December - Februar - Ribe Domkirke

DECEMBER 2010 & JANUAR · FEBRUAR 2011

Adresser…
Ribe Domsogns Menighedsråd. Valgte medlemmer
Knud Jensen, Svankærvej 44, tlf. 75 42 17 03, jensen44@stofanet.dk
Poul Karstensen, Tøndervej 36, tlf. 75 42 37 72, pksk@mail.dk
Vivi Lindblad, Bispegade 4, tlf. 30 11 27 64, viviskoulindblad@hotmail.com
Tage Rosenstand, Engdraget 43, tlf. 75 42 21 25, e_rosenstand@hotmail.com
Karsten Eskildsen, Sct. Laurentii Gade 4, 6760 Ribe, tlf. 75 41 19 97, kes@sam.sdu.dk
Henning Kruse, Østerfenner 8, 6760 Ribe, tlf. 20 26 61 62, zhkr@estate-maeglerne.dk
Henrik Noer, Gravsgade 26, 6760 Ribe, tlf. 75 44 66 56, henrik@noerhuset.dk
Henrik Præstholm, Nørrelundparken 1b, 6760 Ribe, tlf. 82 43 06 55, henrikpr@stofanet.dk
Medarbejderrepræsentant Anne Marie Sørensen, Gravsgade 50, 6760 Ribe,
tlf. 75 42 03 50, anms@km.dk
Ribe Domkirke
Torvet, 6760 Ribe, tlf. 75 42 06 19, fax 76 88 26 19, kirken@ribe-Domkirke.dk
1. kirketjener Henrik Ravn, Seminarievej 39, tlf. 24 27 60 11
2. kirketjener Folmer Iversen, Gredstedvej 7, 6771 Gredstedbro, tlf. 23 26 16 28
Åbningstider
November - marts kl. 11.00 - 15.00; april kl. 11.00 - 16.00; maj - september kl. 10.00 - 17.00;
oktober kl. 11.00 - 16.00; i skolernes efterårs- og vinterferie kl. 11.00 - 17.00.
Bemærk, at kirken på søn- og helligdage først åbnes for turistbesøg kl. 12.00.
Guidede ture kan arrangeres igennem turistbureauet, 75 42 15 00.
Der tages alle dage forbehold for kirkelige handlinger.
Præster
Domprovst Jens Torkild Bak, Albert Skeels Gade 11, tlf. 75 42 02 48 (bolig)
el. 75 42 56 44 (provstikontoret Gravsgade 50, 1. sal), jtb@km.dk
Sognepræst Torben Bramming, Tårnborg, Puggaardsgade 3, tlf. 75 42 59 00, tb@km.dk
Organister
Domorganist Birgitte Ebert (orlov 1/1 - 30/6 2011),
tlf. 76 88 26 13 (Domkirken) / 75 44 10 02 (bolig), beb@km.dk
Kantor Lotte Bille Glæsel, tlf. 86 51 17 75 og 28 92 58 35, lottebille@glaesel.dk
Kordegnekontoret
Gravsgade 50, tlf. 75 42 03 50, e-mail anms@km.dk
Kontortid: man. - fre. 9.00 - 12.30, tors. tillige 14.30 - 17.00
Kordegn Anne Marie Sørensen, anms@km.dk
Kontorfuldmægtig Susanne Severin Poulsen, ssp@km.dk
Fødsler og dødsfald skal anmeldes til kordegnekontoret. Henvendelse vedr. kirkelige handlinger
(dåb, vielse, begravelse) kan ske enten til kordegnekontoret eller til en af kirkens præster.
Ribe Kirkegårde (kontor)
Gravsgade 50, tlf. 75 42 01 60; fax 75 42 01 60
Kontortid: man. - fre. 9.00 - 12.00, tors. tillige kl. 14.00 - 16.00
Kirkegårdsleder: Hanne Gerken, tlf. 51 77 10 02
Udgiver Ribe Domsogns Menighedsråd
Oplag 2.200 stk.
Trykkeri Grafisk Produktion Ribe
Fotos Poul Anker Nielsen
Layout Lars Hammer/Grafisk Produktion Ribe
Deadline for næste blad: Den 11. februar 2011.

Kære Domsogn…
Af Erling Kristensen
Dybt hælder året i sin gang,/ snart
ødes eng og lund./ Farvel med al din
lyst og sang,/ du korte sommerstund!
Den norsk-danske salmedigter C. J.
Boye rammer stærkt og smukt.
At året hælder dybt i sin gang siger
ikke kun, at det sene efterår ligesom
hælder mod vinter. Det udtrykker
også den tyngde, som kommer over
os, når naturen i stort og småt bringer
forgængelighed og død tættere på os.
Bladene falder til jorden. Naturen
stivner, dens stemmer tier næsten. Og
et kirkeår er forbi.
Men så fanger salmen den hældende
gang i natur, kirkeår og menneskeliv
ind under håbets og livsbekræftelsens
fortegn; for det går mod advent og
jul og dermed mod "hint frydekor fra
Bethlehem". Og over for alt, som
visner og forgår, står en "evig vår"
med rod i julebudskabet og korset og
graven, "som Kristus gennembrød".
Jeg synes Hans Edvard Nørregård-
Nielsen rammer plet, når han i sin
vidunderlige og opbyggelige bog om
maleren Christen Købke taler om en
slags "almuekristendom", som "....
findes i sin mest forfinede og lutrede
form hos Brorson, men den har som
den sorg, der nærmer sig glæde, aldrig
fundet en mere afholdt formulering
end i...."Dybt hælder året i sin
gang"".
Året hælder såvist dybt i sin gang.
Og i Ribe og Ribe Domsogn vel mere
end de fleste steder netop i dette
jubilæumsår. Men det er en beriget
hældende gang, ikke en belastet.
Jubilæumsåret har taget os gennem en
broget mangfoldighed af kirkelige og
kulturelle begivenheder i Ribe domsogn.
Dette nummer af kirkebladet vil, hvad
artiklerne angår, passende nok overvejende
stå i det historiske perspektivs
tegn.
Jeg har som vikar for Jens Torkild
Bak her i efteråret haft det privilegium
at gå med på noget af årets gang. Og
da jeg tillige var vikar for Torben
Bramming sidste efterår i 2009, kan
jeg næsten på Boye,sk maner vemodigt
og dog glad slutte en cirkel og et
kirkeår i domsognet. Jeg vil gerne benytte
lejligheden til varmt at takke alle
domsognets medarbejdere og menighedsrådet
og desuden alle andre, som
jeg har haft kontakt med i sognet!
"Jeg ved, hvor håbet har sit hjem/ når
øde mark står hvid;/ hint frydekor fra
Betlehem/ forstummer ingen tid."
Lad os med de ord som fortegn slutte
et jubilæumsår og trodse den hældende
gang, for vi ved, hvor glæden
har sit hjem. Vi kan gå ind i et nyt
kirkeår og et snarligt nyt kalenderår,
- berigede af årets fulde læs, men alligevel
lettede. - God jul og et velsignet
nytår!
1

Ribe Domkirkes historie 1660-2010
Af Torben Bramming
Pietismen
Anchersen og pietistisk oprør
”Biskoppen er en satans rovfugl,
der leder folk på den brede vej til
fortabelsen.” Sådan lød det fra Ribe
Domkirkes prædikestol en aften i
1735, hvor aftensangsprædikanten og
hospitalspræsten Andreas Beyerholm
prædikede for bl.a. biskoppen. Biskop
Anchersen, hvis bispekåbe (kendt
som Brorsons bispekåbe) nu kan
ses i montren i søndre sideskib, sad
selv i kirken. Næste dag kaldte den
rasende Anchersen Beyerholm over
i bispegården, der lå på området,
hvor ”Hans Tavsens hus” ligger i
dag, sammen med alt hæderligt præsteskab
i Ribe. Nu ville biskoppen
en gang for alle sætte en stopper for
den oprørske stemning, der prægede
gudstjenester og de efterfølgende undervisningstimer
på skolen lige overfor
Domkirkens vestlige hoveddør.
De øvrige præster måtte lægge sig
imellem biskoppen og Domkirkens
tredjepræst i deres disput, for biskoppen
ville nu have afgjort, om han
eller Beyerholm skulle trækkes præstekjolen
af. Biskoppens brøde var at
have irettesat en af lærerne ved katedralskolen,
som i en prædiken havde
fortalt, at dans var en synd, som ville
føre folk lige lukt i helvedes flammer.
Biskoppen havde da den følgende
søndag afvist dette og sagt, at dansen
var et uskyldigt tidsfordriv. Det var
dette, som havde fået Beyerholm til
at eksplodere. Desuden var der rygter
om, at de elever, som lærerne havde
med til gudstjenesten, efterfølgende
2
fortalte dem, at biskoppens prædiken
var kætteri og at de brugte andre bøger
end de lovbefalede. Det havde sat
skolens rektor Falster, som boede på
Puggaard, i en alvorlig knibe. Han
måtte nu indsamle skriftlige loyalitetserklæringer
fra lærerne, som
kunne forevises biskoppen. Byen
summede af rygter. Biskoppen og
Falster havde også for nylig haft en
alvorlig konfrontation. Falster syntes
ikke, at skoledrengene skulle komme
til morgen- og aftengudstjenesterne i
kirken, for der kom næsten ingen, de
skulle hellere studere, men biskoppen
holdt på, at så skulle drengene heller
ikke have de legater, som var betinget
af deres kirketjeneste. Sagen gik helt
op på regeringsniveau og endte med,
at Falster måtte krybe til korset. Det
måtte biskoppen nu også. Trods hans
klager til højeste sted over Beyerholm
og lærerne og trods den opbakning,
han havde i Ribe, fik han intet ud af
det. For kong Christian 6. var (som
de oprørske) pietist, og han hadede
Anchersen, så eftersom klagerne indløb,
forfremmede kongen personligt
de oprørske til store stillinger rundt
om i landet. I Ribe var Domkirken
i forfald, selvom ånden glødede.
Processionsgangen blev delvist revet

ned, Mariatårnet måtte lade livet, og
kirkens to værger Terpager og Serup
kunne ikke magte opgaven at holde
kirken ved lige. Byen var yderst fattig.
Brorson
– salmerne – den store hvide flok
Det var i denne tid, at Brorsons salmer
blev til. En del af dem i Ribe.
Salmen, som vi stadig synger til
Allehelgensdag, ”Den store hvide flok
vi se”, hører i særlig grad Domkirken
til. Salmen beskriver, hvordan
Brorson ser de salige forsamle sig
for tronen i himmeriget, og hvordan
de er som flokke af hvidklædte
festdeltagere i en procession med
palmegrene og sang, når de drager
ind for tronen. Han digtede salmen
efter en julemorgensgudstjeneste,
hvor han så det for sig, mens folk fra
Ribe strømmede ind af kirkens døre.
Brorson blev stiftsprovst i 1737, da
han kom fra stillingen som dansk 3.
præst ved Kristkirken i Tønder. I 1739
udgav han en salmebog på baggrund
af de 12 salmehæfter i en bog, som
han havde ladet trykke i Tøndertiden.
Titlen var ”Troens rare Klenodie”, og
da Erik Pontoppidan året efter udgav
en ny autoriseret salmebog, var der
ikke mindre end 84 salmer af Brorson
med. Hans salmer har altså endnu i
hans egen levetid lydt i Domkirken.
Der var stort jubilæum i Danmark i
1749 i anledning af det oldenburgske
kongehus’ 300 års jubilæum, og i den
anledning prædikede Brorson for en
fyldt kirke. Pastor Grønlund fra Sct.
Katarinæ kirke overværede den festlige
gudstjeneste og bemærkede tørt, at
biskoppen prædikede i 3 timer, indtil
en katar hindrede ham i at fortsætte.
Gudstjenesterne var især ved festlige
lejligheder meget lange, men den
befalede halve time, som var normen
for en prædiken i 1700-tallets midte,
blev altid overskredet af Brorson.
Det var en puritansk tid, hvor man
skulle holde sig på måtten på alle
måder, selvom det ikke altid lykkedes.
I 1758 måtte en uheldig kapellan
bruge et kvarter af sin prædiken til
at undskylde, at han var løbet fuld
gennem Ribes gader ved nytårstid og
havde råbt og skreget og buldret på
folks døre. Brorson havde selv skrevet
synderens tilståelse og beklagelse
og sad i kirken for at høre, om han
overholdt den nøjagtige ordlyd. Folk
kom valfartende langvejs fra for at
overvære Brorsons gudstjenester, og
de pietistiske grupper, som især samledes
i Vestslesvig, ved Steppinge og
omkring Skjern, stod Brorson særlig
nær. Brorson første kone, Katrine
Steenbeck Clausen, døde i 1741 i
barselsseng med deres 13. barn. Hun
3

lev begravet syd for alteret. Her blev
Brorson også stedt til hvile efter sin
død den 3. juni 1764. Kirkeklokkerne
ringede i den anledning i 1 ½ time.
Da den ”Evangelisk Christelige salmebog”
udkom i 1794, var der kun
to meget forvanskede Brorson salmer
med.
Rationalismen
Salmedigteren Hjort – begravelserne
flyttes ud af kirken
Det var rationalismen, som havde
fortrængt den inderlige pietisme, der
så ofte førte til hykleri. I Domkirken
ser man rationalismens indtog ved,
at begravelserne i 1807, da den nye
kirkegård syd for Gravsgade etableres,
forsvinder ud af kirken. Man
havde fået øjnene op for sundhedsfaren
ved lig i kirken. Med Hjort på
bispestolen fik man en ny salmedigter,
hvis salmer genlød i Domkirken,
til byen. Ikke mindre end 81 af hans
salmer er taget med i ”Evangelisk
Christelig Salmebog” fra 1798. Hjort
var en rigtig rationalist og levemand.
Han oprettede i det, der nu er ”Den
gamle arrest”, en søndagsskole,
hvor unge mænd af håndværksfaget
kunne dygtiggøre sig i regning og
dansk. Han deltog også i byens bal-
4
ler på ”Klubben” i Sønderportsgade
og kunne melde i et brev til sin søn
Peder Hjort i København, at han i
1816 dansede sine 3 menuetter og 3
engelske valse, uden at en sene værkede
næste dag – tiderne var skiftet.
Det ville Brorson ikke have gjort.
Ved det store 300 års jubilæum i 1817
prædikede han for en fuld kirke, og
folk sagde bagefter, at man havde hørt
hvert ord – uden mikrofon. Præsterne
dengang øvede sig i at deklamere på
en måde, som er gået tabt. Også den
residerende kapellan ved Domkirken
Niels Lindberg, hvis præstebolig lå
i Præstegade, tog del i det rationalistiske
program. Han var formand for
byens bestræbelser på at få vejene
forbedret, tvinge forældre til at sætte
deres børn i skole og få fattighjælpen
sat i system.
Romantikken
Ingemann - Daugaard - Lindberg
- Pontoppidan
Med romantikkens og guldalderens
interesse for folkets historie fik Ribe
Domkirke pludselig en plads i de danskes
bevidsthed, som den ikke havde
haft før. Det skyldtes folkeviseforskningen
ved bl.a. Svend Grundtvig,
men især skyldtes det B.S. Ingemanns
historiske romaner. Det gælder både
”Erik Menveds barndom”, hvor erobringen
af Riberhus i kampene efter
Erik Klippings mord er centrale, og
selvfølgelig romanen om Valdemar
Sejr, hvor dronning Dagmars liv og
død beskrives, og hvor Berengaria bliver
dræbt ved et attentat lige udenfor
Kathoveddøren. Disse mange beskrivelser
af Ribe i storhedstiden blev i
Grundtvigske kredse læst op om vinteren
på højskoler og i studiekredse.
Forfatteren Jakob Knudsen bruger

illeder fra sin egen barndom, når
han i romanen ”To slægter” fortæller,
hvordan børnene legede Valdemar
Sejr og hans mænd og dronninger på
slotsbanken. Denne historiske interesse
fører også til, at guldaldermaleren
Roed maler kirken som flere andre,
og at Helms skriver sit store værk om
kirken i 1870 i samme periode, hvor
kirken bygges om og restaureres efter
1700-tallets forfald.
I 1800-tallets midte var der to
meget markante skikkelser ved
Domkirken. Stiftsprovst og senere
biskop Daugaard og residerende
kapellan Dines Pontoppidan, forfatteren
Henrik Pontoppidans far. De
udgav bøger, rettede mod hinanden,
i spørgsmålet om kirkens forfatning
efter Grundloven i 1849. Her stod
Daugaard på en linje, hvor en synode
bestemt af biskopperne skulle styre
Folkekirken, mens Pontoppidan som
tilhænger af Grundtvig mente, at kirken
ikke skulle have en synode og slet
ikke en, hvor biskopperne spillede
en afgørende rolle. Striden gav sig i
Domkirken udslag i, at Pontoppidan
klagede over Daugaard, fordi denne
lagde dåbsgudstjenester (som dengang
lå udenfor højmessen), netop de
to timer om ugen, hvor Pontoppidan
havde lavet bibeltimer i Domkirken,
så de blev forstyrrede. Pontoppidan
fik medhold af biskoppen. Kirken så
helt anderledes ud dengang, hvad denne
beskrivelse af et bryllup 27. maj
1825 viser: ”Domkirkens indre vansiredes
dengang meget ved, at orgelet
var anbragt på svære bjælker tværs
over opgangen til koret. Her spillede
altså den gamle organist, der altid indrettede
sine præludiers længde efter
pågældendes stand. Han begyndte nu
straks med voldsomt forte, og sådan
blev han ved og trommede brudeska-
ren ørerne så fulde, at ingen til sidst
troede han vilde give dem salmen før
vielsen… Præsten vendte sig til sidst
om, trådte et par skridt frem og vinkede
tyssende til organisten, og da orglet
straks tav, begyndte han højt: ”Mit
kære brudepar!” Her faldt orgelet ind
igen med stærkt forte.”
Nyere tid
Ombygningen
Efter 1864 blev Ribe Domkirke i
endnu højere grad end før et nationalt
symbol. Man havde tænkt på at rive
Domkirken ned for som i Viborg at
bygge en ny kirke op, men interessen
for den autentiske kirke, som
lå i tiden, sejrede. Det førte til, at
man fra 1882 til 1904 ved arkitekten
Amberg foretog en omfattende restaurering
og genskabelse af Domkirken.
Mariatårnet blev genopført, ellers var
det mest markante ved ombygningen,
at der lagdes de sten i gulvet, vi endnu
går på, prædikestolen blev flyttet to
piller nærmere alteret, og det store
Ciboriealter i marmor, som skulle
forestille det ny Jerusalem og spillede
sammen med de nye døre, skabt
af Anne Marie Carl Nielsen, erstattede
det gamle. Dørene blev ikke helt
færdige, da de først blev bestilt under
et aftenselskab hos Carl Nielsen i
5

København, hvor Amberg spurgte, om
ikke Carl Nielsens kone kunne lave
dørene. Den nordre dør blev meget
sparsomt udsmykket. Kathoveddøren
fik scenerne fra indtoget i Jerusalem
som hovedmotiv, fordi døren havde
været en processionsdør, hvorigennem
præsterne gennem århundrede
fra Processionsomgangen gik ind i
kirken. Denne dør består også af genbrugte
materialer, og har levet sit eget
liv i Ribes ungdom. Således fortæller
dansk-amerikaneren Jakob A. Riis i
sin bog om den gamle by, at han og
andre drenge troede, at så man gennem
nøglehullet kl. 24 og løb derefter
tre gange rundt om kirken og sagde
Fandens navn, så kunne man anden
gang, man så ind i kirken, se ham.
Riis og nogle kammerater gik i gang
en nat, men modet svigtede dem, inden
de var kommet tre gange rundt
om kirken. Hoveddøren i vest, hvor
man ser de fire evangelister og det
nye Jerusalem, skulle, når den blev
slået op, vise hen på Ciboriealteret,
der viste det samme. Orgelet blev
flyttet til sin nuværende plads, og
den trækonstruktion, som det står på,
er udsmykket i gips og træ af Anne
Marie Carl Nielsen.
Tusindårsfesten – 1948
– Langgaard
I 1948 kunne man i Ribe Domkirke
fejre tusindårsfesten for stiftets oprettelse.
Flere end 30 danske og nordiske
biskopper og 100 præster gik
igennem byen i procession, og under
overværelse af kongen blev der holdt
festgudstjeneste. Kirkens musikliv
prægedes på dette tidspunkt af den
geniale og kontroversielle organist
Rued Langgaard, som fra 1940 til
6
sin død i 1952 frembragte værker,
som spilles i dag. Med det nyoprettede
Rued Langgaard Selskab, hvor
Domkirkens organist Birgitte Ebert
er en drivende kraft, har Langsgaards
værker fået en ny vitalitet, som bl.a.
viser sig i gennemførelsen af en
Langgaard festival og indspilning af
hans værker.
Fra Carl Henning Pedersens
smølfer til Puk Littmanns
messehageler
Carl Henning Pedersens kalkmalerier
og mosaikker fra 1982-1987 er
det kunstneriske udtryk for en helt
bestemt forståelse af kristendommen,
som havde banet sig vej gennem
1970’erne og 1980’erne. Den
gang sagde man, at god kunst var
kirkekunst, og kirkekunst var god
kunst. Med udsmykningen af koret
kom Ribe Domkirke igen i nationens
søgelys. Debatten, som fulgte på udsmykningen
i aviser og tidsskrifter,
blev den mest omfattende kunstdebat
i Norden igennem de sidste 50 år.
Alle fulgte med og havde en mening.
Folketingspolitikeren Margrethe
Auken mente, at det var en skandale,
og at det havde været bedre, om tegneren
Jørgen Clevin havde tegnet
sjove dyr fra Zoologisk have. Andre
mente, at fabelvæsnerne skulle tolkes
ud fra den klassiske korbueudsmykning,
så de to centrale væsner skulle
gengive Kristus og Maria, selvom
kunstneren havde den opfattelse, at
han havde lavet en afbildning af det
mandlige og det kvindelige, festen,
dansen og glæden. Carl Henning
Pedersens egen fortælling om skabelsen
af korbuens figurer var: at han lå
og så på det hvide loft og ikke vidste,

hvad han skulle male, før domorganist
Melbye begyndte at spille, så
voksede figurerne frem. Også hans
kristentro blev en part i debatten, og
mange spurgte, om manden egentlig
ikke var ateist, men domprovst
Kiilerich og formanden for menighedsrådet
Anders Andersen lukkede
debatten ved at konstatere, at manden
var døbt. Men udsmykningen er på en
måde typisk for den tids forestillinger
om religion. Man mente også på de
teologiske fakulteter, at religionen var
på vej ud, mennesket ville langsomt
aflægge, hvad man mente var overtro
på gamle mytiske fortællinger. Derfor
blev tolkningen af budskabet også
abstrakt, man lagde vægt på formerne
og på ikke at konkretisere hverken
kirkens historie eller budskab i for
naturalistiske former. Alteret, som
blev sat ind ved samme lejlighed,
fik kun et kors som udsmykning, og
teksten med forkyndelsen af Kristus
som Guds søn blev sat bag på alteret,
så det ikke kan læses af menigheden
under gudstjeneste eller altergang.
Eftersom kritikken skred frem, blev
Carl Henning Pedersen dog påvirket,
så han i sine mosaikker brugte
bibelske fortællinger, klarest den om
Jakobs drøm og Noahs ark.
Udviklingen i synet på kristendommen
og religionen ses tydeligt ved de
fire nye messehageler som er blevet
anskaffet i 2010 for omkring 850.000
kr. Her ser man tekstilkunstneren
Puk Lippmanns tolkning af kristendommen
ind i Ribe Domkirkes rum.
Gengivelserne er næsten naturalistiske
og knytter til ved kirkens historie;
således er den hvide messehagel udsmykket
med Maria og barnet, guldvævningen
genbrugt fra den tidligere
messehagel, en mindelse om, at vi er i
en Maria, Vor frue, kirke. Den grønne
og den røde er symboler på Brorsons
salmer ”Her vil ties” og ”Den yndigste
rose”, og på alle fire messehageler
ses foran Dagmarkorset med
forskellige udgaver af Kristi ansigt
fra kunsthistorien. Dette som minde
om, at Dagmar hører med til kirkens
historie. Tradition og klare symboler
i naturalistisk stil minder altså om,
at religionen er kommet igen og står
meget skarpere i danskernes bevidsthed
end før. Brorsons bispekåbe er
også kommet tilbage til Domkirken
og blev præsenteret i forbindelse
med 1300-års jubilæet, endnu et tegn
på at de historiske steder, som Ribe
Domkirke, har fået en ny tyngde, som
suger opmærksomhed og gamle som
nye fortolkninger af kristendommen
til sig.
Torben Bramming
7

På sporet af Domkirkens aner
Af Knud Jensen
Foto: Henning Pedersen
Det er formentlig en kendt sag, at
Ribe Domkirke skal finde sine forbilleder
i Eifel-regionen ved Rhinen
syd for Køln og Bonn. Det er også
herfra tufstenene til opførelsen af den
oprindelige del af kirken er kommet.
Tufstenene er sejlet den lange vej hertil
op ad Rhinen, langs Nordsøkysten
og det sidste stykke ind til byggepladsen
ad Ribe Å. Da det stadig er fra
disse egne, at Domkirken får sine tufsten
til nødvendige reparationer, var
der al mulig grund til, at Domsognets
menighedstur i 2010 skulle gå til
disse egne.
Det var derfor 40 forventningsfulde
deltagere fra menigheden, der en tidlig
mandag morgen i september stod
på bussen for at indlede en syv dages
tur netop til disse egne for at finde
Domkirkens rødder. De blev ikke
skuffede. Det blev en tur rig på oplevelser
såvel kulturelle som sociale.
Turdeltagerne opslog deres hoved-
8
kvarter i Andernach ca. 100 km syd
for Køln, hvor man havde næsten hele
”Hotel Rheinkrone” til sin rådighed i
6 nætter.
Andernach er en gammel by med
omkring 30.000 indbyggere anlagt af
Kejser Augustus som romersk grænsepost
i år 12 f. Kr. På mange måder
minder byen om Ribe med sine smalle
gader og mange middel- alderhuse.
Dertil kommer, at byen har bevaret
store dele af sin gamle fæstningsmur.
Netop her fandt vi, hvad vi søgte:
en næsten tro kopi af Ribe
Domkirke i skikkelse af Andernach
Domkirke. Den største ydre forskel
er, at Andernach-kirken har to
”Mariatårne samt to mindre tårne
mod øst. Her skal man så blot erindre
sig, at også Ribe Domkirke oprindelig
har haft to ens ”Mariatårne”.
Det firkantede Borgertårn er jo
en senere tilføjelse, som opførtes i
begyndelse af 1300-tallet efter hollandsk
forbillede som vagttårn til
erstatning for det tårn, der styrtede
ned julemorgen 1283. Indvendig er

”Maria Himmelfartskirke”, som er
Andernach Domkirkes egentlige
navn, dog knap så sammenlignelig
med ”Vor Frue” i Ribe. Dog også
her er det tydeligt, at de to kirker
er i familie med hinanden. Selv
om vi fandt mange andre kirker i
området, der ledte tankerne hen på
Ribe Domkirke, var det dog ”Maria
Himmelfartskirke” i Andernach, der
indtog førstepladsen.
Allerede første dag i Andernach
nåede vi et af turens højdepunkter:
Besøget i det tufstensbrud, hvorfra
Domkirken stadig henter tufsten til
reparationer. Så sent som i 2007 købte
vi for omkring 150.000 kr. sten hos
firmaet Peter Kalenborn i Rieden, 30
km fra Andernach.
Hjemmefra havde vi forhørt os om,
hvorvidt han havde tid og lyst til at
vise os sit tufstensbrud. Det havde
han!
Over middag mødtes vi af en veloplagt
ejer, som gav os en uforglemmelig
eftermiddag . Først var vi i selve
tufstensbruddet for at overvære udsavningen
af de vulkanske sten. Peter
Kalenborn havde tilrettelagt besøget
således, at vi fik alle faser af arbejdet
at se. Under hans meget kyndige forklaringer,
dygtigt oversat af Torben
Bramming, blev vi sat ind i alle arbejdsprocesserne.
Efter besøget i bruddet kørte vi hen til
hans værksted, hvor vi så den videre
bearbejdning af stenene.
Det oplevelsesrige besøg sluttedes
af med, at Peter Kalenborn bød hele
selskabet på vin og snitter. En gave
til hver deltagerne manglede heller
ikke, idet vi alle fik overrakt et hjerte
udskåret i tufsten til erindring om
besøget.
To andre højdepunkter på turen
rent kulturelt var besøgene i Køln
Domkirke og Aachen Domkirke.
I Køln Domkirke blev vi af en dygtig
guide blandt andet præsenteret for et
guldskrin, som man påstår indeholder
benene af De Hellige Tre Konger.
Domkirken er i øvrigt den turistattraktion
i Tyskland, der har det største
besøgstal. Vi tror det gerne!
Domkirken i Aachen er noget helt for
sig selv. Den ottekantede kirkes indre
er af ufattelig skønhed.
Dens største attraktioner er skatkammeret
samt Karl den Store tronstol
og guldskrinet med hans jordiske
levninger. Karl den Store var omkring
år 800 kejser i Frankerriget, der omfattede
det meste af Vesteuropa og
Norditalien. Han havde netop udvalgt
Aachen som sin hovedstad.
Med i indholdet af turen var også et
besøg på rhinborgen, Marksburg og et
besøg ved Niederwalddenkmal uden
9

for Rüdesheim. Dette svulstige monument
er rejst i 1880’erne til minde om
sejren over Frankrig i 1871 og den
deraf følgende oprettelse af Det Tyske
Kejserrige.
Der blev også tid til at overvære
et par koncerter, nemlig en middagskoncert
i Kølner Philhamonien
og en orgelkoncert i Maria Laach
Klosterkirke. Også Maria Laach
Klosterkirke har mange lighedspunkter
med Ribe Domkirke.
Også et kortere besøg i Beethovens
fødehjem i Bonn nåedes.
På turens sidste dag i Andernach kom
det gode vejr. Det var heldigt. Den
dag var vi på en 10 timer lang sejltur
op ad Rhinen. Det blev en dejlig
Kirken i Andernach.
10
sejltur gennem et storslået landskab.
Da mørket sænkede sig over Rhinen
ved 20.30-tiden, samledes vi sammen
med ikke mindre end 43 andre
illuminerede turistbåde ved byen
Oberwesel, hvor vi blev tilskuere til
et fantastisk fyrværkeri under navnet
”Rhinen i Flammer”.
Under flittig brug af Højskolesangbogen
nåede vi på 7. dagen hen under
aften tilbage til Ribe, store oplevelser
rigere. Et besøg i Andernach og
Eifel-regionen kan meget anbefales,
såfremt man er interesseret i Ribe
Domkirkes tilhørsforhold til disse
egne. Eller bare vil opleve en af
Tysklands smukkeste egne!
Besøg i tufstensbruddet. Domkirken i Aachen.

Domkirkens æt
Af Erling Kristensen
På jagt efter tufsten i Deventer:
en lille rekonstruktion
Engang i midten af 1100-tallet - måske
i slutningen af 1140,erne eller
begyndelsen af 1150,erne - gik en
lille gruppe af kirkefolk og byggesagkyndige
fra Ribe Domkirke og domkapitel
rundt på kajerne i den flamske
handelsby Deventer. De havde store
ting for: de var ved at sætte gang i et
storstilet Domkirkebyggeri i Ribe.
Kun godt en snes år efter at Thure
havde bygget sin kirke "af stentavl",
måske af importerede tufsten, var
stiftets status hævet kraftigt under den
nye driftige bisp, Helias (senere fordansket
til Elias). Han havde skaffet
Domkirken et domkapitel, en stærkt
udvidet stab og kraftigt styrkede kongelige
privilegier. Og nu skulle Ribe
have en kirke i internationalt format,
der svarede til dens nye status.
Man inspicerede skibe med tufsten
på kajen i Deventer. Tuffen kom
nede fra Eifelområdet syd for Køln
i området lidt vest for vulkansøen
Laach, omkring de små byer Weibern
og Rieden. Stenene var udskibet
i Andernach med kurs mod især
Deventer og Utrecht. Her blev de
omladet til videre distribution i hele
Nordvesteuropa. Allerede under
Thure havde man kendt til disse stens
brugbarhed. Men nu skulle der bygges
i betydeligt større stil!
Man inspicerede, aftalte og bestilte.
Og i flere årtier derefter strøg utallige
træskuder ud af Rhinens delta og
nordover til Ribe. Der strøg iøvrigt
også mange træskuder med tuf som
last til flere af de andre mindre sydvestjyske
sogne: Farup, Hvidding,
Jernved, Sneum og mange andre.
"Hvad hånden former er åndens
spor"
Det veritable byggeboom i højmiddelalderen
i Nordvesteuropa og ikke
mindst i områderne omkring Rhinen
og Maas kom naturligvis ikke ud af
ingenting.
Bag ved lå, hvad nogle har kaldt
"1100-tallets renæssance". I denne
periode oplevede Vesteuropa nemlig
en genfødsel af klassisk kultur, der i
betydning kan sammenlignes med renæssancen
i Italien i 1300- og 1400tallet.
Denne 1100-tals renæssance
udtrykte sig i stiftelse af intellektuellle
centre, biblioteker, retvidenskabens
genoprettelse, historieskrivning,
oversættelser fra græsk og arabisk,
naturvidenskabens genopståen, nybrud
i musikken, filosofiens renæssance
og universiteternes fødsel.
Alt sammen i synergi med en købmandskapitalistisk
revolution, med
centre som Brügge, Gent (i Rhin- og
Maasdeltaet), Køln, London og Paris
og flere andre, herunder ikke mindst
dannelsen af hanseforbundet i midten
af 1100-tallet og frem.
Det hele var gennemsyret af en overordnet
kristen enhedskultur, som
især blev præget af en stadig - og
til tider turbulent - vekselvirkning
mellem kirke og stat. Både regionalt
(bisper og fyrste) og i Europa som
helhed (pave og kejser). Desuden udvidet
kontakt med områder udenfor
Europa, både krigerisk (korstogene)
og handelsmæssigt (udvidede handelsruter-
og partnere).
11

Som en lille sidegren på dette kæmpetræ
voksede Helias' bygning af
Ribe Domkirke frem. Den blev til
i en kombination af lokale danske
omstændigheder med impulser
fra "1100-tallets renæssance" i
Nordvesteuropa.
Helias, en politisk flygtning fra
Flandern
Helias havde siden han kom til landet
som politisk flygtning fra Flandern
omkring 1135, forstået at sno sig i det
borgerkrigshærgede Danmark. Efter
et kort mellemspil i Roskilde blev han
1142 valgt til biskop i Ribe.
Han kom fra en stilling som "dekan"
ved domkapitlet i Brügge, en af de
administrativt og økonomisk mest
avancerede byer på kloden. Under
ham og hans efterfølger, englænderen
og kongens kansler Radulf (biskop
1162-71), blev meget af Ribe
Domkirke bygget. Men byggeriet
strakte sig længe efter dem. Først i
1220,erne stod Ribe Domkirke færdig
i sin romanske magt og vælde som en
Domkirke af international rang.
"Mod søen stunded vor sjæl tilforn"
Helias og Radulf kom over havet. Og
havet var og blev Ribes skæbne. Ribe
er et paradeksempel på en dansk by,
der modtog så godt som alt vigtigt
over havet. Og vel at mærke først og
fremmest fra vest og sydvest. Intet
kulturområde udmærker sig her mere
end byerne i deltaområderne for floderne
Rhinen og Maas, og dertil også
hele den nedre Rhin generelt (groft
taget hele Rhinområdet nord for
Mainz).
Köln über alles
Det ubestridte centrum for den højmiddelalderlige
kirkelige og kul-
12
turelle indflydelse var Køln. For
Danmarks vedkommende er det vel
kun Paris, der i denne periode kan
gøre Køln rangen stridig. Byen voksede
i højmiddelalderen til en af de
største i Vesteuropa, og dens kirkelige
og økonomiske indflydelsessfære
strakte sig langs hele Rhinens løb og
videre ud. Køln har i dag ikke mindre
end 12 større, unikke, romanske
kirker bevaret indenfor bygrænsen.
Næppe nogen anden by i Europa kan
matche det.
Det har i det mindste siden N. L.
Høyens og Jacob Helms tid været
påvist, at især en række romanske
kirker i og omkring Køln udgør Ribe
Domkirkes sande arkitektoniske og
kunsthistoriske æt.
Inspiration, men ikke kopi
Der findes ikke noget direkte forbillede
for Ribe Domkirke i en kirke nogen
steder. Men som sagt, findes der
en gruppe af kirker, navnlig i Køln
og tilgrænsende områder (men også
et par i Holland), som udgør tydelige
forbilleder, hvis man ser nærmere til.
Her vil jeg fremhæve de vigtigste:
flere romanske kirker i Køln (Maria
im Kapitol, St. Gereon, St. Ursula,
m.fl.), Brauweiler klosterkirke udenfor
Køln, Maria Laach klosterkirke
mellem Køln og Koblenz, dobbeltkirken
Schwarzrheindorf ved Bonn,
Knechtsteden klosterkirke nord for
Køln. Lidt fjernere beslægtet kan
også nævnes katedralen i Bonn og St.
Servatius kirken i Maastricht.
Jeg kan ikke komme ind på dem alle.
Det følgende er en grov sortering.
Kirkerne i Køln
Når man står inde i hovedskibet i den
romanske kølnerkirke St. Ursula, så
falder tanken let på Ribes hovedskib.

Særligt slående er triforieåbningerne
ind mod syd- og nordgallerierne over
sideskibene (se foto).
Den ældgamle Maria im Kapitol er
også i sit oprindelige vestværk en forløber
for Ribes (og bl.a. Brauweilers)
vestfacade bestående af et stort centralt
tårn, flankeret af to slankere trappetårne.
Den ligeledes meget gamle St.
Gereon har en meget speciel opbygning.
Den vestlige del er en meget
gammel pendant til Karl den Stores
kapel i Aachen. Men det, der har interesse
i vores sammenhæng, er det i
1100-tallet tilbyggede kor. Apsiden i
dette kor er nok den nærmeste slægtning
til Ribes gamle apsis. Sammen
med apsiderne i katedralen i Bonn
og Maria Laach (indvendigt) og
St. Servatius i Maastricht udgør St.
Gereon og Ribe Domkirkes apsis
nogle af hovedmedlemmerne i en
særlig beslægtet gruppe.
Der kunne siges adskilligt mere
om Ribe Domkirkes nære og fjerne
slægtskab med andre af de romanske
kirker i selve Køln, men det tillader
pladsen ikke.
Skibet i St. Ursula.
Brauweiler (1136 - ca. 1215)
Det kan måske være svært ved et første
blik at se det nære slægtskab. Men
ser man på den oprindelige grundplan
for de to kirker, så skulle slægtska-
Brauweiler klosterkirke
bet gerne fremstå lidt tydeligere. Det
gælder især vestpartiet, men også
andre bygningsdele, herunder en kuppel
a la Ribes under korsskæringen.
Vestpartiet eller vestværket, som det
kaldes, består af det store centrale
tårn, flankeret af et slankt trappetårn
på nord- og sydsiden.
Vestværket i Brauweiler er formodentlig
(måske i konkurrence med
den gamle romanske kirke Maria im
Kapitol inde i Køln) den nærmeste
slægtning til det oprindelige vestværk
i Ribe Domkirke.
Iøvrigt har Brauweiler inde i langhuset
en række pillemalerier beslægtet
med de to, der er bevaret på de to
første piller i nordsiden af hovedskibet
i Ribe. Endelig er det værd at bemærke,
at Brauweiler har forbindelser
til Danmark og Sverige helt tilbage til
1000-tallet.
Maria Laach (1093 - 1156)
Når man første gang ser klosterkirken
Maria Laach mellem Køln og
13

Maria Laach klosterkirke Knechtsteden klosterkirke
Koblenz, vil man måske ikke blive
specielt imponeret. Det er ikke en
kæmpestor og monumental kirke a la
de største romanske kirker som kejserkatedralerne
i Speyer og Mainz.
Ikke desto mindre regnes den for en
af de fornemste romanske kirker i
verden. I kulturhistorisk og kunsthistorisk
sammenhæng er den rangeret
langt over betydeligt mere kendte kirker
rundt omkring i Europa. Det skyldes
dels kirkens enestående velbevarethed
fra dens opførelse i 1100-tallet
og dels dens næsten komplette realisering
af idealet om en gennemført
romansk storkirke herunder kvaliteten
i den arkitektoniske og kunstneriske
gennemførelse.
Bortset fra Ribes bredere skib, så er
de to kirker så godt som lige lange,
og proportionsforholdene mellem
hovedskib og tværskib er også meget
tæt på hinanden. Det indre af
østapsiden har stærke mindelser om
Ribes apsis. Dertil kommer et nært
slægtskab i en række af de klassiske
formelementer
Når det kan være svært straks af få
øje på slægtskabet, skyldes det både
14
senere ændringer ved Ribekirken
samt nogle særegenheder ved Maria
Laach, især den i 1200-tallet tilføjede
unikke søjlehal "Paradisum" foran
vestværket.
Knechtsteden (ca. 1138 - 1165)
Knechtsteden er en af Rhinegnens lidt
oversete klenodier. Denne klosterkirke,
som ligger lidt nord for Køln,
må regnes blandt Ribe Domkirkes
slægtninge.
Især den østlige del af kirken (bortset
fra det senere tilføjede gotiske kor)
med dens tværskib og de tre pendentivkupler
viser slægtskab med Ribe.
Kirken må sammen med Maria Laach
regnes for en af de bedst bevarede
romanske kirker fra 1100-tallets
Tyskland.
Schwarzrheindorf (1148 - ca. 1170)
Denne meget smukke kirke ligger
overfor Bonn på Rhinens højre bred.
Den er en såkaldt dobbeltkirke, d.v.s.
at den er bygget i to etager, med et
centralt dobbelthøjt kuppelformet
rum, der forbinder de to etager.
Desuden er den udsmykket med nog-

le af de mest fantastiske kalkmalerier
i Nordeuropa. Selve bygningskroppen
ser helt anderledes ud end Ribe
Domkirke. Men i formsproget inde og
ude er de to kirker nært beslægtede.
St. Gertrude i Nivelles (1046 - 1170)
Når denne gamle og store kirke i
Flandern skal nævnes her, er det først
og fremmest, fordi den blandt alle
kirker i Nordvesteuropa er den, der
har den nærmest beslægtede kuppel i
forhold til Ribe Domkirkes fantastiske
kuppel. Da kirken har fået sin kuppel
som en tilføjelse omtrent samtidig
med at Ribe Domkirke fra starten har
fået sin, d.v.s. 1150-80, så er det en
fristende tanke, at biskop Helias kunne
have haft en finger med i spillet.
Nivelles ligger kun ca. 100 km syd for
Brügge og har så afgjort haft forbindelser
med Helias' tidligere hjemby.
Hvis stenene kunne tale
Dette var blot en lille bid af Ribe
Domkirkes kulturhistoriske og arkitektoniske
æt i de år kirken blev til.
Meget mere kunne og skulle siges for
at gøre billedet dækkende.
Bernhard af Clairvaux levede sine
sidste år og så den rivende kirkelige
og klosterlige udvikling, som han
ikke mindst selv havde sat gang i.
Hildegard af Bingen skrev nede ved
Rhinen i klostrene Rupertsberg og
Eibingen – ved Bingen og Rüdesheim
i de romanske tufstenskirkers sydligste
del - sine mystiske visioner og
originale videreudviklinger af gregoriansk
sang. Sårene efter 2. Korstog
blev slikket i Europa. Paveskismaet
satte ind og Frederik Barbarossa og
pavestolen tog livtag. Og i Danmark
havde Valdemar og ærkebisp Eskil deres
ture med hinanden, med den ældre
Helias fra Ribe som den nærmeste der
– i sine sidste år – blot nogenlunde
kunne matche Eskil. Danmark udviklede
sig i en kort periode kraftigt
regionalt og politisk. O.s.v., o.s.v...
Alt imens der blev stablet tufsten på
tufsten, og det pragtfulde trekløver af
tværskib, absis og kuplen rejste sig
som begyndelsen på den romanske
perle, Ribe Domkirke. Vi kan fornemme
dens magi og æt, hvis vi ser
godt efter!
Ribe Domkirkes oprindeligt planlagte bygningskrop
Vestfacade a la Brauweiler.
Skib a la St. Ursula.
Kuppel a la Knechsteden,
Brauweiler og Nivelles.
Apsis a la St. Gereon,
Maria Laach, Bonn, m.fl. samt
mange andre ligheder.
15

Fond støtter den arkæologiske udgravning
Af Tage Rosenstand
Velux Fonden har doneret 3.4 mio. kr.
til den arkæologiske udgravning på
Torvet 15.
I 2009 afsluttedes en prøveudgravning
på brandtomten – en udgravning
som skulle klarlægge, hvilke fundtyper
der ville komme for dagens lys.
Denne prøveudgravning omfattede
et areal på ca. 125 kvm, som blev
gravet helt i bund til det oprindelige
naturgivne jordlag. Et noget større
areal blev delvis afgravet for at lave
aftrapninger.
Udgravningen gav markante fund –
de hidtil ældste fundne kristne begravelser
i Danmark fra 800 årene, heraf
en kvindegrav hvor en vognfading
16
var benyttet som en art kiste. Under
den i 1738 nedrevne østvest-gående
fløj af processionsomgangens sydmur
dukkede der en mur frem, som
anses for at være opført i 1100-tallet
og er en rest af en bygning på ca. 70
kvm, som antageligt har rummet det
daværende kannikeklosters spisesal
(refektorium). Stenene er af et usædvanligt
format, da de omtrent har de
mål, som benyttes i dag. Muren er
noget af det ældste teglstens-murværk
i Danmark. Endvidere blev der
fundet rester af et byhus fra perioden
omkring 1070. Dertil en mængde interessante
løsfund som seglstamper,
mønter, glasperler, spillebrikker og
en mængde potte- og keramikskår og
dyreknogler.
Efter prøveudgravningen manglede
der godt 400 kvm areal, at få udgravet
til bunds. Med Veluxfondens donation
er det nu muligt at få hele grunden
undersøgt. Udgravningen vil beløbe
sig til omkring 9-10 mio. kr., som
med 3 mio. kr. fra Kulturarvsstyrelsen
samt andre 3 mio. kr. fra de kirkelige
ligningsmidler nu er finansieret.
De kristne vikingegrave vil blive
udgravet i samarbejde med Retsmedicinsk
Institut og Antropologisk
Institut ved Københavns- og Syddansk
Universitet samt førende internationale
eksperter med henblik på at
forfine og udvikle udgravningsteknik
og prøvetagning og herigennem sikre
skeletmaterialets forskningsværdi.
Udgravningen vil vare ca. 12 måneder
og begynder, når udgravningen er
godkendt af Kulturarvsstyrelsen. For
at sikre arealerne, som støder op til
Torvet 13, vil der blive lavet en forsvarlig
afsikring og afskærmning.

Babysalmesang Ribe/Farup 2011
Der inviteres til en ny sæson med babysalmesang, ledet af musikpædagog
Lene Bordorff, Brørup.
Denne gang i Sct. Catharinæ kirke, fredage kl. 10.00-10.45.
Første gang d. 25. februar.
Vi synger, danser, leger, vugger osv. til salmer og musik.
Efter hver lektion er der mulighed for en kop kaffe/te.
Der er plads til max 20 børn i alderen 0-9 mdr.
Tilmelding nødvendig, Elin Hjuler, tlf. 75421612/ ehs@km.dk
Filmaftener, foredrag,
senioreftermiddage m.m...
Filmklub i Processionsgangen
Onsdag den 12. januar kl. 19.00
Lektor Trine Ryhave præsenterer filmen ”The believer”
af Henry Bean fra 2001.
Seniorarrangement
26. januar kl. 14.30 i Processionsgangen
Knud Jensen viser filmoptagelse af “Morgengaven” af Kurt Juhl og Bo Gunge.
For konfirmanderne og deres forældre
Søndag den 27. februar kl. 12.00-15.30 i Processionsgangen
Temadag om mission på Ansgars tid og i nutiden
Kl. 12.00 Sandwich
Kl. 12.30 Sognepræst og oversætter Lars Busk Sørensen fortæller om
”Heliand”, Ansgars missionsbibel.
Kl. 14.00 Pastor Massoud Fouroozandeh, Odense, fortæller om mission
i dag blandt nydanskere.
Foredrag: Kirken og historien
I forlængelse af efterårets foredrag om dansk kirkehistorie afholdes i
foråret 2011 de sidste to foredrag:
Mandag 24. januar kl. 19.00-21.30 i Processionsgangen
Martin Schwarz Lausten, professor, dr.theol., Københavns Universitet:
”Den vilde og den kgl. pietisme”
Den danske pietisme, hvor H.A. Brorson var en af de fremtrædende, fik fra
1700-tallet stor indflydelse i kirke og samfund. Nogle pietister var meget kirkekritiske,
andre støttedes af kongehuset. De krævede personlig omvendelse
17

og et aktivt, alvorligt kristenliv, kredsede om dommedag og dens følger, drev
mission blandt jøder, eskimoer og andre. I samfundet trængte deres syn på undervisningsvæsenet,
fattigforsorgen og deres mishag over for teatre og andre
fornøjelser igennem. Pietismen trækker spor frem til dele af Folkekirken i dag.
Mandag 4. april kl. 19.00-21.30 i Processionsgangen
Jens Holger Schjørring, professor, dr.theol., Aarhus Universitet:
”Da folkekirken tog form. Stridigheder om den folkekirkelige ordning
for 100 år siden”
Omkring 1900 skete der noget afgørende med den kirkelige ordning i
Danmark: De store vækkelsesbevægelser, Indre Mission og grundtvigianismen,
var vokset frem til at blive dominerende i store dele af landet, både på
landet og i byerne. Efter årtiers strid om kirkens administrative styrelse lykkedes
det i 1903 den vestjyske kultusminister I.C. Christensen at få vedtaget
en lov om menighedsråd, en demokratisering af ansvaret for kirkens ydre ordning.
Samtidig rystedes kirken af en strid om grænser for lærefrihed i kirken,
da en liberal præst gjorde sig til talsmand for en meget fri og kritisk tolkning
af trosbekendelsen. Konsekvenserne af debatten har kunnet følges helt op til
vores tid.
Arrangement
Lørdag 19. marts kl. 15.00 i Processionsgangen
Skuespilleren Christian Steffensen: ”Ind i den evige Klarhed”
H.C. Andersens religiøse eventyr, fortællinger, salmer og sange. Christian
Steffensen præsenterer dette særlige, men relativt ukendte H.C. Andersenrepertoire.
Som skuespiller vil Christian Steffensen være kendt af mange i
Ribe fra sine optrædender i jubilæumsåret med og om Ambrosius Stub. Men
nationalt er han nok bedre kendt for sin mangeårige formidling af især H.C.
Andersens skuespil og sange, hvoraf han har indspillet en del på CD – inklusiv
dette religiøse repertoire. En eftermiddag i Andersens og Steffensens selskab
er en fin og rig oplevelse.
Ribe Domkirkes koncerter...
Af Birgitte Ebert
Søndag d. 5. december kl. 16.00:
G. Fr. Händels Messias
Herning Kirkes Drengekor, Skt. Clemens Drengekor,
Esbjerg Ensemble, Ensemble MidtVest
Solister: Kristine Becker Lund, sopran
Andrea Pellegrini, alt
Peter Lodahl, tenor
Jens Søndergaard, bas
Dirigent: Søren Kinch Hansen
Billetter à 150 kr. fra Ribe Turistbureau, Torvet, Ribe, 75421500
18

Lørdag d. 11. december kl. 16.00:
Ribe Kammerkors julekoncert
Entré 50 kr.
Ribe Kammerkor under ledelse af domorganist
Birgitte Ebert.
Gæster: Esbjerg Tidlig Ensemble, der består af 3
blokfløjter, guitar, gambe og orgel.
På ensemblets hjemmeside kan man læse:
Et nyt ensemble med speciale i opførelse af barokmusik på originalinstrumenter
har set dagens lys. Det drejer sig om Esbjerg Tidlig Ensemble, oprettet ved
konservatoriet i Esbjerg på initiativ af blokfløjtestuderende Niklas Saers.
Interessen for at lytte til og spille barokmusik i autentisk stil har været støt
stigende gennem de sidste 30 år. Det er da også det helt klare sigte for Esbjerg
Tidlig Ensemble at fortolke musikken så tæt på den originale opførelsespraksis
som muligt.
Barokken, som dateres ca. 1600-1750, kaldes også "generalbasæraen".
I musikken fra denne tid er hovedstemmerne i reglen blot ledsaget af
en basstemme med becifringer, hvorefter musikerne selv udformer
akkompagnementet med udstrakt grad af improvisatorisk frihed. De
akkompagnerende instrumenter, der i Esbjerg Tidlig Ensemble udgøres af
gambe, barokguitar og cembalo/orgel, kommer derved til at fremstå nærmest
som en "rytmegruppe", i lighed med hvad vi kender fra nutidens rock- og
jazzmusik. Begrebet, at "barokmusik gerne må swinge", er da også velkendt.
Eftermiddagens hovedværk er den franske barokkomponist Marc-Antoine
Charpentiers Julenatsmesse for solister, kor og ensemble, der er skrevet over
melodier fra den franske, verdslige visetradition. Ribe Kammerkor gør sit til
det autentiske ved at synge den latinske tekst med fransk accent, dvs. med
nasaler og y i stedet for u. På programmet står desuden de traditionelle danske
julesatser og fællessalmer, ligesom Esbjerg Tidlig Ensemble bidrager med
værker for den særlige besætning.
Søndag d. 19. december kl. 16.00:
Peters juls julekoncert
Landets ældste og bedst kendte drengekor, Herning Kirkes Drengekor, under
ledelse af Herning Kirkes organist Mads Bille gæster Domkirken igen den 19.
december i et program med dansk julemusik og engelske Christmas carols.
Billetter gennem www.ribebilletten.dk eller Ribe Turistbureau tlf. 75421500.
Søndag d. 6. februar kl. 15.00:
Koncert med Sankt Annæ Pigekor, København,
under ledelse af Claus Vestergaard Jensen og
Konservatoriets Pigekor, Esbjerg, under ledelse af
Lone Gislinge
De to kor gæstede for et par år siden Domkirken ved
en storartet koncert, så der er al mulig grund til at
støtte samarbejdet mellem to af Danmarks stærkeste
pigekor. Sankt Annæ Pigekor har en fremtrædende
19

olle i dansk korliv og er blandt andet kendt for sine opførelser af nykomponeret
klassisk og rytmisk musik. Koret samarbejder ofte med professionelle
musikere, andre kor og ensembler og har desuden en omfattende cd-produktion.
Koret har hjemme på Sankt Annæ Gymnasium, der også er hjemsted for
Københavns Drengekor. Pigekoret har dog for længst slået sin egen status fast.
Koret ledes af Claus Vestergaard Jensen, der har været underviser på gymnasiet
siden 1978. Han arbejder nu udelukkende med Sankt Annæ Pigekor.
Konservatoriets Pigekor, Esbjerg, blev grundlagt i 1983 af Lone Gislinge og
nogle år senere dennes Korskole, som anvendes i forbindelse med undervisning
af konservatoriets studerende i faget børnekorledelse. Pigekoret består af
47 piger i alderen 11 - 19 år, Korskolen af 20 piger i alderen 9 - 12 år.
Koret har lavet radio- og TV udsendelser, udgivet tre cd´er samt medvirket på
tre øvrige cd-udgivelser. Koret har vundet en lang række konkurrencer i ind-
og udland, ligesom de har holdt koncerter i Europa, USA, Canada, Sydkorea
og Kina.
Korets dirigent Lone Gislinge er docent ved Syddansk Musikkonservatorium
og Skuespillerskole, hvor hun underviser i fagene hørelære og børnekorledelse.
Lone Gislinge er desuden dirigent for Treenighedens Drenge- og Mandskor.
Entré 50 kr.
Domorganist Birgitte Ebert holder orlov fra 1. januar - 30. juni 2011 for at
videreuddanne sig og redigere et kommende bind orgelværker under Rued
Langgaard Udgaven. Stillingen passes af domkantor Lotte Bille Glæsel.
Fællessang i Processionsgangen
med Karsten Eskildsen ved klaveret:
Onsdag d. 2. februar kl. 19.30 - 21.00. Indleder: Bente Bramming
Onsdag d. 2. marts kl. 19.30 - 21.00: Indleder: Else Agergaard
Musik- og korgudstjenester
Af Lotte Bille Glæsel
Onsdag d. 8. december vil medlemmer af Domkirkens børne- og pigekordeltage
i familiegudstjenesten kl. 19.30 i Seem kirke.
Korsangerne har gennem de sidste måneder øvet på skønne korsatser, hvormed
de vil føre os alle ind i advents- og juletiden. Koret ledes af Lotte Bille Glæsel.
Desuden bliver der, som det er tradition, spillet festlig musik for trompet og orgel.
Torben Bramming er liturg.
Torsdag d. 16. december kl. 19.30
De 9 læsninger i Domkirken.
Konfirmander, børnekor og pigekor læser og synger tekster, der omhandler
skabelsen og juletiden. Korsatser af bl.a. Merete Kuhlmann, Hans Holm samt
20

dejlige julesalmer kommer til fulde til deres ret i Domkirkens pragtfulde rum.
Kantor Lotte Bille Glæsel leder korene, og sognepræst Torben Bramming har
valgt tekster og øvet med konfirmanderne.
Der er gratis adgang.
Fredag d. 24. december kl. 13.30:
Korsang inden julegudstjenesten kl. 14.00.
Mens forventningsfulde børn og højtidsstemte voksne samles i Domkirken til den
første af dagens julegudstjenester, vil medlemmer af børne-, pige- og ungdomskor
sprede julestemning med sange til lejligheden.
Lørdag d. 5. marts kl. 17.00:
Lys-vesper for ligestemmigt kor, sopransolo, orgel og percussion.
Den norske præst og komponist, Trond Kverno, har skrevet et fantastisk stykke
musik, der priser lyset, som nu er ved at vende tilbage efter en lang vinter.
Noget så ualmindeligt som sopransolo, percussion og orgel høres i en af satserne,
“Magnificat”. De øvrige satser synges af børnekor, og et kor af lige stemmer.
Pigerne fra Domkirkens kor medvirker under ledelse af kantor Lotte Bille Glæsel.
Børnekor, pigekor og ungdomskor!
Børnekor, pigekor og ungdomskor ved Domkirken optager nye medlemmer fra
uge 2, hvor det nye års korprøver starter.
Onsdag d. 12. januar kl. 15.15 - 16.30: Ungdomskor.
Koret henvender sig til både piger og drenge fra ca. 16 år. Der er korprøve hver
onsdag, bortset fra skoleferier. Ungdomskoret arbejder tæt sammen med Sct.
Catharinæ kirkes kor, bl.a. ved ugentlige, fælles korprøver.
Torsdag d. 13. januar kl. 14.00 - 15.00: Børnekor.
Alle, både drenge og piger fra ca. 3. - 6. klasse kan deltage. Der er ingen
optagelsesprøve.
Torsdag d. 13. januar kl. 15.15 - 16.30: Pigekor.
Piger fra 7. - 10 klasse synger sammen hver torsdag. For at deltage i koret skal
man til en optagelsesprøve. Pigekoret medvirker ved ca. 6 gudstjenester pr. år i
Domkirken eller i Seem kirke. Desuden synges både forårs- og julekoncerter.
Der udbetales løn for medvirken i kirkerne.
Sangundervisning tilbydes
Alle korsangere har mulighed for at melde sig til solosang. Der er tale om ene-
undervisning, som varetages af sangpædagog Anne Mette Balling. Normal undervisningsdag
er tirsdag. Undervisningen betales af hver enkelt elev.
Der gives dog tilskud til sangere fra kirkens børne-, pige- og ungdomskor.
Yderligere oplysninger kan fås hos kantor Lotte Bille Glæsel, 2892 5835.
Det er gratis at synge i kor. Alle prøver finder sted i Processionsgangen
under ledelse af kantor Lotte Bille Glæsel.
21

Gudstjenester
i Ribe Domkirke
December
Søndag 5. december 2. s. i advent, kl. 10.00, Torben Bramming
Søndag 12. december 3. s.i advent, kl. 10.00, Jens Torkild Bak, kirkekaffe
Torsdag 16. december De ni læsninger kl. 19.30, ungdomskor og konfirmander
medvirker, Torben Bramming
Søndag 19. december 4. s. i advent, kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Fredag juleaften 24. december kl. 14.00, Torben Bramming, ungdomskoret
synger fra 13.30, kl. 16.00 Jens Torkild Bak
Lørdag juledag 25. december kl. 10.00, Elisabeth Dons Christensen
Søndag 2. juledag 26. december kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Fredag Nytårsaftensdag 31. december kl. 16.00, Jens Torkild Bak
Januar
Lørdag Nytårsdag 1. januar kl. 15.00, Torben Bramming
Søndag Helligtrekongersdag 2. januar kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Søndag 1.s.e.helligtrekonger 9. januar kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Søndag 2.s.e.helligtrekonger 16. januar kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Søndag 3.s.e.hellitrekonger 23. januar kl. 10.00, Torben Bramming, kirkekaffe
Søndag 4.s.e.helligtrekonger 30. januar kl. 10.00, Torben Bramming
Februar
Søndag 5.s.e.helligtrekonger 6. februar kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Søndag sidste s.e.helligtrekonger 13. februar kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Søndag septuagesima 20. februar kl. 10.00, Jens Torkild Bak, kirkekaffe
Søndag seksagesima 27. februar kl. 10.00, Torben Bramming
Marts
Søndag Fastelavn 6. marts kl. 10.00, Torben Bramming,
Søndag Fastelavn 6. marts kl. 17.00 lysvesper med pigeungdomskoret, solist
og percussion, Lotte Glæsel og Torben Bramming medvirker
Søndag 1.s.ifasten 13. marts kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Søndag 2.s.ifasten 20. marts kl. 10.00, Jens Torkild Bak, kirkekaffe
Søndag 3.s.ifasten 27. marts kl. 10.00, Jens Torkild Bak
April
Søndag midtfaste 3. april kl. 10.00, Torben Bramming, kirkekaffe
Søndag Mariæ bebudelsesdag 10. april kl. 10.00, Torben Bramming
Søndag Palmesøndag 17. april kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Torsdag Skærtorsdag 21. april kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Fredag Langfredag 22. april kl. 10.00, Torben Bramming,
Lørdag 23. april kantategudstjeneste med koret fra Løgumkloster og orkester
Søndag Påskedag 24. april kl. 10.00, Jens Torkild Bak
Mandag 2. Påskedag 25. april kl. 10.00, Torben Bramming
22
Gudstjenester i Ribe Domsogn

Gudstjenester
i Seem kirke
December
Søndag 5. december 2. s. i advent, der henvises til Domkirken
Onsdag 8. december adventsgudstjeneste kl. 19.30 med ungdomskor
og indslag konfirmander, prædikant Claus Egelund, Højer, kirkebil
Søndag 12. december 3. s.i advent, kl. 10.00, Torben Bramming
Søndag 19. december 4.s.i advent, kl. 10.00, Torben Bramming
Fredag juleaften 24. december kl. 15.30, Torben Bramming
Lørdag juledag 25. december kl. 10.00, Torben Bramming, kirkebil
Søndag 2. juledag 26. december, der henvises til Domkirken
Januar
Lørdag Nytårsdag 1. januar kl. 16.30, Torben Bramming
Søndag Helligtrekongersdag 2. januar, der henvises til Domkirken
Søndag 1.s.e.helligtrekonger 9. januar kl. 10.00, Torben Bramming,
kirkekaffe, kirkebil
Søndag 2.s.e.helligtrekonger 16. januar, der henvises til Domkirken
Søndag 3.s.e.hellitrekonger 23. januar kl. 19.30, Torben Bramming, kirkebil
Søndag 4.s.e.helligtrekonger 30. januar der henvises til Domkirken
Februar
Søndag 5.s.e.helligtrekonger 6. februar kl. 10.00, Torben Bramming
Søndag sidste s.e.helligtrekonger 13. februar kl. 10.00,
Torben Bramming, kirkekaffe, kirkebil
Søndag septuagesima 20. februar, der henvises til Domkirken
Søndag seksagesima 27. februar kl. 19.30, Torben Bramming,
kirkebil, konfirmanderne medvirker
Marts
Søndag Fastelavn 6. marts kl. 19.30, Torben Bramming, kirkebil, kirkekaffe
Søndag 1.s.ifasten 13. marts kl. 10.00, Torben Bramming
Søndag 2.s.ifasten 20. marts, der henvises til Domkirken
Søndag 3.s.ifasten 27. marts kl. 19.30, Jens Torkild Bak, kirkebil
April
Søndag midtfaste 3. april der henvises til Domkirken
Søndag Mariæ bebudelsesdag 10. april, der henvises til Domkirken
Søndag Palmesøndag 17. april kl. 10.00, Torben Bramming
Torsdag Skærtorsdag 21. april kl. 10.00, Torben Bramming
Fredag Langfredag 22. april kl. 19.30, Torben Bramming, kirkebil
Søndag Påskedag 24. april kl. 10.00, Torben Bramming, kirkebil
Mandag 2. Påskedag 25. april der henvises til Domkirken
Gudstjenester i Seem sogn
23

KLF Kirke og Medier
Formand: Eva Grønhøj Nielsen
Svankærvej 42, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 14 54
Luthersk Missionsforening (LM)
er en fri organisation i den danske folkekirke med kredse
ud over hele landet - heriblandt Ribe. VI ønsker at række
Bibelens frigørende budskab til alle. Hvor andet ikke er
nævnt er møderne kl. 19.30 i Brorsons Minde,
Fiskergade 13.
LMU
Luthersk Missionsforenings Ungdom er en ungdomskreds
til Luthersk Missionsforening.
Hvem: Unge mellem 13 og 30 år.
Hvad: Meningsfyldt fællesskab, hvor vi studerer Biblen
på kryds og tværs.
Får kaffe, kage og hygge.
Hvor: I forskellige private hjem.
Hvornår: Hver torsdag kl. 19.30 -21.30.
Yderligere information:
Christian F. Vølkers
Engdraget 39, Ø. Vedsted,
6760 Ribe, tlf. 74 76 12 87
Vi glæder os til at møde dig!
Tillæg
MISSION AFRIKA
GENBRUG
Rosen Allé 2, 6760 Ribe. Tlf. 75-422233
Leder: Aage Jacobsen
Vi modtager gerne ting, tøj og møbler.
Møbler afhentes og udbringes
tirsdag og fredag eftermiddag.
Åbningstid: Mandag-fredag
kl. 10-17, lørdag kl. 9.30-13.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS
GENBRUGSBUTIK
V. Støckens Plads 4 - 6760 Ribe
Henv. til kontaktpersoner: Maren Fog, tlf. 75 42 57 17
Hanne Steinmeier, tlf. 75431278
Vi modtager gerne tøj, ting og bøger
»KIRKENS KORSHÆR«
NØRREMARKENS GENBRUG
Industrivej 22, Ribe. Tlf. 75 42 10 87
Vi afhenter møbler m.m. tirsdag eftermiddag
eller efter aftale, tlf. 75 44 12 33
eller 26 95 86 34.
Butikken er åben:
Mandag-fredag kl. 13-17
Lørdag kl. 10-13
– din hjælp gør forskellen

Ribe Kreds
Vi mødes i F´er huset Mosevej 68
Kredsen er genstartet august 2010 med det
formål at deltage i Landslejren i 2011.
Vi har kun 1 hold af børn fra 3. - 5. klasse
Vi mødes mandage kl. 15.30 -17.00
Kredsleder Birthe Søgaard, tlf. 75423676
Ledere Lena Horsbøl, tlf. 20224867
Katrine Jørgensen,
tlf. 76880605
Se i øvrigt alt om FDF Ribe på:
www.fdf.dk/ribe
Øster Vedsted Kreds
Vi mødes i kredshytten Molyk,
Degnestien 6, Øster Vedsted.
Kredsen tilbyder FDF for alle børn i
0. - 5. klasse.
Mødetidspunkt for alle børn er
onsdag kl. 17.30 - 19.00.
Nogle aftener vil børnene være delt i
to hold. Opdelingen vil være 0. - 2. klasse
og 3. - 5. klasse.
Kredsleder:
Susanne Have Feddersen, Engdraget 71,
Tlf. 20 23 84 69 (tilknyttet 0. - 2. kl.)
Ledere:
Niels Christian Laursen
Tlf 75 42 27 90 / 22 42 27 49
(tilknyttet 0. - 2. kl.)
Lene Lassen
Tlf. 75 42 25 13 / 22 21 63 33
(tilknyttet 0. - 2. kl.)
Tina Rasmussen
Tlf. 75 42 18 83 / 51 50 41 70
(tilknyttet 3. - 5. kl.)
Jacob Lund Jørgensen
Tlf. 76 88 06 05 / 30 23 84 89
(tilknyttet 3. - 5. kl.)
Flemming Vestergaard
Tlf. 20870977
(tilknyttet 3. - 5. kl.)
Ribe-Hviding Gruppe
Gruppeleder
Betty Madsen
Harevej 38
6760 Ribe
betty@bbsyd.dk
Tlf. 75445528
Kasserer
Jens Kr. Kristensen
Kløvertoft 12
6760 Ribe
Tlf.nr. 75445472
Bæverflok
Connie Birk
Parkvej 20
6760 Ribe
Tlf.nr. 20933204
Møde mandag kl. 17.00-18.30, Engvej
Ulveflokken Wardha
H. C. Debel
Jedsted Klostervej 57
6771 Gredstedbro
Tlf. 40505554
Møde onsdag kl. 18.30-20.00, Engvej
Juniortroppen
Christine Jørgensen
Dagmarsgade 17
6760 Ribe
Tlf. 26377164
Møde tirsdag kl. 19.00-21.00, Engvej
Spejdertroppen Valdemar Sejrs Trop
Kurt Rahr
Skovgade 14E, 6760 Ribe
Tlf. 75423683/22523918
Møde mandag kl. 19.00-21.00, Engvej
Seniortroppen Riberhusridderne
Sigurd Jensen
Lundsmarkvej 27
6760 Ribe
Tlf. 20251275
Møde tirsdag kl.19.00-21.00, Engvej
Tillæg

Indhold
Adresser m.m...
Kære Domsogn...
Ribe Domkirkes historie 1660 - 2010...
På sporet af Domkirkens aner...
Domkirkens æt...
Fond støtter den arkæologiske udgravning...
Babysalmesang Ribe/Farup 2011...
Filmaftener, foredrag, senioreftermiddage m.m....
Ribe Domkirkes koncerter...
Musik- og korgudstjenester...
Gudstjenester...