PDF – udgave - DOF Sønderjylland

Panurus 

Fugle og natur i Sønderjylland 

OAS og DOF Sønderjylland 

43. årgang 2009 nr. 2

Næste gang 

Af Bjarne Nielsen 

Denne gang var det tæt på, at vi blev nødt til at springe et nr af Panurus over. Først et 

pænt stykke tid efter dead-line tilgik der redaktionen stof, så vi kunne forsvare at lave og 

udsende forhåndenværende blad. 

Der skal derfor endnu en gang lyde en opfordring til læserne om at delagtiggøre alle os 

andre i sine oplevelser med fugle - enten de hjemlig eller dem, som man er stødt på under 

fremmede himmelstrøg. Om man bruger ½ eller 10 sider til sine beskrivelser er ikke altafgørende, 

det afgørende er at berette om dem, så andre ad den vej kan få viden og inspiration. 

GRIB pennen og fornøj os med din fortælling !! 

Apropos GRIB : ...en lille appetitvækker til næste nr. af Panurus i form af en Gåsegrib fra 

Extremadura i Spanien, d. 8. maj 2009 

Hans E. Lock 

Avbækvigvej 2, Avbæk 

6200 Aabenraa 

Stærekasser, flyvehul 50 mm 

Mejsekasser, flyvehul 35 mm 

Mejsekasser, flyvehul 28 mm 

Pris: 25.- kr. pr stk. 

Natugle, Allike, Tårnfalk. 

Pris 125.- kr. pr stk. 

Fuglekasser, fremstillet af vandfast 

krydsfiner, enkle og ubehandlede. 

Så billige, at du kan fylde haven, gavlen 

eller masten. 

Andre kassetyper efter aftale. Alle 

priser er afhentet på værkstedet. Vi 

sender for fragtprisen. 

Tlf. 74622203 Mobil 22245203 

Email lock@os.dk 

Hjemmeside: www.redekassebyggeren.dk

Mere vand i 

Kongens Mose 

Af Egon Iversen 

I vinteren 2008/09 fortsatte SNS Vadehavet 

med at naturgenoprette Kongens 

Mose. Denne gang blev et areal nordøst 

for fugletårnet ind mod Galgebakkevej 

ryddet for opvækst. Der blev sat spunsvægge 

ned i hovedafløbet fra mosen og 

grøfter blev jævnet. Hensigten var at 

hæve vandstanden i den nordøstlige del 

af Kongens Mose samt omdanne de 

gamle mosearealer, hvor der førhen var 

græsmarker, til fugtige mosearealer. 

Indsatsen tegner til at blive en succes. I 

dette forår er der sket en synlig vandstandsstigning 

i de renoverede partier 

af mosen, og der kan også ses vand på 

de gamle græsmarker mod nordøst. 

Formålet med projektet er at sikre en 

gunstig bevaringstilstand for de arter, 

som området er udpeget for. Vi venter 

så på at Tinksmed, Hedehøg, Sortterne 

Nr. 2 - 2009 

Indhold 

Næste gang .......................................2 

Mere vand i Kongens Mose ..................3 

Lærkefalk .........................................4 

Gotland ........................................... 10 

Ynglelokaliteter for truede engfugle .... 13 

Fugle og natur i Søgård Mose............. 19 

Fugleture i Sønderjylland................... 20 

Formandens Kikkert.......................... 22 

Forside: Stor kobbersneppe 

Foto: Egon Iversen 

Bagside: Sortrygget hvid vipstjert (M. a. 

Yarrellii) 

Foto: Bjarne Nielsen 

og Rørhøg vender tilbage som ynglefugle 

i mosen. 

Kongens mose er et EF-fuglebeskyttelsesområde. 

Kongens Mose—udsigt fra Teltkrovej—over det sidst genoprettede moseområde. Vandstanden 

stiger i mosen. Tranen er en sikker ynglefugl i mosen og ses ofte fouragere i de 

nye enge. 

Panurus nr. 2 - 2009 Side 3

Lærkefalken 

som ynglefugl 

på Als og Sundeved 

Af Jesper Tofft 

De sidste 10 års undersøgelser i regi af Dansk Ornitologisk 

Forenings projekt om sjældne ynglefugle (DATSYprojektet) 

har vist, at Als og Sundeved er landets bedste 

område for den ellers meget sjældne Lærkefalk. Artiklen 

her har til formål at fortælle mere om Lærkefalken som lokal 

ynglefugl, da den lever meget skjult, og da det normalt 

kræver en særlig målrettet indsats at finde dens ynglesteder. 

Forekomst 

Forekomst 

Helt tilbage i 1970’erne var Lærkefalken 

kendt som ynglefugl i området, 

bl.a. på Broagerland, men også senere, 

og især i 1980’erne på Sydals. Der 

blev ikke foretaget systematiske undersøgelser, 

så det vides ikke om der 

var tale om regelmæssig ynglevirksomhed. 

I årene 1998-2008 er der 

derimod foretaget systematiske undersøgelser 

og eftersøgninger, hvor 

der er lagt en stor indsats fra en gruppe 

interesserede. Alle skove på Als og 

Sundeved er besøgt flere gange i denne 

periode, og vi har således kunnet 

indkredse det aktuelle udbredelsesområde 

vist på figur 1. 

Selvom der har været observeret Lærkefalke 

i yngletiden udenfor det afgrænsede 

område på kortet, bl.a. flere 

gange på Nordals, er der ikke fundet 

sikre eller sandsynlige tegn på 

ynglende fugle. Det må således opfat- 

Side 4 Panurus nr. 2 - 2009 

tes som ret sikkert, at det regelmæssigt 

anvendte yngleområde er ca. som 

på kortet. 

Som det fremgår, er det den sydlige 

halvdel af Als og det tilgrænsende 

Sundeved, der er falkens hjemsted. 

Den er ikke fundet ynglende i det øvrige 

Sønderjylland, bortset fra et område 

mellem Christiansfeld og Kolding, 

hvor der flere gange er gjort ynglefund. 

I området på Als og Sundeved er der 

fundet mellem 3 og 6 sikre par årligt, 

men med inddragelse af observationer 

af mulige par og oversete par vurderes 

det, at der reelt har været mellem 

4-8 par årligt i området, nærmere det 

højeste tal end det laveste. 

Den sønderjyske undersøgelse har 

som nævnt været et led i det landsdækkende 

DATSY-projekt. Der har 

været fokus på dels udbredelsen, og

dels selve yngleforholdene, ynglebiologien. 

Resultatet af landsundersøgelsen 

offentliggøres i år i Dansk Ornitologisk 

Forenings Tidsskrift. Her kan 

man læse mere. 

Det kunne se ud til at forekomsten 

svinger meget fra år til år. Imidlertid 

ved vi – bl.a. fra norske undersøgelser, 

at falkene ofte kan flytte redestedet 

op til 1,5 km fra et år til det næste, 

dog oftest ikke så langt. Dvs. at 

falkeparret, når man opsøger sidste 

års redested kan virke som forsvundet, 

men at de så i virkeligheden alligevel 

er et sted i nabolaget, hvor de 

måske har slået sig ned i en lille uanseelig 

gruppe træer eller skov, hvor 

ingen fuglekyndige har deres gang. – 

Også her i Sønderjylland ser det ud til, 

at arten i virkeligheden bliver ved med 

Lærkefalke 

at komme tilbage til de samme ynglesteder 

om end den ikke opdages hvert 

år. 

Als Als 

Als 

På Als kan Lærkefalken i princippet 

ses over hele øen i yngletiden. Den 

snævre yngletid er her regnet fra d. 

10.6. til d. 20.8., hvorved alle trækfugle 

skulle være sorteret fra. Men alle 

sikre ynglefund er fra den sydlige 

halvdel af øen i kystnære skove. Selvom 

der kunne være adskillige umiddelbart 

egnede steder på Nordals, har 

vore besøg i disse områder (endnu) 

ikke resulteret i bare et enkelt ynglefund. 

Udover de normalt 2-3 sikre par 

på Sydals, ses der hvert år ikkeynglende 

strejfere, som sikkert er 1årige 

fugle, idet Lærkefalken først er 

kønsmoden som 2-årig. Konkret er 

Figur 1 

Lærkefalkens yngleudbredelse på Als 

og Sundeved 1998-2008. 


der i undersøgelsen gjort ynglefund på 

5 forskellige lokaliteter på Als. Det ser 

ud til at meget af føden i sensommeren 

udgøres af trækkende svaler, som 

tages ude over havet, altså Lillebælt, 

Sønderborg Bugt, Flensborg Fjord 

m.v.. 

Lærkefalke 

Terræn med Lærkefalke i højspændingsmast 


Foto: Klaus Dichmann 

kene får flere unger i elmaster end i 

reder placeret i træer. Selvom ungerne 

i mastereder er meget udsatte for 

vejrliget, er de åbenbart mere sikre 

her mod angreb fra rovdyr, herunder 

Duehøg. På Sundeved er der konstateret 

brug af 7 forskellige lokaliteter 

med sikre ynglefund. 

Sundeved 

Sundeved 

På den del af Sundeved, der indgår i Ynglebiologi 

Ynglebiologi 

Ynglebiologi 

yngleområdet på fig. 1, er der gjort Lærkefalken er normalt en meget van- 

ynglefund i både kystnære skove, herskelig art at undersøge. Selvom den 

under også mindre lunde, samt skove som jæger er det åbne luftrums 

længere inde i landet. Som noget spe- ”hersker”, lever den skjult i og ved 

cielt opdagede vi i 2005, at arten – li- ynglestedet. Nogle gange skriger den 

gesom en del steder i det sydlige ud- lidt, især i fasen med store unger, 

land – også yngler i gamle kragereder men ellers kan den være meget van- 

placeret i elmaster. Bortset fra et enskelig at opdage, og ofte skal man afkelt 

tilfælde (nær Christiansfeld 2005) sted en del gange til det samme sted, 

er det det eneste sted i Danmark, før man finder ud af noget konkret 

hvor denne redetype er fundet. Der er m.h.t. årets ynglevirksomhed. Det er 

fundet mellem 1- og 3 par årligt i master 

på Sundeved i årene 2005-2008. 

en art, der holder lav profil. 

Undersøgelser i udlandet viser, at fal- De sønderjyske ynglefugle ses oftest 

første gang i slutningen af april eller i

den første uge i maj. I løbet af maj 

finder de gamle mager sammen, hvis 

begge har overlevet vinteren, eller der 

støder en ny partner til. Parret futter 

så rundt i yngleområdet, for at kigge 

efter føde og mulige redersteder. Nogle 

gange kan de benytte Ravne – eller 

kragereder, som disses unger netop 

har forladt. Lærkefalken yngler nemlig 

sent, æglægning normalt i første halvdel 

af juni, men det kan også være 

senere. 

Lærkefalkeparrets aktivitetsområder i 

yngletiden omfatter 3 zoner: a) redeområdet, 

som er ca. 2-300 m radius 

omkring årets redested. Kun dette 

område forsvares mod artsfæller. 

Udenom ligger yngleterritoriet, som 

kan betegnes som redens nabolag, in- 

Lærkefalk ved reden med unge. 

Lærkefalke 

den for hvilket reden hvert år er placeret. 

Dette har en diameter på ca. 

1,5-2 km. Den tredje zone er jagtområdet, 

som kan strække sig op til 6 

km fra reden. Når hannen jager føde 

til hunnen og ungerne, foregår det 

næsten altid et godt stykke fra reden. 

I rugetiden, som er på ca. en måned, 

er fuglene meget tavse og der er ikke 

megen aktivitet at spore. Hannen 

bringer morgen og aften en småfugl til 

hunnen, som er alene om rugningen. 

Først i anden halvdel af ungetiden, oftest 

fra slutningen af juli, er voksne 

mere aktive med skrig og angreb på 

forbiflyvende rovfugle m.v.. Midt i august 

har de fleste kuld forladt reden, 

og efter nogle dage begynder ungerne 

at flyve rundt i perioder af dagen. Helt 



frem til ungerne er et par uger gamle 

fanger hannen alt fuglebytte – 6-8 pr. 

dag til hunnen og to-tre unger – mens 

hunnen kun fanger insekter. Dog er 

det som oftest således, at det er hunnen, 

som plukker byttet, og fodrer unger, 

efter at hun har taget det ud af 

hannens kløer oppe i luften. Ca. en 

uge efter at de har forladt reden , kan 

de fange insekter i flugten, og de kan 

tage bytte fra de voksne i luften. Man 

mener det tager dem næsten et år før 

er der så dygtige, at de kan fange 

fugle i luften. I mindst en måned, oftest 

længere, holder ungerne til omkring 

redeområdet, om end de kan tage 

på udflugter på op til 1 km væk eller 

mere. I anden halvdel af september 

eller i begyndelsen af oktober drager 

familien syd på til vinterkvarteret, 

dog ikke samlet, men individuelt. Formentlig 

først hunnen, siden hannen og 

ungerne. 

Beskyttelse 

Beskyttelse 

Kan vi gøre noget for at beskytte Lær- 

Lærkefalke 


kefalken bedre ? – Umiddelbart nej, 

da der ikke synes at være direkte 

trusler mod arten. Der er små ting der 

kan gøres som at elvæsenet undlader 

at fjerne de gamle kragereder i elmasterne, 

og at man i skovene undgår 

spejderlejre, skovarbejde og anden 

voldsom og pludselig aktivitet midt i 

yngletiden. Udtynding af ældre bevoksninger 

i skovene, så der kommer 

godt med luft mellem træerne kan også 

være en fordel. Men ellers tilpasser 

arten sig de givne forhold, så det vil 

næppe være realistisk at man kan 

fremme bestanden ved et målrettet 

beskyttelsesarbejde. Antallet af ynglende 

Lærkefalke i Danmark er af 

ukendte årsager meget lavt sammenlignet 

med f.eks. Nordtyskland og 

Sydsverige, og vi ved ikke hvorfor. 

Det ser ud til at bestanden har været 

stabil her i landet siden omkring 

1960 . vurderet 20-25 par årligt. At 

den danske litteratur så nævner lavere 

tal hænger sammen med manglende 

undersøgelser hidtil. 

Udfløjne lærkefalkeunger ved reden. Kendetegn: Lyse fjerrande på ryggen. 

Foto: Klaus Dichmann

Men de sønderjyske fuglekiggere kan 

da glæde sig over at have en 

”fugleverdenens juveler”, noget sjældent 

og specielt, i de lokale områder. 

Send Send observationer observationer ind 

ind 

DOF’s nye ”arts—caretaker” for Lærkefalken 

er Iben Hove Sørensen fra 

Fyn, som kan kontaktes på følgende 

adresse. Jeg vil opfordre til at sende 

observationer af ynglende Lærkefalke 

til hende fremover. Således at vi stadig 

kan følge denne sjældne art, som 

har sin danske headquarter i det sønderjyske. 

Iben Hove Sørensen 

Bjerggårdsløkken 6, st. th. 

5240 Odense NØ 

Lærkefalk flyver ind til reden i elmasten. 

Lærkefalke 

Mobiltlf. 5195 2306 

e-mail: ibenhs@ayhoo.com 

Tak 

Tak 

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed 

til at takke følgende, som alle har 

hjulpet mig og projektet med mange 

informationer om arten gennem årene: 

Kaj Abildgaard, Klaus Dichmann, 

Gert Fahlberg, Egon Iversen, Martin 

og Orla Jessen samt nu afdøde Henning 

Christiansen. 

Læs Læs mere: 

mere: 

Jesper Tofft: Lærkefalken Falco subboteo 

som ynglefugl i Danmark, med 

særligt henblik på perioden 1998- 

2008, Dansk Ornitologisk Tidsskrift, 

2009. 



Gotlandstur, 

d. 19.–26. 7. 2008 

Tekst og Foto: Karl Schlichter 

Kan en tur til Gotland med konen – Mandag Mandag d. d. 21.7.2008 

21.7.2008 

21.7.2008 

som er naturinteresseret men ikke så Nu var vejret blevet bedre, så i dag 

meget, at hun vil have en kikkert - blev det St. St. Karlsø. På vores besøgs- 

også blive en interessant fugletur ? tidspunkt må man ikke gå rundt alene 

Ja, med velvilje fra begge sider. Turen på øen, men kun på en guidet tur. Man 

blev derfor et miks mellem natur, tu- kan med fordel overnatte derovre, så 

ristattraktioner og øens historie og op- man kan lytte efter Høgesanger og 

bygning (overalt kan man se øens geo- Karmindompap. Øen har Sveriges enelogiske 

opbygning og finde fossiler). Nu ste fuglefjeld, hvor der yngler ca. 7800 

hjalp det også, at vejret simpelthen Lomvier og lidt færre Alke. Der skulle 

var pragtfuldt - på nær den 1. dag, så også yngle 3-4 par Tejster, men dem 

alle ture i naturen var i bagende sol- så vi ikke. Vores liste med interessante 

skin. 

fugle var Lomvie (ca. 3000), Alk (ca. 

Tidspunktet for turen var ikke det al- 2800), Skarv (ca. 600), Fløjlsand 8 (7 

lerbedste, da mange af de syngende unger), Ravn 2, Karmindompap 1 

fugle var holdt op med at synge eller (hørt), Trane 3 (overflyvende) og 

kun sang i mindre grad, ligesom tids- Skærpiber 2. 

punkterne på turene hellere ikke lå på Inden sejladsen så vi også 2 Traner 

de tidspunkter på dagen, hvor fuglene flyve over os i Klintehamn. 

synger mest. 

På vejen fra Klintehamn og tilbage til 

Vi kørte hjemmefra Rødekro meget, Visby blev det lige tid til et par korte 

meget tidligt lørdag morgen, da vi besøg ved Västergarn Havn og Pavi- Pavi- Pavi- 

skulle nå en færge fra Oskarshamn ken ken, ken som er en tidligere vig, som er 

omkring kl. 15.00. Der er ca. 3 timers blevet til en sø. Fra havnen kunne vi se 

sejlads til Visby, hvor vi indlogerede os ud over nogle sandrevler, hvor både 

på vandrehjemmet. 

Dværgterner, Splitterner, Rødben og 

Tinksmed fouragerede. Ved Paviken er 

Søndag Søndag Søndag d. d. 20.7.2008 

20.7.2008 

der 2 fugletårne, og her valgte vi det 

Vejret i Visby var tørt, og det var over- på østsiden af søen med udsigt over 

skyet, og vi havde tænkt os at tage til selve søen. (Det nordlige tårn er place- 

Store Karlsø. Derfor gik turen sydpå, ret tæt ved rørskoven). Udbyttet var 

men jo tættere vi kom på Klintehamn, lidt fattigt, da vi kun havde enkelte 

som vi skulle sejle fra, jo dårligere blev ænder (Krikand, Skeand og Knarand) 

vejret. I selve Klintehamn stod regnen samt nogle få vadere (Stor kobber- 

ned i stænger, så vi besluttede at køre sneppe og Mudderklire). 

tilbage til Visby, hvor vi så brugte dagen 

til en bytur i den gamle del af Vis- Tirsdag Tirsdag d. d. 22.7.2008 

22.7.2008 

by. 

Efter 3 overnatninger i Visby skulle 

Side 10 Panurus nr. 2 - 2009

næste overnatning være på Fårø, som 

ligger lige nord for Gotland. Køreturen 

derop var vi mest rigtige turister. Vi 

besøgte Krusemyntegården, som er en 

turistattraktion, specielt for dem, som 

kan lide haver og krydderurter. Vi besøgte 

også nogle grotter ved Lummelunda. 

Enkelte steder stoppede vi ved 

forskellige områder, som skulle være 

interessante for ornitologer, men vi var 

presset af tiden, så det blev ikke til så 

meget. Sejlturen over til Fårø tager ca. 

6 minutter og er gratis. Efter indkvarteringen 

og aftensmad kørte vi ud til 

Langhammarshammar (jeg stammer 

ikke - sådan staves det), som er et af 

Sveriges største raukeområde. Rauker 

er høje klipper, som står og rager op i 

landskabet, da alt den omgivende kalk 

er eroderet væk. 

Onsdag Onsdag d. d. 23.7.2008 

23.7.2008 

Tidligt op – for turen i dag er planlagt 

som en lang tur – heldigvis med stop 

undervejs ved fuglelokaliteter. 1. stop 

er på selve Fårø ved Mölnorträsk 

Mölnorträsk, Mölnorträsk 

hvor 

turens bedste observation var 2 Rovterner, 

som vi havde i kikkerten i lang 

tid og på nær hold. 

Tilbage på selve Gotland stoppede vi 

op ved Fardumeträsk 

Fardumeträsk, Fardumeträsk 

som er en sø 

Alke på St. Karlsø 

Gotlandstur 

Gotlandstur 

med masser af rørskov, samt orkideer 

(vi så nogle enkelte), hvis man ellers 

var der på et tidligere tidspunkt. På 

østsiden er der en god udsigtsplads 

over søen. Her så vi 5 Traner stående i 

søen og 3 Havørne oppe og flyve samtidigt 

(2 gamle og 1 ungfugl). 

Længere mod syd var næste mål Stor- Stor- Stor- 

sund sund, sund som også er en fuglerig sø med 

rørskov. Fra et flot fugletårn var der 

god udsigt over søen. Lige modsat tårnet 

stod 11 Traner. Af vadefugle var 

der både Hvidklire, Sortklire, Dobbeltbekkasin 

og Stor kobbersneppe. En 

Lærkefalk fløj rundt og et par Vandrikser 

gav lyd fra sig. Søen er absolut et 

besøg værd, og hvis man kom en månedstid 

tidligere, så ville der garanteret 

være masser af sangfugle i rørene. 

Sent nåede vi frem til vandrerhjemmet 

i Hemse. 

Torsdag Torsdag d. d. 24.7.2008 

24.7.2008 

1. dag på den sydlige del af Gotland 

skulle gå med at køre helt ned til den 

allersydligste del af Gotland – Hoburgen, 

som er en mærkelig klippeformation. 

Området er også meget interessant 

både for forårstræk som efterårstræk. 

Vi kørte igen nordpå videre til 

Muskmyr Muskmyr, Muskmyr som skulle være specielt 

interessant for trækkende rovfugle om 

efteråret. Her så jeg en enkelt Havørn 

– 1K eller 2K. 

Næste mål var et fugletårn, som skulle 

ligge ved nogle lokaliteter, som hed 

Innen og Yttre Stockviken. Det er et 

sted, som ornitologer bare skal besøge, 

for her er mulighederne for gode 

observationer. Innen Stockviken er en 

sø, og Yttre Stockviken er en havbugt. 

Begge lokaliteter kan man se fra et 

fantastisk toetagers fugletårn. Der var 


Gotlandstur 

Gotlandstur 

2 Traner, som stod få hundrede meter 

fra tårnet, masser af Fiskehejrer, Hvidklirer, 

Tinksmed, Dværgryler, Splitterner, 

Dværgterner, Knarænder, Skeænder 

samt en masse andre fugle. Ganske 

enkelt et sted, som man godt kan 

sætte noget tid af til. 

Sidste fuglelokalitet på Gotland, som vi 

besøgte, var Närsholmen 

Närsholmen. Närsholmen 

Desværre 

kørte vi ud til det forkerte område, 

hvor fuglelivet ikke var så talrigt. Området 

med de mange fugle er bugten, 

som ligger lige nord for Närsholmen og 

hedder Austerviken. Her skulle det være 

muligt at se 5 forskellige ternearter Rauker på Fårø 


lige fra Rovterne til Dværgterne. Men 

vi måtte nøjes med ca. 150 Bramgæs 

på grund af vores forkerte valg af veje 

ud på halvøen. 

Lørdag Lørdag d. d. 26.7.2008 

26.7.2008 

Lørdag gik det så atter hjemad. En god 

tur, hvor vi begge fik set en masse af 

Gotland med de særværdigheder, som 

øen kan byde på. Jeg fik også set nogle 

fugle på nogle af de gode steder. Hvis 

man tager til Gotland udelukkende for 

at se fugle, så er der ingen tvivl om, at 

udbyttet vil blive meget større, for mulighederne 

er der. Jeg har kun været 

ved enkelte fuglesteder, og jeg har 

ikke brugt så lang tid ved hvert sted. 

I alt nåede jeg op på 85 forskellige arter, 

dog kun 83 arter på selve Gotland 

Lomvier på St. Karlsø 

og omliggende øer, da Rød glente og 

Hvepsevåge så vi på turen til Gotland. 

Fredag Fredag d. d. 25.7.2008 

25.7.2008 

For kommende besøgende på Gotland 

Sidste hele dag på Gotland havde 2 er der 2 bøger, som er uundværlige for 

fuglelokaliteter på programmet. Grött- Grött- Grött- 

naturinteresserede. Det er bøgerne 

lingboudd lingboudd lingboudd er et fuglerigt kystområde. ”Gotlands natur” af Jens-Henrik Kloth & 

Vi besøgte det område, som lå længst Ulf Lovén og ”Se Gotland”. 

mod øst. Heldigvis var vi der på et 

tidspunkt, hvor det var tilladt at betræde 

området (lukket 15. marts til 15. 

juli samt 1. oktober til 15. november). 

Der er et skjul, som man godt kan 

komme frem til også i ovennævnte perioder. 

Jeg gik dog en tur ud i selve 

området, hvor der var Bramgæs (13), 

Tinksmed (ca. 25), Stor kobbersneppe, 

Dobbeltbekkasiner, Mudderklire, Brushøns 

og mange Havterner.

ynglelokaliteter 

for truede engfugle 

i Sønderjylland. 

Af Egon Iversen 

I Sønderjylland findes 8 af de vigtigste engfuglelokaliteter i 

Danmark. Alle er omfattet af EU’s regler om fuglebeskyttelse. 

Der er udarbejdet en handlingsplan med henblik på at 

sikre gunstige livsvilkår for disse fuglearter også for fremtiden. 

I den nationale ”Handlingsplan for Truede 

Engfugle” fra 2005 er angivet de 

25 vigtigste ynglelokaliteter for engfugle 

i Danmark. Ikke mindre end 8 af 

disse lokaliteter ligger i Sønderjylland 

altså inden for DOF Sønderjyllands vir- 

keområde. Se figur 1. 

Fugtige enge på Rømø Sønderland. Kreaturer plejer området. 

Områderne ligger på nær Halk Nor og 

Bankel Sø ikke overraskende alle sammen 

på vestkysten. Det er ikke så underligt, 

da man her har de vigtige 

marskområder og Rømøs uovertrufne 


Ynglelokaliteter for truede engfugle i Sønderjylland 

Figur Figur 11 

1 1 

Kortet viser de sønderjyske engfuglelokaliteter. 

Numrene henviser til fortegnelsen i ”Handlingsplan for Truede Engfugle” 2005. 

Kort: E. Iversen 

enge. De fugle, man bruger som fokusarter, 

er Engryle, Brushane og Stor 

kobbersneppe. 

Siden 1970 angives det, at ynglelokaliteternes 

antal er reduceret kraftigt i 

Danmark. Således er antallet af ynglelokaliteter 

for Engryle formindsket 

med 75% fra 1970 til 2002. Ynglesteder 

for Brushane er i samme periode 

reduceret med 86% og for Stor Kobbersneppe 

er nedgangen i ynglelokaliteter 

over 50%. 

Set over årrækken har vilkårene altså 

udviklet sig katastrofalt for den danske 

bestand af ynglende engfugle. 


I Sønderjylland har vi ikke eksakte 

oplysninger over antallet af ynglepar 

for vore engfugle. Især er der problemer 

med at skaffe ældre data, så en 

beskrivelse af udviklingen kan dokumenteres. 

De fleste oplysninger kører 

på udtryk som ”at der førhen var 

mange flere ynglepar” og vurderinger 

af den art. Tendensen bygger derfor i 

de fleste tilfælde på en skønnet udvikling. 

Udviklingen har jeg forsøgt at redegøre 

for ud fra oplysninger i 

”Handlingsplan for Truede Engfugle”. 

Her er der en beskrivelse af statustilstanden 

for år 2002. Se figur 2.


Den generelle tendens er en markant 

tilbagegang i antallet af ynglende engfugle. 

Værst ser det ud for Brushane og 

Engryle. Engryle er ikke en selvstændig 

art, men et navn for den race af 

Almindelig ryle, som yngler sydligt bl. 

a. også i Danmark. Engrylen kendes 

på at bugskjoldet er sortplettet i sommerdragt, 

hvorimod Almindelig ryle 

normalt har et sort skjold på bugen. 

Der er således kun registreret 16 par 

Engryler i området alle sammen på 

Rømø, og der er set 4 par ynglende 

Lokalitet Engryle Brushane 

Brushane (Brushøner) ligeledes på 

Rømø. Begge arter ser ud til at have 

en meget dårlig prognose for fremtiden. 

De to arter stiller meget store 

krav til ynglestedet. Således har landbrugsdrift 

med gødskning en direkte 

negativ virkning på de 2 arters valg af 

ynglested, ligesom det er en forudsætning, 

at væksten af vegetationen 

er langsom, og at væksterne er lave i 

området i hele yngleperioden, der 

strækker sig frem til medio juni. 

Her kan nedfald af luftbåren kvælstof 

vise sig at være en stor synder, idet 

kvælstof generelt fremmer plante- 

Stor 

kobbersneppe 

1970 2002 1970 2002 1970 2002 

8. Rømø Nørreland ? flere 8 ? flere 4 ? flere 34 

9. Tøndermarskens ydre 

koge 

− − ? flere − ? flere 93 

11. Rømø Sønderland − 8 ? flere 0 ? flere 23 

12. Margrethe-Kog − − ? − 30 35 

16. Ballummarsken − − ? − ? mange ? ↓ 

18. Astrup og Ballum 

forlande 

20. Halk Nor og Bankel 

Sø 

21. Juvre og Toftum Enge 

7 − 10 1 ? 23 1 ↓ 

20 ? ingen − − − − 

− − − − ? flere 16 ↓ 

Figur Figur 2 

2 

Tabel over ynglesuccesen for områdets engfugle i perioden 1970 og frem til 2002. Der 

findes ikke nyere officielle data. 

Forklaring på symbolers anvendelse: 

− angiver at der ikke findes officielle data, eller at der ikke er registreret ynglende 

fugle. 

? Angiver at der findes en tendens, men antallet kendes ikke. 

↓ Angiver nedad gående tendens. 

Oplysningerne er hentet fra og er en bearbejdning af oplysninger i ”Handlingsplan for 

Truede Engfugle” udgivet 2005. 


vækst. 

Med hensyn til Stor kobbersneppe, så 

ser det ud til, at arten er mere robust, 

og kan klare sig bedre i en noget kraftigere 

vegetation. Arten trives således 

forholdsvis godt i græsklædte engstrækninger. 

Men Stor kobbersneppe 

er trods alt på ingen måde i markant 

fremgang. 

For at forbedre livsvilkårene i Danmark 

for de truede engfugle, er der i 

handlingsplanen skitseret forskellige 

initiativer, der kan forbedre levemulighederne 

på de enkelte lokaliteter. 

Generelt Generelt kan kan der der siges, siges, at at at arealer: arealer: 

arealer: 

• med fugtige enge 

• der ikke gødes 


• med få kreaturer, der udbindes 

tidligst primo juni 

• med lavt græs og et godt udsyn 

• der afpudses eller græshøstes tidligst 

medio juli 

• der græsses (dog med et lavt 

græsningstryk) eller afpudses 

kan influere positivt på engfuglenes 

valg af en bestemt biotop. 

De nævnte faktorer, har en gunstig 

indvirkning på levestedernes mulighed 

for at kunne rumme en god bestand af 

ynglende engfugle. Man vil gavne 

ynglemulighederne - ikke blot for de 

omhandlede 3 nøglearter, men man 

vil tilgodese vilkårene for engfugle generelt 

med opfyldelse af samtlige 

nævnte forhold på en lokalitet. 

Vi kan derfor konstatere, at man ken- 


der en del faktorer, som påvirker antallet 

af ynglende engfugle på en lokalitet 

uden, at man kan sige, at alle 

forhold dermed er kendte. 

De De enkelte enkelte engfuglelokaliteter engfuglelokaliteter engfuglelokaliteter i i Søn- SønSøn- derjylland: 

derjylland: 

Herunder er en redegørelse for hvilke 

mål og hvilke initiativer, man agter at 

tage for at sikre livsvilkårene for engfuglene 

i de enkelte engfuglelokaliter i 

Sønderjylland 

Stor Stor kobbersneppe kobbersneppe kan trives i relativ høj 

vegetation, samt klare sig i marker der 

gødes let. 

Ballummarsk maj 2008 

8. 8. 8. Rømø Rømø Rømø Nørreland 

Nørreland 

Nørreland 

Målet med initiativerne er at bevare 

den fine og varierede ynglefuglebestand 

i området.


SNS har overtaget ansvaret for udlejning 

af græsningen og sørger for at 

der i lejevilkårene er aftaler om god 

græsning for engfuglene. Der er i 

2005 afbrændt et område med Stiv 

kvik. 

Almindelig Almindelig ryle. 

ryle. 

Engryle, der har et spættet brystskjold i 

sommerdragt, er en sydlig race, der yngler 

fåtalligt i Danmark. Jeg har kun et foto af 

Almindelig ryle. 

9. 9. Tøndermarsken 

Tøndermarsken 

Målet med initiativerne er at genoprette 

store bestande af ynglende engfugle, 

og at få Brushanen til at indvandre 

som ynglefugl igen. 

Katastrofal udvikling med ophævelse 

af MVJ-aftaler. Indgåede aftaler om 

miljøvenlig drift og lukning af afløb fra 

grøblerender er ophørt. Aftale om miljøvenlig 

drift af offentlige ejede arealer 

overholdes ikke. Alt taler altså 

imod, at man nærmer sig målsætningen 

i den nærmeste fremtid. 

11. 11. Rømø Rømø Rømø Sønderland 

Sønderland 

Sønderland 

Målet er at bevare de fine engfuglebestande 

i området, herunder Hvidbrystet 

præstekrave, og om muligt at 

få Brushanen til at genindvandre. 

Der foregår en undersøgelse af muligheder 

for at hæve vandstanden og 

mulighed for en ekstensivering af driften 

af arealerne i området. 

12. 12. Saltvandssøen/Margrethe 

Saltvandssøen/Margrethe-Kog 

Saltvandssøen/Margrethe Kog 

Målet er at opretholde de store engfuglebestande 

i området, og at få 

Brushane til at genindvandre. 

Der er sløjfet stikveje i området for at 

besværliggøre rævenes færden. 

Der etableres i 2009 kunstige rævegravsystemer 

med henblik på at reducere 

rævebestanden, der forårsager 

prædation på områdets ynglefugle. 

Der arbejdes på en samlet forvaltningsplan 

for området, herunder en 

hævning af vandstanden i de nordlige 

bevandingsgrøfter. 

Der arbejdes fortsat med at forbedre 

forholdene for engfuglene i Magisterkog. 

16. 16. Ballummarsken 

Ballummarsken 

Målet er at genskabe gode kerneområder 

for engfugle i Ballummarsken. 

Der iværksættes undersøgelser, der 

belyser hvilken betydning forskellige 

driftsformer har på engfuglebestandens 

udvikling. Der forsøges også belysning 

af, hvilke miljøvenlige driftsformer 

områdets landmænd vil kunne 

være interesseret i at vedvirke ved. 

Omkring Forballum luftes der mulighed 

for etablering af demonstrations- 



Brushøns. 

Brushøns. 

Yngler på fugtige ferske enge. 

Efterhånden kan man kun se spillende 

Brushøns på Rømø Nørreland i Sønderjylland. 

område, hvor MVJ ordningers muligheder 

synliggøres, heri indgår driftsformer, 

der tilgodeser gode forhold for 

engfugle. 

18. 18. Astrup Astrup og og Ballum Ballum forlande 

forlande 

Målet er her at få genoprettet større 

engfuglebestande på forlandet, samt 

mulighed for at få Engryle og Brushane 

til at genindvandre. 

Man ønsker en ekstensivering af driften 

af arealerne, med et lavere antal 

dyr (får) pr. ha. Samtidig ønsker man 

at tilgodese det store antal rastende 

gæs på arealerne. Der er sat hegn op 

for at holde bestemte arealer fri for 

græsning af får. Noget tyder på at de 

græsningsfrie arealer ikke er attraktive 

for fouragerende gæs. 

Man søger også her efter metoder til 


at forbedre engfugleforvaltningen. 

20. 20. Halk Halk Nor Nor og og Bankel Bankel Sø 

Sø 

Man har målsat området til at kunne 

genoprette bestande af Engryle. 

Der er oprettet et græsningslaug med 

henblik på fællesgræsning af området. 

Området skønnes at kunne bære 

græsning af 28 galloways kreaturer 

med kalve. Besætningen er økologisk. 

Areal med tagrør er afbrændt, ligesom 

der er sket træfældning langs hegn. 

21. 21. 21. Juvre Juvre Juvre og og og Toftum Toftum Toftum Enge Enge 

Enge 

Målet er at oprette en stor bestand af 

ynglende Stor kobbersneppe. 

Undersøgelser igangsat med henblik 

på at rykke det bestående havdige tilbage 

og genskabe saltmarsk i stedet 

for at vedligeholde det nuværende dige. 

Fremtidsudsigter: 

Fremtidsudsigter: 

Generelt kan der siges, at alle de Sønderjyske 

engfuglelokaliteter er beskyttet 

mod ændringer efter naturbeskyttelseslovens 

§3. 

Alle områder er med i udpegningen af 

danske EF fuglebeskyttelsesområder. 

Hermed er myndighederne pligtige til 

at påse, at man sikrer, opretter og 

håndhæver en gunstig bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper områderne 

er udpeget for. 

Alle områder ligger endvidere i Natura 

2000 områder, her kan man få tilskud 

fra EU (de såkaldte LIFE midler) til at 

gennemføre foranstaltninger, der 

fremmer og forbedrer vilkårene for 

plante- og dyrelivet. 

Muligheder for at skabe de bedste


livsvilkår for vore engfugle er til stede 

såfremt, der er politisk vilje — ikke 

mindst lokalpolitisk — til at gennemføre 

de nødvendige foranstaltninger til 

fremme og bevarelse af et rigt og varieret 

landskab med engfuglevenlige 

marker i vore mange flotte engområder. 

En eftermiddag til gavn for 

fugle og natur 

i Søgård Mose. 

De 7 områder omkring Vadehavet 

kommer til at ligge i den kommende 

Nationalpark Vadehavet. De administreres 

alle sammen af Tønder Kommune, 

der altså har et stort ansvar 

for, at vi igen skal kunne opleve mange 

ynglende engfugle i regionen. 

En gruppe DOF’er oplevede en fornøjelig eftermiddag i Søgård Mose sidste år. Der var 

stor enighed om at gentage arrangementet i mosen. 

Vi inviterer jer derfor til igen i år at bruge nogle timer i mosen på rydning af opvækst 

og samtidig opleve hyggelig samvær med andre fuglefolk i en meningsfyldt sammenhæng. 

Arrangementet skal foregå: 

lørdag den 12. sept. 2009 

Vi starter dagen kl. 13.00 og slutter igen senest kl. 17.00 

Mødested: P-pladsen i Søgård Mose. 

Tilkørsel: Skiltning fra landevej 170 ved Søgård Hus syd for Aabenraa. 

Påklædning: Arbejdstøj, iført vandtætte gummistøvler og bevæbnet med et ørnenæb. 

Tag Tag selv selv en en kande kande kaffe kaffe med. med. med. Vi Vi Vi vil vil sørge sørge for, for, for, at at der der er er kage kage til. 

til. 

Det vil også være rart, om nogle kan hjælpe os med nogle siddepladser og borde. Meddel 

venligst dette i forbindelse med tilmeldingen. 

Hvis du synes, at dagen i naturen på Fugleværnsfondens reservat er noget, som du kan 

tænke dig at være med til, så vil vi meget gerne have din tilmelding. Det er nødvendigt 

med tilmelding af hensyn til indkøb og planlægning. 

Tilmelding skal ske til reservatets tilsynsførende meget gerne i form af en mail senest 

fredag den 5. sept. 2008: 

Egon Iversen, 

Blåmose 27, Høruphav, 

6470 Sydals. 

Telefon 74 41 57 19. 

E-mail: e.iversen@stofanet.dk 

Du kan læse mere om Fugleværnsfonden og Søgård Mose i linkene herunder: 

www.fuglevaernsfonden.dk 

www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=142 


Fugleture i 


Efterår 2009 

Turkordinator Gert Fahlberg 

Margrethe 

Margrethe-Søen, Margrethe Søen, Gråsten 

Gråsten 

Der kan ofte ses masser af ænder og gæs 

Søndag d. 9. august kl. 9:00 – 11:30. på denne årstid, men der er også gode 

Vi kikker på skovens og søens fugleliv. chancer for Havørn og Fiskeørn. 

Mødested: P-pladsen ved skovkanten nær Turleder: Helle tlf. 40 78 16 20 og Jørn tlf. 

"Margrethe-Søen". 

20803916 

Indkørsel fra Felstedvej ca. 2-3 km fra slottet 

i Gråsten. 

Ballum Ballum Sluse Sluse – ”åbent hus” 

Turleder: Anker Hansen. Tlf. 74 42 02 15. Søndag den 4. oktober 2009. 

Ring evt. om samkørsel. 

Medlemmer af DOF-Sønderjyllands besty- 

Arr.: OAS/DOF-Sønderjylland. 

relse ”bemander” Ballum Sluse fra kl. 9:00 

- 13:00 

Aftentur Aftentur til til til Trillen 

Trillen 

Kom forbi og vær med til at se på Vadeha- 

Tirsdag d. 18. august kl. 19:00 – 21:00. vets rige fugleliv, og få en snak om fuglene 

Vi kikker efter vadefugle, ænder, gæs med og foreningen. 

mere. 

Mødested : Ballum Sluse. 

Mødested: P-pladsen lige før Høruphav. Turleder: DOF-Sønderjyllands bestyrelse 

Turleder: Kaj Abildgaard. Tlf. 74 42 50 05. (74 46 83 21) 



Fugletræk Fugletræk ved ved ved Sønderskoven 

Sønderskoven 

Søndag d. 4. oktober kl. 6:45 - 16:00. 

Formiddagstur Formiddagstur Formiddagstur til til til Trillen 

Trillen 

Søndag d. 20. september kl. 9:00 – 11:30. 

Vi ser på forskellige ænder og evt. vadefugle. 

Mødested: P-pladsen lige før Høruphav. 

Turleder: Kaj Abildgaard. Tlf. 74 42 50 05. 



Trækfugle Trækfugle Trækfugle ved ved ved Trillen Trillen 

Trillen 

Lørdag d. 26. september kl. 9:00 – 11:30. 

Mange ænder og svaner, måske vadefugle? 

Mødested: P-pladsen i skoven lige før Høruphav. 

Turleder: Anker Hansen. Tlf. 74 42 02 15. 



Hindemade 

Hindemade 

Søndag d. 27.september kl. 10:00-13:00. 

Helle Regitze Boesen og Jørn Vinter Sørensen 

står i fugletårnet på den sydlige side af 

søen. 


Gøg — fatter har fået øje på en godbid. 

Foto: E. Iversen

Fugleture i Sønderjylland 

På en god dag tusindvis af Musvåger og 

mange Spurvehøge samt ofte Rød glente, Ballum Ballum Sluse Sluse – ”åbent hus” 

Kærhøge og Falke. Dertil Finker og Jern- Søndag den 6. december 2009. 

spurve i tusindvis samt mange andre små- Medlemmer af DOF-Sønderjyllands bestyfugle.relse 

”bemander” Ballum Sluse fra kl. 9:00 

Mødested: Vendepladsen for enden af Hjort - 13:00 

Lorenzens Vej 

Hold en pause i juleforberedelserne og kom 

Turleder: Dennis Langholz. Tlf. 30 50 71 23 forbi og vær med til at se på Vadehavets 


rige fugleliv, og få en snak om fuglene og 

foreningen. Husk at der kan være rigtigt 

Fugletræk Fugletræk ved ved Sønderskoven 

Sønderskoven 

koldt ved havet i december. 

Søndag d. 11. okt. kl. 7:00 - 16:00. Mødested : Ballum Sluse. 

På en god dag tusindvis af Musvåger kryd- Turleder: DOF-Sønderjyllands bestyrelse 

ret med Rød glente, Spurvehøge, Kærhøge 

og Falke. Dertil finker og duer i tusindvis 

samt en del drosler, Engpibere mm. 

Mødested: Vendepladsen for enden af Hjort 

Lorenzens Vej 

Turleder: Dennis Langholz. Tlf. 30 50 71 23 


(74 46 83 21) 

Sandbjerg Sandbjerg Sø Sø og og og Varnæs Varnæs Stormose. 

Stormose. 

Lørdag d. 24. oktober kl. 9:30 - 12:00. 

Der skulle normalt kunne findes omkring 20 

arter hvert sted især ænder. 

Mødested: P-pladsen ved Sandbjerg Slot. 

Turleder: Vera Jessen og Hans Jørgen Leth 

Hansen. Tlf. hhv. 74 44 20 72 og 74 42 83 

66. 


Bustur Bustur til til marsken marsken for for at at se se på på gæs gæs mm 

mm 

Lørdag d. 7. november kl. 8:15 – 16:00. 

Store flokke at gæs samles og finder deres 

føde inden trækket går videre. 

Også en del rovfugle plejer at finde vej til 

”Spisekammeret”. 

Af hensyn til kørsel skal vi have bindende 

tilmelding senest 3/11. Turens pris kr.100 

Gærdesanger 

Foto: Svend Ove Jensen 

pr. deltager. Mødested: Kirketorvet, Sønderborg. 

Evt. opsamling? 

Turleder: Orla Jessen. Tlf. 74 44 20 72. 

Arr.: OAS 

Formiddagstur Formiddagstur til til Kruså Kruså Møllesø 

Møllesø 

Søndag d. 6. december kl.9:30 — 12:00. 

Vi skal i dag især kikke efter Vandstær og 

Isfugl, men også søen kan rumme en del 

Formiddagstur Formiddagstur til til Gråsten Gråsten Søerne 

Søerne 

Lørdag d. 21. november kl. 9:00 - 11:30. 

Normalt ses ret mange arter, nogle i tusindvis. 

Mødested: P-pladsen ved Slotshaven. 

Turleder: Anker Hansen. Tlf. 74 42 02 15. 



fugle. 

Mødested: Ved forsamlingshuset, hvor der 

også er P-mulighed. 

Turleder: Orla Jessen. Tlf. 74 44 20 72. 




Formandens kikkert 

maj 2009 

Af Formand 

Ove Steiner Rasmussen 

Ørkenvandring Ørkenvandring Ørkenvandring i i Tøndermarsken 

Tøndermarsken 

Allerede i årets første nummer af Panurus 

2009 omtalte redaktør Egon 

Iversen problemet med afvandingen af 

Tøndermarsken. DOF har fulgt sagen 

til dørs. Der er nu stillet spørgsmål til 

miljøministeren i Folketinget, og ministeren 

har meddelt at han besøger 

borgmesteren i Tønder midt i maj måned. 

De folkevalgte politikere har nationalt 

og kommunalt, som børn med dårlig 

samvittighed, haft travlt med at lægge 

ansvaret over på de andre. Det er udtryk 

for en arrogance, der er paradoksal, 

fordi Tønder Kommune ønsker at 

markedsføre sig som en kommune 

med noget af Danmarks vigtigste natur. 

Lokalpolitikerne mener over en 


kam ikke at de har gjort noget galt, 

men de har overtrådt landets lovgivning. 

Punktum! 

I Naturbeskyttelseslovens paragraf 19 

står der således: 

””””Indtil der foreligger en endeligt vedtaget 

Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen 

pålægge ejeren af en ejendom 

i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder 

den drift eller 

de andre foranstaltninger, som er nødvendige 

for at undgå forringelse af naturtyper 

og levesteder for arter eller 

betydelig forstyrrelse af arter, som 

området er udpeget for, hvis det ikke 

kan afvente vedtagelse af Natura 

2000-planen, og hvis sådan forringelse 

eller forstyrrelse ikke kan afværges 

gennem aftale eller på anden måde.” 

En dag i februar måned 2009, hvor gravemaskinen har været på arbejde i en fenne tilhørende 

Tønder Kommune 

Foto: E. Iversen

Der er derfor ingen tvivl om at Tønder 

Kommune er juridisk forpligtet, fordi 

der ikke er vedtaget en endelig Natura 

2000-plan. Det er formanden for landlejeudvalget 

Preben Linnet, Venstre, dog 

ligeglad med. Han udtaler til Jydske 

Vestkysten (29. april 2009), at ”på et 

eller andet tidspunkt skal man gøre op 

med sig selv, om man vil have mennesker 

eller fugle derude.” Jeg lader svaret 

tale for sig selv! 

En journalist fra Politiken ønskede ved 

selvsyn at se og høre om sagen. Vi tog 

en besigtigelse i området. Vi fik fremvist 

arealer, der forvaltes efter Naturbeskyttelsesloven. 

Vi kørte om på den anden 

side af diget og så på Tønder Kommunes 

ørkenarealer. Forskellen var himmelråbende! 

De rigtigt forvaltede områder 

myldrede med Bramgæs i tusindvis, 

Viber, Lærker, Svaner og en enkelt 

Markpiber, mens køerne græssede. På 

ørkenarealerne så vi intet fugleliv, men 

kun en række markled med Tønder 

Kommunes byvåben i støbejern. Så var 

vi da ikke i tvivl om, at vi så rigtig. Vi 

var på ørkenvandring. Både når det 

gælder forvaltning af natur og lovgivning 

og holdninger. Tak for hjælpen! 

Tønder Kommune ejer en tredjedel af 

kogområderne, derfor vil en lovmedholdelig 

forvaltning af områderne have en 

afsmittende virkning på hele området. 


Den hjemstavnsopfattelse hvor enkelte 

hævder deres ret til at vide bedst, har 

ikke national opbakning. Heller ikke lokalt! 

Det er en international forpligtigelse 

at forvalte naturen i Tønder Kommune 

efter udpegningsgrundlaget. Sagen 

ved EU er ikke lukket. En retssag mod 

den danske stat er således stadig en 

mulighed. 

Margrethe kogen med Saltvandsøen 

forvaltes af Direktoratet for Fødevarer, 

landbrug og Fiskeri. De sidste fugletællinger 

fra Danmarks Miljøundersøgelser 

dokumenterer, at den økologiske forvaltning 

er en stor succes. Tankevækkende 

at vores sønderjyske landbrugsminister 

har været så tavs i denne sag, 

når hun kan dokumentere, at den rigtige 

forvaltning skaber bæredygtig natur. 

Kommunens ørken er nabo til Margrethe 

Kog. 

Sagen vil blive tæt fulgt af lokalforeningen 

og Fuglenes Hus i København. Det 

sidste ord er ikke sagt i den sag! Når 

Tønder Kommune ikke kan finde ud af 

at forvalte naturen efter gældende lovgivning 

skal de så være parter i Nationalpark 

Vadehavet? Bliver det en ørkenvandring? 

Netværksgruppe Netværksgruppe i i i Tønder 

Tønder 

Et af vores mål i denne bestyrelsesperiode 

er at skabe tættere forbindelse til 

medlemmerne i foreningen. Vi har brug 

for en mere detaljeret viden om hele 

vores område. Derfor arbejder vi på at 

etablere medlemsnetværksgrupper. 

Onsdag den 29. april havde vi inviteret 

til medlemsmøde i Tønder Kommune. 

Grethe Kristensen, Martin Jessen og jeg 

deltog fra bestyrelsen. Grethe fortalte 

om sit arbejde som caretaker for Vadehavet. 

Martin fortalte om arbejdet i 

Sønderskovgruppen i Sønderborg. Martins 

pointe er, at det skal være sjovt at 

kikke fugle. Det bør vi gøre til et slogan 

for DOF Sønderjylland. 10 personer deltog 

i mødet. Der udspandt sig en livlig 

og inspirerende samtale om ønsker og 

initiativer. Ture alene for medlemmer 



var et stort ønske. Gerne med et tema. 

Det var et ønske at medlemmernes meget 

forskellige viden blev sat i spil ved 

sådanne arrangementer, så nybegynderne 

kunne få lejlighed til at suge til 

sig, og de mere erfarne kunne dele deres 

viden. Oplagt er det også at arbejde 

på et mere formelt og aktivt samarbejde 

over grænsen. 

Bestyrelsen blev opfordret til at etablere 

kurser i fugletælling, bestemmelse af 

rovfugle og ikke mindst vadefugle. Et 

samarbejde med vennerne mod nord i 

DOF Sydvestjylland er også på programmet. 

Der er blandt andet brug for 

en fælles indsats i forbindelse med de 

årlige tællinger af rastefugle. Ove koordinerer 

denne kontakt. 

Inger Sønnichsen er gruppens kontaktperson. 

Nåede du ikke at komme med i 

første omgang, så kan du melde din 

interesse til Inger Sønnichsen eller til 

Ove. 

Gruppen aftalte, at den første aktivitet 

skulle være en besigtigelse af de nye 

bynære områder bag ved rådhuset, 

hvor man er i gang med realiseringen af 

Snæbel-projektet. Det blev foreslået, at 

gruppen holder et skarpt øje med fugleudviklingen 

i og omkring den nye Nørresø. 

Her er allerede det første lokale projekt. 

Vi drøftede selvfølgelig også misforvaltningen 

af kogene, og det natursyn 

den er udtryk for. 

I efteråret vil vi forsøge at danne netværksgrupper 

i Haderslev og Åbenrå. 

Klaus Klaus Klaus Malling Malling og og og Naturbutikken Naturbutikken i i Ha- HaHa- derslev 

derslev 

Onsdag den 22. april besøgte Klaus 

Malling og Naturbutikken Månen i Haderslev. 

Over hundrede mennesker op- 


levede denne aften Danmarks dygtigste 

fugleformidler fortælle om bestemmelse 

af rovfugle. Der blev lyttet intenst i over 

to timer, mens Klaus tegnede, fortalte 

og viste dias. Ved mødets afslutning 

tilkendegav deltagerne, at de meget 

gerne så mødet fulgt op af lignende aktiviteter. 

Den udfordring tager bestyrelsen 

gerne på sig. 

DOF DOF Sønderjylland Sønderjylland tager tager i i marsken 

marsken 

Lørdag den 20. juni 2009 holder bestyrelsen 

heldagsmøde på Rudbøl Grænsekro. 

Her vil vi bl.a. drøfte kommende 

medlemsaktiviteter, aktuelle naturforvaltningssager 

og justere foreningens 

nye hjemmeside. 

Telemarketing Telemarketing og og DOF 

DOF 

Adskillelige medlemmer har oplevet 

først på aftenen at blive kontaktet af et 

ungt menneske på telefonen, der ivrigt 

spørger om man ønsker at give et ekstra 

bidrag til foreningen. Jeg har også 

fået en sådan opringning, samt en del 

henvendelser om sagen. Jeg har bedt 

hovedforeningen være mere selektiv i 

deres henvendelser. Vi er en del, der 

yder et bidrag til foreningen gennem 

frivilligt arbejde. At der også er medlemmer, 

der har overskud til at give et 

ekstra økonomisk bidrag til fremme af 

fuglesagen er herligt. Jeg har bedt Fuglenes 

Hus om at telemarketingsagenterne 

er mere lyttende, så de venter med 

deres salgstale til vi har fået fortalt dem 

om vores frivillige bidrag til foreningen. 

Der findes mange måder at give et ekstra 

bidrag til foreningen på! 

Fra Fra min min min altan altan 

altan 

I dette forår kom den Røde glente sejlende 

langs skovbrynet først i april. De 

kommende dage så vi den i området på 

sin karakteristiske søgende flugt. Fra

sædvanligvis velinformeret kilde ved jeg 

nu, at der ikke i år er rugende Glente i 

Rise Skov. I stedet har en lokal Musvåge 

overtaget reden. Magen til Glenten 

er ikke kommet frem. Det kan der være 

mange årsager til. Vi må vente til næste 

år for at se, om de har etableret sig et 

nyt sted, eller om de ikke er et par længere. 

Og så var der lige den middag, hvor jeg 

havde mulighed for at spise hjemme. 

Knapt steget ud af bilen flyver Fiskeørnen 

søgende hen over vores huse. Jeg 

er sikker på at jeg så den i øjnene. 

Den Sydlige Spætmejse har travlt med 

at synge i skoven. Den har tilsyneladende 

haft hel til at smide den Store Flagspætte 

ud af reden. Sidste år huggede 

spætten en ny rede i Seljepilen. Nu har 

vi fået nye naboer. 

Fra køkkenet kan vi se Kragen ligge på 

rede. Kragefar bruger store dele af da- 


Klaus Malling i fuld gang med at forklare om kendetegn på trækkende våger på Haderslev 

bibliotek den 22. april 2009. 

Foto: E. Iversen 

gen til at jage områdets Musvåger, hvis 

ikke den er på rov i de små fugles reder. 

Solsorten havde bygget rede i Vedbenden, 

der gror op ad asken, men kragen 

tømte reden en dag, og har været i 

mange af de andre små fugles reder i 

området. Flokke af Vindrosler har opholdt 

sig på vores plæner, mens de tog 

sig et hvil inden turen fortsatte nord på. 

Flokke af Sangdrosler og Solsorte fouragerer 

på plænen, der er fuld af regnorme. 

Vi kan se at de har gevinst næsten 

hver gang. Og så har jeg lige opdaget 

at grævlingen har et af sine bosteder i 

den lille skov 200 meter fra hvor vi bor. 

Blåmejsen besøger flere gange dagligt 

persilleplanten der står i udekøkkenet. 

Den plukker flittigt af persillen, og det 

generer den ikke at den må lande lidt 

ned i plastikposen, der er rundt om persilleplanten. 

Gad vide hvad den bruger 

persillen til? 


Panurus 

Udgives Udgives af af Dansk Ornitologisk 

Forening (DOF) Sønderjylland 

og Ornitologisk forening 

for Als og Sundeved 

(OAS). 

Oplag: Oplag: Oplag: 450 eks. 

Tryk: Tryk: A Søe-Knudsen, Stoholm. 

ISSN ISSN 0904 0904-5619 

0904 5619 

Løst Løst abonnement 

abonnement 

abonnement 

koster 115. kr. Indbetales 

på 

Sydbank: 

Regnr.: 7970 

Kontonr.: 0114097 

mærket Panurus. 

Husk Husk Husk at at oplyse oplyse navn. 

navn. 

redaktion 

Redaktionens Redaktionens adresse: 

adresse: 

Panurus 

Lærkevej 14 st. tv. 

Langesø 

6430 Nordborg 

Bjarne Nielsen 

birdingdk@hotmail.com 

Egon Iversen 

e.iversen@stofanet.dk 

Panurus er fælles medlemsblad for DOF-Sønderjylland 

og Ornitologisk forening for Als og Sundeved (OAS). 

Det udsendes 4 gange årligt til alle medlemmer. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i artikler o. lign. 

dækker ikke nødvendigvis foreningens holdning. 

Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Bladet Bladet har har til til opgave opgave 

opgave 

Artikler og billeder modtages med tak 

DOF-Sønderjyllands hjemmeside: 

www.dof www.dof-sj.dk 

www.dof www.dof sj.dk 

er fyldt med oplysninger 

om lokalforeningen og med 

et stadigt voksende lokalitetsregister. 


• at formidle sønderjyske ornitologers naturoplevelser 

• at formidle den løbende diskussion om naturbevarelse 

• at være til gensidig inspiration 

• at formidle ornitologisk viden om den sønderjyske 

fuglefauna 

Produktionsplan 

Produktionsplan 

• Deadline for nr. 1 er 15. januar 

• Deadline for nr. 2 er 15. april 

• Deadline Deadline for for nr. nr. 3 3 3 er er 15. 15. juli 

juli 

• Deadline for nr. 4 er 15. oktober 

Artikler afleveres til Bjarne, helst som Word-fil. 

Illustrationer leveres som jpg-filer/jpeg-filer eller som 

tegning/foto til scanning. 

Men i øvrigt klarer vi stort set alle formater. 

Med godt 400 modtagere har Panurus en stor læserskare. 

Vi modtager løbende små og store artikler fra medlemmerne, 

og det er vi meget glade for. Hvis Du har en 

artikel - eller en idé, så kontakt os endelig. 

Redaktionen opbygger i disse år et billedarkiv om Sønderjyllands 

natur i almindelighed og fugleliv i særdeleshed. 

Til dette arkiv søger vi billeder. Alle skarpe billeder har 

interesse, og ved brug angiver vi altid, hvem der er fotografen.

Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Forening 

Forening 



Formand Ove Steiner Rasmussen 

Høgelshøj 83 

6200 Åbenrå 

: 23 30 46 43 

@: @: post@ovesteiner.dk 

www.dof-sj.dk 

Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening for 

for 

Als Als & & Sundeved 

Sundeved 

Formand Kaj Abildgaard 

Johan Skjoldborgsvej 3 

6400 Sønderborg 

: 74 42 50 05 

@: @: abildgd@stofanet.dk 

http://forening.bynet.dk/soenderborg/oas/

Afsender: 

Panurus 

Panurus 

Blåmose 27 

Høruphav 

6470 Sydals 


B

PDF – udgave - DOF Sønderjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?