Så brug oS dog Som rollemodeller - PTU

Kate Lykke Lambertsen er forsker i Anatomi og Neurobiologi
på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet arbejder
med en dyremodel for rygmarvslæsion.
dem der skal bruges til at reparere skaderne.
- Derfor er forskerne nu nødt til at udføre flere
forsøg med rotter og mus, før de kan begynde at transplantere
celler til mennesker, forklarer hun.
med fokus på
rygmarvsskader
Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september
inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag, som i år fandt
sted på Hotel Scandic i Kolding.
Her hørte deltagerne om den sidste nye forskning, når det gælder
rygmarvsskader. Blandt andet inden for emner som mave- og tarmproblemer,
sex og samliv, smertehåndtering og forskning i stamceller.
Du kan læse mere om nogle af indlæggene på de kommende sider.
nogle år siden forsøgt sig med en anden type stamceller,
nemlig fra rygmarven.
De har behandlet i alt syv nytilskadekomne med
stamcellerne og set forbedringer hos de fem af deltagerne.
Til gengæld så man kun forbedringer hos en af
de i alt 13 deltagere, der havde gamle skader.
I august 2009 har forskere i Indien i samarbejde
med et amerikansk firma udført transplantation af
stamceller fra blod i navlestrengen til rygmarvspatienter.
Resultatet af forsøget kendes endnu ikke, men ideen er,
at stamcellerne vil fungere som en cellefabrik og danne
stoffer, der stimulerer overlevelse og vækst af beskadigede
nerveceller og nervetråde.
Det samme princip er grundlaget for et planlagt
engelsk-skotsk forsøg med behandling af patienter med
skader efter en hjerneblødning. I det forsøg vil forskerne
bruge celler, der er udviklet fra fosterhjernen af det
engelske firmat ReNeuron.
Succes med rotter og mus
Arvæv er en barriere
Baggrunden for forsøgene er, at det er lykkedes firmaet Et andet lovende forskningsforsøg stammer fra Univer-
at få stamcellerne til at udvikle sig til oligodendrocytter, sitetet i Zürick, som i samarbejde med medicinalfirmaet
der er celler, som under de rigtige betingelser kan gen- Novartis har fået nerveceller til at vokse gennem arvæv.
danne de nødvendige marvskeder af myelin, som ligger I øjeblikket er de i gang med forsøg på i alt 15 patien-
omkring nervetrådene.
ter.
Før den planlagte start på de første behandlinger af - Et af de store problemer med at få nerveceller
mennesker, har firmaet udført forsøg på flere tusinde til at vokse ud igen er, at miljøet i hjerne og rygmarv
rygmarvsskadede rotter og mus. Forsøgsdyrene har hæmmer væksten af nervetråde. Der, hvor en skade
fået transplanteret umodne oligodendrocytter ind i ryg- er sket, frigiver cellerne nemlig proteinet nogo-a, der
marven. Og det viser sig, at i de tilfælde, hvor skaden er kendt for at stoppe væksten af nervetråde, forklarer
er mindre end en uge gammel, overlever cellerne og Kate Lykke Lambertsen.
danner myelin på de nervetråde, der ikke er revet over, I Zürick har professor Martin Schwab udviklet anti-
men som har mistet deres myelinskede. Resultatet er, at stoffer mod nogo-a, som neutraliserer den hæmmende
forsøgsdyrene genvinder en del af deres gangfunktion. virkning. Forsøg med rotter og mus viser, at nervetråde
Til gengæld er der ingen forbedringer at spore, for kan vokse gennem arvævet på skadestedet, hvis de
de rotter og mus, der har ældre skader.
får antistofferne. Og i 2009 har gruppen vist, at det
- Men før firmaet får lov til at prøve behandlingen på samme kan lade sig gøre for aber, der får en læsion, så
nytilskadekomne rygmarvspatienter, skal der yderligere de ikke længere kan bruge den ene hånd. Ved at sætte
forskning til. Blandt andet skal firmaet sikre sig, at cel- en lille pumpe med antistoffer ind i ryggen på dyrene,
lerne udelukkende består af umodne oligodendrocytter, har de genvundet 80 procent af deres førlighed under
siger Kate Lambertsen.
forsøget.
- Så nu bliver det spændende at se, om det samme
Forsøg med andre stamceller
også kan lade sig gøre for de 15 rygmarvsskadede, der
Amerikanerne er langt fra de eneste, der arbejder med deltager i det første forsøg med metoden på menne-
at få rygmarvsskader til at hele. I Prag har en gruppe for sker, siger hun.
p t u:ny t n r. 5 - 2009 11