Hærvejen Billedserie om strækningen fra Viborg til Jelling

Hærvejen
Billedserie om strækningen fra
Viborg til Jelling
1

Hærvejen -
Fra Viborg til Jelling
Hærvejsstenen
Viborg Domkirke
Kong Knaps Dige
Grathestenen
Nørre Snede Kirke
Tinnet Krat
Margrethe Diget
Givskud Løvepark
Harresø Kro
Jelling
2

Hærvejsstenen
3

Hærvejsstenen
Ved en lille rasteplads langs cykelruten gennem Viborg
Hedeplantage er en vejtromle af granit sat på højkant. Den blev
rejst i 70'erne af Skovstyrelsen. Teksten er af forfatteren Peter
Seeberg.
KRÆMMERE KRIGERE KÆRRER KAROSSER RYTTERE
DRIVERE VANDRINGSMÆND HESTE STUDE GÆS
FROMME GODE ONDE
MANGE ENE LANGVEJS FRA TIL LANGVEJSSTEDER
TRÆTTE AD DEN SLYNGEDE VEJ.
JERUSALEM ROM SANTIAGO DE COMPOSTELA
HAMBORG LÜBECK PARIS
4

Viborg Domkirke
Hærvejsrejsende nordfra og sydfra
har brugt Viborg Domkirke som
vejviser eller pejlingsmærke for at
de var på rette vej. Og glæden ved
at se domkirken har givetvis været
stor. Enten var rejsen ved at være
afsluttet, eller også var et vigtigt
punkt nået på rejsen mod fjerne mål
sydpå.
Hærvejsrejsende har dog ikke set
denne domkirke, for kirken har haft
en særdeles turbulent historie. Den
nuværende som ses på billederne
blev indviet i 1876.
5

Kong Knaps Dige
Ved Haller Å vest for Voer ligger der en 200 m lang
forsvarsvold eller folkevold fra jernalderen, der bærer
navnet "Kong Knaps Dige".
6

Slaget på Grathe Hede
1157
Slaget var afslutningen på
en borgerkrig mellem
Svend, Knud og Valdemar
den Store, som sejrede.
Monument: Thor Lang
10

Nørre Snede Kirke
På turen fra Viborg er
Nørre Snede den første
større by, man møder langs
Hærvejen. Den har været
et samlingspunkt for
Hærvejens rejsende langt
tilbage i tiden. En
helligkilde viet til Sct. Knud
har været søgt af
pilgrimme. En studefold i
skoven syd for byen viser,
at studedriverne også har
gjort ophold i byen. På
kirkegården ligger en
gravhøj, der er med til at
knytte forbindelsen til
fortiden. I den romanske
kirke står der en
særpræget døbefont fra
1100-tallet med udhuggede
løvehoveder.
11

Nørre Snede Kirke
Døbefonten
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på
kummen. Fonten blev udstillet på
Danmarksudstillingen i London 1948, på en
udstillingsrække i USA i 1960 og på
Vikingeudstillingen i Paris, Berlin og København i
1992-93.
Kirkens døbefont regnes for at være en af de
fornemmeste.
I vores romanske kirker findes der mange relieffer
med løvemotivet. Hvorfor? Det har jeg ikke fundet
en forklaring på. Kunsthistorikeren Hans-Evald
Nørregård-Nielsen skriver i sit storværk om dansk
kunst, at løven kan være symbol på det gode
eller det onde, og han føjer til, at i middelalderen
har det givetvis været kendt, hvad løven i hvert
enkelt tilfælde har symboliseret, men vi har ingen
overlevering derom. Det er gået i glemmebogen.
12

innet Krat
Gudenåens og
Skjernåens udspring
Vi er nået til det store vandskel på den jyske højderyg.
Gudenåen, Danmarks længste å, har sit udspring ved
foden af en mindre, nordøstvendt bakke, og derfra
flyder den med stor fart i retningen sydøst.
Nogle få hundrede meter mod nord ligger vandskellet, hvor Hærvejen passerer, og efter
endnu et par hundrede meter mod nord finder man Skjern Ås udspring i en lille sø.
Gudenåen løber mod øst og udmunder i Kattegat. Skjernåen løber mod vest og
udmunder i Vesterhavet.
13

Tinnet Krat
Tinnet Krat er et 596 ha stort,
fredet naturområde, som ligger
på det sted, hvor Hærvejen
passerer Skjern Å. Det er ca. 10
km nordvest for landsbyen
Tørring. Området er fredet og
drives som naturskov, hvor man
bruger gamle metoder som
græsning, plukhugst og
stævning. Hensigten er, at
området skal fremstå som et
mosaiklandskab med egekrat
(nu efterhånden: egeskov),
blandet løvskov, enge, overdrev
og heder, sådan som det gjorde
i ældre tid.
14

Tinnet Krat
Margrethediget
Margrethediget er en 200 m lang forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Man ved ikke,
hvornår volden er opført, eller hvilken Margrethe der har lagt navn til volden. Kong Frederik
d. 7. satte fredningsstenen i 1861. En foreteelse, der ikke gik ubemærket hen, idet bonden
Per Limkaster formanede kongen med ordene "Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi
havrr nie".
15

innet Krat
argrethediget
16

Givskud Løvepark
Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige
for hverken vandrere eller cyklister. Sporene ligger nemlig
inde i Givskud Løvepark, hvortil der - forståeligt nok - kun er
adgang i bil eller bus.
17

arresø Kro
Harresø Kro, der er fra 1609, er en af de ældste bevarede kroer langs
Hærvejen. Tidligere blev den hyppigt besøgt af studedrivere på deres vej
mod syd. I baggrunden ses den tidligere rejsestald.
18

Harresø Kro
Kroen er blevet moderniseret og
ombygget mange gange siden
opførelsen i 1609. Men kroerne langs
Hærvejen har været vigtige
pejlemærker for de vejfarende og
giver desuden et fingerpeg om, hvor
trafikken har været tættest.
I krostuen hænger der en tavle med
kroværternes navne tilbage til 1609:
Jørgen Pedersen 1609 - 1648
Anders Klausen 1648 - 1672
Poul Andersen 1648 - 1703
Maren Bendtsen 1703 - 1729
Niels Poulsen 1729 - 1753
Klaus Pedersen 1753 - 1782
Anna Madsdatter 1782 - 1791
Mads Klausem 1791 - 1818
Klaus Madsen 1818 - 1852
Jens P. Klausen 1852 - 1877
Maren Ballegård 1877 - 1879
Poul Nielsen 1879 - 1896
Kristian Jensen 1896 - 1959
Hagberd Jensen 1959 - 1975
Gerda Jensen 1975 - 1979
Ivan Kristiansen 1979 - 1990
Lone og John Hansen 1990 - 2003
Susanne og Stefan Lagerholm 2003 -
19

Jelling
Billedet viser i forgrunden Tyras Høj, Jelling Kirke og i baggrunden
Gorms Høj. Jelling-monumentet bliver omtalt i næste billedserie om
Hærvejen " Fra Jelling til Kongeåen”.
20

Kirsten Lundsby Jensen, Ribe og
Jørgen Drostrup Andersen,
Odense fotograferet ved
Hærvejsstenen ved Viborg
Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig
feed-back på billedserierne om Hærvejen. Desuden
har Kirsten kørt de fleste af de smukke og
spændende Hærvejsture.
Så ingen Hærvejsbilleder uden Kirstens parathed,
udholdenhed og sans for at finde vej til de mange
små og ydmyge historiske monumenter.
Jeg takker meget derfor.
Fotos:
Jørgen Drostrup Andersen
Odense, Danmark
2010
www.drostrup.dk
21