Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 

5 

OKT 

Så brug oS dog 

Som rollemodeller 

Forskeren og skiløberen Anne-mette bredahl mener, at mennesker 

med handicap nærmest er ikke-eksisterende i medierne 

Forsknings- og Sundhedsdag 

Jeg VIL musikken 

Bland dig og få indflydelse

2 

Beskyt dig mod almindelig vinter-infl uenza 

Bliv vaccineret, hvis du har en kronisk sygdom eller er over 65 år 

Er vinter-infl uenza farlig, hvis jeg føler mig rask? 

Infl uenza kan være alvorlig, hvis du har en kronisk sygdom eller er 

ældre. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret, 

hvis du tilhører en af de to grupper. 

Hvilke kroniske sygdomme skal jeg være opmærksom på? 

Tal med din læge, hvis du har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, 

diabetes, nedsat immunforsvar eller er svært overvægtig. 

Hvad er risikoen for at få vinter-infl uenza? 

Under en almindelig infl uenzaepidemi, som kommer ca. hvert 

andet år, får 1 ud af 5 personer infl uenza. Ca. 1000 danskere dør 

under en epidemi. 

Kan jeg få vinter-infl uenza, selv om jeg er vaccineret? 

Vaccinen beskytter de fl este, men ikke alle. Så du kan godt få 

infl uenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig 

grad. 

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)? 

Nej, vaccinen beskytter kun mod almindelig vinter-infl uenza. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Du kan blive vaccineret GRATIS, hvis: 

• Du er fyldt 65 år 

• Du har en sygdom, hvor din egen læge vurderer, 

at infl uenza er en alvorlig sundhedsrisiko, 

f.eks. kronisk lungesygdom 

• Du er førtidspensionist 

Tilbuddet gælder 1. oktober–31. december 2009 

Hvad er forskellen på vinter-infl uenza og infl uenza 

A (H1N1)? 

A (H1N1) er en ny infl uenza. Raske ældre mennesker bliver sjældent 

ramt af den nye infl uenza og skal derfor ikke vaccineres mod den. 

Har du en kronisk sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver 

vaccineret mod både vinter-infl uenza og den nye infl uenza. 

Er der bivirkninger ved vaccinationen? 

Man kan blive øm dér, hvor man bliver stukket, få feber eller blive 

lidt utilpas. Vaccinen kan ikke i sig selv give infl uenza. Symptomerne 

forsvinder generelt i løbet af et par dage. 

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg 

din læge. 

2009 

På den sikre side

26 

16 

5 Leder 

Hvad skal barnet hedde? 

6 Jeg VIL musikken 

37 Kort nyt 

www.ptu.dk 

PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold 

6 

29-årige Rex Garfield er kendt som sangerinde i det anmelderroste 

band, Green Pitch. At hun også er kørestolsbruger efter en alvorlig 

faldulykke, er de færreste klar over. 

9 PTUs julelegat 

10 Forskning- og Sundhedsdag 

Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september 

inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag. 

16 Så skoen passer 

Stil krav og vær opmærksom på dine rettigheder, når du skal have 

et par ortopædiske sko. Der er nemlig stor forskel på, hvilken kvalitet 

de forskellige skomagere leverer. 

19 Så brug os dog som rollemodeller 

Forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl mener, det er en 

skam, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i 

medierne. 

24 To verdener 

26 Bland dig og få indflydelse 

Den 17. november er der kommunalvalg, og derefter skal der nedsættes 

nye kommunale råd, nævn og udvalg. 

30 Behandling med gammaglobulin 

33 Krydsord 

35 Kære PTU 

Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75 

PTU-NYT ud gi ves af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 

Pro tek tor: Hans Kongelige Højhed Prinsen • For mand: fhv. landsdommer H. Kallehauge • An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff 

Re dak tør: Kira Skjoldborg Orloff • Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, 

Grethe Anette Grønfeldt, Erling Fisker, Mette Dankelev og Kira Skjoldborg Orloff Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: 36 73 90 00, 

fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk. An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, 

fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk • Lay out: Martin Scheuer, www.ad-man.dk Tryk: Rounborgs Grafiske Hus • Op lag: 7.000 

ISSN nr. 0901-7798 • EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT • Næste nummer af PTU-NYT udkommer 07.12.2009 • Deadline: Redaktion: 02.11.2009, Annoncer: 05.11.2009 

F o r s i d e: d e b r a C a m p b e l l 

3

4 

PTU’s 

advokatgruppe 

Advokaterne Store Torv 16 

Elmer & Partnere 

Grove & Partnere 

Hjulmand - Kaptain 

Kirk Larsen - Ascanius 

 

 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

ADVOKAT- 

RÅDGIVNING 

- når skaden er sket 

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle 

væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, 

i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs 

mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. 

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. 

A d v o k A t A k t i e s e l s k A b 

stor e kongen sgAde 23 

bAgh u set . 1264 kb h k 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ELMER & PARTNERE 

A D V O K A T E R 

t e l e f o n 3 3 6 7 6 7 6 7 

t e l e f A x 3 3 6 7 6 7 5 0 

w w w. e l m e r - A d v. d k 

Når ulykken er ude... 

Personskade 

Muligheden for erstatning kan være 

afgørende for både økonomien, 

fremtiden og familien. 

Kontakt os, og få en vurdering 

af din sag, eller læs mere på 

www.personskade-erstatning.dk. 

Esbjerg . Herning . Skjern 

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60 

Erstatning og forsikring 

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain 

har vi specialiseret os i: 

• Erstatningskrav ved ulykker 

• Ulykkesforsikringer 

• Personforsikringer 

Vi har tilknyttet egen speciallæge. 

Gitte Møller 

Iversen 

Rikke Lenette 

Omme 

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, 

Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller 

Anker Laden-Andersen. 

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen 

Tlf. 70 15 10 00 

www.erstatningsspecialisten.dk 

mail@70151000.dk 

31 års erfaring 

GROVE & PARTNERE 

§ 

ADVOKATFIRMA 

Kontorets advokater har gennem en årrække 

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. 

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende 

med disse retsområder. 

Vi yder kun bistand til skadelidte. 

Sankt Annæ Plads 7, st. · 1250 København K. 

Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for 

erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. 

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité 

i European Whip-lash Association. 

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk 

E-mail: gp@grove-partnere.dk

Hvad skal barnet hedde? 

er ikke et barn, men er i fuld gang med at gen- 

PTu nemføre en fornyelsesproces, som skal resultere 

i noget, som måske godt kan sammenlignes med at få og 

navngive et nyt barn. Processen drejer sig om at udvikle en 

helt ny strategi med en vision, en mission og otte indsatsområder. 

Ikke alt er nyt. Vi fornyer for at bevare og videreføre det 

bedste, vi har, men selvsagt også for at skabe noget nyt og 

bedre og sikre, at alle vores tilbud er tidsvarende og imødekommer 

medlemmernes behov – både de nuværende og de 

kommende. Hvis en organisation som vores står stille, er det 

tilbagegang. I 2010 fylder PTU 65 år. Vi har en lang historie og 

mange traditioner. Hvis vi ser bagud, er det en tung bagage at 

viderføre, men ser vi frem, er vores erfaringer en styrke, som 

kan skabe sammenhæng, inspiration og synergi. 

Fokus på livet efter ulykken 

s mission er at rehabilitere og skabe livskvalitet 

PTu til trods for tab af fuktionsevne. Det er tiden efter 

ulykken, sygdommen eller skaden, det drejer sig om. Forebyggelse 

støtter vi gerne, men det er der også mange andre, 

som gør, hvorimod det, der kommer bagefter, er meget mere 

overladt til os. Det har vi særlig forstand på. Det er navnlig 

der, vores komparative styrke findes. Vi har selv prøvet det. 

Hjælp til selvhjælp er et gammelt men stadig lige rigtigt motto, 

lige muligheder og ligeværd er centrale værdier i vores fælles 

arbejde. Det koster dyrt at miste funktionsevne. Det er et 

chok og et tab, men slaget er ikke tabt. Det er tid til at vinde 

et nyt, tid til at komme tilbage til livet i en ny udgave og til at 

genopstå – om ikke som fugl Fønix af asken – så dog til en 

revanche med gode chancer for et andet liv, et godt liv på nye 

præmisser. 

73 bud på et nyt navn 

overvejer, som alle ved, om vi i forbindelse med 

PTu fornyelsen også skal have et nyt navn. Vi har 

udskrevet en navnekonkurrence og også modtaget mange 

forslag. I alt 73. Vi har tillige hørt os for blandt sagkyndige og 

professionelle for også at få idéer og forslag fra dem. Konkurrencen 

blev forlænget i marts, og vi er nu ved at være tæt 

på at afslutte dette forløb. Hvis det oplagte navneforslag var 

dukket op, ville vi naturligvis have sagt stop og tak samt uddelt 

præmien på 10.000 kroner, men så heldige har vi ikke været. 

Blandt de mange indkomne forslag er der en del, der er interessante 

og værd at overveje, og det gør vi stadig. Men vi har 

også fået nogle gode råd fra selskabet Metroscope, som vil 

indgå i vores afsluttende navnedrøftelse: 

H. Kallehauge 

formand 

• Navnet skal være fremadrettet og udtrykke missionen. 

• Navnet skal være let at forstå, udtale og huske samt til at læse 

• Navnet skal ikke være engelsk 

• Navnet skal ikke være en bogstavforkortelse som DH, SFI eller 

lignende 

• Med en række målgrupper, som PTU har, kan man ikke blot 

bruge en fælles betegnelse, som fx Gigtforeningen, Hjerteforeningen 

eller Spastikerforeningen 

• Navnet må meget gerne pege på noget positivt og opmuntrende, 

der giver håb frem for at fokusere på det, der er tabt 

• Navnet kan også være være en kort sætning med et centralt 

budskab som fx ’sig det med blomster’ eller ’tør hvor andre 

tier’ 

Overgangen til et eventuelt nyt navn 

skal endvidere huske at bevare både logo med de 

PTu to kørestole og PTU-navnet i en passende overgangsperiode 

sammen med det nye navn, som vi måtte vælge. 

Vi ved, hvad vi har og må under ingen omstændigheder tabe 

den genkendelse og det image, vi allerede har. Det er særlig 

vigtigt i betragtning af, at vi ikke har råd til en omfattende 

markedsføring af et nyt navn. Navnet skal passe til barnet og 

afspejle, hvem vi er, hvad vi gør og dermed vores opgave. 

p t u:ny t n r. 3 - 2009 5

6 

Så brug os dog som 

rollemodeller 

De fleste mennesker har langt nemmere ved at identificere sig med 

handicappede end med for eksempel sportsstjerner eller supermodeller. 

Derfor er det ifølge forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl 

en skam, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i 

medierne 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Af Dorte SchmiDt 

Verden bliver alt for kedelig, hvis den skal være 

tilgængelig for alle. Vi får grimme ramper over det 

hele. Og dyrt bliver det helt sikkert også. Så er 

man handicappet, må man bare finde sig i, at man ikke 

altid kan det samme som andre. 

Sådan lyder budskabet fra flere eksperter i en artikel 

i Aftenposten om den norske regerings handlingsplan 

for at sikre tilgængelighed for alle. Og ifølge psykolog 

og forsker ved Norges Idrætshøjskole, Anne-Mette 

Bredahl, er lige netop den artikel typisk for det billede, 

som medierne som regel tegner af handicappede. 

- Når vi er synlige, er det som besværlige mennesker, 

der koster mange penge, og som i det hele taget 

er en belastning. Men bortset fra det, er vi stort set 

ikke-eksisterende i mediebilledet, siger hun. 

At kravet om et samfund med lige muligheder for 

alle, ikke bliver set som en fordel, der vil komme rigtig 

mange mennesker til gode, forstår hun simpelthen ikke, 

- Hvis det bliver nemmere for kørestolsbrugere og 

andre med funktionsnedsættelser at bevæge sig rundt, 

bliver det jo også nemmere for gangbesværede, ældre 

og folk med børn og barnevogne for bare at nævne 

nogle få. Men det taler man aldrig om, fremhæver hun, 

der mistede synet som 22-årig. 

- Når vi er usynlige i medierne, bliver 

andre mennesker også mere usikre og 

fremmedgjorte, når de møder os i virkeligheden, 

siger Anne-Mette Bredahl, der 

her er fotograferet med sin søn Marcus. 

(Foto: Paul Bowen)

Anne-Mette Bredahl 

er den eneste 

dansker, der 

nogen sinde er 

kommet hjem fra 

vinterlegene med 

guldmedaljer om 

halsen. Men for 

de danske medier 

er det tydeligvis 

ikke særlig 

interessant. (foto 

Debra Campbell) 

Guldmedaljer til Danmark 

At handicappede er nærmest ikke-eksisterende i mediebilledet, 

er Anne-Mette Bredahl selv et glimrende 

eksempel på. Som skiløber har hun sikret Danmark 

og Dansk Skiforbund fem af de i alt syv medaljer, vi 

har vundet ved vinter PL og OL i årenes løb. Samtidig 

er hun den eneste dansker, der har guldmedalje fra 

vinterlegene. Bedrifter, der ville sikre alle andre massiv 

omtale i medierne. Det gælder bare ikke, hvis man er 

handicappet. 

For eksempel blev det ikke nævnt med et ord i 

Dansk Skiforbunds blad, da hun som den eneste dansker 

deltog i OL og PL i Torino i 2006. Og det nåede 

heller ikke frem til de danske medier, da hun rent 

faktisk endte på en fjerdeplads i skiskydning og dermed 

blev den bedste kvindelige skiløber fra Norden det år. 

- Til gengæld blev jeg interviewet til svensk TV om, 

hvorfor danske skiløbere er bedre end svenskerne, 

fortæller hun, der også måtte se langt efter omtale, da 

hun i 2000 blev dobbelt verdensmester i skiskydning 

og langrend. 

- Som handicappet er man ganske enkelt usynlig 

næsten lige meget hvor gode resultater, man når. Og 

i betragtning af, hvor meget sport ellers fylder i medierne, 

er det da i høj grad tankevækkende, siger hun. 

Englænderne er stolte 

Sådan er det ikke i for eksempel England, hvor 

Anne-Mette Bredahl boede under OL og PL i Athen 

2004. 

- TV-dækningen af OL fortsatte under PL, hvor de 

samme journalister fra BBC sendte to-tre timer hver 

dag i den bedste sendetid. Atleterne blev interviewet 

og fulgt med spænding af hele nationen. Og flere 

af dem blev efterfølgende brugt i reklamer. For englænderne 

er deltagerne i PL helt klart nogen, man er 

stolte af, fortæller Anne-Mette. 

Det betyder også, at handicappede i det hele taget 

er en meget mere naturlig og nuanceret del af det 

engelske mediebillede. 

Samtidig har englænderne besluttet, at OL ikke er 

slut, før PL også er afviklet. Det betyder blandt andet, 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 7

8 

Handicappede ER usynlige 

Hvordan ser mediebilledet rent faktisk 

ud, når det gælder handicappede? Det 

kan du læse mere om i Nordisk Handicappolitisk 

Råds, rapport, Mediebilden av 

funktionsnedsättning. 

Rapporten bygger på resultaterne af 

en konference om handicappedes synlighed 

i København sidste vinter med deltagelse 

af både eksperter, handicappede 

og organisationer fra hele Norden. 

Erfaringerne er samlet i rapporten i 

form af interviews med deltagerne, som 

blandt andet tæller Anne-Mette Bredahl. 

Mest tankevækkende er nok den 

svenske forsker Karin Ljuslinders undersøgelse 

af 2.000 TV-programmer. Emnet 

handicap blev kun behandlet i 2 promille 

af de tusindvis af sendetimer og handlede 

næsten udelukkende om de problemer, 

der følger med et handicap. 

Du finder rapporten hos Nordisk Råds 

Velfærdscenter på www.nsh.se 

at der altid er fælles modtagelse af atleter fra både OL 

og PL med velkomst i gaderne, besøg hos dronningen 

og hele molevitten, når legene er slut. 

Fra atlet til patient 

Anne-Mette Bredahl er naturligvis glad for igen at være 

udtaget som deltager for Danmark i PL i Vancouver i 

marts 2010. Men også på det område udsættes hun for 

forskelsbehandling. 

I Norge får man en ekstra uges ferie, når man deltager 

i store sportskonkurrencer som VM, OL og PL. Det 

fik Anne-Mette naturligvis også, da hun var med til PL 

i 2006. Men det gjorde hendes seende guide, Monica 

Berglund, til gengæld ikke. Hun søgte og fik afslag. Begrundelsen 

fra amtets sundhedschef var, ”at patienten 

ikke bor i vores amt, og at konkurrencen derfor ikke 

kan ses som en nødvendig del af rehabiliteringen”. 

- Ikke alene bliver jeg med et pennestrøg reduceret 

til at være patient. Det viser også en total mangel på 

forståelse for, at der er tale om en idræt med to deltagere 

i parløb, ligesom et par i skøjteløb. Samtidig er det 

helt urimeligt, at min guide ikke får samme behandling 

som andre atleter og ikke får godskrevet noget af den 

tid, hun bruger på PL, siger hun, der ikke er i tvivl 

om, at det ville give massiv medieomtale, hvis en ikkehandicappet 

atlet fik afslag på at få fri fra sit arbejde for 

at kunne deltage i OL. 

Usikre omgivelser 

- Faktum er, at mennesker med handicap er som alle 

andre med de talenter og begrænsninger, som livet nu 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

- Vi skal have mange flere artikler og programmer om handicappede, som foretager sig noget 

spændende, sjovt eller interessant. Vi mangler i høj grad forbilleder, siger Anne-Mette Bredahl. 

Foto: Debra Campbell 

giver. Derfor har de fleste mennesker rent faktisk også 

nemmere ved at identificere sig med handicappede 

end med supermodeller, sportsstjerner og andre, der 

nærmest fremstår som perfekte. 

- Vi har alle sammen vores at slås med. Det kan 

være en dårlig økonomi, problemer med at læse, 

ensomhed – eller et handicap. Så når en mand med 

et ben hopper over to meter eller en blind skiløber 

kommer ned ad en bakke uden at ramle ind i noget, 

siger de fleste til sig selv: ”Se bare, hvad de kan – selv 

om de heller ikke altid har det for nemt”, forklarer 

Anne-Mette og understreger, at når mennesker med 

handicap er usynlige, bliver omgivelserne ofte usikre, 

når de møder handicappede i virkeligheden. Et grotesk 

eksempel er, da hun ventede sin søn Marcus, og sundhedsplejersken 

sagde til hende: ”Og husk nu, at du på 

intet tidspunkt må være alene med dit barn, uden der 

er en seende til stede.” 

- Jeg var målløs. For selv om jeg ind imellem har 

brug for hjælp fra en seende, kan jeg selvfølgelig passe 

på og opdrage mit barn, selv om jeg ikke selv kan se, 

siger Anne-Mette. 

Anne-Mette Bredahl forsker i handicapidræt, der endnu ikke 

eksisterer som fagområde på universiteter i Danmark. Derfor 

bor hun i Norge. I øjeblikket er hun ved at afslutte en Ph.d. 

om fysisk aktivitet og mennesker med funktionsnedsættelser 

ved Norges Idrætshøjskole. Samtidig holder hun ofte foredrag 

om emnet i både ind- og udland. Du kan læse mere om 

hendes bedrifter som skiløber hos Dansk Handicap Idræts- 

Forbund på www.dhif.dk

Julelegat 2009 

PTU har mulighed for igen i år at yde et 

begrænset antal julelegater til medlemmer 

med et aktivt medlemskab. 

Ved tildeling af legaterne tages der hensyn 

til ansøgerens økonomiske forhold. 

Legatportionerne er på højst 750 kroner. 

PTU skal modtage ansøgning om julelegat 

senest den 16. november 2009. Blanketten 

her på siden udfyldes, klippes ud og 

sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 

Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’. 

Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse 

fra SKAT, ellers kommer du ikke i 

betragtning. 

Husk at vedlægge kopi af årsopgørelsen fra 

2008. Ellers kommer du ikke i betragtning til 

julelegatet. Sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 

2610 Rødovre, mrk. Julelegat. 

Ansøgning om julelegat 

Medlemsnummer 

Cpr. Nr: 

Navn: 

Adresse: 

Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til: 

Langhøj bliver landsdækkende 

I september 2009 etablerer Langhøj 2 nye afdelinger i 

hhv. København og Ålborg. Vi har samlet en masse gode 

folk med erfaring fra handicapbilbranchen og vi står klar 

til at ombygge din nye bil. 

HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye 

styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning. 

Se mere på langhoej.dk eller ring: 87 41 10 40. 

Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget 

biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et 

højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af 

produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning 

til kunden. 

Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 9

10 

Stamceller kan blive til alt 

De mest interessante stamceller for forskerne er de såkaldt embryonale 

stamceller, der stammer fra det tidlige fosteranlæg. I de første 5-6 dage 

efter befrugtningen af et æg har stamcellerne evnen til at udvikle sig til 

alle de forskellige typer af celler, som kroppen består af. 

Eller sagt på en anden måde: De kan i princippet bruges til at 

erstatte alle typer af celler, der er ødelagt som følge af sygdom eller 

skader. 

Voksenstamceller 

Den anden type stamceller kaldes voksenstamceller. De er mere specialiserede 

og står for vækst og vedligeholdelse af det væv og de organer, 

som de befinder sig i. 

Mest kendt er de bloddannende stamceller fra knoglemarven, som i 

flere år har været brugt i behandling ved knoglemarvstransplantation. 

Når det gælder voksenstamceller, der kan reparere lige netop nerveceller 

og nervetråde, findes der kun meget få af dem i bestemte dele 

af hjernen og endnu færre i rygmarven. 

Svære at styre 

En af de store udfordringer er at styre udviklingen af stamceller i den 

ønskede retning. For eksempel til modne nerveceller. 

Derfor forskers der intenst i at kortlægge de faktorer, der styrer 

udviklingen af stamceller til specialiserede celler i kroppens forskellige 

organer. For når forskerne ved det, kan de også udvikle bestemte typer 

af celler, der kan transplanteres ind i kroppen. Her kan de erstatte 

celler, der er gået tabt, eller de kan frigive beskyttende og vækstfremmede 

stoffer. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg 

Lovende forskning 

i stamceller 

Alt tyder på, at forskerne på et tidspunkt når så langt, at man kan få 

rygmarvsskader til at hele ved hjælp af stamceller. Desværre er verdens 

første kontrollerede forsøg med at transplantere stamceller fra 

tidlige fosteranlæg ind i mennesker lige nu sat i bero. Men resultaterne 

af forskningen er stadig lovende 


I 

princippet kan stamceller fra tidlige fosteranlæg udvikle 

sig til at blive en hvilken som helst af de mange 

hundrede typer af celler, som menneskekroppen består 

af. Derfor arbejder forskere overalt i verden intenst 

på at få kontrol over processen fra stamcelle til for 

eksempel nervecelle. For kan man kontrollere den proces, 

kan man måske også udvikle celletyper, der kan få 

nervetråde i en skadet rygmarv til at vokse sammen, så 

de igen kommer til at fungere. 

- Desværre er der stadig lang vej, før vi når så langt. 

Men der sker en masse på området. Så man kan kun 

håbe, at det før eller siden bliver muligt, siger lektor 

Kate Lykke Lambertsen under sin præsentation af de 

nyeste forskningsresultater for deltagerne i Forskningsog 

Sundhedsdagens workshop om stamcelleforskning. 

For risikabelt 

Et af de mest lovende resultater er fra den amerikanske 

biotekvirksomhed Geron, der som de første i verden 

har fået myndighedernes tilladelse til at transplantere 

celler, der er udviklet fra såkaldt embryonale stamceller, 

ind i mennesker. Embryonale stamceller stammer fra 

fosteranlæg, der højst er seks dage gamle. 

- Desværre blev forsøget sat i bero i august, før det 

overhovedet var kommet i gang. Årsagen er, at firmaet 

på det tidspunkt opdagede, at godt halvdelen af deres 

forsøgsdyr udviklede små mikroskopiske cyster eller små 

hulrum i rygmarven, forklarer Kate Lykke Lambertsen. 

Når behandlingen fører til cyster og hulrum, er det 

tegn på, at nogle af de transplanterede celler er umodne 

og derfor kan udvikle sig til andre celletyper, end

Kate Lykke Lambertsen er forsker i Anatomi og Neurobiologi 

på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet arbejder 

med en dyremodel for rygmarvslæsion. 

dem der skal bruges til at reparere skaderne. 

- Derfor er forskerne nu nødt til at udføre flere 

forsøg med rotter og mus, før de kan begynde at transplantere 

celler til mennesker, forklarer hun. 

med fokus på 

rygmarvsskader 

Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september 

inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag, som i år fandt 

sted på Hotel Scandic i Kolding. 

Her hørte deltagerne om den sidste nye forskning, når det gælder 

rygmarvsskader. Blandt andet inden for emner som mave- og tarmproblemer, 

sex og samliv, smertehåndtering og forskning i stamceller. 

Du kan læse mere om nogle af indlæggene på de kommende sider. 

nogle år siden forsøgt sig med en anden type stamceller, 

nemlig fra rygmarven. 

De har behandlet i alt syv nytilskadekomne med 

stamcellerne og set forbedringer hos de fem af deltagerne. 

Til gengæld så man kun forbedringer hos en af 

de i alt 13 deltagere, der havde gamle skader. 

I august 2009 har forskere i Indien i samarbejde 

med et amerikansk firma udført transplantation af 

stamceller fra blod i navlestrengen til rygmarvspatienter. 

Resultatet af forsøget kendes endnu ikke, men ideen er, 

at stamcellerne vil fungere som en cellefabrik og danne 

stoffer, der stimulerer overlevelse og vækst af beskadigede 

nerveceller og nervetråde. 

Det samme princip er grundlaget for et planlagt 

engelsk-skotsk forsøg med behandling af patienter med 

skader efter en hjerneblødning. I det forsøg vil forskerne 

bruge celler, der er udviklet fra fosterhjernen af det 

engelske firmat ReNeuron. 

Succes med rotter og mus 

Arvæv er en barriere 

Baggrunden for forsøgene er, at det er lykkedes firmaet Et andet lovende forskningsforsøg stammer fra Univer- 

at få stamcellerne til at udvikle sig til oligodendrocytter, sitetet i Zürick, som i samarbejde med medicinalfirmaet 

der er celler, som under de rigtige betingelser kan gen- Novartis har fået nerveceller til at vokse gennem arvæv. 

danne de nødvendige marvskeder af myelin, som ligger I øjeblikket er de i gang med forsøg på i alt 15 patien- 

omkring nervetrådene. 

ter. 

Før den planlagte start på de første behandlinger af - Et af de store problemer med at få nerveceller 

mennesker, har firmaet udført forsøg på flere tusinde til at vokse ud igen er, at miljøet i hjerne og rygmarv 

rygmarvsskadede rotter og mus. Forsøgsdyrene har hæmmer væksten af nervetråde. Der, hvor en skade 

fået transplanteret umodne oligodendrocytter ind i ryg- er sket, frigiver cellerne nemlig proteinet nogo-a, der 

marven. Og det viser sig, at i de tilfælde, hvor skaden er kendt for at stoppe væksten af nervetråde, forklarer 

er mindre end en uge gammel, overlever cellerne og Kate Lykke Lambertsen. 

danner myelin på de nervetråde, der ikke er revet over, I Zürick har professor Martin Schwab udviklet anti- 

men som har mistet deres myelinskede. Resultatet er, at stoffer mod nogo-a, som neutraliserer den hæmmende 

forsøgsdyrene genvinder en del af deres gangfunktion. virkning. Forsøg med rotter og mus viser, at nervetråde 

Til gengæld er der ingen forbedringer at spore, for kan vokse gennem arvævet på skadestedet, hvis de 

de rotter og mus, der har ældre skader. 

får antistofferne. Og i 2009 har gruppen vist, at det 

- Men før firmaet får lov til at prøve behandlingen på samme kan lade sig gøre for aber, der får en læsion, så 

nytilskadekomne rygmarvspatienter, skal der yderligere de ikke længere kan bruge den ene hånd. Ved at sætte 

forskning til. Blandt andet skal firmaet sikre sig, at cel- en lille pumpe med antistoffer ind i ryggen på dyrene, 

lerne udelukkende består af umodne oligodendrocytter, har de genvundet 80 procent af deres førlighed under 

siger Kate Lambertsen. 

forsøget. 

- Så nu bliver det spændende at se, om det samme 

Forsøg med andre stamceller 

også kan lade sig gøre for de 15 rygmarvsskadede, der 

Amerikanerne er langt fra de eneste, der arbejder med deltager i det første forsøg med metoden på menne- 

at få rygmarvsskader til at hele. I Prag har en gruppe for sker, siger hun. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 11

12 

Når seksualiteten 

skal generobres 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg

WHO’s definition af seksualitet 

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes 

personlighed. 

Den er et basalt behov, og et aspekt af det at 

være menneske, som ikke kan adskilles fra andre 

aspekter i livet. 

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. 

Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme 

eller ej, og endelig er det ikke summen af vort 

erotiske liv. 


Dette kan være en del af vor seksualitet, men 

behøver ikke at være det. 

Seksualitet er så meget mere. 

Det er, hvad der driver os til at søge efter 

kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt 

i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og 

bliver rørt ved. 

Det er ligeså meget dette at være sensuel, som 

at være seksuel. 

Seksualitet er en grundlæggende og naturlig del af 

det at være menneske. Derfor er det også vigtigt, 

at seksualiteten bliver en integreret del af et rehabiliteringsforløb 

for rygmarvsskadede. 

Sådan lyder budskabet fra psykolog og sexolog Kirsten 

Rolfsager, der sammen med overlæge og sexolog 

Michael von Linstow leder Forsknings- og Sundhedsdagens 

workshop om sex og samliv. 

De arbejder begge på Klinik for Rygmarvsskader i 

Hornbæk og er en del af den sexologigruppe på klinikken, 

der i de senere år har sat ekstra fokus på også 

at få de berørtes seksualitet til at fungere igen i løbet 

af rehabiliteringen. Ikke bare når det gælder den rygmarvsskadede 

selv, men også hans eller hendes eventuelle 

partner. 

Ud over en læge og to psykologer tæller gruppen 

også en ergoterapeut. 

Seksualitet har indflydelse på vore tanker, 

følelser, handlinger og samhandlinger, og derved 

på vor mentale og fysiske helse. 

Og da helse er en fundamental menneskeret, 

så må også seksuel helse være en basal menneskeret. 

Både rygmarvsskadede og deres partnere har et stort behov for at 

finde og udvikle den nye seksualitet, der næsten altid følger med ulykken. 

Det viser erfaringerne fra Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk 

Basalt behov 

Erfaringerne viser, at det ikke er nok bare at informere 

parterne om de rent fysiske ændringer, der følger med 

en rygmarvsskade. 

- Rehabilitering handler i høj grad også om at lære 

sin krop at kende efter ulykken og tage den til sig igen. 

Og i den forbindelse spiller seksualiteten en stor rolle, 

siger Kirsten Rolfsager og understreger, at sexologigruppen 

arbejder med udgangspunkt i verdenssundhedsorganisationen 

WHO’s definition af seksualitet som et 

basalt behov og en integreret del af ethvert menneskes 

personlighed. 

Fysisk, psykisk og socialt 

Både indlagte og ambulante patienter kan i begrænset 

omfang benytte sig af tilbuddet om at komme til samtale 

om, hvordan de igen skal få styr på deres fremti- 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 13

14 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg 

Tak til 

sponsorerne 

Forsknings- og 

sundhedsdagen blev 

sponsoreret af: 

Danpleje OneMed 

UROlogic 

Astra Tech 

Storebælt A/S 

Coloplast 

WAYUP 

Lige muligheder 

FN’s standardregler om lige muligheder 

for handicappede fastslår 

følgende: 

Mennesker med nedsat funktionsevne 

skal have mulighed for at 

opleve deres egen seksualitet og have 

seksuelle forhold på linje med andre 

mennesker, og skal i den forbindelse 

støttes gennem lovgivning og med 

relevant rådgivning. 

dige sex- og samliv. Under samtalerne er der altid både 

en læge samt enten en psykolog eller en ergoterapeut 

til stede. Formålet er at sikre, at både den fysiske, den 

psykologiske og den sociale side af seksualiteten bliver 

afdækket. 

- Lægen kan forklare om, hvad skaden betyder for 

den rent fysiske seksuelle funktion, mens psykolog eller 

ergoterapeut har mere forstand på alt det, som seksualiteten 

betyder følelsesmæssigt, mentalt og socialt, 

forklarer Kirsten Rolfsager. 

Hun ser på det enkelte menneskes seksualitet som 

en drejebog, det er nødvendigt at skrive om. Både for 

den rygmarvsskadede og for en eventuel partner. 

En anden krop 

Ved rygmarvsskader vil følesansen altid være berørt i 

en eller anden grad. Det er ikke sikkert, man kan få 

orgasme mere. Eller i hvert fald ikke på samme måde 

som før. Og de kropslige funktioner kan også være skadet, 

så man for eksempel ikke længere kan få rejsning 

eller udskille sekret i skeden. 

Hertil kommer det faktum, at kroppen er blevet en 

anden. Det betyder, at man som skadet skal lære sin 

krop at kende på ny og forlige sig med, hvordan den er 

nu. Og det samme skal ens partner selvfølgelig. 

- Seksualiteten skal kort sagt genopdages og udvikles, 

før man igen kan nyde den. Det kan godt være, 

at fornemmelsen for sex er ændret. Men den er der 

stadig, og kan også stadig nydes, siger hun og gør opmærksom 

på, at der også er mange andre faktorer, der 

har betydning for seksualiteten. Herunder alder, livsstil, 

andre sygdomme og medicin.

Samtidig kan den krise, som naturligt følger med 

en pludselig opstået skade, få andre fortrængte eller 

glemte problemer i parforholdet op til overfladen. 

Stort behov 

Siden sexologigruppen startede for 4 år siden, har efterspørgslen 

efter samtaler været stigende. 

- Så der er ingen tvivl om, at behovet er stort. Når 

det først går op for folk, at her er det tilladt at spørge 

ind til et emne, der ellers stadig er alt for tabubelagt 

mange steder, så kommer de også og beder om hjælp. 

Desværre har vi stadig trange vilkår. Området bliver 

ikke prioriteret særligt højt i sundhedsvæsenet, siger 

Kirsten Rolfsager. 

I nogle tilfælde skal der bare et par samtaler til. I 

andre tilfælde kræver det flere samtaler, som i nogle 

tilfælde udvikler sig til en form for parterapi. 

Hjælpemidler 

Sexologerne hjælper naturligvis også med råd om 

hjælpemidler. Både når det gælder om medikamenter 

som viagra og glidecreme, og når det gælder mekaniske 

hjælpemidler som for eksempel vibratoren Ferticare, 

der er specialudviklet til rygmarvsskadede. 

Desuden råder klinikken over et familierum, som 

indlagte kan booke og overnatte i sammen med deres 

pårørende. 

- Vi gør i det hele taget, hvad vi kan for at hjælpe 

folk videre med deres liv og styrke deres parforhold, 

hvis der er behov for det. Og det er der ofte, fastslår 

psykologen. 

Amir 

Hvad synes du om arrangementet? 

Det har været en rigtig god dag. Det sværeste var, 

at man ikke kunne høre alle work-shops, men blev 

nødt til at vælge. 

Hvad tager du med hjem efter forskningsog sundhedsdagen? 

Jeg synes, jeg har fået bekræftet, at Danmark er rigtig 

godt med, når det gælder forskning. Det var rart 

at høre. Jeg har da også fået flere fif med mig hjem 

og hørt om andres erfaringer. Og så synes jeg, det 

var fint at få en snak med de firmaer, der var til 

stede. Der var flere interessante produkter. 

Hvad kan blive bedre næste år? 

Ikke rigtig noget, synes jeg. Det var en rigtig god 

dag. 

Niels 


Det var et rigtig godt eksempel på, hvad et samarbejde 

mellem RYK og PTU kan medføre. Et arrangement 

til UG. 


Jeg hørte flere interessante oplæg, og det var nogle 

meget dygtige oplægsholdere. Jeg fik blandt andet 

bekræftet nogle af de teorier, jeg selv har gået med 

ift mave- og tarmproblemer. Det har ingen læger 

ville bekræfte, så det var rart. 


Et af oplægene skød lidt ved siden af målgruppen, 

selvom det var en meget dygtig oplægsholder. Men 

hun glemte ligesom, hvem målgruppen var. Det var 

lidt ærgerligt. 

Randi 


Dagen var et flot eksempel på, hvad RYK og PTU 

kan i samarbejde. Det må der gerne være mere af. 

Det var også flot, at der var mødt så mange mennesker 

op. 


Jeg har pludselig fået øjnene op for, hvor drønspændende 

tarmene egentlig er. Det har jeg aldrig 

interesseret mig for. Jeg fik en masse ny viden på 

det område. 


Jeg synes, det var et rigtig godt arrangement. Godt 

sted, god beliggenhed og spændende program. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 15

16 

Så skoen passer 

Stil krav og vær opmærksom på dine rettigheder, når du skal have et 

par ortopædiske sko. Der er nemlig stor forskel på, hvilken kvalitet de 

forskellige skomagere leverer 

Klag din nød 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Af KirA S. orloff 

For mange mennesker er det at købe fodtøj en 

overskuelig opgave, der klares lørdag formiddag 

efter at have tjekket udvalget hos nogle forskellige 

skobutikker. Men for mennesker med fødder, der skiller 

sig ud fra mængden, er det at købe sko både dyrt 

og besværligt. Det at få en sko, der både har et pænt 

Hvis du ikke er tilfreds med de sko, du har fået lavet, er det vigtigt, at du klager over 

produktet. Hvis du har valgt en skomager, der er medlem af FOH, kan du indsende en 

klage til FOHs klageudvalg. 

Har du valgt en leverandør, der ikke er medlem af FOH, kan du klage til kommunen. 

design og samtidig opfylder en nødvendig funktion, 

kræver en dygtig skomager. 

I Danmark bliver der syet omkring 13.000 par sko 

om året af ortopædiske håndskomagere. Fra et par sko 

bliver bestilt, til de kan sættes på disken, går der cirka 

tre måneder, og på den tid er skoene gennem mange 

hænder. 

Stil krav til din skomager 

Ortopædiskomagermester Peter Raklev har været i 

branchen i mange år og er direktør i Ortopædiskomageriet. 

- For at være en god ortopædiskomager skal man efter 

min mening være en god menneskekender samtidig 

med, man har en vis sygdomsforståelse. Det er vigtigt 

at kende sine kunder for at kunne lave en ordentlig sko 

til dem, siger Peter Raklev.

Han mener, man som kunde skal stille krav til sin 

skomager. 

- Det er vigtigt, at man som kunde ved, hvilken slags 

sko man gerne vil have og stiller nogle krav til designet 

af den. Man må gerne udfordre skomagerens kreativitet, 

mener Peter Raklev. 

Hver gang han laver en sko, er målet, at den opfylder 

den funktion, kunden har brug for og samtidig er 

så tæt på virkeligheden som muligt. 

- Folk, der går forbi en af mine kunder, må gerne sige 

hold da op nogle flotte sko. Hvor har du købt dem? 

Vælg frit hvem der skal producere dine sko 

Det store arbejde, der ligger bag et par håndsyede sko, 

koster mere end et par sko, der er taget ned af hylden i 

en skobutik. Derfor er der mulighed for at søge om tilskud 

til ortopædisk fodtøj i kommunen. Når du har fået 

bevilget et tilskud, kan du frit vælge, hvem du vil have 

til at producere dine sko. Det tilskud, du får, er dog fastlagt 

efter prisen for et par sko hos den udbyder, der har 

vundet kommunens licitation. Det betyder for dig som 

kunde, at du kan risikere at skulle betale en mer-pris, 

hvis du ikke vælger det firma, som kommunen samarbejder 

med. Vinderen af licitationen bliver som regel det 

firma, der tilbyder kommunen den billigste pris. 

- Vi har valgt at holde fast i den høje kvalitet, som 

koster lidt ekstra. Det betyder, at vi ikke vinder nogle 

licitationer, men vi håber på, at kunderne er villige til at 

betale lidt ekstra af egen lomme mod at både design, 

kvalitet og funktion er i orden, siger Peter Raklev. 

Klag hvis du er utilfreds 

Peter Raklev har de seneste år oplevet, at priserne er 

blevet trykket så meget, at det er umuligt at levere et 

ordentligt produkt til den pris, som kommunerne giver 

i tilskud. 

- Konkurrence er jo sundt, så hvis produkterne er 

i orden, er der ikke noget at komme efter, siger Peter 

Raklev. 

Foreningen af Ortopædiske Håndskomagermestre 

(FOH) består af 58 ortopædiske håndskomagermestre 

og oplevelsen i foreningen er, at der er flere og flere 

kunder, der ender med at få en dårlig sko med hjem. 

- Flere kunder oplever, at de af kommunen bliver 

henvist til en producent, der ikke leverer en ordentlig 

kvalitet, siger Preben Hansen, formand for FOH. Han 

advarer om, at kunderne blindt vælger den producent, 

som kommunerne samarbejder med. 

Hvis du får et par sko, du ikke er tilfreds med, er 

det en god idé at klage. Har du valgt en af de 58 ortopædiske 

håndskomagermestre, der er medlem af FOH, 

kan du klage til FOHs klageudvalg, og ellers kan du 

klage til kommunen. 

Gode råd: 

Husk at der er 

frit leverandørvalg. 

Du er altså 

ikke tvunget til 

at bruge den 

leverandør, 

kommunen 

samarbejder 

med, men du 

skal selv betale 

en eventuel difference. 

Stil krav til din 

skomager 

Klag hvis du 

ikke er tilfreds. 

Du kan godt 

skifte leverandør, 

selvom du 

tidligere har 

brugt en anden. 

Opfordring: Har du uheldige erfaringer med indkøb af sko, vil PTU Nyt gerne høre dem. Skriv til kso@ptu.dk 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 17

18 

Snydt for erstatning? 

- Afslag på erstatning på 

et forkert grundlag 

Af mAriAnne BAK SvenDSen, cAnD. Jur., Ptu 

et politisk flertal udenom regeringen har ultimo september 

d.å. krævet, at nogle erstatningssager vedrørende borgere, 

der er kommet til skade på arbejdet, ved en ulykke eller ved 

en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, skal vurderes igen. Det drejer 

sig om sager, hvor Retslægerådet (siden december 2006) har 

været involveret, og sagen herefter er blevet afvist. Baggrunden 

herfor er, at en byretsdom fra i sommer har vist, at Retslægerådet 

og de relevante myndigheder/domstolene taler forskellige sprog. 

Retslægerådet har ofte det helt afgørende ord i den slags sager. 

Det forholder sig sådan, at for at kunne opnå erstatning for en 

arbejdsskade, en ulykke eller en fejlbehandling, skal det som hovedregel 

være ”overvejende sandsynligt”, at pågældende skade er 

opstået som følge af arbejdet mv. For læger betyder det nævnte 

udtryk ofte ”tæt ved 100 procents sikkerhed”, men for jurister 

derimod ”mere end 50 procents sikkerhed”. 

Retslægerådet ændrer praksis 

I december 2006 ændrede Retslægerådet – med henblik på 

at undgå misforståelser – praksis, idet Rådet, der hidtil havde 

anvendt det pågældende udtryk, når betingelserne herfor var 

opfyldt, tog den beslutning at søge at undgå denne formulering, 

men uden at oplyse herom til myndighederne, domstolene, advokater, 

fagforeninger mv. I stedet gik man nu over til primært 

at anvende udtrykket ”sandsynligt”. Selv om Rådet ændrede sin 

sprogbrug med henblik på at undgå misforståelser, medførte 

dette blot, at Rådet og myndighederne/domstolene kom til at 

tale forbi hinanden, idet sidstnævnte har troet, at Rådet har sagt 

noget andet, end de reelt gjorde. Denne vildfarelse har i 2-3 år 

betydet, at en række sager er afgjort på fejlagtigt grundlag, og 

dermed kan flere have mistet en berettiget erstatning. 

Sandsynligt eller overvejende sansynligt? 

Et konkret eksempel på et sådan tilfælde vedrører en syerske, hvis 

sag netop blev afvist med den begrundelse, at Retslægerådet ikke 

havde udtalt, at det var ”overvejende sandsynligt”, at skaden var en 

følge af arbejdet, men alene havde brugt udtrykket ”sandsynligt”. 

Misforståelsen mellem læger og jurister er - tilfældigt - kommet 

frem i forbindelse med den ovennævnte byretsdom, hvor en 

(anden) syerske vandt en sag, hun havde rejst mod Den Sociale 

Ankestyrelse for at få anerkendt, at hendes kroniske nakke- og 

skuldersmerter skyldtes 10 års belastende arbejde som syerske. I 

sagen skrev Retslægerådet, at der var en ”vis sandsynlighed” for, 

at smerterne skyldtes arbejdet. Kvindens advokat fik undtagelsesvis 

lov til at få en læge fra Retslægerådet til i retten at forklare, 

hvad Rådet egentlig mente, og pågældende læge svarede, at der 

var mere, der talte for, at smerterne skyldtes arbejdet, end der 

var ting, der talte imod. På baggrund heraf vandt syersken sagen! 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

PTU´s advokatgruppe har i samarbejde med PTU´s formand besluttet at 

rette henvendelse både til Justitsminister Brian Mikkelsen og Folketingets 

Retsudvalg for at få Retslægerådets praksis ændret på en række punkter. 

Henvendelsen vil blive lagt ud på PTU´s hjemmeside. 

1200-1500 gamle sager gennemgås 

Arbejdsskadestyrelsen har allerede nu taget konsekvensen af 

dommen og har af egen drift besluttet at gennemgå mellem 

1200-1500 gamle sager om erstatning for at se, om der er begået 

fejl. Styrelsen opfordrer dog samtidig borgere, der tror, at de har 

fået et forkert afslag, til at henvende sig hertil. 

Hvad der vil ske på området for de øvrige typer af skader 

vides i skrivende stund ikke, men PTU vil i alle tilfælde anbefale 

medlemmer, der mener, at de er omfattet af ovennævnte, til at 

rette henvendelse til deres advokat og tale med denne om et evt. 

behov for genoptagelse. 

Genoptagelse af erstatningssager. 

Har du fået afgjort en erstatningssag ved domstolene, i Arbejdsskadestyrelsen 

eller Ankestyrelsen efter 1. december 2006, hvori Retslægerådet 

har afgivet en udtalelse, er der grund til at overveje, om den eventuelt 

bør søges genbehandlet/genoptaget. 

Du skal henvise til, at Retslægerådet i december 2006 ændrede praksis 

med hensyn til udtalelser, om det var ”overvejende sandsynligt”, at en vis 

lidelse eller funktionsnedsættelse var en følge af den hændelse/ulykke, 

du har været udsat for. 

Er din sag afgjort ved dom, skal du bede din advokat om at tage stilling 

til, om din sag skal søges genoptaget. 

Du kan selv skrive til: Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen.

29-årige Rex Garfield 

er kendt som 

sangerinden med 

den udtryksfulde, 

intense lillepigestemme 

i det 

anmelderroste 

band, Green Pitch. 

At hun også er 

kørestols bruger 

efter en alvorlig 

faldulykke, er de 

færreste klar over, 

før de hører bandet 

live 

Jeg vil musikken 


rex Garfield tager imod i lejligheden på indre Nørrebro. 

Hun sidder med computeren ved det høje 

bord i køkkenet. Ved siden af står hendes mand, 

Ste, der har travlt med at smøre madpakke ved køkkenbordet, 

inden han skal ud af døren. 

Når de to ikke spiller sammen i Green Pitch eller er 

i gang med at skrive nye tekster og musik, studerer hun 

litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. 

- Egentlig begyndte jeg i sin tid at læse musikvidenskab, 

men skiftede hurtigt fag. Jeg syntes ikke, det var 

spændende at behandle musik som en videnskab, og 

jeg havde heller ikke evner for det, siger hun, der kun 

mangler specialet, før hun er færdiguddannet. 

Kun en drøm 

- Selvfølgelig ville det være fantastisk, hvis vi kunne 

leve af at spille. Men det er en drøm, som vi ikke kan 

satse på, går i opfyldelse. Derfor er det vigtigt, at vi 

også uddanner os, forklarer hun, der har spillet sammen 

med Ste i Green Pitch, siden de begge gik på 

Christianshavns Gymnasium. 

Og det samarbejde fortsatte de med, også efter at 

hun som 20-årig var ude for en alvorlig faldulykke 

under en ferie i Holland. Ulykken kostede hende en 

brækket ryg og 10 måneder på hospitaler og til genoptræning 

på Hornbæk. 

Viljen til musik 

At musikken og karrieren som sanger skulle fylde en 

stor del af hendes liv, var Rex allerede på det tidspunkt 

klar over. Hun og Ste var flyttet sammen som venner i 

en lejlighed på Amager, men selv om de øvede og spillede 

så meget, som de kunne komme til, havde Green 

Pitch endnu ikke optrådt på en scene. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 19

20 

Bandets melankolske 

indie-pop 

gør sig bedst i 

intime omgivelser 

med tæt kontakt 

til publikum. 

(Foto: Louise 

Paulsen) 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

- Jeg havde voldsom sceneskræk og turde ganske 

enkelt ikke, fortæller Rex. 

Men det ændrede sig efter ulykken. 

- Jeg blev instinktiv meget mere målrettet mod musikken. 

Alt var kaos. Det eneste sikre var min vilje til 

musikken, forklarer hun. 

Blev opdaget 

Under genoptræningen fortsatte hun med at komponere, 

og da hun efterhånden kunne komme hjem i 

weekenden, begyndte hun og Ste ganske enkelt at producere 

deres første plade med numre, som de i tidens 

løb havde indspillet på en fire-spors båndoptager. 

Da pladen var færdig, afleverede de den til Danmarks 

Radio og blev kort tid efter kontaktet af P3’s 

program, Det elektriske barometer. Resultatet var, at et 

af numrene blev stemt ind på programmets hitliste. På 

den måde blev Green Pitch opdaget af en booker, der 

gerne ville have bandet ud og spille. 

Stærk oplevelse 

Den første koncert var i 2002 på Loppen på Christiania, 

hvor Green Pitch varmede op for et svensk band. 

- Jeg var rystende nervøs, men efter de første par 

numre gik det over, og jeg oplevede, hvor fantastisk 

det er at synge for et publikum, fortæller Rex. 

Siden har der været masser af koncerter i både ind- 

og udland, og sceneskrækken er forsvundet helt. 

- Det er så fantastisk livsbekræftende at spille på en 

scene. At være fuldstændig fordybet i musikken er en 

sanseoplevelse uden lige. Og den intense kontakt med 

et publikum, der tager imod og bliver berørt, er en meget 

stærk oplevelse, lyder forklaringen. 

Hjem og øvelokale 

Da Rex var færdig med genoptræningen på Hornbæk, 

fik hun udbetalt sin ulykkesforsikring, Og en god del af 

de penge investerede hun i et hjemmestudie. Samtidig 

flyttede hun og Ste til Nørrebro og forvandlede lejligheden 

til ikke bare at være et hjem, men også lydstudie 

og øvelokale. 

Her blev de fleste numre til Green Pitch’ egentlige 

debutalbum, Ace of Heart, indspillet, og i 2005 blev 

det udgivet af det nystartede pladeselskab, Good Guy’s 

Recording Company. 

- Vi fik mange flotte anmeldelser, men blev desværre 

kun spillet meget lidt i radioen. Og så er det svært at 

få gjort opmærksom på sig selv og få solgt sine plader, 

konstaterer Rex. 

I 2006 fik amerikanerne øje på det danske band

med den melankolske lyd, og det endte med en international 

kontrakt med det ankerkendte selskab Rykodisc. 

Resultatet var, at gruppens første album blev udgivet 

over hele verden og fik fremragende anmeldelser i lande 

som England, Tyskland, Holland, Belgien og Italien. 

Det amerikanske paradis 

I 2007 flyttede Rex og Ste et år til San Diego i Californien. 

Her tog Rex et år af sin uddannelse på universitetet, 

og fritiden gik med at spille rundt omkring 

og samtidig arbejde med det nye album, La Jolla, som 

udkom i 2009. 

- Året i San Diego er simpelthen det bedste i mit liv. 

Ste kunne ikke få arbejdstilladelse, så han og jeg kunne 

være sammen næsten hele tiden, og samtidig er kørestolsbrugere 

så højt prioriteret i Californien, at du kan 

komme ind i hver eneste butik og restaurant. Og du 

kan være sikker på, at der også altid er et toilet. Så det 

var som at komme i paradis, hvor vi kunne være lige 

så spontane som alle andre. Vi kunne uden problemer 

være ude hele dagen og først komme hjem igen ved 

midnatstid. 

- Det kan man bare ikke i Danmark. Her skal alt 

times og tilrettelægges efter, hvor der nu er et toilet, og 

om jeg nu kan komme ind, fortæller Rex Garfield, der 

Rex Garfield s ekspressive lillepigestemme 

får det til at løbe koldt ned ad ryggen, 

altså på den fede måde, skrev Informations 

anmelder om bandets første album. 

(Foto: Lars Dyrendom) 

Pressen om La Jolla 

Afdæmpede danskere excellerer fortsat 

i stemningsfuld melankoli. Det soniske 

fikspunkt er sangerinden Rex Garfields lyse, 

længselsfulde og meget smukke ungpigevokal, 

der fungerer lige godt, hvad enten den 

er mikset frem i lydbilledet eller er trukket 

tilbage og iklædt stemningsfulde guitareffekter 

og en smule forvrængerpedal. (4 ud af 

6 stjerner) 

Gaffa 

Det er smukt – men med en usleben kant, 

der giver den energi og dybde, der skal til for 

at skille sig ud. Og den har Green Pitch. (8 ud 

af 10 stjerner) 

Diskant.dk 

Det er kort sagt sange, som nødigt trænger 

sig på, råber op eller støjer, men giver man 

dem tid i høretelefonerne eller i øreklapstolen, 

så folder de sig smukt ud – som små blå 

blomster. 

Berlingske Tidende 

ikke lægger skjul på, at hun er oprørt over europæernes 

holdning til tilgængelighed. 

Ligegyldig holdning 

- Jeg kan især blive rasende over det ene trin, der gør 

det umuligt at komme ind i rigtig mange butikker. Og 

det værste er faktisk ikke den fysiske forhindring. Det 

værste er den udbredte afstumpede holdning om, at 

min ekskludering er mit eget problem, som samfundet 

ikke skal tage ansvar for, siger hun, som naturligvis også 

oplever problemet, når hun skal ud og høre musik. 

- Faktisk er Vega det eneste spillested, jeg kender i 

København, der er tilgængeligt. På for eksempel Rust 

har de godt nok fået et handicaptoilet. Men det ligger 

i kælderen, og der er ingen elevator. Og sådan er det 

som regel. Folk er tydeligvis ligeglade med, om vi har 

adgang eller ej, siger hun og understreger, at hendes 

venner selvfølgelig også oplever manglen på tilgængelighed 

som et problem. 

Brug for et filter 

- Ste er ligeså ulykkelig over det, som jeg er. Det sker tit, 

at han er et sted, hvor han har lyst til at ringe efter mig, 

så jeg også kan komme og være med. Men det kan 

som regel ikke lade sig gøre. For der er alt for mange 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 21

22 

Green Pitch 

Medlemmer 

Rex Garfield Rasch Holm, vokal, orgel, 

melodika og klokkespil 

Ste Garfield Rasch Holm, guitar og bas 

Reno Rasmussen, guitar, bas, mandolin, 

mundharmonika og lapsteel guitar 

Udgivelser 

La Jolla (2009) 

Ace of Hearts (2005) 

The Outless Pass (2001) 

Koncerter 

Musikcaféen i Århus, torsdag 5. november 

kl. 21 

Huset i Magstræde, fredag 6. november 

kl. 21.30 

Derefter tager bandet igen på tourné i 

Tyskland og Schweiz. 

Links 

Hjemmeside: www.greenpitch.org 

MySpace: www.myspace.com/greenpitchband 

Pladeselskab: www.ponyrec.dk 

forhindringer for mig, forklarer 

Rex. 

Af samme grund er hun 

allerede på forhånd ked af 

alle de negative oplevelser, 

hun vil få, når hun 

engang bliver mor. 

- Vores børn kommer 

til at opleve, at der er en masse 

steder, hvor vi ikke kan komme, fordi mor ikke kan 

komme med. Det er da sørgeligt at tænke på, siger hun. 

Da parret vendte hjem til Danmark efter et år i det 

amerikanske paradis, tog det selvsagt nogle måneder at 

vænne sig til de utilgængelige europæiske forhold igen. 

- Men nu har jeg fået mit filter tilbage, så jeg ikke 

bliver så vred og ked af det, hver gang jeg oplever alle 

de begrænsninger, som omgivelserne tilsyneladende 

synes, er helt i orden, siger hun. 

Tourné i Tyskland 

Efter opholdet i USA havde Green Pitch deres næste 

plade klar, men da det amerikanske pladeselskab i mellemtiden 

havde droppet dem, måtte de finde et nyt 

selskab for at få den udgivet. Det lykkedes i december 

sidste år, hvor PonyRec slog til. Resultatet er La Jolla, 

der udkom internationalt i maj. Og endnu en gang 

med masser af anmelderroser til følge. Især er tyskerne 

meget begejstrede. 

Siden har Green Pitch været på deres første tourné i 

Tyskland og Schweiz med Rex’ bil som tourbus. 

- I Tyskland har vi både fået mange gode anmeldelser 

og bliver spillet i radioen. Så der har vi bedre odds 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

end herhjemme, fortæller Rex. 

Green Pitch er samtidig i gang med at skrive 

numre til endnu en plade. Samtidig har Rex 

travlt med at skrive speciale. Når det er afleveret, 

skal hun igen passe sit frivillige arbejde i Kongelundens 

Asylcenter, hvor hun er med til at arrangere 

oplevelser for børnene. 

Og så er der også lige planlægningen af hendes 

og Ste’s rigtige bryllup næste sommer. For selv om 

parret blev gift allerede i 2007, har de aldrig fejret 

begivenheden ordentligt sammen med venner og familie. 

Ste og Rex Garfield 

danner par 

både på scenen 

og privat. 

(Foto: Sarah Hesselbo)

Danmarks største udvalg af 

rejser for funktionshæmmede 

Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og 

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores 

samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele 

rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse. 

Vi arrangerer rejser for alle til: 

• Andalusien·Spanien 

• Athen·Grækenland 

• Barcelona·Spanien 

• Berlin·Tysland 

• Bretagne·Frankrig 

• Budapest·Ungarn 

• Cypern solrejse 

• Costa del Sol·Spanien 

• Costa Brava·Spanien 

• Danmarks sommerland 

• Dubai luksusrejse 

• Gran Canaria·Spanien 

• Holland wellnesferie 

• Kina kulturrejse 

• Krakow·Polen 

• Kreta·Grækenland 

• Krydstogtrejser 

• Loutraki·Grækenland 

• Ljubljana·Slovenien 

• London storbyferie 

• Madeira øperle 

• Norge vinterrejser 

• Prag·Tjekkiet 

• Rom storbyferie 

• San Felice·Italien 

• Sydafrika safari 

• Tenerife·Spanien 

• Tyrkiet solferie 

Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores 

spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud 

HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DENMARK 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 23 

TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7022 7262 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK

24 

det bedste af 

to verdener 

Ellen Friis er en af mange polioramte, 

der var med til den 

internationale poliokonference i 

Warm Springs i foråret. – Det er 

bare et helt fantastisk sted, siger 

hun, der fik polio som 6-årig, og 

som i dag er kørestolsbruger 


Selv om Ellen Friis fra Lolland er pæredansk, bor 

hun en stor del af året i USA. Nærmere betegnet i 

Stamford i Connecticut nord for New York. 

Så hvorfor dog ikke tage bilen og køre de i alt 1.600 

km til Warm Springs? Ikke bare for at deltage i selve 

konferencen, men også for at opleve nogle dage med 

masser af wellness i naturen omkring de livgivende 

varme kilder i området. 

I USA regnes en 16 timers køretur ikke for ret 

meget. Så Ellen Friis sagde ja tak, da den amerikanske 

organisation Post-Polio Health International og rehabiliteringscentret 

Roosevelt tilbød et 5-dages ophold i rehabiliteringscentrets 

Camp Dream inden konferencen. 

I drømmelejr 

Camp Dream er et 30 hektar stort naturområde med 

naturstier, swimmingpools og søer, hvor man både kan 

fiske og sejle. Alt er fuldt tilgængeligt også for kørestolsbrugere. 

Man sover og spiser i områdets huse, og i 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

- Jeg vil helt 

sikkert gerne 

til Warm 

Springs igen. 

Det er et rent 

drømmested 

for os med 

polio, siger 

Ellen Friis. 

Links 

Læs mere om de mange tilbud fra Roosevelt Warm Springs Rehabiliteringscenter 

på 

www.rooseveltrehab.org 

Polioforeningen i Connecticut udgiver blandt andet et nyhedsbrev 

med oplysninger om arrangementer for polioramte og 

deres familier. 

www.the-polio-outreach-of-ct.com 

den overdækkede pavillon kan man blandt andet spille 

basketball. 

Samtidig har man fuld adgang til at træne og i det 

hele taget bruge faciliteterne i områdets center for terapeutisk 

rekreation. 

- Så jeg gik både til yoga og gymnastik, mens jeg var 

der, fortæller Ellen Friis, der også nød at være sammen 

med de i alt 45 andre polioramte, der tog forskud på 

konferencen med en gang wellness. 

- Inden selv konferencen var jeg både blevet klippet, 

havde fået ordnet negle og var blevet forkælet med en 

ansigtsbehandling, fortæller hun, der betegner opholdet 

som en ren drøm. 

- Her skal jeg helt sikkert ned igen, siger hun og 

oplyser, at selve opholdet kun kostede knap 1.300 plus 

udgifter til hotel. 

Vinter i Danmark 

Om vinteren bor Ellen Friis 4-5 måneder i Danmark, 

hvor hun altid træner nogle gange om ugen hos PTU, 

ligesom hun flere gange har haft glæde af et intensivt 

ophold. 

- Det er altid rigtig godt for mig. Jeg kan i det hele 

taget godt lide at træne og bevæge mig. For jo mere 

jeg rører mig, jo bedre har jeg det, siger hun. 

Resten af året tilbringer hun sammen med sin samlever 

i USA. Her holder hun sig i form ved at svømme i 

havet ved parrets hjem, spille golf og tage på ture med 

sin håndcykel. 

Hun er medlem af flere polioforeninger i USA, der 

tit har arrangementer på programmet, som Ellen benytter 

med stor fornøjelse 

- For eksempel er jeg med på golfture og har også 

været på krydstogt sammen med andre poliooverlevere, 

fortæller hun.

Wolturnus A/S 

Halkærvej 24B 

DK-9240 Nibe 

Tel: +45 96 71 71 70 

Fax: +45 96 71 71 80 

www.wolturnus.dk 

Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole, 

der ikke er større end manuelle kørestole 

REX W 200 kan opfylde de fleste krav til en el-kørestol. 

Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til 

joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55 

cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg. 

Se vores hjemmeside www.wolturnus.dk eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på www.wshoppen.dk 

En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 25 

wolturnus_ann_210_297_rex200_dk_090309.indd 1 10-03-2009 09:53:29

26 

Bland dig 

og få indflydelse 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Af KirA S. orloff 

Synes du, der sker for lidt i kommunen? Har du 

nogle bud på, hvad der bør være anderledes? 

Inden længe får du mulighed for at præge udviklingen 

i dit lokalområde de kommende fire år. Den 17. 

november er der kommunalvalg, og derefter skal der 

nedsættes nye kommunale råd, nævn og udvalg. Så hvis 

du går og drømmer om at få indflydelse, er det nu, du 

har chancen. Ud over at gå ned og sætte et kryds, har 

du mulighed for at få en plads i fx handicaprådet. 

Men du kan også skaffe dig indflydelse, selv når der 

ikke er et valg lige om hjørnet. Mange danskere er hver 

dag med til at præge de politiske beslutninger, der bliver 

truffet, og der er mange måder, du kan blive hørt. PTU 

NYT har talt med tre medlemmer, der på forskellige måder 

er engageret i deres lokalmiljø. De har alle har været 

med til at skabe forandringer for sig selv og for andre. 

Kom med i bestyrelsen i Danske 

Handicaporganisationers lokale afdelinger 

PTU er endnu ikke repræsenteret i alle DHs kommunale 

afdelinger. Det er her, man sammen takler de udfordringer, 

der går på tværs af handicapforeningerne, fx tilgængelighed 

til offentlige bygninger. Det er også den lokale DH afdeling, 

der indstiller kandidater til handicappladserne i det lokale 

handicapråd, klageråd, beskæftigelsesråd osv. 

Der er ledige pladser for en repræsentant fra PTU i de 

lokale DH afdelinger i: Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Ringsted, 

Kerteminde, Nordfyn, Vejen, Ærø, Holstebro, Lemvig, 

Norddjurs, Rebild, Odder og Samsø. Er du interesseret i en 

plads, så kontakt din lokale kredsformand i PTU.

Kom med 

og få din 

stemme hørt 

Jørgen Maibom 

Hvordan startede dit engagement i politik og foreningsarbejde? 

Da jeg nærmede mig pensionen, skulle jeg finde på noget 

nyt at tage mig til, derfor startede jeg som bisidder 

i PTU. Det virkede meningsfyldt at støtte folk med min 

viden. Det var min indgang til arbejdet i PTU, og derfra 

tog det ene det andet, så jeg i dag er formand for bestyrelsen 

i kredsen Københavns omegn. 

Hvor meget tid bruger du på det frivillige arbejde? 

Jeg bruger i hvert fald halvdelen af dagen – hver dag. 

Lige nu er der valgkamp, hvor jeg stiller op for Konservative, 

så går der nok lidt mere tid. 

Hvad består dit arbejde i? 

Ud over møder bruger jeg en del tid på at svare på borgeres 

eller medlemmers spørgsmål. Jeg er også med til 

at lave forskellige arrangementer, og så synes jeg, det er 

vigtigt at være synlig og vise opbakning, når der afholdes 

arrangementer i min kreds og i min kommune. 

Hvad får du ud af det frivillige arbejde? 

Jeg kan godt lide at arbejde, møde mennesker og være 

med til at løse problemer. Som medlem af fx kommunens 

handicapråd har jeg jo også mulighed for at have 

indflydelse på, hvilke problemer kommunen skal prioritere 

at få løst. Problemer som jeg selv og andre irriteres 

over dagligt. 

Hvad er du særlig glad for at have været med til at opnå? 

Jeg er glad for at have været med til at få Danske Handicaporganisationer 

(DH) op at køre i Tårnby Kommune. 

Der er 16 organisationer repræsenteret i bestyrelsen 

ud af 32 mulige, og jeg har arbejdet for at få så mange 

som muligt med. 

Hvis jeg skal nævne en anden ting, er det nok bisidderordningen, 

der har fyldt meget. Jeg sad og kiggede 

på det den anden dag, og jeg kan se, at jeg har været 

bisidder for omkring 100 personer. Det var ærgerligt, 

den blev nedlagt, men nu ser det jo ud til, at der kommer 

en ny ordning. 

Hvilke udfordringer er der? 

Der mangler flere engagerede folk. For eksempel er 

PTU ikke repræsenteret i alle DHs kommunale afdelinger. 

Det er ærgerligt, for det er sådan en god måde at få 

indflydelse på. 

Jørgen Maibom er blandt andet aktiv i: 

Danske Handicaporganisationer (DH) 

Handicaprådet i Tårnby kommune 

Det lokale beskæftigelsesråd i Tårnby kommune 

PTU (Blandt andet formand for kredsbestyrelsen i 

Københavns Omegn) 

Konservative – stiller op for partiet til kommunalvalget 

den 17. november 

Pressen er god 

at have med 

på holdet 

Ernst Grav Eriksen 

Lige adgang til politiske aktiviteter 

Center for Ligebehandling af Handicappede har udgivet en 

folder til de politiske partier, der sætter fokus på, hvordan 

de kan sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse kan 

deltage i partiernes politiske aktiviteter. Folderen indeholder 

idéer til, hvordan partierne kan gøre deres arrangementer, 

websider og skriftlige materiale tilgængelige for mennesker 

med forskellige funktionsnedsættelser. Folderen er sendt til 

de politiske partier og kan også finde på CLHs hjemmeside 

www.clh.dk under publikationer/pjecer. 


Mit engagement begyndte for alvor i starten af 80’erne, 

hvor jeg reagerede på uretfærdigheder såsom tilgængelighed 

i mit nærområde. Det har nok altid ligget i mig 

at reagere, når der er noget, jeg ikke synes er i orden. 

Hvis der er noget, som er uretfærdigt, så skal der gøres 

noget ved det. Jeg kan slet ikke lade være. 


Det er svært at sige, for det skifter meget, men der går 

da en del timer med det. Men jeg kan jo godt lide det, 

og så synes jeg, der er en vis spænding ved arbejdet. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 27

28 

Gode råd 

• Tøv ikke med at handle, hvis du 

synes noget er uretfærdigt. 

• Sørg for at stå på god fod med 

pressen og vær ikke bange for at 

bruge både lokale og landsdækkende 

medier. De vil gerne have 

historier 

• Bliv ved. Bliv ved. Giv ikke op. 

• Følg op på de sager, der optager 

dig 


Jeg skriver mange læserbreve og debatindlæg til de lokale 

medier. Lige nu er det byens lægehus, jeg forsøger 

at sikre bliver handicapvenligt i forbindelse med en renovering. 

Jeg kontakter også pressen, hvis der er nogle 

grelle historier. Der er selvfølgelig også en del møder i 

de forskellige foreninger, hvor jeg sidder. 


Uha, meget. Jeg får meget ud af det. Det giver mig en 

indre glæde og tilfredsstillelse, når det lykkes at få ændret 

noget til det bedre. Jeg gør det jo ikke kun for min 

egen skyld, men ligeså meget for mine medhandicappede. 


Siden 1980’erne har jeg kæmpet for at få en elevator i 

det lokale kultur- og medborgerhus Sønderborghus, så 

kørestolsbrugere også kan komme til koncert. Jeg har 

skrevet læserbreve, og i det hele taget brugt hver en lejlighed 

til at bringe emnet på banen. Det skete i 2004, 

at elevatoren blev en realitet. Det lykkedes også at få 

etableret et par handicappakeringspladser ved Medborgerhuset. 

En anden ting, jeg er glad for, er bymidten her i 

Augustenborg, der i 90’erne er blevet renoveret. Der 

lykkedes det at få ændret et par grelle eksempler, så 

kørestolsbrugere kan være nogenlunde tilfredse. 


I takt med alderen og mit handicap er min fysiske formåen 

aftaget. Det betyder, at jeg desværre ikke når så 

meget som tidligere, men jeg opgiver aldrig kampen for 

en bedre tilgængelighed. 

Ernst Grav Eriksen er blandt andet aktiv i: 

PTU ( Blandt andet næstformand for kredsbestyrelsen 

i Sønderjylland) 

Handikaprådet i Sønderborg kommune 

Sønderborg handicap idrætsforening 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Lige muligheder til trods 

Nina Breilich 


Jeg tror altid, jeg har været interesseret i at præge 

samfundet. Lige fra jeg var med min farfar på arbejde 

i sygekassen, har jeg gerne ville gøre en indsats for at 

give den enkelte mulighederne for at skabe et liv med 

kvalitet. 


Mange timer. 15-20 timer om ugen vil jeg tro. 


Lige nu er der jo valgkamp, hvor jeg tager ud og møder 

vælgerne. Ellers deltager jeg i en masse møder 

og forsøger at få åbnet nogle døre for mig selv og for 

andre ved at bringe nogle emner op såsom: vilkår for 

sagsbehandling eller tilgængelighed. Ofte de samme 

emner igen og igen før der sker noget. 


Det er meget spændende og utroligt givende at være 

med til at forbedre forholdene for såvel fysisk- som 

psykisk handicappede. 


Jeg synes, der er mange små skridt i den rigtige retning. 

Vi kan komme ind flere og flere steder, og politikerne 

er blevet mere opmærksomme på handicappedes vilkår. 

I handicaprådet er der fx blevet åbnet for, at vi er 

med inde over hver gang, der skal bygges noget nyt 

i kommunen. På den måde sker der hele tiden små 

åbninger. 


Der er jo stadig lang vej, før der er lige muligheder. Mit 

slogan hedder ’lige muligheder til trods’. Jeg vil gerne 

være med til at beslutte, hvordan der skal prioriteres, 

derfor stiller jeg op til kommunalvalget 17. november 

for Socialdemokraterne. 

Nina Breilich 

er blandt 

andet aktiv i: 

PTU (blandt 

andet kredssekretær 

for 

kredsbestyrelsen 

i Odense) 

Socialdemokraterne 

- stiller op 

for partiet til 

kommunalvalget 

den 17. 

november 

Handicaprådet 

i Odense 

Kommune

Her er feriehuset 

hvor man føler sig 

velkommen med kørestol 

• Priser fra kr. 3.900/uge 

Samsø, Limfjorden, Falster 

og Sjællands Odde 

4 huse i Trend ved Limfjorden. 

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 

6 huse i Marielyst på Falster. 

3 huse i Vig ved Sjællands Odde. 

Her er tale om rigtig nybyggerstil, 

indrettet med tidens krav til luksus, 

og det meget rustikke materiale 

skaber en helt speciel atmosfære 

både ude og inde. 

• Feriehusene er 108-124 m2 + 

6-20 m2 overdækket terrasse. 

• Plads til 6-12 personer, 

heraf 2-6 kørestolsbrugere. 

• Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 

sovepladser. 

Godkendt af 

Dansk Handicap 

Forbund 

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 29

30 

I Danmark behandler man ikke Post Polio med gammaglobulin, men nu 

har de første danskere med Post Polio Syndrom været i Stockholm og få 

behandlingen. For første gang har en region indvilget i at betale for at sende 

borgere til behandling i Sverige. Indtil videre har en håndfuld danskere 

været afsted – betalt af Region Hovedstaden. 

Flere af dem, der har fået behandlingen, har haft en meget positiv oplevelse. 

PTU-NYT har bedt overlæge Lise Kay om at kigge på hvilke videnskabelige 

fakta om behandlingen, lægevidenskaben idag kan stå inde for. 

behandling med 

gammaglobulin 

Det må glæde enhver polio patient, at muligheden for at få behandling 

i Stockholm nu eksisterer, og man kan kun ønske, at alle poliopatienter 

kan få en positiv oplevelse med behandlingen. Hvorvidt det er 

realistisk at tro, forsøger bl.a. overlæge Henrik Gonzales at afklare med 

videnskabelige forsøg med gammaglobulin i Stockholm 

p t u:ny t n r. 5 - 2009

Påvirket immunsystem i rygmarvsvæsken hos patienter med 

Post Polio Syndrom. 

Det første, forskerteamet i Sverige viste 

var, at der findes særlige sporstoffer i 

rygmarvsvæsken hos personer med Post 

Polio Syndrom. De særlige sporstoffer 

er kendetegnet ved, at de er til stede, 

når immunsystemet er aktiveret. Efterfølgende 

viste forskerne, at behandling 

med gammaglobulin fik sporstofferne til 

at forsvinde. Det giver derfor umiddelbart 

god mening at forestille sig, at der i ryg- 

Af overlæge liSe KAy, Ptu 

Måske en lovende behandling 

Overlæge Henrik Gonzales' team har gennemført et 

forsøg med 143 post polio patienter. Halvdelen af patienterne 

fik væske med gammaglobulin og den anden 

halvdel væske med sukker. Forsøget viste, at behandling 

med gammaglobulin havde positiv effekt på enkelte af 

de prøver, der blev taget, men ingen effekt på mange af 

de andre. Styrken i de svageste muskler blev i gennemsnit 

øget med 9%, men forøgelsen skulle være mere 

end 15% , før den blev anset for at have betydning i 

praksis. Patienter, der havde smerter, fik reduceret deres 

smerter. Patienterne, der fik gammablobulin, fik ikke 

bedre generel muskelstyrke og blev ikke mindre trætte. 

De fik ikke bedre livskvalitet, gangtest, søvn eller balance. 

Enkelte patienter havde stor glæde af behandlingen. 

Ingen af patienterne fik alvorlige bivirkninger. Forskerne 

konkluderede, at behandlingen var lovende, men 

at det er nødvendigt at følge effekten længere end tre 

måneder, for at kunne vise en sikker effekt. De påpegede 

også, at det bør undersøges, om en anden dosering 

af gammaglobulin end den givne vil være bedre, og om 

der er specifikke grupper af patienter, der har særlig 

glæde af behandlingen, mens andre ikke har det. 

Forskerteamet har fulgt patienterne, og efter 2½ år 

er effekten af gammaglobulinbehandlingen væk. Disse 

data er dog endnu ikke trykt i fagtidsskrifter. 

Behandlingseffekten er svær at måle 

For at påvise effekt af en behandling, må man nødvendigvis 

have en god metode at måle effekten på. I 

de svenske forsøg med gammaglobulin har det været 

svært at finde en entydig målemetode. Dels fordi Post 

Polio Syndrom påvirker muskelstyrken forskellige steder 

og i forskellig grad fra individ til individ. Dertil kommer, 

at der ud over muskelsvækkelse også er mange 

andre symptomer forbundet med Post Polio Syndrom. 

Så hvordan skal det vægtes, hvis noget bliver bedre og 

marven hos personer med Post Polio Syndrom 

foregår en proces i immunsystemet, 

og at gammaglobulin vil kunne helbrede 

Post Polio ved at normalisere processen. 

Selvom det er interessant at vise, at 

sporstofferne forsvinder, så har det ikke 

praktisk betydning med mindre man også 

kan vise, at der reelt er en positiv effekt 

på post polio patienternes symptomer. 

andet værre? Samtidig udvikler Post Polio Syndrom 

sig langsomt over flere år, hvilket vil sige, at man for 

at kunne måle ændringer i sygdomsforløbet skal følge 

patienterne i lang tid. 

Alt i alt kan man sammenligne problemerne med 

de problemer, der vil være med at registrere forskelle i 

snegles bevægelser, hvis man kun har en meterstok og 

få sekunder at gøre det i. 

Det er desværre endnu ikke sikkert, at det er en god 

ide generelt at give gammaglobulin til alle med post 

polio syndrom. Det er da også grunden til, at behandlingen 

endnu ikke er indført herhjemme. Man skal til 

Stockholm for at få behandlingen, og det får man kun 

betalt, hvis den region, man bor i, vil bevilge en behandling 

der. 

overlæge i PTu 

skal have behandling 

Post Polio Syndrom 

Ovenstående er de videnskabelige fakta, som lægevidenskaben 

i dag kan stå inde for. Vi håber, at der inden længe 

kommer nye til, der kan være med til at bringe klarhed 

omkring effekten af behandling med gammaglobulin. Vi har 

i PTU kendskab til, at adskillige danskere har haft stor glæde 

af behandling med gammaglobulin. PTU’s overlæge Lise Kay, 

er selv på vej til Stockholm for at få behandling med gammaglobulin. 

En person har Post Polio Syndrom, 

hvis personen opfylder alle følgende 

kriterier: 

• har haft polio med lammelser 

• har haft stabil muskelfunktion i 

mere end 15 år 

• har gennem mere end et år oplevet 

nye muskelsvækkelser 

• muskelsvækkelserne kan ikke forklares 

med andre sygdomme 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 31

32 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, 

skuldre, hænder og fødder 

Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, 

MR scanning og røntgen 

Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger 

i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi 

Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne 

samt Danske Regioner og Sygesikringen 

Mere information på 

www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00 

BILVARMER GIVER 

NY KOMFORT I BILEN 

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, 

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er 

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller 

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms. 

Annoncer: DG Media · Tlf. 70 27 11 55 

Vi lægger vægt på kvalitet, 

grundighed og omsorg i en 

hyggelig atmosfære 

Hospitalet, der er Danmarks 

største ortopædkirurgiske 

privathospital, blev grundlagt 

i 1997 af speciallæge Finn 

Nørmark. 

Medlem af BPK, 

Brancheforeningen for 

Privathospitaler og Klinikker 

Rovsingsgade 82 

2200 København N 

35 82 95 00 

www.kjoeller.com

PTU KrYdS 

Vi træk ker lod blandt de rig ti ge løs nin ger om: 

1. præmie PTU taske og PTU polo-shirt 

2. præmie grå PTU polo-shirt 

3. præmie PTU taske 

An giv stør rel sen på po lo-/T-shirt ved at un der stre ge: 

S M L XL XXL 

Løs nings ord 

Navn: 

Ga de: 

Postnr.: By: 

Te le fon: 

Løs nin gen ind sen des se nest den 2. november 2009 til: PTU-NYT, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re 

Løs nin gen på sid ste 

num mers kryds ord var: 

s t r a n d l i v 

Vin der ne blev: 

1. præ mie: Aage Gubi 

2. præ mie: Arne Ludvigsen 

3. præ mie: Lilly Hansen 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 33

34 

Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Det perfekte match 

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én 

bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, 

sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og 

uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. 

Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. 

Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler. 

FordTransit 

Feel the difference 

14327_Transit_HANDICAP_210x297.indd 1 29/07/09 15:50:01 

Ogilvy

Kæ re PTU... 

Skriv til brevkassen på www.ptu.dk, ptu@ptu.dk eller PTU-NY T, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre 

Testamente 

Jeg er førtidspensionist som følge af 

polio. Jeg fungerer som besøgsven 

for nogle ældre mennesker. En af de 

ældre har fortalt, at han gerne vil testamentere 

sin formue til en velgørende 

organisation. Han ved bare ikke, hvad 

han helt konkret skal gøre. Han har 

aldrig været gift, og af familie har han 

kun en nevø tilbage, som han stort set 

aldrig ser. Hvad vil der for resten ske, 

hvis han ikke opretter testamente? 

Svar 

Jeg vil opfordre den ældre person, 

som du fungerer som besøgsven 

for, til straks at oprette testamente 

til fordel for den velgørende organisation. 

Hvis han ikke opretter 

testamente, vil hans nevø arve det 

hele, og hvis nevøen skulle gå hen 

og dø før den ældre, går hele arven 

til statskassen. 

Da nevøen ikke er tvangsarving, 

og pågældende i øvrigt ikke har 

nogen tvangsarvinger (ægtefælle, 

børn, børnebørn mv.), kan han frit 

testamentere hele sin formue til organisationen. 

Godkendte velgørende 

organisationer er i øvrigt fritaget for 

at betale boafgift (tidligere arveafgift) 

til staten, så arven går ubeskåret til 

det formål, testator har bestemt. 

Et testamente skal normalt 

udfærdiges skriftligt. Der er ikke 

noget krav i lovgivningen om, at et 

testamente skal være udfærdiget af 

en advokat el. lign., så i princippet 

kan man godt vælge at skrive det 

selv. Jeg vil alligevel anbefale at få 

bistand hertil af en advokat med viden 

inden for området arveret. Det 

koster typisk mellem 3.000-5.000 

kr., men kan udføres både billigere 

og dyrere. Jo enklere den testamentariske 

disposition er, jo billigere vil 

det i reglen være. 

Når testamentet er nedskrevet, 

skal det vedkendes for en notar 

i l l u st r a t i o n: l a r s V e g a s 

eller for 2 vidner, dvs. det skal oprettes 

som enten notar- eller vidnetestamente. 

I helt specielle tilfælde 

kan det dog oprettes som et nødtestamente. 

Alle 3 testamentstyper vil 

blive beskrevet nedenfor. 

Jeg vil klart anbefale, at pågældende 

opretter testamentet som et 

notartestamente. 

Notartestamentet har den fordel 

frem for et vidnetestamente, at det 

meget sjældent erklæres ugyldigt. 

Herudover kan et vidnetestamente 

være væk, når det skal skiftes, 

hvorimod et notartestamente altid 

vil komme frem som følge af den 

centrale registrering af notartestamenter. 

Vælger han alligevel at 

oprette testamentet som et vidnetestamente, 

skal han være opmærksom 

på ikke at vælge et vidne, der 

kan have en særlig interesse i, at 

den velgørende organisation begunstiges. 

Det er meget vigtigt, at testamentet 

opfylder de gældende formkrav, 

da testamentet ellers vil kunne 

erklæres ugyldigt. I nærværende 

tilfælde vil nevøen efter omstændighederne 

kunne kræve testamentet 

tilsidesat og således arve hele formuen 

selv. 

Et testamente kan – medmindre 

det er gjort uigenkaldeligt - på ethvert 

tidspunkt tilbagekaldes eller 

ændres, men det skal ske ved at 

oprette et nyt testamente. 

PTU har udgivet en pjece, ”arv 

og testamente”, som i foråret 2009 

er tilsendt alle medlemmer. Den 

kan rekvireres ved henvendelse til 

PTU eller downloades fra nettet 

(www.ptu.dk). 

De 3 testamentsformer: 

Notartestamente: 

Et notartestamente oprettes skriftligt 

og underskrives eller vedkendes for 

en notar. Testamentet vedkendes 

normalt på det lokale dommer- 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 35

36 

kontor, men det kan dog også foregå 

andre steder, fx på det sygehus, hvor 

testator er indlagt eller i testators eget 

hjem. Notaren vejleder om fremgangsmåde 

mv., hvis der er behov for det, 

men altså ikke med selve formuleringen 

af testamentet. Notaren kontrollerer 

identiteten på den, der har skrevet 

testamentet, at vedkommende er ved 

sin fornufts fulde brug mv. 

Der betales en afgift på 300 kr. 

Testamentet indføres i Centralregistret 

for Testamenter, således at man 

altid er sikker på, at det dukker op 

ved dødsfald. 

Vidnetestamente: 

Et vidnetestamente oprettes skriftligt 

og underskrives eller vedkendes under 

samtidig tilstedeværelse af 2 testamentsvidner 

over 18 år, som testator 

selv har udvalgt. De 2 vidner skal 

opfylde en række krav. Herunder må 

der ikke være omstændigheder, der 

kan vække tvivl om vidnets habilitet, 

dvs. denne må ikke have en særlig 

interesse i, at en bestemt person eller 

organisation mv. begunstiges. 

Vidnerne skal på testamentet opgive 

navn, stilling, bopæl samt andre 

lignende oplysninger, herunder om 

der findes at være omstændigheder, 

der kan være af betydning for testamentets 

gyldighed. 

Testator må godt hemmeligholde 

testamentets indhold for vidnerne, 

men de skal være klar over, at det er 

et testamente, de bevidner. 

Nødtestamente: 

Er det på grund af en nødsituation 

ikke muligt at oprette testamente på 

normal vis, kan man oprette et såkaldt 

nødtestamente. 

En nødsituation kan eksempelvis 

bestå i, at man rammes af en pludselig 

og livstruende sygdom, el-ler at 

man befinder sig i et fly, der styrter. 

Et nødtestamente kan være en hurtigt 

nedskrevet besked, men i vore dage 

fx også en besked pr. sms, telefonsvarer 

eller e-mail. 

Testestamentet er kun gyldigt i 3 

måneder efter, at nødsituationen er 

ophørt. 

Marianne Bak Svendsen 

Cand.jur 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 

Transport til og fra arbejde 

Jeg er for nylig blevet kørestolsbruger, og 

jeg vil gerne finde et arbejde. Men hvordan 

skal jeg komme derhen? Betaler kommunen 

for transporten? 

Svar: 

Som udgangspunkt er det dit eget ansvar 

at skaffe transportmulighed frem 

og tilbage til job. Hvis du på grund af 

handicap eller invaliditet har særlige 

udgifter i forbindelse med transport 

til dit arbejde, kan der være mulighed 

for særligt befordringsfradrag jf. ligningslovens 

§ 9d. Se evt. PTU-nyt nr. 

3/09 side 36 herom. 

I særlige tilfælde kan kommunen 

gå ind og bevilge individuel befordring 

jf. servicelovens § 117 i forbindelse 

med transport til arbejde. Det kan 

f.eks. være for en midlertidig periode, 

mens man venter på bevilling af handicapbil. 

Det er suverænt kommunen, 

der bestemmer om de vil støtte, og 

der kan ikke klages over afgørelsen. 

Channie Klaris 

Socialrådgiver 

Førtidspension og udbetaling 

fra Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond 

Jeg er netop kommet på førtidspension 

og regner i den forbindelse med, at jeg 

vil have mine indefrosne dyrtidsportioner 

udbetalt. Får dette nogen indvirkning på 

størrelsen af min udbetalte førtidspension? 

Svar: 

Nej udbetaling fra Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond påvirker ikke din førtidspension, 

men der bliver trukket ca. 39 

% i skat inden udbetalingen. Beløbet 

har heller ikke indflydelse på udbetaling 

af evt. boligstøtte. 

Kommunen skal underskrive et 

skema som dokumentation for, at du 

er kommet på førtidspension. Skemaet 

skal sendes til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. 


Socialrådgiver 

Nyuddannet og arbejdssøgende 

Jeg er en yngre person med polio, og jeg 

har en del helbredsmæssige problemer. 

Jeg har netop afsluttet min uddannelse på 

universitetet, og jeg vil rigtig gerne have 

et arbejde. Men jeg har en masse bekymringer 

omkring, om jeg nu også kan finde 

et job? Jeg føler mig lidt utilstrækkelig i 

forhold til mine medstuderende, som jo 

ikke har et handicap at tage med til jobsamtalen. 

Svar: 

Der findes flere forskellige kompenserende 

ordninger for arbejdssøgende 

med handicap. En af ordningerne 

hedder ’isbryderordningen’ og indebærer, 

at den nyuddannede kan 

få ansættelse med løntilskud i op 

til 12 måneder. Dvs. arbejdsgiveren 

modtager løntilskud til den nyuddannedes 

løn og vil derfor måske ikke 

have samme betænkeligheder ved at 

ansætte en handicappet person. Der 

kan ydes tilskud til ansættelse i såvel 

offentlige som private job. 

I forbindelse med jobsamtaler 

til offentlige stillinger kan der gives 

’fortrinsret’ til handicappede. Dvs. jobansøgeren 

kan få fortrin og dermed 

være sikker på at blive kaldt til samtale 

hos arbejdsgiveren. Det kan ikke 

garanteres, at du får jobbet, men hvis 

du er lige så kvalificeret som de andre 

ansøgere, skal arbejdsgiveren vælge 

dig til jobbet. 

Det er jobcentret i din kommune, 

som vurderer, om du opfylder betingelserne 

for ’isbryderordning’ og/eller 

’fortrinsret’. 

Du kan læse mere om ordningerne 

på www.bmhandicap.dk, hvor du 

kan finde pjecen ’Handicap ingen 

hindring’. Der er også information 

om ’personlig assistance’ og ’arbejdspladsindretning’. 


Socialrådgiver

Nye forskningsresultater om 

Post Polio Syndrome diagnosen 

På Karolinska Instittuttet i Stockholm har Henrik Gonzales og hans 

team sammenlignet rygmarvsvæske fra personer med Post Polio 

Syndrome og personer, som ikke har haft polio. De har fundet, at 

rygmarvsvæsken fra personer med Post Polio Syndrome indeholder 

fem forskellige proteiner, som ikke fandtes hos personer, der 

ikke havde haft polio. De foreslår, at man internationalt arbejder 

videre for at få en bredere dokumentation for, at disse proteiner 

også i praksis kan bruges som en sikker diagnostisk prøve for Post 

Polio Syndrome. 

Christian 

Rosendahl 

Per 

Zoëga 

KORT NYT 

Vi er specialister i opbygning og indretning af 

handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt 

efter dine ønsker og behov. 

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600. 

Villy Veirup as . Industrivej 1 . 6760 Ribe . 7542 0600 . www.auto-mobil.nu 

Ny bog om livet med smerter 

Inge Møllehave har skrevet bogen ’Livtag med livet – en håndsrækning 

til kronisk syge og deres pårørene’. Bogen indeholder 

gode råd om, hvordan man bedst lever med en kronisk sygdom 

og praktiske anvisninger. I bogen fortæller en række kronisk 

syge – bl.a. en med whiplash, hvordan de lever bedst med deres 

sygdom. Der er også indlæg fra en psykolog, en fysioterapeut og 

en præst. Bogen udkommer i midten af oktober på Bogforlaget 

Frydenlund. 

Køb kunst og støt RYK 

Hos RYK Rygmarvsskadede i Danmark kan man købe metaltrykket 

"Now I can't climb the stairs". Kunstværket er et fotografisk 

udsnit af et maleri af samme titel udført af kunstneren Ditte Rytter 

Matthiesen-Juhl og trykt på en magnetisk metalplade. Hvert tryk 

har en unik ramme, beklædt med cykelslanger, der giver et flot, 

råt udtryk til metalpladen. 

Metaltrykket måler 50x50 cm og koster kr. 1.500 incl. moms. 

Hertil kr. 180 til forsendelse. Motivet bliver kun trykt i et oplag på 

200 stk., og hvert tryk bliver originalt nummereret og signeret. 20 

% af salget går til RYK og dermed er man med til at støtte RYK ved 

køb af værket. Maleriet købes på www.ryk.dk. 

HANDICAPBILER 

Vort team af specialuddannede teknikere 

skræddersyr og udfører specialløsninger til 

stor hjælp og daglig glæde for brugeren. 

Allerede når du sætter dig ind i din nye specialopbyggede 

handicapbil fornemmer du, at det er din bil. 

Den er skræddersyet til lige netop dig og dine behov. 

ANNONCE 

Indretningen, de ergonomiske hensyn og rummeligheden 

gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Vi sørger for, 

at der er taget hensyn til det hele! 

Vi indretter og opbygger samtlige bilmærker der er på 

markedet. 

Vi leverer overalt i Danmark. 

p p t t u:ny u:ny t t n n r. r. 5 5 - - 2009 2009 37 

37

38 

Nemmere rejse for handicappede 

Københavns lufthavn Kastrup har på sin 

hjemmeside publiceret en artikel, der 

i tekst og billeder fortæller om lufthavnens 

service til bevægelseshæmmede. 

Formålet med artiklen er at informere 

om, hvordan man som bevægelseshæm- 

KORT NYT 

p p t t u:ny u:ny t t n n r. r. 5 5 - - 2009 

2009 

38 

met rejser ud i verden fra Københavns 

Lufthavn. 

Du kan læse artiklen her: http://www. 

cph.dk/CPH/DK/PRESSE/Nyheder/2009/ 

prm.htm 

Nyt produkt mod inkontinens 

Et nyt dansk firma har lanceret produktet UROX til mænd med 

hyppig vandladning eller inkontinens. Systemet er designet maskulint, 

i antrasit grå farver og kan let tages af og på. Der er ingen 

klæber eller lignende. Systemet består af en kop, der sidder på 

penis, en opsamlingspose, et par underbukser til at holde koppen 

på plads og et skyllemiddel til at sikre imod bakterier og lugt. 

Startpakken leveres i en pæn toilettaske. Du kan læse mere om 

produktet på www.UROX.com. 

Der skal tages flere initiativer 

for ligebehandling 

Ombudsmanden har udsendt sin årsberetning 2008 om ligebehandling 

af mennesker med handicap. Beretningen viser, hvad 

regeringen har gjort i det forgangne år. Flere gode initiativer, men 

ikke nær så mange, som der er behov for. PTU har udarbejdet en 

oversigt over, hvad der er sket i 2008, som kan ses på www.ptu. 

dk. Der er også et link til hele årsberetningen. PTUs holdning er, at 

næsten alle ministerier kan gøre det bedre næste år ikke mindst 

taget i betragtning, at Handicapkonventionen er trådt i kraft den 

23. august i år. PTU har derfor skrevet et brev til statsministeren og 

alle hans ministerier med opfordring og forslag til, hvordan deres 

ligebehandlingsberetninger kan blive meget bedre. Brevet kan 

læses på www.ptu.dk 

Ny mentorordning 

Landsforeningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) har etableret 

en mentorordning for personer, der har fået bevilget BPA. 

Erfaringen viser, at der melder sig mange spørgsmål som fx hvor 

mange hjælpere skal jeg ansætte, og hvordan rekrutterer jeg dem? 

Hvordan får jeg mine arbejdsplaner til at gå op, og hvad gør jeg 

på ferier? Og hvordan tackler jeg min nye rolle som arbejdsleder? 

Formålet med mentorkorpset er at bringe nye arbejdsgivere/ 

arbejdsledere i kontakt med medlemmer, som har stor erfaring på 

området, og som er villige til at dele deres viden. 

Den første kontakt mellem mentoren og den nye arbejdsgiver/ 

arbejdsleder bliver formidlet af LOBPA. Derefter vil det være mentoren 

og arbejdsgiveren/arbejdslederen, der i fællesskab finder ud 

af rammerne for forløbet. Hvis du kunne tænke dig at være mentor 

eller at høre mere om det at være mentor, kan du kontakte 

Gitte Vesterskov på telefon 40 12 95 45. Eller læs mere på www. 

handicap.dk/lobpa 

Tema om hjælpeordning-BPA 

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet har i temahæftet 

for august 2009 fokus på hjælpeordningen BPA. Det handler 

blandt andet om ’når hjælperen skal med’ og om ændringer i 

lovgrundlaget. Hæftet kan læses på www.dukh.dk 

Ny guide til bedre 

tilgængelighed i idrætsanlæg 

Tilgængelighed skal i langt højere grad tænkes med fra start, når 

idrætsanlæg planlægges, bygges eller renoveres. Et nyt internetbaseret 

værktøj – www.idrætsrumforalle.dk – indeholder en lang 

række tips og inspiration, der skal sikre mennesker med nedsat 

funktion nem adgang til at dyrke idræt eller arbejde i danske 

idrætsanlæg. Mange af landets idrætsanlæg er utidssvarende og 

skal renoveres indenfor en overskuelig fremtid. De blev bygget, da 

tilgængelighed for handicappede ikke automatisk blev tænkt med 

i byggeprocessen, når et idrætsanlæg skulle opføres. Idrætsrumforalle.dk 

indeholder guidelines, værktøjer og inspiration til bedre 

tilgængelighed i idrætsanlæg for idrætsudøvere, tilskuere, officials 

og ansatte med handicap. 

Lån et Sommerhus 

I Gershøj ved Rolskilde Fjord udlåner Odd Fellow Ordenen et 

handicap-sommerhus fra den 20. marts til og med uge 42. Det er 

gratis at låne huset, man skal kun betale for el og vand. Er du interesseret 

i at låne huset, skal du skrive en ansøgning og indsende 

den senest den 1. februar 2010. Ansøgningen sendes til Maj-Britt 

Jensen, Sæbyparken 13, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge. Ansøgningen 

skal indeholde oplysninger om i hvilken uge, du gerne vil låne 

huset, alternative uger i prioriteret rækkefølge, navn, adresse og 

telefonnummer. Ligeledes skal du oplyse hvad slags handicap, du 

har og hvordan dine boligforhold er. Samtlige ansøgere får senest 

2. marts 2010 besked, om de har fået huset.

Bandagist Jan Nielsen · Frederiksborggade 23 · 1360 København K 

Tlf. 3311 8557 · Email: butik@bjn.dk 

V I R K S O M H E D S G U I D E 

Industrihegnet 8 A 

4030 Tune 

Tlf. 46 13 91 91 

Fax 46 13 91 90 

Web: www.moestrup.dk 

PTU’s snedker/tømrer 

PTU’s installatør 

Teamet hos Jan Nielsen 

ved at kreative tanker giver de bedste resultater Bliv godt kørende 

Lej, køb og sælg handicapbiler 

Klik ind på handiauto.dk 

og lej: 

personbiler, busser og minibusser 

✓ DØRE OG VINDUER EFTER MÅL 

✓ OM OG TILBYGNING 

✓ INDIVIDUELLE HUSE 

✓ RENOVERINGS ARBEJDE 

✓ FORSIKRINGSSKADER 

✓ MASKINSNEDKERI 

✓ INVENTAR 

46 13 91 91 

eller sælg: 

din brugte handicapbil eller bus til os 

www.handiauto.dk - Telefon: 3920 6464 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 39

40 

Med den nye lovgivning om Borgerstyret Personlig Assistance, 

kan du selv vælge, hvem der skal levere hjælpere til dig. 

Til dig som er bruger, tilbyder vi: 

• Rekruttering – i samarbejde med dig, finder vi det bedste 

hjælperteam 

• Administration – vi varetager hjælperløn, kontrakter, 

forsikring, kurser 

• Supervision og akuttelefon – så ordningen kører stabilt 

• Sygdomsdækning – vores akutteam sikrer dækning af 

alle vagter 

• Egen profil på handihelp.dk hvor du også selv kan finde 

hjælpere - eller lade dem finde dig 

Til dig som er hjælper, tilbyder vi: 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 


Hjælp dig selv ! 

Få en hjælper fra HandiHelp 

• Kurser - så du altid er velforberedt til dit arbejde hos en bruger 

• Løn med alle gældende tillæg 

• Fleksibilitet - Deltidsarbejde, fuldtidsarbejde, eller studiearbejde ud 

fra dine egne ønsker og kvalifikationer 

• En database hvor du selv aktivt kan søge brugere at arbejde for 

§ 

Det er din BPA - du bestemmer 

Ring og få en snak med os på Sjælland på tlf. 39206464 

I Jylland på tlf. 72162270 

Borgerstyret Personlig Assistance 

VI GØR DET NEMT 

Er du visiteret til hjælp efter §§ 95 og 96, kan du bevare din 

frihed og sam tidig slippe for en masse besvær. Med vores 

BPAssistent plan lægger du selv din hverdag, men overlader 

de administrative byrder til os. 

Se hvordan BPAssistent virker 

på www.formidlingen.dk 

– eller ring til os på 36 34 79 00 

3413_BPA_ptu_89x127_01.indd 1 24/09/09 12:11:58 

Rådgivning · Logistik · Distribution 

Prepress · Tryk · Bogbind 

Reklamebureau 

www.egmont-hs.dk 

Besøg Danmarks mest 

rummelige højskole på: 

www.egmont-hs.dk 

Rasmus Færchs Vej 19 

7500 Holstebro 

www.rounborg.dk 

REKLAMEBUREAU ROUNBORG 

RESPEKT - udvikler hele mennesker! 

Egmont Højskolen tilbyder enestående 

menneskelige, faglige 

og fysiske rammer, midt i skoven 

og ud til vandet, kun 30 

km fra Århus. Vores moderne, 

lyse værelser er alle handicapegnede. 

Et semester indeholder studieture, 

temauger, koncerter, 

foredrag m.m. Vælg mellem 

18 eller 42 ugers kursus fra 

august eller et 24 ugers kursus 

fra januar. 

Solidaritet · Myndighed · Værdighed 

Eller på: 

Villavej 25, Hou 

8300 Odder 

Tlf. 87 81 79 00 

mail@egmont-hs.dk

danm arks største 

mi n i bus center! 

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med 

specialindrettede Minibusser 

overalt i Danmark. 

Hvi dkærvej 4 · 5250 Odense sv · Tlf.: 6315 2000 

ru n evej 4 · 8210 År H us v · Tlf.: 8624 8423 

w w w. m oto r b y e n . d k 


Altid mere end 80 nye 

Minibusser på lager. 

Leveringstid 2-4 uger. 

- Også gode brugte 

busser på lager! 

Kanotur uanset handicap 

Det papirløse toilet 

Skift kun toiletsædet 

Et toilet-bidet optager 

ingen ekstra plads i badeværelset. 

Du udskifter blot 

dit almindelige toiletsæde 

med vores bidetsæde og 

tilslutter strøm og vand – 

hvorefter det er klar til brug. 

Aspen Bidets vasker 

dig med ren tempereret 

vand og tørrer dig med 

behagelig varm luft. 

Har du fået en på skallen, og er kommet til skade? 

Kontakt din lokale Ret&Råd-advokat på tlf: 70 20 70 70 

eller læs mere på personskade.ret-raad.dk 

Jeg fik skiftet toiletsædet nu, 

fordi jeg ønsker at klare mine 

toiletbesøg helt alene. 

The world most selling bidet 

Aspen Bidets er blevet produceret siden 

1971 og har en stor erfaring på det 

europæiske marked. Aspen Bidets passer 

perfekt til alle toiletter i Danmark. 

Det gør installationen nem og billig. 

Bestil en brochure nu eller gå ind på 

vores hjemmeside og se hvordan et 

toilet-bidet kan gøre din hverdag både 

nemmere og renere. 

INFORMATION 

Tlf. 75 56 32 44 

www.toilet-bidet.dk 

mail@toilet-bidet.dk 

Toilet-bidet.dk v/J. Honoré Care ApS 

Vesterballevej 19 · 7000 Fredericia 

Du kan også! 

Vore kanoer er specialbyggede til at kunne 

kompensere for dit individuelle handicap. 

Vi sejler på Gudenåen og søerne omkring 

Ry. Din Hjælper skal ro med dig i kanoen, vi 

sørger for sikkerheden og det praktiske på 

turen. 

Vi overnatter på kanolejrplads ved åen i store 

tippier der er opvarmet af bål. 

Kontakt Handikano på 30295304 

Eller se mere på www.handikano.dk 

Ret&Råd - et plaster på såret 

20090923_tegneserie_magasin.indd 1 05/10/09 13:05:31 

p t u:ny t n r. 5 - 2009 41

42 

KREDSNYT 

Det er muligt at finde oplysning 

om alle kredsenes arrangementer 

på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk 

Kredsarrangementerne er åbne 

for alle aktive medlemmer, også 

selv om de arrangeres i en anden 

kreds, end den man er tilmeldt i. 

Husk blot tilmelding 

PTU BORNHOLM 

Formand Erling Johansen, 

Bjørnevej 5, Box 12, 3720 Åkirkeby 

tlf. 56 97 44 04, fax 56 97 53 84, 

erling@post4.tele.dk 

Kontaktpersoner: 

Erling Johansen 

PTU FREDERIKSBERG 

Formand H. Kallehauge, 

CF. Richs Vej 68, 2000 Frederiksberg 

tlf. 38 87 37 11, fax 38 87 37 51, hka@tdcadsl.dk 

Julefest 

Lørdag den 12. december, 

Bispeparken 17B, 2400 København NV. 

Pris: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn over 

3 år. 

Tilmelding senest 12. november til Torben Groth, 

28tgv51@live.dk. 

PTU FYN 

Formand Anni M. Holmann Andersen, 

Havevej 23, 5500 Middelfart 

tlf. 28 30 30 96, anni.h.andersen@gmail.com 

Generalforsamling 

Mandag den 26. oktober kl 19.00 til 21.30 i Fælleshuset, 

Soluret 111, 5220 Odense SØ. 

p t u:ny t n r. 3 - 2009 

Julefest 

Den 24. november kl. 17.00 i Bolbro Brugerhus, 

Odense. 

Indbydelse udsendes senere. 


Polio: 

Nina Breilich, tlf. 66 14 13 13, 

e-mail: breilich954@hotmail.com 

Trafik- og ulykke: 

Vagn-Erik Møller Nielsen, tlf. 62 69 14 78 

Whiplash: 

Kirsten Schultz, tlf. 29 82 86 66 

Medlem hjælper medlem 

Skal du til møde på kommunen eller ved en anden 

myndighed, har PTU Fyn erfarne medlemmer, 

der gerne går med dig. Kontakt Nina Breilich, 

tlf. 66 14 13 13, breilich954@hotmail.com 

PTU KØBENHAVN 

Formand Susanne V. Larsen, 

Bryggervangen 6, 3-66, 2100 København Ø 

tlf. 39 18 62 60, e-mail: vlarsen@larsen.mail.dk 

Julefest 

12. december kl. 15-21.30 på Bispeparken 17B, 

2400 Kbh. NV. Pris 100 kr. pr. voksen og 50 kr. 

pr. barn over 3 år. Tilmelding til Torben Groth 

på 28tgv51@live.dk. Betaling til Københavnkredsens 

kasserer på konto nr. 1551-16587966 


Polio: 

Morten Fenger, tlf. 40 14 81 81 


Karsten Kristiansen, tlf. 82 32 10 27 

Whiplash: 

Kirsten Christensen, tlf. 36 26 79 06 

Varmtvandstræning 

Prisen for 30 lektioner á 45 minutter vil i sæsonen 

2009/10 være omkring 1800 kroner. Kontakt 

Bodil Egelund, 44 44 35 99 eller bodil.egelund@ 

webspeed.dk 

PTU KØBENHAVNS OMEGN 

Formand Jørgen Maibom, 

Balsamvej 4, 2770 Kastrup 

tlf. 32 52 25 37, mobil: 22 40 08 12, 

maibom@mail.dk 


Kredsens generalforsamling afholdes på Rosenlund 

den 3. november. Indkaldelse udsendes 

separat. Tidspunktet er kl. 18-22. 

Julefest 

13. december kl. 13-18. Julefesten er igen i år 

uden børn. Vi laver selv maden. Medbring en 

gavepakke til ca. 30 kr. til lotteriet. Tilmelding 

til Birthe Klamer på tlf. 44 53 00 82. Husk at 

fortælle, om du bruger kørestol. Prisen er 150 

kr. både for kredsens egne medlemmer og for 

gæster. Beløbet indbetales på kredsens konto. 

reg. nr. 3109 konto 4290919487 

Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev 


Jørgen Maibom 

Varmtvandstræning: 

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på Herlev 

hospital tirsdag kl. 13.00 – 15.15. Vi har tre 

hold a 45 min. Pris for 30 lektioner er 1.750 kr. 

Der er stadig ledige pladser. 

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99, 

bodil.egelund@webspeed.dk 

Medlem hjælper medlem 

Bisidderordningen er nedlagt. I stedet kan medlemmer 

bruge den ordning, som Jørgen Maibom 

står for. Jørgen Maibom, tlf. 32 52 25 37, maibom@mail.dk 

PTU MIDT THY MORS 

Formand Ghita Tougaard, 

Skivevej 134, 8831 Løgstrup 

tlf. 86 64 31 75, 24 93 80 85, 

ghita.tougaard@gmail.com 

Eftermiddagscafé 

I Viborg altid 2. mandag i hver måned kl. 15.00- 

17.00, vi mødes i Stationen, Ll. Sct. Hansgade 7 i 

Viborg (den gamle brandstation). 

I Bjerringbro altid sidste tirsdag i hver måned kl.

15.00-17.00, vi mødes i Gudenåhusets cafe, Realskolevej, 

Bjerringbro. 

Julefrokoster 

Vi vil prøve af arrangere lokale julefrokoster i 

år - så man ikke skal rejse så langt, men alligevel 

kan træffe andre medlemmer. Vi holder 

julefrokost i Skiveområdet - i Viborgområdet og 

på Mors, hvor vi muligvis vil kombinere med 

Thisted; se omtale af dette i nyhedsbrevet. Vi 

sender lokale invitationer ud. 


Polio: 

Michael Fenger, tlf. 97 93 73 81 

Whiplash: 

Peder Pedersen, tlf. 65 93 58 22 


Bjørn Pedersen, tlf. 86 68 06 46 

Varmtvandssvømning: 

På Møllegården i Skive, tirsdag kl. 19.00. Kontakt 

Ole Johnsen, tlf. 97 52 81 30 eller Arne Sørensen, 

tlf. 97 52 22 93 

PTU MIDTVEST JYLLAND 

Formand: Lene Nørgaard, 

Tværtoften 74, 7400 Herning 

Tlf. 97 12 68 90, lenebent1@fibermail.dk 

Stavgang i Sdr. Anlæg 

12 PTU`er mødes hver torsdag formiddag for at 

gå stavgang, samt socialt samvær over en kop 

kaffe. Der er altid plads til en mere på holdet. 

Vi vil også gerne have hold i gang andre steder 

i kredsen. 

Ring til Lene Andersen tlf.: 97 22 38 78 

Selvhjælpsgrupper 

Nyt samarbejde med Frivilligcenter i Struer. 

Har du whiplash og ønsker at komme i en selvhjælpsgruppe, 

er du velkommen til at kontakte 

koordinator Vibeke Tang. Få svar på hvad en 

selvhjælpsgruppe er og bliv evt. skrevet op, så vi 

hurtigt kan få den første gruppe i gang. 

Nystartet selvhjælpsgruppe i Herning 

Der er plads til endnu et par whiplashramte i 

en nystartet gruppe i Herning. Ring til kredsens 

koordinator Vibeke Tang, så du kan komme med 

i gruppen. 

Medlemmer med polio kan også komme i selvhjælpsgrupper. 

Kontakt også her Vibeke Tang. 

Koordinator for selvhjælpsgrupper: 

Vibeke Tang tlf.: 7525 0191 

HUSK at melde ny e-mailadresse. 

Vi har e-mailadresser på godt en tredjedel af 

vore medlemmer. Det er en stor hjælp, når vi 

hurtigt skal i kontakt med medlemmerne. 

Mangler vi din, eller har du fået ny e-mailadresse 

så kontakt sekretær Marianne Nielsen nellike@get2net.dk 


Polio: 

Poul Ipsen, tlf. 97 35 14 11 

Whiplash: 

Lene Nørgaard, tlf. 97 12 68 90 


Egon Hjelm, tlf. 97 21 29 36 

Stavgang: 

Er du interesseret, så ring til 

Lene Andersen, tlf. 97 22 38 78. 


Herning: Bitten Madsen, tlf. 97 16 24 30 

Holstebro: Hanne Nielsen, tlf. 97 38 63 09 

PTU NORDJYLLAND 

Formand Palle Brøndum, 

Danagården 69, 9230 Svenstrup J. 

tlf. 98 38 04 48, 21 79 83 48, p.b@gvdnet.dk 


Den 3. november 

Julestue 

Den 1. december 

Cafe eftermiddag 

Kom og få en hyggelig sludder og en kop kaffe. 

Vi mødes på Cafe Visa på Kennedys Plads i 

Aalborg den første onsdag i måneden fra kl. 

14.00 - 16.00. 

Kontaktperson Palle Brøndum 

tlf. 98 38 04 48 eller 21 79 83 48 

KREDSNYT 


Polio: 

Inger Nielsen, tlf. 98 57 17 06, 

regninj@dlgnet.dk 


Palle Brøndum, tlf. 98 38 04 48, 

p.b@gvdnet.dk 

Whiplash: 

Jørgen Steen, tlf. 98 39 22 45, 

jj.steen@jensen.mail.dk 

eller direkte til formanden 

PTU NORDSJÆLLAND 

Formand Bodil Egelund, 

Knud d. Storesvej 4, 3600 Frederikssund 

tlf. 44 44 35 99, 23 61 35 99, bodil.egelund@ 

webspeed.dk 


Den 18. november kl. 18.00 - 22.00. 

Under generalforsamlingen vil Stefan G. Rasmussen 

fortælle om sin nødlanding. 

Der kommer flere oplysninger på hjemmesiden, 

når indbydelse og dagsorden bliver udsendt. 

Bemærk at eventuelle forslag skal være formanden 

i hænde senest 1. september. 



Henrik Torp, tlf. 47 17 73 32, mobil 20 25 05 42 

SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk 

Polio: 

Bruno Nielsen, tlf. 40 10 22 47 

Bruno-n@tdcspace.dk 

Whiplash: 

Bente Repstock, tlf. 47 31 14 34, 

mobil 20 72 60 70 

repstock@privat.dk 


Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på 

Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00 – 15.15. Et hold 

træner i 45 min. Pris for 30 lektioner er 1.750 kr. 

Der er ledige pladser. 

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99, 

mail bodil.egelund@webspeed.dk 

p t u:ny t n r. 3 - 2009 43

44 

KREDSNYT 

Selvhjælpsgruppe for pårørende 

Er du interesseret i at være med i en selvhjælpsgruppe 

for pårørende til en handicappet 

ægtefælle eller samlever, er du velkommen til at 

ringe til Mariella Madsen, tlf. 49 13 25 99, mariella@vip.cibercity.dk 

PTU ROSKILDE KREDS 

Formand Ellen Christiansen, 

Lupinvænget 2, Ejby, 4623 Lille Skensved, 

tlf. 56 82 12 46, elleningrid@mail.dk 


Den 2. november kl. 18.00 - 22.00 på Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2, Roskilde. 

Tilmelding senest den 27. oktober. 

Julefest 

Den 27. november kl. 18.00 holder vi julefest på 

Vor Frue Sognegård, Vor Frue Hovedgade 65, 

Roskilde 

Tilmelding senest den 21. november. 


Polio: 

Lene Pedersen 

Sæbyparken 22 B 

4070 Kirke Hyllinge 

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk 

Whiplash: 

Ralf Kristensen 

Højagervej 3 

2690 Karlslunde 

tlf. 56 14 39 34, ralf@os.dk 

Lise Olsen, 

Sæbyparken 29, 

4070 Kirke Hyllinge 

tlf. 46 40 46 75, lise.o@mail.dk 

PTU STORSTRØM 

Formand Bent Vedsø, 

Østrigsvej 54, 4800 Nykøbing Falster 

tlf. 54 85 25 24/41 44 35 24, 

telefax 54 85 25 52, 

bv@postkasse.com 


12. november i Vordingborg. 

p t u:ny t n r. 3 - 2009 

Julehygge 

Tirsdag den 1. december kl. 13-16 i Gulerodshuset, 

Ringstedgade 528, 4700 Næstved. 

Der serveres en lækker platte for kun 125 kr. 

Medbring en gave til ca. 25 kr. til det amerikanske 

lotteri. 

Tilmelding senest 16. november til Bent Vedsø, 

tlf. 54 85 25 24, bv@postkasse.com 


Polio: 

Ruth Antosz, Juellingevej 10, 

4653 Karise, tlf. 56 78 94 04, 

ruth4653@hotmail.com 


Preben Vagner, Nyråd Hovedgade 69, 

4760 Vordingborg, tlf. 55 34 63 27, 

vagner@nyraad.net 

Whiplash: 

Anne-Lise Rossau, Nyskolevej 36, 

4840 Nørre-Alslev, tlf. 54 44 63 02, 

arossau@hotmail.com 

Handicapidræt: 

Hanne Stampe Jacobsen, tlf. 55 77 37 86 

PTU SYDVESTJYLLAND 

Formand Inga Bredgaard, 

Cederlunden 45, 6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 75 14 42 63, bredgaard@esenet.dk 


Tirsdag den 3. november kl. 19-22 i ETAC, Kvaglundparken 

1, 6705 Esbjerg Ø. 

PTU’s formand Holger Kallehauge fortæller om 

sit liv og handicapkonventionen. 

Indkaldelse med dagsorden sendes ud senere. 

Forslag til generalforsamlingen skal indsendes 

senest 1. september til ptu@esenet.dk eller 

formanden. 

Julefrokost 

Søndag den 6. december kl. 12.30 – ca. 18. Billum 

Kro, Vesterhavsvej 25, 6852 Billum - tilmeldingsfristen 

er den 27. november. 


Polio: 

Inga Bredgaard, tlf. 75 14 42 63, 

bredgaard@esenet.dk 


Michael Bæk, tlf. 41 50 13 13, 

m.baek@esenet.dk 

Whiplash: 

Eva Brammer, tlf. 75 14 37 23, 

evabrammer@esenet.dk 

Varmtvandsmotion: 

Alice Horsager, tlf. 75 17 42 32 

Fitnesscentret: 

Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter, hver tirsdag 

kl. 14.00 – 18.00 og fredag kl. 14.00 – 17.00. 

Kørestolsdans i Kolding 

Hver mandag kl 18.00-20.00 

Inge Carlsen, tlf. 75 52 83 57 

PTU SØNDERJYLLAND 

Formand Julie Larsen, 

Kastanieparken 8, Fynshav, 6440 Augustenborg 

tlf. 74 47 44 89, julle.larsen@privat.dk 

Mortens And 

Den 14. november kl. 12.00 i Stubbæk Forsamlingshus. 

Underholdning af ”Rondt o e goll”. 

Pris: 50 kr. Tilmelding senest den 7. november 

til Lindy Hansen, tlf. 74 42 60 36 eller Christian 

Holm, tlf. 74 54 20 95. 


Polio: 

Julie Larsen, tlf. 74 47 44 89 


Ernst Grav Eriksen, tlf. 74 47 17 36 

Whiplash: 

Karin Nørgård, tlf. 74 42 94 50 

Varmtvandssvømning: 

Eluf Johansen, tlf. 20 25 81 41

PTU TREKANTOMRÅDET 

Formand Inge Raagaard Carlsen, 

Almindingen 12, 6000 Kolding 

tlf. 75 52 83 57, fax 75 52 83 17 

e-mail: ptu.trekantomraadet@privat.dk 


Polio: 

Marianne Frahm, tlf. 75 85 13 43 

Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75 

Whiplash: 

Herdis Eskesen, tlf. 75 60 25 12 

Gymnastik for polioramte og andre 

med bevægelseshandicap 

Kompenserende undervisning tilpasset den enkeltes 

behov. Der afsluttes med afspænding. 

Østbirk: Jytte Jørgensen, tlf. 75 78 13 65 

Vejle: Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75 

Kørestolsdans i Kolding 

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57 

Birgitte B. Rasmussen, tlf. 75 52 67 77 

Varmtvandstræning i Kolding 

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57 

PTU VENDSYSSEL 

Formand Gurli Bechmann Nielsen, 

Engparken 120, 9900 Frederikshavn 

tlf. 98 43 43 61, mobil 20 76 43 61, 

gurlinielsen@nordfiber.dk 

Julestue 

Den 30. november kl. 17.30- ca. 20.00 på Ældrecentret, 

Vrængmosevej 2, Østervrå. Medlemmer 

med ægtefælle, børn, børnebørn mv. er 

velkomne. Der serveres risengrød, julemanden 

kommer forbi, og der skal synges julesange. I 

løbet af aftenen serveres der kaffe/sodavand 

og æbleskiver. Tilmelding senest 23. november 

2009 til Gurli Nielsen 98 43 43 61 (mobil 20 76 

43 61) eller Bente Jacobsen 98 95 63 23. 


Whiplash: 

Hanne Kristensen, tlf. 98 46 01 02 

Polio: 

Gurli Nielsen, tlf. 98 43 43 61 


Jonna M. Jacobsen, tlf. 98 82 56 17 

Selvhjælpsgrupper: 

Kontakt Hanne Kristensen 98 46 01 02. 

PTU VESTSJÆLLAND 

Formand Kaja Brolykke Eiding, 

Hegnsgaard, Bastrupvej 30, Bastrup, 

4400 Kalundborg 

tlf. 45 85 35 16, 26 20 35 16, kaja.eiding@os.dk 


Den 11. november kl. 18.00 i Mørkøv Hallen. 


Polio: 

Grethe Timm, tlf. 58 85 85 45 


Janus Tarp, tlf. 38 74 65 38 

Whiplash: 

Jytte Brouer, tlf. 59 27 70 17, mobil 40 68 63 50 

Selvhjælpsgrupper: 

Vil du gerne med I en erfa- eller selvhjælpsgruppe? 

Du støtter og styrker dig selv og hjælper 

samtidig andre. Kontakt Jytte Brouer, 

tlf. 59 27 70 17, mobil 40 68 63 50 eller 

Uffe Hansen, tlf. 59 68 63 50. 

PTU ØSTJYLLAND 

Formand Birte Kaag H. Mølgaard, 

Brabrand Skovvej 2, 8220 Brabrand 

tlf. 21 90 39 36, bm_lgaard@hotmail.com 

Café eftermiddag i Randers 

Den 4. november kl. 15.-17.30 i Randers Sundhedscenter, 

lokale 410, Vestervold 4, Randers C. 

Karen Margrethe Rasmussen og Kirsten Karoff 

kommer og viser filmen “Hospitalsbørn”. Vi 

snakker om filmen og om, hvad der rører sig 

blandt jer medlemmer. 

Tilmelding kirstenkaroff@hotmail.com tlf.86 99 

30 58, mobil 22 26 80 69 

KREDSNYT 

Julearrangement 

Lørdag den 28. november 2009 kl. 13-17. Der 

serveres lækker mad med vin/øl eller vand. Der 

er underholdning med ”Fætter” på harmonika, 

ligesom nisserne har fremtryllet flotte gaver. Prisen 

er 100 kroner for medlemmer og 150 kroner 

for ikke-medlemmer. 

Abildhus, Abildgade 23, Århus N: Tilmelding 

senest 20. november til Kirsten Karoff 

tlf. 86 99 30 58 mobil 22 26 80 69 eller kirstenkaroff@hotmail.com 

E- mail nyhedsbreve 

Hvis du ønsker at få vores nyhedsbrev på e-mail 

så send din e-mail adresse til rerup@c.dk 



Poul Erik Andersen, 

tlf. 86 41 17 49, mobil 23 48 75 07 

Polio og whiplash: 

Kirsten Karoff, 

tlf. 86 99 30 58, mobil 22 26 80 69 

Selvhjælps/erfaringsudvekslingsgrupper 

Er du interesseret i at komme med i en eller 

anden form for gruppe – måske også af mere 

social karakter, så skriv kort om i hvilken retning 

dine ønsker går - til kirstenkaroff@hotmail.com 

eller ring tlf. 86 99 30 58/mobil 22 26 80 69. 

p t u:ny t n r. 3 - 2009 45

46 

Tilbud til medlemmer med 

aktivt medlemskab 

Socialrådgivning til alle medlemmer 

Alle PTU’s aktive medlemmer kan frit gøre 

brug af tilbuddet om telefonisk socialrådgivning. 

Socialrådgiverne træffes på tlf. 36 73 90 00 

mandag til fredag 10.00 – 14.00. 

Samtale med socialrådgiver 

i hele landet 

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i 

Rødovre kan få en personlig samtale med 

socialrådgiverne i Rødovre. 

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i 

Risskov kan få en personlig samtale med 

socialrådgiverne i Risskov. 

Selvhjælpsgrupper 

PTUs kredsforeninger har oprettet selvhjælpsgrupper 

over det meste af landet. 

Har du lyst til at møde ligesindede eller 

vil du være med til at danne en ny selvhjælpsgruppe, 

kontakt da igangsætteren af 

selvhjælpsgrupper, kontaktpersonen eller 

bestyrelsesformanden i din kredsforening. 

Igangsættere/koordinatorer 

af selvhjælpsgrupper: 

Susanne V. Larsen 

Bryggervangen 6, 

3-66 

2100 København Ø 

Tlf. 39 18 62 60 

Anni Maria 

Knøsgaard 

Elme Alle 9 A 

2650 Hvidovre 

Tlf. 36 49 06 39 

Ralf Kristensen 

Højagervej 3 

Karlstrup 

2690 Karlslunde 

Tlf. 56 14 39 34 

Birte M. Pedersen 

Pilekæret 25 

2840 Holte 

tlf. 45 80 43 04 

Mariella Madsen 

Kløvermarken 9, 

st.th. 

3060 Espergærde 

Tlf. 49 13 25 99 

p t u:ny t n r. 3 - 2009 

MEDLEMS TILBUD 

Bodil Egelund 

Knud den Storesvej 

4 

3600 Frederikssund 

Tlf. 44 44 35 99 

Britta Averhoff 

Sdr. Landevej 53 A 

3730 Nexø 

Tlf. 56 49 31 52 

Lene Pedersen 

Sæbyparken 22 B 

4070 Kr. Hyllinge 

Tlf. 46 40 47 16 

Lise Olsen 

Sæbyparken 29 

4070 Kirke-Hyllinge 

Tlf. 46 40 46 75 

Jytte Brouer 

Åmosevej 19 

4450 Jyderup 

Tlf. 59 57 70 17 

40 68 63 50 

MEDLEMS TILBUD 

Uffe Alving 

Hansen 

Irisvej 4 C 

4540 Fårevejle 

Tlf. 59 68 92 92 

Ruth Antosz 

Juellingevej 10 

4653 Karise 

Tlf. 56 78 94 04 

Anne-Lise Rossau 

Nyskolevej 36 

4840 Nr. Alslev 

Tlf. 54 44 63 02 

Nina Breilich 

Bramstrupvej 9 

D, st. 

5230 Odense M 

Tlf. 66 14 13 13 

Anni Andersen 

Havevej 23 

5500 Middelfart 

Tlf. 28 30 30 96 

Karen Rasmussen 

Friggasvej 61 

6000 Kolding 

tlf. 26 72 11 56 

Ruth Espersen 

Uglekær 176 

6200 Aabenraa 

Tlf. 74 62 68 86 

Karin Nørgård 

Hyldehegnet 15 

6400 Sønderborg 

Tlf. 74 42 94 50 

Eva Brammer 

Stengærdet 23 

6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75 14 37 23 

Inga Bredgaard 

Cederlunden 45 

6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 75 14 42 63 

Vibeke Tang 

Højalle 13, Lyne 

6880 Tarm 

Tlf. 75 25 01 91 

Marianne Frahm 

Kjærmarksvej 2 

Lindved 

7100 Vejle 

Tlf. 75 85 13 43 

Jytte Faurby 

Nørgaard 

Sneppevej 3 

7400 Herning 

Tlf. 97 12 58 39 

Mona Rask 

Østergade 10 

7790 Thyholm 

Tlf. 97 87 20 03 

Kirsten Karoff 

Fruensbakken 13, 

Løgten 

8541 Skødstrup 

Tlf. 86 99 30 58 

Elin Kjærsgaard 

Pedersen 

Chr. Winthersvej 10 

8723 Løsning 

tlf. 75 65 13 75 

Herdis Eskesen 

Våbensholm vej 2 

Føvling 

8740 Brædstrup 

Tlf. 75 60 25 12 

Ghita Tougaard 

Skivevej 134 

8831 Løgstrup 

Tlf. 86 64 31 75 

Hanne Kristensen 

Nordostvej 8 

9300 Sæby 

Tlf. 98 46 01 02 

Solveig Wagner 

Havremarken 9 

9310 Vodskov 

Tlf. 98 29 39 69 

Jørgen Steen 

Damvej 2 

9520 Skørping 

Tlf. 98 39 22 45 

Gurli Bechmann 

Nielsen 

Engparken 120 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 43 43 61 

Telefonvejledning: 

Bolig- og arbejdspladsindretning 

og hjælpemidler 

tlf. 36 73 90 95, torsdage 

fra kl. 14.00 - 15.00 

Handicapbiler 

tlf. 36 73 90 95, mandage 

fra kl. 12.00 - 16.00 

Juridiske spørgsmål 

Spørgmål om alle dagliglivets juridiske 

problemer, f.eks. erstatning, fri proces og 

forsikringsydelser i forbindelse med polio-, 

trafik- og ulykkesskader, samt whiplash. 

Du kan ringe til advokaten på telefon 

36 73 90 95, den første og tredie tirsdag i 

måneden fra kl. 13.00 - 15.00, undtagen i 

juli måned. 

Ha’ dine papirer klar og skriv eventuelt 

dine spørgsmål ned, inden du ringer op. 

Hvis der er telefonsvarer på, så prøv igen 

lidt senere. 

Ferietilbud 

Feriehuse 

PTUs feriehuse - på Sydlangeland, i Nordvestjylland 

og på Bornholm - er alle smukt 

beliggende og velindrettede til kørestolsbrugeres 

behov. 

De to huse i Bagenkop på Sydlangeland 

rummer to soveværelser. Begge 

huse har én elektrisk seng, med sovesofa 

i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser, 

handicaptoilet og bad, køkken samt 

opholdsstue med farve-tv, parabol og 

el-scooter til udendørs brug. Desuden er 

der i B-huset installeret en loftslift, som 

dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der 

må medtages ét husdyr i A-huset. 

De to huse i Thy i Nordvestjylland 

rummer to soveværelser, med sovesofa i 

opholdsstuen er der i alt seks sovepladser, 

handicaptoilet og bad, køkken samt 

opholdsstue med brændeovn og farve-tv, 

parabol og el-scooter til udendørs brug. 

Der er EL- senge i begge huse. I A-huset 

må medtages ét husdyr. 

Feriehuset på Nordbornholm ligger på 

en pragtfuld naturgrund med udsigt over 

Østersøen. Stort soveværelse med el-seng 

og alm. seng, værelse med to enkeltsenge, 

opholds-og spisestue med udgang til 

overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse. 

Der er loftslift mellem badeværelse 

og soveværelse. I stuen dobbelt 

sovesofa, så der i alt er seks sovepladser. 

Huset har farve-tv, opvaskemaskine, parabol, 

musikanlæg, og el-scooter til udendørs 

brug. Der må ikke medtages husdyr.

Feriehuset ved Dueodde Strand har to 

badeværelser, tre soveværelser, det ene 

med loftlift, som kan løfte en person fra 

sengen ud i spa-badet. I alt er der seks 

sovepladser. 

Huset har alle moderne faciliteter incl. 

opvaskemaskine. Der er mini crosser til 

udendørs brug. Der må ikke medtages 

husdyr. Der bliver ikke ryddet for sne i 

dette hus. 

Husene på Bornholm kan kun lejes af 

det samme medlem (familie) hvert andet 

år i høj- og mellemsæsonen. 

PTUs seks feriehuse er isolerede og 

el-opvarmede, så de kan benyttes på alle 

årstider. 

OBS! Der er rygeforbud i husene. 

Priserne 2009/2010 er ens for alle 

seks huse: 

Højsæson: kr. 3.500/uge i ugerne 15, 23 

- 35 inkl. i 2009, samt ugerne 13, 22 - 34 

inkl. i 2010 

Mellemsæson: kr. 2.900/uge i ugerne 

19 - 22 og 36 - 39 inkl., uge 42 og uge 52 i 

2009 samt ugerne 18 - 21 og 35 - 39 inkl., 

uge 42 og uge 52 i 2010. 

Lavsæson: kr. 900/uge i uge 1-14, 16-18, 

40 - 41, 43 - 51 og uge 53 i 2009, samt 

ugerne 1 - 12, 14 - 17, 40 - 41, 43 - 51 i 

2010. 

OBS!Fra15/11-09forhøjesprisernetil 

1.100kr.forlavsæson,3.200kr.formellemsæsonog3.900kr.forhøjsæson. 

Priserne er ex. el og øvrige afgifter. Disse 

afregnes efter forbrug med 2,50 kroner 

pr. KW. 

Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse 

indbetales et depositum på kr. 1.000,pr. 

uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU. 

Ankomst efter kl. 15.00 lørdag, og 

afrejse før kl. 10.00 lørdag. Bornholm 

syd, ankomst efter kl. 16.00, afrejse før kl. 

11.00. 

For husene på Langeland gælder 

følgende: ankomst fredag efter kl. 15.00, 

afrejse fredag inden kl. 10.00. 

Fra 5/1 2009 kan sommerhuse reserveres 

for 2010. 

NB!Bookingafsommerhuseforår 

2010kantelefonisk,pr.mail,internetogbrev. 

Yderligereoplysninger/bookinghos 

Medlemsservice,tlf.36739000. 

Handicappede børns ferier 

PTU´s medlemmer kan leje institutionens 

sommerhuse uden for skoleferierne på 

samme vilkår som er gældende for fami- 

lier med handicappede børn. 

Oversigtoverinstitutionenssommerhusefindespåwww.hbf.dk,hvormanforetagerbooking. 

Ved reservation skal, under rubrikken 

barns navn, anføres PTU og medlemsnummer. 

Rabat på Dansk Autohjælp 

For 580 kr. om året kan du få hjælp på stedet 

ved opståede problemer, bjærgning efter 

udskridning eller fastkørsel, starthjælp, 

døroplukning, hvis man har smækket sig 

ude af bilen, hjulskift ved punktering og 

transport af bil, fører og passagerer ved 

driftsstop og uheld. For biler over 2500 kg 

op til 3500 kg er prisen 800 kr. 

Vær opmærksom på, at der ikke er tale 

om et specielt abonnement til handicappede 

bilister. Du skal være så mobil, at du 

ved egen hjælp eller med lidt hjælp kan 

komme op i Dansk Autohjælps servicekabine. 

RingtilPTU,Medlemsservice,tlf.367390 

00,hvisduvilhavetilsendtenindmeldelsesblanket. 

Tilbud til medlemmer 

og støttemedlemmer 

Forsikring 

En ulykke går ikke alene ud over helbredet, 

men også økonomien - med mindre 

du har en god forsikring. PTU kan tilbyde 

en heltidsulykkesforsikring mod store skader 

til en lille pris. 

Heltidsulykkesforsikringen dækker 

ved invaliditetsgrader på 40% og derover. 

Tandskader i forbindelse med en ulykke er 

også omfattet af forsikringen 

For 629 kr. om året opnår medlemmer 

af PTU følgende dækning: 

Ved 40-79% invaliditet: kr. 430.000. 

Over 80%: kr. 649.000. 

Ægtefæller og hjemmeboende børn 

kan også forsikres, ligeledes medarbejdere. 

YderligereoplysningeriPTU, 

Medlemsservicetlf.36739000. 

PTU -etaktivfordig 

PTU er en forening af og for personer med følger efter polio eller 

med et bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade, para- og 

tetraplegi, rygmarvsbrok, ulykker og trafikskader, samt personer 

med whiplashlæsioner. PTU arbejder for at skabe lige muligheder 

for handicappede, således at man kan have et aktivt liv på lige fod 

med ikke-handicappede. 

Der fin des tre for mer for med lem skab: 

Ak tivt med lem skab, hvortil er knyttet medlemstilbud og mulighed 

for at deltage i foreningens demokratiske liv i kredsforeningerne. 

Familiemedlemskab giver begge voksne mulighed for at benytte 

PTU’s medlems- og kredsforeningstilbud sammen eller hver for sig. 

Støt te med lem skab, der primært retter sig til personer og firmaer, 

som ønsker at bidrage til PTU’s arbejde gennem økonomisk og 

moralsk støtte. 

Med lems skab: År ligt: 

Aktivt medlemskab - modtager PTU-NYT gratis 225 kr. 

Familiemedlemskab - modtager PTU-NYT gratis 325 kr. 

Støttemedlemskab 100 kr. 

Årsabonnement på PTU-NYT 225 kr. 

Ind mel del se i PTU kan ske ved brev, evt. ved at ind sen de ku po nen og oply 

se, om man øn sker ak tivt med lem skab, fa mi lie med lem skab el ler støt temed 

lems skab, el ler via in ter net på www.ptu.dk el ler på tlf. 36 73 90 00. 

Ak tivt med lems skab 

Familiemedlemsskab (Oplys navn på samboende) 

Navn 

Støt te med lem skab 

År sa bon ne ment på ptu-nyt 

Navn 

Adresse 

Postnr By 

Kuponen sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. 

Yderligereinformationkanfåspåtelefon36739000 

p t u:ny t n r. 3 2 - 2009 2007 47 

F o to: l a r s b a h l

l a n d s f o r e n i n g e n a f P o l i o - , Tr a f i k - o g u l y k k e s s k a d e d e F j e l d h a m m e r v e j 8 • 2 610 r ø d o v r e 

Livskvalitet gennem uafhængighed ® 

Nakkestøtte 

Lændestøtte 

Rygstøtte 

Siddevinkel 

Sædedybde-højde 

Ring efter 

stolebussen... 

Kan du ikke komme til os, 

kommer vi gerne til dig. 

Nova 

Vi er alle forskellige! 

Vi sidder med andre ord ikke alle godt i 

den samme stol. Det er derfor, vi tilpasser 

stolen til den enkelte. Du kan mærke, 

når stolen har den rette sædehøjde og 

sædedybde. Besøg en af vores forhandlere 

og prøv det selv. 

Nova 

Tango 

Dansk kvalitet 

10 års stelgaranti 

ID-Nr.: 46544 

Kontakt os for information, hjemmebesøg og brochurer på tlf. 63 83 83 83 • www.farstrup.dk

Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?