PDF-udgave - DOF Sønderjylland

Panurus 

Fugle og natur i Sønderjylland 

OAS og DOF Sønderjylland 

43. årgang 2009 nr. 4

Fra redaktionen 

af Bjarne Nielsen 

Opråbet i det seneste nr af Panurus gav ikke 

mange tilbagemeldinger. Det var lidt negativt, 

men som kontrapunkt på den positive 

side står så det faktum, at det er rigtig længe 

siden, at der er kommet så meget stof til 

redaktionen, som det har været tilfældet 

denne gang. Mange tak for det ! 

I håbet om, at strømmen af bidrag kan/vil 

fortsætte, vil jeg tillade mig at give nogle 

ideer videre til store og små artikler. Ideerne 

er indkommet som del af en tilbagemelding 

om bladets fremtid : 

* Sammenskrivning og analyse af en lokalitets 

fugleliv 

* Beskrivelse af udviklingen på en naturgenoprettet 

lokalitet 

* Hvordan har vadefuglene det i den østlige 

del af Sønderjylland 

Hans E. Lock 

Avbækvigvej 2, Avbæk 

6200 Aabenraa 

* Undersøgelse af enkelte arters tilstedeværelse 

på større eller mindre lokalitet/-er 

Emnerækken kunne godt udvides, men det 

eneste, det reelt handler om, er, at man fatter 

pennen (læs : tastaturet) og delagtiggør 

Panurus’ læsere i sine oplevelser udi ornitologiens 

univers. 

Redaktionen ønsker alle en god JUL samt et 

godt og fuglerigt NYT ÅR ! 

Forsidefoto: Havørn 

Foto: Torben Andersen 

Stærekasser, flyvehul 50 mm 

Mejsekasser, flyvehul 35 mm 

Mejsekasser, flyvehul 28 mm 

Pris: 25.- kr. pr stk. 

Natugle, Allike, Tårnfalk. 

Pris: 125.- kr. pr stk. 

Fuglekasser, fremstillet af vandfast 

krydsfiner, enkle og ubehandlede. 

Så billige, at du kan fylde haven, gavlen 

eller masten. 

Andre kassetyper efter aftale. Alle 

priser er afhentet på værkstedet. 

Vi sender for fragtprisen. 

Tlf. 74622203 Mobil 22245203 

Email lock@os.dk 

Hjemmeside: www.redekassebyggeren.dk

Tøndermarsken 

Igen og igen! 

Af Egon Iversen 

Tøndermarsken er en sag, der aldrig vil ende. 

Der er øjeblikkelig mange følelser på spil, når 

Tøndermarsken bliver bragt på bane ikke 

mindst i lokale kredse. 

Nr. 4 - 2009 

Landmanden ønsker, at området skal drives 

på en bestemt måde, hvor hensynet til udbyttet 

får førsteprioritet. 

Turistorganisationerne ser gerne, at der er 

mange muligheder for at få området gjort let 

tilgængelig for publikum. 

Andre lægger mest vægt på, at området 

fremtræder i en naturlig balance, hvor sammenspillet 

mellem landskab og dyrelivet fungerer 

i en økologisk harmoni helst på en sådan 

måde, så vilkårene for dyrelivet kommer i 

forgrunden. 

Vi ønsker, at driften tilrettelægges, så hensynet 

til det vilde naturlige dyreliv får første 

prioritet. 

Disse ønsker, ser det ikke ud til at de ansvarlige 

ønsker at varetage. Politikere er i den 

grad i lommen på ensidige interesser så alle 

hensyn til fremme af den mangfoldige natur i 

området, skal man lede længe efter. 

Ynglesæsonen 2009 har været en katastrofe 

for så godt som alle arter. Myndighederne 

Indhold 

Fra redaktionen..................................2 

Tøndermarsken—igen og igen! .............3 

Mit fugleår.........................................4 

Besøg lokalforeningen .......................14 

Første sønderjyske Havørn ................16 

Ture og møder .................................18 

Fugletur omkring Marstrup ................20 

Årsberetning 2009 ............................22 

Ang. Panurus fremtid ........................29 

Handleplan 2010 ..............................30 

Årsmøde og generalforsamling ..........31 

Hvem er Hans Meltofte? ....................32 

Kaj Abildgaard beretter .....................33 

skal forvalte marsken på en sådan måde, så 

man skaber de bedste livsvilkår for bl. a. 

fuglelivet, hedder det i bestemmelserne. 

Ministeren og borgmesteren har underskrevet 

en aftale. En aftale der endda kun dækker 

en del af Tøndermarsken. En aftale der 

tilmed er frivillig. Det vil sige, at aftalen 

sikkert kun kommer til at blive indgået i de 

tilfælde, hvor en landmand kan se egne økonomisk 

interesser i aftalen. 

Erfaringen siger, at frivillige tidsbegrænsede 

aftaler ikke kommer til at fungere. 

Vi må blot håbe, at vores pessimisme ikke 

kommer til at ske fyldest.i 

Viber på træk og raster i store mængder i Tøndermarsken nov. 2009. 

Foto: E. Iversen 

Panurus nr. 4 - 2009 Side 3

Mit fugleår 

af Knud Fredsøe 

Gennem ”Mit Mit Mit Mit fugleår” fugleår” fugleår” fugleår” vil jeg i det efter- 

løse ender fra forrige års feltarbejde. 

følgende tage dig med på et togt sam- 

Uden bekymring kan jeg starte på en 

men med nogle få fuglearter, som vi 

frisk med nye mål, der igen gerne skul- 

kan møde i vores vidunderlige univers. 

le resultere i nogle fantastiske oplevel- 

I landskaber hvor jeg sammen med 

ser og større viden. Forude ligger de 

fuglene har haft store oplevelser, blevet 

mange timer bare og venter på at blive 

begejstret og fået større indsigt og vi- 

brugt i det sønderjyske skatkammer af 

den. Hver tur er en unik oplevelse og 

naturområder. Jeg bestemmer selv, 

her er et lille udpluk af begivenhederne. 

hvor meget jeg vil indtage og indånde 

Nogle oplevelser er glemt. For andre 

af herlighederne. Det er en bedårende 

var tiden ikke nok; men måske kommer 

dag at tage hul på. Drømmene kan få 

der en anden gang, hvor Sangsvaner, 

frit spil – og hva’ det bliver til i løbet af 

Hedehøge, NatRavne, duer og bynke- 

året, ja, se det er jo så en helt anden 

fugle kan komme til sin ret. 

sag! 

Eller det kan måske være gnisten til, at 

Det Det ultimative 

ultimative 

også du afsætter spor spor spor spor et sted derude i 

Det har nærmest karakter af en mili- 

landskabet – måske også i Panurus! 

tæroperation; hurtigt ind i et område 

for at undersøge forholdene, hurtigt ud 

igen og videre til næste mål. Udrustningen 

er let – gummistøvler, håndkikkert 

og notesbog. Under vanskelige forhold 

endvidere teleskop. Under forberedelserne 

er kortene studeret nøje, data er 

analyseret og de enkelte operationer 

planlagt næsten til mindste detalje. I 

det tidlige forår skydes missionen i 

gang og de næste 2-3 måneder er det 

operation ynglende Ravn, som står på 

programmet. 

Min begejstring over landskabet og alle 

dens mærkværdige skabninger er drivkraften 

til at tage i felten og undersøge 

eller blot nyde de store penselstrøg. Det 

har ført mig til hjørner af Sønderjylland, 

som jeg ikke vidste eksisterede. For 

mig er fuglene elementer i det store 

maleri. Jeg er altid lidt klogere når jeg 

vender hjem, end da jeg tog af sted. 

Der er altid noget at undersøge, at fundere 

over, stille spørgsmål til og som 

skal eller burde undersøges nærmere. 

Alene det at kunne få lov til at gå på 

opdagelse i universet er jo i sig selv en 

kæmpe gave, som alle burde tage venligt 

imod og udnytte til det yderste. 

Reden Reden er er målet 

målet 

Generelt er Ravnene til at få øje på, og 

deres normale støjende adfærd er en 

god hjælp til at lokalisere parret. De 

territoriehævdende og legende fugle 

Tavlen Tavlen vaskes vaskes ren ren 

ren 

over skoven kan dog i mange tilfælde 

Første januar slås dørene op for endnu snyde. Det kan være nogle af de ikke- 

et fugleår. Samtidig er det den specielle ynglende fugle, der tilfældigt kommer 

dag, hvor tavlen kan viskes ren for de forbi. Så de afgørende beviser på tilste- 

Side 4 Panurus nr. 4 - 2009

deværelse af ynglepar skal hentes i data 

om reden. Ravnen vil her afsætte 

mere eller mindre tydelige ynglespor. 

De bedste spor er selvfølgelig rugende 

fugl eller unger i reden, men andre tegn 

kan også bruges og er nødvendige for 

Ravnereden 

Ravnereden 

De fleste ravnereder har en anseelig 

størrelse, især gamle reder, der er bygget 

på gennem mange år. Jeg har set 

reder, der har været snoet omkring redetræet 

og nået en højde på over 1 m. 

Normalt er reden bygget af tykkere grene, 

der giver den et groft og sjusket 

udseende. Askegrene indgår meget ofte 

- måske fordi de er sprøde og nemme 

at brække over. I en periode vil nyt 

byggemateriale have lyse ender og afslører 

således, om Ravnene har været i 

gang med byggeriet. Er bundmaterialet 

ligeledes løst, luftigt og med lyse grenender, 

er reden nybygget. Endnu et 

godt kendetegn i artsbestemmelse af 

reden kan være de ”pyntegenstande”, 

som kan flagre fra rede og redekant f. 

eks. nylongarn fra halmballer (normalt 

blåt), uldtotter og plastiktrimler. 

I løvtræerne er de fleste reder placeret i 

den kraftige grenkløft, hvor stammen 

forgrener sig til kronen. I nåletræerne 

er der størst chance for at finde reden 

på de nedre grønne grene i de høje graner. 

Normalt anlægges reden i et træ i 

nærheden af skovbryn eller lysning – 

inden for 100 m. 

Undersøgelserne viser, at parrene er tro 

mod yngleområdet f.eks. bruges samme 

redetræ normalt gennem en længere 

periode, og hvis parret endelig flytter, 

vil den nye rede anlægges i umiddelbar 

nærhed af den gamle. I ca. halvdelen 

af tilfældene, hvor der er tjek på 

”flytningen”, vil parret anlægge den nye 

rede inden for 200 m af den gamle 

Mit fugleår 

undersøgelsen i den tidlige ynglefase. 

Mål Mål og og undersøgelsesområde 

undersøgelsesområde 

Var det så vel, at tiden ikke spillede nogen 

rolle, ja så var muligheden for at 

nå hele Sønderjylland rundt i løbet af 

én ynglesæson til stede. Men sådan ser 

virkeligheden ikke ud, og jeg må nøjes 

med at tage en bid af landsdelen hvert 

år. I 2009 er hovedundersøgelsen det 

sydvestlige Sønderjylland med de mange 

plantager, som Eggebæk, Frestrup, 

Øster Højst og Rens Hedegård Plantager, 

der står for tur. I dette område er 

der desuden en masse småskove og 

lunde, der i forbindelse med Ravnepar 

er interessante – ja endda mere interessante 

end de store kompakte skove 

eller plantager, set i relation til ressourcerne. 

Målsætningen for 2009 er at finde 

mindst 40 nye ynglepar. ”Nye ynglepar” 

skal her forstås som ynglepar, jeg endnu 

ikke har fundet i perioden 2006- 

2008. 

Optællingsstrategi 



Siden 1985 har jeg forsøgt at få styr 

på ynglebestandens størrelse i Sønderjylland. 

Det var specielt i årene 1990- 

1994 der var godt styr på parrene – 

her godt assisteret af Hans Christensen. 

I 2005 ændrede jeg konceptet, idet jeg 

i en årrække stort set kun undersøgte 

de samme reder hvert år. Den nye 

strategi går ud på at undersøge hele 

Sønderjylland i løbet af en 5 års periode, 

hvor der hvert år bliver undersøgt 

en ny del. 

Senere i forløbet er ideen at sammenligne 

resultaterne fra de to undersøgelsesperioder 

f.eks. med hensyn til bestandsstørrelse, 

redeplacering o. lign. 

Optællingsresultaterne 



I de store skove og plantager blev det 


et rigtigt dårligt udbytte rent Ravnemæssigt. 

Mest nærliggende vil det være 

at antage, at der ikke er Ravnepar 

på de pågældende lokaliteter. Det skal 

vurderes i forhold til, hvor stor eftersøgningsindsatsen 

har været. Det 

kræver nemlig megen tid at finde 

ynglepar i de store skovkomplekser – 

især i plantagerne med nåletræer, 

hvor reden er vanskelig af finde. I 

plantagerne er det især de mere åbne 

afdelinger med høje graner, der er interessante. 

Især kanten op til et renafdrevet 

område, der fritlægger en kant 

af gamle graner, der er yderst interessante 

for undersøgelserne. 

Det er mit indtryk, at Ravnene heller 

ikke larmer nær så meget, som de 

gjorde for år tilbage og er derved vanskeligere 

at lokalisere. Ravnene er 

desuden meget tavse i rugetiden. Alt i 

alt er det besværligt og kræver tid at 

få undersøgt de store skovområder tilstrækkeligt. 

Det kan derfor være meget 

vanskeligt at afgøre om der yngler 

Ravne de pågældende steder. 

Ravnene blev dog set eller hørt i flere 

af de store plantager bl.a. Rens Hedegård, 

Lille Jyndevad og Sottrup Plantager. 

I løvskovene, derimod, er det langt 

lettere at finde reden, idet det er muligt 

at se gennem trækronerne helt 

frem til slutningen af april. Er der tale 

om småskove og lunde med løvtræer 

er her de bedste chancer med et minimalt 

forbrug af tid. Og især undersøgelserne 

af småskovene må siges at 

være en stor succes. Ja selv i et ganske 

almindelige højt løvhegn fandt jeg 

et ynglepar. Et lille egekrat ved Daler 

og i den lille løvskov ved Kærborg 

Lund blev der også fundet ynglepar. 

Ved Øster Højst Plantage fouragerede 

en Ravn, som fløj nord på, da jeg ville 

Mit fugleår 

Side 6 Panurus nr. 4 - 2009 

undersøge plantagen. Jeg studerede 

mine kort og fandt et mindre skovområde 

ca. 2 km nordligere – og bingo! 

Endnu et ynglepar var kommet i 

”kassen” fra en af de mindre plantager 

ved Ravsted. En gårdhave med gamle 

høje bøge i Bovlund var nok en af de 

største overraskelser. Ynglende Ravn i 

haven er endnu de færreste, der kan 

opleve! 

Yngleparrene Yngleparrene i i elmasterne 

elmasterne 

Fra udlandet er det kendt at Ravnene 

kan yngle på klipper og tekniske anlæg. 

I Sønderjylland, må vi jo erkende, 

at muligheden for at finde Ravnepar 

på klippehylder ikke er særligt 

gunstige; men flere steder kan man 

finde ynglepar på tekniske anlæg som 

f. eks. elmaster. Derfor foregår al Ravneregistrering 

ikke alene ved at gennemtrave 

de uvejsomme sønderjyske 

skove. 

En stor del af tiden går med at tjekke 

de mange elmaster. Elmasterne er lette 

at undersøge og kan i de fleste tilfælde 

foregå med teleskop fra bil. Det 

er virkelig en metode, der tiltrækker 

mig rigtig meget. Forøvrigt kan en 

lang række andre reder også kontrolleres 

med teleskop fra bilen. 

Selvom Ravnereder er store, når de 

sidder i en kløft i et stort bøgetræ, ja 

så ser de mange gange ikke ud af meget 

i en af de store elmaster. Elmasterne 

afsøges på stor afstand, og det 

er umuligt at se de normale karaktertræk 

på yngleaktive reder. Her er det 

afgørende bevis en rugende fugl i reden 

eller aktive fugle ved reden f.eks. 

fodring. 

Det startede med nogle ganske få par 

på nogle master i mit ”lokalområde”. 

Det har så udviklet sig, og gennem en 

årrække har jeg med stor fornøjelse 

tjekket en række master fra Ringtved i

Mit fugleår 

Ravneunger i rede i toppen af sendemasten 

i Rangstrup den 15. maj 2003. 

Foto: Tekniker 

nord til Nørre Hjarup i syd – ca. 70 master. 

I 2009 fandt jeg ikke mindre end 

9 ynglende Ravne på den masterække! 

Med tiden er elmaste-tjek blevet en hel 

lidenskab. De skal kontrolleres! 

Er det på grund af elmasternes konstruktion, 

der gør denne mastelinje 

mere velegnet til Ravnereder i forhold 

til andre typer? Hvis det er tilfældet, vil 

jeg formode, at samme mastetype også 

andre steder, vil huse et tilsvarende 

antal ynglepar. Den teori ville jeg afprøve. 

Problemet er blot, at jeg ikke 

har kunnet finde samme type andre 

steder i Sønderjylland; men må drage 

nordpå. Mellem Kolding og Horsens har 

jeg fundet en tilsvarende mastetype, 

som jeg de sidste to år har brugt som 

reference. 

Landskabstyperne er noget forskellige, 

idet den sønderjyske linjeføring er på 

grænsen af hedesletten, mens Kolding- 

Horsens linjen ligger i det kuperede 

morænelandskab. Groft sagt er antallet 

af småskove i nærheden af linjeføringerne 

nogenlunde ensartet. 

På den nordlige linjeføring med ca. 130 

master fandt jeg i 2008 kun én mulig 

Ravnerede og i 2009 fandt jeg to 

ynglepar med unger. Kragerne havde 

dog for længst fundet ud af at bruge 

masterne. 

Ud fra de undersøgelser, vil jeg mene, 

at det nok mere er et spørgsmål om, at 

Ravnene skal lære – tilpasse sig - nye 

redeplatforme. Forholder det sig også 

sådan i forhold til ynglepar med reder i 

løvtræer contra nåletræer? 

Siden 1985 har jeg fundet ynglende 

Ravne i 8 forskellige elmaste–typer og 

ét sandsynligt ynglepar i en telemast. 

Langt størstedelen er fundet i en mastetype 

- X-master, der har et linjeforløb 

fra Kassø i syd til Maugstrup i nord; 

men det er også de master, der er 

brugt mest tid på at undersøge. Øvrige 

elmaster står spredt i det meste af 

Sønderjylland fra Skudstrup i nord til 

Kravlund i syd, fra Ballum i vest til 

Hovslund i øst. 

Krager Krager som som bifangst 

bifangst 

Det kan sikkert ikke overraske noget, 

at det er langt hyppigere at finde ynglende 

krager på elmasterne end at finde 

Ravnene. Det har været spændende 

at se, hvordan kragerne i visse områder 

virkeligt har taget denne ynglebiotop 

til sig. Jeg har fundet kragereder 

på elmaster stort set over hele Sønderjylland, 

hvor der har været elmaster i 

en stålkonstruktion. Tætteste bestande 

synes at være i området ved Rugbjerg, 

i masterne fra Hovslund til Rødekro og 

masterne på Sundeved ved Kiding og 

Vester Sottrup. 

I referenceområdet Kolding-Horsens er 

der et område ved Lindved, hvor der 

stort set er reder i hver mast. 

Da min viden om kragerne endnu er 

sparsom, kan ynglebestanden de enkelte 

steder være overvurderet, idet 


jeg har antaget, at en fugl i reden er lig 

med et ynglepar. Men forholder det sig 

nu også sådan? Hvis nu kragerne kan 

have ”han-reder” – en ekstra rede, 

hvor en af fuglen kan ”slappe af”, mens 

den anden ruger i en anden rede. Det 

lyder nemlig meget interessant også 

set i forhold til en observation fra Vejle 

kommune, hvor der er registreret 2 reder 

med rugende fugle i samme lille 

træ med en indbyrdes afstand på 2 m! 

(obs fra DOF-basen). Allerede noget 

nyt til tavlen for 2010! 

Årets Årets Årets resultat 

resultat 

Jeg må konstatere her efter ynglesæsonen, 

at målet med at finde 40 nye 

ynglepar for sæson 2009 ikke blev nået, 

men spændende bekendtskaber 

blev det alligevel. 

Det blev til 16 nye registrerede ynglepar 

for perioden 2006-2009. Men jeg 

fik alligevel fyldt yderligere viden på 

115 af de i alt 268 Ravneterritorierne, 

jeg operer med i mit Ravneprojekt. 

Her i 2009 vurderer jeg den sønderjyske 

ynglebestand til at være i størrelsesordenen 

225-250 ynglepar. Måske 

er jeg for optimistisk i min vurdering, 

med vinterens nærmere bearbejdning 

af undersøgelsen bliver det måske nødvendigt 

at revurdere antallet. I 1990- 

Mit fugleår 


I perioden 1985-2005 har jeg fundet 

sikre ynglebeviser i 184 territorier. I 

den nye undersøgelsesperiode - 2006- 

2009 – er det indtil nu blevet til 147 

territorier med sikre ynglebeviser. 

Sammenlignes de to optællingsperioder, 

så mangler jeg at få styr på Ravnene 

i 63 territorier, hvor der har været 

sikre ynglebeviser i perioden 1985- 

2005. Til gengæld er der fundet 33 nye 

territorier med sikre ynglepar. 

For at en lokalitet kan få status med 

eget territorium, skal parret have etableret 

sig i betydelig afstand fra allerede 

kendte ynglepar. Hvis det er i nærheden 

af kendte ynglepar, skal de være 

undersøgt, og der skal være yngleaktive 

Ravne i disse naboområder. 

Undersøgelsesresultaterne for 2009 

fordeler sig således: Sikre ynglebeviser 

68 par (heraf 5 par indrapporteret via 

DOFbasen); sandsynlige ynglepar 

(territoriehævdende fugle eller bebygget 

rede i området) 15 lokaliteter, lokaliteter 

med rede eller fugle 14 lokaliteter 

og endelig var der ingen aktiviteter 

at spore i 18 af de gamle territorier, 

1994 blev ynglebestanden vurderet til 

160-180 ynglepar. 

I Slesvig-Holsten er Ravnebestande faldet 

i samme periode, hvor bl.a. den 

Store hornugle får skylden for nedgangen. 

Det tyder ikke på, at dette fænomen 

er slået igennem her hos os endnu. 

Hvis det er tilfældet, så kun i enkelte 

områder. 

Ravneterritorierne 

Ravneterritorierne 

Et ravneterritorium skal her forstås 

som det område – stort eller lille - 

hvor ravneparret opholder sig i, bygger 

sin rede og forsvarer overfor andre 

ravnepar. 

Et Et Et must must must - lyde lyde i i i natten natten 

natten 

Status for territorierne i 2009 er, at 

Når familien er gået til ro sammen med 

jeg i perioden 1985 – 2009 har fundet 

det meste af familien Danmark, så er 

sikre ynglebeviser i 218 af territorier- 

det tid til at nyde friheden med nattens 

ne. Heraf er de 7 territorier senere lyde, farverne og lugte. Ingen vil be- 

opgivet. På 50 lokaliteter forventer 

mærke feltmissionerne her midt om 

jeg, at der stadig gemmer sig ravne- 

natten… og dog! Jeg nyder en kop kafpar, 

som jeg endnu ikke har opdaget. 

fe, da en mørk bil standser op og to

uniformerede mænd stige ud. Stavlygten 

bliver tændt, og jeg bliver blændet 

af det skarpe lys. ”Godaften; det er 

grænsepolitiet!” ”Hvad laver du så her 

min gode mand!? ” 

Mit Fugleår 

Det kunne være starten på en af de 

natlige missioner med at lytte efter lyde 

i natten. 

De natlige togter drejer sig nu mere om 

at undersøge nataktiviteten hos fuglene 

– og hvad der ellers måtte være. Vagtlernes 

huit, uirt-uit er ikke til at stå for. 

Det er så dragende, at det vel nærmest 

kan karakteriseres som Vagtelmani. Nat 

efter nat aflyttes mørket fra smalle 

grusveje i afkroge af Sønderjylland godt 

langt fra motorvejen og andre forurenende 

støjkilder for at finde nye lyde og 

finde svar på nogle af de spørgsmål, 

der er dukket op i tidens løb. 

Mødet Mødet Mødet med med Vagtlerne 

Vagtlerne 

Det begyndte ved en tilfældighed i 

2000, hvor jeg ville undersøge, hvor de 

mange Engsnarrer fra Slivsøen var blevet 

af. De måtte da være et sted! Første 

tur var så stor en oplevelse og succes, 

at jeg ikke har kunnet stoppe siden. 

Her oplevede jeg noget, som jeg 

ikke troede, var muligt. Her opdagede 

jeg helt nye dimensioner i min feltornitologiske 

karriere bl.a. en for mig helt 

ukendt fugleart, Vagtlen. Nu var det ikke 

sådan, at de fløj rundt om ørene på 

mig. Nej, det var deres sang, der kunne 

høres fra kornmarkerne, der var overraskende. 

Sangaktiviteten 



For mig er det en stor oplevelse at stå 

der ude i natten med store ører og lytte 

efter de første huit, uirt-uit lyde i mørket. 

Vagtel-hannernes sang kan høres 

på lang afstand – under gode lytteforhold 

har jeg oplevet at høre Vagtelhanner 

mere end 2 km væk. 

Er Vagtlerne lang væk, kan sangen dog 

forekomme anderledes - som om den 

bliver forvrænget. Terrænforholdene 

kan vel også spille ind over så store afstande, 

og ikke sjældent kan man høre, 

hvordan sangen bliver ”kastet tilbage” 

fra bygninger og lign. Måske er det også 

det, der spiller ind, når man undertiden 

kan høre en Vagtel, som om fuglen 

sidder og synger i en brønd. På tæt 

hold kan man også høre Vagtlens hæse 

miaven. 

Duetter mellem to fugle forekommer 

også. Der er rigeligt at ta’ sig til! 

Længe inden solen står op, kan man 

høre de første Vagtler begynde på morgensangen. 

Først starter en af hannerne 

det karakteristiske huit, uirt-uit. Serien 

gentages oftest 2-3 gange og herefter 

en pause af varierende længde. 

Hvor der er flere hanner i samme område, 

sætter de enkelte hanner ind lidt efter 

lidt. Det kan fortsætte gennem længere 

tid. Tidligere var min hypotese, at 

sangaktiviteten var afhængig af lysforholdene, 

således at Vagtlerne sang 

stort set gennem hele natten i de lyse 

nætter omkring fuldmåne. Sådan så det 

faktisk ud ved et nærmere studium af 

sangaktiviteten i 2000. Men jeg mener 

Ynglebiologi 

Ynglebiologi 

Man mener, at mange Vagtler begynder 

at yngle i det tidlige forår under 

sydligere himmelstrøg som Marokko og 

Sydspanien. Hannen tiltrækker en hun, 

og efter æglægningen trækker hannen 

længere nordpå. Når ungerne er 1-2 

uger, er det hunnernes tur til at drage 

længere nord på og begynde et nyt 

kuld med en ny han – måske i Frankrig, 

hvor hele sceneriet gentager sig 

endnu en gang – og måske endnu én, 

inden nogle af fuglene når til Danmark 

og forsøger sig her. Unger, der er 


klækket først på sæsonen, skulle 

kunne yngle samme år! 

Vores observationer herhjemme tyder 

dog på, at ikke alle Vagtler bruger 

denne strategi, idet de første allerede 

kan høres fra slutningen af april. Men 

analyseres Vagtel-observationernes 

antal fra DK på årsbasis, viser det 

imidlertid mindst tre bølger med et 

større antal registreringer af syngende 

hanner. Disse bølger er på samme 

måde registreret i landene fra Spanien 

og Frankrig. 

Undersøgelser i andre europæiske 

lande har vist, at der er et overskud 

af hanner i forhold til hunner – jo 

længere nordpå jo flere hanner. Man 

vil formode, at der for Danmarks 

vedkommende er én hun i forhold til 

5-7 hanner – og især i den sidste del 

af sæsonen. 

ikke, denne teori holder længere. Nu 

tyder det på, at der er en sammenhæng 

mellem sangaktiviteten, faserne i 

ynglecyklus og antallet af hanner i det 

givne område. 

Vagtlerne opholder sig lang tid i landet 

og kan høres synge fra sidst i april til 

sidst i august. Det er ikke kun i den tidlige 

morgenstund og de sene aftentimer, 

man kan høre Vagtlernes sang, 

enkelte Vagtler kan også høres i dagtimerne. 

Mit fugleår 


heden er mere gennemtrængende og 

favoritområderne er de flade ådale og 

hedesletter. En egentlig undersøgelse 

af hele Sønderjylland er det endnu ikke 

blevet til. 

Hvis timingen ellers er perfekt – svag 

vind, rigtigt tidspunkt osv. - kan man 

rigtig mange steder høre et betydeligt 

antal syngende Vagtler. Jeg har været 

så heldig på en enkelt nattur i begyndelsen 

af august at høre op mod 70 

syngende Vagtelhanner i et område i 

det sydlige Midtsønderjylland. 

Ynglebesta 

Ynglebestanden 

Ynglebesta den 

I Sønderjylland viser de forskellige indrapportering, 

at der blev registreret op 

til 30 fugle årligt frem til 1999. Ved 

målrettede optællinger herefter blev 

antallet mangedoblet – op til 300 Vagtler 

årligt. Umiddelbart vil jeg vurdere, 

at forekomsten herefter har stort set 

været af samme størrelse. 

Vagtlens skjulte levevis er en af årsagerne 

til, at der næsten ikke indrapporteres 

ynglekuld. En af de metoder, man 

kan bruge til registrering af unger, kunne 

være at følge efter mejetærskeren, 

når kornmarkerne høstes. Flere landmænd 

har udtalt, at de af og til har set 

kyllinger løbe rundt i stubbene. 

Det er et meget interessant spørgsmål, 

hvor mange Vagtler der yngler i DK. 

Hvis de fleste af de danske Vagtler, der 

forsøger sig med et kuld, tidligere har 

ynglet i andre europæiske lande, ja 

skal de så tælles endnu en gang? Selvom 

vores Solsort får to kuld, ja så er 

der da kun stadigvæk tale om et par! 

Lokaliteterne 

Lokaliteterne 

Vagtelmissionerne har ført mig til 

ukendte områder, der normalt ikke forstås 

som fuglelokaliteter, ej heller udpeget 

til beskyttelsesområder eller andet, 

normalt blot intensivt opdyrkede Natten Natten har har fået fået sorte sorte huller huller 

huller 

kornmarker, der er det foretrukne. Jeg Har man været på natlige ture gennem 

har dog efterhånden kastet min kærlig- de sidste par år, vil man have bemærhed 

til bestemte områder, som jeg syket, at nu mangler en karakteristiske 

nes er spændende at besøge – helst i lyd i nattebilledet – de crexende 

det midt- og vestsønderjyske, hvor stil- Engsnarrehanner. Natten er blevet fat-

tigere! De lyde, der kunne være spændende 

at registrere, er stort set forsvundet. 

Nu er der ikke mange lyde i 

den mørke tid mellem 24 og 02. 

Mit fugleår 

De seneste par år har jeg ikke gjort noget 

specielt for at registrerer Engsnarrerne. 

Men det er stadig en god oplevelse, 

når jeg pludselig hører crex-crex, 

crex-crex. 

Jeg var en af de heldige, som var med i 

kanonåret 2003, hvor det vrimlede med 

Engsnarrer overalt. Dengang kunne 

nattens ellers så stille timer fyldes ud 

med crexende Engsnarrehanner. 2007 

kom der igen et lille pust i natten; men 

overhovedet ikke i samme antal som i 

topåret 2003. 

Jeg vil tro, at den tid snart er forbi, 

hvor vi kan nyde lyden af Engsnarrehannernes 

sang. Vi skal være ovenud 

taknemmelige ved hver enkelt Engsnarre, 

som høres. Jeg tror ikke, vi kan 

stoppe tilbagegangen af Engsnarrerne i 

Danmark. Der er lavet en forvaltningsplan 

for Engsnarren; men der er ikke 

noget, som tyder på, at det hjælper det 

mindste. De seneste par år har det været 

2-3 områderne på Sjælland, hvor 

der er registreret et betydeligt antal; 

men i 2009 tyder det ikke på, at så 

mange Engsnarrer-hanner har crexet i 

områderne. Det samme ser ud til at 

være tilfældet i Nordjylland, der også 

gennem tiderne har haft et betydeligt 

antal crexende fugle. 

Vi skal meget længere end en dansk 

forvaltningsplan kan nå, idet de danske 

Engsnarrer formodentlig er ”overskud” 

af den store østeuropæiske bestand. 

Den europæiske bestand blev i 1996 

vurderede til 92,000-233,000 par. I en 

senere revurdering bl.a. på grund af 

større fokus på arten og optælling i dele 

af udbredelsesområdet estimerede 

man den europæiske bestand til 1,3 – 2 

mill. ynglepar, hvoraf 75-80% optræder 

i den europæiske del af Rusland. 

Verdensbestanden er estimeret til 5.45- 

9.72 million individer (BirdLife). Set 

med danske øje kan vi udmærket forholde 

os til fremgangen fra 1996, vil 

jeg tro – det er det, vi har oplevet! 

Fremgangen i bestanden i slutningen af 

1990’erne, er alle Engsnarre-forskere 

enige om, skyldes sammenbrud i de 

østeuropæiske lande og Sovjetstaterne. 

Landbrugsarealerne blev endnu 

mere ekstensive udnyttede, hvis de 

overhovedet blev drevet. Landbrugsarealerne 

har udviklet sig til gode Engsnarrebiotoper 

og de store fremgange 

her, har haft afsmittende effekt på de 

ellers små Engsnarrebestande i Vesteuropa. 

Her har der, ligesom i Danmark, 

været samme positive udvikling i Engsnarrernes 

antal i de første år af det 

21. århundrede. 

Den tid er desværre forbi – tyder det 

på. De gode Engsnarreområder i Østeuropa 

og Rusland er formodentlig igen 

kommet under en mere intensiv landbrugsmæssig 

kontrol. Hvorfor skulle 

landbruget i de østeuropæiske lande og 

Rusland ikke komme til at ligne det intensive 

landbrug, som kendes f. eks fra 

Danmark, hvor alting går op i vinterbyg, 

raps, majsmarker og ”naturområderne” 

er reduceret til små frimærker. 

Ikke just de biotoper Engsnarren holder 

mest af – selvom det er kendt fra bl.a. 

Holland, at Engsnarren udmærket kan 

yngle i kornmarker. Her kommer så et 

nyt problem, at de kan blive slået ihjel 

under høstarbejdet. 

Selvom man har reintroduceret Engsnarren 

i et enkelt område i England, 

så er tilbagegangen i bestande også 

ved at slå igennem her. Det så ellers 

lovende ud i 2004-05, hvor antallet af 

Engsnarrer i andre vesteuropæiske lan- 


de gik tilbage, steg bestanden i England 

– og også i Frankrig. Måske overvintrer 

disse bestande i andre områder 

f. eks. Nordafrika og har haft bedre 

overvintringsvilkår end bestanden, som 

overvintrer i Vestafrika. Hvem ved? 

Mit fugleår 

Traditioner Traditioner holdes holdes i i i hævd 

hævd 

Med til fugleåret hører også et lidt mere 

trivielt arbejde med at holde styr på almindelige 

ynglende fuglearter for, at 

rækken af optællinger ikke skal brydes. 


Rågen er også en af de uheldige hjemlige 

fuglearter, der er sorte, og for mange 

mennesker er det ensbetydende 

med, at de bare skal ryddes af vejen 

(jvf. Skarven). Det er tankevækkende, 

at bynære rågekolonier skal bekæmpes 

med krudt og kugler, fordi de skider og 

larmer. Så det gøres med hård hånd, 

må jeg sige. Kolonien i Starup Præsteskov 

optalte jeg i 2008 til ca. 200 par. 

Jeg fik senere at vide, at jægerne fik 

tilladelse til at skyde ikke mindre en 

700 unger! 

Grågæssene 

Grågæssene 

For at kunne følge udviklingen af Grågåsebestande, 

skal kuldene selvfølgelig 

optælles på så mange lokaliteter som 

muligt. Først og fremmest gælder det 

bestanden i Haderslev Dam og Hindemaj. 

For år tilbage var der kun nogle 

ganske få par i selve Haderslev Dam. 

Bestanden er siden steget markant, og 

i de bedste år har der været op til 100 

ynglepar i hele området. I Ejsbøl Sø er 

den ikke rigtig slået an endnu. Eftersøgninger 

på egnede lokaliteter har givet 

endnu et større overblik over be- 

Toppet Toppet lappedykker 

lappedykker 

For år tilbage var jeg så heldig at kunne 

optælle og følge bestanden af Toppet 

lappedykker i Haderslev Dam. Det 

var især ynglebestande, der var interessant. 

Det viste sig, at det var umuligt 

på nogen måde at regne sig frem til 

ynglebestanden ved hjælp af de fugle, 

som blev observeret. En anden interessant 

ting var, at der var omkr. 3 måneder 

mellem de første og de sidste registrerede 

nyklækkede ungekuld. 

standen. Og det krydres også med spe- Med det i mente ville jeg undersøge 

cielle oplevelser. F. eks. har jeg fået at yngleforholdene hos lappedykkeren 

vide, at et par Grågæs et år valgte at igen. Det lykkedes ikke at registrerer 

yngle i en gammel Fiskehejre-rede ved ret mange ungekuld hverken i Haders- 

Tørning Mølle. I år fandt jeg en rugenlev Dam eller andre af de søer, som jeg 

de fugl i en kunstig rede til Sort stork. besøgte. Hvordan ser det i grunden ud 

Rågerne 

Rågerne 

Det er også noget af en selvfølgelighed 

at en anden kragefugleart, Rågen, skal 

igennem et redetjek i løbet af året. 

med ynglebestande af Toppet lappedykker 

i Sønderjylland. Det er jo ikke 

nok, at der er fugle i søerne – de skal 

jo også ha’ unger en gang i mellem. 

Bedste tid for at få optalt rederne i ko- Fiske Fiskehejren 

Fiske ejren 

lonierne er lige inden løvspring. Efter- Fiskehejren er endnu en af de almindehånden 

har jeg også her fået et billede lige fuglearter, som efter min opfattelse 

af, hvordan bestandene har det - speci- glemmes. Gennem flere år har jeg forelt 

i Haderslev. Det var måske en opgasøgt at finde frem til de ”manglende” 

ve for andre at kaste sig ud i. F.eks. er Fiskehejrekolonier. De fleste kolonier, 

det tankevækkende, at der i Fuglenes som jeg kender, er gået markant tilba- 

Danmark ikke er fundet rågekolonier i ge f.eks. ved Stevelt, ved Tørning Mølle 

bl.a. Sønderborg. 

er de 15-20 par forsvundet fra Tørninggård 

Skoven og nu kun et enkelt par

tilbage på en ø i Teglholt Skov. Hvor er 

de blevet af? 

Første gang jeg stiftede bekendtskab 

med Husrødstjerten på havnen i Aabenraa, 

troede jeg det var en kat, som 

sad på taget og hvæsede – joe, sangen 

er karakteristisk! 

Husrødstjerten er også en af de morgenfriske, 

starter som en af de første 

Mit fugleår 

fuglearter. Engang oplevede jeg en 

Husrødstjert, der begyndte at synge kl. 

1:30 om natten – vel et par timer før 

normalt – fordi der blev tændt lys i hallen, 

hvor den opholdt sig. 

Knopsvane 

Knopsvane 

Det er måske en af de nemmeste arter 

at optælle, og alligevel indrapporteres 

der ikke mange ynglepar i DOFbasen. Sort Sort sol sol over over Ballum Ballum Sluse 

Sluse 

Er det fordi Knopsvanerne ikke yngler Efter en vellykket nattur gennem dele 

mere eller er det andre ting, som spiller af det flade Vestsønderjylland først i 

ind. Tidligere var der ikke mindre end 7 august, er det for mig blevet en traditi- 

par i Haderslev Dam. Nu er der måske on at afslutte i Ballum Enge. De fleste 

kun et enkelt tilbage. I Hindemaj har marker er høstet og sensommeren sat 

der været samme tilsvarende tilbage- ind med fugleflokke af alverdens arter 

gang. Hvor er de henne? 

fouragerende på engene. Bomlærkerne 

Hvorfor er den ikke blevet fokusart i 

DOF eller på DOF-basen. Hvorfor skal 

det altid være så kompliceret og specielt, 

at ikke almindelige mennesker kan 

være med. 

Husrødstjert 

Husrødstjert 

Husrødstjerten var en af mine temaarter 

for året, fordi det kunne være 

spændende at undersøge bestanden i 

bl.a. Aabenraa nu for at se, om der var 

sket en ændring i bestanden i forhold 

til optællingerne i 1980’erne. Det blev 

der nu ikke noget af; men kommer jeg 

forbi, det jeg vil mene er en velegnet 

biotop for Husrødstjerten, plejer jeg 

normalt lige at lytte en ekstra gang. 

Det har givet mange interessante møder 

med fouragerende eller syngende 

Husrødstjerter bl.a. på større gårde 

med vidstrakte vegetationsløse områder 

omkring gården – samme biotop, 

som kan findes på havnearealer og 

jernbaneterræner (som der står i fugle- 

hænger rundt i den sidste stribe af 

uhøstet korn. Svalerne kvidrer lystigt, 

mens de fouragerer hen over åløbet, 

mens en flok samles på rækværket. 

Fløjt fra de trækkende Storspover på 

vej til fourageringspladserne inde i 

baglandet. Og når solen står rund og 

rød over Kalby Skov, kommer de fra 

nord. 

5.000 eller 10.000 måske! Antallet er 

ikke det afgørende; men det er en rigtig 

go’ oplevelse, at stå under det tæppe 

af Stære, der trækkes hen over én, 

selvom det måske kun tager 5 minutter. 

Det er det hele værd! Måske slår 

de sig også ned på Slusekroen i dag og 

forvandler de røde tegltage til et levende 

tæppe i sorte nuancer. 

Nu her i august var det Slusekroen, der 

var forvandlet. Måneder senere er det 

engene, som er forvandlet med gæs i 

hobetal. Ballum Enge er altid et besøg 

værd! 

bogen!) 

Arbejde Arbejde nok…! 

nok…! 

For om lidt da bliver her stille. 

Det kunne være denne artikel; men det 

kunne også være noget langt mere alvorligt. 

Hva’ nu hvis vi alle bliver siddende.. 

så… 


Besøg lokalafdelingens 

nye hjemmeside! 

af Martin R. Jessen, webmaster 

Lokalafdelingens nye hjemmeside 

har nu eksisteret i 

næsten et år, og har gennemgået 

en løbende udvikling 

siden den ”gik i luften” i 

december 2008. 

Hovedformålene med en ny hjemmeside 

var, at vi (bestyrelsen) gerne ville 

have en mulighed for, at flere personer 

kunne deltage i det daglige arbejde 

med vedligehold af hjemmesiden, 

og at vi godt kunne tænke os en mere 

interaktiv side, som kunne muliggøre 

en større berøringsflade mellem foreningen 

og medlemmerne. 

Disse ønsker blev begge opfyldt med 

den nye hjemmeside, og siden opstarten 

er tiden primært blevet brugt på 

at finpudse layout, funktioner og indhold. 

Arbejdet med layoutet blev foreløbigt 

afsluttet i starten af dette efterår, 

mens arbejdet med funktioner og 

indhold ikke er helt færdigt endnu, og 

det bliver det måske heller aldrig, da 

hjemmesiden gerne skulle være 

”levende”, og derfor løbende vil forandre 

sig i forhold til foreningens og 

medlemmernes behov og ønsker. 

Efterhånden har vi i bestyrelsen, og 

måske i særdeleshed undertegnede, 

som webmaster, udviklet et ønske 

om, at hjemmesiden skal være et centralt 

omdrejningspunkt for lokalafdelingens 

aktiviteter, og et naturligt 

”mødested” for sønderjyske DOF’ere. 

Hjemmesiden skulle altså gerne blive 


et vigtigt værktøj i kommunikationen 

mellem foreningen og medlemmerne, 

ved løbende at levere aktuelle nyheder 

og informationer om DOF og fugle 

i Sønderjylland til lokalafdelingens 

medlemmer, samt være opslagsværk 

for nyttige informationer om foreningen. 

F.eks. annonceres alle foreningens 

arrangementer på hjemmesiden, 

man kan læse referater fra bestyrelsesmøderne 

og der er oprettet sider, 

hvor man kan følge arbejdet med de 

kommende lokalgrupper. Desuden er 

der nu mulighed for at kommunikere 

mere direkte med foreningen/ 

bestyrelsen, f.eks. via hjemmesidens 

debatforum, eller ved at kommentere 

på referater og nyheder. 

Derudover skulle hjemmesiden gerne 

blive stedet hvor sønderjyske DOF’ere 

kan mødes og kommunikere med 

hinanden. Debatforumet er et vigtigt 

værktøj i den sammenhæng, hvor 

man har mulighed for at debattere 

aktuelle emner, fortælle gode historier, 

få hjælp til bestemmelse af fugle, 

arrangere fællesture, sælge sin gamle 

kikkert og meget mere. 

Hjemmesiden har også et galleri, hvor 

man har mulighed for at dele sine 

sønderjyske fuglebilleder med de andre 

gæster og brugere. 

For at disse ønsker om en aktiv og 

central hjemmeside kan blive opfyldt, 

er én ting dog meget vigtig: Lokalafdelingens 

medlemmer skal jævnligt 

besøge, og bruge, hjemmesiden! 

Så det vil jeg hermed opfordre til! Be-

Lokalafdelingens nye hjemmeside 

søg lokalafdelingens hjemmeside på 

www.DOF 

www.DOF-SJ.dk 

www.DOF SJ.dk SJ.dk, SJ.dk og vær med til at udvikle 

hjemmesiden og styrke fællesskabet 

i lokalafdelingen! 

Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, 

at hvis man vil have det fulde udbytte 

af hjemmesiden, så kræver det, at man 

opretter sig som bruger, hvilket gøres 

fra ”Log in” menuen i venstre spalte på 

hjemmesiden. 

Som bruger, med login, har man mulighed 

for at oprette og deltage i debatter, 

give kommentarer til nyheder og 

billeder, foreslå nyheder og artikler og 

uploade billeder til galleriet. Desuden 

er der også stof på hjemmesiden, som 

f.eks. referater fra bestyrelsesmøderne, 

som kun kan læses af brugere med 

login. 

Som nævnt ovenfor, så udvikles der 

løbende på hjemmesiden, og der vil 

helt sikkert komme nye funktioner og 

mere stof til hen ad vejen. Så det kan 

betale sig at besøge hjemmesiden 

jævnligt! 

Hvis ikke andet, så for at følge med i 

hvad der rører sig på fugle-fronten i 

det sønderjyske. 

Vi ses på www.DOF 

www.DOF-SJ.dk 

www.DOF 

SJ.dk 


Første sønderjyske Havørn 

ringmærket 

af Jesper Tofft 

I maj i år (2009) kunne vi for første gang 

ringmærke en sønderjysk Havørneunge i 

sin rede. I flere år har der været tilløb til at 

få igangsat en ringmærkning af Havørne i 

Danmark, så vi kan følge fuglenes spredning 

og øvrige liv. Men det har været 

svært at få det hele organiseret. Men nu 

ser det ud til, at der er fundet en organisationsform 

i et samarbejde mellem Zoologisk 

Museum som ringmærkningsmyndighed, 

DOF’s ørneprojekt, de lokale lodsejere 

og de lokale DOF-opsynsmænd. Kun hvor 

ejerne af redeområderne har givet tilladelse, 

kan der blive ringmærket. Thorkild Juhl 

fra Aabenraa og jeg har været opsynsmænd 

ved denne rede siden parret slog sig 

ned i 1996. 

I juni 2008 ankom ringmærker Lars Ulrich 

Rasmussen med hjælpere til reden ved 

Hostrup Sø. Men desværre for sent – ungen 

var for stor til at kunne ringmærkes, 

så vi måtte alle – også ejerne af skoven – 

gå noget slukørede hjem. Men så i år – d. 

20. maj 2009 – lykkedes det. Igen var der 

kun én unge i reden. En klatrer entrede 

efter noget besvær reden ca. 20 m oppe i 

en stor bøg. Så blev ungen sænket ned på 

jorden i en sæk. Her blev den målt, vejet, 

ringmærket – og som det ses, fotograferet. 

Ud fra en tabel baseret på udenlandske 

studier (kombination af fjerlængde og 

vægt) kunne Lars Ulrich Rasmussen regne 

sig frem til, at ungen var en han. Den vejede 

3770 gram og vurderedes at være 35- 

40 dage gammel. Dvs. at den er klækket 

ca. 10.-15. april, og ved en skønnet rugetid 

på 38 døgn, betyder det æglægning i 

første uge af marts. 

Det var helt interessant at se ungen så tæt 

på, og det var nogle imponerende kløer, 

den allerede kunne præsentere, ca. på 

størrelse med en barnehånd. Den snappede 

lidt af os, men forholdt sig hovedsageligt 

roligt. I den første tid, vi var i skoven, 


var de voksne fugle ikke at se, men de 

dukkede op senere, og kredsede utilfredse 

frem og tilbage over området. Alle erfaringer 

fra udlandet har dog vist, at der ikke er 

grund til bekymring. Forældrefuglene vender 

altid tilbage til reden og ungerne, når 

ringmærkerne har forladt stedet. 

Ringmærker Lars Ulrich Rasmussen med 

den 3770 gram tunge ørneunge, bemærk 

de kraftige fødder. Som det sidste vokser 

vingerne ud. 

Foto: Klaus Dichmann 

Den blev ringmærket med flere ringe. Dels 

en individuel bestemmelsesring, dertil en 

farvekombination, der fortæller hvilken 

årgang og hvilket land, den kommer fra. 

Dette sidste kan med gode iagttagelsesforhold 

aflæses på afstand gennem teleskop. 

Som det fremgår, er ejerne af redeskoven 

positive overfor ringmærkningen, som de 

overværede. 

Havørneparret ved Hostrup Sø var – sam-

men med parret ved Bankel Sø - jo det 

første, der rugede på dansk jord efter genindvandringen 

i 1996, og siden har parret 

her ynglet 14 gange, 13 gange med succes. 

Kun i 1997 kom der ikke unger på 

vingerne. I alt er der fløjet 21 unger fra 

reden fordelt med 6 x 1 unge, 6, x 2 unger 

og én gang 3 unger. Dette gør lokaliteten 

til én af de mest stabile og succesfulde 

blandt landets Havørneområder. 

Havørn ringmærket 

Status Status for for Havørnen Havørnen i i Sønderjylland Sønderjylland 2009 

2009 

Det var meningen, at også ungerne i reden 

ved Haderslev Fjord skulle ringmærkes. 

Men det viste sig, at reden var placeret 

således, at det var for farligt for klatreren 

at komme derop. Der var to fine unger i 

reden i år. Ved Bankel Sø var der én unge i 

år, men her var lodsejeren ikke indstillet 

på at give tilladelse til ringmærkning. 

Mens Bankel Sø og Hostrup Sø har været 

besat af Havørne par siden 1995 (begge 

steder første ynglesucces i 1996), kom 

parret ved Haderslev Fjord først til i 2004. 

Bestanden er således vokset fra 0 til 3 par 

på 14 år. Så man kan ikke sige, at det er 

gået særligt hurtigt med fremgangen her i 

landsdelen. Da er der sket meget mere på 

Lolland-Falster og Sjælland. Der er dog 

gentagne forlydender om, at der formentlig 

også er et par et sted i indlandet bag Ballum 

Enge, hvor der året rundt ses både 

unge og gamle fugle. Men det er endnu 

ikke lykkes at bevise dette med fund af 

sikre yngletegn. Forhåbentligt lykkes dette 

i 2010. 

Men her i denne sommer har det vist sig, 

at to nye par ser ud til at have slået sig 

fast ned i Sønderjylland; der er dog endnu 

ikke fundet reder. Dels ses et par dagligt 

ved Slivsøen og den nærliggende Sønderballe 

Sø (også kaldet Hopsø), hvor der 

(også) er en skarvkoloni. Dels er der siden 

foråret, og især stabilt de sidste måneder, 

set et par på Nordals, som især holder til 

ved Oldenor og Mjels Sø. Men de flyver en 

del rundt, og er også set andre steder på 

Als samt på Varnæs Hoved på fastlandet. 

Det skal blive spændende at følge disse to 

par, der sikkert vil bygge rede i et fredeligt 

Ungen mærkes med farvering med sortblå-kombination 

for året 2009. 

Foto: Klaus Dichmann 

skovparti her til vinter. Er der i det område, 

hvor et ørnepar har valgt at bygge rede, 

så meget færdsel, at det kan forstyrre 

fuglene, kan kommunerne med hjemmel i 

Naturbeskyttelsesloven afspærre en del af 

redeområdet for færdsel i yngletiden, som 

er ca. 1. februar til 1. august. 

Udover de ”rigtigt” sønderjyske par, ser vi 

også tit fugle, der bor lige syd for landegrænsen. 

Dels ved den meget trafikerede 

Flensborg Fjord, hvor der er et par nær 

Holnis, og dels i Tøndermarsken, da et par 

har rede ved Gotteskoog syd for Aventoft. 

Med en aktionsradius på 5-10 km fra reden 

kan disse ørnepar nemt udnytte vådområder 

på den danske side af grænsen til fouragering. 


Ture og møder. 

DOF-Sønderjylland 

2010 forår 

Ved Gert Fahlberg 

Søgård Søgård Skov 

Skov 

Søndag d. 27. december kl. 10:00 - 12:00. 

Jeg går en juletur gennem den meget spændende 

skov i et varieret israndsområde. 

De, der godt kan tænke sig at være med, er 

meget velkomne. 

Vi kan sikkert se spætter, rovfugle, forskellige 

overvintrende småfugle og en del andefugle 

i Søgård Sø. 

Tag selv varm kaffe med. 

Mødested: Kør forbi Søgård kaserne ad Hovvej 

til P-pladsen midt i skoven. 

Turleder: Egon Iversen. Tlf. 74 41 57 19. 

GENERALFORSAMLING GENERALFORSAMLING for for OAS. 

OAS. 

Søndag d. 24. januar. 

Kl. 13:00 starter vi med en lille tur rundt i 

skoven. 

Kl. 15:00 afholdes mødet med dagsorden 

ifølge lovene. 

Ca. kl. 16:00 vil der blive et kort indlæg af en 

jagtkonsulent om skovens vildtbestand. Foreningen 

giver en øl eller vand. 

Mødested: Skovridergården i Sønderskoven. 

Loddenmosen Loddenmosen og og Nejs Nejs Møllesø, Møllesø, Broager 

Broager 

Lørdag d. 6. februar kl. 9:00 til kl. 12:00. 

Der er tit en del ænder mv. i Loddenmosen. 

Bagefter vil vi tjekke, hvad der er ved Nejs 

Møllesø. 

Mødested: Smedevej i Broager. 

Turleder: Orla Jessen. Tlf. 74 44 20 72. 

Arr.: OAS/DOF-Sønderjylland. 


Allerupvejen. Afhængig af hvor mange, der 

møder, deler vi os i mindre grupper, så vi 

kan dække så meget skov, som muligt. 

Turledere: Jens Hjerrild Hansen, Jesper Leegaard, 

Peder Moesgaard. 

Arr.: DOF-Sønderjylland og Skov- & Naturstyrelsen 

Vadehavet. 

Da stille vejr er en forudsætning for en vellykket 

ugletur, beder vi jer tilmelde jer til 

Peder Moesgaard, på tlf. 28 92 59 42 eller 

email :pmoesgaard@dbmail.dk., for at vi kan 

give besked, hvis turen skal flyttes. 

Trillen, Trillen, Sydals 

Sydals 

Søndag d. 14. februar kl. 10:00 til kl. 12:00. 

Der ses normalt mange vintergæster såsom 

ænder, skalleslugere og svaner. 

Mødested: P-pladsen i skoven lige før Høruphav. 

Turleder: Kaj Abildgaard. Tlf. 74 42 50 05. 


Ketting Ketting Ketting Nor, Nor, Nor, Als Als 

Als 

Lørdag 6. marts kl. 10:00 til ca. kl. 12:00. 

Om vinteren ses gerne stor og lille skallesluger, 

hvinænder m.m. 

Mødested: Ved dæmningen over Noret. Gummistøvler 

anbefales. 

Turleder: Viggo Petersen. Tlf. 51 35 13 73. 


Ugletur Ugletur i i Lindet Lindet Lindet Skov 

Skov 

Lørdag d. 27. februar eller hvis vejret er for 

ringe lørdag d. 6. marts kl. 20:00 til kl. 

22:30 

Mødested: P-pladsen i Lindet skov ud for 

Ørnens Ørnens Dag Dag ved ved Haderslev 

Haderslev 

Haderslev er blevet en ørneby og Hindemade/Haderslev 

Dam er blevet et vigtigt fourageringsområde 

for ørnene.

Fugleture i Sønderjylland 

Søndag Søndag d. d. 7. 7. marts marts kl. kl. 10:00. 

10:00. 

Vi skal lytte til de kaldende Traner, som nu 

Medlemmer fra DOF-Sønderjyllands besty- er et fast bestand af fuglene ved Lindet 

relse stiller op med teleskoper ved Dronnin- Skov, både øst og vest for skoven. 

gestenen ved Nørskovgård. 

Efter trane-lyttet går vi en tur i skoven og 

Nørskovgård ligger på sydsiden af Haderslev lytter efter Sortspætter, Grønspætte, Huldue 

Dam. 

og alle de andre fugle. 

Her vil vi kigge efter rovfugle, snakke om Tilmelding ikke nødvendig. 

ørnene og fortælle om DOF’s bestræbelser Turledere: Jens Hjerrild Hansen, Jesper Lee- 

på at beskytte den voksende ørnebestand. gaard, Peder Moesgaard. 

21 havørnepar yngler i Danmark og antallet Arr.: DOF-Sønderjylland og Skov- & Natur- 

af unger øges år for år. 

styrelsen Vadehavet. 

DOF-guider: Jørn Vinther Sørensen og Helle 

Regitze Boesen. 

Yderligere oplysninger hos Helle Regitze 

Boesen, Aastrupvej 110, Haderslev. Tlf. 40 

78 16 20. 

Ballum Ballum Sluse Sluse – ”åbent hus” 

Søndag d. 21. marts kl. 10:00 - kl. 13:00. 

Medlemmer af DOF-Sønderjyllands bestyrelse 

”bemander” Ballum Sluse. 

Kom forbi og vær med til at se på Vadeha- 

Ørnens Ørnens Ørnens Dag Dag ved ved Hostrup Hostrup Sø 

Sø 

vets rige fugleliv, og få en snak om fuglene 

Havørneparret ved Hostrup Sø var et af de og foreningen. Vi regner især med at se sto- 

første ynglepar i Danmark efter, at Havørnere mængder af Bramgæs. 

ne igen begyndte at yngle her. 

Mødested : Ballum Sluse. 

Søndag Søndag d. d. 7. 7. marts marts kl. kl. 10:00 10:00 10:00 til til kl. kl. 14:00. 

14:00. Turleder: DOF-Sønderjyllands bestyrelse- 

Medlemmer af DOF’s sønderjyske lokalafde- Tlf. 74 46 83 21. 

ling er klar ved bredden af Hostrup Sø. Her 

vil vi kigge efter ørnene, fortælle om deres 

levevis og om DOF’s bestræbelser på at beskytte 

den voksende ørnebestand. Men vi vil 

selvfølgelig også se og fortælle om de andre 

fugle, som vi forhåbentlig kommer til at se. 

Kl. 10:00 går vi fra parkeringspladsen syd 

for Sønder Hostrup (ved den gamle hovedvej). 

Interesserede, som kommer senere 

kan følge pilene ned til søen. 

DOF-guider: Ove Steiner Rasmussen, Palle 

Rosendahl, Karl Schlichter. 

Kontaktperson: Karl Schlichter. Tlf. 74 66 13 

96 eller 21 45 09 13. 

Spættetur Spættetur til til Draved Draved Skov Skov 

Skov 

Lørdag d. 27. marts kl. 06:30. 

I Draved Skov er der mulighed for både Lille 

og Stor flagspætte, Grøn- og Sortspætte, og 

på en god morgen lykkedes det måske at få 

dem alle fire i notesbogen. Desuden er der 

gode chancer for f.eks. Huldue og Fyrremejse. 

Afhængigt af hvor samarbejdsvillige spætterne 

er, bruger vi nogle timer på at gå stille 

og roligt rundt i skoven. 

Undervejs, eller efterfølgende, er der mulighed 

for et kig på Kongens Mose, som måske 

kan fremvise et par af de lokale Traner. 

Margrethe Margrethe Sø, Sø, Gråsten 

Gråsten 

Husk varmt tøj, kikkert og måske en kande 

kaffe. 

Mødested: P-pladsen midt i skoven 

(Dravedvej). 

Turleder: Martin R. Jessen 

(fugletraek@hotmail.com, tlf. 74 65 15 24). 

Arr.: DOF-Sønderjylland. 

Søndag d. 14. marts kl. 13:00 til ca. kl. 

15:00. 

Lad os prøve at se, hvad der findes på denne 

årstid. 

Mødested: P-pladsen ved skovkanten. 

Indkørsel fra Felstedvej ca. 2-3 km fra slottet 

i Gråsten. 

Turleder: Anker Hansen. Tlf. 74 42 02 15. 


Trane Trane- Trane og og fugletur fugletur i i og og ved ved Lindet Lindet Lindet Skov 

Skov 

Lørdag d. 20. marts fra kl. 06:00 til kl. 

10:30. 

Mødested P-plads i Lindet Skov ud for Allerupvejen. 

Hostrup Hostrup Sø Sø Sø & & & Søgård Søgård Søgård Sø Sø Sø og og Skov 

Skov 

Lørdag d. 17. april kl.10:00 til ca. kl. 13:00. 

Kan vi mon finde ørne og Sortspætter? 

Mødested: P-pladsen ved Hostrup Sø ved 

den gamle hovedvej. 

Turleder: Kaj Abildgaard. Tlf. 74 42 50 05. 



Fugletur 

omkring Marstrup 

af microbirder William Hansen 

Den 1. september 2009, 

Kl. 08.10- 16.40, 

godt 50 km i cykelflugtlinie 

og sommervejr. 

Første mål var Bjergvipstjerten 10 km ude. 

1 km fra Kelstrup, fra markvejs-nettet, så 

jeg ved Elsager Mose Spurvehøgen og nogle 

kragefugle ”diskutere” hvem der måtte være 

hvor! Hunhøgen klarer sig dog godt. Videre, 

mod syd, mellem Boskov og Sdr Vilstrup så 

jeg i en braklavning med vilde planter en 

fugl. Med min 10x42 håndkikkert så jeg både 

øjenbrynsstriben og halen på Bynkefug- 

Bynkefug- 

Bynkefug- 

len len len (første obs i år). 

Så ad småveje til den flotte Slivsø, hvor jeg 

bemærkede et par små flokke Strandhjejler. 

Ved fugletårnet var det optankningstid. Jeg 

så insekt-jægere, og stillede skopet op knap 

100 m før vestenden. Der fløj 8 Sortterner 

rundt i vinterdragt. Elegant. Højt oppe var 

igen i dag en flok Hættemåger – hvad mon 

de laver? Jeg så de mange Blishøns, Taffelænder, 

Krikænder og hvem har nu gule øjne? 

– nå ja (Svensson-tjek) Troldanden! Der 

kom mærkelige lyde – det var en lille flok 

Dobbeltbekkasiner, som satte sig blandt 

ænderne ved søbredden. Nå – jeg begyndte 

at pakke skopet sammen, Blishønsene øvede 

sig vist i fællesløb, pakke ned – mere 

vandløberi – ups, en Havørn ved vestenden 

gør nedfald, flyver rundt, har ren hvid hale 

med sort endebånd, pæne svingfjer, imponerende, 

gør nedfald igen, opgiver, flyver 

søgende og lavt langs Slivsøens sydside, 

mens Krikænder og Dobbeltbekkasiner har 

fundet sammen i hhv 50- og 20-fugleflok og 

lander ca samme sted, der hvor Havørnen 

just fløj forbi. Ørnen slår sig ned i engen bag 

rørene, måske 400 m borte. Det var stort. 

Ved det nedlagte dambrug i slugt i Sydhoptrup 

er der en egen skønhed, med have, 


opgivet dambrug og skov med bæk i harmoni 

med hinanden. Jeg nød turen langs bækken 

(har fået lov af lodsejeren), og Bjergvipstjerten 

var nok optaget andetsteds. 

Næste mål var Skovby, ca 10 km længere 

ude. 

Op til møllen, og vest for amtsvejen tog jeg 

mod Hovslund – og så 2 over-flyvende kredsere 

– jeps, det var Hvepsevåger 

Hvepsevåger, Hvepsevåger 

så det lille 

og grå hoved, de ovale knopletter og en lang 

hale. Kort efter så jeg den længe søgte billejagende 

Hvepsevåge (ungfugl)! Den fløj op i 

trætophøjde og landede vist ovre på marken 

bagved, beskyttet af hegn. Jeg fandt vejen 

mod vest, syd om Hytterkobbel-skoven, 

mod Skovby (grusvej), med vinden, og nød 

landskabet. Der var en nyudgravet marksø, 

vådpletter med rør og dunhammer. Det første 

par Tårnfalke dukkede op, og længere 

henne en mere – og bagved, hvad var det 

højt oppe? En udbredt hale afslørede, at det 

nok var en Hvepsevåge. 

En halv km før Skovby dukkede en lidt større 

spændende mose op, med star (?), hammer 

og pil! Jeg gik over en afhøstet rapsmark 

og 2 Fiskehejrer fløj op, fra en af de to 

småsøer. Der var en mærkelig pibelyd – og 

Rødrygget Rødrygget tornskade tornskade lod sig se med mindst 

2 ungfugle. De fløj efterhånden til fjerneste 

ende, og jeg gik igen efter at have beundret 

lokaliteten. Fandt lodsejeren, men det var 

middagssøvn-tid. Det var på Gennervej i 

Skovby. 

12 km i fugleflugtslinie fra Kelstrup Kleinbahnstation. 

Tredje mål var Hindemade, 10 km fremme i 

cykellinie. 

Gennem Skovby og via Gl Skovbyvej mod 

Moltrup. Først dukkede et skilt til Fredshule 

op, mod vest. En krigsveteran har vist boet 

dernede i en hule. Ned gennem skov-stykke 

for at se på. I en hulning var et bord og et

Isfugl ved Tørning Mølle 

Fugletur omkring Marstrup 

par bænke, med idyllisk bakket græseng 

med kvæg og nok en brakeng som nabo, 

fint til et par eller en familietur. Op igen på 

hoved(grus)vejen - og se, der var jo vores 

største kærhøg – en Rørhøg-hun, som havde 

kurs mod de lave eng-lokaliteter. Videre, 

og Vedbøl Sø dukkede op, smukt, og 

halvt fredet, kunne jeg se, med robåde til 

nærbefolkningen. Videre øst om søen - og 

se, en kredsende Rød glente – graciøs - og 

en Musvåge – og en Rød glente mere. Jeg 

fulgte dem lidt – de delte en opvind og 

forsvandt med sidevinden! Vejen sluttede 

(Oksevejen kaldes den) med et fint blik til 

Slivsøen i det fjerne – og jeg tog på højhastighedsvej 

mod Marstrup, drejede af mod 

nord inden byen, mod Hindemade. Ah, 

grus igen. Veststien om Hindemade er 10 

km i fugleflugtslinie fra ”min” station. 

Jeg fandt min favoritbænk, nød det pragtfulde 

landskab, hvilede, tankede op og 

kiggede på Krikænder og hvem har nu, de 

to flyvere der, sorte vinger med hvide 

svingfjer? – nå ja (Svensson), Troldænder! 

Og de vand-eksplosioner der? – nå, det er 

badende Krikænder! 

En bekendt fortalte om en nylig Snoge-obs 

på broen dér – og jeg fortalte om andres 

Hugorme-obs på vejen dér sidste år. I 

østenden fløj 3 Sortterner rundt. Isfuglen 

var optaget andetsteds. 

Sidste mål var Kelstrup, 20 km over Fredsted, 

Haderslev og Nr. Vilstrup. 

Foto: Torben Andersen 

Jeg tog en syd-afstikker ned til Haderslev 

Dam, hvor der omkring sygehuset og ind 

mod Haderslev er en del uberørt natur, 

med å, rør, skov og græsstepper! Jeg fulgte 

en sti ned til dammen – og der i sol på 

stien 2 meter før dammen, en ca 1 m lang 

”sort ”sort ”sort ”sort Snog?” Snog?” Snog?” Snog?” (aldrig set før), der slangede 

sig væk, inden jeg var lige ved at træde på 

den. Urspændende! 

I et fint terræn, hvor man kunne ønske at 

kommunen ville udvide stisystemet, som er 

etableret omkring sygehuset, til patienterne. 

Det er så vigtigt, at (alle) mennesker 

kommer ud i naturen – en chance for at 

finde ro og komme til sans og samling! 

Nuvel, en god cykelsti til Kelstrup – så 3 

alm. rovfugle mere, inkl. en Spurvehøg 

over Haderslev sydby. Jeg kom hjem inden 

kastevindene slog om i regn. 

Med 12 alm. rovfugle-obs, bla 6 Musvåger, 

var der i alt 20 tydelige rovfugle-obs på 

turen. Og rekord i fine landskabs-motiver i 

solskin, mange aldrig før set af undertegnede. 

Matematisk: 4 rovfugle pr 10 cykel-km. 

2010-projekt : Tjek om Rødrygget tornskade 

yngler ved Skovby ? 

Ornitologisk: Iflg Svensson var Havørnen 

subadult. Iflg KM Olsens rovfuglebog var 

det en fjerde dragt, dvs. fuglen er godt 4 

år gammel – en 5K fugl – ca! 


Årsberetning 2009 

ved Ove Steiner Rasmussen 

formand for 

DOF Sønderjylland 

Årets gang i foreningen kan løbende følges 

på foreningens hjemmeside, i turlister og i 

tidsskriftet Panurus. Et komplet overblik 

kan fås ved at læse Panurus eller på hjemmesiden. 

I hvert nummer har jeg, i Formandens 

Kikkert, forsøgt at give et billede 

af de sager vi har været optaget af. De 

sager jeg nævner i det følgende, har i 2009 

krævet en særlig indsats. Der har været 

holdt 6 bestyrelsesmøder i 2009. Heraf var 

det ene et heldagsmøde på Rudbøl Kro. 

Tønder Tønder Marsken 

Marsken 

Den uløste sag om Tønder Kommunes misligholdelsen 

af Tønder Marsken har fyldt 

meget. Seneste nyt fik vi da miljøminister 

Troels Lund Poulsen besøgte repræsentantskabsmødet, 

søndag d. 15. november 

2009, i Odense. Ministeren talte bl.a. om 

Grøn Vækst og de manglende vandplaner. 

Vi stillede flere spørgsmål til ministeren om 

Tønder sagen. Troels Lund Poulsen lagde 

ikke skjul på, at han meget gerne havde 

været sagen foruden, samt at kommunens 

forvaltning var under al kritik. Målet er at 

få marsken bragt tilbage på år 2000 - niveauet. 

Aftalen skal overholdes, og antallet 

af forpagtninger skal være det samme som 

tidligere. Tilmeldingsfristen til ordningen 

udløber først i det nye år. Der bliver lavet 

en status sommeren 2010, og den er vi 

nødt til at vente på. Det er en del af aftalen. 

Dvs. at vi må undvære endnu en ynglesæson. 

Miljøministeren understregede, at 

hvis ikke kommunen lever op til aftalen, så 

er ministeren parat til at tage andre redskabet 

i brug. Han vil insistere på at aftalen 

overholdes. Han ønsker ikke at tale om 

køb eller ekspropriation. 

Jeg mener, at vi oplevede en dialog med 

en meget åben og ærlig minister, hvorfor 

der kun er tilbage at håbe på, at bønderne 


i og omkring Tønder forstår budskabet. Lad 

os se en nyvalgt borgmester, der tør lede 

og fordele! 

Både Danmarks Naturfredningsforening og 

DOF har indbragt sagen for EU Domstolen. 

Begge foreninger arbejder nu sammen om 

at nå et resultat ad den vej. 

Det er paradoksalt, at der registreres tusindvis 

af trækfugle i Saltvandssøen og 

Margrethe Kog, mens der ingen fugle er 

bag diget! (se DOF Tidsskrift nr. 1, 2009). 

DOF Sønderjylland holder løbende et meget 

vågent øje med Tønder Kommune, 

fordi kommunen også har voldsomme problemer 

med at lave kvalificerede kvalitetssikrede 

miljøgodkendelser af landbrugets 

ansøgninger om udvidelser. Landbrugets 

volumensyge, dvs. trangen til konstante 

voldsomme udvidelser af dyrehold og miljøsvineri, 

betyder også en voldsomt stigende 

udledning af ammoniakdampe og gylle. 

Natura- 2000 områder og naturrige enge 

er under ekstremt pres fra koncernlandbruget. 

Et grønt partnerskab om Lærke- og Vibestriber 

og heller for Hedehøgreder 

Bjerglærke 

DOF Sønderjylland vil meget gerne i kontakt 

med landmænd, der har erfaringer 

med eller som ønsker at gøre brug af små 

kornfrie pletter og striber i markerne, der 

kan give lærker og viber gode forhold. Opfordringen 

gælder også landmænd, der får 

eller har haft rugende Hedehøg i deres 

kornmarker. DOF Sønderjylland vil meget 

gerne indgå et grønt partnerskab med vejledning 

og overvågning. Vi ved at enkelte 

landmænd allerede gør det. Dem vil vi gerne 

støtte og samarbejde med. Det er muligt 

både at dyrke agerlandet og at give 

plads til fuglene. Det viser bl.a. forsøg fra

England. Vi hører gerne fra landmænd, der 

allerede har erfaringer eller som ønsker at 

gøre en forskel! Vi fik ikke kontakt med 

hinanden i 2009. 

Lokalgrupper 

Lokalgrupper 

Etableringen af lokalgrupper har stået høj 

på handleplanen for 2009. Det var derfor 

med spænding, at vi indkaldte til møde i 

Tønder i september. 12 medlemmer mødte 

op med lyst til at danne en lokalgruppe. 

Gruppen har allerede afholdt de første lokale 

ture, samt fået SNS Vadehavet til at gøre 

en indsats for at bevare den hvidbrystede 

præstekraves ynglesteder. Medlemmer af 

lokalgruppe Tønder har senest deltaget i 

caretakerkurset, der blev holdt i Skærbæk 

med fokus på bestemmelse af vadefugle. 

Først i november blev der etableret en lokalgruppe 

i Haderslev, hvor 13 personer 

mødte frem. De har også aftalt de første 

ture og aktiviteter. 

Først i det nye år følger lokalgrupper i 

Åbenrå og Sønderborg. Det undersøges 

desuden om der kan dannes en lokalgruppe 

Gram-Lindet området. 

Lokalgrupper er netværksbaserede. Dvs. at 

så længe deltagerne sørger for at holde liv i 

netværket, så lever det. Lokalgrupperne er 

Årsberetning 

Fra generalforsamlingen 2009 

ikke små lokalbestyrelser, og skal derfor 

ikke lave bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen vil 

ved mødet i januar 2010 drøfte og tage 

stilling til nogle principper for støtte til lokalgruppernes 

fremtidige arbejde. Lokalgrupperne 

har allerede knapper på vores 

hjemmeside, og lokalredaktørerne er begyndt 

at skrive på siderne. Hold øje med 

hjemmesiden og lokalgrupperne! 

Møderne har klart vist, at de meget erfarne 

meget gerne vil mødes med de erfarne og 

uerfarne. Deltagerne har tydeligt givet udtryk 

for, at første prioritet er at have nogle 

at gå en tur med, og så gør det ikke noget, 

at man ser på fugle – også de mere specielle. 

Det sociale ved at være medlem af foreningen 

har en vigtig plads! 

Det hænger fint sammen med DOF´s Strategi 

2009 – 2011 og DOF Sønderjyllands 

motto: Det skal være sjovt at se på fugle! 

Hurtigt Hurtigt arbejdende arbejdende novemberudvalg 

novemberudvalg 

DOF København og DOF Sønderjylland havde 

til novembermødet 2009 i hovedbestyrelse 

og repræsentantskabet indsendt et 

forslag om nedsættelse af et hurtigt arbejdende 

udvalg. HB og repræsentantskab 

godkendte enstemmigt etableringen udvalget, 

der skal sætte fokus på DOF´s frivillige 

arbejde. Udvalget skal barsle med et forslag 


foråret 2011. Der skal indsamles erfaringer 

fra lokalafdelinger og Fuglenes Hus med 

hvervning, typer af frivilligt arbejde, pleje 

og motivering af medlemmer, styrkelse af 

DOF´s frivillige kræfter og erfaringer fra 

andre grønne organisationer med frivilligt 

arbejde. Det er meget aktuelt fx i det fortsatte 

arbejde med at støtte lokalgruppernes 

arbejde. Det hurtigt arbejdende udvalg 

er ved at blive bemandet. I skrivende 

stund er formand Steffan fra DOF København, 

direktør Jan Ejlsted, Fuglenes Hus, 

og Ove deltager i udvalget. 


Arrangementer 

Arrangementer 

I slutningen af april 2009 gæstede Klaus 

Malling Olsen Haderslev. I samarbejde med 

Haderslev Bibliotekerne, Helle Regitze Boesen, 

havde vi inviteret til foredrag om Danmarks 

Rovfugle. Over hundrede deltagere 

fik en uforglemmelig aften sammen med 

Klaus Malling, der gavmildt delte ud af sin 

enorme viden. Naturbutikken var mødt 

frem med et udvalg af varer. Nogle af os 

benyttede chancen til at få udskiftet konfirmationskikkerten 

med en ordentlig kikkert. 

Der har været lukkede arrangementer for 

caretakere og for rovfugleregistreringsdeltagerne 

med ringmærker Lars Ulrik Rasmussen 

i november. 

Bestyrelsen arbejder på at få etableret en 

tradition for et forårs- og et efterårsarrangement, 

der er åbent for alle interesserede. 

Vi er meget modtagelig for forslag! 

I 2010 vil vi invitere alle medlemmer til en 

inspirationsdag for formidlings-ildsjæle og 

andre, der har lyst til at lære, hvordan 

man kan fortælle om fugle (se annonce i 

Fugle og Natur nr. 4, november 2009, side 

38). Hold øje med hjemmesiden. 

Ture Ture og og arrangementer arrangementer af Gert Fahlberg 

DOF-Sønderjylland har i 2009 afholdt 53 

ture samt et medlemsarrangement. 

Ca. halvdelen af turene (25) har været 

afholdt i samarbejde med OAS 

(Ornitologisk Forening for Als og Sundeved), 

og hovedvægten af turene har således 

været i Als og Sundeved området. 

Det er dog lykkedes i år at få en større 

spredning af turene, blandt andet på grund 


af den nystartede Tønder-gruppes aktiviteter. 

Lokalafdelingen har i år afholdt 4 Ballum- 

Sluse ”åbent hus ture”, som har været 

forskelligt besøgt – meget afhængig af 

hvor meget vi har annonceret i medierne. 

Turene har dog hver gang givet masser af 

fuglesnak og mange spændende fugle. Der 

Sølvhejre i Oldenor okt. 2009 

Foto: Bjarne Nielsen 

har i år også været et ”åbent hus” arrangement 

ved fugletårnet ved Hindemade ved 

Haderslev. 

Vi har også haft en enkelt tur til udlandet, 

idet vi den 28. februar besøgte vore kolleger 

i Slesvig-Holsten, og fik forevist mange 

rastende Pibesvane ved floderne Sorge og 

Treene nær Bergenhusen. Overraskende 

var det også, at der allerede da var mange 

storke på rederne i Bergenhusen. 

Af øvrige særlige ture har der været to 

”Ørnens Dag” ture ved Haderslev Dam og 

Hostrup Sø, der har været tre ”Operation 

Perleugle”-ture og Fuglepigerne har afholdt 

fire ture til hhv Søgård Mose, den nye Nørresø 

ved Tønder, Slivsøen og Hindemade/

Christiansdal. 

Der er allerede planlagt ture for foråret 

2010, hvor der også er et spændende og 

alsidigt program. Især er vi spændt på 

tilbuddene fra de nye lokalgrupper. 


Det Det grønne grønne Råd Råd – Sønderborg 

Sønderborg af Gert Fahlberg 

Det har i årets løb været afholdt 4 møder 

inkl. en ekskursion i Sønderborg Kommunes 

grønne råd. Af punkter med fuglemæssig 

interesse har der især været debat om 

kite-surfing i vigtige fugleområder. Især 

Broagervig ved Flensborg Fjord og Hørup 

Hav ved Kegnæs Drej har været til debat. 

Rådet vil arbejde videre for at forhindre 

kite-surfing ved Broagervig, idet det her 

synes særligt urimeligt, da området er udlagt 

som EF-fuglebeskyttelsesområde for at 

beskytte vinterrastende dykænder. Netop 

disse rastende ænder bliver af kitesurferne 

jaget væk fra området. 

Det Det grønne grønne Råd Råd – Aabenraa Aabenraa af Per Janfelt 

Som kommuneansvarlig for Aabenraa er 

Per Janfelt medlem af kommunens ”Det 

grønne Råd”, hvor der er gode muligheder 

Ryler på besøg ved Trillen Sept. 2009 

for at følge med i kommunale initiativer og 

komme med positiv eller negativ kritik. De 

ansatte i kommunens miljøforvaltning bestræber 

sig stadig på at varetage naturmæssige 

hensyn, men det samme kan 

desværre ikke altid siges om politikerne i 

Teknik- og Miljøudvalget. 

Politikerne kan være tilbøjelige til at sætte 

erhvervshensyn over hensynet til naturværdier. 

Det viste sig blandt andet, da vi i 

rådet for første gang i den nye kommune 

havde held med at invitere hele udvalget til 

en bred gensidig orientering. Det var lidt 

svært at få en helhjertet opbakning til at 

stå vagt om de grønne kiler, der betyder 

meget for naturen i og omkring Aabenraa, 

idet man tilsyneladende ønsker at bevare 

en udstrakt frihed til at planlægge erhvervsområder. 

Der var heller ikke den 

store forståelse for vores og Danmarks 

Naturfredningsforenings få klager over 

kommunens afgørelser, selv om vi kunne 

henvise til, at vi gerne får ret, og at klagen 

i de tilfælde altså har været velbegrundet. 

Motorvejsprojektet til Sønderborg er vist 

foreløbig lagt stille, men noget foregår der. 



Arbejdet med at rette op på de skader, der 

uundgåeligt bliver resultatet, skrider roligt 

frem i form af mange nye små vandhuller 

til gavn for primært padderne men naturligvis 

også andet dyreliv i agerlandet og 

skovene. 



Miljøministeren har gentagne gange været 

kaldt i samråd. Der har i perioder været 

arbejdet intenst på de indre linjer og forbindelser 

til Christiansborg. 

Christian Hjort, formand for DOF, har gjort 

et stort arbejde for at fremme sagen, men 

indtil videre uden resultat. 

Kommunens sager om forvaltningen af 

landskabet kommer undertiden til høring 

under sagens behandling, og efter afgørelsen 

har vi mulighed for at klage til f.eks. 

Naturklagenævnet. Det har dog trods de 

mange sager ikke været nødvendigt i 

2009. 

Hostrup Hostrup Sø 

Sø 

I marts indbød SNS til informationsmøde 

om Hostrup Sø. Mødet var meget velbesøgt, 

fordi der er mange interessenter i 

naturgenopretningsprojektet. Skovrider 

Inge Gillesberg lovede, at DOF Sønderjyl- 

Derimod har vi desværre ligesom i 2008 land ville bliver inddraget i arbejdet, men 

måttet påklage en del afgørelser om udvi- vi har (november 2009) endnu intet hørt 

delse af husdyrproduktionen på landbrugs- fra SNS Gråsten. Det skal vi have samlet 

ejendomme til Miljøklagenævnet. Det gæl- op på. 

der mange sager i Tønder, en del sager i 

Aabenraa og nogle få i Haderslev Kommune, 

mens det ikke har været nødvendigt at 

klage over afgørelser i Sønderborg Kommune. 

Det er vores indtryk, at landbruget 

presser på for at udnytte lovens rammer til 

det yderste og somme tider længere endnu, 

og at kommunerne i nogle sager viger 

tilbage for at stille de nødvendige krav til 

ansøgerne. Der kan være tale om meget 

store husdyrbesætninger med tilsvarende 

store gyllemængder fra kvæg og svin, der i 

strid med den officielle naturpolitik tilfører 

de mange naturområder i Sønderjylland 

næringsstoffer. Resultatet bliver overgødskning 

af områderne. 

Projekt Projekt Rovfuglereder 

Rovfuglereder 

Projektet har nu løbet et år. Det blev 

iværksat af skovfoged og medlem Martin 

Reimers, der tilbød foreningen økonomisk 

støtte, hvilket har muliggjort, at vi kan 

støtte aktiviteter i projektet. Bestyrelsen 

har besluttet at forlænge projektet med 

endnu et år. Der er i flere omgange afleveret 

registreringskort til SNS Gråsten, der 

taster registreringerne ind på deres elektroniske 

”Pas-på-kort”. Det er kort som 

skoventreprenørerne bruger i forbindelse 

med fældning af træ. Deltagerne i projektet 

er udstyret med pensel og hvid maling. 

Finder de et redetræ eller en klynge af 

træer omkring redetræet, som de finder 

En enkelt sag i Aabenraa er i 2009 nået bør beskyttes, så maler de et ca. 10 cm 

frem til realitetsbehandling i Miljøklage- stort R på træet, som tegn på, at det er 

nævnet. Vi fik medhold i, at kommunen registreret. Vi ved endnu ikke i hvilket om- 

ikke havde gjort nok for at sikre omgivelfang rovfugle genanvender gamle reder, 

serne mod overgødskning fra landbruget, men ved at lade projektet løber over et år 

og kommunen fik så sagen sendt retur og mere, får vi mere viden og indsigt, fordi vi 

mulighed for at vurdere forholdene en så kan begynde at sammenligne kort og 

gang til. De øvrige sager venter på en af- registreringer. 

gørelse sammen med andre sager fra hele 

landet. Vi håber det bedste og venter i 

spænding. 

Samarbejde Samarbejde med med DOF DOF Sydvestjylland 

Sydvestjylland 

Formandskaberne har været samlet til møde 

i Skærbæk. Vi er enige om at udvikle 

Presse 

Presse 

samarbejdet om vadehavet (f.eks. de årli- 

Sidst i april bragte Politikken en stort opsat ge fugletællinger) og den kommende etab- 

historie om Tønder Marsksagen. Den er lering af Nationalpark Vadehavet. DOF 

blevet fulgt op af yderligere artikler, men Sydvestjylland ønsker at besøge Hindema- 

uden at det har givet resultat. Jydske Vestde og Slivsøen i foråret 2010, og DOF Sønkysten 

har også bragt flere mindre artikler. derjylland vil arrangere en tur til Ho Bugt i

foråret. Bestyrelserne holder fælles møde i 

januar 2010 i Skærbæk for mere detaljeret 

at drøfte samarbejdet. 

Vadehavskampagnen Vadehavskampagnen 2010 

2010 

Gert og jeg har i 2009 deltaget i møder 

med kollegerne fra DOF Sydvestjylland. I 

det sidste møde deltog også Michael Grell 

(leder af Naturfaglig afdeling) og Anja 

Eberhart (naturpolitisk medarbejder) fra 

Fuglenes Hus. Lokalgruppe Tønder og andre 

medlemsgrupper vil blive inddraget i 

arbejdet. 

I skrivende stund venter vi på oplæg fra 

Hans Meltofte (medlem af hovedbestyrelsen 

og seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser, 

afdelingen for Arktisk Miljø). 

I 2010 vil Vadehavskampagnen blive 

et hovedindsatsområde, så jo flere medlemmer, 

der vil lade sig engagere i arbejdet 

jo bedre. 

Jeg regner med i forbindelse med Årsmødet 

2010 at kunne informere mere om omfanget 

af vores lokale bidrag. Hold øje med 

hjemmesiden. 

DOF DOF-basen DOF basen 2009 2009 ved ved Martin Martin Jessen 

Jessen 

(Beretning udarbejdet i november 2009, 

hvorfor tallene ikke direkte kan sammenlignes 

med foregående år). 

2009 blev igen et godt år for DOFbasen, 

Sydlig blåhals i Tinglev Mose, maj 2009 



hvor antallet af observationer er kommet 

over 1 million, og forventes at ende på ca. 

1,2 million. Det er en stigning på 15% i 

forhold til 2008! 

Antallet af indtastede ynglepar steg med 

ca. 13% til ca. 6.700 obs. 

I løbet af året blev der lanceret en ny søgeside, 

som simpelthen bare er et kanon 

værktøj, hvis man vil vide noget om forekomsten 

af Danmarks fugle. Den skal prøves! 

Den nye indtastningsside er også lige 

på trapperne, og er måske allerede i luften, 

når dette læses (?) 

Lokalt i Sønderjylland forventer jeg, at vi 

når nogenlunde samme antal observationer 

som i 2008. Dvs. lige omkring de 100.000 

obs. Fordelingen af observationerne på de 

4 kommuner er igen i år meget skæv, med 

48% af observationerne i Sønderborg, 

29% i Tønder, 14% i Åbenrå og kun 9% i 

Haderslev. Er der færre aktive folk i Haderslev 

og Åbenrå, eller er der bare ingen 

fugle? 

Antallet af bidragydere er dog lidt højere, 

med 251 mod 233 i 2008. Der blev desværre 

ikke indtastet flere ynglepar end i 

2008, hvor vi også havde ca. 1.200 indtastede 

ynglepar i Sønderjylland (dog ca. 

18% af alle indtastede ynglepar i DK - 

flot!). Årets indtastninger blev dog præsteret 

af kun 19 observatører, mod 30 i 2008! 

Opgavemæssigt er det stadigvæk færdiggørelsen 

af lokalitetslisten for Sønderjylland, 

som endnu ikke er helt afsluttet i 

skrivende stund, som giver arbejde til 

DOF-base koordinatoren. 

Hjemmesiden Hjemmesiden Hjemmesiden 2009 2009 2009 ved ved ved Martin Martin Martin Jessen Jessen 

Jessen 

Den nye hjemmeside har nu været i luften 

i godt et år. I løbet af dette første år, er 

der løbende sket tilpasninger og ændringer 

af siden, primært på layout, men også på 

funktionssiden. Layoutet fået sin endelige 

form, så vidt man kan sige det om en aktiv 

hjemmeside, mens der stadigvæk mangler 

en del mindre ting på funktionssiden. I 

store træk er hjemmesiden dog færdig, og 

den er heldigvis også blevet mere aktiv 

hen ad vejen. 

Der er i løbet af det første år kommet 56 


ugere på siden, hvoraf en 5-10 stykker 

nu er mere eller mindre aktive på siden, 

ved at bruge sidens debatforum, kommentarfunktion 

og galleri. Det er pænt, men 

ikke godt nok! 

Det er fortsat målet, at hjemmesiden efterhånden 

kan blive et centralt omdrejningspunkt 

for lokalafdelingens aktiviteter og et 

naturligt ”mødested” for medlemmerne. 

Bestyrelsen arbejder derfor løbende på, at 

få aktuelle nyheder kommunikeret ud via 

hjemmesiden, og på at indholdet på siden 

hele tiden er informativt og up to date. 

Så hermed en opfordring til samtlige medlemmer 

af lokalafdelingen, til at blive oprettet 

som brugere, jævnligt at besøge 

hjemmesiden og deltage aktivt i hjemmesidens 

funktioner! 

Panurus Panurus ved ved Redaktionen 

Redaktionen 

Trods vanskeligheder med at finde interesserede 

til at berette om deres oplevelser 

omkring fugle og naturbeskyttelse, så er 

det lykkedes os at udgive 4 numre af Panurus 

i løbet af året rigt illustreret med 

fotografier taget af ivrige lokale naturfotografer. 

Vore skribenter og fotografer takkes 

for bidrag til Panurus årgang 2009. 

Problematikken omkring stof til bladet har 

foranlediget, at bestyrelsen har besluttet at 

reducere antallet af udgivelser pr. år til 2 

blade, såfremt der ikke er indkommet stof i 

henhold til de tidsfrister, som bladet har. 

Foreningens medlemmer har således stor 

indflydelse på bladets fortsatte eksistens. 

Bladet er dette år præget af 17 artikler af 

forskellig længder og emner, 6 turbeskrivelser 

til nære og fjerne mål samt 9 indlæg 

med foreningsstof. Det sidste drejer sig 

mest om turprogrammer, annoncering af 

møder og meddelelser fra formanden om 

arbejdet i bestyrelsen. 

Fuglepigerne 

Fuglepigerne Fuglepigerne – DOF Sønderjylland 2009 

Fuglepigerne er en gruppe under Dansk 

Ornitologisk Forening. 

En lokalgruppe i Sønderjylland fungerer nu 

på 2. år. 

Aktiviteten i form af fugleture er øget i det 

forløbne år. På www.fuglepigerne.dk an- 


nonceres fugleturene. 


12. december: Hindemaj-Christiansdal 

med ?? deltagere 

31. oktober: Slivsøen rundt med 6 deltagere 

10. oktober: Nørresø og Snæbel-tur med 5 

deltagere 

26.-28. juni: Weekend-tur til de sønderjyske 

moser med 24 deltagere 

25. april: Søgård Mose med 4 deltagere 

Fuglepige-guider har været: Elisabeth 

Bech, Grethe M. Kristensen, Helle Regitze 

Boesen – og selvfølgelig Egon Jensen. 

Grethe M. Kristensen har deltaget i Fuglepigetur 

ved Tissø og Reersø i juli 

Elisabeth og Helle Regitze har deltaget i 

Fuglepige-weekend til Hanstholm-Vejlerne i 

september. 

Haderslev Haderslev Lokalgruppe 

Lokalgruppe 

Efter bestyrelsens beslutning om at oprette 

lokalgrupper i de enkelte kommuner er 

Haderslev Lokalgruppe nu en realitet. 

Ved første møde den 5. november på BIS- 

PEN deltog 13 lokale ornitologer af de 89 

indbudte. 

Interessen for at komme ud i felten og 

bestemme fugle var åbenlys. 

Der blev lavet en mailliste. Og der blev 

aftalt en første lokal tur i november til 

Halk. 

Forsøgsvis skal kommunikationen foregå 

via www.dof-sj.dk. 

Alle skal logge sig på som bruger af websiden 

og kan nu skrive til hinanden under 

Haderslev Lokalgruppe. 

Caretakerprojektet Caretakerprojektet 2009 2009 ved ved Egon Egon Iversen 

Iversen 

Det første år med den nye struktur, hvor 

artscaretakere og Fugleværnsfondens arbejdsgrupper 

er inddraget i Caretakerprojektet, 

er afsluttet. Bestyrelsen synes, at 

projektet fortsat udvikler sig positivt med 

masser af aktivitetsmuligheder og indsamling 

af mange oplysninger om vore vigtige 

fuglelokaliteter og truede fuglearter. 

I lokalområdet har vi artscaretakere omkring 

7 af vore truede fuglearter. Der er

plads til mange flere deltagere. 

Ellers mangler vi caretakere i Ballum Enge, 

Kogsbøl Mose og Kongens Mose & Draved 

Skov. Medlemmer opfordres til at melde 

sig som caretakere specielt til disse områder, 

men der er fortsat brug for hjælp i alle 

caretakergrupper. 

En stor arbejdsgruppe omkring Sølsted 

Mose er inddraget – velkommen til jer. 

Ligeledes byder jeg alle projektets nye 

deltagere velkomme til arbejdet som caretaker. 

Endelig takkes alle caretakere for 

indsatsen i 2009. 

På vores hjemmeside er der oprettet en ny 

speciel side om Caretakerprojektet i Sønderjylland. 

Her kan du læse meget mere 

om projektet. 

Frivilli Frivilliges Frivilli es es indsats 

indsats 

Til slut en stor tak til alle de frivllige, der 

på den ene eller anden måde yder en stor 

indsats for foreningen og til gavn for fugle- 

Ang. Panurus fremtid 

af Bjarne Nielsen 

I det seneste nr. af Panurus bad vi om 

læsernes mening om, hvorvidt der skulle 

være en fremtid for Panurus og i givet fald, 

hvordan denne skulle se ud. 

Redaktionen havde ikke forventet at blive 

tæppebombet med reaktioner, men antallet 

af tilbagemeldinger levede ikke engang 

op til vore allermest pessimistiske forventninger. 

Blot 5 ud af bladets ca. 350 modtagere 

var indstillet på at give sin mening til 

kende. Ikke desto mindre : ...tak for disse 

tilkendegivelser. 

Een af de fem læsere var principielt ligeglad 

med om bladet udkom eller ej og 

brugte endda lejligheden til at framelde sit 


ne. En særlig tak til Martin Iversen for indsatsen 

i forbindelse med Tønder Marsken. 

Din støtte og hjælp har været uvurderlig. 

Også en særlig tak til Jesper Tofft for artiklen 

i Dansk Ornitologisk Forenings videnskabelige 

tidsskrift nr. 2, 2009 om Lærkefalken, 

samt den fyldige skriftlige orientering 

du sendte til foreningen om Traner i 

Sønderjylland. Jesper har også været initiativtager 

til opsætningen af en Vandrefalkekasse 

på Enstedværket. Og endelig en 

tak til den indsats Inger Sønnichsen m.fl. 

har lavet i Lokalgruppe Tønder. SNS Vadehavet 

var ikke blevet holdt i ørene i den 

grad som der åbenbart er behov for, hvis 

ikke i havde været der. 

Der skal lyde en tak fra formanden til bestyrelsen 

for et godt samarbejde. Vi har 

endnu ikke haft behov for skriftlige afstemninger. 

Det er en god skik, som jeg håber, 

vi kan fortsætte. 

abonnement på bladet. Det var da en melding, 

der var til at forstå ! 

De fire andre læsere ville alle være kede af 

at skulle undvære bladet i papirform. To 

var direkte modstandere af at nedlægge 

bladet, medens een af de to andre godt 

kunne gå med til en både-og løsning med 

et samspil mellem blad og hjemmeside. 

Den sidste læser kunne i yderste konsekvens 

acceptere en ren web-udgave. 

Nu ville det nok være overdrevent at bruge 

dette spinkle grundlag til ret meget andet 

end at lade det være et fingerpeg. Så i 

første omgang bliver det ved det. 


Forslag til Handleplan 2010 


Ved Ove Steiner Rasmussen 

”Det skal være sjovt at se fugle” 

”De meget erfarne mødes med de erfarne, der mødes med begynderne” 

INDDRAGELSE – NETVÆRK – 

KVALIFICERING – VIDENSDELING 

MEDLEMMER 

MEDLEMMER 

la Klaus Malling) 

Det sociale rum – videns- og erfarings- Medlemmer med særlig viden – fx i at 

deling i lukkede arrangementer kun for fotografere fugle / fuglerejsende o. 

medlemmer (se under hjemmesiden) lign. 

 

 

Kvalificering 

Værdsættelse 

TURE 

TURE 

Bemandinger af "Fuglestationer" (fx 

NYE NYE MEDLEMMER 

MEDLEMMER 

Ballum, Søgård, Frøslev, Hindemade, 

Ørnens Dag 2010 

Hasberger Sø) 

Bemandinger af "fuglestationer" (fx Nye medlemmer 

Ballum, Søgård, Frøslev, Nørresø) Ho Bugt – marts 2010 

Ture for nye medlemmer. Lukkede ture Tønder Marsken 

kun for medlemmer. Åbne ture for alle Lokalgrupperne 

interesserede 

LOKALGRUPPER LOKALGRUPPER LOKALGRUPPER & & CARETAKERE 

CARETAKERE 

HJEMMESIDEN 

HJEMMESIDEN 

Invitation til erfaringsudveksling 

 

 

 

Dokumenterer aktiviteter og tiltag 

Skaber kontakt mellem medlemmer 

Udvikles løbende 

PANURUS 

PANURUS 

Lokalgrupperne inddrages 

Bestyrelsen er opsøgende og opfor- 

NATURFORVALTNING 

NATURFORVALTNING 

drende, når de møder potentielle bi- 

Fælles møde for alle kommunereprædragsydere 

sentanter i Grønne Råd o.a. samt nøglepersoner 

i forvaltninger 

Tønder Marsken & Vadehavskampagnen 

INTERNATIONALT 

INTERNATIONALT 

Tættere samarbejde med NABU o.a. 

Nationalpark Vadehavet 

Lokalgrupperne 

Samarbejdet med SNS Sønderjylland 

og SNS Vadehavet vedligeholdes og 

udbygges 

Overvågningsaktiviteter – Rovfuglerederegistreringsprojektet 

o. lign. 

Grønt Partnerskab. Lærke og Vibestriber. 

Heller i kornmarkerne for Hedehøg 

AKTIVITETER 

AKTIVITETER 

Samarbejde med DOF Sydvestjylland 

Introduktion til punkttælling 

Et forårs- og et efterårsarrangement (a 


Stenvender Rømø april 2009 

Foto: E. Iversen

Program Program for for dagen: 

dagen: 

Årsmøde Årsmøde og og og Generalforsamling Generalforsamling i 

i 

Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Forening 

Forening 

Lokalafdelingen Lokalafdelingen Lokalafdelingen i i Sønderjylland 

Sønderjylland 

Søndag Søndag Søndag den den 7. 7. februar februar 2010 

2010 

Hohenwarte Hohenwarte Hohenwarte ved ved Højer 

Højer 

Kl. Kl. Kl. 10:00 10:00 - 12:00: 12:00: Fugletur ved Højer Sluse 

Vi mødes på P-pladsen ved Hohenwarte, Siltoftvej 2 6280 Højer. 

Find Hohenwarte: http://findvej.dk/siltoftvej%202 

I Højer kører du mod Siltoft og over Vidåen. Her følger du skiltningen mod Hohenwarte. 

Kl. Kl. Kl. 12:00 12:00 – 13:00: Der nydes en let frokost på Hohenwarte. 

DOF Sønderjylland er vært. 

Såfremt du ønsker at deltage i frokosten, bedes du tilmelde dig senest 

onsdag onsdag den den 3. 3. februar februar 2010 

2010 

meget gerne ved e-mail e.iversen@stofanet.dk eller på telefon 74 41 57 19. 

Kl. Kl. Kl. 13:00 13:00 - 14:00: 14:00: 14:00: Foredrag Foredrag om om om ”Arktiske ”Arktiske vadefugle vadefugle i i is is is og og sne” 

sne” 

ved hovedbestyrelsesmedlem Hans Meltofte med fotos 

taget af den hollandske stjerne-fuglefotograf Jan van de Kam 

Kl. Kl. 14:00 14:00 14:00 - 15:00: 15:00: Medlemmers fotooplevelser – kaffe – hyggelig samvær. 

Kl. Kl. 15:00 15:00 - 17:30: 17:30: Generalforsamling Generalforsamling 2010 2010 for for DOF DOF-Sønderjylland 


Dagsorden: 

Dagsorden: 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Beretning om afdelingens virksomhed i det forløbne år 

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 

4. Valg til bestyrelsen - på valg er: 

− Ove Steiner Rasmussen 

− Gert Fahlberg 

− Martin Jessen 

− Karl Schlichter 

− Jørn Sørensen 

5. Valg af suppleanter 

− Palle Rosendahl 

6. Valg af 2 revisorer - på valg er: 

− Birger Christensen 

− Egon Jensen 

7. Fremlæggelse af budget for 2010 til godkendelse 

8. Forslag fra medlemmerne 

9. Eventuelt 

Forslag fra medlemmerne til pkt. 8 må for at kunne behandles på generalforsamlingen 

være formanden i hænde senest d. 17. januar 2010 

Foreningens medlemmer er meget velkomne til at støde til i løbet af dagen!! 


Hvem er Hans Meltoft? 

Meltofte er medlem af Dansk Ornitologisk Forenings hovedbestyrelse, og ho- 

vedbestyrelsens kontaktperson til DOF Sønderjylland, formand for Naturpoli- 

tisk Udvalg og medlem af Videnskabeligt Udvalg, samt en af redaktørerne bag 

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift. 

Han Han skriver skriver følgende følgende om om sig sig selv: 

selv: 

”Jeg er 59 år gammel og har i næsten alle disse år haft 

natur, fugle, mennesker og natur som mine største in- 

teresser. Jeg blev oprindeligt uddannet som radiomeka- 

niker og arbejdede en del år på vejrstationer i Nordøst- 

grønland. 

Men siden 1973 har jeg hovedsageligt arbejdet som 

freelance ornitolog, hvorunder jeg opnåede den natur- 

videnskabelige doktorgrad i 1994. Sideløbende har jeg 

deltaget i bunker af frivilligt arbejde bl.a. som bestyrel- 

sesmedlem i: 

• Dansk Dansk Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening Forening Forening • • • • WWF WWF WWF WWF Verdensnaturfonden Verdensnaturfonden Verdensnaturfonden Verdensnaturfonden • • • • Friluftsrådet 

Friluftsrådet 



• • • • BirdLife BirdLife BirdLife BirdLife International International International International • • • • Wetlands Wetlands Wetlands Wetlands International. 

International 

International 

International 

Nu Nu Nu Nu arbejder arbejder arbejder arbejder jeg jeg jeg jeg i i i i Danmarks Danmarks Danmarks Danmarks Miljøundersøgelser Miljøundersøgelser Miljøundersøgelser Miljøundersøgelser med med med med effekterne effekterne effekterne effekterne af af af af klimaæn- klimaæn- klimaæn- klimaæn- 

dringer dringer dringer dringer i i i i Arktis.” Arktis.” Arktis.” Arktis.” 

Sandløber på Rømø strand okt. 2009 


Foto: Egon Iversen

Kaj Abildgaard 

beretter 

OAS OAS vil vil oprette oprette et et bibliotek 

bibliotek 

For nylig blev vi i bestyrelsen enige om at 

oprette et bibliotek til brug for foreningens 

medlemmer. 

I biblioteket skal indgå bøger indkøbt hertil 

f. eks. Fuglelivet 2008. Derudover har vi en 

video liggende med optagelse af fuglelivet i 

marsken. 

Der vil endvidere indgå privatejede bøger 

og lignende, som findes hos medlemmerne. 

Det kunne f.eks. være ”Fuglene i Amerika”. 

Altså bøger indkøbt af et medlem, som kan 

have været på en lidt speciel tur, og hvor 

medlemmet muligvis ikke selv får brug for 

bogen igen. Disse bøger skal normalt forblive 

i medlemmets bogsamling. 

Lånetiden kan eksempelvis sættes til 1 måned. 

Oversigt over hvilke bøger, som er tilgængelige, 

og hvor de ligger, vil kunne ses på 

vores hjemmeside www.oasweb.dk. 

Har du selv nogle bøger liggende, som må 

udlånes så send lige en mail til foreningens 

formand eller webmaster eller ring. 

VP VP-art VP art 

Et udtryk, som man kan støde på i forbindelse 

med fugle. 

Hvad betyder det så? Jo, i den forbindelse 

Vestpalæarktis. 

Og næste spørgsmål er så, hvad dækker 

det? Det tog mig en halv time at finde ud af 

det. 

Vestpalæarktis er et geografisk område, 

som i bogen FUGLENE i Europa, Nordafrika 

og Mellemøsten af M. Beaman, S. Madge & 

Klaus Malling Olsen er angivet som Europa, 

Nordafrika sydpå til det centrale Sahara, 

Mellemøsten østpå til Iran. Desuden er Azorerne, 

Madeira, Kanariske Øer, Kap Verde 

øerne samt øerne ud for Banc d'Arguin inkluderet 

i Vestpalæarktis. 

Havørne Havørne omkring omkring Sønderborg 

Sønderborg 

De forholdsvis nyetablerede Havørne i Danmark 

klarer sig godt og bestanden udvides 

hvert år. I den østlige del af Sønderjylland 

er vi nu oppe på 3-4 sikre ynglesteder nemlig 

Hostrup Sø, Bankel Sø og Haderslev 

Fjord. Derudover yngler Havørnen et par 

steder på Fyn og syd for grænsen skulle der 

være 4 reder. 

De fleste steder har der været ynglesucces 

og efterhånden opstår der boligmangel. Ved 

Slivsø nær Hoptrup og på Nordals er der bemærkelsesværdigt 

tit set ørne. Det kunne 

være oplagte steder til fast bopæl. Desværre 

skulle der helst være nogle høje træer. 

Også på Sydals ses ørnene tit. Her eller ved 

Mjang Dam kunne også være steder, som 

det er værd at holde øje med. 

Især ved etableringstidspunktet eller i yngletiden 

skal ørnen have fred omkring reden. 

Skulle nogle se tegn på kommende ynglesteder 

vil jeg gerne have et praj, så der kan 

gøres de nødvendige foranstaltninger til at 

sikre ørnene ro og fred i yngletiden. 

I 2009 indtil sidst i oktober måned er der 

gjort 121 observationer af en eller flere 

Havørne i Sønderborg Kommune. 

Havørn over Oldenor 

Foto: Bjarne Nielsen 


Panurus 

Udgives Udgives af af Dansk Ornitologisk 

Forening (DOF) Sønderjylland 

og Ornitologisk forening 

for Als og Sundeved 

(OAS). 

Oplag: Oplag: Oplag: 450 eks. 

Tryk: Tryk: A Søe-Knudsen, Stoholm. 

ISSN ISSN 0904 0904-5619 

0904 5619 

Løst Løst abonnement 

abonnement 

abonnement 

koster 115. kr. Indbetales på 

Sydbank: 

Regnr.: 7970 

Kontonr.: 0114097 

mærket Panurus. 

Husk Husk at at oplyse oplyse navn navn og og 

og 

adresse 

adresse 

redaktion 

Redaktionens Redaktionens adresse: 

adresse: 

Panurus 

Lærkevej 14 st. tv. 

Langesø 

6430 Nordborg 

Bjarne Nielsen 

birdingdk@hotmail.com 

Egon Iversen 

e.iversen@stofanet.dk 

Panurus er fælles medlemsblad for DOF-Sønderjylland 

og Ornitologisk forening for Als og Sundeved (OAS). 

Det udsendes 4 gange årligt til alle medlemmer. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i artikler o. lign. 

dækker ikke nødvendigvis foreningens holdning. 

Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Bladet Bladet har har til til opgave opgave 

opgave 

• at formidle sønderjyske ornitologers naturoplevelser 

• at formidle den løbende diskussion om naturbevarelse 

• at være til gensidig inspiration 

• at formidle ornitologisk viden om den sønderjyske 

fuglefauna 

Produktionsplan 

Produktionsplan 

• Deadline Deadline Deadline for for for nr. nr. nr. 1 1 1 er er er 15. 15. 15. januar 

januar 

• Deadline for nr. 2 er 15. april 

• Deadline for nr. 3 er 15. juli 

• Deadline for nr. 4 er 15. oktober 

Artikler afleveres til Bjarne, helst som Word-fil. 

Illustrationer leveres som jpg-filer/jpeg-filer eller som 

tegning/foto til scanning. 

Men i øvrigt klarer vi stort set alle formater. 

Artikler og billeder modtages med tak 

DOF-Sønderjyllands hjemmeside: 

www.dof www.dof-sj.dk 

www.dof www.dof sj.dk 

er fyldt med oplysninger 

om lokalforeningen og de 

lokale grupper i de 4 kommuner 

i vores virkeområde 

samt gode links til andre 

fugleoplevelser. 

Med godt 400 modtagere har Panurus en stor læserskare. 

Vi modtager løbende små og store artikler fra medlemmerne, 

og det er vi meget glade for. Hvis Du har en 

artikel - eller en idé, så kontakt os endelig. 

Redaktionen opbygger i disse år et billedarkiv om Sønderjyllands 

natur i almindelighed og fugleliv i særdeleshed. 

Til dette arkiv søger vi billeder. Alle skarpe billeder har 

interesse, og ved brug angiver vi altid, hvem der er fotografen. 

Side 34 Panurus nr. 4 - 2009

Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Forening 

Forening 



Formand Ove Steiner Rasmussen 

Høgelshøj 83 

6200 Åbenrå 

: 23 30 46 43 

@: @: post@ovesteiner.dk 

www.dof-sj.dk 

Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening for 

for 

Als Als & & Sundeved 

Sundeved 

Formand Kaj Abildgaard 

Johan Skjoldborgsvej 3 

6400 Sønderborg 

: 74 42 50 05 

@: @: abildgd@stofanet.dk 

http://forening.bynet.dk/soenderborg/oas/

Afsender: 

Panurus 

Panurus 

Blåmose 27 

Høruphav 

6470 Sydals 

Troldand Troldand Troldand i i sit sit naturlige naturlige element element en 

en 

vinterdag vinterdag vinterdag i i Nordborg Nordborg Sø 

Sø 

Side 36 Panurus Foto: Foto: nr. Bjarne Bjarne 4 - 2009 Nielsen 

Nielsen 

B

PDF-udgave - DOF Sønderjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?