Pilgrimsmesse i Santiago de Compostela - drostrup.dk

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela
Billedserie om :
Santiagos gamle bydel, pilgrimsbeviset
“Compostela” , katedralen og pilgrimsmessen
1

Pilgrimsmesse i
Santiago de Compostela
2

Santiago de Compostela
DEN GAMLE BYDEL
3

4

Den gamle bydel
Den gamle bydel i Santiago de Compostela blev allerede i 1985
optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
De enkelte bygningers alder kender jeg ikke, men de smalle gader og
det krogede gadeforløb signalerer tydeligt, at vi er i en bydel med
rødder tilbage til middelalderen.
I den gamle bydel møder man over alt pilgrimsvandrere, som efter
en tur på nogle hundrede km. eller den lange strækning fra
Pyrenæerne til Santiago på ca. 800 km. er nået frem til målet.
I middelalderen vandrede også danskere til Santiago, en strækning på
3.500 km. Og de skulle jo også hjem igen. Det tog 1 - 1 1/2 år.
5

Unge pilgrimme præger bybilledet over alt.
6

7

8

9

10

Pilgrimspasset
Inden afrejsen til pilgrimsruten anskaffer pilgrimmen sig et pas.
Et lille hæfte med plads til stempler. Kirker, herberger, cafeer og
restauranter har et stempel med stedets navn. Med disse stempler
kan man i Santiago på pilgrimskontoret bevise, at man har vandret
eller cyklet til Santiago de Compostela.
11

Arne Gundel, Tyrsted har været så venlig at affotografere sine stempler fra turen i 2009
samt sit pilgrimsbevis fra 2003, hvor han og hans hustru gennemførte den lange vandring
fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostela, en strækning på ca. 800 km.
12

En amerikaner, Mike Freed fra Minnesota, har taget turen over Atlanten for sammen med gode
venner at vandre på Caminoen. Her stempler han sit pilgrimspas som bevis på, at han har været
i Gonzar.
13

La Compostela
Pilgrimsbeviset
14

Køen ved pilgrimskontret kan være lang. - Bemærk aldersfordelingen. Ungdommen ikke
mindst i Spanien har taget Caminoen til sig og givet den en renaissance.
15

16

17

ompostelabeviset er skrevet på latin, og Arnes navn har fået tilføjet et “m”. Dermed er det
levet oversat til latin.
18

Pilgrimsbevis ”La Compostela”
Kapitlet ved Compostela Hellige Apostolske domkirke
Vogteren af den Salige Apostel Jakobs segl, med det
hverv at udfærdige autentiske besøgsbeviser til alle
troende og pilgrimme fra hele jordens kreds, som på
grund af troens kraft eller et helligt løfte samles ved
vi spanieres Apostel, Skytshelgen og Vogters, den
HELLIGE JAKOBS tærskel bekendtgør for enhver og
én, der måtte se nærværende brev, at Arnem Gundel
i hengiven fromhed har besøgt dette højhellige
Tempel. Til bevis herpå overdrager jeg ham dette
brev, bekræftet med selv samme Kirkes segl. –
19

To fotos fra Arne og Ellen Gundel vandring i 2003 ad Caminoen. Turen tog
sin begyndelse i stationsbyen Saint-Jean-Pied-de-Port.
20

Katedralen
21

Da apostlen Jakobs grav blev fundet i
800-tallet, rejstes et lille kapel.
En større kirke blev senere bygget,
men ødelagt af emiren fra Granada i
997.
I 1000-tallet blev den nyopførte
kirke forstærket som et værn mod
de hærgende vikinger.
Den nuværende kirke blev bygget i
1000- tallet og 1100-tallet.
I 1750 færdiggøres kirkens facade
med bl.a. den store trappe.
22

På katedralens vestgavl øverst
oppe mellem de to tårne står
apostlen Jakob og ser med sit
milde blik ned på de mange
mennesker foran kirken.
I venstre hånd holder han
Biblen. I højre hånd
pilgrimsstaven med en kalabas
til vand. Desuden en lille
skuldertaske. På kappen og
hatten bærer han
muslingeskaller.
23

24

Den sydlige indgang
til katedralen.
25

Foto: Ellen Gundel
26

Portico de la Gloria - et storslået skulpturelt mesterværk, en del af indgangsportalen.
27

28

Kirkens særprægede orgel med både lodrette og vandrette piber,
29

30

Pilgrimsmessen
Torsdag, den 17. september 2009 kl. 12.00
Hver dag året rundt bliver der afholdt pilgrimsmesse i katedralen, og
da vi deltog , var der vel ca. 2.000 kirkegængere.
Ved indgangen var der opsat et skilt med forbud mod:
- fotografering
- hunde
- isspisning
og flere andre ting.
Jeg pakkede mit kamera ned i tasken men fik det hurtigt frem igen
da jeg så, at der blev fotograferet på livet løs. Vandringens største
begivenhed, messen i katedralen, med apostlen Jakobs jordiske
rester, skulle foreviges.
31

Pilgrimsmesse med disciplinære problemer
Inden en dansk gudstjeneste begynder, kan der være lidt støj fra
orglet, klokkeringning, ellers dyb tavshed.
Sådan var det ikke i Jakobs katedral. Der blev snakket meget af de
mange mennesker. Glæden ved at være nået frem til målet og
gensynsglæde ved at møde andre pilgrimme, som man havde mødt
måske flere hundrede kilometer ned på ruten. - Der var en hyggelig
og hjertelig stemning i kirkerummet, men af og til afbrudt af et
sagte: Shyyy i højttalerne. Det dæmpede samtalerne i ca. 15
sekunder. Så var snakken oppe på fuld højde igen.
Kirkens folk oplever givetvis hver dag denne situation. Og de er
dygtige til at håndtere den store skare på en effektiv men venlig
måde.
32

En korleder trådte frem foran altret og indledte messen med en
fællessang godt hjulpet af et kor. Sangen mindede mig om
gregoriansk kirkesang: svag, langsom og ganske smuk. Korlederen fik
mange til at synge med, og samtalerne forstummede. Forsamlingen
var nu klar til selve messen.
På et tidspunk kom en kontormand i cowboybukser op til alteret og
afleverede en bog. Han kom fra pilgrimskontoret med en oversigt
over, hvor mange der siden gårdsdagens messe havde fået udstedt et
COMPOSTELA. Præsten læste derefter op på spansk og derefter på
engelsk, hvor mange der fra en række lande havde gennemført en
pilgrimsvandring på mindst 200 km. - Spanierne var langt den største
gruppe.
33

34

35

36

37

Butafomeiroen
Botafumeiro er et røgelseskar. Og siden 1000-tallet er det
blevet brugt under gudstjenesterne i katedralen. I middelalderen
som I dag bliver røgelsen antændt, og en liflig duft breder sig I
kirkerummet til Guds ære og menigheden velbehag.
Fra 1000-tallet og op gennem århunhundrederne havde
røgelseskarret desuden den funktion, at der var brug for at dulme
stanken fra de uvaskede kirkegængere. I de første århundreder var
der ikke overnatningsmuligheder nok I Santiago de Compostela, og
mange spiste og sov i katedralen.
I 1600-tallet var røgelseskarret ophængt med en krog. En dronning
tog del i pilgrimsmessen, men da de begynde at svinge med det
store og tunge røgelseskar, hoppede det af krogen og fløj ud
gennem et vindue! Op gennem tiden har der været adskillige uheld
med karret, senest i 1937. Rebet knækkede, og glødende kul flød ud
over gulvet.
38

39

Røgelseskarret passes af 8 mænd i røde kåber, som bærer den ind i kirken, tænder op,
og står for det komplicerede snoretræk, der får den i svingninger.Det anses for et
meget ærefuldt job, som går i arv fra far til søn.
40

41

42

43

44

Det komplicerede tovtræk opsat højt oppe har været i brug siden 1851.
45

46

Efter pilgrimsmessen gik jeg en tur
rundt i kirken og bemærkede, at
der var en usædvanlig lang kø af
mennesker, der ville op ad en
trappe, så de kunne give
Jakobstatuen – indbygget i alteret –
et knus. Det ville have taget mig en
times tid at nå frem til statuen. Så
det sprang jeg over, og dette foto
er fra Internettet.
47

Apostlen Jakobs grav
Jeg fortsatte min vandring og kom til krypten under alteret, hvor
apostlen Jakobs jordiske rester opbevares i et forgyldt såkaldt
relikvieskrin.
Relikvier betyder meget for katolikker, og derfor undrede det mig, at jeg
var den eneste, der ønskede at besøge krypten, selv om der var mange
mennesker i domkirken.
48

49

For alle pilgrimme, hvad enten de kommer til fods, på cykel, på
hesteryg eller med bus, er messen i katedralen turens
højdepunkt. Hver dag året rundt er der pilgrimsmesse, og kirken
er fyldt som vi her i landet oplever det juleaften.
I dag som i middelalderen fortsætter nogen turen fra Santiago de
Compostela til Verdens Ende, Finisterre, og denne tradition fulgte
vi som den endelige afslutning på vores rejse. Det handler den
sidste billedserie om.
50

Fotos:
Jørgen Drostrup Andersen
Odense, Danmark
2009
Suppleret med fotos fra Internettet
www.drostrup.dk
51