Disciplin

More documents

Recommendations

Info

ind i lige store stykker, så det bliver til at kapere, lige til at spise, haps, haps, haps. Den lille tabel, den store tabel, durch, für, gegen, ohne, wieder, um. En, to, en, to, en, to, højre, venstre, højre, venstre. Ind på to rækker, alt på sin faste plads. Så er det til at overskue og kontrollere. Det bliver beregneligt, manipulerbart og dermed til at styre. Med uret kan man skaffe sig den oplevelse, at man kan styre tiden. Med disciplinen kan man styre sine medmennesker. Det er det, der er det fine ved den. Læg godt mærke til, at disciplin ikke, netop ikke, kun udspringer af tvang og øretæver, men først og fremmest af undervisning, belæring. Når man har lært og er blevet disciplineret, så er man blevet klogere. Man har udviklet sig. Har gjort fremskridt. Man er blevet et andet menneske. Bedre! <strong>Disciplin</strong>ens råmateriale er mennesker, og det er mennesker og menneskers omgivelser, der systematisk bliver delt op, enten så grupperne bliver lige store eller sådan, at de består af ensartede fænomener. Det er essensen i enhver disciplinering. Munkene bor i deres ensartede celler. De følger de kanoniske tider. Deres liv reguleres af ordenens regler. Skolebørn inddeles i klasser bestående af børn i samme alder. Undervisningens genstand inddeles i fag, så man sikrer, at alle gør det samme på samme tid. Læseplanen styrer undervisningen, så fagene bliver nogenlunde ensartede i hele kommunen og så vidt muligt over hele landet. Tiden inddeles i lektioner af lige lang varighed. Lektionerne optegnes på et skema, der gentages regelmæssigt uge efter uge. Arbejderne på fabrikkerne og på kontorerne kommer og går til bestemte tider. De spiser regelmæssigt frokost og holder pauser. Ugen er inddelt, så arbejdet kan foregå planmæssigt. Feriernes antal og beliggenhed er fastsat i overenskomsten. Soldaterne inddeles efter rang og anbringes i regimentet efter størrelse. De bærer ensartede uniformer med ensartede distinktioner, så man kan vide, hvem der er menig, oberstløjtnant og general. De eksercerer og går i takt, så hele regimentet på en given kommando drejer om, næsten som en fiskestime eller en stæreflok. Det moderne fængsel er udviklet i Nordamerika, endnu inden det blev USA. Kvækerne i Philadelphia var ikke glade for at henrette deres forbrydere, og i stedet for at slå dem ihjel satte de dem i fængsel. Helt alene, en mand i hver sin celle. Der fik de mad, klæder og husly – og ellers intet andet – indtil de døde. Det viste sig, at ensomheden virkede utroligt stærkt. Den totalt forladte fange uden nogen at tale med, uden noget at tage sig til, kun omgivet af den store stilhed, måtte vende sig indad mod sig selv. Nogle blev sindssyge, det var der ikke noget at gøre ved, men de fleste angrede, hvad de havde gjort, og de åbnede deres sind og blev meget tilgængelige for den trøst, religionen bog 6 staten 361
kunne bringe. ”Ordets magt var vældig, når det brød stilhedens frygtelige disciplin.” Fængslet efter det ’philadelphiske system’ var en enestående effektiv maskine til at frembringe skyldfølelse i det enkelte menneske, og opdragelsen ved skyld, styringen gennem samvittighedens stemme, sådan som den taler til hver enkelt, det er frem for noget andet kristendommens og den moderne kulturs ideal. Fængslet var – og er det stadig – selve disciplineringens apoteose. Fangerne har ingen mulighed for at unddrage sig inddelingen og regelmæssigheden. Det er simpelthen det, straffen består i, ikke indespærringen, gitteret for vinduerne, dørene uden indvendige håndtag. Det fremgår af fænomenet ‘det åbne fængsel’, hvor indespærringens symboler, muren, gitteret, låsene, osv., er væk, men hvor fangerne stadigvæk er fanger. <strong>Disciplin</strong>eringen er det egentlige, ikke alene i de åbne fængsler, men i strafferetsplejen i det hele taget. Det forklarer, hvorfor man ufortrødent bliver ved med at sætte folk i fængsel, selv om alle – ganske bogstavelig talt alle! – er helt på det rene med, at det ikke hjælper med til at formindske kriminaliteten. Dommere står med stor frejdighed frem og siger, at de da udmærket ved, at de personer, der bliver idømt fængselsstraffe, ikke bliver mindre kriminelle af det. Lignende erklæringer kan man høre igen og igen fra kriminologer og fængselsfolk. Men alligevel bliver man ved. Det er meget kostbart at have folk i fængsel. Selv bedre, velrenommerede hoteller kan med lethed konkurrere på prisen med Hotel Gitterly, og alligevel bliver man ved med fængselsvæsen, vagtpersonale, psykologer, pædagoger, præster, læger, osv. Hvordan kan det være? Selve eksistensen af en så fornuftstridig og så kostbar indretning kan kun forklares ved, at den tjener afgørende vigtige ideologiske formål i den moderne verden. Det er påfaldende, at der ikke er nogen, der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved fængslets indlysende rigtighed, selv om alle sagkyndige mener, det er skadeligt eller i bedste fald virkningsløst. Forklaringen er svær at finde, velsagtens fordi selve fænomenet ligger i midten af civilisationen. Den eneste brugbare forklaring er, at det er nødvendigt at synliggøre den lovlige orden, selve samfundets legitimeringsgrundlag, og det kan man bedst gøre ved at opretholde en strafferetspleje, selv om de midler, den betjener sig af, er absurde. Det forklarer, hvorfor man før i tiden gav sig til at forfølge alle mulige fuldstændig uskadelige religiøse eller seksuelle praktikker, hvis udøvelse ikke gjorde en kat fortræd. I det lys giver også 1800-tallets behandling af prostitutionen mening. Ved på samme tid at forfølge de prostituerede, men ikke deres kunder, ved at tillade bordeller, men forfølge usædelighed, så at sige opdyrkede man et kriminelt miljø. Hemmelighedsfuldt, men alligevel synligt. Pikant, spændende, for- 362 store forandringer
Page 1: Disciplin Mens de brutale fysiske o
Page 5 and 6: udt for børn, forargeligt, syndigt

Disciplin

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?