Hærvejsrejse i tid: Oldtiden
Hærvejsrejse i tid: Oldtiden
Hærvejsrejse i tid: Oldtiden
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Hærvejsrejse</strong> i <strong>tid</strong>:<br />
Old<strong>tid</strong>en<br />
Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.<br />
1
Den sidste is<strong>tid</strong><br />
Den sidste is<strong>tid</strong> sluttede for ca. 14.500 år siden.<br />
2
Natur Bornholm<br />
- et oplevelsescentrer og et <strong>tid</strong>scenter bl.a. med en meget<br />
instruktiv model af is<strong>tid</strong>en.<br />
3
Model af iskappen<br />
På is<strong>tid</strong>smodellen ses den ca. 1 km<br />
tykke iskappe, der under 3. is<strong>tid</strong><br />
dækkede landet undtagen<br />
Vestjylland. Isen førte store mængder<br />
bjerggranit fra nord og nordøst med<br />
sig ned over Danmark. I bunden af<br />
modellen løber der vand. Is<strong>tid</strong>en er<br />
ved at være forbi, og en langsom<br />
afsmeltning gennem flere tusind år<br />
blotlagde landet.<br />
For ca. 14.500 år siden sluttede<br />
is<strong>tid</strong>en, og landområder blev til<br />
tundra-områder.<br />
4
Det rige stenmateriale har fra jægerstenalderen til vore dage været et billigt og<br />
solidt materiale til bl.a.:<br />
Fremstilling af redskaber og våben i jægerstenalderen og bondestenalderen<br />
Stendysser i Bondestenalderen<br />
Skibssætninger og runesten i vikinge<strong>tid</strong>en<br />
Granitkvadre til kirkebyggeri<br />
Vejbygningsmateriale<br />
Brobyggeri i 1700-tallet<br />
Gravsten<br />
Granitskulpturer<br />
og meget mere<br />
5
Vatnajökull på Island (2004)<br />
Vatnajökull på Island er Europas største bræ med en istykkelse<br />
på op til 1 km og et areal på mere end 8.000 km2, hvilket svarer<br />
til et område på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster.<br />
6
Afsmeltningsområde for Vatnajökull<br />
7
Den jyske højderyg Kortet viser, hvor isen standsede<br />
under sidste is<strong>tid</strong>: fra Bovbjerg i<br />
Vestjylland til Hald ved Viborg og<br />
ned til Padborg ved den dansk-<br />
tyske grænse.<br />
Den sorte streg viser isens<br />
hovedopholdslinje<br />
- den jyske højderyg -<br />
Forudsætningen for den langt<br />
senere Hærvej var opstået.<br />
Hærvejen følger højderyggen for<br />
at undgå sumpede områder og<br />
vandløb.<br />
8
De mørkebrune områder er:<br />
yngre morænelandskab skabt af<br />
den sidste is<strong>tid</strong>.<br />
9
Hamborggårdstenen<br />
Et par kilometer nord for Bække ligger en vandreblok<br />
på 50 tons.<br />
Stenen stammer fra Ålandsøerne og er transporteret<br />
hertil med isen for 15.000 år siden.<br />
Sagnet siger, at Harald Blåtand var i færd med at slæbe<br />
stenen til Jelling, da han fik at vide, at hans søn Svend<br />
Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod han den ligge.<br />
10
Ældre Stenalder<br />
Jægerstenalderen<br />
13.000 f. Kr. - 4.000 f. Kr.<br />
Varighed: 9.000 år<br />
Efter is<strong>tid</strong>en følger en <strong>tid</strong> med tundralandskab. Klimaet bliver<br />
varmere, og landet dækkes langsomt af skov.<br />
Ved jagt, fiskeri og indsamling skaffede man sig føden i<br />
jægerstenalderen. Fra <strong>tid</strong>en efter sidste is<strong>tid</strong> til ca. 4000 f.Kr.<br />
udviklede landskabet og naturen sig fra et arktisk klima til et varmt<br />
og fugtigt atlantisk klima, hvor landet blev dækket af tætte urskove.<br />
Dyr flytter ind i det danske områder og mennesker følger efter og<br />
ernærer sig som jægere, fiskere og samlere. De lever i små<br />
grupper.Vores vigtigste viden om disse indbyggere har arkæologer<br />
bragt til veje ved at udgrave og studere deres køkkenmøddinger.<br />
12
Yngre Stenalder<br />
Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Varighed: 2.300 år<br />
Eksport af rav og flint.<br />
Det ældste skivehjul af træ fundet i Danmark er fra ca. 2.700<br />
f. kr.<br />
13
Yngre Stenalder - Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Hindsgavldolken<br />
x<br />
14
Yngre Stenalder - Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Rav<br />
x<br />
15
Yngre Stenalder - Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Skarpsalling karret<br />
16
Yngre Stenalder - Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Vejvisere fra Yngre Stenalder<br />
Langhøje og stendysser<br />
“Troldkirken” ved Ålborg<br />
17
Yngre Stenalder - Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Langdysse i Arnkielpark,<br />
Sydslesvig<br />
18
Yngre Stenalder - Bondestenalderen<br />
4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr.<br />
Ældste fund af skivehjul af træ<br />
fra ca. 2.700 f. Kr.<br />
Rekonstruktion af<br />
bondestenalderens arbejdsvogn<br />
19
Bronzealderen<br />
1800 f. Kr. til 500 f. Kr.<br />
Varighed: 1.300 år<br />
Solvognen og helleristninger af skibe og vogne<br />
Bronzealdergravhøje<br />
Landskabet<br />
så anderledes ud, end det gør i dag, og klimaet var mildere.<br />
Nogle dele af landet var stadig dækket af tætte skove, men<br />
rundt om gårdene var landskabet åbent med marker og<br />
græsningsoverdrev. Der var flere moser, søer og vandløb end i<br />
dag.<br />
Gennem bronzealderen blev der bygget mange tusind gravhøje,<br />
som satte et markant spor på landskabet.<br />
20
Bronzealderen<br />
1800 f. Kr. til 500 f. Kr.<br />
Solvognen fra Trundholm Mose, Odsherred<br />
21
Bronzealderen<br />
1800 f. Kr. til 500 f. Kr.<br />
Helleristning af en vogn<br />
22
Bronzealderen<br />
1800 f. Kr. til 500 f. Kr.<br />
Bronzealderfolkets helleristninger viser både skibe og<br />
vogne, og <strong>tid</strong>ens vigtigste materiale, bronzen,<br />
bestående af kobber og tin skulle importeres.<br />
Skibstransport er det mest sandsynlige, men<br />
arkæologerne har endnu til gode at finde resterne af et<br />
søstærkt skib.<br />
Nogle hærvejsforskere mener at have bevis for, at<br />
Hærvejen som gennemgående færdselsåre gennem<br />
Jylland allerede blev etableret i bronzealderen. Men<br />
beviserne er spinkle.<br />
23
Bronzealderhøjene som vejskilte<br />
Da Hærvejsnetværket var etableret, havde de rejsende naturligvis<br />
brug for vejskilte, som vi selv har det. Og bronzealderhøjene har<br />
haft funktion som vejvisere eller pejlemærker for de rejsende<br />
gennem mange hundrede år.<br />
24
Bronzealderhøje ved Viborg<br />
25
Jernalderen<br />
Ca. 500 før Kr. til ca. 800 efter Kr.<br />
Varighed: 1.300 år<br />
26
Jernalderen<br />
500 f. Kr. til 800 e. Kr.<br />
Yngre romers jernalder<br />
200 - 400 e. Kr.<br />
Vognen med skivehjul afløses af vogne med egerhjul<br />
Landsbyerne vokser<br />
Landskabet ændrer sig: Bøgen kommer til landet.<br />
Folkevolde opføres adskillige steder i Jylland.<br />
27
Jernalderen 500 f. Kr. til 800 e. Kr.<br />
Yngre romers jernalder<br />
200 - 400 e. Kr.<br />
Vognen med skivehjul afløses af vogne med egehjul. Den nye udformning er<br />
lettere og mere holdbar. Rekonstruktion i Sagnland Lejre.<br />
28
Jernalderlandsby<br />
Jernalderlandsby<br />
Rekonstruktion i Sagnland Lejre.<br />
Jernalderlandsby<br />
Rekonstruktion i Sagnland Lejre<br />
29
Romersk Jernalder<br />
År 1 - 400 e.Kr.<br />
Kort med indtegning af Margrethediget og<br />
andre folkevolde i Jylland.<br />
Der findes kun ganske få bevarede<br />
folkevolde, der er betegnelsen for en bestemt<br />
type forsvarsanlæg fra jernalderen.<br />
Folkevoldene kan være op til flere kilometer<br />
lange og blandt de kendteste folkevolde er<br />
Dannevirke. Også nord for grænsen kendes<br />
folkevoldene, der vidner om urolige <strong>tid</strong>er i en<br />
periode, hvor det danske rige langsomt tog<br />
form.<br />
Nogle ligger på tværs af den senere<br />
Hærvejsrute. Det kunne tyde på, at i hvert fald<br />
begyndelsen til Hærvejen blev til i<br />
Jernalderen. Men sikre beviser er der ingen<br />
af.<br />
30
Kong Knaps Dige<br />
31
Kong Knaps Dige<br />
Ved Haller Å vest for Voer findes der et vadested.<br />
Fra lyngheden kommer man ad hulveje ned til<br />
overgangsstedet. Langs ådalen ligger en 200 m lang<br />
forsvarsvold fra jernalderen, der bærer navnet “ Kong<br />
Knaps Dige “<br />
32
Margrethediget<br />
33
Romersk Jernalder<br />
År 0 - 400 e. Kr.<br />
Margrethediget<br />
Lige syd for Tinnet krat ligger<br />
Margrethediget, der er en<br />
forsvarsvold anlagt vinkelret på<br />
Hærvejen.<br />
Margrethediget er 250 meter<br />
langt og konstrueret med en<br />
voldgrav og en vold med en<br />
palisadevæg. Det er<br />
sandsynligvis bygget i perioden<br />
romers jernalder år 0 - 400 e. Kr.<br />
som grænse mellem to folk.<br />
Der kendes flere sådanne diger<br />
eller folkevolde i Jylland. Det kan<br />
betyde, at landet i romersk<br />
jernalder var opdelt i en række<br />
små kongedømmer, der ofte var i<br />
strid med hinanden.<br />
34
Vendersvolden<br />
35
Æ Vold eller Vendersvolden<br />
Et par kilometer syd for Øster Løgum i Sønderjylland<br />
ligger befæstningsanlæg fra slutningen af 200-tallet.<br />
Anlægget har været ca. 3 km langt, heraf kan 500 m<br />
ses i dag. Det består af en vold og en grav nordfor,<br />
som i dag er en hulvej.<br />
36
Overgangen fra jernalder til vikinge<strong>tid</strong><br />
Germansk jernalder burde hedde Nordisk Jernalder.<br />
Den nordiske vikinge<strong>tid</strong>skultur er en videreudvikling af ting, der blev til i<br />
den germanske jernalder.<br />
Germansk Jernalder Vikinge<strong>tid</strong><br />
Faste handelspladser etableres i Ribe<br />
(710) og i Hedeby (725)<br />
De første bydannelser: Ribe - Hedeby -<br />
Århus -Viborg - Odense m. fl.<br />
Religion: Asatro Overgang fra Asatro til Kristendom<br />
Runeskrift: Indgravering af navne og andre<br />
meget korte tekster<br />
Etablering af folkevolde<br />
Ornamentstil: Den nordiske dyrestil<br />
Udbredt brug af runeskrift<br />
Forstærkning af Dannevirke, opførelse af<br />
trælleborgene<br />
Ornamentikken fortsætter i vikinge<strong>tid</strong>ens<br />
stilarter.<br />
37
Overgangen fra jernalder til vikinge<strong>tid</strong><br />
Germansk jernalder<br />
Pladefibula (smykke, spænde eller bøjlenål)<br />
Fundet i Viuf v. Kolding<br />
Fibulaen dateres ud fra ornamentikken til yngre<br />
germansk jernalder - omkring slutningen af det 6.<br />
århundrede. Ornamentikken på fibulaen kaldes<br />
for dyrestil, da der typisk gemmer sig et til <strong>tid</strong>er<br />
meget snørklet dyremotiv.<br />
Vikinge<strong>tid</strong><br />
Hørningplanken (1070)<br />
fra stavkirke udgravet ved Randers<br />
Moesgård Museum: Rekonstruktion af en stavkirke<br />
Bjælken over indgangen til stavkirken er inspireret af Hørningplankens relief med<br />
ormeslyng.<br />
38
<strong>Hærvejsrejse</strong> i <strong>tid</strong>:<br />
Sidste is<strong>tid</strong><br />
Jægerstenalderen<br />
Bondstenalderen<br />
Broncealderen<br />
Jernalderen<br />
Ca. 13.000 før Kr. til<br />
800 efter Kr.<br />
Fotos:<br />
Jørgen Drostrup Andersen<br />
suppleret med fotos fra<br />
Internettet<br />
Odense, Danmark<br />
2011<br />
www.drostrup.dk<br />
39
Change language