Disciplin

selv er truende og farligt, at der er nogen, der ved så simple midler kan unddrage
sig indlæringen af samfundets orden. Det forholder sig snarere sådan,
at der skal være en eller anden passende stor og synlig gruppe af syndebukke,
der ligesom de rigtige syndebukke kan få læsset hele samfundets synder på
sig og med den bagage blive drevet ud i ørknen. Nogle få må gå til grunde, for
at helheden kan opretholdes.
Symbiosen af politi, behandlere, narkomaner, fængsler og forhandlere skaber
i fællesskab et kraftfelt, samfundets skygge. Milliarder af dollar, mark,
franc og kroner leverer dets energi. Der foregår det moderne oprør. De kræfter,
der under andre historiske epoker og i andre kulturer har været kanaliseret
ind i revolutioner og samfundsomvæltninger, havner i vore dage uvægerligt
før eller siden i narkotikaen. Så ved vi alle, hvor vi har dem. Der bliver det
ideelle oprør og den voldelige politiske protest slået samme med alle de skæve
og tvivlsomme forehavender. Mafia og Robin Hood, sørøvere og skattejægere,
vor tids Robespierre og Lenin, de er alle i samme båd.
Så er de kompromitterede. Hvis helheden, fællesskabet, ikke bliver tilstrækkeligt
alvorligt og reelt demonstreret, så eksisterer det ikke, og kun
anarkiet og de vilde dyr i kælderen hos os alle sammen er tilbage. Det kan
ikke på tilstrækkelig overbevisende måde ske ved udelukkende positive midler
som kongerøgelse, fællessang og folkedans. Der må også skarpere lud til.
Den leverer forbryderne til enhver tid, og hvis de ikke var der af sig selv, så
måtte de tilvejebringes.
Det lader sig til en vis grad gøre ved kunstens hjælp. Kriminalromanen og
dens potente afkom, tv-krimierne, opfylder det daglige behov for legitimation,
men de virker kun, når vi som tilskuere i det mindste har en svag mulighed
for at tro, at noget lignede kan forekomme i virkeligheden. Narkoen egner sig
utroligt godt til at levere det modbillede, selve skyggen om man vil, til den
disciplinerede moderne kultur. Det er derfor, det føles som så uoverkommeligt
stort et tab at lade narkoproblemet forsvinde sådan bare uden videre.
Hvad i alverden skal man sætte i stedet?
bog 6 staten 365