Marts - Maj 13 - Ribe Domkirke

Artikel
FRA
ORGANISTENS
DAGBOG
BIRGITTE EBERT
ORGANIST I RIBE DOMKIRKE
Det er stadig orglets klang, der ruller gennem rummet,
som fascinerer. Stadig de dybe toner, der beroliger og
bevæger. Den kraftige lyd, der blæser al træthed væk. Og
fornemmelsen af en tyst, mørk kirke, når man lukker sig
ind for at spille, når alle andre er gået hjem.
For et par år siden blev der fra Kirkeministeriet ændret
på den måde, man udregnede, hvad hver enkelt opgave
i organisternes arbejde kostede folkekirken. Der skulle
gøres rede for, hvor stor procentdel af arbejdstiden, der
gik med de forskellige arbejdsområder: Gudstjenester og
kirkelige handlinger, kirkelig undervisning, kirkekor, kirkekoncerter
og foredrags- og mødevirksomhed. Som med
alle nye tiltag bliver man mistænksom: Skal nu hele korlivet
eller koncertvirksomheden blotlægges for derefter lettere
at kunne skæres fra, fordi vi i folkekirken mangler penge?
Forhåbentlig ikke, for ord og toner har hele tiden fulgtes
ad i den kristne kirke, hånd i hånd.
HØJMESSER
Først og sidst er højmessen hovedhjørnestenen i folkekirken.
Den rytme, at man hver syvende dag mindes om »det
glædelige budskab«, ligegyldig hvad der ellers sker i ugens
løb, bliver en fast bestanddel af kirkegængerens liv, som man
kunne unde alle at opleve på trods af lukkelov og huslige
weekend-pligter. For organisten begynder forberedelserne
som regel nogle dage før med at læse den kommende søndags
tekst og se, hvilke salmer prædikanten har valgt. Ud
fra det vælges gudstjenestens korsatser, forspil (præludium)
og efterspil (postludium). Bedst er det, hvis det er muligt
at finde et orgelstykke over melodien til første salme eller
salmen efter prædikenen. Hvis ikke, får man også en god
sammenhæng forærende, hvis toneart, tidsperiode eller
stemning rammer. De 791 numre i Den Danske Salmebog
(2002) modsvares af 568 melodier i Koralbog til Den Danske
Salmebog (2003). Som noget helt enestående synges i
kirken salmer fra det 4. århundrede side om side med salmer
fra 1990’erne. Musik fra i hvert fald 5 århundreder er i aktiv
brug, hvor i tilværelsen møder man ellers det? Men musik
er en ting, en salmetekst en anden. Når disse to elementer
forenes, opstår noget tredje, som man kun langsomt kan
overskue og forstå. Derfor kan vi tåle at synge de samme
salmer om og om igen, selv uden at begribe dem til bunds.
ANDAGTER FOR SMÅ OG STORE
KONFIRMANDER
I de 13 år, jeg har været organist ved Domkirken, har
opgaverne langsomt ændret sig. Man er i højere grad som
organist blevet »børnearbejder«, som jeg plejer at kalde
det, fordi kirken har måttet tage en stor formidlingsopgave
op i forhold til især salmesang og skolebørn. Både i de
nærmere bestemmelser for faget musik og kristendom i
folke skolen står, at eleverne skal synge salmer. Alligevel
oplever domkirkens kantor og jeg i både pigekor og kirkekor,
at kun ganske få kan bare en håndfuld salmer, når de
starter i korene. Folkekirken har svaret en udfordring med
andagter for konfirmandholdene (som i Domkirken hver
onsdag og torsdag kl. 8.00) og for juniorkonfirmanderne
og i skolekirkesamarbejdet. Skole-kirkesamarbejdet i Ribe
Stift er samlet hos RAMS, Ribe Amts Menighedsråds Skoletjeneste,
der har en lang række projekter for forskellige
alderstrin, deriblandt et årligt salmeprojekt for 3. – 6.
klasse, der slutter med fællessang i Domkirken med mange
tusinde børn fordelt på 9 dage. RAMS-fællessangen er
ikke-forkyndende, det må den ikke være, når den finder
sted i samarbejde med skolerne, men den er en god investering
af de kirkeligt ansattes tid. Især fordi vi, når vi møder
børnene som konfirmander i 7. klasse, kan regne med, at
de har sunget 4 x 6 salmer i årene op til. 24 salmer; ikke
meget, men langt mere end ingenting.
BISÆTTELSER OG KIRKELIGE
HANDLINGER
Folkekirken holder. Det kan man konstatere gang på gang
i forbindelse med begravelser og bisættelser. Stærkest,
hvis man selv er den, der sidder ved siden af kisten. Jeg
må have spillet mange tusinde begravelser i de nu 37 år,
ribe domkirke Guddommelig musik — 6 ribe domkirke Guddommelig musik — 7