Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Sekstende Bind, Rønne 1925 28 Mangel paa Havn er gaaet tilbage medens Naboe Byerne Rønne, med en bedre Havn og Vindskibelighed, og Sandtvig og Allinge ved deres Beliggenhed ere tiltagne i Velstand. Vist nok er det at en god Havn er den første Betingelse for en Søestads Opkomst, men formuende Borgere maae der dog findes som enten ved egne Midler eller Credit skaffe de Summer tilveje der ere fornødne til saadant Arbejdes Udførelse. Derfor er det vist urigtigt naar man i Hasle vil lægge det Byfogden og Havne Com missionen til Last at Havnen ej er i bedre Stand. leg troer og har ogsaa yttret det at Hasleboerne skulde søge at erhverve ved Fiskerie og Fiskes tilberedning, ved at afskibe med Qvaser tørre og røge Fisk o. s. v. dertil er deres Havn tilstrækkelig, og til bedre Tider maatte overlades større Havne Anlæg der kunde staa i Forhold til Stædets tiltagende Velstand og lndvaanernes Driftighed. Ved Bredden ovenfor Havnen slaaer lernsandstenen om i kiendelige Schichtninger. Fra Hasle kiørte vi over Flyvesandet til de omtrent 1/2 MiiI fra Byen henimod Blykoppe Aaen drevne Kulminer. Der ere to til tre Schachte i Drivt og den der forestaaer samme er en lndvaaner fra Hasle ved Navn Grønbek der synes at have en entreprenant Aand og mekanisk Genie (som han dog ej har havt Lejlighed at dyrke). Kullene stryge i et graat Leerlag, næsten horizontalt mod S. W. og er af liden Mægtighed. Vi saae en Grube som var inddreven fra Dagen i Bakken ikke langt fra Stranden. Kullenes og Leerlagenes Schichtning var øjensynlig og Mægtigheden af Kulfløtsen var her 5 Tommer. Intet Kulværk drives her dybere end at Vandet giennem en Afløbsrende som de her kalde Skrolle (Stolle) kan søge Havets Overflade; Schachterne ere derfor kun 25 Alen dybe, aldrig under Havets Overflade og der savnes alle mekaniske Hietzemidler saa at Berg og Kul maae vindes op ved Menneskehænder ad samme Schacht. Først nyelig har benævnte Grønbek anbragt en dobbelt Tønde paa sin Haandvinde og et Svinghiul for at formere Hastigheden. Vi toge Prøver af de forskiellige Kul der forekomme os alle at være Brunkul af seeneste Formationer. Der kiørtes over Blykoppeaaen til den ved Sorfhat drevne Kulschacht hvor Over Krigs Com miss. Rask med 7 Arbejdere fra Rønne er Participant. Ved Pomper som med en simpel Mekanisme er bragt i Forbindelse med en Vejrmølle drives Vandet op af Schachten men naar det ej blæser maae arbejdes med Haandskraft og da der kun arbejdes af de 7 Participantere selv og ej om Natten saa er det begribeligt at de ikkun ufuldkomment kunne holde Gruben fri for Vand og udvinde Kullene. Forhen brugtes Hestekraft ved samme Mølle i mangel af Vind, men nu mangler Participanterne som det synes Evne til at holde denne Drivt saaledes ved lige. Kulaaren som her bearbejdes har en næsten vertical Retning og stryger i S. V. Kullene var bedre end de andre, men de bedste findes højere oppe bagen for denne Schacht og drives af en Borger i Rønne, navnlig Nestved. laar er siden Febr. Maaned ved Sortehat udvunden omtrent 1000 Tdr. Kul, Nestved har udvunden 1300, ifior udførtes fra Rønne 13000 Tdr. Kul, iaar hidtil 7000 Tdr. Man seer heraf at det ej er forgieves at beflitte sig paa denne Erhvervsgreen, men Aarsagen www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Sekstende Bind, Rønne 1925 hvorfor det kun ufuldkomment betaler sig for flere Interessentere er netop, fordi de mekaniske Hielpemidler mangle til med Lethed og mindre Menneskekraft at holde Gruberne fri for Vand og Kullene til Dagen og stundom lide de nederste Værker ja maae aldeles opgives (saaledes som det ifior har været Tilfældet ved Over Krigs Commissair Raskes) fordi de fyldes med Vandet fra de højere beliggende Gruber. Hvad der mangler er altsaa at Kulvirkningen drives planløst af smaae Interressentskaber, medens den burde drives for en heel Strækning, saasom mellem Rønne og Hasle eller i det mindste til Blykoppeaaen, og derfra igien til Hasle af eet større Interressentskab der strax med fornøden Sagkundskab anvendte de mekaniske Hielpemidler som udfordres til Kulværkers og flere Schachters samlede Drift efter de anviisninger som geognostisk Kundskab og Boreforsøg maatte tilraade. Ved nys meddeelte Kongelig Resolution er opmuntret til større Interressentskaber for at drive Kulvirkningen planmæssigere og er aabnet Udsigt til en Debit af 30000 Tdr. aarligen til Handelshuset Suhr & Comp.37) som have tilbudt Forskud til Arbejdets Drift. Bornholmerne som jeg har opmuntret til at afbenytte denne Kong!. Opfordring indseer Gavnligheden heraf og jeg mistvivler ikke om at see større Interressentskaber at danne sig, især naar Engelænderen Coulharts 38 ) Privilegium som Ørsted i sin Tid anpriste saa meget udløber ubenyttet. Der mangler 37) Handelshusel J. P. Suhr & Comp. i København, ledet siden 1815 af J. Th. Suhr, satte 1823 Penge i den bomh. Kulbrydning, men uden varigt Held. .. 38) David Coulthard, død 1836, havde, støttet af H. C. Ørsted, 1819 faaet Privilegium for 31 hidtil en biergkyndig Mand paa Bornholm udrustet med mekaniske Kundskaber og praktisk Duelighed i Biergværksfaget, hvilken kunde gaae et saadant Interressentskab tilhaande. Det kunde gierne forbindes med en Adjunctplads ved Skolen i Rønne naar blot Manden var at finde men det kunde nok lønne sig for Staten at lade et dueligt Subject dannes hertil. Bedre maaskee, at forbinde dette Fag med Forstvæsenet og at· lade en tilkommende Førster eller Forstcandidat være et saadant Interressentskabs Raadgiver paa Statens Vegne. Ved Hiemkiørselen bemærkede jeg adskillig Plantning og Saaning af Elletræer, Birk, Axelbær og endog Kirsebærtræer paa Flyvesandet efter Sandflugts Commissair Cancellieraad Jespersens Foranstaltning. Paa alle lave steder kommer Ellen godt, de øvrige Besaaninger ere kun ringe endnu men ved Cancellieraad Jespersens Omsorg haves nu Fred paa Sandflugten og Veje ere afstukne uden for hvilke Kiørsel, især fra Kulgruberne, ej skal tilstedes. 38 ) Den gode Vej som ved de militaires Bistand er anlagt fra Rønne til Hasle gaaer over Flyvesandet og er grundlagt med Leer som Bindemiddel for Sandet, den er god og kan let vedligeholdes. Sandklitterne paa den østre Side af Vejen ere udjevnede og belagte med Grønsvær Strækninger ere indhegnede med Volde beplantede med Piile og hvor før var Sandflugt er nu Eng eller Ager; et Aktieselskab til Stenkulsbrydning paa Bh., men 1823 maat!et opgive det med Tab for Staten. - 39) Til Minde om Prins Christians Ophold i Sandflugtskoven rejste Peder Jespersen den smukke Sten ved Prinsens Kilde; dens idylliske Indskrift, forfattet af Bohr, udtrykker et skjult Haab om, at Prinsen vilde blive en frisindet Konge, og er gjengivet i B. S. Xl 94. www.vang-hansen.dk
Page 1: Bornholmske Samlinger, Sekstende Bi
Page 4 and 5: Bornholmske Samlinger, Sekstende Bi
Page 66:
Bornholmske Samlinger, Sekstende Bi
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 88 and 89:
Page 90:
Page 94:
Page 103:
Page 106:
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?