen,

selvom det var en meget dygtig oplægsholder. Men

hun glemte ligesom, hvem målgruppen var. Det var

lidt ærgerligt.

Randi

Hvad synes du om arrangementet?

Dagen var et flot eksempel på, hvad RYK og PTU

kan i samarbejde. Det må der gerne være mere af.

Det var også flot, at der var mødt så mange mennesker

op.

Hvad tager du med hjem efter forsknings- og sundhedsdagen?

Jeg har pludselig fået øjnene op for, hvor drønspændende

tarmene egentlig er. Det har jeg aldrig

interesseret mig for. Jeg fik en masse ny viden på

det område.

Hvad kan blive bedre næste år?

Jeg synes, det var et rigtig godt arrangement. Godt

sted, god beliggenhed og spændende program.

p t u:ny t n r. 5 - 2009 15


16

skoen passer

Stil krav og vær opmærksom på dine rettigheder, når du skal have et

par ortopædiske sko. Der er nemlig stor forskel på, hvilken kvalitet de

forskellige skomagere leverer

Klag din nød

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Af KirA S. orloff

For mange mennesker er det at købe fodtøj en

overskuelig opgave, der klares lørdag formiddag

efter at have tjekket udvalget hos nogle forskellige

skobutikker. Men for mennesker med fødder, der skiller

sig ud fra mængden, er det at købe sko både dyrt

og besværligt. Det at få en sko, der både har et pænt

Hvis du ikke er tilfreds med de sko, du har fået lavet, er det vigtigt, at du klager over

produktet. Hvis du har valgt en skomager, der er medlem af FOH, kan du indsende en

klage til FOHs klageudvalg.

Har du valgt en leverandør, der ikke er medlem af FOH, kan du klage til kommunen.

design og samtidig opfylder en nødvendig funktion,

kræver en dygtig skomager.

I Danmark bliver der syet omkring 13.000 par sko

om året af ortopædiske håndskomagere. Fra et par sko

bliver bestilt, til de kan sættes på disken, går der cirka

tre måneder, og på den tid er skoene gennem mange

hænder.

Stil krav til din skomager

Ortopædiskomagermester Peter Raklev har været i

branchen i mange år og er direktør i Ortopædiskomageriet.

- For at være en god ortopædiskomager skal man efter

min mening være en god menneskekender samtidig

med, man har en vis sygdomsforståelse. Det er vigtigt

at kende sine kunder for at kunne lave en ordentlig sko

til dem, siger Peter Raklev.


Han mener, man som kunde skal stille krav til sin

skomager.

- Det er vigtigt, at man som kunde ved, hvilken slags

sko man gerne vil have og stiller nogle krav til designet

af den. Man må gerne udfordre skomagerens kreativitet,

mener Peter Raklev.

Hver gang han laver en sko, er målet, at den opfylder

den funktion, kunden har brug for og samtidig er

så tæt på virkeligheden som muligt.

- Folk, der går forbi en af mine kunder, må gerne sige

hold da op nogle flotte sko. Hvor har du købt dem?

Vælg frit hvem der skal producere dine sko

Det store arbejde, der ligger bag et par håndsyede sko,

koster mere end et par sko, der er taget ned af hylden i

en skobutik. Derfor er der mulighed for at søge om tilskud

til ortopædisk fodtøj i kommunen. Når du har fået

bevilget et tilskud, kan du frit vælge, hvem du vil have

til at producere dine sko. Det tilskud, du får, er dog fastlagt

efter prisen for et par sko hos den udbyder, der har

vundet kommunens licitation. Det betyder for dig som

kunde, at du kan risikere at skulle betale en mer-pris,

hvis du ikke vælger det firma, som kommunen samarbejder

med. Vinderen af licitationen bliver som regel det

firma, der tilbyder kommunen den billigste pris.

- Vi har valgt at holde fast i den høje kvalitet, som

koster lidt ekstra. Det betyder, at vi ikke vinder nogle

licitationer, men vi håber på, at kunderne er villige til at

betale lidt ekstra af egen lomme mod at både design,

kvalitet og funktion er i orden, siger Peter Raklev.

Klag hvis du er utilfreds

Peter Raklev har de seneste år oplevet, at priserne er

blevet trykket så meget, at det er umuligt at levere et

ordentligt produkt til den pris, som kommunerne giver

i tilskud.

- Konkurrence er jo sundt, så hvis produkterne er

i orden, er der ikke noget at komme efter, siger Peter

Raklev.

Foreningen af Ortopædiske Håndskomagermestre

(FOH) består af 58 ortopædiske håndskomagermestre

og oplevelsen i foreningen er, at der er flere og flere

kunder, der ender med at få en dårlig sko med hjem.

- Flere kunder oplever, at de af kommunen bliver

henvist til en producent, der ikke leverer en ordentlig

kvalitet, siger Preben Hansen, formand for FOH. Han

advarer om, at kunderne blindt vælger den producent,

som kommunerne samarbejder med.

Hvis du får et par sko, du ikke er tilfreds med, er

det en god idé at klage. Har du valgt en af de 58 ortopædiske

håndskomagermestre, der er medlem af FOH,

kan du klage til FOHs klageudvalg, og ellers kan du

klage til kommunen.

Gode råd:

Husk at der er

frit leverandørvalg.

Du er altså

ikke tvunget til

at bruge den

leverandør,

kommunen

samarbejder

med, men du

skal selv betale

en eventuel difference.

Stil krav til din

skomager

Klag hvis du

ikke er tilfreds.

Du kan godt

skifte leverandør,

selvom du

tidligere har

brugt en anden.

Opfordring: Har du uheldige erfaringer med indkøb af sko, vil PTU Nyt gerne høre dem. Skriv til kso@ptu.dk

p t u:ny t n r. 5 - 2009 17


18

Snydt for erstatning?

- Afslag på erstatning på

et forkert grundlag

Af mAriAnne BAK SvenDSen, cAnD. Jur., Ptu

et politisk flertal udenom regeringen har ultimo september

d.å. krævet, at nogle erstatningssager vedrørende borgere,

der er kommet til skade på arbejdet, ved en ulykke eller ved

en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, skal vurderes igen. Det drejer

sig om sager, hvor Retslægerådet (siden december 2006) har

været involveret, og sagen herefter er blevet afvist. Baggrunden

herfor er, at en byretsdom fra i sommer har vist, at Retslægerådet

og de relevante myndigheder/domstolene taler forskellige sprog.

Retslægerådet har ofte det helt afgørende ord i den slags sager.

Det forholder sig sådan, at for at kunne opnå erstatning for en

arbejdsskade, en ulykke eller en fejlbehandling, skal det som hovedregel

være ”overvejende sandsynligt”, at pågældende skade er

opstået som følge af arbejdet mv. For læger betyder det nævnte

udtryk ofte ”tæt ved 100 procents sikkerhed”, men for jurister

derimod ”mere end 50 procents sikkerhed”.

Retslægerådet ændrer praksis

I december 2006 ændrede Retslægerådet – med henblik på

at undgå misforståelser – praksis, idet Rådet, der hidtil havde

anvendt det pågældende udtryk, når betingelserne herfor var

opfyldt, tog den beslutning at søge at undgå denne formulering,

men uden at oplyse herom til myndighederne, domstolene, advokater,

fagforeninger mv. I stedet gik man nu over til primært

at anvende udtrykket ”sandsynligt”. Selv om Rådet ændrede sin

sprogbrug med henblik på at undgå misforståelser, medførte

dette blot, at Rådet og myndighederne/domstolene kom til at

tale forbi hinanden, idet sidstnævnte har troet, at Rådet har sagt

noget andet, end de reelt gjorde. Denne vildfarelse har i 2-3 år

betydet, at en række sager er afgjort på fejlagtigt grundlag, og

dermed kan flere have mistet en berettiget erstatning.

Sandsynligt eller overvejende sansynligt?

Et konkret eksempel på et sådan tilfælde vedrører en syerske, hvis

sag netop blev afvist med den begrundelse, at Retslægerådet ikke

havde udtalt, at det var ”overvejende sandsynligt”, at skaden var en

følge af arbejdet, men alene havde brugt udtrykket ”sandsynligt”.

Misforståelsen mellem læger og jurister er - tilfældigt - kommet

frem i forbindelse med den ovennævnte byretsdom, hvor en

(anden) syerske vandt en sag, hun havde rejst mod Den Sociale

Ankestyrelse for at få anerkendt, at hendes kroniske nakke- og

skuldersmerter skyldtes 10 års belastende arbejde som syerske. I

sagen skrev Retslægerådet, at der var en ”vis sandsynlighed” for,

at smerterne skyldtes arbejdet. Kvindens advokat fik undtagelsesvis

lov til at få en læge fra Retslægerådet til i retten at forklare,

hvad Rådet egentlig mente, og pågældende læge svarede, at der

var mere, der talte for, at smerterne skyldtes arbejdet, end der

var ting, der talte imod. På baggrund heraf vandt syersken sagen!

p t u:ny t n r. 5 - 2009

PTU´s advokatgruppe har i samarbejde med PTU´s formand besluttet at

rette henvendelse både til Justitsminister Brian Mikkelsen og Folketingets

Retsudvalg for at få Retslægerådets praksis ændret på en række punkter.

Henvendelsen vil blive lagt ud på PTU´s hjemmeside.

1200-1500 gamle sager gennemgås

Arbejdsskadestyrelsen har allerede nu taget konsekvensen af

dommen og har af egen drift besluttet at gennemgå mellem

1200-1500 gamle sager om erstatning for at se, om der er begået

fejl. Styrelsen opfordrer dog samtidig borgere, der tror, at de har

fået et forkert afslag, til at henvende sig hertil.

Hvad der vil ske på området for de øvrige typer af skader

vides i skrivende stund ikke, men PTU vil i alle tilfælde anbefale

medlemmer, der mener, at de er omfattet af ovennævnte, til at

rette henvendelse til deres advokat og tale med denne om et evt.

behov for genoptagelse.

Genoptagelse af erstatningssager.

Har du fået afgjort en erstatningssag ved domstolene, i Arbejdsskadestyrelsen

eller Ankestyrelsen efter 1. december 2006, hvori Retslægerådet

har afgivet en udtalelse, er der grund til at overveje, om den eventuelt

bør søges genbehandlet/genoptaget.

Du skal henvise til, at Retslægerådet i december 2006 ændrede praksis

med hensyn til udtalelser, om det var ”overvejende sandsynligt”, at en vis

lidelse eller funktionsnedsættelse var en følge af den hændelse/ulykke,

du har været udsat for.

Er din sag afgjort ved dom, skal du bede din advokat om at tage stilling

til, om din sag skal søges genoptaget.

Du kan selv skrive til: Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen.


29-årige Rex Garfield

er kendt som

sangerinden med

den udtryksfulde,

intense lillepigestemme

i det

anmelderroste

band, Green Pitch.

At hun også er

kørestols bruger

efter en alvorlig

faldulykke, er de

færreste klar over,

før de hører bandet

live

Jeg vil musikken

Af Dorte SchmiDt

rex Garfield tager imod i lejligheden på indre Nørrebro.

Hun sidder med computeren ved det høje

bord i køkkenet. Ved siden af står hendes mand,

Ste, der har travlt med at smøre madpakke ved køkkenbordet,

inden han skal ud af døren.

Når de to ikke spiller sammen i Green Pitch eller er

i gang med at skrive nye tekster og musik, studerer hun

litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.

- Egentlig begyndte jeg i sin tid at læse musikvidenskab,

men skiftede hurtigt fag. Jeg syntes ikke, det var

spændende at behandle musik som en videnskab, og

jeg havde heller ikke evner for det, siger hun, der kun

mangler specialet, før hun er færdiguddannet.

Kun en drøm

- Selvfølgelig ville det være fantastisk, hvis vi kunne

leve af at spille. Men det er en drøm, som vi ikke kan

satse på, går i opfyldelse. Derfor er det vigtigt, at vi

også uddanner os, forklarer hun, der har spillet sammen

med Ste i Green Pitch, siden de begge gik på

Christianshavns Gymnasium.

Og det samarbejde fortsatte de med, også efter at

hun som 20-årig var ude for en alvorlig faldulykke

under en ferie i Holland. Ulykken kostede hende en

brækket ryg og 10 måneder på hospitaler og til genoptræning

på Hornbæk.

Viljen til musik

At musikken og karrieren som sanger skulle fylde en

stor del af hendes liv, var Rex allerede på det tidspunkt

klar over. Hun og Ste var flyttet sammen som venner i

en lejlighed på Amager, men selv om de øvede og spillede

så meget, som de kunne komme til, havde Green

Pitch endnu ikke optrådt på en scene.

p t u:ny t n r. 5 - 2009 19


20

Bandets melankolske

indie-pop

gør sig bedst i

intime omgivelser

med tæt kontakt

til publikum.

(Foto: Louise

Paulsen)

p t u:ny t n r. 5 - 2009

- Jeg havde voldsom sceneskræk og turde ganske

enkelt ikke, fortæller Rex.

Men det ændrede sig efter ulykken.

- Jeg blev instinktiv meget mere målrettet mod musikken.

Alt var kaos. Det eneste sikre var min vilje til

musikken, forklarer hun.

Blev opdaget

Under genoptræningen fortsatte hun med at komponere,

og da hun efterhånden kunne komme hjem i

weekenden, begyndte hun og Ste ganske enkelt at producere

deres første plade med numre, som de i tidens

løb havde indspillet på en fire-spors båndoptager.

Da pladen var færdig, afleverede de den til Danmarks

Radio og blev kort tid efter kontaktet af P3’s

program, Det elektriske barometer. Resultatet var, at et

af numrene blev stemt ind på programmets hitliste. På

den måde blev Green Pitch opdaget af en booker, der

gerne ville have bandet ud og spille.

Stærk oplevelse

Den første koncert var i 2002 på Loppen på Christiania,

hvor Green Pitch varmede op for et svensk band.

- Jeg var rystende nervøs, men efter de første par

numre gik det over, og jeg oplevede, hvor fantastisk

det er at synge for et publikum, fortæller Rex.

Siden har der været masser af koncerter i både ind-

og udland, og sceneskrækken er forsvundet helt.

- Det er så fantastisk livsbekræftende at spille på en

scene. At være fuldstændig fordybet i musikken er en

sanseoplevelse uden lige. Og den intense kontakt med

et publikum, der tager imod og bliver berørt, er en meget

stærk oplevelse, lyder forklaringen.

Hjem og øvelokale

Da Rex var færdig med genoptræningen på Hornbæk,

fik hun udbetalt sin ulykkesforsikring, Og en god del af

de penge investerede hun i et hjemmestudie. Samtidig

flyttede hun og Ste til Nørrebro og forvandlede lejligheden

til ikke bare at være et hjem, men også lydstudie

og øvelokale.

Her blev de fleste numre til Green Pitch’ egentlige

debutalbum, Ace of Heart, indspillet, og i 2005 blev

det udgivet af det nystartede pladeselskab, Good Guy’s

Recording Company.

- Vi fik mange flotte anmeldelser, men blev desværre

kun spillet meget lidt i radioen. Og så er det svært at

få gjort opmærksom på sig selv og få solgt sine plader,

konstaterer Rex.

I 2006 fik amerikanerne øje på det danske band


med den melankolske lyd, og det endte med en international

kontrakt med det ankerkendte selskab Rykodisc.

Resultatet var, at gruppens første album blev udgivet

over hele verden og fik fremragende anmeldelser i lande

som England, Tyskland, Holland, Belgien og Italien.

Det amerikanske paradis

I 2007 flyttede Rex og Ste et år til San Diego i Californien.

Her tog Rex et år af sin uddannelse på universitetet,

og fritiden gik med at spille rundt omkring

og samtidig arbejde med det nye album, La Jolla, som

udkom i 2009.

- Året i San Diego er simpelthen det bedste i mit liv.

Ste kunne ikke få arbejdstilladelse, så han og jeg kunne

være sammen næsten hele tiden, og samtidig er kørestolsbrugere

så højt prioriteret i Californien, at du kan

komme ind i hver eneste butik og restaurant. Og du

kan være sikker på, at der også altid er et toilet. det

var som at komme i paradis, hvor vi kunne være lige

så spontane som alle andre. Vi kunne uden problemer

være ude hele dagen og først komme hjem igen ved

midnatstid.

- Det kan man bare ikke i Danmark. Her skal alt

times og tilrettelægges efter, hvor der nu er et toilet, og

om jeg nu kan komme ind, fortæller Rex Garfield, der

Rex Garfield s ekspressive lillepigestemme

får det til at løbe koldt ned ad ryggen,

altså på den fede måde, skrev Informations

anmelder om bandets første album.

(Foto: Lars Dyrendom)

Pressen om La Jolla

Afdæmpede danskere excellerer fortsat

i stemningsfuld melankoli. Det soniske

fikspunkt er sangerinden Rex Garfields lyse,

længselsfulde og meget smukke ungpigevokal,

der fungerer lige godt, hvad enten den

er mikset frem i lydbilledet eller er trukket

tilbage og iklædt stemningsfulde guitareffekter

og en smule forvrængerpedal. (4 ud af

6 stjerner)

Gaffa

Det er smukt – men med en usleben kant,

der giver den energi og dybde, der skal til for

at skille sig ud. Og den har Green Pitch. (8 ud

af 10 stjerner)

Diskant.dk

Det er kort sagt sange, som nødigt trænger

sig på, råber op eller støjer, men giver man

dem tid i høretelefonerne eller i øreklapstolen,

så folder de sig smukt ud – som små blå

blomster.

Berlingske Tidende

ikke lægger skjul på, at hun er oprørt over europæernes

holdning til tilgængelighed.

Ligegyldig holdning

- Jeg kan især blive rasende over det ene trin, der gør

det umuligt at komme ind i rigtig mange butikker. Og

det værste er faktisk ikke den fysiske forhindring. Det

værste er den udbredte afstumpede holdning om, at

min ekskludering er mit eget problem, som samfundet

ikke skal tage ansvar for, siger hun, som naturligvis også

oplever problemet, når hun skal ud og høre musik.

- Faktisk er Vega det eneste spillested, jeg kender i

København, der er tilgængeligt. På for eksempel Rust

har de godt nok fået et handicaptoilet. Men det ligger

i kælderen, og der er ingen elevator. Og sådan er det

som regel. Folk er tydeligvis ligeglade med, om vi har

adgang eller ej, siger hun og understreger, at hendes

venner selvfølgelig også oplever manglen på tilgængelighed

som et problem.

Brug for et filter

- Ste er ligeså ulykkelig over det, som jeg er. Det sker tit,

at han er et sted, hvor han har lyst til at ringe efter mig,

så jeg også kan komme og være med. Men det kan

som regel ikke lade sig gøre. For der er alt for mange

p t u:ny t n r. 5 - 2009 21


22

Green Pitch

Medlemmer

Rex Garfield Rasch Holm, vokal, orgel,

melodika og klokkespil

Ste Garfield Rasch Holm, guitar og bas

Reno Rasmussen, guitar, bas, mandolin,

mundharmonika og lapsteel guitar

Udgivelser

La Jolla (2009)

Ace of Hearts (2005)

The Outless Pass (2001)

Koncerter

Musikcaféen i Århus, torsdag 5. november

kl. 21

Huset i Magstræde, fredag 6. november

kl. 21.30

Derefter tager bandet igen på tourné i

Tyskland og Schweiz.

Links

Hjemmeside: www.greenpitch.org

MySpace: www.myspace.com/greenpitchband

Pladeselskab: www.ponyrec.dk

forhindringer for mig, forklarer

Rex.

Af samme grund er hun

allerede på forhånd ked af

alle de negative oplevelser,

hun vil få, når hun

engang bliver mor.

- Vores børn kommer

til at opleve, at der er en masse

steder, hvor vi ikke kan komme, fordi mor ikke kan

komme med. Det er da sørgeligt at tænke på, siger hun.

Da parret vendte hjem til Danmark efter et år i det

amerikanske paradis, tog det selvsagt nogle måneder at

vænne sig til de utilgængelige europæiske forhold igen.

- Men nu har jeg fået mit filter tilbage, så jeg ikke

bliver så vred og ked af det, hver gang jeg oplever alle

de begrænsninger, som omgivelserne tilsyneladende

synes, er helt i orden, siger hun.

Tourné i Tyskland

Efter opholdet i USA havde Green Pitch deres næste

plade klar, men da det amerikanske pladeselskab i mellemtiden

havde droppet dem, måtte de finde et nyt

selskab for at få den udgivet. Det lykkedes i december

sidste år, hvor PonyRec slog til. Resultatet er La Jolla,

der udkom internationalt i maj. Og endnu en gang

med masser af anmelderroser til følge. Især er tyskerne

meget begejstrede.

Siden har Green Pitch været på deres første tourné i

Tyskland og Schweiz med Rex’ bil som tourbus.

- I Tyskland har vi både fået mange gode anmeldelser

og bliver spillet i radioen. der har vi bedre odds

p t u:ny t n r. 5 - 2009

end herhjemme, fortæller Rex.

Green Pitch er samtidig i gang med at skrive

numre til endnu en plade. Samtidig har Rex

travlt med at skrive speciale. Når det er afleveret,

skal hun igen passe sit frivillige arbejde i Kongelundens

Asylcenter, hvor hun er med til at arrangere

oplevelser for børnene.

Og så er der også lige planlægningen af hendes

og Ste’s rigtige bryllup næste sommer. For selv om

parret blev gift allerede i 2007, har de aldrig fejret

begivenheden ordentligt sammen med venner og familie.

Ste og Rex Garfield

danner par

både på scenen

og privat.

(Foto: Sarah Hesselbo)


Danmarks største udvalg af

rejser for funktionshæmmede

Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores

samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele

rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse.

Vi arrangerer rejser for alle til:

• Andalusien·Spanien

• Athen·Grækenland

• Barcelona·Spanien

• Berlin·Tysland

• Bretagne·Frankrig

• Budapest·Ungarn

• Cypern solrejse

• Costa del Sol·Spanien

• Costa Brava·Spanien

• Danmarks sommerland

• Dubai luksusrejse

• Gran Canaria·Spanien

• Holland wellnesferie

• Kina kulturrejse

• Krakow·Polen

• Kreta·Grækenland

• Krydstogtrejser

• Loutraki·Grækenland

• Ljubljana·Slovenien

• London storbyferie

• Madeira øperle

• Norge vinterrejser

• Prag·Tjekkiet

• Rom storbyferie

• San Felice·Italien

• Sydafrika safari

• Tenerife·Spanien

• Tyrkiet solferie

Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores

spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud

HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DENMARK

p t u:ny t n r. 5 - 2009 23

TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7022 7262 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK


24

det bedste af

to verdener

Ellen Friis er en af mange polioramte,

der var med til den

internationale poliokonference i

Warm Springs i foråret. – Det er

bare et helt fantastisk sted, siger

hun, der fik polio som 6-årig, og

som i dag er kørestolsbruger

Af Dorte SchmiDt

Selv om Ellen Friis fra Lolland er pæredansk, bor

hun en stor del af året i USA. Nærmere betegnet i

Stamford i Connecticut nord for New York.

hvorfor dog ikke tage bilen og køre de i alt 1.600

km til Warm Springs? Ikke bare for at deltage i selve

konferencen, men også for at opleve nogle dage med

masser af wellness i naturen omkring de livgivende

varme kilder i området.

I USA regnes en 16 timers køretur ikke for ret

meget. Ellen Friis sagde ja tak, da den amerikanske

organisation Post-Polio Health International og rehabiliteringscentret

Roosevelt tilbød et 5-dages ophold i rehabiliteringscentrets

Camp Dream inden konferencen.

I drømmelejr

Camp Dream er et 30 hektar stort naturområde med

naturstier, swimmingpools og søer, hvor man både kan

fiske og sejle. Alt er fuldt tilgængeligt også for kørestolsbrugere.

Man sover og spiser i områdets huse, og i

p t u:ny t n r. 5 - 2009

- Jeg vil helt

sikkert gerne

til Warm

Springs igen.

Det er et rent

drømmested

for os med

polio, siger

Ellen Friis.

Links

Læs mere om de mange tilbud fra Roosevelt Warm Springs Rehabiliteringscenter


www.rooseveltrehab.org

Polioforeningen i Connecticut udgiver blandt andet et nyhedsbrev

med oplysninger om arrangementer for polioramte og

deres familier.

www.the-polio-outreach-of-ct.com

den overdækkede pavillon kan man blandt andet spille

basketball.

Samtidig har man fuld adgang til at træne og i det

hele taget bruge faciliteterne i områdets center for terapeutisk

rekreation.

- jeg gik både til yoga og gymnastik, mens jeg var

der, fortæller Ellen Friis, der også nød at være sammen

med de i alt 45 andre polioramte, der tog forskud på

konferencen med en gang wellness.

- Inden selv konferencen var jeg både blevet klippet,

havde fået ordnet negle og var blevet forkælet med en

ansigtsbehandling, fortæller hun, der betegner opholdet

som en ren drøm.

- Her skal jeg helt sikkert ned igen, siger hun og

oplyser, at selve opholdet kun kostede knap 1.300 plus

udgifter til hotel.

Vinter i Danmark

Om vinteren bor Ellen Friis 4-5 måneder i Danmark,

hvor hun altid træner nogle gange om ugen hos PTU,

ligesom hun flere gange har haft glæde af et intensivt

ophold.

- Det er altid rigtig godt for mig. Jeg kan i det hele

taget godt lide at træne og bevæge mig. For jo mere

jeg rører mig, jo bedre har jeg det, siger hun.

Resten af året tilbringer hun sammen med sin samlever

i USA. Her holder hun sig i form ved at svømme i

havet ved parrets hjem, spille golf og tage på ture med

sin håndcykel.

Hun er medlem af flere polioforeninger i USA, der

tit har arrangementer på programmet, som Ellen benytter

med stor fornøjelse

- For eksempel er jeg med på golfture og har også

været på krydstogt sammen med andre poliooverlevere,

fortæller hun.


Wolturnus A/S

Halkærvej 24B

DK-9240 Nibe

Tel: +45 96 71 71 70

Fax: +45 96 71 71 80

www.wolturnus.dk

Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole,

der ikke er større end manuelle kørestole

REX W 200 kan opfylde de fleste krav til en el-kørestol.

Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til

joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55

cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg.

Se vores hjemmeside www.wolturnus.dk eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på www.wshoppen.dk

En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark.

p t u:ny t n r. 5 - 2009 25

wolturnus_ann_210_297_rex200_dk_090309.indd 1 10-03-2009 09:53:29


26

Bland dig

og få indflydelse

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Af KirA S. orloff

Synes du, der sker for lidt i kommunen? Har du

nogle bud på, hvad der bør være anderledes?

Inden længe får du mulighed for at præge udviklingen

i dit lokalområde de kommende fire år. Den 17.

november er der kommunalvalg, og derefter skal der

nedsættes nye kommunale råd, nævn og udvalg. hvis

du går og drømmer om at få indflydelse, er det nu, du

har chancen. Ud over at gå ned og sætte et kryds, har

du mulighed for at få en plads i fx handicaprådet.

Men du kan også skaffe dig indflydelse, selv når der

ikke er et valg lige om hjørnet. Mange danskere er hver

dag med til at præge de politiske beslutninger, der bliver

truffet, og der er mange måder, du kan blive hørt. PTU

NYT har talt med tre medlemmer, der på forskellige måder

er engageret i deres lokalmiljø. De har alle har været

med til at skabe forandringer for sig selv og for andre.

Kom med i bestyrelsen i Danske

Handicaporganisationers lokale afdelinger

PTU er endnu ikke repræsenteret i alle DHs kommunale

afdelinger. Det er her, man sammen takler de udfordringer,

der går på tværs af handicapforeningerne, fx tilgængelighed

til offentlige bygninger. Det er også den lokale DH afdeling,

der indstiller kandidater til handicappladserne i det lokale

handicapråd, klageråd, beskæftigelsesråd osv.

Der er ledige pladser for en repræsentant fra PTU i de

lokale DH afdelinger i: Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Ringsted,

Kerteminde, Nordfyn, Vejen, Ærø, Holstebro, Lemvig,

Norddjurs, Rebild, Odder og Samsø. Er du interesseret i en

plads, så kontakt din lokale kredsformand i PTU.


Kom med

og få din

stemme hørt

Jørgen Maibom

Hvordan startede dit engagement i politik og foreningsarbejde?

Da jeg nærmede mig pensionen, skulle jeg finde på noget

nyt at tage mig til, derfor startede jeg som bisidder

i PTU. Det virkede meningsfyldt at støtte folk med min

viden. Det var min indgang til arbejdet i PTU, og derfra

tog det ene det andet, så jeg i dag er formand for bestyrelsen

i kredsen Københavns omegn.

Hvor meget tid bruger du på det frivillige arbejde?

Jeg bruger i hvert fald halvdelen af dagen – hver dag.

Lige nu er der valgkamp, hvor jeg stiller op for Konservative,

så går der nok lidt mere tid.

Hvad består dit arbejde i?

Ud over møder bruger jeg en del tid på at svare på borgeres

eller medlemmers spørgsmål. Jeg er også med til

at lave forskellige arrangementer, og så synes jeg, det er

vigtigt at være synlig og vise opbakning, når der afholdes

arrangementer i min kreds og i min kommune.

Hvad får du ud af det frivillige arbejde?

Jeg kan godt lide at arbejde, møde mennesker og være

med til at løse problemer. Som medlem af fx kommunens

handicapråd har jeg jo også mulighed for at have

indflydelse på, hvilke problemer kommunen skal prioritere

at få løst. Problemer som jeg selv og andre irriteres

over dagligt.

Hvad er du særlig glad for at have været med til at opnå?

Jeg er glad for at have været med til at få Danske Handicaporganisationer

(DH) op at køre i Tårnby Kommune.

Der er 16 organisationer repræsenteret i bestyrelsen

ud af 32 mulige, og jeg har arbejdet for at få så mange

som muligt med.

Hvis jeg skal nævne en anden ting, er det nok bisidderordningen,

der har fyldt meget. Jeg sad og kiggede

på det den anden dag, og jeg kan se, at jeg har været

bisidder for omkring 100 personer. Det var ærgerligt,

den blev nedlagt, men nu ser det jo ud til, at der kommer

en ny ordning.

Hvilke udfordringer er der?

Der mangler flere engagerede folk. For eksempel er

PTU ikke repræsenteret i alle DHs kommunale afdelinger.

Det er ærgerligt, for det er sådan en god måde at få

indflydelse på.

Jørgen Maibom er blandt andet aktiv i:

Danske Handicaporganisationer (DH)

Handicaprådet i Tårnby kommune

Det lokale beskæftigelsesråd i Tårnby kommune

PTU (Blandt andet formand for kredsbestyrelsen i

Københavns Omegn)

Konservative – stiller op for partiet til kommunalvalget

den 17. november

Pressen er god

at have med

på holdet

Ernst Grav Eriksen

Lige adgang til politiske aktiviteter

Center for Ligebehandling af Handicappede har udgivet en

folder til de politiske partier, der sætter fokus på, hvordan

de kan sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse kan

deltage i partiernes politiske aktiviteter. Folderen indeholder

idéer til, hvordan partierne kan gøre deres arrangementer,

websider og skriftlige materiale tilgængelige for mennesker

med forskellige funktionsnedsættelser. Folderen er sendt til

de politiske partier og kan også finde på CLHs hjemmeside

www.clh.dk under publikationer/pjecer.

Hvordan startede dit engagement i politik og foreningsarbejde?

Mit engagement begyndte for alvor i starten af 80’erne,

hvor jeg reagerede på uretfærdigheder såsom tilgængelighed

i mit nærområde. Det har nok altid ligget i mig

at reagere, når der er noget, jeg ikke synes er i orden.

Hvis der er noget, som er uretfærdigt, så skal der gøres

noget ved det. Jeg kan slet ikke lade være.

Hvor meget tid bruger du på det frivillige arbejde?

Det er svært at sige, for det skifter meget, men der går

da en del timer med det. Men jeg kan jo godt lide det,

og så synes jeg, der er en vis spænding ved arbejdet.

p t u:ny t n r. 5 - 2009 27


28

Gode råd

• Tøv ikke med at handle, hvis du

synes noget er uretfærdigt.

• Sørg for at stå på god fod med

pressen og vær ikke bange for at

bruge både lokale og landsdækkende

medier. De vil gerne have

historier

• Bliv ved. Bliv ved. Giv ikke op.

• Følg op på de sager, der optager

dig

Hvad består dit arbejde i?

Jeg skriver mange læserbreve og debatindlæg til de lokale

medier. Lige nu er det byens lægehus, jeg forsøger

at sikre bliver handicapvenligt i forbindelse med en renovering.

Jeg kontakter også pressen, hvis der er nogle

grelle historier. Der er selvfølgelig også en del møder i

de forskellige foreninger, hvor jeg sidder.

Hvad får du ud af det frivillige arbejde?

Uha, meget. Jeg får meget ud af det. Det giver mig en

indre glæde og tilfredsstillelse, når det lykkes at få ændret

noget til det bedre. Jeg gør det jo ikke kun for min

egen skyld, men ligeså meget for mine medhandicappede.

Hvad er du særlig glad for at have været med til at opnå?

Siden 1980’erne har jeg kæmpet for at få en elevator i

det lokale kultur- og medborgerhus Sønderborghus, så

kørestolsbrugere også kan komme til koncert. Jeg har

skrevet læserbreve, og i det hele taget brugt hver en lejlighed

til at bringe emnet på banen. Det skete i 2004,

at elevatoren blev en realitet. Det lykkedes også at få

etableret et par handicappakeringspladser ved Medborgerhuset.

En anden ting, jeg er glad for, er bymidten her i

Augustenborg, der i 90’erne er blevet renoveret. Der

lykkedes det at få ændret et par grelle eksempler, så

kørestolsbrugere kan være nogenlunde tilfredse.

Hvilke udfordringer er der?

I takt med alderen og mit handicap er min fysiske formåen

aftaget. Det betyder, at jeg desværre ikke når så

meget som tidligere, men jeg opgiver aldrig kampen for

en bedre tilgængelighed.

Ernst Grav Eriksen er blandt andet aktiv i:

PTU ( Blandt andet næstformand for kredsbestyrelsen

i Sønderjylland)

Handikaprådet i Sønderborg kommune

Sønderborg handicap idrætsforening

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Lige muligheder til trods

Nina Breilich

Hvordan startede dit engagement i politik og foreningsarbejde?

Jeg tror altid, jeg har været interesseret i at præge

samfundet. Lige fra jeg var med min farfar på arbejde

i sygekassen, har jeg gerne ville gøre en indsats for at

give den enkelte mulighederne for at skabe et liv med

kvalitet.

Hvor meget tid bruger du på det frivillige arbejde?

Mange timer. 15-20 timer om ugen vil jeg tro.

Hvad består dit arbejde i?

Lige nu er der jo valgkamp, hvor jeg tager ud og møder

vælgerne. Ellers deltager jeg i en masse møder

og forsøger at få åbnet nogle døre for mig selv og for

andre ved at bringe nogle emner op såsom: vilkår for

sagsbehandling eller tilgængelighed. Ofte de samme

emner igen og igen før der sker noget.

Hvad får du ud af det frivillige arbejde?

Det er meget spændende og utroligt givende at være

med til at forbedre forholdene for såvel fysisk- som

psykisk handicappede.

Hvad er du særlig glad for at have været med til at opnå?

Jeg synes, der er mange små skridt i den rigtige retning.

Vi kan komme ind flere og flere steder, og politikerne

er blevet mere opmærksomme på handicappedes vilkår.

I handicaprådet er der fx blevet åbnet for, at vi er

med inde over hver gang, der skal bygges noget nyt

i kommunen. På den måde sker der hele tiden små

åbninger.

Hvilke udfordringer er der?

Der er jo stadig lang vej, før der er lige muligheder. Mit

slogan hedder ’lige muligheder til trods’. Jeg vil gerne

være med til at beslutte, hvordan der skal prioriteres,

derfor stiller jeg op til kommunalvalget 17. november

for Socialdemokraterne.

Nina Breilich

er blandt

andet aktiv i:

PTU (blandt

andet kredssekretær

for

kredsbestyrelsen

i Odense)

Socialdemokraterne

- stiller op

for partiet til

kommunalvalget

den 17.

november

Handicaprådet

i Odense

Kommune


Her er feriehuset

hvor man føler sig

velkommen med kørestol

• Priser fra kr. 3.900/uge

Samsø, Limfjorden, Falster

og Sjællands Odde

4 huse i Trend ved Limfjorden.

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby.

6 huse i Marielyst på Falster.

3 huse i Vig ved Sjællands Odde.

Her er tale om rigtig nybyggerstil,

indrettet med tidens krav til luksus,

og det meget rustikke materiale

skaber en helt speciel atmosfære

både ude og inde.

• Feriehusene er 108-124 m2 +

6-20 m2 overdækket terrasse.

• Plads til 6-12 personer,

heraf 2-6 kørestolsbrugere.

• Husene i Vig er 170 m2 med 10-12

sovepladser.

Godkendt af

Dansk Handicap

Forbund

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

p t u:ny t n r. 5 - 2009 29


30

I Danmark behandler man ikke Post Polio med gammaglobulin, men nu

har de første danskere med Post Polio Syndrom været i Stockholm og få

behandlingen. For første gang har en region indvilget i at betale for at sende

borgere til behandling i Sverige. Indtil videre har en håndfuld danskere

været afsted – betalt af Region Hovedstaden.

Flere af dem, der har fået behandlingen, har haft en meget positiv oplevelse.

PTU-NYT har bedt overlæge Lise Kay om at kigge på hvilke videnskabelige

fakta om behandlingen, lægevidenskaben idag kan stå inde for.

behandling med

gammaglobulin

Det må glæde enhver polio patient, at muligheden for at få behandling

i Stockholm nu eksisterer, og man kan kun ønske, at alle poliopatienter

kan få en positiv oplevelse med behandlingen. Hvorvidt det er

realistisk at tro, forsøger bl.a. overlæge Henrik Gonzales at afklare med

videnskabelige forsøg med gammaglobulin i Stockholm

p t u:ny t n r. 5 - 2009


Påvirket immunsystem i rygmarvsvæsken hos patienter med

Post Polio Syndrom.

Det første, forskerteamet i Sverige viste

var, at der findes særlige sporstoffer i

rygmarvsvæsken hos personer med Post

Polio Syndrom. De særlige sporstoffer

er kendetegnet ved, at de er til stede,

når immunsystemet er aktiveret. Efterfølgende

viste forskerne, at behandling

med gammaglobulin fik sporstofferne til

at forsvinde. Det giver derfor umiddelbart

god mening at forestille sig, at der i ryg-

Af overlæge liSe KAy, Ptu

Måske en lovende behandling

Overlæge Henrik Gonzales' team har gennemført et

forsøg med 143 post polio patienter. Halvdelen af patienterne

fik væske med gammaglobulin og den anden

halvdel væske med sukker. Forsøget viste, at behandling

med gammaglobulin havde positiv effekt på enkelte af

de prøver, der blev taget, men ingen effekt på mange af

de andre. Styrken i de svageste muskler blev i gennemsnit

øget med 9%, men forøgelsen skulle være mere

end 15% , før den blev anset for at have betydning i

praksis. Patienter, der havde smerter, fik reduceret deres

smerter. Patienterne, der fik gammablobulin, fik ikke

bedre generel muskelstyrke og blev ikke mindre trætte.

De fik ikke bedre livskvalitet, gangtest, søvn eller balance.

Enkelte patienter havde stor glæde af behandlingen.

Ingen af patienterne fik alvorlige bivirkninger. Forskerne

konkluderede, at behandlingen var lovende, men

at det er nødvendigt at følge effekten længere end tre

måneder, for at kunne vise en sikker effekt. De påpegede

også, at det bør undersøges, om en anden dosering

af gammaglobulin end den givne vil være bedre, og om

der er specifikke grupper af patienter, der har særlig

glæde af behandlingen, mens andre ikke har det.

Forskerteamet har fulgt patienterne, og efter 2½ år

er effekten af gammaglobulinbehandlingen væk. Disse

data er dog endnu ikke trykt i fagtidsskrifter.

Behandlingseffekten er svær at måle

For at påvise effekt af en behandling, må man nødvendigvis

have en god metode at måle effekten på. I

de svenske forsøg med gammaglobulin har det været

svært at finde en entydig målemetode. Dels fordi Post

Polio Syndrom påvirker muskelstyrken forskellige steder

og i forskellig grad fra individ til individ. Dertil kommer,

at der ud over muskelsvækkelse også er mange

andre symptomer forbundet med Post Polio Syndrom.

hvordan skal det vægtes, hvis noget bliver bedre og

marven hos personer med Post Polio Syndrom

foregår en proces i immunsystemet,

og at gammaglobulin vil kunne helbrede

Post Polio ved at normalisere processen.

Selvom det er interessant at vise, at

sporstofferne forsvinder, så har det ikke

praktisk betydning med mindre man også

kan vise, at der reelt er en positiv effekt

på post polio patienternes symptomer.

andet værre? Samtidig udvikler Post Polio Syndrom

sig langsomt over flere år, hvilket vil sige, at man for

at kunne måle ændringer i sygdomsforløbet skal følge

patienterne i lang tid.

Alt i alt kan man sammenligne problemerne med

de problemer, der vil være med at registrere forskelle i

snegles bevægelser, hvis man kun har en meterstok og

få sekunder at gøre det i.

Det er desværre endnu ikke sikkert, at det er en god

ide generelt at give gammaglobulin til alle med post

polio syndrom. Det er da også grunden til, at behandlingen

endnu ikke er indført herhjemme. Man skal til

Stockholm for at få behandlingen, og det får man kun

betalt, hvis den region, man bor i, vil bevilge en behandling

der.

overlæge i PTu

skal have behandling

Post Polio Syndrom

Ovenstående er de videnskabelige fakta, som lægevidenskaben

i dag kan stå inde for. Vi håber, at der inden længe

kommer nye til, der kan være med til at bringe klarhed

omkring effekten af behandling med gammaglobulin. Vi har

i PTU kendskab til, at adskillige danskere har haft stor glæde

af behandling med gammaglobulin. PTU’s overlæge Lise Kay,

er selv på vej til Stockholm for at få behandling med gammaglobulin.

En person har Post Polio Syndrom,

hvis personen opfylder alle følgende

kriterier:

• har haft polio med lammelser

• har haft stabil muskelfunktion i

mere end 15 år

• har gennem mere end et år oplevet

nye muskelsvækkelser

• muskelsvækkelserne kan ikke forklares

med andre sygdomme

p t u:ny t n r. 5 - 2009 31


32

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ,

skuldre, hænder og fødder

Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd,

MR scanning og røntgen

Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger

i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi

Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne

samt Danske Regioner og Sygesikringen

Mere information på

www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Annoncer: DG Media · Tlf. 70 27 11 55

Vi lægger vægt på kvalitet,

grundighed og omsorg i en

hyggelig atmosfære

Hospitalet, der er Danmarks

største ortopædkirurgiske

privathospital, blev grundlagt

i 1997 af speciallæge Finn

Nørmark.

Medlem af BPK,

Brancheforeningen for

Privathospitaler og Klinikker

Rovsingsgade 82

2200 København N

35 82 95 00

www.kjoeller.com


PTU KrYdS

Vi træk ker lod blandt de rig ti ge løs nin ger om:

1. præmie PTU taske og PTU polo-shirt

2. præmie grå PTU polo-shirt

3. præmie PTU taske

An giv stør rel sen på po lo-/T-shirt ved at un der stre ge:

S M L XL XXL

Løs nings ord

Navn:

Ga de:

Postnr.: By:

Te le fon:

Løs nin gen ind sen des se nest den 2. november 2009 til: PTU-NYT, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re

Løs nin gen på sid ste

num mers kryds ord var:

s t r a n d l i v

Vin der ne blev:

1. præ mie: Aage Gubi

2. præ mie: Arne Ludvigsen

3. præ mie: Lilly Hansen

p t u:ny t n r. 5 - 2009 33


34

Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer.

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Det perfekte match

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én

bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder,

sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og

uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder.

uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt.

Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference

14327_Transit_HANDICAP_210x297.indd 1 29/07/09 15:50:01

Ogilvy


Kæ re PTU...

Skriv til brevkassen på www.ptu.dk, ptu@ptu.dk eller PTU-NY T, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

Testamente

Jeg er førtidspensionist som følge af

polio. Jeg fungerer som besøgsven

for nogle ældre mennesker. En af de

ældre har fortalt, at han gerne vil testamentere

sin formue til en velgørende

organisation. Han ved bare ikke, hvad

han helt konkret skal gøre. Han har

aldrig været gift, og af familie har han

kun en nevø tilbage, som han stort set

aldrig ser. Hvad vil der for resten ske,

hvis han ikke opretter testamente?

Svar

Jeg vil opfordre den ældre person,

som du fungerer som besøgsven

for, til straks at oprette testamente

til fordel for den velgørende organisation.

Hvis han ikke opretter

testamente, vil hans nevø arve det

hele, og hvis nevøen skulle gå hen

og dø før den ældre, går hele arven

til statskassen.

Da nevøen ikke er tvangsarving,

og pågældende i øvrigt ikke har

nogen tvangsarvinger (ægtefælle,

børn, børnebørn mv.), kan han frit

testamentere hele sin formue til organisationen.

Godkendte velgørende

organisationer er i øvrigt fritaget for

at betale boafgift (tidligere arveafgift)

til staten, så arven går ubeskåret til

det formål, testator har bestemt.

Et testamente skal normalt

udfærdiges skriftligt. Der er ikke

noget krav i lovgivningen om, at et

testamente skal være udfærdiget af

en advokat el. lign., så i princippet

kan man godt vælge at skrive det

selv. Jeg vil alligevel anbefale at få

bistand hertil af en advokat med viden

inden for området arveret. Det

koster typisk mellem 3.000-5.000

kr., men kan udføres både billigere

og dyrere. Jo enklere den testamentariske

disposition er, jo billigere vil

det i reglen være.

Når testamentet er nedskrevet,

skal det vedkendes for en notar

i l l u st r a t i o n: l a r s V e g a s

eller for 2 vidner, dvs. det skal oprettes

som enten notar- eller vidnetestamente.

I helt specielle tilfælde

kan det dog oprettes som et nødtestamente.

Alle 3 testamentstyper vil

blive beskrevet nedenfor.

Jeg vil klart anbefale, at pågældende

opretter testamentet som et

notartestamente.

Notartestamentet har den fordel

frem for et vidnetestamente, at det

meget sjældent erklæres ugyldigt.

Herudover kan et vidnetestamente

være væk, når det skal skiftes,

hvorimod et notartestamente altid

vil komme frem som følge af den

centrale registrering af notartestamenter.

Vælger han alligevel at

oprette testamentet som et vidnetestamente,

skal han være opmærksom

på ikke at vælge et vidne, der

kan have en særlig interesse i, at

den velgørende organisation begunstiges.

Det er meget vigtigt, at testamentet

opfylder de gældende formkrav,

da testamentet ellers vil kunne

erklæres ugyldigt. I nærværende

tilfælde vil nevøen efter omstændighederne

kunne kræve testamentet

tilsidesat og således arve hele formuen

selv.

Et testamente kan – medmindre

det er gjort uigenkaldeligt - på ethvert

tidspunkt tilbagekaldes eller

ændres, men det skal ske ved at

oprette et nyt testamente.

PTU har udgivet en pjece, ”arv

og testamente”, som i foråret 2009

er tilsendt alle medlemmer. Den

kan rekvireres ved henvendelse til

PTU eller downloades fra nettet

(www.ptu.dk).

De 3 testamentsformer:

Notartestamente:

Et notartestamente oprettes skriftligt

og underskrives eller vedkendes for

en notar. Testamentet vedkendes

normalt på det lokale dommer-

p t u:ny t n r. 5 - 2009 35


36

kontor, men det kan dog også foregå

andre steder, fx på det sygehus, hvor

testator er indlagt eller i testators eget

hjem. Notaren vejleder om fremgangsmåde

mv., hvis der er behov for det,

men altså ikke med selve formuleringen

af testamentet. Notaren kontrollerer

identiteten på den, der har skrevet

testamentet, at vedkommende er ved

sin fornufts fulde brug mv.

Der betales en afgift på 300 kr.

Testamentet indføres i Centralregistret

for Testamenter, således at man

altid er sikker på, at det dukker op

ved dødsfald.

Vidnetestamente:

Et vidnetestamente oprettes skriftligt

og underskrives eller vedkendes under

samtidig tilstedeværelse af 2 testamentsvidner

over 18 år, som testator

selv har udvalgt. De 2 vidner skal

opfylde en række krav. Herunder må

der ikke være omstændigheder, der

kan vække tvivl om vidnets habilitet,

dvs. denne må ikke have en særlig

interesse i, at en bestemt person eller

organisation mv. begunstiges.

Vidnerne skal på testamentet opgive

navn, stilling, bopæl samt andre

lignende oplysninger, herunder om

der findes at være omstændigheder,

der kan være af betydning for testamentets

gyldighed.

Testator må godt hemmeligholde

testamentets indhold for vidnerne,

men de skal være klar over, at det er

et testamente, de bevidner.

Nødtestamente:

Er det på grund af en nødsituation

ikke muligt at oprette testamente på

normal vis, kan man oprette et såkaldt

nødtestamente.

En nødsituation kan eksempelvis

bestå i, at man rammes af en pludselig

og livstruende sygdom, el-ler at

man befinder sig i et fly, der styrter.

Et nødtestamente kan være en hurtigt

nedskrevet besked, men i vore dage

fx også en besked pr. sms, telefonsvarer

eller e-mail.

Testestamentet er kun gyldigt i 3

måneder efter, at nødsituationen er

ophørt.

Marianne Bak Svendsen

Cand.jur

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Transport til og fra arbejde

Jeg er for nylig blevet kørestolsbruger, og

jeg vil gerne finde et arbejde. Men hvordan

skal jeg komme derhen? Betaler kommunen

for transporten?

Svar:

Som udgangspunkt er det dit eget ansvar

at skaffe transportmulighed frem

og tilbage til job. Hvis du på grund af

handicap eller invaliditet har særlige

udgifter i forbindelse med transport

til dit arbejde, kan der være mulighed

for særligt befordringsfradrag jf. ligningslovens

§ 9d. Se evt. PTU-nyt nr.

3/09 side 36 herom.

I særlige tilfælde kan kommunen

gå ind og bevilge individuel befordring

jf. servicelovens § 117 i forbindelse

med transport til arbejde. Det kan

f.eks. være for en midlertidig periode,

mens man venter på bevilling af handicapbil.

Det er suverænt kommunen,

der bestemmer om de vil støtte, og

der kan ikke klages over afgørelsen.

Channie Klaris

Socialrådgiver

Førtidspension og udbetaling

fra Lønmodtagernes

Dyrtidsfond

Jeg er netop kommet på førtidspension

og regner i den forbindelse med, at jeg

vil have mine indefrosne dyrtidsportioner

udbetalt. Får dette nogen indvirkning på

størrelsen af min udbetalte førtidspension?

Svar:

Nej udbetaling fra Lønmodtagernes

Dyrtidsfond påvirker ikke din førtidspension,

men der bliver trukket ca. 39

% i skat inden udbetalingen. Beløbet

har heller ikke indflydelse på udbetaling

af evt. boligstøtte.

Kommunen skal underskrive et

skema som dokumentation for, at du

er kommet på førtidspension. Skemaet

skal sendes til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Channie Klaris

Socialrådgiver

Nyuddannet og arbejdssøgende

Jeg er en yngre person med polio, og jeg

har en del helbredsmæssige problemer.

Jeg har netop afsluttet min uddannelse på

universitetet, og jeg vil rigtig gerne have

et arbejde. Men jeg har en masse bekymringer

omkring, om jeg nu også kan finde

et job? Jeg føler mig lidt utilstrækkelig i

forhold til mine medstuderende, som jo

ikke har et handicap at tage med til jobsamtalen.

Svar:

Der findes flere forskellige kompenserende

ordninger for arbejdssøgende

med handicap. En af ordningerne

hedder ’isbryderordningen’ og indebærer,

at den nyuddannede kan

få ansættelse med løntilskud i op

til 12 måneder. Dvs. arbejdsgiveren

modtager løntilskud til den nyuddannedes

løn og vil derfor måske ikke

have samme betænkeligheder ved at

ansætte en handicappet person. Der

kan ydes tilskud til ansættelse i såvel

offentlige som private job.

I forbindelse med jobsamtaler

til offentlige stillinger kan der gives

’fortrinsret’ til handicappede. Dvs. jobansøgeren

kan få fortrin og dermed

være sikker på at blive kaldt til samtale

hos arbejdsgiveren. Det kan ikke

garanteres, at du får jobbet, men hvis

du er lige så kvalificeret som de andre

ansøgere, skal arbejdsgiveren vælge

dig til jobbet.

Det er jobcentret i din kommune,

som vurderer, om du opfylder betingelserne

for ’isbryderordning’ og/eller

’fortrinsret’.

Du kan læse mere om ordningerne

på www.bmhandicap.dk, hvor du

kan finde pjecen ’Handicap ingen

hindring’. Der er også information

om ’personlig assistance’ og ’arbejdspladsindretning’.

Channie Klaris

Socialrådgiver


Nye forskningsresultater om

Post Polio Syndrome diagnosen

På Karolinska Instittuttet i Stockholm har Henrik Gonzales og hans

team sammenlignet rygmarvsvæske fra personer med Post Polio

Syndrome og personer, som ikke har haft polio. De har fundet, at

rygmarvsvæsken fra personer med Post Polio Syndrome indeholder

fem forskellige proteiner, som ikke fandtes hos personer, der

ikke havde haft polio. De foreslår, at man internationalt arbejder

videre for at få en bredere dokumentation for, at disse proteiner

også i praksis kan bruges som en sikker diagnostisk prøve for Post

Polio Syndrome.

Christian

Rosendahl

Per

Zoëga

KORT NYT

Vi er specialister i opbygning og indretning af

handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt

efter dine ønsker og behov.

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Villy Veirup as . Industrivej 1 . 6760 Ribe . 7542 0600 . www.auto-mobil.nu

Ny bog om livet med smerter

Inge Møllehave har skrevet bogen ’Livtag med livet – en håndsrækning

til kronisk syge og deres pårørene’. Bogen indeholder

gode råd om, hvordan man bedst lever med en kronisk sygdom

og praktiske anvisninger. I bogen fortæller en række kronisk

syge – bl.a. en med whiplash, hvordan de lever bedst med deres

sygdom. Der er også indlæg fra en psykolog, en fysioterapeut og

en præst. Bogen udkommer i midten af oktober på Bogforlaget

Frydenlund.

Køb kunst og støt RYK

Hos RYK Rygmarvsskadede i Danmark kan man købe metaltrykket

"Now I can't climb the stairs". Kunstværket er et fotografisk

udsnit af et maleri af samme titel udført af kunstneren Ditte Rytter

Matthiesen-Juhl og trykt på en magnetisk metalplade. Hvert tryk

har en unik ramme, beklædt med cykelslanger, der giver et flot,

råt udtryk til metalpladen.

Metaltrykket måler 50x50 cm og koster kr. 1.500 incl. moms.

Hertil kr. 180 til forsendelse. Motivet bliver kun trykt i et oplag på

200 stk., og hvert tryk bliver originalt nummereret og signeret. 20

% af salget går til RYK og dermed er man med til at støtte RYK ved

køb af værket. Maleriet købes på www.ryk.dk.

HANDICAPBILER

Vort team af specialuddannede teknikere

skræddersyr og udfører specialløsninger til

stor hjælp og daglig glæde for brugeren.

Allerede når du sætter dig ind i din nye specialopbyggede

handicapbil fornemmer du, at det er din bil.

Den er skræddersyet til lige netop dig og dine behov.

ANNONCE

Indretningen, de ergonomiske hensyn og rummeligheden

gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Vi sørger for,

at der er taget hensyn til det hele!

Vi indretter og opbygger samtlige bilmærker der er på

markedet.

Vi leverer overalt i Danmark.

p p t t u:ny u:ny t t n n r. r. 5 5 - - 2009 2009 37

37


38

Nemmere rejse for handicappede

Københavns lufthavn Kastrup har på sin

hjemmeside publiceret en artikel, der

i tekst og billeder fortæller om lufthavnens

service til bevægelseshæmmede.

Formålet med artiklen er at informere

om, hvordan man som bevægelseshæm-

KORT NYT

p p t t u:ny u:ny t t n n r. r. 5 5 - - 2009

2009

38

met rejser ud i verden fra Københavns

Lufthavn.

Du kan læse artiklen her: http://www.

cph.dk/CPH/DK/PRESSE/Nyheder/2009/

prm.htm

Nyt produkt mod inkontinens

Et nyt dansk firma har lanceret produktet UROX til mænd med

hyppig vandladning eller inkontinens. Systemet er designet maskulint,

i antrasit grå farver og kan let tages af og på. Der er ingen

klæber eller lignende. Systemet består af en kop, der sidder på

penis, en opsamlingspose, et par underbukser til at holde koppen

på plads og et skyllemiddel til at sikre imod bakterier og lugt.

Startpakken leveres i en pæn toilettaske. Du kan læse mere om

produktet på www.UROX.com.

Der skal tages flere initiativer

for ligebehandling

Ombudsmanden har udsendt sin årsberetning 2008 om ligebehandling

af mennesker med handicap. Beretningen viser, hvad

regeringen har gjort i det forgangne år. Flere gode initiativer, men

ikke nær så mange, som der er behov for. PTU har udarbejdet en

oversigt over, hvad der er sket i 2008, som kan ses på www.ptu.

dk. Der er også et link til hele årsberetningen. PTUs holdning er, at

næsten alle ministerier kan gøre det bedre næste år ikke mindst

taget i betragtning, at Handicapkonventionen er trådt i kraft den

23. august i år. PTU har derfor skrevet et brev til statsministeren og

alle hans ministerier med opfordring og forslag til, hvordan deres

ligebehandlingsberetninger kan blive meget bedre. Brevet kan

læses på www.ptu.dk

Ny mentorordning

Landsforeningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) har etableret

en mentorordning for personer, der har fået bevilget BPA.

Erfaringen viser, at der melder sig mange spørgsmål som fx hvor

mange hjælpere skal jeg ansætte, og hvordan rekrutterer jeg dem?

Hvordan får jeg mine arbejdsplaner til at gå op, og hvad gør jeg

på ferier? Og hvordan tackler jeg min nye rolle som arbejdsleder?

Formålet med mentorkorpset er at bringe nye arbejdsgivere/

arbejdsledere i kontakt med medlemmer, som har stor erfaring på

området, og som er villige til at dele deres viden.

Den første kontakt mellem mentoren og den nye arbejdsgiver/

arbejdsleder bliver formidlet af LOBPA. Derefter vil det være mentoren

og arbejdsgiveren/arbejdslederen, der i fællesskab finder ud

af rammerne for forløbet. Hvis du kunne tænke dig at være mentor

eller at høre mere om det at være mentor, kan du kontakte

Gitte Vesterskov på telefon 40 12 95 45. Eller læs mere på www.

handicap.dk/lobpa

Tema om hjælpeordning-BPA

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet har i temahæftet

for august 2009 fokus på hjælpeordningen BPA. Det handler

blandt andet om ’når hjælperen skal med’ og om ændringer i

lovgrundlaget. Hæftet kan læses på www.dukh.dk

Ny guide til bedre

tilgængelighed i idrætsanlæg

Tilgængelighed skal i langt højere grad tænkes med fra start, når

idrætsanlæg planlægges, bygges eller renoveres. Et nyt internetbaseret

værktøj – www.idrætsrumforalle.dk – indeholder en lang

række tips og inspiration, der skal sikre mennesker med nedsat

funktion nem adgang til at dyrke idræt eller arbejde i danske

idrætsanlæg. Mange af landets idrætsanlæg er utidssvarende og

skal renoveres indenfor en overskuelig fremtid. De blev bygget, da

tilgængelighed for handicappede ikke automatisk blev tænkt med

i byggeprocessen, når et idrætsanlæg skulle opføres. Idrætsrumforalle.dk

indeholder guidelines, værktøjer og inspiration til bedre

tilgængelighed i idrætsanlæg for idrætsudøvere, tilskuere, officials

og ansatte med handicap.

Lån et Sommerhus

I Gershøj ved Rolskilde Fjord udlåner Odd Fellow Ordenen et

handicap-sommerhus fra den 20. marts til og med uge 42. Det er

gratis at låne huset, man skal kun betale for el og vand. Er du interesseret

i at låne huset, skal du skrive en ansøgning og indsende

den senest den 1. februar 2010. Ansøgningen sendes til Maj-Britt

Jensen, Sæbyparken 13, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge. Ansøgningen

skal indeholde oplysninger om i hvilken uge, du gerne vil låne

huset, alternative uger i prioriteret rækkefølge, navn, adresse og

telefonnummer. Ligeledes skal du oplyse hvad slags handicap, du

har og hvordan dine boligforhold er. Samtlige ansøgere får senest

2. marts 2010 besked, om de har fået huset.


Bandagist Jan Nielsen · Frederiksborggade 23 · 1360 København K

Tlf. 3311 8557 · Email: butik@bjn.dk

V I R K S O M H E D S G U I D E

Industrihegnet 8 A

4030 Tune

Tlf. 46 13 91 91

Fax 46 13 91 90

Web: www.moestrup.dk

PTU’s snedker/tømrer

PTU’s installatør

Teamet hos Jan Nielsen

ved at kreative tanker giver de bedste resultater Bliv godt kørende

Lej, køb og sælg handicapbiler

Klik ind på handiauto.dk

og lej:

personbiler, busser og minibusser

✓ DØRE OG VINDUER EFTER MÅL

✓ OM OG TILBYGNING

✓ INDIVIDUELLE HUSE

✓ RENOVERINGS ARBEJDE

✓ FORSIKRINGSSKADER

✓ MASKINSNEDKERI

✓ INVENTAR

46 13 91 91

eller sælg:

din brugte handicapbil eller bus til os

www.handiauto.dk - Telefon: 3920 6464

p t u:ny t n r. 5 - 2009 39


40

Med den nye lovgivning om Borgerstyret Personlig Assistance,

kan du selv vælge, hvem der skal levere hjælpere til dig.

Til dig som er bruger, tilbyder vi:

• Rekruttering – i samarbejde med dig, finder vi det bedste

hjælperteam

• Administration – vi varetager hjælperløn, kontrakter,

forsikring, kurser

• Supervision og akuttelefon – så ordningen kører stabilt

• Sygdomsdækning – vores akutteam sikrer dækning af

alle vagter

• Egen profil på handihelp.dk hvor du også selv kan finde

hjælpere - eller lade dem finde dig

Til dig som er hjælper, tilbyder vi:

p t u:ny t n r. 5 - 2009

V I R K S O M H E D S G U I D E

Hjælp dig selv !

Få en hjælper fra HandiHelp

• Kurser - så du altid er velforberedt til dit arbejde hos en bruger

• Løn med alle gældende tillæg

• Fleksibilitet - Deltidsarbejde, fuldtidsarbejde, eller studiearbejde ud

fra dine egne ønsker og kvalifikationer

• En database hvor du selv aktivt kan søge brugere at arbejde for

§

Det er din BPA - du bestemmer

Ring og få en snak med os på Sjælland på tlf. 39206464

I Jylland på tlf. 72162270

Borgerstyret Personlig Assistance

VI GØR DET NEMT

Er du visiteret til hjælp efter §§ 95 og 96, kan du bevare din

frihed og sam tidig slippe for en masse besvær. Med vores

BPAssistent plan lægger du selv din hverdag, men overlader

de administrative byrder til os.

Se hvordan BPAssistent virker

på www.formidlingen.dk

– eller ring til os på 36 34 79 00

3413_BPA_ptu_89x127_01.indd 1 24/09/09 12:11:58

Rådgivning · Logistik · Distribution

Prepress · Tryk · Bogbind

Reklamebureau

www.egmont-hs.dk

Besøg Danmarks mest

rummelige højskole på:

www.egmont-hs.dk

Rasmus Færchs Vej 19

7500 Holstebro

www.rounborg.dk

REKLAMEBUREAU ROUNBORG

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående

menneskelige, faglige

og fysiske rammer, midt i skoven

og ud til vandet, kun 30

km fra Århus. Vores moderne,

lyse værelser er alle handicapegnede.

Et semester indeholder studieture,

temauger, koncerter,

foredrag m.m. Vælg mellem

18 eller 42 ugers kursus fra

august eller et 24 ugers kursus

fra januar.

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Eller på:

Villavej 25, Hou

8300 Odder

Tlf. 87 81 79 00

mail@egmont-hs.dk


danm arks største

mi n i bus center!

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med

specialindrettede Minibusser

overalt i Danmark.

Hvi dkærvej 4 · 5250 Odense sv · Tlf.: 6315 2000

ru n evej 4 · 8210 År H us v · Tlf.: 8624 8423

w w w. m oto r b y e n . d k

V I R K S O M H E D S G U I D E

Altid mere end 80 nye

Minibusser på lager.

Leveringstid 2-4 uger.

- Også gode brugte

busser på lager!

Kanotur uanset handicap

Det papirløse toilet

Skift kun toiletsædet

Et toilet-bidet optager

ingen ekstra plads i badeværelset.

Du udskifter blot

dit almindelige toiletsæde

med vores bidetsæde og

tilslutter strøm og vand –

hvorefter det er klar til brug.

Aspen Bidets vasker

dig med ren tempereret

vand og tørrer dig med

behagelig varm luft.

Har du fået en på skallen, og er kommet til skade?

Kontakt din lokale Ret&Råd-advokat på tlf: 70 20 70 70

eller læs mere på personskade.ret-raad.dk

Jeg fik skiftet toiletsædet nu,

fordi jeg ønsker at klare mine

toiletbesøg helt alene.

The world most selling bidet

Aspen Bidets er blevet produceret siden

1971 og har en stor erfaring på det

europæiske marked. Aspen Bidets passer

perfekt til alle toiletter i Danmark.

Det gør installationen nem og billig.

Bestil en brochure nu eller gå ind på

vores hjemmeside og se hvordan et

toilet-bidet kan gøre din hverdag både

nemmere og renere.

INFORMATION

Tlf. 75 56 32 44

www.toilet-bidet.dk

mail@toilet-bidet.dk

Toilet-bidet.dk v/J. Honoré Care ApS

Vesterballevej 19 · 7000 Fredericia

Du kan også!

Vore kanoer er specialbyggede til at kunne

kompensere for dit individuelle handicap.

Vi sejler på Gudenåen og søerne omkring

Ry. Din Hjælper skal ro med dig i kanoen, vi

sørger for sikkerheden og det praktiske på

turen.

Vi overnatter på kanolejrplads ved åen i store

tippier der er opvarmet af bål.

Kontakt Handikano på 30295304

Eller se mere på www.handikano.dk

Ret&Råd - et plaster på såret

20090923_tegneserie_magasin.indd 1 05/10/09 13:05:31

p t u:ny t n r. 5 - 2009 41


42

KREDSNYT

Det er muligt at finde oplysning

om alle kredsenes arrangementer

PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Kredsarrangementerne er åbne

for alle aktive medlemmer, også

selv om de arrangeres i en anden

kreds, end den man er tilmeldt i.

Husk blot tilmelding

PTU BORNHOLM

Formand Erling Johansen,

Bjørnevej 5, Box 12, 3720 Åkirkeby

tlf. 56 97 44 04, fax 56 97 53 84,

erling@post4.tele.dk

Kontaktpersoner:

Erling Johansen

PTU FREDERIKSBERG

Formand H. Kallehauge,

CF. Richs Vej 68, 2000 Frederiksberg

tlf. 38 87 37 11, fax 38 87 37 51, hka@tdcadsl.dk

Julefest

Lørdag den 12. december,

Bispeparken 17B, 2400 København NV.

Pris: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn over

3 år.

Tilmelding senest 12. november til Torben Groth,

28tgv51@live.dk.

PTU FYN

Formand Anni M. Holmann Andersen,

Havevej 23, 5500 Middelfart

tlf. 28 30 30 96, anni.h.andersen@gmail.com

Generalforsamling

Mandag den 26. oktober kl 19.00 til 21.30 i Fælleshuset,

Soluret 111, 5220 Odense SØ.

p t u:ny t n r. 3 - 2009

Julefest

Den 24. november kl. 17.00 i Bolbro Brugerhus,

Odense.

Indbydelse udsendes senere.

Kontaktpersoner:

Polio:

Nina Breilich, tlf. 66 14 13 13,

e-mail: breilich954@hotmail.com

Trafik- og ulykke:

Vagn-Erik Møller Nielsen, tlf. 62 69 14 78

Whiplash:

Kirsten Schultz, tlf. 29 82 86 66

Medlem hjælper medlem

Skal du til møde på kommunen eller ved en anden

myndighed, har PTU Fyn erfarne medlemmer,

der gerne går med dig. Kontakt Nina Breilich,

tlf. 66 14 13 13, breilich954@hotmail.com

PTU KØBENHAVN

Formand Susanne V. Larsen,

Bryggervangen 6, 3-66, 2100 København Ø

tlf. 39 18 62 60, e-mail: vlarsen@larsen.mail.dk

Julefest

12. december kl. 15-21.30 på Bispeparken 17B,

2400 Kbh. NV. Pris 100 kr. pr. voksen og 50 kr.

pr. barn over 3 år. Tilmelding til Torben Groth

på 28tgv51@live.dk. Betaling til Københavnkredsens

kasserer på konto nr. 1551-16587966

Kontaktpersoner:

Polio:

Morten Fenger, tlf. 40 14 81 81

Trafik- og ulykke:

Karsten Kristiansen, tlf. 82 32 10 27

Whiplash:

Kirsten Christensen, tlf. 36 26 79 06

Varmtvandstræning

Prisen for 30 lektioner á 45 minutter vil i sæsonen

2009/10 være omkring 1800 kroner. Kontakt

Bodil Egelund, 44 44 35 99 eller bodil.egelund@

webspeed.dk

PTU KØBENHAVNS OMEGN

Formand Jørgen Maibom,

Balsamvej 4, 2770 Kastrup

tlf. 32 52 25 37, mobil: 22 40 08 12,

maibom@mail.dk

Generalforsamling

Kredsens generalforsamling afholdes på Rosenlund

den 3. november. Indkaldelse udsendes

separat. Tidspunktet er kl. 18-22.

Julefest

13. december kl. 13-18. Julefesten er igen i år

uden børn. Vi laver selv maden. Medbring en

gavepakke til ca. 30 kr. til lotteriet. Tilmelding

til Birthe Klamer på tlf. 44 53 00 82. Husk at

fortælle, om du bruger kørestol. Prisen er 150

kr. både for kredsens egne medlemmer og for

gæster. Beløbet indbetales på kredsens konto.

reg. nr. 3109 konto 4290919487

Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev

Kontaktpersoner:

Jørgen Maibom

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på Herlev

hospital tirsdag kl. 13.00 – 15.15. Vi har tre

hold a 45 min. Pris for 30 lektioner er 1.750 kr.

Der er stadig ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99,

bodil.egelund@webspeed.dk

Medlem hjælper medlem

Bisidderordningen er nedlagt. I stedet kan medlemmer

bruge den ordning, som Jørgen Maibom

står for. Jørgen Maibom, tlf. 32 52 25 37, maibom@mail.dk

PTU MIDT THY MORS

Formand Ghita Tougaard,

Skivevej 134, 8831 Løgstrup

tlf. 86 64 31 75, 24 93 80 85,

ghita.tougaard@gmail.com

Eftermiddagscafé

I Viborg altid 2. mandag i hver måned kl. 15.00-

17.00, vi mødes i Stationen, Ll. Sct. Hansgade 7 i

Viborg (den gamle brandstation).

I Bjerringbro altid sidste tirsdag i hver måned kl.


15.00-17.00, vi mødes i Gudenåhusets cafe, Realskolevej,

Bjerringbro.

Julefrokoster

Vi vil prøve af arrangere lokale julefrokoster i

år - så man ikke skal rejse så langt, men alligevel

kan træffe andre medlemmer. Vi holder

julefrokost i Skiveområdet - i Viborgområdet og

på Mors, hvor vi muligvis vil kombinere med

Thisted; se omtale af dette i nyhedsbrevet. Vi

sender lokale invitationer ud.

Kontaktpersoner:

Polio:

Michael Fenger, tlf. 97 93 73 81

Whiplash:

Peder Pedersen, tlf. 65 93 58 22

Trafik- og ulykke:

Bjørn Pedersen, tlf. 86 68 06 46

Varmtvandssvømning:

På Møllegården i Skive, tirsdag kl. 19.00. Kontakt

Ole Johnsen, tlf. 97 52 81 30 eller Arne Sørensen,

tlf. 97 52 22 93

PTU MIDTVEST JYLLAND

Formand: Lene Nørgaard,

Tværtoften 74, 7400 Herning

Tlf. 97 12 68 90, lenebent1@fibermail.dk

Stavgang i Sdr. Anlæg

12 PTU`er mødes hver torsdag formiddag for at

gå stavgang, samt socialt samvær over en kop

kaffe. Der er altid plads til en mere på holdet.

Vi vil også gerne have hold i gang andre steder

i kredsen.

Ring til Lene Andersen tlf.: 97 22 38 78

Selvhjælpsgrupper

Nyt samarbejde med Frivilligcenter i Struer.

Har du whiplash og ønsker at komme i en selvhjælpsgruppe,

er du velkommen til at kontakte

koordinator Vibeke Tang. Få svar på hvad en

selvhjælpsgruppe er og bliv evt. skrevet op, så vi

hurtigt kan få den første gruppe i gang.

Nystartet selvhjælpsgruppe i Herning

Der er plads til endnu et par whiplashramte i

en nystartet gruppe i Herning. Ring til kredsens

koordinator Vibeke Tang, så du kan komme med

i gruppen.

Medlemmer med polio kan også komme i selvhjælpsgrupper.

Kontakt også her Vibeke Tang.

Koordinator for selvhjælpsgrupper:

Vibeke Tang tlf.: 7525 0191

HUSK at melde ny e-mailadresse.

Vi har e-mailadresser på godt en tredjedel af

vore medlemmer. Det er en stor hjælp, når vi

hurtigt skal i kontakt med medlemmerne.

Mangler vi din, eller har du fået ny e-mailadresse

så kontakt sekretær Marianne Nielsen nellike@get2net.dk

Kontaktpersoner:

Polio:

Poul Ipsen, tlf. 97 35 14 11

Whiplash:

Lene Nørgaard, tlf. 97 12 68 90

Trafik- og ulykke:

Egon Hjelm, tlf. 97 21 29 36

Stavgang:

Er du interesseret, så ring til

Lene Andersen, tlf. 97 22 38 78.

Varmtvandstræning:

Herning: Bitten Madsen, tlf. 97 16 24 30

Holstebro: Hanne Nielsen, tlf. 97 38 63 09

PTU NORDJYLLAND

Formand Palle Brøndum,

Danagården 69, 9230 Svenstrup J.

tlf. 98 38 04 48, 21 79 83 48, p.b@gvdnet.dk

Generalforsamling

Den 3. november

Julestue

Den 1. december

Cafe eftermiddag

Kom og få en hyggelig sludder og en kop kaffe.

Vi mødes på Cafe Visa på Kennedys Plads i

Aalborg den første onsdag i måneden fra kl.

14.00 - 16.00.

Kontaktperson Palle Brøndum

tlf. 98 38 04 48 eller 21 79 83 48

KREDSNYT

Kontaktpersoner:

Polio:

Inger Nielsen, tlf. 98 57 17 06,

regninj@dlgnet.dk

Trafik- og ulykke:

Palle Brøndum, tlf. 98 38 04 48,

p.b@gvdnet.dk

Whiplash:

Jørgen Steen, tlf. 98 39 22 45,

jj.steen@jensen.mail.dk

eller direkte til formanden

PTU NORDSJÆLLAND

Formand Bodil Egelund,

Knud d. Storesvej 4, 3600 Frederikssund

tlf. 44 44 35 99, 23 61 35 99, bodil.egelund@

webspeed.dk

Generalforsamling

Den 18. november kl. 18.00 - 22.00.

Under generalforsamlingen vil Stefan G. Rasmussen

fortælle om sin nødlanding.

Der kommer flere oplysninger på hjemmesiden,

når indbydelse og dagsorden bliver udsendt.

Bemærk at eventuelle forslag skal være formanden

i hænde senest 1. september.

Kontaktpersoner:

Trafik- og ulykke:

Henrik Torp, tlf. 47 17 73 32, mobil 20 25 05 42

SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk

Polio:

Bruno Nielsen, tlf. 40 10 22 47

Bruno-n@tdcspace.dk

Whiplash:

Bente Repstock, tlf. 47 31 14 34,

mobil 20 72 60 70

repstock@privat.dk

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på

Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00 – 15.15. Et hold

træner i 45 min. Pris for 30 lektioner er 1.750 kr.

Der er ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99,

mail bodil.egelund@webspeed.dk

p t u:ny t n r. 3 - 2009 43


44

KREDSNYT

Selvhjælpsgruppe for pårørende

Er du interesseret i at være med i en selvhjælpsgruppe

for pårørende til en handicappet

ægtefælle eller samlever, er du velkommen til at

ringe til Mariella Madsen, tlf. 49 13 25 99, mariella@vip.cibercity.dk

PTU ROSKILDE KREDS

Formand Ellen Christiansen,

Lupinvænget 2, Ejby, 4623 Lille Skensved,

tlf. 56 82 12 46, elleningrid@mail.dk

Generalforsamling

Den 2. november kl. 18.00 - 22.00 på Sct. Maria

Park, Frederiksborgvej 2, Roskilde.

Tilmelding senest den 27. oktober.

Julefest

Den 27. november kl. 18.00 holder vi julefest på

Vor Frue Sognegård, Vor Frue Hovedgade 65,

Roskilde

Tilmelding senest den 21. november.

Kontaktpersoner:

Polio:

Lene Pedersen

Sæbyparken 22 B

4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk

Whiplash:

Ralf Kristensen

Højagervej 3

2690 Karlslunde

tlf. 56 14 39 34, ralf@os.dk

Lise Olsen,

Sæbyparken 29,

4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 46 75, lise.o@mail.dk

PTU STORSTRØM

Formand Bent Vedsø,

Østrigsvej 54, 4800 Nykøbing Falster

tlf. 54 85 25 24/41 44 35 24,

telefax 54 85 25 52,

bv@postkasse.com

Generalforsamling

12. november i Vordingborg.

p t u:ny t n r. 3 - 2009

Julehygge

Tirsdag den 1. december kl. 13-16 i Gulerodshuset,

Ringstedgade 528, 4700 Næstved.

Der serveres en lækker platte for kun 125 kr.

Medbring en gave til ca. 25 kr. til det amerikanske

lotteri.

Tilmelding senest 16. november til Bent Vedsø,

tlf. 54 85 25 24, bv@postkasse.com

Kontaktpersoner:

Polio:

Ruth Antosz, Juellingevej 10,

4653 Karise, tlf. 56 78 94 04,

ruth4653@hotmail.com

Trafik- og ulykke:

Preben Vagner, Nyråd Hovedgade 69,

4760 Vordingborg, tlf. 55 34 63 27,

vagner@nyraad.net

Whiplash:

Anne-Lise Rossau, Nyskolevej 36,

4840 Nørre-Alslev, tlf. 54 44 63 02,

arossau@hotmail.com

Handicapidræt:

Hanne Stampe Jacobsen, tlf. 55 77 37 86

PTU SYDVESTJYLLAND

Formand Inga Bredgaard,

Cederlunden 45, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63, bredgaard@esenet.dk

Generalforsamling

Tirsdag den 3. november kl. 19-22 i ETAC, Kvaglundparken

1, 6705 Esbjerg Ø.

PTU’s formand Holger Kallehauge fortæller om

sit liv og handicapkonventionen.

Indkaldelse med dagsorden sendes ud senere.

Forslag til generalforsamlingen skal indsendes

senest 1. september til ptu@esenet.dk eller

formanden.

Julefrokost

Søndag den 6. december kl. 12.30 – ca. 18. Billum

Kro, Vesterhavsvej 25, 6852 Billum - tilmeldingsfristen

er den 27. november.

Kontaktpersoner:

Polio:

Inga Bredgaard, tlf. 75 14 42 63,

bredgaard@esenet.dk

Trafik- og ulykke:

Michael Bæk, tlf. 41 50 13 13,

m.baek@esenet.dk

Whiplash:

Eva Brammer, tlf. 75 14 37 23,

evabrammer@esenet.dk

Varmtvandsmotion:

Alice Horsager, tlf. 75 17 42 32

Fitnesscentret:

Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter, hver tirsdag

kl. 14.00 – 18.00 og fredag kl. 14.00 – 17.00.

Kørestolsdans i Kolding

Hver mandag kl 18.00-20.00

Inge Carlsen, tlf. 75 52 83 57

PTU SØNDERJYLLAND

Formand Julie Larsen,

Kastanieparken 8, Fynshav, 6440 Augustenborg

tlf. 74 47 44 89, julle.larsen@privat.dk

Mortens And

Den 14. november kl. 12.00 i Stubbæk Forsamlingshus.

Underholdning af ”Rondt o e goll”.

Pris: 50 kr. Tilmelding senest den 7. november

til Lindy Hansen, tlf. 74 42 60 36 eller Christian

Holm, tlf. 74 54 20 95.

Kontaktpersoner:

Polio:

Julie Larsen, tlf. 74 47 44 89

Trafik- og ulykke:

Ernst Grav Eriksen, tlf. 74 47 17 36

Whiplash:

Karin Nørgård, tlf. 74 42 94 50

Varmtvandssvømning:

Eluf Johansen, tlf. 20 25 81 41


PTU TREKANTOMRÅDET

Formand Inge Raagaard Carlsen,

Almindingen 12, 6000 Kolding

tlf. 75 52 83 57, fax 75 52 83 17

e-mail: ptu.trekantomraadet@privat.dk

Kontaktpersoner:

Polio:

Marianne Frahm, tlf. 75 85 13 43

Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75

Whiplash:

Herdis Eskesen, tlf. 75 60 25 12

Gymnastik for polioramte og andre

med bevægelseshandicap

Kompenserende undervisning tilpasset den enkeltes

behov. Der afsluttes med afspænding.

Østbirk: Jytte Jørgensen, tlf. 75 78 13 65

Vejle: Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75

Kørestolsdans i Kolding

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

Birgitte B. Rasmussen, tlf. 75 52 67 77

Varmtvandstræning i Kolding

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

PTU VENDSYSSEL

Formand Gurli Bechmann Nielsen,

Engparken 120, 9900 Frederikshavn

tlf. 98 43 43 61, mobil 20 76 43 61,

gurlinielsen@nordfiber.dk

Julestue

Den 30. november kl. 17.30- ca. 20.00 på Ældrecentret,

Vrængmosevej 2, Østervrå. Medlemmer

med ægtefælle, børn, børnebørn mv. er

velkomne. Der serveres risengrød, julemanden

kommer forbi, og der skal synges julesange. I

løbet af aftenen serveres der kaffe/sodavand

og æbleskiver. Tilmelding senest 23. november

2009 til Gurli Nielsen 98 43 43 61 (mobil 20 76

43 61) eller Bente Jacobsen 98 95 63 23.

Kontaktpersoner:

Whiplash:

Hanne Kristensen, tlf. 98 46 01 02

Polio:

Gurli Nielsen, tlf. 98 43 43 61

Trafik- og ulykke:

Jonna M. Jacobsen, tlf. 98 82 56 17

Selvhjælpsgrupper:

Kontakt Hanne Kristensen 98 46 01 02.

PTU VESTSJÆLLAND

Formand Kaja Brolykke Eiding,

Hegnsgaard, Bastrupvej 30, Bastrup,

4400 Kalundborg

tlf. 45 85 35 16, 26 20 35 16, kaja.eiding@os.dk

Generalforsamling

Den 11. november kl. 18.00 i Mørkøv Hallen.

Kontaktpersoner:

Polio:

Grethe Timm, tlf. 58 85 85 45

Trafik- og ulykke:

Janus Tarp, tlf. 38 74 65 38

Whiplash:

Jytte Brouer, tlf. 59 27 70 17, mobil 40 68 63 50

Selvhjælpsgrupper:

Vil du gerne med I en erfa- eller selvhjælpsgruppe?

Du støtter og styrker dig selv og hjælper

samtidig andre. Kontakt Jytte Brouer,

tlf. 59 27 70 17, mobil 40 68 63 50 eller

Uffe Hansen, tlf. 59 68 63 50.

PTU ØSTJYLLAND

Formand Birte Kaag H. Mølgaard,

Brabrand Skovvej 2, 8220 Brabrand

tlf. 21 90 39 36, bm_lgaard@hotmail.com

Café eftermiddag i Randers

Den 4. november kl. 15.-17.30 i Randers Sundhedscenter,

lokale 410, Vestervold 4, Randers C.

Karen Margrethe Rasmussen og Kirsten Karoff

kommer og viser filmen “Hospitalsbørn”. Vi

snakker om filmen og om, hvad der rører sig

blandt jer medlemmer.

Tilmelding kirstenkaroff@hotmail.com tlf.86 99

30 58, mobil 22 26 80 69

KREDSNYT

Julearrangement

Lørdag den 28. november 2009 kl. 13-17. Der

serveres lækker mad med vin/øl eller vand. Der

er underholdning med ”Fætter” på harmonika,

ligesom nisserne har fremtryllet flotte gaver. Prisen

er 100 kroner for medlemmer og 150 kroner

for ikke-medlemmer.

Abildhus, Abildgade 23, Århus N: Tilmelding

senest 20. november til Kirsten Karoff

tlf. 86 99 30 58 mobil 22 26 80 69 eller kirstenkaroff@hotmail.com

E- mail nyhedsbreve

Hvis du ønsker at få vores nyhedsbrev på e-mail

så send din e-mail adresse til rerup@c.dk

Kontaktpersoner:

Trafik- og ulykke:

Poul Erik Andersen,

tlf. 86 41 17 49, mobil 23 48 75 07

Polio og whiplash:

Kirsten Karoff,

tlf. 86 99 30 58, mobil 22 26 80 69

Selvhjælps/erfaringsudvekslingsgrupper

Er du interesseret i at komme med i en eller

anden form for gruppe – måske også af mere

social karakter, så skriv kort om i hvilken retning

dine ønsker går - til kirstenkaroff@hotmail.com

eller ring tlf. 86 99 30 58/mobil 22 26 80 69.

p t u:ny t n r. 3 - 2009 45


46

Tilbud til medlemmer med

aktivt medlemskab

Socialrådgivning til alle medlemmer

Alle PTU’s aktive medlemmer kan frit gøre

brug af tilbuddet om telefonisk socialrådgivning.

Socialrådgiverne træffes på tlf. 36 73 90 00

mandag til fredag 10.00 – 14.00.

Samtale med socialrådgiver

i hele landet

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i

Rødovre kan få en personlig samtale med

socialrådgiverne i Rødovre.

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i

Risskov kan få en personlig samtale med

socialrådgiverne i Risskov.

Selvhjælpsgrupper

PTUs kredsforeninger har oprettet selvhjælpsgrupper

over det meste af landet.

Har du lyst til at møde ligesindede eller

vil du være med til at danne en ny selvhjælpsgruppe,

kontakt da igangsætteren af

selvhjælpsgrupper, kontaktpersonen eller

bestyrelsesformanden i din kredsforening.

Igangsættere/koordinatorer

af selvhjælpsgrupper:

Susanne V. Larsen

Bryggervangen 6,

3-66

2100 København Ø

Tlf. 39 18 62 60

Anni Maria

Knøsgaard

Elme Alle 9 A

2650 Hvidovre

Tlf. 36 49 06 39

Ralf Kristensen

Højagervej 3

Karlstrup

2690 Karlslunde

Tlf. 56 14 39 34

Birte M. Pedersen

Pilekæret 25

2840 Holte

tlf. 45 80 43 04

Mariella Madsen

Kløvermarken 9,

st.th.

3060 Espergærde

Tlf. 49 13 25 99

p t u:ny t n r. 3 - 2009

MEDLEMS TILBUD

Bodil Egelund

Knud den Storesvej

4

3600 Frederikssund

Tlf. 44 44 35 99

Britta Averhoff

Sdr. Landevej 53 A

3730 Nexø

Tlf. 56 49 31 52

Lene Pedersen

Sæbyparken 22 B

4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 46 40 47 16

Lise Olsen

Sæbyparken 29

4070 Kirke-Hyllinge

Tlf. 46 40 46 75

Jytte Brouer

Åmosevej 19

4450 Jyderup

Tlf. 59 57 70 17

40 68 63 50

MEDLEMS TILBUD

Uffe Alving

Hansen

Irisvej 4 C

4540 Fårevejle

Tlf. 59 68 92 92

Ruth Antosz

Juellingevej 10

4653 Karise

Tlf. 56 78 94 04

Anne-Lise Rossau

Nyskolevej 36

4840 Nr. Alslev

Tlf. 54 44 63 02

Nina Breilich

Bramstrupvej 9

D, st.

5230 Odense M

Tlf. 66 14 13 13

Anni Andersen

Havevej 23

5500 Middelfart

Tlf. 28 30 30 96

Karen Rasmussen

Friggasvej 61

6000 Kolding

tlf. 26 72 11 56

Ruth Espersen

Uglekær 176

6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 68 86

Karin Nørgård

Hyldehegnet 15

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 94 50

Eva Brammer

Stengærdet 23

6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 14 37 23

Inga Bredgaard

Cederlunden 45

6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63

Vibeke Tang

Højalle 13, Lyne

6880 Tarm

Tlf. 75 25 01 91

Marianne Frahm

Kjærmarksvej 2

Lindved

7100 Vejle

Tlf. 75 85 13 43

Jytte Faurby

Nørgaard

Sneppevej 3

7400 Herning

Tlf. 97 12 58 39

Mona Rask

Østergade 10

7790 Thyholm

Tlf. 97 87 20 03

Kirsten Karoff

Fruensbakken 13,

Løgten

8541 Skødstrup

Tlf. 86 99 30 58

Elin Kjærsgaard

Pedersen

Chr. Winthersvej 10

8723 Løsning

tlf. 75 65 13 75

Herdis Eskesen

Våbensholm vej 2

Føvling

8740 Brædstrup

Tlf. 75 60 25 12

Ghita Tougaard

Skivevej 134

8831 Løgstrup

Tlf. 86 64 31 75

Hanne Kristensen

Nordostvej 8

9300 Sæby

Tlf. 98 46 01 02

Solveig Wagner

Havremarken 9

9310 Vodskov

Tlf. 98 29 39 69

Jørgen Steen

Damvej 2

9520 Skørping

Tlf. 98 39 22 45

Gurli Bechmann

Nielsen

Engparken 120

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 43 43 61

Telefonvejledning:

Bolig- og arbejdspladsindretning

og hjælpemidler

tlf. 36 73 90 95, torsdage

fra kl. 14.00 - 15.00

Handicapbiler

tlf. 36 73 90 95, mandage

fra kl. 12.00 - 16.00

Juridiske spørgsmål

Spørgmål om alle dagliglivets juridiske

problemer, f.eks. erstatning, fri proces og

forsikringsydelser i forbindelse med polio-,

trafik- og ulykkesskader, samt whiplash.

Du kan ringe til advokaten på telefon

36 73 90 95, den første og tredie tirsdag i

måneden fra kl. 13.00 - 15.00, undtagen i

juli måned.

Ha’ dine papirer klar og skriv eventuelt

dine spørgsmål ned, inden du ringer op.

Hvis der er telefonsvarer på, så prøv igen

lidt senere.

Ferietilbud

Feriehuse

PTUs feriehuse - på Sydlangeland, i Nordvestjylland

og på Bornholm - er alle smukt

beliggende og velindrettede til kørestolsbrugeres

behov.

De to huse i Bagenkop på Sydlangeland

rummer to soveværelser. Begge

huse har én elektrisk seng, med sovesofa

i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser,

handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med farve-tv, parabol og

el-scooter til udendørs brug. Desuden er

der i B-huset installeret en loftslift, som

dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der

må medtages ét husdyr i A-huset.

De to huse i Thy i Nordvestjylland

rummer to soveværelser, med sovesofa i

opholdsstuen er der i alt seks sovepladser,

handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med brændeovn og farve-tv,

parabol og el-scooter til udendørs brug.

Der er EL- senge i begge huse. I A-huset

må medtages ét husdyr.

Feriehuset på Nordbornholm ligger på

en pragtfuld naturgrund med udsigt over

Østersøen. Stort soveværelse med el-seng

og alm. seng, værelse med to enkeltsenge,

opholds-og spisestue med udgang til

overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse.

Der er loftslift mellem badeværelse

og soveværelse. I stuen dobbelt

sovesofa, så der i alt er seks sovepladser.

Huset har farve-tv, opvaskemaskine, parabol,

musikanlæg, og el-scooter til udendørs

brug. Der må ikke medtages husdyr.


Feriehuset ved Dueodde Strand har to

badeværelser, tre soveværelser, det ene

med loftlift, som kan løfte en person fra

sengen ud i spa-badet. I alt er der seks

sovepladser.

Huset har alle moderne faciliteter incl.

opvaskemaskine. Der er mini crosser til

udendørs brug. Der må ikke medtages

husdyr. Der bliver ikke ryddet for sne i

dette hus.

Husene på Bornholm kan kun lejes af

det samme medlem (familie) hvert andet

år i høj- og mellemsæsonen.

PTUs seks feriehuse er isolerede og

el-opvarmede, så de kan benyttes på alle

årstider.

OBS! Der er rygeforbud i husene.

Priserne 2009/2010 er ens for alle

seks huse:

Højsæson: kr. 3.500/uge i ugerne 15, 23

- 35 inkl. i 2009, samt ugerne 13, 22 - 34

inkl. i 2010

Mellemsæson: kr. 2.900/uge i ugerne

19 - 22 og 36 - 39 inkl., uge 42 og uge 52 i

2009 samt ugerne 18 - 21 og 35 - 39 inkl.,

uge 42 og uge 52 i 2010.

Lavsæson: kr. 900/uge i uge 1-14, 16-18,

40 - 41, 43 - 51 og uge 53 i 2009, samt

ugerne 1 - 12, 14 - 17, 40 - 41, 43 - 51 i

2010.

OBS!­Fra­15/11-­09­forhøjes­priserne­til­

1.100­kr.­for­lavsæson,­3.200­kr.­for­mellemsæson­og­3.900­kr.­for­højsæson.

Priserne er ex. el og øvrige afgifter. Disse

afregnes efter forbrug med 2,50 kroner

pr. KW.

Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse

indbetales et depositum på kr. 1.000,pr.

uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU.

Ankomst efter kl. 15.00 lørdag, og

afrejse før kl. 10.00 lørdag. Bornholm

syd, ankomst efter kl. 16.00, afrejse før kl.

11.00.

For husene på Langeland gælder

følgende: ankomst fredag efter kl. 15.00,

afrejse fredag inden kl. 10.00.

Fra 5/1 2009 kan sommerhuse reserveres

for 2010.

NB!­Booking­af­sommerhuse­for­år­

2010­­kan­telefonisk,­pr.­mail,­internet­ogbrev.

Yderligere­oplysninger/booking­hos­

Medlemsservice,­tlf.­36­73­90­00.

Handicappede børns ferier

PTU´s medlemmer kan leje institutionens

sommerhuse uden for skoleferierne på

samme vilkår som er gældende for fami-

lier med handicappede børn.

Oversigt­over­institutionens­sommerhusefindes­på­www.hbf.dk,­hvor­man­foretagerbooking.

Ved reservation skal, under rubrikken

barns navn, anføres PTU og medlemsnummer.

Rabat på Dansk Autohjælp

For 580 kr. om året kan du få hjælp på stedet

ved opståede problemer, bjærgning efter

udskridning eller fastkørsel, starthjælp,

døroplukning, hvis man har smækket sig

ude af bilen, hjulskift ved punktering og

transport af bil, fører og passagerer ved

driftsstop og uheld. For biler over 2500 kg

op til 3500 kg er prisen 800 kr.

Vær opmærksom på, at der ikke er tale

om et specielt abonnement til handicappede

bilister. Du skal være så mobil, at du

ved egen hjælp eller med lidt hjælp kan

komme op i Dansk Autohjælps servicekabine.

Ring­til­PTU,­Medlemsservice,­tlf.­36­73­90­

00,­hvis­du­vil­have­tilsendt­en­indmeldelsesblanket.

Tilbud til medlemmer

og støttemedlemmer

Forsikring

En ulykke går ikke alene ud over helbredet,

men også økonomien - med mindre

du har en god forsikring. PTU kan tilbyde

en heltidsulykkesforsikring mod store skader

til en lille pris.

Heltidsulykkesforsikringen dækker

ved invaliditetsgrader på 40% og derover.

Tandskader i forbindelse med en ulykke er

også omfattet af forsikringen

For 629 kr. om året opnår medlemmer

af PTU følgende dækning:

Ved 40-79% invaliditet: kr. 430.000.

Over 80%: kr. 649.000.

Ægtefæller og hjemmeboende børn

kan også forsikres, ligeledes medarbejdere.

Yderligere­oplysninger­i­PTU

Medlemsservice­tlf.­36­73­90­00.

PTU -­et­ak­tiv­for­dig

PTU er en forening af og for personer med følger efter polio eller

med et bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade, para- og

tetraplegi, rygmarvsbrok, ulykker og trafikskader, samt personer

med whiplashlæsioner. PTU arbejder for at skabe lige muligheder

for handicappede, således at man kan have et aktivt liv på lige fod

med ikke-handicappede.

Der fin des tre for mer for med lem skab:

Ak tivt med lem skab, hvortil er knyttet medlemstilbud og mulighed

for at deltage i foreningens demokratiske liv i kredsforeningerne.

Familiemedlemskab giver begge voksne mulighed for at benytte

PTU’s medlems- og kredsforeningstilbud sammen eller hver for sig.

Støt te med lem skab, der primært retter sig til personer og firmaer,

som ønsker at bidrage til PTU’s arbejde gennem økonomisk og

moralsk støtte.

Med lems skab: År ligt:

Aktivt medlemskab - modtager PTU-NYT gratis 225 kr.

Familiemedlemskab - modtager PTU-NYT gratis 325 kr.

Støttemedlemskab 100 kr.

Årsabonnement på PTU-NYT 225 kr.

Ind mel del se i PTU kan ske ved brev, evt. ved at ind sen de ku po nen og oply

se, om man øn sker ak tivt med lem skab, fa mi lie med lem skab el ler støt temed

lems skab, el ler via in ter net på www.ptu.dk el ler på tlf. 36 73 90 00.

Ak tivt med lems skab

Familiemedlemsskab (Oplys navn på samboende)

Navn

Støt te med lem skab

År sa bon ne ment på ptu-nyt

Navn

Adresse

Postnr By

Kuponen sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre.

Yder­li­ge­re­in­for­ma­ti­on­kan­fås­på­te­le­fon­36­73­90­00

p t u:ny t n r. 3 2 - 2009 2007 47

F o to: l a r s b a h l


l a n d s f o r e n i n g e n a f P o l i o - , Tr a f i k - o g u l y k k e s s k a d e d e F j e l d h a m m e r v e j 8 • 2 610 r ø d o v r e

Livskvalitet gennem uafhængighed ®

Nakkestøtte

Lændestøtte

Rygstøtte

Siddevinkel

Sædedybde-højde

Ring efter

stolebussen...

Kan du ikke komme til os,

kommer vi gerne til dig.

Nova

Vi er alle forskellige!

Vi sidder med andre ord ikke alle godt i

den samme stol. Det er derfor, vi tilpasser

stolen til den enkelte. Du kan mærke,

når stolen har den rette sædehøjde og

sædedybde. Besøg en af vores forhandlere

og prøv det selv.

Nova

Tango

Dansk kvalitet

10 års stelgaranti

ID-Nr.: 46544

Kontakt os for information, hjemmebesøg og brochurer på tlf. 63 83 83 83 • www.farstrup.dk

More magazines by this user
Similar magazines