PDF-udgave - DOF Sønderjylland

Panurus 

Fugle og natur i Sønderjylland 

OAS og DOF-Sønderjylland 

41. årgang 2007 nr. 3

En En kold kold ” 

” ”tysker tysker” tysker tysker 

Så sidder du med det seneste nummer af Panurus i hænderne, men tro os : 

...det holdt hårdt. 

Vi i redaktionen følte os næsten som et par junkier uden en pusher - vi havde 

i den grad stofmangel !! 

Det indkomne stof begrænsede sig til ca. ¼ af sideantallet for en ”normal”udgave 

af bladet. Redaktionen måtte derfor være lidt kreative og tjekke gemmerne 

for at se, om der ikke skulle skjule sig lidt krummer hist og pist. Det 

gjorde der heldigvis, og sandelig om det ikke lykkedes for os at finde lidt 

brugbart stof og endnu engang at få ”stablet” et fuldt nummer på benene. 

Til gengæld vil vi endnu engang opfordre alle Panurus’ læsere til at sende såvel 

store som små indlæg til redaktionen, sådan at både vi og læserne også 

ved næste nummer kan slippe for at skulle døje med seriøse afsavnsabstinenser. 

Stærekasser, flyvehul 50 mm 

Mejsekasser, flyvehul 35 mm 

Mejsekasser, flyvehul 28 mm 

Pris: 25.- kr. pr stk. 

Natugle, Allike, Tårnfalk. 

Pris 125.- kr. pr stk. 

Fuglekasser, fremstillet af vandfast 

krydsfiner, enkle og ubehandlede. 

Så billige, at Du kan fylde haven, gavlen 

eller masten. 

Andre kassetyper efter aftale. Alle priser 

er afhentet på værkstedet. Vi sender for 

fragtprisen. Vi opstiller stæremaster på 

golfbaner, sportsanlæg, industriarealer 

eller i parker. Kasser ophænges i parker 

og frugtplantager. 

Pensionatet for Stofmisbrugere 

Ørderup kirkevej 50 

6520 Toftlund 

Telefon 2899 4214

Naturgenopretning i 

Draved Mose. 

Nr. 3 - 2007 

Tekst og Foto: Egon Iversen 

indet Statsskovdistrikt har fået tilla- 

L delse og dispensation til et større genopretningsprojekt 

i den del af Draved Mose, 

som skovvæsnet ejer. Det drejer sig 

om arealet foran tårnet mod vest og 

nord. 

Formålet Formålet med med projektet projektet er er er at at fremme fremme ud- udud- vikling vikling af af højmose. 

højmose. 

Det Det søger søger man man at at nå nå nå ved ved at: 

at: 

1. Rydde området for træagtig opvækst. 

2. En del af opvæksten flises, noget bliver 

liggende, en anden del lægges ud 

i kanaler og søer for at danne bund 

for vækst af tørvemos. Der forventes 

efterfølgende hurtigere dannelse af 

hængesæk, der senere udvikler sig til 

højmose. 

3. Overfladefræse et område præget af 

vækst af den genstridige plante Blåtop. 

4. Hæve vandstanden, lukke grøfter og 

tilintetgøre de drænsystemer, der findes 

indenfor området. 

Vi hilser initiativet velkommen, idet vi 

forventer, at projektet vil gavne vilkårene 

for de specielle fugle, som lever i denne 

Indhold 

Redaktionen 2 

Naturgenopretning 3 

Ansvarsart 4 

Stor flagspætte udenfor døren 5 

Naturprojekt i Terkelsbøl Mose 6 

Kan man REGNE med det 12 

Gennem formandens kikkert 18 

Fugleture i Sønderjylland 19 

Turen gik til Bjørnkær Skansen 21 

Succeshistorie 23 

Skal du anskaffe teleskop 24 

Forside: Forside: Forside: Stormmåge Værnengene 

07.04.2007 

Foto: Bjarne Nielsen 

Bagside: Bagside: Bagside: Stemningsbillede 

fra Terkelsbøl Mose 

15. 07. 1972 

Jens Gregersen 

sjældne næringsfattige type biotop. 

Vi ser frem til, at mosen igen 

vil kunne komme til at rumme 

ynglende Sortterner og Tinksmed. 

Udsigt over Draved Mose mod vest fra fugletårnet i mosen den 26. 08. 2007. 

Opvækst i området skal fældes. Foto: Egon Iversen 

Panurus nr. 3 - 2007 Side 3

Ansvarsart 

af Kaj Abildgaard 

vad er nu det for noget? Jo, 1. 

H jan. 2007 fik alle borgmestre i de 

nye kommuner en nytårshilsen fra 

miljøministeren, hvor hun mindede 

dem om, at nu havde de overtaget 

ansvaret fra amterne for naturbeskyttelse 

og sjældne dyr og planter. 

Haderslev Kommune skulle passe ekstra 

godt på Havørnene. Åbenrå Kommune 

skulle værne om Hasselmusen, 

og Sønderborgs borgmester skulle 

passe på Pirol. 

Omkring sidstnævnte tildeling påpegede 

jeg, at Pirolen næppe ynglede i 

Sønderborg Kommune, og at det i øvrigt 

var svært at gøre noget for, at 

den skulle komme. 

Side 4 Panurus nr. 3 - 2007 

Det fik borgmesteren til efter opfordring 

fra Gert Fahlberg at vælge Stor 

skallesluger som ansvarsfugl i stedet 

for. Denne fugl kunne man dog gøre 

noget for ved opsætning af redekasser. 

Hvordan er situationen så omkring 10. 

juni? 

• En rede i Sønderskoven nær Fiskerhytten 

gav 4 unger. 

• En anden fugl var ikke tilfreds med 

de opsatte redekasser og valgte et 

hus i Jernbanegade i Sønderborg. 

Her kom 11 unger, som med lidt 

hjælp blev hjulpet til havs. 

• Ved Skelde Skelde er der blevet udruget 

12 unger. 

Stor skallesluger - han. Foto: Claus Dichmann

• Ved Sandbjerg Sø er der set omkring 

10 voksne, men antallet 

svinger noget. 

• Både der og på Arnkil kunne der 

sagtens være kommet unger. 

• Derudover er der sandsynligvis et 

par steder mere, hvor der kunne 

komme yngel. 

Stor Flagspætte 

udenfor døren 

Tekst og foto ved Inge Henningsen 

idst i maj måned fik jeg besøg af 

S Flagspætten i et lille træ kun 4 m 

fra min åbne havedør. Da jeg hidtil 

kun har set fuglen i flugt var det dog 

spændende at have den så nær. Den 

tog godt for sig af et par mejsekugler, 

der hængte inde i træet og de mindre 

fugle holdt behørig afstand. Den 

vendte tilbage flere gange dagligt 

gennem et par uger. En dag blev den 

ledsaget af en unge, der desværre fløj 

mod et vindue og faldt død til jorden. 

De følgende dage hørtes den voksne 

fugls "Kick" fra et af områdets høje 

træer, og den opholdt sig kun ganske 

kort ved mejsekuglerne. 

Men sorgen blev til glæde vendt - for 

pludselig ser jeg en ny lille unge sidde 

på en hegnspæl nær træet med mejsekuglerne. 

I træet tog den gamle 

igen godt for sig og et par gange fløj 

den over på hegnspælen og fodrede 

den lille. Da den gamle fløj væk fra 

træet, var ungen lige inde og forsøge 

Ansvarsart 

Alt i alt en rimelig situation. 

I øjeblikket er der opsat en del redekasser, 

som i foråret blev tilset og 

istandsat af Orla Jessen og Anker 

Hansen. Rederne er opsat i Sønderskoven 

og i Arnkil Skov. Skulle der 

blive brug for yderligere midler til 

dette formål, har jeg fra anden side 

hørt, at kommunen ikke skulle være 

uvillige til at yde et rimeligt tilskud. 

selv, hvorefter den fulgte efter den 

gamle ned over markerne mod skoven. 

Siden har jeg ikke set dem. 

Stor flagspætte 


Naturprojekt 

i Terkelsbøl Mose 

Tekst og foto af Egon Iversen 

Naturgenopretning i 

Terkelsbøl Mose er med 

til at forbedre vandkvaliteten 

i Vidåen og Vadehavet 

og giver lokalområdet 

et fantastisk 

naturområde. 

erkelsbøl Mose udgør sammen 

T med Tinglev Mose EU-fuglebeskyttelsområde 

62. Det er udpeget til 

fuglebeskyttelsesområde fordi, der i 

området er konstateret ynglende Hedehøg 

og Rørhøg, der begge på europæisk 

plan er truede fuglearter. Området 

indgår derfor også i DOF’s caretakerprojekt. 

Desværre råder vi ikke 

over mange fugleobservationer fra 

Terkelsbøl Mose især fra nyere tid. 

Hvilket sikkert skyldes, at området er 

meget vanskeligt tilgængeligt. Fra 

60’erne og 70’erne har vi oplysninger 

fra Knud Pedersen og Jens Gregersen, 

der i 1971 og 1972 har rapporteret 

iagttagelser fra mosen. Alle deres 

data fra mosen kan ses på DOFbasen. 

Jeg takker begge for tilladelse 

til at må bruge deres oplysninger her. 

Mosen Mosen i i 1950’erne 

1950’erne 

Mosen er frem til 60’erne blevet udnyttet 

til tørvegravning og sikkert også 

til ekstensiv græsning. Området 


fremstod dengang som et ret åbent 

moseområde. Som skoledreng har 

jeg været med ude i mosen efter 

tørv, men kan ikke erindre særligt 

omkring mosens tilstand udover, at 

der var en masse tørvegrave, vandfyldte 

grøfter og smalle veje til færdsel 

samt en livlig aktivitet af arbejdende 

mennesker. På det tilgængelige 

målebordsblad kan man stadigvæk 

se indtegnet et væld af grøfter i området. 

Rigt Rigt fugleliv 

fugleliv 

Bynkefugl 

I midten af 60’erne kom jeg somme 

tider i mosen for at se på fuglelivet. 

Jeg husker især, at Sortternen havde 

en ynglekoloni i et mosehul lidt inde i 

mosen ved adgangsvejen fra Terkelsbøl, 

hvilket var vores foretrukne indgang 

på den tid. Rørhøgen var ynglefugl 

i mosen og Hedehøgen kunne 

iagttages på fourageringstogter over 

mosen og randområderne. Men allerede 

dengang var mosen godt i gang 

med at udvikle sig til et kratbevokset 

område. Dog kunne man inde i mosen 

finde flere større afgræssede arealer. 

Mange vandfyldte gamle tørvegrave 

og grøfter gavnede et rigt fugleliv. 

Flere markveje kunne følges ind 

i mosen, og der var passagemulighed 

på veje gennem mosen fra Terkelsbøl 

til Gåskær. At mosen dengang var et 

eldorado for fuglefolk, kan ses af de 

dagbogsnotater, som jeg velvilligt har

10/05/1968 

fået lov til at bringe af Jens Gregersen, 

Horsens, som den 10. 05. 1968 

har været på en tur gennem mosen 

og gjort optegnelser om det, han har 

set (se figur 1). 

Mosen Mosen afvandes 

afvandes 

antal adfærd 

Rørdrum 1 SY 

Fiskehejre 1 

Krikand 2 

Gråand 4 YF 

Gråand 13 

Atlingand 1 

Rørhøg 4 

Hedehøg 6 

Musvåge 1 

Tårnfalk 1 

Urfugl (SU) 1 SY 

Fasan 3 SY 

Vandrikse 2 KA 

Grønbenet Rørhøne 4 KA 

Vibe 14 

Dobbeltbekkasin 5 

Stor Kobbersneppe 2 

Storspove 4 

Sortklire 1 

Rødben 4 

Hættemåge 3 

Stormmåge 1 

Sortterne 10 

Tilgroningen accelererede i perioden 

fremover. I takt med landbrugets udvikling, 

hvor behovet for mere græs 

Naturprojekt i Terkelsbøl Mose 

Ringdue 10 

Gøg 3 

Mosehornugle 1 

Sanglærke 5 

Landsvale 1 

Skovpiber 11 SY 

Gul Vipstjert 7 

Jernspurv 1 SY 

Nattergal 10 SY 

Rødstjert 1 

Stenpikker 1 

Solsort 3 

Græshoppesanger 14 SY 

Sivsanger 3 SY 

Rørsanger 1 SY 

Gærdesanger 1 SY 

Tornsanger 3 SY 

Løvsanger 5 SY 

Broget Fluesnapper 1 

Husskade 2 

Sortkrage 1 

Stær 5 

Gulspurv 2 

Rørspurv 10 

Bomlærke 1 SY 

Figur 1: Jens Gregersen har noteret ovenstående i notesbogen under et besøg i Terkelsbøl 

Mose den 10. 05. 1968 i tidsrummet kl. 5.00 – 7.30. 

til foder var aktuel, opstod ønsket om 

en vandstandssænkning, så især 

randarealerne kunne udnyttes mere 

effektivt. Anvendelse af tunge maskiner 

i landbrugsdriften fremmede disse 

behov. 

Mosen afvandes naturligt af Terkelsbøl 

Å, der løber med et meget ringe 

fald lidt syd for mosen. Åen ligger i 


oplandet til Vidåen på den flade Tinglev 

Hedeslette. Her er Terkelsbøl Mose 

dannet i en lavvandet sø efter sidste 

istid først ved forsumpning, senere 

udviklede der sig en højmose over 

hele området. Mosen ligger i kote 19 

m over havet, og randområderne ligger 

21 m over havet. 

Man havde i dette flade terræn svært 

ved at etablere en effektiv naturlig 

vandstandssænkning. Derfor er der, 

som kompensation gravet en bred 

kanal - Porså - tværs gennem mosen 

med et ubetydeligt fald, men dog 

med mulighed for stor vandføring på 

grund af bredden. Bundkoten i Porså 

bestemmer vandstanden i mosen. 

Sidegrøfter leder overfladevand ind i 

åen og bort fra det omkringliggende 

terræn. Terkelsbøl Å er efterhånden 

blevet til en ubetydelig grøft i sit løb 

syd for Terkelsbøl Mose. 

Jens Gregersen skriver i en mail til 


Afvandingsgrøften Porså går tværs gennem mosen. 


mig følgende om hans oplevelse af 

vandstandsænkningen. Jeg citerer: 

”D. 14. juli 1972 har jeg fundet følgende 

fra mit besøg: "Terkelsbøl nu: 

Den gamle kanal er gravet 1 meter 

dybere! Ydermere er bikanalerne blevet 

uddybet! - Vandet fosser ud af 

mosen, men vandhullernes vandstand 

synes uændret. Endvidere er 

lossepladsen blevet nedlagt". 

Vandstandssænkningen medførte også 

dårligere vandkvalitet nedstrøms. 

I de fleste moser vil der udvaskes 

miljøskadelige okkerholdige vandopløste 

forbindelser, som udledes til 

åløbene. Dette er en medvirkende 

årsag til, at vandløbene nedstrøms 

bliver et dårligere levested for fisk og 

mange andre dyr – især vandlevende 

insekter. 

Kratskov Kratskov dominerer 

dominerer 

Vandstandsænkningen i mosen med-

førte en meget kraftig forøgelse af tilgroning 

med birk og især pilekrat. Efterhånden 

blev de områder, som man 

ikke fortsat fik afgræsset af kreaturer, 

dækket af en mere eller mindre sammenhængende 

kratskov. Trævækst i 

en mose er i sig selv med til at fremskynde 

udtørringen og dermed fremme 

gunstige vilkår for opvækst af 

krat. Endelig har den efterfølgende 

forøgede luftbårne tilførsel af kvælstof 

virket i samme retning. Typiske fugle 

fra moser, her tænkes f. eks. på Hedehøg 

og Rørhøg, har fået vanskelige 

vilkår at leve under, og er derfor ikke 

iagttaget ynglende i området omkring 

Terkelsbøl Mose i de senere år. Vi oplever 

i dag en mose i en udvikling hen 

mod en tæt kratskov med få arter 

planter og dyr. De almindeligste fugle 

i den form for vækst er sangfugle, der 


Parti fra mosen af et areal der græsses ved vej 3. 

ankommer om foråret, yngler i området 

og trækker bort i sensommeren. 

Den egentlige moseflora og -fauna 

forsvinder. 

Naturgenopretning 

Naturgenopretning 

Som et resultat at den succesfulde 

vandstandshævning i Tinglev Mose, er 

man begyndt at se på muligheder for 

at lave et lignende projekt i Terkelsbøl 

Mose. I forbindelse med udlodning af 

regeringens naturmillioner, er Terkelsbøl 

Mose kommet på bane. Her er 

der mulighed for at søge tilskud til at 

forbedre vandkvaliteten i åsystemer, 

der løber ud i Vadehavet. Ved at hæve 

vandstanden i Terkelsbøl Mose kan 

man være med til at forbedre vandkvaliteten 

i Vidå-systemet nedstrøms 

og dermed også i Vadehavet. De indledende 

sonderinger er sat i værk. 


Sommerland 

Syd 

Terkelsbøl Å 

Terkelsbøl 

Der har været afholdt et møde, hvor 

alle interesserede parter var inviteret. 

DOF deltog selvfølgelig også i mødet. 

I I et et et renoveringsprojekt renoveringsprojekt i i Terkelsbøl 

Terkelsbøl 

Mose Mose kan kan man: 

man: 

• forbedre vandkvaliteten i Vidåen 

ved at reducere tilledningen af okker, 

fosfor og kvælstof. 

• tilbageføre mosen til et mere oprindeligt 

moseområde med det oprindelige 

plante- og dyreliv. 

• forbedre vilkårene for fuglelivet i 

EF-fuglebeskyttelsesområde 62, 

hvilket myndighederne er forpligtiget 

til. 

• forbedre adgangen for offentligheden. 


Gåskær Mose 

Porså 

Terkelsbøl Mose 

5 

Gåskær 

Ulvemose 

Jernbane 

Besøg Besøg mosen 

mosen 


1 

2 

Grænse for EF-fuglebeskyttelsesområde 

62 

3 4 

1000 m 

N 

Hvis du vil besøge Terkelsbøl Mose, så 

er mosen ikke særlig publikumsvenlig. 

Men der er 5 muligheder for at komme 

ind i området. Jeg vil lige kommentere 

de forskellige markveje, som 

lodsejerne bruger for at komme frem 

til deres parceller. Ifølge de almindelige 

regler om færdsel i naturen kan alle 

bruge de private markveje til fods. 

Der findes ikke rundture, så du skal 

tilbage ad samme vej. 

På På På kortet kortet kortet over over over mosen mosen har har jeg jeg givet 

givet 

markvejene markvejene numre numre: numre 

1. Løber langs det vestlige skel mellem 

mosen og dyrkede marker. 

Længst ude ad vejen ligger et par 

gravede vandhuller. Vejen er en 

rimelig god markvej.

2. Her kommer du ind i en virkelig 

tæt kratbevoksning på begge sider 

af vejen. Området kan betegnes 

som mosens kerneområde. 

3. En god markvej, der har fælles 

indkørsel med markvej 4. Græsset 

plejer at blive slået hver sommer 

af lodsejerne. Langs vejen er der 

på et stort stykke gravet en afvandingsgrøft. 

Et godt stykke inde er 

der på venstre side af vejen store 

sammenhængende arealer, der er 

indhegnet og bliver græsset af 

kvæg. Vejen går ind til afvan- 


dingskanalen, der er gravet på 

tværs af mosen. 

4. Typisk vej ind i mosen. Græsset 

bliver slået af lodsejerne. Længst 

fremme er der på højre side af vejen 

ryddet et pænt stykke, som er 

indhegnet, og kvæg græsser i området. 

5. Vej fra Terkelsbøl. Stopper ved 

Terkelsbøl Å. Herfra er den ufremkommelig, 

idet den ikke bliver slået. 

Men man får et godt indtryk af 

mosen herfra. 

Området er registreret som EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 62 under navnet 

Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose og udpeget på grund af at 

Rørhøg og Hedehøg yngler eller har ynglet i området. 

Tekstens forfatter er caretaker i området. 

Du kan læse mere om fuglebeskyttelsesområdet på adressen: 

http://www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=62 

På lokaliteten er der set 76 forskellige fuglearter. På adressen herunder kan 

du se en liste over de iagttagelser, der er gjort af forskellige fugle i mosen: 

http://www.dofbasen.dk/lokalitetarter.php? 

loknr=539500&loknavn=Ulvemoser,%20Terkelsbøl 

Ryddet område ved vej 4 SØ i mosen. I baggrunden anes tårnet af Tinglev kirke. Området 

er indhegnet og græsses 


Kan man nu REGNE 

med det ?!?!?!? 

Tekst og fotos af Bjarne Nielsen 

in gode lidelsesfælle udi ornitolo- 

M gien Kaj og jeg havde besluttet 

os for at tage på en lille udflugt ovenpå 

pinsen. Planen lød i al sin enkelthed 

på, at turen skulle gå op langs 

den jyske vestkyst og ende i Vejlerne. 

Der ville vi så finde et sted med ”Bed 

and Breakfast”, hvor vi kunne overnatte 

en enkelt nat, hvorefter vi ville 

beslutte os for, hvilken rute vi ville 

følge tilbage til det sønderjyske. 

Tidligt om morgenen d. 29. maj blev 

jeg afhentet, Kaj og jeg startede vor 

odyssé - ud i det danske forårsvejr, 

der tog imod os med åbne arme og 

endnu mere åbne sluser. Det stod 

simpelthen ned ”i tove” !! 

Nå pyt, det skulle jo klare op i løbet af 

dagen, vi var fortrøstningsfulde, for 

første stop skulle være Sneum Engsø, 

hvor der dagen før var set Terekklire, 

Damklire og den lokale ynglende 

Sorthovedet måge. Dvs. at vi havde 

et par timers transport foran os, og så 

lang tid kunne den lille byge sg. da 

ikke vare !! 

Lad det være sagt med det samme : 

... der tog vi grueligt fejl ! 

Da vi ankom til Sneum, faldt regnen 

om muligt endnu tættere. Det blev til 

en del obs fra bilen samt et par spæde 

forsøg på at fange to minutters 

tørvejr, men alt-i-alt skuffende. Ingen 

af de sjove klirer, og det nærmeste vi 

kom en speciel måge, var ved synet 


af en ekstremt lys Hættemåge, der 

var helt hvid på ryggen og med kun 

grålig hætte - en spøjs og iøjnefaldende 

fætter :-) 

Digesvale, Riparia riparia, rastende ved 

Sneum Engsø, d. 29. maj 2007 

Af fugle var det mest opløftende en 

pæn flok Mørkbugede knortegæs 

iblandet enkelte Lysbugede på forlandet. 

Eneste formildende omstændighed 

ved Sneum var, at vi mødte en lige så 

våd ornitolog, der kunne fortælle os, 

at der var set Sølvhejre ved Nymindestrømmen 

ved Ringkøbing Fjord. Hejren 

blev straks plottet ind i køreplanen. 

Fra Sneum hastede vi gennem regnen 

mod Skjern Enge, der var udset som 

næste punkt på dagsordenen. Vel ankommet 

til tårnet ved Lønborgvej

Kan man nu REGNE med det 

kunne vi blot konstatere, at regnen 

ikke havde tænkt sig at tage smålige 

hensyn til vort ønske om at obs’e lidt 

udendørs, så vi var henvist til at obs’e 

fra ”Onkel Åge”s store, flotte fugletårn. 

Vel ankomne i tårnet, fandt vi forholdvis 

let 2-3 fouragerende Skestorke, og 

ret hurtigt efter spottede jeg en Rovterne, 

der rastede på en af mudderbankerne 

øst for vejen. Selvfølgelig 

var det lidt svært at vurdere størrelsen 

igennem tågen af regndråber, 

men det faktum at den var større end 

eller lige så stor som både de Gråænder 

og den Gravand, der stod ved siden 

af den, gjorde, at enhver tvivl forsvandt 

som ”dug for solen” (øhh, hvilken 

sol ??). 

Fra Skjern Enge gik turen op ad 

Holmsland Klit, først forbi Nymindegab, 

hvor Sølvhejren blot stod og ventede 

på os ca. 100 meter ”oppe ad 

landevejen”. Et smukt syn med den 

helt hvide hejre, der stod i græsset 

ned mod strømmen. Det store næb 

var helt sort, hvilket viser, at fuglen er 

i parringstiden. Ikke-ynglende Sølvhejrer 

har gult næb (se senere !). 

Turen gik lystigt videre i regnvejr, der 

dog med jævne mellemrum blev afbrudt 

af kraftig regn, som siden igen 

blev afbrudt af endnu mere regn !! 

Vest Stadil Fjord, Husby Klit, Nissum 

Fjord og Bøvling Klit blev passeret i 

iltempo ligesom Harboøre Tange. Da 

vi ankom til Thyborøn Havn gik regnen 

over i skybrud, og vi fortrak skyndsomt 

til en fiskerknejpe, hvor vi kunne 

få lidt fast føde, inden den ca. 15 minutter 

lange færgetur til Agger Tange. 

Under overfarten brød et mindre tor- 

denvejr løs over vore hoveder, himlen 

sortnede så vi ikke kunne se land, 

selvom der ikke var mange meter til 

nogen af tangerne. 

Opad Agger Tange obs’ede vi, hvad 

der kunne ses fra bilen. Der var dog 

en del fugle, bl.a. et par Stenvendere, 

et par Dværgterner og ikke mindst 3 

fouragerende Skestorke. 

Næste stop var Roshage ved Hanstholm, 

hvor havnen blev besøgt. Nu 

regnede det ikke kun - det blæste også 

en halv pelikan, så havet blev slået 

adskillige meter op i luften, når det 

ramte molen. 

Bølgebrus ved Roshage, d. 29. maj 

2007 

Ikke desto mindre fik vi en Sortstrubet 

lom på listen. Den trak østpå ret tæt 

på kysten, men ellers var der nærmest 

fugletomt. Derfor var der heller 

ikke noget forgjort ved at smutte videre 

til Vejlerne, hvor vi efter lidt eftersøgning 

fandt et udmærket sted at 

overnatte lige ned til Arup Vejle - 

smukt :-). 

Efter ”indkvarteringen” kørte vi ned på 

Bygholm-dæmningen for at se, om vi 


kunne få lidt fugle her sidst på dagen. 

I mellemtiden var det rent faktisk 

holdt op med at regne - en helt 

ny fornemmelse !! 

Ude i Limfjorden eller rettere sagt i 

den del af fjorden, der hedder Løgstør 

Bredning gik en Skestork og 

skummede overfladen : 

Kort efter fandt vi endnu et par 

Skestork, Platalea leucorodia, fouragerende 

i Løgstør Bredning ved Vejlerne, 

d. 29. maj 2007 

”Løflere”, som tyskerne kalder dem, 

gående inde i kanalerne i Glombak 

og Bygholm Engen. Ialt 7 blev det til. 

En gammel Havørn blev opdaget, 

medens den sad langt inde på Bygholm 

Engen og var igang med at fortære 

et bytte. 6 Traner blev også opdaget 

i det hastigt svindende lys. 

Pludselig krydsede en Sølvhejre 

dæmningen lige hen over vore hoveder 

og forsvandt vestpå, næsten inden 

vi fangede den i kikkerten. Kaj 

nåede dog at se, at den havde helt 

gult næb, hvilket viser, at den endnu 

ikke er moden til at yngle. 



Solnedgang over Glombak ved Vejlerne, 

d. 29. maj 2007 

Solnedgangen og vejret denne tirsdag 

aften gav os forhåbninger om, at 

onsdagen ville byde på et betydeligt 

mere menneskeligt vejr - men halleluja, 

hvor blev vi snydt igen, igen ! 

Da vi slog øjnene op kl. 06:00-dut 

onsdag morgen, kunne vi næsten ikke 

se ud af vinduerne for bare vand - 

det stod simpelthen ned i stride 

strømme :-(. 

Nå, men det skulle nu ikke afholde 

os fra at se og nyde en masse fede 

fugle, så efter lidt morgenmad var vi 

på vej mod Kraptårnet på østsiden af 

Bygholm Engen. Fra tårnet har man 

et fint udsyn over den nordlige del af 

engene, og normalt står landets tætteste 

bestand af Rørdrum nærmest 

på nakken af hinanden. Idag hverken 

hørte eller så vi nogen her. Det eneste 

lidt oplivende var, at regnen 

langsomt blev mindre påtrængende 

og til sidst stoppede helt :-). 

Fuglene var dog ligeglade - de gad 

åbenbart ikke vise sig frem denne

dag. Det eneste lettere ophidsende 

var 4 Traner, der fouragerede i det 

høje græs på engen. 

Derfor gik turen snart videre til rørskoven 

ved Han Vejle, hvor der er 

lavet en gangbro, der fører et godt 

stykke ud i rørskoven. Her hørte vi 

endelig en paukende Rørdrum, og 

der var masser af Vandrikser. Overalt 

hørtes deres grynten eller den accelerende 

serie af ”pypp-pypp”er. 

Omkring os lød også en metallisk 

klingen fra rørene. Det var Skæg- 

Skægmejse, Panurus biarmicus, han i 

rørskoven ved Han Vejle, d. 30. maj 

2007 

mejser, der kommunikerede, medens 

de arbejdede sig helt op i toppen af 

rørene, flyttede sig nogle meter, 

hvor de ”faldt ned” i rørene og atter 

arbejdede sig op. 

Over rørene fouragerede en Rørhøg 

han i længere tid. 

Ved skjulet lidt inde ad gangbroen 

fløj fire Sortterner rundt og fourage- 


Rørhøg - han, Circus aeroginosus, 

han, fouragerende over Han Vejle, 

d. 30. maj 2007 

rede over rør og vand. 

Og over det samme område fouragerede 

fruen i familien Rørhøg : 

Rørhøg - hun, Circus aeroginosus, hun, 

fouragerende over Han Vejle, d. 30. 

maj 2007 

Nu var det ved at være tid for os at 

vende snuden hjemad, men allerførst 

skulle vi lige forbi Bygholm- 


dæmningen for at se, om gårsdagens 

Sølvhejre var at finde, så vi kunne 

”konfirmere” observationen. 

Det var den nu ikke, men til gengæld 

gik der 5 Skestorke og fouragerede, 

den gamle Havørn fortsatte med fortæringen 

af sit bytte, en enkelt yderst 

sen Sangsvane sås i det fjerne og en 

Ræv luskede rundt mellem Grågæssene 

på engen. Den ville sikkert forsøge 

at tiltuske sig en godbid i form 

af en af de utallige gæslinger, der pilede 

rundt over hele området. 

Det blev nogenlunde de sidste indtryk 

fra Vejlerne i denne omgang, 

næste stop hed Ulvedybet et stykke 

øst derfor. Vi håbede, at se den Stylteløber, 

der blev meldt fra området 

for nogle dage siden - forgæves. Til 

gengæld var der 3 fouragerende 

Skestorke og årets første Krumnæbbede 

ryler viste sig. To af slagsen 

blev jaget op sammen med resten af 

fuglene af en af de lokale Rørhøge, 

der afpatruljerede sit territorium. 

Fra Ulvedybet ville vi til Høstemark 

Skov for at se, om vi kunne være heldige 

at få et glimt af landets foreløbigt 

eneste succesfulde ynglepar af 

Kongeørn. Jeg har tidligere set fuglene 

der, men man skal være lidt tålmodig 

og ikke mindst heldig for at få 

den statelige fugl at se. Efter lidt køren 

rundt i området sydøst for Ålborg 

- det var vist noget med et kort, der 

ikke passede, eller også var det kortlæseren 

(mig), der så forkert - endte 

vi endelig i Lille Vildmose lige vest for 

skoven. 

Medens vi satte vor frokost til livs, 

spejdede vi over mod skoven, og 

hver eneste Musvåge, Gråkrage eller 



Ringdue lignede nu af en eller anden 

grund en royal ørn !! 

Pludselig var der ørn over skoven - 

dog ikke en kongelig men derimod en 

Fiskeørn, der hurtigt baskede afsted 

over skoven. Få minutter efter var 

der bid, den ene Kongeørn dukkede 

op over den sydvestlige ende af skoven. 

Kæmpefugl, på størrelse med en 

Havørn, men betydeligt mere velproportioneret 

og elegant - i sandhed en 

royal nydelse ;-). 

Ørnen skruede sig opad, medens den 

blev grundigt moppet af en Gråkrage, 

der så ud som en dværg ved siden af. 

Pludselig var der endnu en gammel 

Kongeørn oppe over skoven. Nu blev 

det sgi svært, for hvilken af ørnene 

skulle man følge. Heldigvis et positivt 

problem, som blev løst ved at skifte 

lidt fra høj til lav og omvendt. Netop 

som nr. 2 Kongeørn viste sig, kom 

der endnu en Fiskeørn over skoven - 

om det var en genganger eller en ny, 

vides af gode grunde ikke. Vi var faktisk 

også lidt ligeglade med to 

Konger’ i skopet. 

For at fuldende billedet, dukkede der 

også en flot Hvepsevåge op. Den lå 

og kredsede over skoven, medens 

den bevægede sig langsomt mod 

nordvest. 

Glemte jeg at sige, at vejret langt om 

længe også havde skiftet humør. Nu 

viste det sig fra sin pæneste side, der 

var lidt skyer, men mest blå himmel 

og fint solskin - hvad kan man forlange 

mere ??? 

Da vi var mætte af ørne - de hang 

stadig i luften, kørte vi videre. Resten 

af hjemturen forløb i det flotteste sol-

skin, det var næsten for varmt at sidde 

i bilen. 

Vi gjorde et enkelt ”pit-stop” undervejs 

hjem, nemlig ved Slivsøen i Hoptrup 

mellem Haderslev og Aabenraa. 

Her så vi bl.a. en del Sorthalsede lappedykkere, 

en Dværgmåge, et par 

Nilgæs og en enkelt Sort svane, en 

australsk gæst, hvis forfædre nok engang 

er undsluppet fra sin indhegning. 

Tidsskrifter til fals ! 

af Bjarne Nielsen 

Jeg er kommet i besiddelse af en del 

”gamle” hæfter af forskellige ornitologiske 

og natur-tidsskifter. 

Hvis nogen skulle være interesseret i 

at overtage alle eller en del af dem, 

kan det lade sig gøre mod enten at 

afhente hæfterne eller at betale portoen 

for at få dem tilsendt. 


Vejret ?? - fortsat strålende sol og ret 

lunt. Man kan næsten ikke undgå at 

sidde tilbage med følelsen af, at vejret 

legede kispus med os, trefjerdedele 

af turen i p..øsregnvejr og hjemturen 

i strålende solskin ?!?!? 

Nevermind, vi havde en fed tur med 

mange fantastiske fugle og endte på 

ikke mindre end 116 forskellige arter 

- ikke så ringe af en udflugt i regnvejr 

:-). 

• 1957, 1959-1961, 1963, 1964 og 

1966 komplet med 4 hæfter pr. år 

• 1958, 1962, 1965, 1967-1971, 

1978 og 1979 komplet med 3 hæfter 

pr. år (1 dobbeltnummer) 

• 1972-1977 og 1980-1989 komplet 

med 2 hæfter pr. år (2 dobbeltnumre) 

Feltornithologen Feltornithologen - udgivet af Dansk 

Ornitologisk Forening 

• 1978 2 ud af 4 hæfter (nr. 1 + nr. 

Hæfterne Hæfterne er er følgende: 

følgende: 

2) 

Fugleværn Fugleværn - udgivet af Dansk Ornito- • 1979 4 ud af 5 hæfter (- nr. 5) 

logisk Forening's Fugleværnsfond • 1980 komplet med 5 hæfter 

• 1978-1980 komplet med 1 hæfte Fugle Fugle - udgivet af Dansk Ornitologisk 

pr. år 

Forening 

Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Forenings Forenings Tids- Tids- Tids- • 1981-1989 komplet med 5 hæfter 

skrift skrift - udgivet af Dansk Ornitologisk pr. år 

Forening 

Natur Natur og og Miljø Miljø - udgivet Danmarks 

• 1945, 1947-1949 komplet med 4 Naturfredningsforening 

hæfter pr. år 

• 1982, 1984 og 1988 komplet med 

• 1950 1 ud af 4 hæfter (nr. 3) 

4 hæfter pr. år 

• 1951 2 ud af 4 hæfter (nr. 3 + nr. • 1983 3 ud af 4 hæfter (nr. 2, nr. 3 

4) 

+ nr. 4) 

• 1952-1954 komplet med 4 hæfter • 1985 2 ud af 4 hæfter (nr. 1 + nr. 

pr. år 

3) 


GENNEM FORMANDENS 

KIKKERT 

Af Gert Fahlberg 

Bestyrelsens Bestyrelsens arbejde 

arbejde 

Ændringerne i forbindelse med kommunalreformen 

har også betydet ændringer 

i lokalafdelingens arbejde 

m.h.t. naturforvaltningsarbejdet, idet 

mange naturforvaltningssager jo nu 

behandles lokalt i kommunerne. Det 

medfører, at sagerne i første omgang 

ender hos DOF-Sønderjyllands fire 

kommuneansvarlige, som er Martin 

Iversen i Tønder Kommune, Jørn V. 

Sørensen i Haderslev Kommune, Per 

Janfelt i Aabenraa Kommune og undertegnede 

i Sønderborg Kommune. 

Vi har altså fået et mere decentralt arbejde 

med natursagerne, hvor mindre 

sager vurderes lokalt, mens større sager 

stadig tages op i den samlede bestyrelse. 

Det er vores indtryk, at kommunerne 

er gået til opgaven med en fornuftig 

indstilling til de enkelte naturforvaltningssager 

– det har dog endnu kun 

drejet sig om mindre sager ”uden meget 

fugl i”. 

I alle fire kommuner er ”De grønne 

Råd” trådt i funktion med DOF som 

deltager. Ovennævnte fire kommuneansvarlige 

er også DOF-Sønderjyllands 

repræsentanter i de respektive 

”Grønne Råd”. 

For at styrke arbejdet for fuglesagen i 

kom muner ne , invitered e D OF- 

Sønderjylland før sommerferien de enkelte 

kommuner til et møde, hvor lokalafdelingen 

ønsker at fortælle om 


Sydlig blåhals Foto: Egon Iversen 

DOF og DOFs arbejde og for konkret 

at snakke om fugle, naturbeskyttelse 

og vigtige fugleområder i de enkelte 

kommuner. Vi har hidtil fået tilbagemelding 

fra Aabenraa og Haderslev 

kommuner og aftalt møder i august. 

Og så havde vi glæden af at afholde 

velbesøgte ”Fuglenes Dag”-ture ved 

Kær Vig ved Sønderborg og i Tinglev 

Mose. 

Vores turprogram bærer dog stadig 

præg af, at vi har svært ved at finde 

turledere til de store lokaliteter vestpå 

– Vadehavet, marsken og Rømø. Så 

hvis du skulle have mod på at være 

turleder på de kanter, ville det være 

til stor glæde for bestyrelsen. Du bestemmer 

selv tid og sted. Du kan kon- 

takte formanden via mail på. 

AN AN-GF@mail.tele.dk 

AN GF@mail.tele.dk 

Nationalpark Nationalpark Vadehavet 

Vadehavet 

Her i denne ellers naturpolitisk stille 

sommerperiode blev det så bestemt, 

Tur i Tinglev Mose den 2. 5. 07 Foto: EI

at Vadehavet ikke bliver nationalpark i 

første omgang, men at mulighederne 

ikke er udelukket. 

I første omgang blev det som bekendt 

”Klithederne i Thy”, der fik udnævnelsen, 

og på kortere sigt forventes så 

Skjern Å–dalen og Mols Bjerge at følge 

efter. Herefter nævnes så Vadehavet 

med marsken og Kongernes Nordsjælland 

som oplagte emner. 

Vadehavet og marsken dumpede i første 

omgang ikke på grund af manglende 

naturværdier – de fleste er faktisk 

enige om, at området er det måske 

mest unikke naturområde i landet – 

men på grund af lokal uenighed. Lokal 

opbakning er ifølge loven en forudsæt- 

Fugleture i 

Sønderjylland 

efterår 2007 

Formiddagstur Formiddagstur til til Trillen 

Trillen 

Søndag d. 23. september kl. 9:00 -11:30. 

Vi ser på forskellige ænder og evt. vadefugle. 

Mødested: P-pladsen lige før Høruphav. 

Turleder: Henning B. Petersen (2172 6595). 

Arr.: OAS / DOF-Sønderjylland. 

Trækfugle Trækfugle ved ved Trillen 

Trillen 

Lørdag d. 29. september kl. 9:00-11:30. 

Mange ænder og svaner, måske vadefugle? 

Mødested: P-pladsen i skoven lige før Høruphav. 

Turleder: Anker Hansen (7442 0215). 


Træktur Træktur til til Sønderskoven Sønderskoven ved ved Sønderborg 

Sønderborg 

Søndag d. 30.september kl. 6:30-15:00. 

Gennem formandens kikkert 

ning for oprettelsen af en nationalpark. 

Denne manglende lokale opbakning 

kendes fra mange andre forhold, når 

der tales naturpolitik i marsk og Vadehav. 

Der hersker per tradition blandt mange 

lokale en udbredt mistillid mod alt, der 

kommer udefra, men jeg håber, at en 

fornyet debat kan jage spøgelserne på 

porten og give plads til en udvikling for 

regionen, der også bygger på andet 

end det lokale landbrug og fiskeri. Der 

er for mig at se ingen tvivl om, at en 

udnævnelse af Vadehavet og de tilhørende 

marskområder vil være til gavn 

for alle. Også de lokale brugere af naturen. 

Lille Flagspætte Foto Egon Iversen 

Mulighed for tusindvis af Musvåger, en del 

Røde glenter, Spurvehøge og falke. Der er 

også mulighed for tusindsvis af finker, Jernspurve 

og en del pibere og vipstjerter. 

Mødested: Vendepladsen for enden af Hjort 

Lorenzens Vej. 

Turleder: Dennis Langholz (3050 7123). 

Arr.: DOF-Sønderjylland. 

Bustur Bustur Bustur til til til marsken marsken marsken for for for at at at se se se på på på gæs gæs gæs mm. mm. 

mm. 

Lørdag d. 6. oktober kl. 8:15-16:00. 

Store flokke af gæs samles og finder deres 

føde inden trækket går videre. Også en del 

rovfugle plejer at finde vej til 

”spisekammeret”. 

Turens pris er kr. 100 pr. deltager. Gratis 

tur for den, der først finder en Rødhalset 

gås. 


Af hensyn til kørsel skal vi have bindende tilmelding 

senest d. 30. september. 

Mødested: Kirketorvet i Sønderborg med 

evt. opsamling på vej vestover. 

Turledere: Orla Jessen (7444 2072). 

Arr.: OAS 

Fugleture i Sønderjylland 


også mulighed for tusindsvis af finker, Ringduer 

og Alliker. 

Mødested: Vendepladsen for enden af Hjort 

Lorenzens Vej. 

Turleder: Dennis Langholz (3050 7123). 

Hindemaj Hindemaj og og Pamhule Pamhule Skov 

Skov 

Fugletur Fugletur til til Vesterhavet 

Vesterhavet 

Søndag d. 11. november kl. 9:00 - 17:?? 

Søndag d. 7. oktober kl. 9:00. 

Den mere nøjagtige tur vil blive fastlagt ef- 

Vi går turen rundt om søen, der på denne ter helt friske oplysninger om gode steder. 

årstid kan rumme pæne mængder ænder, Vi har afgang fra Sønderborg kl. 8:00. 

måske Havørn og Fiskeørn - og tager det Der ønskes forhåndstilmelding til Orla Jessen 

flotte nye fugletårn i brug. Isfugl og skov- senest fredag d. 9. november. 

fugle. 

Mødested: Aftales ved tilmelding. 

Mødested: P-pladsen i Hindemajs vestre en- Turleder: Orla Jessen (7444 2072). 

de (nedkørsel fra Hammelev). 


Turledere: Michael B. Bladt (7453 3341) og 

Wilhelm L. Fabricius (7458 4988). 


Formiddagstur Formiddagstur til til Gråsten Gråsten Søerne 

Søerne 

Lørdag d. 24. november kl. 9:00-11:30. 

Normalt ses ret mange arter, nogle i tusind- 

Fugletur Fugletur til til Iller Iller Strand Strand Strand og og Brunsnæs 

Brunsnæs 

Lørdag d. 13. oktober kl. 9:00-12:00. 

Vi ser på fuglelivet i skov og krat samt på 

vandet. 

vis. 

Mødested: P-pladsen ved Slotshaven. 



Der er gerne mange rastende fugle på vandet 

og så er det jo midt i træktiden med mulighed 

for gode rovfugleobservationer. 

Mødested: P-pladsen ved Cathrinesminde. 



Kelstrup Kelstrup Kelstrup Plantage Plantage 

Plantage 

Onsdag d. 26. december kl. 10:00-12:00. 

Jeg går en juletur i skoven. De, der godt kan 

tænke sig at være med, er meget velkomne. 

Vi kan sikkert se spætter, korsnæb, rovfugle 

og forskellige rastende småfugle. 

Træktur Træktur til til Sønderskoven 

Sønderskoven 

Søndag d. 14.oktober kl. 6:30-15:00. 

Mulighed for tusindvis af Musvåger, en del 

Røde glenter, Spurvehøge og falke. Der er 

Tag varm kaffe med. 

Mødested: Rastepladsen ved skovvejen 

igennem skoven. 

Turleder: Egon Iversen (7441 5719). 


Fra en foreningstur i Frøslev Mose Foto Egon Iversen

Turen gik til 

Bjørnkær Skansen på Nordals 

Tekst og foto ved Bjarne Nielsen 

I dag, d. 20. juni 2007, havde jeg 

valgt at aflægge Bjørnkær Skansen 

nordvest for Holm et besøg. Jeg har 

hele tiden ment, at lokaliteten har 

potentiale til at være en af de absolut 

bedste her på Nordals, og ved de sidste 

to besøg har det vist sig, at min 

antagelse holder stik. 

Sidst jeg var der, det var d. 25. maj 

2007, havde jeg således 1 par 

Rødrygget tornskade samt 1 singlehun. 

Da det er en art, som det ikke 

ligefrem myldrer med på Als, var jeg 

meget spændt på, om jeg skulle gense 

dem i dag. 

Men nu vil jeg beskrive turen i kronologisk 

orden - og så vender jeg snarest 

tilbage til tornskaden. 

Turen startede godt: ... allerede inden 

jeg nåede Holm, havde jeg en 

Ubestemt Gulsmed 

fouragerende Hvepsevåge over en 

mark ikke langt fra landevejen, hvor 

jeg cyklede. Lovende start :-). 

Da jeg parkerede min cykel på Ppladsen 

ved Bjørnkær Skansen, havde 

jeg med det samme en Bomlærke 

(ny art på lokaliteten for mig) i øret. 

Den sad og sang i toppen af en busk 

midt på marken lige øst for Ppladsen. 

Almindelig kællingetand 

Da jeg derefter gik langs den første 

kornmark vest for P-pladsen, fløj 2 

Fasan-høns og 4 Vagtler (også ny art 

på lokaliteten) op fra et lille område, 

hvor kornet er meget lavt som følge 

af vinterens oversvømmelser. 

Den næste eng var den, hvor jeg 

havde haft tornskaderne i maj, og 

sandelig om ikke farmand sad i toppen 

af en af buskene og spejdede efter 

passende fødeemner. Da jeg forsøgte 

at komme på ”skud”-afstand, 

fortrak han til en busk lidt længere 

væk, og jeg undlod at følge ham. 

Mon ikke fruen ligger og ruger et eller 

andet sted lige i nærheden - det ville 

være yderst lækkert at se en flok juvenile 

tornskader om en måneds tid. 


Medens jeg kiggede på den flotte 

tornskade, fløj 2 Skægmejser gennem 

kikkertfeltet, og jeg fulgte dem lidt i 

stedet. Det var også første gang, at 

jeg så dem her, så det var allerede 

tre nye arter på lokaliteten - og turen 

var kun lige startet :-). 

Skægmejserne fløj lidt rundt mellem 

buskene, og forsvandt ud af syne ned 

mellem rørene om et af vandhullerne 

på engen. 

Turen langs engene foregik i den 

skønneste botanik. Der var masser af 

blomster at kigge på, bl.a. Rundbælg, 

Alm. kællingetand, Blåhat, Bidende 

stenurt, Gul snerre og flere arter Fladbælg. 

Nogle af kornmarkerne syd for engene 

var enten helt røde af Kornvalmuer 

eller helt blå af Kornblomster - utroligt 

flot :-). 

Da jeg nåede ned i den vestlige ende 

af engene havde jeg haft næsten 

samtlige sangere (undtagen Sorthovedet 

som jeg overlader til Blåvand 

og Hvidskægget som de må fornøje 

sig med i Skagen :-). Derudover havde 

jeg nydt 3 hanner og 1 hun af Rør- 

Skovløg 

høg, medens de fouragerede over 

markerne vest og syd for Bjørnkær. 

Turen gik til Bjørnkær Skansen på Nordals 


På den vestligste eng hørte jeg flere 

gange en Pungmejse (den fjerde nye) 

kalde. Desværre (nej, pyt med det !) 

er det helt umuligt færdes i krattene 

omkring søerne pga. den meget fugtige 

bund, så der blev ikke gjort noget 

Hare 

forsøg på at finde en rede. 

Over den vestlige eng fouragerer som 

regel en del Digesvaler. Således også 

i dag, og derfor ville jeg tjekke, om de 

måske skulle have en koloni i klinten 

vest for Bjørnkær om mod Hellesø, 

der er nogenlunde det vestligste 

punkt på Als. Klinten viste sig at indeholde 

ikke mindre end omkring 250 

indflyvningshuller. Om kolonien derfor 

består af 250 par, tvivler jeg dog på, 

da jeg ikke kunne tælle mere end ca. 

50 fouragerende Digesvaler. De fløj 

rundt over klinten og engene, samt til 

min overraskelse også langt ude over 

havet. 

På min vej tilbage til P-pladsen og min 

cykel, kom jeg selvfølgelig forbi marken, 

hvor jeg havde skræmt de fire 

Vagtler op. Det skete ikke denne 

gang, men til gengæld sad der nu én i 

det fjerne og sang lystigt sit ”pyt-pyt-pyt 

pyt--pyt-pyt”. 

Som I kan forstå en helt igennem 

godkendt tur - også selvom de ventede 

80-90 Gåsegribbe ikke dukkede 

op.

Succeshistorie med Stor skallesluger 

eller redningsindsats for 11 unger 

af Sønderborgs ansvarsfugl 

af Kaj Abildgaard 

ogle piger opdagede inde i byen, 

N at der drattede fugleunger ned 

fra himlen. De blev smidt ud fra 2. eller 

3. sals højde i baggården ved Jernbanegade 

nr.11 og havnede i en trappeskakt. 

Alle i live men noget fortumlede. 

Det var en chokerende oplevelse. 

Pigerne fik fat i Falck, som kørte 

de 11 unger til Dyrehospitalet i Augustenborg. 

Gode råd var dyre. Hvad gør man ved 

sådan en flok forældreløse fugleunger? 

Og hvad skal de have at spise? 

Dyrlægen fandt ud af, at der var tale 

om unger af Stor skallesluger. Ornitologisk 

Forening for Als og Sundeved 

(OAS) blev kontaktet, og Anker Hansen 

og undertegnede rykkede ud for 

at prøve at løse problemet. 

Ungerne lever af smådyr i havvand og 

de kan selv fange føden, men de havde 

brug en mor til at vejlede dem og 

beskytte dem mod fjender (måger, Fiskehejre 

og rovfugle). 

En mulighed var at sætte ungerne ud 

til den mor som dagen i forvejen havde 

fået 4 unger, men hun var ikke 

umiddelbart til at finde. 

En anden mulighed var at finde moderen 

til ungerne. Ornitologerne kørte 

derfor til slottet for at se efter en mor. 

Minsandten om ikke det lykkedes at 

finde en enlig hunfugl ved den gamle 

lystbådehavn. Kassen med pippende 

unger blev derfor sat ned til vandet i 

nærheden af hunfuglen. Det kom der 

omgående en reaktion på fra hende. 

Hun kom med mærkelige lyde og fløj 

flere gange over kassen uden dog at 

turde nærme sig den. Alt blev derefter 

sat på et bræt. Ungerne blev hældt ud 

i vandkanten. Så snart vi havde fjernet 

os, kom hun og overtog føringen. 

Selv en lidt svag unge fik hun gennet 

ind i flokken. Vi nød synet som lykkelige 

bedsteforældre. Efter en halv times 

tid svømmede hun af sted over 

mod Dybbøl-siden. 

Stor skallesluger hun fotograferet den 8. 4. 2006 Foto: Svend Ove Jensen 


Skal du anskaffe teleskop? 

af Kaj Abildgård 

il vores udrustning i felten hører et 

T godt teleskop. Desværre er det 

ikke en billig ting at købe, men hvis 

man siger, at det skal holde i 10 år, er 

det vel noget med kr. 100 pr. måned? 

Set fra den vinkel, kan det vel være 

en rimelig investering. 

Vi kommer heller ikke uden om, at 

skal man kunne se fuglene ordentligt, 

når de er ude på lang afstand, ja så er 

teleskopet uundværligt. 

Det er vigtigt, at man får et teleskop, 

som man bliver glad for og tilfreds 

med. Men hvilket bør man da købe? 

Bjarne Nielsen fra Langesø bruger teleskopet 

rigtig meget, måske 200 dage 

om året. Jeg har derfor spurgt 

ham, hvad man bør købe. 

Et Leica Leica Televid 77 77. 77 

Det er efter min mening et rigtig godt 

køb. 

Fordelene ved Leica’en er et virkelig 

skarpt ”billede”, et stort lysindfald 

samt den største fordel af dem alle et 

ekstremt stort synsfelt. 

Det store synsfelt er en kæmpe fordel, 

især når man kigger på træk, hvor 

man skal fange fuglene i flugten. Det 

er betydeligt lettere, når teleskopet 

dækker et stort udsnit af horisonten. 

En rent praktisk fordel er, at der er to 

indstilleskruer, en til grovfokusering 

og en til finindstilling. 

Et par mere subjektive fordele er design 

og fabrikat. Man betaler lidt ekstra 

for at få et lækkert design og for 

at få lov til at benytte et teleskop af 

mærket Leica Leica. Leica 

I den forbindelse kan 


nævnes, at de fleste hardcoreornitologer 

traditionen tro enten er 

Leica-tilhænger eller Zeiss-tilhænger, 

og jeg må indrømme, at i mine øjne 

er Leica klart at foretrække. 

Eneste ulempe ved teleskopet er vægten. 

Det vejer 1.560 gram. Men vægten 

kan på den anden side også være 

en fordel, især hvis det er lidt hårdt 

vejr med blæst. Så skal der lidt mere 

til, før teleskopet ryster - selvfølgelig 

også afhængigt af stativets kvalitet. 

Om prisen er høj eller ej, kan diskuteres. 

Kr. 9.495 for selve teleskopet, 

hvortil man skal lægge kr. 2.400 for 

et okular med enten 20x, 30x eller 

40x forstørrelse eller kr. 3.700 for et 

zoom-okular, der forstørrer fra 20- 

60x. 

Vil man stramme kvaliteten endnu en 

tand, kan man ofre kr. 3.000 yderligere 

og investere i et Leica APO APO Televid 

77 77, 77 hvor skarphed og lysindfald er forbedret 

via en forbedret optik og coating. 

Også Dennis Langholz er storforbruger 

af sit teleskop. Han står netop for at 

skulle udskifte sit. Hvad er dit råd, 

spørger jeg ham?. 

Mit foretrukne teleskop er nu Zeiss Zeiss. Zeiss 

Valget stod mellem Zeiss og Kowa, 

men eftersom Zeiss diascopet har været 

i felten i 4 år og brugt af mange 

ornitologer, har det vist sig at være et 

vejrmæssigt og mekanisk holdbart 

produkt. Ydermere kan jeg godt lide 

dets grønne udseende. 

Før havde jeg et lille handy Minox teleskop 

med ED glas, 30 gange ww

okular. Teleskopet havde et udmærket 

synsfelt, samt at det var skarpt og 

med naturtro farver. Efter et par 

sjældne fugle var set alt for langt 

væk, til at man endelig kunne identificere 

dem, måtte et godt zoom-okular 

købes. Zoom okularet var bare ikke 

godt nok, så et nyt spottingscope med 

et godt zoom måtte købes her i år 

2007. Da Zeiss diascope 85 fluorid var 

på tilbud, slog jeg til. Jeg er bestemt 

ikke blevet skuffet. Det lever klart op 

til forventningerne efter brug i felten. 

Naturbutikken skriver: Supergodt teleskop 

med meget stor kontrast, 

skarpt og lysstærkt. 20 – 60 gange 

okularet er som skabt til teleskopet. 

Lysstærkt og skarpt hele vejen op til 

de 60 gange. Dernæst er synsfeltet 

særdeles bredt, uanset om man ser i 

20 eller 60 ganges forstørrelse, og jeg 

kan kun give dem ret. De nævnte ting 

er klart noget, som jeg kan bruge, når 

jeg kigger på træk over vand og land. 

Selvom fuglene er langt væk, så ses 

der flere detaljer i skumringen eller i 

andre dårlige lysforhold med en så 

lysstærk og farveneutral Zeiss. 

Noget som jeg også går højt op i, når 

det drejer sig om teleskoper, er at det 

kan gengive neutrale farver. Det lever 

Zeiss’en helt op til. Jeg er faktisk også 

Skal du anskaffe teleskop? 

overrasket over, at det ikke fylder så 

meget til trods for at objektivet er 85 

mm. 

Scopet er mere kompakt, kortere og 

vejer lidt mindre (vægt 1450g) end 

Leica’s, og derfor kunne det nemt placeres 

i min rygsæk, hvor mit tidligere 

teleskop før lå. Zeiss’en har en god 

balance, når det sidder på stativet. Mit 

manfrotto-stativ er egentlig beregnet 

Et teleskop er nærmest uundværligt, når man som Bjarne her kigger på vadefugle i Margrethe 

Kog. Foto : Sanne Busk 

til mindre teleskoper, men stativet 

kan sagtens klare opgaven, og på 

grund af dets lette vægt er det ikke 

trættende at gå med udstyret. Med et 

oliedæmpet stativhoved, så er det 

nemt at manøvrere teleskopet. 

Zeiss’en har ligesom Leica’en en grov 

og en fin fokuseringsskrue. Disse sidder 

mere forskudt end Leica’ens, og 

det kan jeg godt lide. 

Lige nu er prisen (tilbudspris) set til 

kr. 14.500. Dertil kommer et overtræk 

og evt. stativ. 

Disse to skulle i hvert fald være gode, 

men se selv i DOF’s Naturbutikken, 

hvad de ellers kan tilbyde? Butikkens 

udvalg af teleskoper kan ses på hjemmeside-adresse 

: 

http://www.naturbutikken.dk/index.p 



hp?id=articles&a_pc=2 hp?id=articles&a_pc=2 hp?id=articles&a_pc=2 . . 

. 


Panurus 

Udgives Udgives af af Dansk Ornitologisk 

Forening (DOF) Sønderjylland 

og Ornitologisk forening 

for Als og Sundeved 

(OAS). 

Oplag: Oplag: 450 eks. 

Tryk: Tryk: A Søe-Knudsen, Stoholm. 

ISSN ISSN 0904 0904-5619 

0904 5619 

Løst Løst abonnement 

abonnement 

abonnement 

koster 115. kr. Indbetales 

på 

Sydbank: 

Regnr.: 7970 

Kontonr.: 0114097 

mærket Panurus. 

Husk Husk Husk at at oplyse oplyse indbetaler. 

indbetaler. 

redaktion 

Redaktionens Redaktionens adresse: 

adresse: 

Panurus 

Lærkevej 14 st. tv. 

Langesø 

6430 Nordborg 

Bjarne Nielsen 

birdingdk@hotmail.com 

Egon Iversen 

e.iversen@stofanet.dk 

Panurus er fælles medlemsblad for DOF-Sønderjylland 

og Ornitologisk forening for Als og Sundeved (OAS). 

Det udsendes 4 gange årligt til alle medlemmer. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i artikler o. lign. 

dækker ikke nødvendigvis foreningens holdning. 

Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Bladet Bladet Bladet har har til til opgave 

opgave 

• at formidle sønderjyske ornitologers naturoplevelser 

• at formidle den løbende diskussion om naturbevarelse 

• at være til gensidig inspiration 

• at formidle ornitologisk viden om den sønderjyske 

fuglefauna 

Produktionsplan 



• Deadline for nr. 1 er 15. januar 

• Deadline for nr. 2 er 15. april 

• Deadline for nr. 3 er 15. juli 

• Deadline Deadline for for for nr. nr. nr. 4 4 er er 15. 15. oktober 

oktober 

Artikler afleveres til Bjarne, helst som Word-fil. 

Illustrationer leveres som jpg-filer / jpeg-filer eller som 

tegning/foto til scanning. 

Men i øvrigt klarer vi stort set alle formater. 

Artikler og billeder modtages med tak 

DOF-Sønderjyllands hjemmeside: 

www.dof www.dof-sj.dk 

www.dof www.dof sj.dk sj.dk 

er fyldt med oplysninger 

om foreningen og med et 

stadigt voksende lokalitetsregister. 

Med godt 400 modtagere har Panurus en stor læserskare. 

Vi modtager løbende små og store artikler fra medlemmerne 

og det er vi meget glade for. Hvis Du har en 

artikel - eller en idé, så kontakt os endelig. 

Redaktionen opbygger i disse år et billedarkiv om Sønderjyllands 

natur i almindelighed og fugleliv i særdeleshed. 

Til dette arkiv søger vi billeder. Alle skarpe billeder har 

interesse og ved brug angiver vi altid, hvem der er fotografen. 

Side 26 Panurus nr. 3 - 2007

Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening 

Forening 

Sønderjyllands Sønderjyllands Amt Amt 

Amt 

Formand Gert Fahlberg 

Sottrupskov 10, Sottrup Skov 

6400 Sønderborg 

: 7446 8321 

@: @: @: an-gf@mail.tele.dk 

www.dof-sj.dk 

Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening Forening for 

for 

Als Als & & Sundeved 

Sundeved 

Formand Kaj Abildgaard 

Johan Skjoldborgsvej 3 

6400 Sønderborg 

: 7442 5005 

@: @: abildgd@stofanet.dk 

http://forening.bynet.dk/soenderborg/oas/

Panurus 

Panurus 

Blåmose 27 

Høruphav 

6470 Sydals 


B

PDF-udgave - DOF Sønderjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?