Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

More documents

Recommendations

Info

10 Stamceller kan blive til alt De mest interessante stamceller for forskerne er de såkaldt embryonale stamceller, der stammer fra det tidlige fosteranlæg. I de første 5-6 dage efter befrugtningen af et æg har stamcellerne evnen til at udvikle sig til alle de forskellige typer af celler, som kroppen består af. Eller sagt på en anden måde: De kan i princippet bruges til at erstatte alle typer af celler, der er ødelagt som følge af sygdom eller skader. Voksenstamceller Den anden type stamceller kaldes voksenstamceller. De er mere specialiserede og står for vækst og vedligeholdelse af det væv og de organer, som de befinder sig i. Mest kendt er de bloddannende stamceller fra knoglemarven, som i flere år har været brugt i behandling ved knoglemarvstransplantation. Når det gælder voksenstamceller, der kan reparere lige netop nerveceller og nervetråde, findes der kun meget få af dem i bestemte dele af hjernen og endnu færre i rygmarven. Svære at styre En af de store udfordringer er at styre udviklingen af stamceller i den ønskede retning. For eksempel til modne nerveceller. Derfor forskers der intenst i at kortlægge de faktorer, der styrer udviklingen af stamceller til specialiserede celler i kroppens forskellige organer. For når forskerne ved det, kan de også udvikle bestemte typer af celler, der kan transplanteres ind i kroppen. Her kan de erstatte celler, der er gået tabt, eller de kan frigive beskyttende og vækstfremmede stoffer. p t u:ny t n r. 5 - 2009 ForSKNINgS- & SuNdHedSdAg Lovende forskning i stamceller Alt tyder på, at forskerne på et tidspunkt når så langt, at man kan få rygmarvsskader til at hele ved hjælp af stamceller. Desværre er verdens første kontrollerede forsøg med at transplantere stamceller fra tidlige fosteranlæg ind i mennesker lige nu sat i bero. Men resultaterne af forskningen er stadig lovende Af Dorte SchmiDt I princippet kan stamceller fra tidlige fosteranlæg udvikle sig til at blive en hvilken som helst af de mange hundrede typer af celler, som menneskekroppen består af. Derfor arbejder forskere overalt i verden intenst på at få kontrol over processen fra stamcelle til for eksempel nervecelle. For kan man kontrollere den proces, kan man måske også udvikle celletyper, der kan få nervetråde i en skadet rygmarv til at vokse sammen, så de igen kommer til at fungere. - Desværre er der stadig lang vej, før vi når så langt. Men der sker en masse på området. Så man kan kun håbe, at det før eller siden bliver muligt, siger lektor Kate Lykke Lambertsen under sin præsentation af de nyeste forskningsresultater for deltagerne i Forskningsog Sundhedsdagens workshop om stamcelleforskning. For risikabelt Et af de mest lovende resultater er fra den amerikanske biotekvirksomhed Geron, der som de første i verden har fået myndighedernes tilladelse til at transplantere celler, der er udviklet fra såkaldt embryonale stamceller, ind i mennesker. Embryonale stamceller stammer fra fosteranlæg, der højst er seks dage gamle. - Desværre blev forsøget sat i bero i august, før det overhovedet var kommet i gang. Årsagen er, at firmaet på det tidspunkt opdagede, at godt halvdelen af deres forsøgsdyr udviklede små mikroskopiske cyster eller små hulrum i rygmarven, forklarer Kate Lykke Lambertsen. Når behandlingen fører til cyster og hulrum, er det tegn på, at nogle af de transplanterede celler er umodne og derfor kan udvikle sig til andre celletyper, end
Kate Lykke Lambertsen er forsker i Anatomi og Neurobiologi på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet arbejder med en dyremodel for rygmarvslæsion. dem der skal bruges til at reparere skaderne. - Derfor er forskerne nu nødt til at udføre flere forsøg med rotter og mus, før de kan begynde at transplantere celler til mennesker, forklarer hun. med fokus på rygmarvsskader Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag, som i år fandt sted på Hotel Scandic i Kolding. Her hørte deltagerne om den sidste nye forskning, når det gælder rygmarvsskader. Blandt andet inden for emner som mave- og tarmproblemer, sex og samliv, smertehåndtering og forskning i stamceller. Du kan læse mere om nogle af indlæggene på de kommende sider. nogle år siden forsøgt sig med en anden type stamceller, nemlig fra rygmarven. De har behandlet i alt syv nytilskadekomne med stamcellerne og set forbedringer hos de fem af deltagerne. Til gengæld så man kun forbedringer hos en af de i alt 13 deltagere, der havde gamle skader. I august 2009 har forskere i Indien i samarbejde med et amerikansk firma udført transplantation af stamceller fra blod i navlestrengen til rygmarvspatienter. Resultatet af forsøget kendes endnu ikke, men ideen er, at stamcellerne vil fungere som en cellefabrik og danne stoffer, der stimulerer overlevelse og vækst af beskadigede nerveceller og nervetråde. Det samme princip er grundlaget for et planlagt engelsk-skotsk forsøg med behandling af patienter med skader efter en hjerneblødning. I det forsøg vil forskerne bruge celler, der er udviklet fra fosterhjernen af det engelske firmat ReNeuron. Succes med rotter og mus Arvæv er en barriere Baggrunden for forsøgene er, at det er lykkedes firmaet Et andet lovende forskningsforsøg stammer fra Univer- at få stamcellerne til at udvikle sig til oligodendrocytter, sitetet i Zürick, som i samarbejde med medicinalfirmaet der er celler, som under de rigtige betingelser kan gen- Novartis har fået nerveceller til at vokse gennem arvæv. danne de nødvendige marvskeder af myelin, som ligger I øjeblikket er de i gang med forsøg på i alt 15 patien- omkring nervetrådene. ter. Før den planlagte start på de første behandlinger af - Et af de store problemer med at få nerveceller mennesker, har firmaet udført forsøg på flere tusinde til at vokse ud igen er, at miljøet i hjerne og rygmarv rygmarvsskadede rotter og mus. Forsøgsdyrene har hæmmer væksten af nervetråde. Der, hvor en skade fået transplanteret umodne oligodendrocytter ind i ryg- er sket, frigiver cellerne nemlig proteinet nogo-a, der marven. Og det viser sig, at i de tilfælde, hvor skaden er kendt for at stoppe væksten af nervetråde, forklarer er mindre end en uge gammel, overlever cellerne og Kate Lykke Lambertsen. danner myelin på de nervetråde, der ikke er revet over, I Zürick har professor Martin Schwab udviklet anti- men som har mistet deres myelinskede. Resultatet er, at stoffer mod nogo-a, som neutraliserer den hæmmende forsøgsdyrene genvinder en del af deres gangfunktion. virkning. Forsøg med rotter og mus viser, at nervetråde Til gengæld er der ingen forbedringer at spore, for kan vokse gennem arvævet på skadestedet, hvis de de rotter og mus, der har ældre skader. får antistofferne. Og i 2009 har gruppen vist, at det - Men før firmaet får lov til at prøve behandlingen på samme kan lade sig gøre for aber, der får en læsion, så nytilskadekomne rygmarvspatienter, skal der yderligere de ikke længere kan bruge den ene hånd. Ved at sætte forskning til. Blandt andet skal firmaet sikre sig, at cel- en lille pumpe med antistoffer ind i ryggen på dyrene, lerne udelukkende består af umodne oligodendrocytter, har de genvundet 80 procent af deres førlighed under siger Kate Lambertsen. forsøget. - Så nu bliver det spændende at se, om det samme Forsøg med andre stamceller også kan lade sig gøre for de 15 rygmarvsskadede, der Amerikanerne er langt fra de eneste, der arbejder med deltager i det første forsøg med metoden på menne- at få rygmarvsskader til at hele. I Prag har en gruppe for sker, siger hun. p t u:ny t n r. 5 - 2009 11
Page 1 and 2: LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK-
Page 3 and 4: 26 16 5 Leder Hvad skal barnet hedd
Page 5 and 6: Hvad skal barnet hedde? er ikke et
Page 7 and 8: Anne-Mette Bredahl er den eneste da
Page 9: Julelegat 2009 PTU har mulighed for
Page 13 and 14: WHO’s definition af seksualitet S
Page 15 and 16: Samtidig kan den krise, som naturli
Page 17 and 18: Han mener, man som kunde skal still
Page 19 and 20: 29-årige Rex Garfield er kendt som
Page 21 and 22: med den melankolske lyd, og det end
Page 23 and 24: Danmarks største udvalg af rejser
Page 25 and 26: Wolturnus A/S Halkærvej 24B DK-924
Page 27 and 28: Kom med og få din stemme hørt Jø
Page 29 and 30: Her er feriehuset hvor man føler s
Page 31 and 32: Påvirket immunsystem i rygmarvsvæ
Page 33 and 34: PTU KrYdS Vi træk ker lod blandt d
Page 35 and 36: Kæ re PTU... Skriv til brevkassen
Page 37 and 38: Nye forskningsresultater om Post Po
Page 39 and 40: Bandagist Jan Nielsen · Frederiksb
Page 41 and 42: danm arks største mi n i bus cente
Page 43 and 44: 15.00-17.00, vi mødes i Gudenåhus
Page 45 and 46: PTU TREKANTOMRÅDET Formand Inge Ra
Page 47 and 48: Feriehuset ved Dueodde Strand har t

Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?