Hærvejskursus på Uldum Højskole 25. - 31. juli 2011 ... - drostrup.dk

Hærvejskursus på
Uldum Højskole
25. - 31. juli 2011
Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen
1

Om Hærvejskurset
Kurt Willumsen, forstander for Uldum Højskole
Kurt kender naturen godt, flora, fauna og landskaberne,
og det nød vi godt af på turene og med foredrag på
højskolen.
Helge Hansen, fhv. forstander for Uldum Højskole
Helge tog sig af det historiske. Og han var god til at
fortælle historie og også historier - på turene, i
foredragssalen og ved kaffebordet om aftenen.
Claus Jørgensen, foredragsholder og
folkedanseinstruktør og tidl. docent v. Det jyske
Musikkonservatorium
Fællessang med Højskolesangbogen, folkedans, og en
aften gav Claus en koncert i foredragssalen. Han bidrog
i den grad til at gøre kurset festligt og fornøjeligt.
2

Højskoledagene om Hærvejen bød på foredrag,
museumsbesøg, folkedans. musik og sang samt
vandringer på udvalgte dele af Hærvejen.
Kurset lagde ud med en tur til Bække.
Bække-området:
Hamborggårdstenen
Klebæk Høje, skibssætning og hærvejsspor
Tidstavle på Konfirmandhusets gavl
Oksespor relief ved fredet stykke af Hærvejen
3

Hamborggårdstenen
Ved Bække kom vi forbi Hamborggårdstenen, en vandreblok på 50
tons.Den stammer fra Ålandsøerne, og er vandret hertil med isen for ca.
15.000 år siden.
4

Bækkemonumentet / Klebæk Høje
Bækkemonumentet består af:
2 høje fra bronzealderen
1700 - 500 f. Kr.
En skibssætning og en runesten
fra
900 - tallet (vikingetiden)
Hærvejshjulspor
uden datering
Skibssætningen er 45 meter lang og indtil 6,5 meter bred. Oprindeligedelig
har der været ca. 60 store sten. 4 sten og runestenen stod på deres
oprindelige plads, og 4 fandtes væltede, men de øvrige er forsvundet.
I 1959 blev der anbragt små marsten til markering af, hvor der oprindelig har
stået store sten. Derved kan man få et indtryk af, hvordan skibssætningen
oprindeligt har set ud.
I 2011 er markeringen af de manglende sten ændret ved opsætning af brune
stålplader i stedet for markstenene.
5

Helge fortæller om bronzealderhøjene, skibssætningen og
Hærvejsspor ind igennem skibssætningen.
6

Skibssætningen efter restaureringen i 2011
7

Skibssætningen efter restaureringen
8

Skibssætningen før restaureringen i 2011
Jeg synes de nye stålplader dominerer for meget. Markstenene passer
bedre ind i helheden.
9

Hærvejshjulspor
Et af de mange Hærvejsspor går ind gennem skibssætningen.
Disse spor kan ikke dateres. De rejsende har givetvis ikke anet
hvad stenene stod der for. I dag ved vi, at det var en
begravelsesplads.
10

Bente Skjøttgaard: Relieffet Okse - spor
Bente Skjøttgaards bidrag til Kunst langs Hærvejen er et
mægtigt relief, der opstod ved at hun fik drevet en flok
fredet jysk landkvæg hen over en 10 tons stor lerflade.
Dyrene har hermed sat deres tydelige klovspor i den
levende historie om Hærvejen – der også kaldes
Oksevejen. Den ensartede flade består af 187 felter på
ca. 50 x 55 x 15 cm.
Relieffet er nedfældet på jord i et skelområde lige op til et
stykke fredet Hærvej ved rastepladsen på Ribe-Vejle
landevejen nord for Bække.
11

12

13

14

Ursula Munch-Petersen
Tidstavle
Keramikeren Ursula Munch-Petersen har
maden som omdrejningspunkt for sin
fortælling om de planter, frø og andet
spiseligt der siden tidernes morgen har tjent
som føde.. Således rækker inspirationen
tilbage mod oldtiden men også frem mod de
kroer og herberger, der nu engang findes i
dag.
Plancherne kunne også lede tankerne i
retning af skoletidens anskuelsestavler. Vi
får oplysning og viden og inviteres til at
bruge sanserne. Billedsproget danner afsæt
for fantasien.
Tidstavlen er opsat på Konfirmandhusets
gavl i Bække.
15

Keltisk jernalder
500 til år 0
16

Romersk jernalder
År 0 - 375 e. Kr.
17

Vikingetid
700 - 1050
18

Randbøl Hede
Randbøl Hede var tidligere langt større end i dag. Den var
uvejsom, øde og frygtet af alle, især handelsrejsende, fordi
røvere huserede her.
I 1750’erne blev bøndernes hævdvundne rettigheder til
græsning og tørveskæring fastlagt, og en del af heden blev
kongens (statens) ejendom.
I 1760 begyndte de såkaldte “kartoffeltyskere” at opdyrke
heden. Tilnavnet fik de senere, fordi de lærte danskerne at
spise kartofler.
I Randbøl Sogn slog 86 tyske familier sig ned i de 3 byer,
Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg, hver med sin
trosretning (reformerte, katolikker, og lutheranere).
Koloniseringen og opdyrkningen var et særdeles slidsomt
arbejde, som delvis mislykkedes. De fleste tyskere rejste
hjem igen.
19

Vandring ud over Randbøl Hede
20

Hen over heden mod indlandsklitten
21

22

Kurt fortæller om det særprægede landskab
23

24

25

26

Frederikshåb Plantage
I 1802 besluttede staten at anlægge en plantage på ca. 450
ha af Randbøl Hede. Det blev startskuddet til Frederikshåb
Plantage. I 1804 startede såning af birk og fyr. Arbejdet
skred langsomt frem, fordi sandflugten først skulle
bekæmpes med diger og ved at plante hjælme.
Det tog næsten 100 år før plantagen var sluttet skov, af
hovedsagelig rødgran.
Stormen den 3. december 1999 forandrede dog plantagen
voldsomt. Ca. 1/3 af skoven væltede. I dag er arealerne
igen plantet til med en blanding af løv- og nåletræer.
27

28

29

Øster Nykirke Kirke
Øster Nykirke Kirke ligger på en af de højeste bakkeknuder
i vort land, 127 m over havet. Kirken er bygget omkring
1150. Det blev en flot kvadrestenskirke i romansk stil.
Kirken ligger ved Hærvejen; og ovre på den anden side af
vejen er der en kilde – oven i købet en hellig kilde. Navnet
er Sct. Peders Helligkilde. Måske er det den, der har
bestemt kirkens beliggenhed, fordi mange pilgrimme i den
tidlige Middelalder søgte kildens helbredende kraft. Da der
så blev bygget en kirke på stedet, blev det til Sct. Peders
Kirke; men i dag hedder den Øster Nykirke Kirke – den
højest eller næsthøjest beliggende kirke i Danmark.
30

Arial 20
Helge fortæller om stedet, mens vi nyder en kop formiddagskaffe.
31

Arial 20
32

Fra den højtliggende kirke er der en flot udsigt over sommerlandskabet.
33

En nutidig markering af, hvor den nu indtørrede kilde med det
helbredende vand har været.
34

Tinnet Krat (1)
Tinnet Krat er et 596 ha stort, fredet naturområde, som
ligger på det sted, hvor Hærvejen passerer Skjern Å. Det er
ca. 10 km nordvest for byen Tørring. Området er fredet og
drives som naturskov, hvor man bruger gamle metoder som
græsning, plukhøst og stævning. Hensigten er, at området
skal fremstå som et mosaiklandskab med egekrat (nu
efterhånden egeskov), blandet løvskov, enge, overdrev og
hede, sådan som det gjorde i ældre tid.
Gudenåen, Danmarks længste å, har sit udspring ved foden
af en mindre, nordøstvendt bakke, og derfra flyder den med
stor fart i retningen sydøst. Nogle få hundrede meter mod
nord ligger vandskellet, hvor Hærvejen passerer.
35

36

37

Helge fortæller om et friluftsbad, der fik vand fra Gudenåen, og som var
et populært udflugtsmål i 1930‘erne og 40‘erne.
38

Overdrevslandskab med enkeltstående træer og græs, som fårene passer.
39

De smukt udformede skilte sætter fårene stor pris på, når det klør på
ryggen.
40

41

42

Giveegnens Museum
Arial 20
43

44

Besøget på Giveegnens Museum var en stor oplevelse. I
de mange forskellige udstillinsgrum kom vi tæt på
hedelivet i perioden 1800 - 1950, og med den engagerede
rundvisers fortælling blev det hele endnu mere
spændende.
45

Model af Hærvejen med fodspor, klovspor og hjulspor
46

Fortsættelse af
Hærvejsmodellen:
brostensbelægning og
asfaltbelægning.
47

Køkkeninteriør
48

Købmandsbutik / blandet landhandel
49

I et gammeldags køkken med
brændekomfur fik vi serveret
friskbagte vafler.
50

51

På gårdspladsen er der opstillet sten med navnene på de sogne, hvor de
udstillede genstande kommer fra.
52

Hærvejens historie
Museumsbesøget sluttede med at vi fik et hæfte med titlen
Hærvejen - levendegjort på ét sted.
Hærvejens historie skildres i korte artikler med følgende emner:
Hærvejen - årtusinders vej gennem Jylland
Hærvejen - Jyllands hovedvej gennem 1000 år
Hærvejen - Pilgrimsvejen
Hærvejen - Studevejen
De korte artikler bærer præg af at være baseret på den nyeste
forskning på området, og de er meget velskrevne.
53

Plan for et Hærvejsmuseum
Beskrivelsen af Hærvejens
historie er en optakt til hæftets
hovedemne: opførelse af et helt
nyt museum på egnen
udelukkende om Hærvejen.
Det store og spændende projekt
er beskrevet bl.a. med
arkitekttegninger og beskrivelse
af hvad vi vil kunne opleve i og
ved det nye museum.
Projektet er klar til at blive
realiseret, når nogle store fonde
og indsamlninger har sikret
realiseringen af det nye museum.
54

Vrads Sande
Nord for landsbyen Vrads ligger et fredet indsande med
klitter, lynghede og søer.
Heden rummer både tørre og fugtige partier, og der
findes en del enebær og gyvel.
55

56

57

58

59

Hald Sø
Hald Sø blev skabt af den sidste istid for ca. 16.000 år side.
Området besøges meget på grund af stedets store
naturskønhed. Og der er gjort et stort arbejde for at
vedligeholde området, som det så ud tidligere med store
overdrev, der i dag bliver vedligeholdt af fåreflokke.
Hærvejssporene fra Viborg og sydpå har gået langs søen på
både øst og vestsiden.
Et stort antal bronzealderhøje er tegn på, at området også var
attraktivt i oldtiden.
60

61

Hald Hovedgård
Den bygningsfredede herregård har fra 1975 været
hjemsted for Den selvejende Institution Hald, "et folkeligt,
pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. på
initiativ forfatter, museumsmand Peter Seeberg.
Institutionen hedder nu Det Danske Forfatter- og
Oversættercenter, som bl.a. tilbyder danske forfattere,
oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold.
Haldladen ved Hald Hovedgaard, som stammer fra
midten af 1700-tallet, indeholder en i 2008 nyrenoveret
udstilling om områdets geografi, biologi, historie m.m.
De øvrige avlsbygninger, som er af nyere dato, huser nu
en naturskole samt et Hærvejsherberg.
62

Ursula Munch-Petersens
keramik tidstavle er også opsat
her ved Hald Hovedgård på
Naturskolens gavl.
63

Helge fortæller om biskop Jørgens Friis’s borg opført i 1529 ikke langt
fra hovedgården.
64

65

Arial 20
66

Arial 20
67

68

69

70

71

72

Folkedans
En lun sommeraften arrangerede Claus folkedans i højskolens
smukke have.
73

74

Arial 20
75

Arial 20
76

Aftenen sluttede med kaffe og
sange fra Højskolesangbogen
og med Claus ved klaveret.
Claus tog mange billeder på
turene. Dem har han givet mig
lov til at benytte i denne
beretning om Hærvejskurset
på Uldum Højskole.
Jeg takker for venligheden.
77

Hærvejskursus på
Uldum Højskole
Juli 2011
Fotos:
Claus Jørgensen og
Jørgen Drostrup Andersen
Odense, Danmark
2011
All images protected by copyright
www.drostrup.dk
78