Læs dommerbetænkningen - Carlsberg Byen

802
DOMMERBETÆNKNING
Husets sammenbygning med havegangens pergola bliver her næsten symbolsk. En
sammenbygning, der fortsættes på forsiden af bygningen (som derfor både sammenfl
etter og adskiller) og defi nerer en særlig urban identitet. Det anslår en engelsk
stemning, der kendes f.eks. fra Oxford og Bath, hvor urban identitet og kvalitet
afsættes i et komplekst sæt af rumlige afgrænsninger mellem gader, havegange,
solitære plæner og træer, brystningsmure, trapper, pergolaer, hegn, mellemrum og
smalle formelle forhaver.
Bygningen går i dialog med J. C. Jacobsens Have, Æresboligen og de omgivende
bygninger, blandt andet ved så ubesværet at påtage sig in-fi ll rollen i gaderækken
mellem Tappehallen og De hængende Haver. Samtidig skabes der både identifi -
kation og særpræg ved den lyse farve, der skarpsindigt hentes i en krydsklippet
dialog ikke blot med nabobygningen, men også med Æresboligen, diagonalt over
haven. Bygningen forholder sig ikke kun til haven; den ér i haven, og derfor opleves
det, som om man bor i haven. Men alligevel rummes byen ved at anslå en særlig
bymæssighed, der programmeres som en sideordnet balance mellem et offentligt
haverum og et semiprivat/semioffentligt rum. Stueetagen er rumligt organiseret
én suite mod havesiden hvilket betyder at de enkelte rum kan sættes i forbindelse
indbyrdes og ikke blot er adskilte enheder, som f.eks. butikker. Med hjælp fra et
klart defi neret program vil denne stuetage kunne danne forbindelse mellem have og
by, der på den måde kan udmøntes eksemplarisk i forhold til programmets hensigt.
Særligt skal også fremhæves det forslag, der radikalt forsøger at opfatte stedets og
grundens potentiale som udgangspunkt for at udtrykke en klar dualitet.
Derimod anlægger de tre andre forslag grundlæggende identitetsafsøgningen i det
urbane afsøgningsfelt, og mangler derfor basalt set formuleringskraft eller omgangshøjde
i forhold til at få indlemmet haven i fortællingen, og i evnen til at nuancere
det urbane udtryk i forhold til det gartneriske, havemæssige dyrkningsfelt,
som den fredede have trods alt er udtryk for.
OPGAVENS FORMÅL, HERUNDER BYGNINGENS
INDRETNING OG FORSKERBOLIGERNES KVALITET
Flere forslag, herunder det vindende forslag, kunne have glæde af – både i boligindretningerne
såvel som i mange af illustrationerne – at lægge et større fokus på
forskerboligens indretning i stedet for det, man kan kalde familieboligen. Bygningens
boliger bør her indretningsmæssigt og mentalt have langt større fokus på at
være bolig for forskeren, uden at der af den grund bør gives køb på familieboligens
kvaliteter. Hvordan kan stuen f.eks. bedre indrettes med henblik på forskerens indsats?
I drøftelserne af vinderforslaget – og andre forslag – blev der påpeget et behov
for et fællesområde for lejerne i boligerne.