Læs dommerbetænkningen - Carlsberg Byen

DOMMERBETÆNKNING
FORSKERBOLIGER TIL CARLSBERGFONDET
PÅ CARLSBERG

ÆRESBOLIGEN
INDHOLD
01 FORORD
02 GENERELLE KOMMENTARER
03 VINDER AF KONKURRENCEN:
PRAKSIS ARKITEKTER APS
04 KONKURRENCEFORSLAG:
EXNERS TEGNESTUE A/S
05 KONKURRENCEFORSLAG:
ERIK MØLLER ARKITEKTER
06 KONKURRENCEFORSLAG:
LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER
07 KONKURRENCEFORSLAG:
FOGH & FØLNER ARKITEKTFIRMA A/S
08 DOMMERKOMITEENS UNDERSKRIFTER
DOMMERBETÆNKNING 200
3
6
10
16
20
24
28
32
© PRAKSIS

01 FORORD
Fem arkitektfi rmaer blev i december 2011 inviteret til at give deres bud på, hvordan
en ny bygning på Carlsberg kan se ud. Carlsberg Byen P/S har på vegne af
Carlsbergfondet forestået gennemførelsen af selve konkurrencen.
Den nye bygning, der er placeret i kanten af J.C. Jacobsens smukke, fredede have,
skal rumme forskerboliger til Carlsbergfondet. Med placeringen i J. C. Jacobsens
Have vil bygningen korrespondere diagonalt med Carlsberg Akademiet i den modsatte
ende af haven. De to bygninger vil givet få en indbyrdes relation på tværs af
haven. Bygningen har dermed en direkte relation til den gamle bryggers hjertesag
om at støtte forskning og tiltrække forskere fra hele verden til København.
Carlsbergfondet og Carlsberg Byen P/S vil gerne takke alle deltagerne for de interessante
og spændende forslag, og ser frem til det videre samarbejde med det vindende
arkitektfi rma.
Med venlig hilsen
Flemming Besenbacher Lars Holten
Formand for Carlsbergfondet Direktør Carlsberg Byen P/S
3

OPGAVEN
Formålet med konkurrencen er at udforme en ny bygning til forskerboliger i det
nordøstlige hjørne af J.C. Jacobsens Have. Bygningen skal opføres mellem bygningen
De Hængende Haver og Mineralvandsfabrikken.
Mineralvandsfabrikken rummer i dag Dansehallerne, café, mindre kreative virksomheder
o.a. De Hængende Haver skal i fremtiden rumme Professionshøjskolen UCC
(University College Capital). Professionshøjskolen UCC uddanner lærere og pædagoger
og etablerer sig i størstedelen af det nye byggeri, der skal opføres i det nye
stationsområde. Desuden opføres et 100 meter højt boligtårn, fl ere butikker, herunder
dagligvarebutikker samt boliger og kontorlokaler.
Carlsbergfondet ønsker, at der opføres en bygning, som udtrykker elegance og forståelse
for omgivelserne uden at være prangende. Bygningen skal i sit udtryk forstå
at indpasse sig mellem de fredede bygninger og J. C. Jacobsens Have, men også
udnytte denne særlige beliggenhed. Mod øst støder bygningen op til den fremtidige
hovedgade på Carlsberg, der forventes at blive en livlig handelsgade. Særligt bygningens
stueetage skal kunne rumme og udnytte de to forskellige stemninger.
Bygningen skal arkitektonisk videreføre og nyfortolke historien på Carlsberg, og
spille videre på de tanker, der ligger i masterplanen fra entasis. Bygningen skal desuden
passe med det udkast til landskabsplan, som landskabsarkitekt Kristine Jensen
har udarbejdet for en modernisering og genfortolkning af J.C. Jacobsens Have.
Der ønskes et velintegreret, markant byggeri, som materialemæssigt og arkitektonisk
fremtræder smukt fra dag ét og også patinerer smukt. Byggeriet skal være velfungerende,
driftsoptimeret og indrettet indvendigt, så det kan tåle det særlige slid
fra de mange forskellige beboere og mange ud- og indfl ytninger over årene.
DELTAGERNE
De deltagende arkitektfi rmaer:
Erik Møller Arkitekter
Exners Tegnestue A/S
Fogh og Følner Arkitektfi rma A/S
Lundgaard og Tranberg Arkitekter
Praksis Arkitekter Aps
KONKURRENCEPERIODE
Konkurrenceperioden forløb fra den 16. januar 2012 til den 19. marts 2012.
Bedømmelsen er gennemført i perioden fra den 19. marts frem til offentliggørelsen
af vinderforslaget den 27. april 2012.
DOMMERBETÆNKNING 401

01
BEDØMMELSESKRITERIER
Konkurrenceforslagene er blevet bedømt ud fra deres evne til at imødekomme de
krav og ønsker, der kommer til udtryk i konkurrenceprogrammet inden for følgende
forhold, oplistet i uprioriteret rækkefølge:
_ Arkitektur, herunder sammenhæng med omgivelser, funktion, bæredygtighed, arkitektonisk,
æstetisk og teknisk vurdering i forhold til konkurrenceprogrammet.
_ Vurdering af økonomisk realiserbarhed i forhold til totaløkonomien (opførelse
samt drifts- og vedligeholdelsesniveau).
_ Vurdering af drift- og vedligeholdelsesforhold, idet der tilstræbes et lavt drifts- og
vedligeholdelsesniveau.
VINDER
På denne baggrund besluttede en enig dommerkomite at udpege Praksis Arkitekter
Aps som det vindende forslag.
HONORAR
Alle deltagere, der afl everer et konditionsmæssigt forslag, får et honorar på DKK
100.000.
Vinderen modtager opgaven og skal efterfølgende samarbejde med et udvalgt
dansk ingeniørfi rma udpeget af bygherren samt med landskabsarkitekt Kristine Jensen
om realiseringen af byggeriet.
DOMMERKOMITE
Professor Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet, formand for dommerkomiteen
Kvæstor Jens Otto Veile, Carlsbergfondet
Direktør Lars Holten, Carlsberg Byen P/S
Arkitekt m.a.a. Christian Cold, entasis, fagdommer
Arkitekt m.a.a. Kristine Jensen, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, fagdommer
Rådgivere For Dommerkomiteen
Stadsarkitekt, Tina Saabye, Center for Bydesign, Københavns Kommune
Områdechef Bertha Lysgaard, Center for Bydesign, Københavns Kommune
Kontorchef Ingvar Sejr Hansen, Center for Byudvikling, Københavns Kommune
Kontorchef arkitekt m.a.a. Mogens A. Morgen, Kulturstyrelsen
Udviklingschef Jacob M. Andersen, Carlsberg Ejendomme
Direktør Lone Johnsen, Visit Carlsberg
Direktør Allan Arpe, Arpe & Kjeldsholm
Konkurrencesekretær
Arkitekt m.a.a. Karin Thuesen Pedersen, COWI A/S
5

GENERELLE KOMMENTARER
Forskerboliger på Carlsberg stiller en række udfordringer og krav. Ikke blot skal
besvarelsen forholde sig til den nye Carlsberg By, men også den fredede have I.C.
Jacobsens Have og Æresboligen. Den nye bygning må også kunne spille op til tyngden,
som nabobygningerne besidder: De hængende Havers teglmonument og den
hvidpudsede, gedigne Tappehal. Dertil kommer gadens in-fi ll opgave og bygningens
aktive kantzoner. Oveni lægges en indsigt i forskerboligens betydning for at opnå et
optimalt internationalt niveau med et hus, der skal starte, understøtte og hylde den
multikulturelle, levende og vibrerende bydel, som Carlsberg skal blive til.
De fem forslag blev alle optaget til bedømmelse på trods af, at et enkelt forslag
overskred programkravet i højden, og alle forslag blev derfor betragtet som værende
både konditionsmæssige og i orden. Dommerkomiteen fandt samlet, at de fem
forslag gav udtryk for et meget højt fagligt ambitionsniveau, og at de udgjorde et
rigtig godt felt for belysningen af opgavens løsningsmuligheder. Udover de i konkurrenceprogrammets
nævnte kriterier kan dommerkomiteens generelle betragtninger
konkretiseres omkring følgende diskussionspunkter:
1. Identitet og særpræg i forhold til Carlsberg By.
2. Forholdet til haven og grunden, herunder in-fi ll opgaven og samspil med nabobygninger.
3. Opgavens formål, herunder bygningens indretning og forskerboligernes kvalitet.
4. Bæredygtighed og bygbarhed.
IDENTITET OG SÆRPRÆG I FORHOLD TIL CARLSBERG BY
Carlsberg Bys særpræg og identitet er et grundelement i opgaven, og dette har
præget alle konkurrencebesvarelserne. De fem forslag har på hver sin måde afsøgt
stedets og grundens særpræg og identitet, hvor et omdrejningspunkt har været forståelsen
og afsættet for at bygge på Carlsberg og i Carlsberg By.
På mange måder udgør de fem besvarelser en tematisk afsøgning af begreber som
arkitekturhistorisk lån og genbrug; det individuelle udsagn over for det at træde tilbage
eller fi nde ind i byens masse; retro-udsagn og aktuelle udtryk; industri versus
håndværk; park versus urbanitet eller indre by, er alle emner, som konkurrencedeltagerne
tydeligt har forholdt sig til. Men mere interessant er det måske, at opgaven
også har givet anledning til at søge udtryk for arkitektonisk tyngde på vidt forskellig
måder. At diskutere tegl, tyngde og permanens har været forfriskende i en tid, hvor
alle arkitektoniske udtryk så entydigt helst skal fi nde sted midlertidigt eller genfi ndes
i glas eller stål.
DOMMERBETÆNKNING 602

02
Her spiller forholdet til de to nabobygninger selvfølgeligt ind. De Hængende Haver
af Svenn Eske Kristensen med en åbenbart mere dominerende tilstedeværelse end
den lyse Dansehal. I hvert fald havde hele fi re forslag således fundet det naturligt
at operere i et afsæt af røde til rødbrune tegl. Et enkelt forslag afveg fra denne ’naturlighed’
med et forslag i lyse sten, men med den raffi nerede pointe, at dette også
kan udtrykke tyngde.
Et af forslagene var modelleret som en elegance i syv etager med fl ydende, dobbelthøje
etageplaner. Et meget smukt proportioneret hus i et råt romantiseret tilsnit
som en moderne industribygning, med Carlsberg lån og undertoner fra både New
Yorks fi lmiske brandhuse fra århundredeskiftet og det parisiske Maison de Verre.
Her får vi også et af konkurrencens største hits – den høje, vinduesløse gavl med
den suverænt bedst formulerede indgang til J. C. Jacobsens Have.
Et andet forslag fi nder også inspiration i fortiden, men i en mere radikaliseret udgave
med et ubetinget retrospektivt ståsted, der tydeligt tager afsæt i Kaj Fisker
Vestersø Hus.
Et tredje tog afsæt i dualiteten mellem både gadens og havens tyngde. Et meget
spændende forslag, hvor husets facade med gadens monokrome teglside spejler en
nordisk alvorsside, der udtrykkes ekspressivt i en anderledes træfacade mod haven.
Og endelig kan et udgangspunkt også lægges i en læsning af programmets ønske
om 24 boliger, der indikerer et opbrudt volumen, hvor helheden udgøres af fi re små
huse.
FORHOLDET TIL HAVEN OG GRUNDEN, HERUNDER
IN-FILL OPGAVEN OG SAMSPIL MED NABOBYGNINGER
For en række af forslagene var det ikke så let at opnå et klart forhold til haven. På
sin vis ser det ud til, at udgangspunktet for afsøgningen af den urbane identitet
spiller forstyrrende ind i forhold til at lande huset i haven. I arbejdet med at begribe
og beskrive en ganske særlig overordnet karakter af identitet og tyngde er det som
om, at forholdet til haven glipper. Men måske er det bare sværere at udtrykke en
urban identitet, der også kan indeholde dobbeltheden mellem et havemæssigt univers
og gadens in-fi ll opgave. Denne problematik gør sig også gældende i forhold til
en mulig programmering af stueetagens indretning, der gerne bør udnyttes til fordel
for ophold og publikumsfaciliteter.
Det er her, at det vindende forslag træder frem som eksempel, fordi huset så enkelt
viser, at man bor i haven, og samtidig så ubesværet identifi cerer en urbanitet i dialog
med Carlsberg By.
7

802
DOMMERBETÆNKNING
Husets sammenbygning med havegangens pergola bliver her næsten symbolsk. En
sammenbygning, der fortsættes på forsiden af bygningen (som derfor både sammenfl
etter og adskiller) og defi nerer en særlig urban identitet. Det anslår en engelsk
stemning, der kendes f.eks. fra Oxford og Bath, hvor urban identitet og kvalitet
afsættes i et komplekst sæt af rumlige afgrænsninger mellem gader, havegange,
solitære plæner og træer, brystningsmure, trapper, pergolaer, hegn, mellemrum og
smalle formelle forhaver.
Bygningen går i dialog med J. C. Jacobsens Have, Æresboligen og de omgivende
bygninger, blandt andet ved så ubesværet at påtage sig in-fi ll rollen i gaderækken
mellem Tappehallen og De hængende Haver. Samtidig skabes der både identifi -
kation og særpræg ved den lyse farve, der skarpsindigt hentes i en krydsklippet
dialog ikke blot med nabobygningen, men også med Æresboligen, diagonalt over
haven. Bygningen forholder sig ikke kun til haven; den ér i haven, og derfor opleves
det, som om man bor i haven. Men alligevel rummes byen ved at anslå en særlig
bymæssighed, der programmeres som en sideordnet balance mellem et offentligt
haverum og et semiprivat/semioffentligt rum. Stueetagen er rumligt organiseret
én suite mod havesiden hvilket betyder at de enkelte rum kan sættes i forbindelse
indbyrdes og ikke blot er adskilte enheder, som f.eks. butikker. Med hjælp fra et
klart defi neret program vil denne stuetage kunne danne forbindelse mellem have og
by, der på den måde kan udmøntes eksemplarisk i forhold til programmets hensigt.
Særligt skal også fremhæves det forslag, der radikalt forsøger at opfatte stedets og
grundens potentiale som udgangspunkt for at udtrykke en klar dualitet.
Derimod anlægger de tre andre forslag grundlæggende identitetsafsøgningen i det
urbane afsøgningsfelt, og mangler derfor basalt set formuleringskraft eller omgangshøjde
i forhold til at få indlemmet haven i fortællingen, og i evnen til at nuancere
det urbane udtryk i forhold til det gartneriske, havemæssige dyrkningsfelt,
som den fredede have trods alt er udtryk for.
OPGAVENS FORMÅL, HERUNDER BYGNINGENS
INDRETNING OG FORSKERBOLIGERNES KVALITET
Flere forslag, herunder det vindende forslag, kunne have glæde af – både i boligindretningerne
såvel som i mange af illustrationerne – at lægge et større fokus på
forskerboligens indretning i stedet for det, man kan kalde familieboligen. Bygningens
boliger bør her indretningsmæssigt og mentalt have langt større fokus på at
være bolig for forskeren, uden at der af den grund bør gives køb på familieboligens
kvaliteter. Hvordan kan stuen f.eks. bedre indrettes med henblik på forskerens indsats?
I drøftelserne af vinderforslaget – og andre forslag – blev der påpeget et behov
for et fællesområde for lejerne i boligerne.

02
BÆREDYGTIGHED OG BYGBARHED
Alle forslag er bearbejdet med udgangspunkt i konkurrenceprogrammets ønske om
helhedsbetragtninger om bæredygtighed. Alle forslag arbejder med hel eller delvis
anvendelse af tunge, naturlige materialer såvel udvendigt som indvendigt for
at opnå en klima- og miljømæssigt velegnet bygning. Et forslag indbygger dog en
række præfabrikerede, lette elementer mod havesiden.
For opfyldelse af klasse 2015 byggeri har fi re af de indleverede forslag vurderet, at
det vil være nødvendigt at etablere solceller på taget af husene, mens et forslag har
forudsat, at bygningen kan etableres uden solceller. Ikke alle forslag har redegjort
for indpasningen af solcellerne i bygningens arkitektur. Et forslag arbejder med en
spændende ide om brug af genbrugssten. I fl ere af forslagene indgår grønne tage.
Der er fl ere bud på løsning af konstruktioner og installationer i de fremsendte forslag.
Det er opfattelsen, at der er varierende kvalitet i løsningen af bygbarheden i
de fremsendte løsninger.
Det er dommerkomiteens vurdering at alle forslag i en efterfølgende projekteringsfase
vil kunne bearbejdes så de opfylder konkurrenceprogrammets krav til det færdige
byggeri indenfor bæredygtighed, økonomi og bygbarhed/byggeteknik, funktion
og opfyldelse af myndighedskrav.
Hen imod diskussionsprocessens slutrunde udskiltes to projekter, hvoraf det ene var
Exners, der undergik en grundigere diskussion og vægtning, hvorefter vinderforslaget
i enighed blev udtaget som det vindende forslag.
DRIFT - OG VEDLIGEHOLD
De indkomne forslag er alle vurderet ud fra et drifts- og vedligeholdelsessynspunkt.
For alle projekter gør det sig gældende, at der er valgt brug af gedigne materiale,
der alle har lang levetid og for en stor dels vedkommende ikke kræver egentlig vedligeholdelse.
Nogle forslag har lagt vægt på specielle mønstre i murværk på altaner
og facader, og et forslag har lagt vægt på at differentiere materialevalget til også at
omfatte lette materialer - løsninger, der kan være kritiske set ud fra et byggeteknisk
synspunkt, og som kan give anledning til forøgede vedligeholdelsesomkostninger.
Omkring vedligeholdelses- og driftsforhold af de tekniske systemer kræver alle forslag
en yderligere bearbejdning, før en vurdering er mulig.
9

1003
VINDER AF KONKURRENCEN:
PRAKSIS ARKITEKTER APS
DOMMERBETÆNKNING
PROJEKTTEAM
Praksis Arkitekter ApS
Ingeniører
Ingeniørfi rmaet Henry Jensen A/S
BHH Byggerådgivning
PROJEKTBESKRIVELSE
Forslaget tager udgangspunkt i det netværk af rum, som bygningen skal forholde
sig til og styrke med J. C. Jacobsens Have som det toneangivende naboskab.
Med et enkelt skitsediagram i en løs streg vises, at projektet formår at lade J. C. Jacobsens
skønne have blive repræsenteret i bygaden. Det er projektets ambition at
trække et af Carlsbergs store aktiver ud til byens entré, så den mødes af de mange,
der hver morgen kommer til bydelen.
Med afsæt i dette træk bygges projektet op med forslagsstillerens egne ord:
”Ambitionen om tilknytning til haven og om forankring til stedet ligger grund for al
udformning af bygningskroppen – såvel bearbejdning af kantzoner, tilknytning til
byrum og nabobebyggelser som for udformning af byggeriet, fastlæggelse af boliger
osv.”
Som et let opfatteligt, enkelt og dristigt motiv placeres en pergola langs Tap E Vej.
Med denne kantzone opstår mødet mellem have og gade, mellem det urbane og det
landskabelige.
Bygningens tilknytning til haven inkluderer tilknytningen til Æresboligen. Motiver fra
Æresboligens semiprivate terrasseanlæg og facadens lyse, milde farve genfi ndes i
bygningen til forskerboligerne, hvorved haveplanen af Kristine Jensen underbygges.
Bygningens sydlige hjørne trækkes let tilbage. Forslagsstilleren opnår derved at
styrke motivet om det lille byrum Vestpladsen. Byrummets udstrækning og karakter
søges dertil styrket ved at forskyde og forsætte bygningens facadeplan og højder i
dialog med nabobygningerne.
Forholdet til Svenn Eske Kristensens Hængende Haver fi ndes ikke kun i form af volumenrefl
eksioner, men også i detaljen, idet store facadepartier foreslås opmuret i
kopforbandt drejet 45 grader.
I modsætning til den mørke mokkasten, som Kristensen anvendte, foreslås her en
lysere sten, der knytter bånd til Æresboligen og Mineralvandsfabrikken.

03
I et ønske om at skabe kontakt mellem bygaden og haven foreslås et gennemlyst
og derved gennemsigtig stueplan, kun brudt af to opgange til boligerne på de øvre
etager. Stueplanets rum krones af et glasloft, der træder i dialog med vandspejlet i
søen.
De to opgange fører til fi re boligplaner med hver seks boliger. Som konsekvens heraf
er der for hver etage to boliger, der ikke er gennemlyste. Disse vender sig mod
haven og vestsolen. Boligerne har generelt ikke som ambition at være udfordrende
eller markante, men derimod at række lyset gennem den 12 meter dybe bygningskrop
på en facetteret vis, og samtidig at danne en generøs, funktionel ramme om
forsker- og familielivet.
GADEFACADE
© PRAKSIS
11

12
DOMMERBETÆNKNING
Forslaget virker gennemtænkt statisk, byggeteknisk og installationsmæssigt og er
beskrevet med en række gode forslag til byggetekniske løsninger. I forslaget er der
udlagt føringsveje, der giver mulighed for at planlægge og optimere bygningens
fremtidige installationer. Planløsningen med to trappeopgange giver mulighed for
fl eksible løsninger i forslagets stueplan. Det angivne kopforbandt med fri murstensoverfl
ader kan give anledning til byggetekniske bekymringer samt bekymringer
vedrørende vedligeholdelsen heraf. Energiramme 2015 for forslaget overholdes ved
etablering af solceller på taget af bygningen. Forslagets ideer omkring bæredygtighed
er velbeskrevne, ligesom der er redegjort for, hvordan forslaget vil opnå et godt
indeklima termisk, akustisk og optisk, ved anvendelse af pudsede teglstensblokke,
lyddæmpende vinduer og korrekt gennemtænkt geometriske løsninger af bygningsgeometri
for at opnå gode dagslysforhold.
KRITIK – BEMÆRKNINGER
Dette projekt viser, at der inden for rammelokalplanen og de omfattende vejledninger
udarbejdet af Entasis og Carlsberg Ejendomme fi ndes arkitektonisk albue- og
råderum. Projektet overrasker således empatisk, indlevet og positivt med sit lyse
anslag, med at trække pergolaen om på bysiden, ved at forskyde facadeplanet og
med andre greb, der alle skaber forbindelser rundt i området, styrker den urbane
kompleksitet og giver bygningen samt tilstødende by- og haverum ro og karakter.
Bygningen formår at være unik uden at konkurrere med bydelens primære aktører,
der i dette tilfælde er de to nabobygninger – De Hængende Haver og Mineralvandsfabrikken.
Bygningen giver således udtryk for fortolkninger af Masterplanens
intentioner om at skabe sammenhængskraft via kontrolleret brug af arkitektoniske
virkemidler. Dette er stærkt plausibelt.
Pergolaen giver en særlig sammensmeltning af en urban og landskabelig arkitektur,
der synes at høre naturligt hjemme på stedet. Den tætte, fysiske tilknytning
til Mineralvandsfabrikkens pergola afstedkommer, at den niveaufri adgang fra gade
til have foreslås løst syd for bygningen i portmotivet til De Hængende Haver. Dommerkomiteen
ser ikke dette som en reel mulighed, men anbefaler, at der skabes
mulighed for en niveaufri passage langs Mineralvandsfabrikkens pergola. Spørgsmålet
om, hvorvidt denne passage skal integreres i bygningskroppen, eller om hele
bygningskroppen skal trækkes mod syd, må være genstand for nærmere studier.
Et positivt spin-off af denne rokade vil blive, at den eksisterende pergola derved
frigives fra at være en ganglinje til at blive en kantzone med opholdsmulighed til
Mineral-vandsfabrikken. Dette vil øge brugen af det solbeskinnede hjørne af haven.

03
Den anden og sydlige forbindelse til haven behøver derved ikke at opfylde krav om
tilgængelighed, hvorved et mere enkelt portmotiv kan skabes. I den sammenhæng
anbefaler dommerkomiteen, at det overvejes, om vinduer i gavlene styrker eller
svækker bygningens in-fi ll-karakter. Her skal særligt henledes på en beundring af
det enkle, stærke og meget smukke portmotiv, som Lundgaard & Tranbergs projekt
rummer; et potentiale, som vinderprojektet kan lade sig inspirere af.
Terrasseforholdene er fi nt skitserede i relation til den føromtalte dialog med Æresboligens
attributter, men bør selvfølgelig defi neres og udvikles, ikke mindst i forhold
til terrænkotering, størrelse og social programmering.
NY PERGOLA LANGS TAP E VEJ © PRAKSIS
13

03
14
DOMMERBETÆNKNING
Stueetagen er fi nt udformet, og især opgangsforhold er velovervejede og nærvæ-
rende, mens selve programmeringen naturligt kun er skitseret og afventer særlig
fokusering. Men stueetagen rummer dog den fl eksibilitet, der åbner for en spændende
udfoldning af de muligheder, der ligger i denne stueetage, både på havesiden
og mod gadens pergola. En stuetage, der nøje bør afvejes med bygningens vertikale
opbygning og den helt særegne forbindelse mellem by og have.
Knyttet til udtryk af enkelhed og karakterdannelse skal anvendelsen af det vinklede
kopforbandt fremhæves som et facadeudtryk med magisk poetisk karakter. Visualiseringerne
viser en arkitektonisk styrke mellem den stærkt ornamenterede fl ade og
’rammerne’ af blank murværk omkring vindues- og altanåbninger. Dommerkomiteen
stiller sig i den forbindelse tvivlende ved, om dette forhold kan føres om på havefacaden,
hvor murhullerne er langs større og murfl aden stærkt reduceret. I den
sammenhæng anbefales det at fastholde motivet, men dommerkomiteen ønsker, at
Praksis stiller sig åben over for at anvende kopforbandet, hvor effekten er størst, i
et omfang, hvor det giver mest mening. Bygherre og dennes rådgivere imødeser
en grundig analyse og kvalitetssikring af det krævende forbandt, hvad angår drift
og vedligehold.
Bygningens stueplan er kun brudt af to opgange, hvilket giver mulighed for en fi n
fl eksibilitet. I forbindelse med bedømmelsen af forslagene er der (i dommerkomiteen)
introduceret et nyt program for stueplanet, idet bygherren ser et stort potentiale
i, at stueplanet kan designes til at rumme et udstillingsvindue for forskellige
aktiviteter som er i fondets og Carlsberg Groups regi som f.eks. kulturinstitutioner,
arkiv mv. Denne fornemme funktion vil sandsynligvis udfylde hele stueplanet og
kan evt. suppleres af udstillingslokaler under terræn, med reference til Fondation
Cartier i Paris. Der forestår således en omprogrammering og et følgende revideret
design af stueplanet.
På samme måde ønsker bygherren, at boligerne tilføjes en ekstra funktion i form af
et samlingslokale for beboerne. Dette lokale skal fi nde sin rette plads. I det kommende
analysearbejde knyttet hertil skal det overvejes, om lokalet vil blive anvendt
så ofte, at det kan bidrage til et aktivt gadeliv og derved placeres i gade/haveplan,
eller om det vil være mere ekstensivt i sin anvendelse og derfor bedre placeres
oppe i bygningen.
Dommerkomiteen anbefaler endvidere, at det undersøges, om den sydlige del af
bygningen, der rummer et tårnmotiv, med fordel kan tilføres endnu en etage. Denne
kan evt. anvendes til fællesfunktion.
Endelig efterlyser dommerkomiteen, at boligerne designes til at rumme en decideret
studie- og arbejdsplads. Boligerne fremstår i projektet som åbne, lyse og venlige
familieboliger, men et rum/plads til koncentreret arbejde skal være boligens dna.

Projektet står for en enig dommerkomite som det absolut bedste forslag i konkurrencen
om en bygning, der ikke kun skal udgøre en attraktiv hjørnesten for J. C
Jacobsens Have, men også tjene som inspiration for kommende arkitekters arbejde
med byhusene i skabelsen af Carlsberg By. Forslagets stille værdighed ’sætter huset’
med en naturlighed i sin kontekst. Det synes naturligt og byder på et væld af
sanselige og arkitektoniske indtryk og oplevelser.
Sammenbygningen er ikke uproblematisk af fl ere årsager, selve sammenbygningen
bør både formidles eller defi neres, ligesom den niveaufri adgang ikke kan tilsidesættes.
KOPFORBANDT
© PRAKSIS
15

1604
KONKURRENCEFORSLAG:
EXNERS TEGNESTUE A/S
DOMMERBETÆNKNING
PROJEKTTEAM
Exners Tegnestue A/S
PROJEKTBESKRIVELSE
Med titlen ”METAMORFOSE – fra puppe til sommerfugl” tager dette projekt udgangspunkt
i programmets og stedets tvetydighed:
_ Forholdet mellem forskerens koncentrerede rum og samme persons behov for fællesskab.
_ Forholdet mellem haven og bygaden, mellem naturen og kulturen.
Med reference til en nordisk, modernistisk tradition arbejder forslagsstilleren med
et organisk motiv, der skal knytte bånd til haven. Som kontrast hertil opererer forslaget
med et ortogonalt motiv, der knytter sig til bygaden. De to formuniverser
smeltes sammen til en ’symbiose’, der udgør projektets arkitektoniske DNA. En
symbiose, der vil styrke og hædre havens storhed såvel som byens tætte rum.
Det ortogonale system udgør bygningens tyngde og rationale. Her fi ndes bygningens
infrastruktur organiseret omkring fi re opgange. Bygningen foreslås opført i
blank mur i facade, bærende tværvægge og i dækkonstruktioner med eksponeret
tegl. Alt sammen som en reference og hyldest til Svenn Eske Kristensens Hængende
Haver og andre fremragende teglbygninger blandt Carlsbergs eksisterende
bygningsmasse. Den konsekvente anvendelse af tegl skaber en monokrom facade
mod gaden, der opnår liv gennem forsætninger i facadeplan og forskydninger i
murkronen.
I kontrast til den ortogonale tyngde opbygges bygningens vestlige haveside af
præfabrikerede elementer i bygningsskala – de såkaldte pupper. Pupperne opbygges
som lette konstruktioner, altovervejende beklædt med træ og glas. Et system
af trælameller foran glaspartier skaber et koncentreret rum og hindrer indbliksgener.
Pupperne foreslås præfabrikeret på værksted. Herved argumenteres for et
højt detaljeringsniveau, prisdygtighed og kvalitet i udførelsen. Pupperne køres fra
værksted til byggeplads og monteres som store elementer. Pupperne kan spejles og
sammensættes vertikalt såvel som horisontalt, hvorved der opnås en stor variation
i boligtyper og i facadeudtryk.
Bygningens stueplan foreslås meget transparent for at skabe maksimal kontakt
mellem bygaden og haven. Terrænet er tilsyneladende bearbejdet kraftigt for at
eliminere terrænspring mellem gade og have. Gavlene foreslås anvendt som overdækket
uderum for at styrke forbindelsen til haven.
Over stueplanet, i fi re etageplaner er boligerne organiseret omkring de fi re op-gange
med den variation, som den videre bearbejdning måtte føre til. Projektet viser
eksempler på omfattende kombinationsmuligheder. Boligerne er primært orienteret
med ophold mod haven og med opgang, bad og soveværelse mod gaden.

04 © EXNER
17
Bygningen krones af et fælles mødested i form af en tagterrasse, fl ankeret af et
stort solcelletag, der tillige beskytter puppernes træfacader som et stort udhæng.
Forslaget skiller sig ud fra de øvrige forslag bl.a. ved, at der arbejdes med en løsning
med en tung facade mod gaden og let facade mod haven. Det er ligeledes en
bærende og spændende idé i projektet, at en del af den lette bygningsdel er præfabrikerede
elementer, der monteres på huset. Forslaget bygger på brug af mange
materialetyper – beton, tegl, træ og stål. Bygningen er karakteriseret ved at have
mange forskelligartede overfl adematerialer, herunder udformning af elementer med
bevægelige dele mv.
Forhold, der giver anledning til overvejelser omkring størrelsen af omkostninger til
bygningens fremtidige vedligeholdelse og drift. Forhold omkring brand og vandafledning
fra kuber synes ikke bearbejdet tilstrækkeligt. Ud over de materialemæssige
bæredygtighedselementer indeholder forslaget et spændende forslag om etablering
af et transparent solcelle-glastag over kubernes tage.
GADEFACADE
© EXNER

1804
KRITIK – BEMÆRKNINGER
Projektet fascinerer dommerkomiteen med sit ekspressive sprog, der har til formål
at løse bygningens grænseopgave mellem bygade og have, at introducere forskere
DOMMERBETÆNKNING
fra hele verden til en særlig nordisk arkitektur, og endelig at tilbyde samme forskere
en inspirerende og koncentreret ramme om tankevirksomheden. Forslagets reference
til den del af J. C. Jacobsens Testamente, der står skrevet over Dipylonporten,
synes at være en bærende og relevant inspiration. Netop den Carlsbergske tradition
for at forene håndværket med industrien er i høj grad til stede i forslagets seriøse
leg med det murede håndværk og de industrielt fremstillede pupper.
Projektet forekommer meget ambitiøst i helhed og detalje, men har en række alvorlige
brister, som dommerkomiteen ikke har kunnet se bort fra.
Stueplanets bearbejdning af terræn er ikke realistisk, idet det vil gribe destruktivt
ind i mængden af de store eksisterende træer. Ved en gennemførelse af terrænbearbejdningen
vil havesidens kantzone ligge meget lavt i forhold til havens primære
plan, med det resultat at man vil opleve en skrænt, som ikke inviterer til ophold.
Bygningens møde med haven står i forslaget som et uderum overdækket af pupperne.
Forslaget redegør ikke for dette rums funktion, anvendelse, offentlighedsgrad
eller kvalitet. På samme måde synes kantzonen mod gaden ikke at have været
genstand for forslagsstillerens koncentrerede opmærksomhed.
Gadefacaden fremstår med sin konsekvente, monokrome anvendelse af tegl som
et levende og fascinerende billede i kraft af sin geometriske artikulering. Den konsekvente
anvendelse af tegl inkluderer et mønstermurværk foran soveværelsevinduerne.
Det skaber et særligt krydderi, som med lethed kan opleves som et særligt
Carlsbergsk krydderi – bydelen, der gennem historien har arbejdet ekvilibristisk
med netop murværket. En cadeau til denne ambition. I samme åndedrag skal arbejdet
med pupperne tilskrives en reel kunstnerisk værdi. Men medaljen har en
bagside – både hvad angår det ortogonale murværkselement og de amorfe træpupper.
Begge systemer lukker verdenen udenfor ude. Når man står midt i lejligheden,
er man i et lukket system.
Boligen giver ikke en bred horisont, og det synes at være en spildt mulighed med
det fantastiske naboskab til en livlig by in spe og en skøn have de facto.
Dommerkomiteen er ikke overbevist om, at pupperne i deres nuværende udformning
vil være bygbare, montagevenlige, prisgunstige og have en plausibel drifts- og
vedligeholdelsesprofi l. Systemet vil skabe et ugunstigt forhold mellem indre nettoarealer
og ydre overfade. Det vil udfordre bygningens energiprofi l. Og det vil give
store udfordringer, hvad angår eksempelvis brandsmitte.

04
De mange kritikpunkter har dog ikke kunnet ligge en dæmper på en general begejstring
over projektet, der med sit høje ambitionsniveau og pionerånd kunnet have
klædt Carlsberg med en unik bygning, hvis ikke det havde været for de afgørende
kritiske punkter, som er nævnt i denne redegørelse.
FACADEN MOD HAVEN
© EXNER
19

2005
KONKURRENCEFORSLAG:
ERIK MØLLER ARKITEKTER
DOMMERBETÆNKNING
PROJEKTTEAM
Partner, arkitekt M.A.A. Peder Elgaard
Projektleder, arkitekt M.A.A. Johanne Donsted
Arkitekt M.A.A. Mads Knak-Nielsen
Arkitekt M.A.A. Rune Jørgensen
Arkitektstuderende Stine Dalager Nielsen
PROJEKTBESKRIVELSE
Forskerboligernes samlede volumen brydes i dette projekt op til fi re ganske små
byhuse, der tilsammen udgør en helhed. Dette motiveres ud fra en forståelse af, at
forskerboligerne placerer sig mellem to af Carlsbergs primære bygninger (De Hængende
Haver/Ny Tap/Warehouse og Mineralvandsfabrikken), hvilket animerer til ønsket
om at dyrke den mindre skala, som helhedsplanen argumenterer for.
De fi re byhuse opdeles tydeligt i facadeplanet med en base, en torso og et tag.
Bygningerne trækkes let tilbage i forhold til Mineralvandsfabrikkens facade-fl ugt,
hvorved der skabes rum til temporære kantzoner suppleret med dybe vinduesnicher,
hvor man kan sidde og hvile benene. De fi re små butikker sammenlignes med
pavillonerne til Kongens Have. På havesiden skabes et landskab af en smal terrasse
samt af mure og plinte i terræn. Over havens diagonal er det hensigten, at de fi re
bygninger tilsammen skal danne et slægtskab med J. C. Jacobsens Æresbolig.
Bygningen er friholdt fra Mineralvandsfabrikkens pergola, hvorved niveaufri adgang
til haven sikres. Beboerne kan fra gaden nå til lejlighederne og den vestvendte terrasse
via tre opgange. Boligerne er veldisponerede med generøse rum, der fl ankeres
af ’møbler’ – volumener, hvor installationer, depoter, bad og køkken er samlet.
’Møblerne’ har en høj fi nish og præsenterer den særlige nordiske omsorg for detaljen
for de mange gæsteforskere fra hele verden, der skal leve i Carlsberg Bydelen.
Bygningen står i en mørkegrå teglsten i blank mur. I basen opmures teglen i et
standerforbandt.
KRITIK – BEMÆRKNINGER
Den overordnede disponering med at nedbringe forskerboligerne til fi re små byhuse
er ved første øjekast sympatisk. Det er en skala, der på sine steder skal arbejdes
med på Carlsberg. Men Carlsberg består basalt af fi re kvarterer (Det centrale
kvarter, Kvarteret mod Frederiksberg, Kvarteret mod Valby og Kvarteret mod Vesterbro),
og gældende for det kvarter som knytter sig til Vesterbro er, at der her
dyrkes den større skala, de mange etager og den store tæthed. Set i det lys anser
dommerkomiteen den ellers fi ne og vellykkede øvelse med at nedbringe forskerboligerne
til fi re byhuse som problematisk.

05 21 21
Basens arealer, der spænder mellem gade og have, er organiseret med en smuk
gennemsigtighed og ved en fl ot strategi for, hvordan terrænspringet optages. Referencen
til de små tætte pavilloner, der omkranser Kongens Have, er en enkel og
vellykket formidling af de fi ne butikspotentialer, som projektet rummer.
På gadesiden giver tilbagerykningen en generøs fl ade, som kan anvendes som temporær
kantzone for butikkerne. Men forslagsstiller formår ikke at vise en overbevisende
indretning eller brug af denne fl ade. På visualiseringen er fl aden og de foranstående
træer helt udeladt, hvilket betragtes som et formidlingsbrist.
På havesiden efterlyser dommerkomiteen dog en større forståelse for og inddragelse
af havens storhed og potentiale. Terrassen er i forslaget klemt ned til en gangforbindelse
uden reel opholdsværdi, hvilket er et brist i projektet. Nedbrydningen
til de fi re byhuse ser dommerkomiteen som et problem i forhold til De Hængende
Havers absolutte storhed. Forskerboligerne mangler pondus til at stå ved siden af
Svenn Eske Kristensens store værk.
GADEFACADE
© ERIK MØLLER ARKITEKTER

2205
Bygningens meget mørke karakter gør den tilsyneladende solitær i forhold til Mine-
DOMMERBETÆNKNING
ralvandsfabrikken, De hængende Haver, J. C. Jacobsens Villa etc. Denne materialemæssige
enegang kan virke betænkelig, men kan give mening, hvis blikket vendes
den anden vej mod de øvrige kommende bygninger ved stationen, hvoraf fl ere af
disse arbejder med en lignende materialekarakter. Dog forekommer bygningernes
udtryk dommerkomiteen lidt knapt og reserveret. Det er en kritik, som er på detaljeniveau,
for på mange måder synes proportioner og materialitet at være godt på
vej.
Slutteligt skal forslagets boliger fremhæves for deres store kvaliteter. I dette projekt
er boligerne skræddersyet til forskeren, der tilbringer en anseelig tid fordybet
i givne problematikker i en bolig i et fremmed land. Studienichen, der er orienteret
mod haven, skaber et koncentrationens rum i kronerne på træerne. Resten af boligen
er med sin organisering op mod og gennem ’møblet’ overbevisende smukt og
funktionelt. Forslagsstilleren skal have stor ros for den omhyggelighed, der er lagt
i arbejdet hermed. Set i lyset af de nævnte kritikpunkter i denne redegørelse kan
dommerkomiteen ikke vælge dette projekt til realisering

05
OVERGANG PARK OG BY
HOVEDIDÉ - PRINCIP
GADEFACADE
niveaufri adgang
adgang via trampe
RELATION TIL PARK/BOLIGEN
© ERIK MØLLER ARKITEKTER
© ERIK MØLLER ARKITEKTER
23

2406
KONKURRENCEFORSLAG:
LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER
DOMMERBETÆNKNING
PROJEKTTEAM
Lene Tranberg
Henrik Schmidt
Jens Øblom
Zara Hejdeman
Mikkel Kjærgård Christiansen
Nanna Snog
PROJEKTBESKRIVELSE
Mellem De Hængende Haver og Mineralvandsfabrikken organiseres det samlede
program i syv fulde etager med en kort facadelængde til følge. Derved frigives rum
til en ’lommeplads’ mellem Mineralvandsfabrikken og den nye bygning til forskerboligerne.
Forslagsstiller vægter det solitære og suveræne udtryk forenet med den lille pladsdannelse,
der opstår nord for bygningen, med kontakt til både gade og have. I
kontrast til den åbne lille plads er der syd for bygningen skabt et tydeligt portmotiv
mellem gade og have i kraft af den konsekvente brug af tegl og den konsekvente
udelukkelse af vinduer.
Bygningens solitære udtryk står i slægtskab med Æresboligen med samme frontale
forhold til haveanlægget. Bygningen rummer tillige andre citater fra Carlsbergs
eksisterende bygningsmasse i kraft af sine markante lodrette vinduesbånd, der
genfi ndes meget tydeligt i Kraftværket, men også i naboen Mineralvandsfabrikken.
Mineralvandsfabrikkens tydelige markering af en bygningsbase, der åbner sig for
offentligheden, gentages ligeså i bygningsbasen til forskerboligerne.
Facadens spil mellem lodrette og vandrette, dybt mørkerøde teglbånd indrammes af
svære rammer i mørk oxideret stål.
Gennem den åbne og transparente base nås bygningens eneste opgang, der fører
til to indeliggende korridorer, der foruden adgang til boligerne tilbyder ophold til det
uformelle møde mellem beboerne – et opholdsareal med udsigt over haven. Fra de
to korridorer nås boligerne, der er organiseret i to plan. Modellen kendes fra bl.a.
Unité D´habitation i Marseille af Le Corbusier. Boligerne har alle et dobbelthøjt rum
og en altan integreret i volumenet, hvorved der bag de lodrette vinduesbånd tegnes
en horisontal linje af indeliggende uderum.
Forslaget er baseret på at opnå bæredygtighed på baggrund af materialevalg og
med udgangspunkt i bygningens fastlagte beliggenhed.

06
KRITIK – BEMÆRKNINGER
Forslaget bryder radikalt med rollen som in-fi ll-projekt, idet husets korte længde og
fulde syv etager sætter huset solitært og højt i byens hierarki. Og det er på mange
måder et hus, der kan tåle at stå frem med den store skønhed og styrke, som det
besidder. Spillet mellem de vandrette og lodrette linjer i fl ere plan og dybder fremstår
som en ekvilibristisk fortolkning af motiver fra Carlsbergs bygninger, her givet
eget liv og mening. Den materialemæssige sammensætning af de mættede, røde
teglsten og den oxiderede, sorte stål rummer stedets tradition for at forene det
enkle og stærke med stor effekt.
Husets ene opgang skaber en stor og velkommen fl eksibilitet i stueplanet. Indretningen
og brugen af denne er vist med nerve og overbevisning. I forbindelse med
stueplanet skal det fremhæves, at slægtskabet til Mineralvandsfabrikkens basemotiv
skaber en fornem kontinuitet i gadens forløb. En kontinuitet, der dog brydes
af den lille lommeplads, der ligger nord for bygningen. Denne lille plads ser dommerkomiteen
som et uønsket element, idet den meget åbne karakter svækker både
havens og gadens rumlige defi nition.
GADEFACADE
© LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER
25

06
26
DOMMERBETÆNKNING
Dertil skal det pointeres, at Carlsberg i sin masterplan rummer en vægtet og balanceret
mængde byrum med stærkt varierende karakter og anvendelse. Introduktionen
af et byrum på denne strækning træder ikke værdiskabende ind i rækken af
byrum. På den anden side skal portmotivet til haven, der skabes syd for bygningen
i forening med De Hængende Haver, fremhæves for sin uantastelige kvalitet.
Bygningens boligprogram er tolket til boliger i to plan, organiseret omkring indeliggende
korridorer. Dette valg er på mange måder afgørende for bygningens endelige
fysiske udformning – på godt og ondt. Ondt gør det, at boligerne ikke åbner sig
for forskere, der ikke er fuldt rørlige. Ondt gør det, at de to gange tre etager, som
korridororganiseringen betinger, kræver en bygning i fulde syv etager. At fl ugtvejsforholdene
dertil ikke er løst, og at korridorerne afsluttes blindt uden indtag
af dagslys, vidner om, at projektet på visse punkter ikke er gennemarbejdet til et
overbevisende niveau.
Alt i alt kan oplevelsen af projektet beskrives som mødet med en stor skønhed
forenet med en række modige, men – efter dommerkomiteens bedste skøn – forkerte
valg: Fra bygningens syv etager, over den store friholdelse i forhold til Mineralvandsfabrikken,
over korridororganiseringen til boligerne i to plan. Forslaget har
udvist mod, men også brister. Alt i alt har både programfravigelser og fortolkninger
vist stor musikalitet, men også en række problemer som har ført til at projektet
ikke kan vælges til realisering

06
Boligerne er udformet som to typer
studios og to typer familieboliger.
Fra en enkelt trappeopgang er der
via to korridorer adgang til både de
16 studios og de 8 familieboliger,
som fletter sig om korridorerne.
Studio 1: 74 m2 Studio 2: 89 m2 Familie 1: 147m2 Familie 2: 145m2 Samlet bruttoarea: 3247m2 BOLIGTYPER - AKSONOMETRI - FACEUDSNIT
HAVEFACADE
© LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER
© LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER
27

2807
KONKURRENCEFORSLAG:
FOGH & FØLNER ARKITEKTFIRMA A/S
DOMMERBETÆNKNING
PROJEKTTEAM
Arkitekt Johan Fogh, ansvarlig indehaver
Arkitekt Marie Preisler-Berthelin
Arkitekt Betina Mørch
Arkitektstuderende Helene K. Hansen
NIRAS - Projektgruppe
Anders Roslyng-Jensen
Karoline Geneser
PROJEKTBESKRIVELSE
Projektet tager udgangspunkt i en analyse af, hvordan en fritstående boligejendom
opnår samhørighed med de storskalerede industribygninger. Den primære strategi
bliver, at det er detaljen og materialet, der skal skabe sammenhænge til og udspille
den Carlsbergske egenart. Med denne satsning på teglen og detaljen folder projektet
sin logik ud.
Det tunge teglhus (der foreslås opmuret med genbrugstegl fra Ny Tap) er trukket
en smule tilbage fra gadeplanet, hvilket giver frirum til en bred, overdækket kantzone,
hvor man kan tage temporært ophold. Under overdækningen er der placeret
plinte, og på samme måde skabes der mod haven et opholdsareal – dette terrasseret
med integrerede bænke. Bygningen er let friholdt fra Mineralvandsfabrikkens
pergola, hvorved niveaufri adgang fra gade til have sikres. Bygadens og havens
kantzone forbindes via åbne korridorer ved hvert af de tre trappetårne. Således
deles stueplanets arealer i minimum fi re lejemål til butik og lignende, hvorved projektet
byder ønsket om en levende handelsgade med mange små butikker og aktive
facader velkommen.
Fra de fi re opgange er der adgang til en række enkle og veldisponerede boliger, der
med en let forskydning i planerne skaber ekstra loftshøjde mod havesiden, hvor opholdsarealerne
er placeret. Mod gadesiden nås et lille værelse, der kan fungere som
værelse såvel som kontor. Både mod have og gadeside fi ndes der altaner – halvt
indeliggende og en smule udkraget, som rammelokalplanen og de supplerende
bestemmelser udarbejdet af Entasis anviser. Denne mellemzone skaber tre facadeplaner,
der giver facaderne relief, dybde og liv. Forskydningerne forstærkes oplevelsesmæssigt
ved at arbejde med det vinklede kopforbandt (som genfi ndes på Svenn
Eske Kristensens Hængende Haver) på de fremskudte facadeplaner: Altanbrystninger,
skorstene og partier omkring basens store butiksvinduer.

07
KRITIK – BEMÆRKNINGER
Projektet er på alle måder læst som en hyldest til den bygningsarv, som de kom-
mende Carlsberghuse skal arbejde sig ind i. Bryggernes sans for kvalitet og orden
er lagt på sinde og genfi ndes i detaljen. Men bryggerne var også driftige mænd, der
søgte fremgang og som eksperimenterede med nye ideer.
Carlsbergs masterplan rækker på mange måder tilbage i tiden med ambitionen om
at skabe en renæssance for ’gaden’, ’haven’, ’baggården’ og ikke mindst ’byrummet’.
GADEFACADE
© FOGH & FØLNER ARKITEKTFIRMA
29

07
30
DOMMERBETÆNKNING
Men det er samtidig projektets nerve, at arkitekturen ikke må blive historiserende,
men derimod formå at knytte bånd mellem ’glemte dyder’ som kantzoner, base,
stern etc. og så et moderne levende formsprog. Dette projekt er på alle måder vederhæftigt
og tro mod sin opgave, men mangler at have ambitionen om at være et
hus af vor tid. Et hus, der viser, at Carlsberg fortsætter en ambitiøs, fremadrettet
linje. Og dette forhold er projektets akilleshæl. Vi ser for os et hus, der hylder Fiskers
Købehavn. Ikke et hus, der hylder den multikulturelle, levende og vibrerende
bydel, som Carlsberg skal blive til.
Ved siden af denne helt overordnede, men afgørende kritik kan følgende tilføjes:
Hvor den overdækkede kantzone mod gaden synes velargumenteret og velartikuleret,
er dommerkomiteen mere tvivlende over for det terrasserede anlæg mod
haven. Rummet langs facaden i stueplan er forholdsvis småt og smalt, hvilket betyder,
at man vil opholde sig meget tæt på stueplanets vinduer. Vi ser her en konfl ikt
mellem inde og ude. De tre åbne passager mellem gade og have synes unødige
– måske endda i konfl ikt med ønsket om at skabe hierarki i bevægelsesmønstrene.
Opgange og passager introducerer dertil det problem, at den niveaufri adgang til
boligerne kun nås fra havesiden, som igen kun nås via passagen langs Mineralvandsfabrikkens
pergola. Dette anses for en snørklet og uacceptabel vej.
Hele havefacaden har dertil en entydig karakter af en boligbebyggelse. Resultatet
er, at dette hjørne af haven får et meget privat udtryk, som ikke synes appellerende
til brugen af havens hjørne. Havefacadens takt af skorstene synes at være
et bærende, arkitektonisk motiv, hvilket er stærkt problematisk, da bydelens image
som bæredygtig by kompromitteres af brændeovnsmotivet. Det forekommer ej heller
sandsynligt, at den daglige drift af brændeovnene er foreneligt med kravet om
enkle og robuste boliger.
Alt i alt viser huset et højt arkitektonisk og teknisk niveau, hvor mange fi ne detaljer
og ’citater’ fra Carlsbergs eksisterende bygningsmasse genfi ndes. Men projektet
mangler lysten til at være et hus af 2012, og så er der en række praktikaliteter, der
fører til, at projektet ikke kan vælges til realisering.

07 31
HAVEFACADE
© FOGH & FØLNER ARKITEKTFIRMA

3208
DOMMERKOMITEENS
UNDERSKRIFTER
DOMMERBETÆNKNING
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Professor Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet, formand for dommerkomiteen
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kvæstor Jens Otto Veile, Carlsbergfondet
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Direktør Lars Holten, Carlsberg Byen P/S
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Arkitekt m.a.a. Christian Cold, entasis, fagdommer
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Arkitekt m.a.a. Kristine Jensen, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, fagdommer

08
J. C. JACOBSENS HAVE ÅR CA. 1930
33

www.carlsbergbyen.dk
www. carlsbergfondet.dk
DOMMERBETÆNKNING | FORSKERBOLIGER TIL CARLSBERGFONDET PÅ CARLSBERG | APRIL 2012