"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? Side
VORES BYLIV
- kan kreativitet betale sig?

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? EXECUTIVE SUMMARY
Side
EXECUTIVE
SUMMARY
På baggrund af interviews med udvalgte eksperter, fremtidsforsk-
ning og teori opstiller rapporten en lang række pointer i forhold
til en ideal udvikling af Vores By. Der er én gennemgående pointe,
alle kilder peger på, som værende helt fundamental for udvikling-
en af Vores By: Kreativitet. Kort fortalt fordi:
- Kreativitet er et grundvilkår for innovation, udvikling og om-
stillingsparathed, der anses som nødvendigheder for fremtidens
erhverv og mennesker (Institut for Fremtidsforskning)
- Kreativitet er en ideel fællesnævner for erhverv og bolig, da den
skaber merværdi i form af synergi og oplevelser i en bydel efter
devisen 1+1 = 3.
- Identitet og image, der bygger på kreativitet, tiltrækker de
økonomisk stærke erhverv og mennesker, både på kort og
langt sigt.
UDGANGSPUNKT
Modsat de fleste andre byområders og kvarterers opståen vil
udviklingen af Vores By være ”kunstig”, fordi projektet er iværksat
og udviklet i delvist kommercielt øjemed. Der vil ikke være en
naturlig udvikling i forhold til de urbane pionerer og andre
trendsættere, som normalt er de første, der rykker ind i et område
og udvikler det. Derfor skal Carlsberg nøje planlægge udviklingen
af ”liv til bydelen” og prioritere det ligeså højt som ”mursten
til bydelen”. Det altoverskyggende argument her for er, at den
rigtige udvikling med autentisk identitet, et unikt image og et
levende byliv på langt sigt vil give Vores By det økonomisk mest
fordelagtige grundlag for frasalg.
FREMTIDEN BLIVER FORANDERLIG
Såkaldte ’megatrends’ for fremtiden peger på ændrede strukturer
over de næste 10-20 år både for private og på erhvervssiden.
Samfundsstrukturerne bliver mere flygtige, virksomhedsstrukturer
splittes op i netværk, og kompetencer outsources. Innovation og
viden bliver grundvilkår for virksomheder i fremtiden, og brancher
brydes og ændres i hurtigere tempi. Denne foranderlighed stiller
nye krav til mennesket, som i højere grad også får en mere flygtig
tilværelse, hvor IT, skiftende jobs, arbejdstider og relationer øger
behovet for mere immaterielle værdier.
Med denne viden har HELP i samarbejde med Institut for
Fremtidsforskning opstillet tre potentielle scenarier for Vores By i
år 2019:
1. ERHVERVSFOKUS hvor Vores By alene er centrum for hovedsæder,
specialiserede videnvirksomheder og globale netværkssamarbejder.
2. BOLIGFOKUS hvor vægten i Vores By er på luksusboliger,
eksklusivitet og ”de rigtige” naboer.
3. ByLIV/ByMILjø hvor fokus er på byfunktioner, bymiljø,
mangfoldighed og diversitet med synergi mellem bolig og erhverv.
Hvis man tager højde for Carlsbergs placering i København
og fremtidens tendenser, står det klart, at et fokus på Bylivs-
scenariet vil være det optimale. Ikke fordi erhverv og bolig skal
nedprioriteres, tværtimod, men fordi byliv, som fællesnævner,
vil skabe de optimale vilkår for både erhverv og bolig (også
eksklusive). Således bør Vores By hverken være et moderne og
rendyrket ’Lautrup Park’ eller et nyt eksklusivt ’Tuborg Nord’, det
skal være en levende bydel, hvor bylivet og kulturen er dynamo for
tiltrækningen af værdiskabende virksomheder og beboere.
- På Manhattan har vi det eneste sted, hvor lejen
for lejligheder og bygninger inde i bymidten er
højere end ude ved vandet. Det er alene på grund af
bymiljøet og den urbane profil. (Jeanette Kvisvik,
Issues and Advocacy Practice New York City
Development, NYC)
- I fremtiden skal vi i Danmark leve af viden. Det
betyder blandt andet kræsne folk, der sætter krav
til bymiljøet i det område, de arbejder i, ligesom
de kommer til at sætte krav til, hvad området kan
tilbyde af funktioner. (Lars Winther, direktør, ATP
Ejendomme)
- Carlsberg skal se på det kreative som en
investering i at give området opmærksomhed. Det
er en nødvendig basisstruktur, som skal på plads.
(Claus Buhl, ekspert i branding/oplevelsesøkonomi)
- Det er vigtigt, at man finder et fælles
omdrejningspunkt for de mennesker, man sætter
sammen i et område. Det kreative miljø er oplagt,
fordi det kendetegner de nye vækstvirksomheders
arbejdsform og det miljø, der efterspørges i fritid og
nærmiljø. (Asger Aamund, Bavarian Nordic)

KREATIVITET I VORES By
I fremtiden vil bymiljøet, byfunktioner og et områdes identitet og image være de vigtigste parametre
i kampen om at tiltrække værdivirksomheder (høj værdi pr. medarbejder). Og da der ikke er noget
vand, som jo er attraktionsværdien ved fx Tuborg Nord, men derimod eksisterende bydele omkring
Vores By, så vil idealscenariet være præget af byliv, hvor kreativitet, diversitet og mangfoldighed gør
Carlsberg i stand til at skabe maksimal værdiskabende synergi mellem erhverv indbyrdes og mellem
bolig, erhverv og byfunktioner. En kreativ identitet i bred forstand vil ifølge flere nutidige teorier
også have indflydelse på både generel økonomisk vækst og lokal grundværdi, hvilket dokumenteres
kvalitativt i denne rapport.
TEORI 1: ’DEN Kreative Klasse’
En af teorierne kommer fra den amerikanske økonom Ricard Floridas teori, som tillægger Den
Kreative Klasse (dem, som arbejder med innovation) stor betydning for vækst i byområder verden
over. Denne klasse vil præge arbejdskraften fremover, og den vil være ekstremt vigtig at tiltrække
til et byområde, fordi det i fremtiden vil være erhvervslivet, som flytter efter arbejdskraften – ikke
omvendt. Til at tiltrække Den Kreative Klasse, der er så vigtig for fremtidens videnbaserede
værdivirksomheder og således vækst i byer, skal man have stedkvaliteter. Stedkvaliteter kan blandt
andet være kreative subkulturer og skæve, mangfoldige indslag – her peger Ricard Florida specielt
på dem, han selv kalder for bohemerne. Se model herunder.
1) Stedkvaliteter (herunder Bohemer) 2) Den Kreative Klasse 3) Værdivirksomheder
4) Lokal økonomisk vækst.
Men stedkvaliteter kommer ikke af sig selv. Langtfra. Der skal skabes grobund for netop de ønskede
stedkvaliteter. Selvom stedkvaliteter ofte ikke er direkte værdiskabende på kort sigt, vil værdien af
den identitet og derved det image, de vil bygger op, være uvurderlig for Vores By på langt sigt.
TEORI 2: ’GENTRIFICATION’
En anden relevant teori, der ser på et bykvarter og således bylivsudvikling i et mikroperspektiv, er
”Gentrification”-teorien. Den bakker også op om en kreativ tilgang i bred forstad til fremtidsscenariet
for Vores By og især udviklingen af identiteten over de næste 5-10 år. Teorien peger på, hvordan et
specifikt kvarter kan opleve økonomisk vækst som følge af, at fx kunstnere flytter til. Gentrification er
en typisk udvikling, som er forekommet i bykvarterer verden over lige siden 1970’erne. Kort forklaret
skaber de urbane pionerer/trendsætterne/ bohemerne energi og inticament til, at restauranter,
cafeer, gallerier med videre etablerer sig i et område, hvilket tiltrækker den mere økonomisk stærke
del af befolkningen. Denne gruppe bidrager med yderligere investeringer i området, som fører til en
vækst i huspriser og på langt sigt også gør det til et attraktivt sted for selv de mest liberale erhverv.
Boheme/trendsætter Kultur og aktiviteter Investering / prisvækst
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? EXECUTIVE SUMMARY
Side
Teorien påpeger dog yderligere, at prisstigningerne og vækst tvinger den sociale gruppe, som var
med til at skabe identiteten og derved grobunden for byen, til at flytte ud. En konsekvens, der skal
respekteres allerede fra start, så der, trods idealscenariet for Vores By som en meget værdifuld grund
ude i fremtiden, fortsat vil være det byliv og den mangfoldighed, der i sidste ende skaber en høj
attraktionsværdi.
Begge teorier peger på boheme/trendsættere som vigtige for udviklingen. Mens gentrification-
processen kan forekomme én gang, her i den indledende periode fra år 2007 og 10 år frem, så vil
’Den Kreative Klasse’ og tiltrækningen af denne være essentiel for Vores By fra nu af og langt ud i
fremtiden.
IDENTITET OG DENS BETyDNING FOR VORES By
Det er derfor både fremtidens ønsker og krav til erhverv og bolig samt byfunktioner og bymiljø,
der kan højne attraktionsværdien for Vores By og derved den reelle værdi for Carlsberg. I denne
sammenhæng vil identiteten og imaget af Vores By – men også af processen de næste 10 år – have
en afgørende effekt på udviklingen af byen og ikke mindst mulighederne for at tiltrække de ”rigtige”
borgere og erhverv. Det er derfor også identitet og image, og herunder kreativitet, der skal sikre den
overordnede målsætning om at skabe den højeste værdi for Vores By samt Carlsbergs ønskede vision
om en by i permanent udvikling.
RAMMEBETINGELSER
Carlsberg skal altså med fremtidens potentielle udvikling in mente forsøge at skabe rammerne
for, at mennesker kan opnå den autentiske identitet og det liv samt image, der senere vil tiltrække
samfundsgrupper, som fremtidens værdivirksomheder efterspørger.
HELP har udvalgt en række eksperter til at kommentere denne tese og definere rammebetingelser
for sådan en udvikling for Vores By. Herunder udsnit fra eksperternes rammebetingelser, som
gennemgås i rapporten.
ERHVERV OG VORES By:
De vigtigste rammebetingelser for at skabe den mest økonomisk fordelagtige grund er:
Tiltrækning og fastholdelse af dynamiske og tilpasningsdygtige brancher med karakteristika som høj
innovationsrate (kunstnerisk, biotek, IT, software etc.). Virksomheder der er små/fleksible størrelser,
projektbaserede og multifunktionelle.
Virksomheder skal sikre kontinuerlig udvikling af byen, ligesom der skal være klynger og grundlag
for synergi. Synergi er et af nøgleordene i udviklingen af Vores By. Uanset om det er virksomhederne
imellem eller mellem borgere og virksomhederne. Synergi skal sikre, at der arbejdes sammen og
løftes i fællesskab. Det er derfor vigtigt at sammensætte virksomheder, hvor der kan skabes synergi.
- Danmark skal være førende producenter
af viden, hvis vi skal klare os i den øgede
internationale konkurrence. Der skal fokuseres på
værdivirksomheder. Virksomheder, der genererer
en høj vækst pr. medarbejder. (Asger Aamund,
Bavarian Nordic)
- Værdien for Carlsberg-grunden skal skabes på
langt sigt. Det er et langsigtet projekt, hvor nogle
grupper skal lokke andre til, og hvor imaget bliver
enormt vigtigt, fordi det i fremtiden vil være endnu
vigtigere for virksomheder, at de ved deres fysiske
placering signalerer noget overfor medarbejdere,
potentielle medarbejdere, kunder med videre.(Lars
Winther, direktør, ATP Ejendomme)
- Det er ofte fra det kulturelle, ukommercielle miljø,
at vi ser en udvikling af anderledes virksomheder,
der senere giver høj værdi. Både for virksomheden
eller virksomhederne og for det område, de ligger i.
(Christian Stadil, direktør og ejer, Hummel)
- I stedet for tillukkede advokatkontorer bør man
stræbe efter erhvervstyper med lys og liv om aftenen.
De kreative virksomheder lever hele døgnet og
bruger byen – skaber et marked for brug af byens
funktioner. Kreativitet skaber rammerne for en by,
der kan og skal leve 24 timer i døgnet.
(Mark Lorentzen, leder af Imagine - Creative
Industries Research ved Copenhagen Business
School)
- Vores By skal finde noget helt unikt, så de kan
retfærdiggøre en lidt længere transporttid. Vores
By har gode muligheder, men man skal tænke alt
i detaljer. Områdets største potentiale ligger i at
skabe unik detailhandel og et velfungerende bymiljø
kombineret med grønne oaser. (Kim Lundberg,
Business Development Manager, Copenhagen
Capacity)

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? EXECUTIVE SUMMARY
Side
Her er det vigtigt, at der tænkes kreativt og på tværs af brancher
for at styrke det innovative grundlag.
Virksomhederne i Vores By skal have unikke profiler for at
skabe differentiering, og Vores By skal hurtigt meldes ind i
oplevelsesøkonomien. Oplevelser skaber positionering, og her har
Vores By unikke muligheder.
Detailhandelen skal differentiere og præsentere områdets profil.
Butikkerne er ekstremt vigtige, fordi de fungerer som showroom
for områdets karakter og øvrige erhvervsdrivende samt skaber liv.
Har man de gode butikker i et område, vil man også kunne lokke
liberalt erhverv til området, fordi de gerne vil være en del af det
synlige miljø.
BOLIG OG ByLIV
De mindre kreative aktører er vigtige og skaber værdi på både
kort og langt sigt. Imaget skal differentiere og positionere Vores
By. Den kreative og kulturelle profil skal have høj international
attraktionsværdi. Der er altså ikke tale om folk, der maler på
sten, men kunst og high-end bohemer. Der skal skabes et image
(et brand), som har værdi for virksomheder. Byens beboere skal
være mangfoldige, og de internationale pendlere skal sikre kultur,
dynamik og international profil.
Liv, oplevelser, fleksibilitet, synergi, innovation, dynamik er altså
i følge eksperterne nøglebegreber for en gunstig udvikling af
Vores By.
HVORDAN SIKRES DEN OPTIMALE UDVIKLING
Afslutningsvis er der i rapporten opstillet en række praktiske
tiltag, som er udarbejdet med udgangspunkt i teori, ekspertviden
og fremtidens megatrends samt opstillingen af det ideelle
scenarie for Vores By.
EN FACILITATOR-ENHED
Ét tiltag er en såkaldt facilitator-enhed, der skal etableres for at
bistå udviklingen strategisk og arbejde proaktivt. Netop fordi
situationen er kunstig, kan man ikke regne med, at udviklingen
forløber som en normal gentrification (se afsnit 3 i rapporten).
Men det er også positivt, fordi Carlsberg netop pga. denne
situation har mulighed for at søge den bedste løsning for
området både i overgangsperioden, og når byen står klar. En
god facilitator-enhed giver mulighed for at tiltrække de mest
optimale beboere og erhverv til området. Og så giver facilitator-
enheden mulighed for at ’fortælle’ de gode historier fra området,
allerede inden hele toldhegnet er revet ned. Det er en helt basal
nødvendighed at starte med en kontrolleret form for kreativ eller
græsrodsagtig aktivitet på området i en indledende periode.
Et andet tiltag er ”lav-leje-filosofien”, som er meget oplagt at
igangsætte (og styre), fordi boheme-gruppen, som understreget
tidligere, ikke må undervurderes i arbejdet mod at skabe en
levende by med en stærk identitet og derved potentiale for at
blive den mest eftertragtede bydel for såvel erhverv som beboere.
Rapporten beskriver også andre tiltag, som Carlsberg anbefales
at igangsætte. Fælles for alle tiltag er, at de gennem en kreativ
tilgang kan bidrage med vækst til Vores By.
Hvad rapporten i sin helhed argumenterer for, underbygger og
anbefaler, er markeret herunder med fed. Det er mange sider kogt ned
til få linjer. Men det er essensen, og det er porten ind til Vores By:
Boheme-gruppen skal ind og skabe den autentiske identitet og
derved det ideelle image for den Kreative Klasse, som er den
mest værdifulde gruppe i fremtidens videnbaserede samfund.
Sammen med den opbyggede identitet (image) og med de
rigtige rammebetingelser, vil Den Kreative Klasse sikre, at
fremtidens stærkeste erhverv og den moderne beboer er villig
til at betale en høj pris for at være en del af byen - Vores By.
HELP VURDERER
Carlsberg har med Vores By mulighed for at sætte sig på en endnu
uindtaget position som kreativ og kulturel bydel i København/
Danmark/Norden.
Det er HELPs vurdering, at der er ”plads” til en bylivsfokuseret
bydel i Valby, og at udviklingen hellere skal igangsættes i dag
frem for i morgen.
Potentialet er stort set ud fra den nulpunktssituation, som
området befinder sig i, den indlysende konkurrencefordel i kraft
af områdets og Carlsberg-brandets historik og autencitet samt
det faktum, at København, trods sin status som ‘lille metropol’,
stadig mangler en række tilbud, som efterspørges af moderne,
internationale virksomheder og mennesker.
Desuden peger alle tendenser på, at fremtiden domineres af
et mere videnbaseret samfund, hvor Den Kreative Klasse bliver
”guldet”. Derfor vil en bydel, der har taget højde for denne
gruppe, stå stærkest både økonomisk og imagemæssigt.
Timingen er nu, fordi konkurrencen om at tiltrække de attraktive
borgere, virksomheder og turister bliver hårdere i fremtiden. Der
bliver rift om den kreative profil både internt i København, mellem
kommuner og regioner og på internationalt niveau.
HELP mener, at der ikke blot er plads til, men at der er et stærkt
behov for at skabe et kreativt, kulturelt omdrejningspunkt i
udviklingen af bydelen. Vores By er en unik mulighed for at
”designe” den optimale bydel og skabe noget, der ikke findes
i dag, og som er tilpasset fremtidens borgere og virksomheder.
Dette potentiale skal Carlsberg udnytte i overgangsperioden,
såvel som når Vores By står færdig.
- Det er ikke sådan, at hvis der flytter fem personer
fra den Kreative Klasse til en by, så kommer der
økonomisk vækst. Men jeg tror, at det kan virke, og
jeg ved, at det kræver hårdt arbejde. Det er ikke en
patentløsning, der skal arbejdes med, og der kommer
en masse problemer. Men hvis det er styret godt, så
kan det betale sig. (Jon Sundbo, Professor, mag.scient.soc.,
Ph.D. – Oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse
og innovation. )

Denne rapport er udarbejdet af Help PR ved:
TOMAS BARFOD
MADS BYDER
JOACHIM CHRISTGAU
Bidrag fra Institut for Fremtidsforskning ved:
SøREN JENSEN
NIELS BøTTGER-RASMUSSEN
Grafisk tilrettelæggelse
LA GRAPHIC DESIGN
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
S. 6 . INTRODUKTION
. . HVEM KAN SIGE NOGET OM FREMTIDEN?
. . KREATIVITET – EN VIGTIG DEFINITION
S. 7 . MEGATRENDS OG DERES BETYDNING FOR VORES BY
S. 9 . VORES BY I 0 9 – ET FREMTIDSIDEAL
. . DE TRE SCENARIER FOR VORES BY - INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING
. . . IDEALKOMBINATIONEN
. . EN TEORETISK FORSTÅELSE AF BYLIV OG VÆKST
. . . DEN KREATIVE KLASSE – RICHARD FLORIDA
. . . VÆKST GENNEM KULTUR - THE GENTRIFICATION CYCLUS
. . IDEALSCENARIET FOR VORES BY
S. . DEN KREATIVE IDENTITET
. . IDENTITETENS BETYDNING
. . IMAGET
S. . RAMMEBETINGELSER FOR AT SKABE KREATIVITET I VORES BY
. . ERHVERVSLIV
. . BEBOELSE
S. 8 6. PRAKTISKE TILTAG
S. 9 7. KONKLUSION
S. 0 8. BILAG – EKSPERTPANEL
S. 9. BILAG – CASES

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? INTRODUKTION
Side 6
. INTRODUKTION
I marts 2007 præsenterede HELP en rapport for Carlsberg Ejendomme, der beskrev forslag til aktiviteter
på Carlsberg-grunden i den såkaldte overgangsperiode, der er perioden fra 2009 til byen står klar til
benyttelse. Argumentet fra HELPs side var, at det er afgørende med liv i et område, før der kommer
bygninger. Aktiviteterne, som HELP nævnte i rapporten, har alle en kreativ og unik karakter og to
primære formål: 1) at tiltrække folk til området, 2) skabe kendskab til (via medier og mund-til-mund) og
forståelse for Carlsberg-grunden. Derudover har aktiviteterne et langsigtet og vigtigere formål, nemlig
at højne attraktionsværdien for Carlsberg-grunden og derved for Vores By, når den står klar.
På baggrund af den første rapport har Carlsberg bedt HELP argumentere for, at det er økonomisk
rentabelt at igangsætte kreative aktiviteter på området i overgangsperioden (Fase 1) samt argumentere
for, hvordan det vil skabe en merværdi for Carlsberg-grunden på langt sigt, når byen står færdig (Fase 2).
Det er endvidere hensigten at præsentere rammebetingelser for udviklingen af Vores By (se afsnit 5)
samt komme med praktiske tiltag (se afsnit 6). Rapporten skal på den måde fungere som supplement til
den overordnede strategi for området samt som et arbejdsredskab.
Denne rapport har altså fokus på første fases betydning, men beskæftiger sig i lige så høj grad med, hvad
byen optimalt skal indeholde af aktiviteter, erhverv og beboere, når bygningerne står færdige i fase 2.
Der er i rapporten løbende taget højde for, at Carlsberg-grunden vil og skal influere på Carlsbergs
masterbrand (ansvarlighed, ærlighed, innovation og ambitiøs). Derfor har disse brandværdier fungeret
som generel rettesnor for hele processen. Der er ligeledes taget højde for de visioner, som Carlsberg
har præsenteret for Vores By (”permanent udvikling”). Rapportens formål er derfor også at give et mere
nuanceret billede af visionen for Vores By.
. HVEM KAN SIGE NOGET OM FREMTIDEN?
Opbygningen af Vores By er et langsigtet projekt (minimum 10-15 år). Derfor er det nødvendigt at agere
ud fra en forståelse af fremtiden sammenholdt med nutiden. De muligheder og udfordringer, som vi står
overfor i dag, vil givetvis være anderledes i fremtiden, og det vil give Carlsberg en konkurrencemæssig
fordel at forstå og handle ud fra disse. HELP har derfor i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning
(IFF) skitseret tre scenarier for bydelen i år 2019. Dette, sammenholdt med førende teori på området,
anvendes til at skitsere det idealscenarie, som Carlsberg bør agere efter i opbygningen af Vores By.
I modellen herunder skitseres forløbet i rapporten.
Først tre
potentielle
scenarier for
Vores By anno 0 9
Herefter
præsenteres
idealscenariet
Der benyttes tre spor til validering af
det opstillede idealfremtidsscenarie
for Vores By (cases, interview, teori)
Cases
Interview
Teori/erfaringer
Den optimale og økonomisk mest
fordelagtige vej for Carlsberg
Praktiske
tiltag
HELP har valgt at betragte Vores By som et produkt, der skal sikres den bedste konkurrenceevne i
kampen om de attraktive virksomheder, borgere, turister og kulturelle attraktioner. De anbefalede
tiltag er derfor skabt ud fra, hvordan det vil stille bydelen bedst muligt i forhold til målgrupper samt
konkurrerende bydele i Danmark og udlandet.
Rapporten er udviklet ud fra nationale og internationale casestudier, samt kvalitative interviews og
workshops med over 20 forskellige ledende forskere og erhvervsfolk inden for byplanlægning, branding,
kreativitet, ejendomsinvestering og viden- og oplevelsesvirksomheder. Herunder et udsnit af de
interviewede:
Asger Aamund, Bavarian Nordic
Christian Stadil, Hummel
Claus Buhl, ekspert oplevelsesøkonomi/branding
Mark Lorenzen, leder imagine (CBS) Creative Industries Research
Mats Olsson, tidligere stadsbyggnadsdirektør i Malmø
Poul Hedegaard, Pension Danmark Ejendomme
Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening
Søren Jensen, Institut for Fremtidsforskning, Cheføkonom og chefanalytiker
(Se hele listen, bilag , side 0)
. KREATIVITET – EN VIGTIG DEFINITION
Kreativitet er et gennemgående begreb i rapporten. Det er derfor indledningsvist vigtigt at få
defineret kreativitet som begreb. Ikke mindst fordi der er tale om et flygtigt begreb, som ofte bruges i
markedsføring af virksomheder og byer uden, at brugen af begrebet er forankret i virkeligheden. Dette
må ikke være tilfældet for Vores By, fordi det kan have en skadelig effekt på bydelens image.
Kreativitet bruges i denne rapport i to lidt forskellige, men alligevel sammenhængende betydninger.
Den helt brede definition er ’evnen til nyskabelse’, hvilket gælder for både mennesker og virksomheder.
Samtidig bruges begrebet også i den mere snævre forstand, hvor det hentyder til de klassiske boheme-
erhverv (dvs. kunst, musik, design etc.) og til de mennesker, som udfører disse erhverv. Der er dog
udflydende grænser mellem begreberne, og samtidig er de sammenhængende - et kreativt byliv vil
fx være skabt af såvel musikeren, der spiller en koncert, som de kreativt tænkende, der kommer til
koncerten. En yderligere dimension til kreativitetsforståelsen er begrebet Den Kreative Klasse, der
dækker over den samfundsgruppe, som arbejder med innovation i bred forstand, dvs. alt fra forskere
til kunstmalere. Den Kreative Klasse er interessant pga. dens økonomiske betydning for et område.
Mere om dette senere i rapporten.

. MEGATRENDS OG
DERES BETYDNING
FOR VORES BY
Carlsberg-grunden vil over de næste årtier forvandle sig fra en industrigrund til en betydelig bydel
i København/Danmark. Det unikke ved denne udvikling er, at alt er muligt ifht. at skabe den mest
interessante bydel. Men på samme tid er dette også den største udfordring, fordi det på mange
måder er pionerarbejde. Når man taler om byvækst og byplanlægning, er der normalt tale om nogle
helt andre vilkår: Industriområder, som skal gøres mere attraktive, fordi der forekommer sociale og
imagemæssige problemer som fx i Porble Nous (Barcelona) og Emscher Park (Ruer distriktet, Tyskland).
Andre gange er der tale om socialt belastede byområder, som har brug for såkaldte ‘kvarterløft’ som
fx Københavns Nordvestkvarter. Når man taler om vækstområder, sker vækst ofte på grund af politik
på makroniveau, som fx ‘The Celtic Tiger’ (Dublin/Irland), eller som en naturlig udvikling som følge af
områders beliggenhed ifht. en storby i vækst, og/eller fordi dynamiske virksomheder eller spændende
kulturer tiltrækkes pga. historiske eller strukturelle faktorer som fx Meatpacking District i New york eller
Vesterbro i København.
Udviklingen af Vores By vil, på trods af Carlsberg-grundens mange smukke bygninger og originalitet,
være ”kunstig”, fordi projektet er iværksat i delvist kommercielt øjemed, og fordi tiltag sker helt fra
bunden. Der vil altså ikke være en naturlig udvikling ifht. fx de urbane pionerer eller andre trendsættere,
som normalt er de første, der rykker ind i et byområde og udvikler det. Derfor skal Carlsberg planlægge
udviklingen af ”liv til bydelen” og prioritere det ligeså højt som ”mursten til bydelen”.
HVAD KAN VI SIGE OM FREMTIDEN?
Følgende afsnit har til formål at vurdere situationen for Carlsberg-grunden i 2019. I den forbindelse
giver arbejdet med fremtidsscenarier mulighed for at kunne foretage nogle valg i overgangsperioden
(cirka 2007-2019), som sikrer det optimale afsæt i 2019.
I 2019 vil markedet for erhvervsejendomme og boligejendomme sandsynligvis være væsentligt
anderledes end i dag. Og denne fremtid kan beskrives ved hjælp af de relativt sikre drivkræfter
for forandring, de såkaldte megatrends. Der er tale om stærke megatrends, der også skaber deres
egen modsætning (betegnet ”modreaktion” i det følgende afsnit). Herved opstår et felt præget af
paradokser. Vinderne er dem, der er bedst til at håndtere dette spændingsfelt.
DE 11 megatrends ER:
Globalisering, velstandsstigning, videnøkonomi, digitalisering og netværk, øget forandringstempo,
individualisering, aldring, urbanisering, immaterialisering, sundhed og miljø. I det følgende ses der
først på de mulige konsekvenser for bolig og erhverv af de relativt sikre megatrends og dernæst
på mulighederne for værdiskabelse via tre forskellige strategiscenarier. De følgende megatrends er
beskrevet i forhold til Vores By.
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? TI MEGATRENDS OG DERES ...
Side 7
GLOBALISERING (År 2019): Næsten ”gratis” global telekommunikation, billig container- og
flytransport samt internationale finansmarkeder. Det meste industriproduktion og meget
videnarbejde er outsourcet (eller automatiseret). Modreaktionen: øget fokus på national/lokal
identitet.
ERHVERV Regionale hovedsæder for multinationale virksomheder. Globalt center for vigtige
kompetenceklynger inden for medicin, bioteknologi, miljø, energi, transport samt livsstilsprodukter.
BOLIG Internationale pendlere flytter efter job, projekter og ”hot-spots”. Boliger med hotelservice.
Udlandsskandinaver, der flytter ”hjem”.
VORES BY Vores By bør have international profil baseret på nordiske styrkepositioner. Et internationalt
udstillingsvindue for det bedste inden for livsstil, sundhed, design etc.
VELSTANDSSTIGNING (År 2019): Væksten i Europa er 2 pct., men den er 3 pct. i
Øresundsregionen svarende til, at københavnerne er blevet 40 pct. rigere i 2019. Den globale
tendens til polarisering gælder også Skandinavien. Modreaktionen: øget fokus på immaterielle
værdier som tid, natur, autenticitet, stilhed.
ERHVERV Fokus flyttet mod livsstilsprodukter, oplevelser, kultur, underholdning, turisme og sundhed.
øget salg af livsstils- og luksusprodukter til rige og meget rige (Über premium og MassClass).
BOLIG øget indkomst bruges især på boliger. Mange meget velstillede med ønske om bolig i Metropolen
København. ”Beverly Hills” områder overalt. Flere gated communities. Segregering på boligmarkedet.
VORES BY Eksklusivitet sker via høj kvalitet uden at ekskludere.
VIDENØKONOMI (År 2019): Virksomhederne bliver videnbaserede og indbygger viden i produkter
eller i tilknyttede services. Modreaktionen: øget fokus på sanselighed, følelser, mytologi og mystik.
ERHVERV Virksomheder får fokus på brugerdrevet innovation. Konceptejere i toppen af værdikæden,
som har outsourcet produktion og videnarbejde i netværk. øresundsregionen har mange forsknings- og
uddannelsesinstitutioner samt videnintensive erhvervsklynger indenfor IT, bioteknologi, sundhed, miljø,
energi og nanoteknologi.
BOLIG Internationale videnarbejdere og akademikere. Flere højtuddannede kvinder.
VORES BY Vores By skal ideelt set være en vel-brandet arena for brugerdreven og tværfaglig innovation.
DIGITALISERING OG NETVÆRK (År 2019): Alle kan være ”online” hele tiden. Uafhængigheden af tid
og sted er øget. Det fysiske sted er kommet på valg og opsøges kun af lyst. Modreaktionen: behov
for at gå ”off” fx i form af stillezoner.
ERHVERV Værdikæder og netværk som trækker på ressourcer og kompetencer globalt . Dynamiske og
fokuserede mindre enheder i netværk.
BOLIG Arbejde, fritid, uddannelse og underholdning smelter sammen. Boliger vælges ud fra livsstil
snarere end ud fra fysisk nærhed til job.
VORES BY Vores By skal indeholde fysiske steder, der ”slår” cyber-space, herunder ”heller” og ”oaser
midt i byen”.
ACCELERATION OG ØGET FORANDRINGSTEMPO (År 2019): Digitalisering, teknologi, globalisering,
kapitalfonde mv. øger forandringstempoet. Grænser og brancher opløses. Behov for
konstant innovation og kreativitet. Modreaktionen: ønske om orden, tryghed, kontrol og i yderste
konsekvens fundamentalisme.
ERHVERV Dynamiske og innovative miljøer. Temporære projektvirksomheder.
BOLIG Korttidsboliger (leje, boliger med hotelservice).
VORES BY Vores By har et godt udgangspunkt for at balancere mellem dynamik og tryghed, traditioner
og ritualer.

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? TI MEGATRENDS OG DERES ...
Side 8
INDIVIDUALISERING (År 2019): Individualisering er blevet et livsvilkår for alle. Fremtidens
”creative man” ser sig selv som ”prosument”, medskaber og iværksætter. Modreaktionen:
meningsfulde fællesskaber. Netværk, ”klubber” eller ”klaner” baseret på familie, religion, tro
eller interesser.
ERHVERV Krævende ”primadonna”-medarbejdere. Stor ”buffet” af medarbejdertilbud
(sundhed, frokost, kultur etc.). Flere selvstændige og frie agenter.
BOLIG ”Sociale individualister”, som kan ”zappe” mellem privathed og socialt liv.
VORES BY Mangfoldighed og valgmuligheder i Vores By til medarbejdere og beboere er en
nødvendighed.
ALDRING OG LIVSFASER (År 2019): Flere seniorer overalt, som kunder, som arbejdskraft og som
gæster. Modreaktionen: ”aflys” eller udskyd alderdommen (og aflys ældrebyrden).
ERHVERV øget mangel på arbejdskraft og øget indvandring. Seniorpolitik baseret på fleksibilitet og
plads til hobbies m.v.
BOLIG Unge og velstillede seniorer søger mod byen, mens mindre velstillede midaldrende og seniorer
søger hen, hvor de får mere bolig for pengene. ”Florida”-kvarterer uden unge.
VORES BY I forhold til Vores By vil det betyde, at seniorerne har pengene til høje huslejer, men ofte tager
”forstaden” med ind i byen, dvs. de kan ikke lide larm.
URBANISERING (År 2019): Byen vinder på stadigt flere parametre i konkurrencen med forstad
og land. Tendensen gælder ’sikre’ storbyer, som de nordiske. Modreaktionen: livet i storbyen
suppleres med et sommerhus/kolonihave, hvor det enkle liv praktiseres på deltid.
ERHVERV Kreative medarbejdere søger metropol-job. København bliver Nordens ”hovedstad”.
BOLIG Stort udbud af boliger i 2019, men også større prisforskelle betinget af ”bymiljø” etc.
VORES BY Vores By vokser sammen med Københavns bykerne, men vigtigst af alt; herlighedsværdien er
nødvendig, hvis Vores By skal stå sig i konkurrencen.
MOBILITET (År 2019): Mobiliteten globalt og lokalt øges markant. Øresundsregionen og hele
Sydskandinavien er blevet et stort pendlingsområde for jobs, bolig og indkøb/oplevelser. Øget
trafikpress. Global mobilitet og nærhed til en international lufthavn er blevet et vigtigt aktiv.
Modreaktionen: ønske om forankring og stedsidentitet.
ERHVERV Frie agenter, kontorhoteller, fleksibilitet. Behov for byfunktioner frem for egne eller
interne funktioner.
BOLIG Leje frem for eje. Hotel-lejligheder. Unge der flytter meget. Flere velstillede fravælger pendling
pga. stigende trafikpres og vælger bopæl tæt på job.
VORES BY Unikke oplevelser i Vores By har et potentielt kundeunderlag i millionklassen.
IMMATERIALISERING (År 2019): Med de materielle behov dækket, som følge af velstand, vælges
der ud fra immaterielle værdier. Velstand bruges på services, oplevelser og historier, herunder
underholdning, kultur, sport og turisme samt produkter, der udsender signaler om de værdier, man
står for.
ERHVERV Flere sælger oplevelser og livsstilsprodukter inden for tøj, bolig, fødevarer og medier m.v.
MEdARBEJdERE vil have byliv i nærheden af arbejdet.
Bolig vælges ud fra stedsidentitet, atmosfære, livsstil (hvem vil jeg gerne være nabo med).
VORES BY Vores By bør indeholde oplevelser og stærke værdier, da disse felter i fremtiden vil være i
vækst. Spil mellem historie og innovation.
SUNDHED OG MILjØ (År 2019): Klimaforandring, forurening og livsstilssygdomme ses som
bivirkninger af en række af ovennævnte megatrends. Derfor er miljø og økologi samt sundhed/
wellness blevet megatrends, som alle må forholde sig til.
ERHVERV”Alle” brancher er i miljø-, sundheds- og wellnessbranchen. Sundhedstilbud til medarbejdere.
BOLIG ”Oasen midt i byen”.
VORES BY Offentlige rum i Vores By der fremmer fysisk og mental sundhed (motion og ”oaser”).
Overordnet fortæller disse megatrends for verdenen og Vores By i år 2019, at alt bliver mere flygtigt,
virksomhedsstrukturer splittes op i netværk, og kompetencer outsources. Innovation og viden er
grundvilkår for virksomhederne i fremtiden, og brancher brydes og ændres i hurtigere tempo. Denne
foranderlighed stiller krav til mennesket, som i højere grad også får en mere flygtig tilværelse, hvor
IT, skiftende jobs og arbejdstider og relationer øger behovet for mere immaterielle værdier. Som
modreaktion til foranderligheden ude i verden vil mennesket derfor i fremtiden i endnu højere grad
værdsætte begreber som livsstil, oplevelser, identitet, traditioner, fællesskaber og sundhed. De 11
megatrends benyttes af HELP videre i rapporten til at betragte muligheder og tiltag i forhold til
idealscenariet for Vores By.

. VORES BY I 0 9
– ET FREMTIDSSCENARIE
Følgende afsnit tager udgangspunkt i de omtalte megatrends
med henblik på at redegøre for et idealscenarie for Vores By.
Indledningsvis præsenterer HELP, gennem IFFs forarbejde, tre
scenarier, som er sandsynlige for Vores By i 2019. Disse bygger
direkte på de 11 megatrends. Denne scenariebeskrivelse suppleres
derefter af den amerikanske økonomiprofessor Richard Floridas
teori om ”Den Kreative Klasse”. Teorien redegør for en potentiel
samfundsklasse, som vil være en relevant målgruppe for Vores By.
Afslutningsvis skitseres den såkaldte ”gentrification-proces”, der
er en bylivsudviklingsteori, som i høj grad kan inspirere til, hvordan
man processuelt skaber og fastholder den optimale situation for
Vores By.
Den præsenterede viden og teori danner grundlag for, at HELP
afslutningsvis beskriver en anbefalet målsætning for Vores By ud fra
den overordnede målsætning: Hvordan skabes den højeste værdi af
Vores By i fremtiden?
. DE TRE SCENARIER FOR VORES BY
- INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING
IFF og HELP har sammen opstillet de tre nedenstående scenarier,
som beskriver, hvordan Vores By kan se ud i fremtiden afhængig af
hvilken strategi og fokus, man vælger for byen. Fælles for alle tre
scenarier er, at København i år 2019 har udviklet sig til at være det
klart mest betydningsfulde vækstscenter i de nordiske lande.
1. ERHVERVSFOKUS Vægt på hovedsæder, specialiseret
videnvirksomhed og globalt netværksamarbejde. I praksis også
boliger, men de er ikke beskrevet her.
2. BOLIGFOKUS Vægt på luksusboliger, eksklusivitet og ”de
rigtige” naboer. I praksis også erhvervsvirksomheder, men de er ikke
beskrevet her.
3. ByLIV Fokus på byfunktioner og maksimal synergi med og
mellem bolig og erhverv.
Det følgende afsnit beskriver de tre scenarier:
SCENARIE 1 I FREMTIDEN: ERHVERVSFOKUS I VORES By
Værdien skabes via erhvervsvirksomhed inden for videnøkonomien,
dvs. højteknologivirksomheder, forskerparker og nordiske
hovedsæder for multinationale virksomheder etc.
Vores By tiltrækker virksomheder inden for bioteknologi,
informations-/kommunikationsteknologi, energiteknologi og
materialeteknologi. Der er satset på dynamiske samspil mellem
forsknings- og uddannelsessteder. Idéen har været at udvikle
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ... Side 9
nogle kompetenceklynger inden for særlige teknologiske felter, fx
sundhed, bioteknologi og medicoteknik.
En forsker- og udviklingspark faciliterer vejen til kommercialisering
af nye idéer og produkter. Relevant videregående undervisning/
forskning er placeret i Vores By. Nordiske hovedsæder for
internationale brands og konceptvirksomheder etablerer sig
i Vores By. Afdelingerne er samtidigt koncernernes globale
kompetencecentre inden for fx logistik, design, HR eller andre
discipliner, hvor den enkelte region har spidskompetence.
Vores By har blandt andet udviklet et konferencecenter med
tilhørende hotel. Her er også arbejdspladser, så der kan arbejdes
individuelt og i teams på projekter af kortere og længere varighed.
SCENARIE 2 I FREMTIDEN: BOLIGFOKUS I VORES By
Værdien skabes via luksusboliger, fx med hotelservice og
livsstilsboliger og baseret på ”dreamsociety markederne” for
oplevelse, kærlighed og venskab, identitet, tryghed, omsorg og
holdninger.
Vores By har valgt at satse på luksussegmentet. Store lejligheder
med store altaner. Der satses på boliger til kosmopolitter. Det
er globalt orienterede og travle karriereforældre og singler
(karrierekvinder), internationale pendlere og aktive ”seniorer”.
Boliger i Vores By er et miks af ejerlejligheder og ”hotellejligheder”.
Hotelservicen omfatter rengøring, indkøb, ”madklubordninger” på
caféer og restauranter, health- og fitness klubber, babysitting etc.
Der er hoteller og time-share boliger, hvor pendlere og andre kan
bo på korttidsbasis.
Ikke alle er et aktiv for det sociale liv i Vores By, men de bruger
mange penge på service. Erhvervslivet i Vores By er tæt knyttet
til områdets primære funktion som ”eksklusiv” beboelse. Der er
servicefaciliteter, som også henvender sig til eksklusive forbrugere i
hele Storkøbenhavn og til erhvervs- og krydstogtturister mv.
Der er eksklusiv detailhandel i form af gallerier samt oplevelses- og
livsstilsbutikker. Hverken beboere eller eksklusive besøgende sætter
pris på masseturisme eller heftig trafik. Carlsbergs besøgscenter og
andre oplevelser med masseappel er således søgt holdt adskilt fra
det øvrige område, bl.a. ved at være placeret i periferien.
Risikoen er, at Vores By bliver for eksklusiv (i betydningen udelukke)
og præget af tendenser som individualisering, second-home,
”repræsentativt” frem for engagement etc. Det drejer sig om at
finde den rigtige balance i spændingsfeltet mellem modsætninger
som tryghed og oplevelse, privat og offentligt, ”Class og Mass”, etc.
SCENARIE 3 I FREMTIDEN: ByLIVSFOKUS I VORES By
Værdierne skabes primært i byrummet, eller ”det tredje sted”,
men materialiserer sig i værdien på boliger og erhverv. Det er
mangfoldighed, der skaber værdi.
Vores By er et mødested og et ”eksperimentarium” for kreativitet
på ”eksklusivt” niveau, men er ikke en ’oplevelsespark’.
Adgangsbilletten er kreativitet, ikke penge. Men Vores By er også
et sted, hvor penge og idéer, rigmænd og talenter ”in spe” mødes.
Vores By er hverken en boligpark eller en erhvervspark, men en by,
hvor der er en høj udveksling af idéer og mennesker.
Der satses primært på små innovative virksomheder, som bidrager
til det kreative miljø i Vores By. Mange af de små virksomheder er
i realiteten udviklings- eller design dattervirksomheder af store
internationale virksomheder, som har lejet sig ind i et dynamisk,
kreativt og tværfagligt miljø.
Mange nystartede virksomheder arbejder på tværfaglig basis, fx
virksomheder inden for spilindustrien. Nordiske/globale virksomheder
inden for ”consumergoods” og livsstilsprodukter har placeret dele af
deres business development/udviklingsafdelinger her.
Meget handel og videnarbejde kan klares pr. distance, men det er
blevet stadigt vigtigere at mødes i forbindelse med uddannelse,
teambuilding, udviklingsprojekter, strategiarbejde etc. Derfor
er behovet for inspirerende og oplevelsesprægede møde- og
konferencesteder øget markant.
Eksternalisering af en lang række services, som kantine etc.,
har skabt en solid basis, der giver erhvervsmulighed for mange
selvstændige, herunder ikke mindst for mange med anden etnisk
baggrund og for iværksættere. Eksternaliseringen bidrager til såvel
økonomisk som social bæredygtighed og ikke mindst til liv i Vores
By store dele af døgnet.
Boligudbuddet i Vores By er kendetegnet ved mangfoldighed. Der
er både dyre og billige boliger. Når man bygger tæt, er der også
boliger med skygge, uden udsigt eller tæt på trafik og støj.
Boligfilosofien er i vidt omfang baseret på ”compact-living”,
hvilket bidrager til at holde boligprisen nede. Vores Bys byrum og
byfunktioner udgør det ”udvidede hjem” med faciliteter og klubber,
så der er strengt taget ikke behov for særligt mange af de dyre
private kvadratmetre.
Mange kreative og nystartede iværksættere og kunstnere på små
Boligfokus
Bylivsfokus
Erhvervsfokus
BYLIVSFOKUS

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ...
Side 0
indkomster har råd til at bo i Vores By, fordi de er villige til at gå på
kompromis med de typiske kvadratmeterbehov.
Vores By er vokset udover sine egne grænser og tilfører værdi til
nabolaget samtidigt med, at der gradvist tiltrækkes nye beboere
til disse områder, som i højere grad end de oprindelige beboere
benytter Vores By.
. . IDEALKOMBINATIONEN - BOLIGLIV,
ERHVERVSLIV OG BYLIV
Der bliver frem mod 2019 bygget meget nyt i København, herunder
også luksusboliger. Der vil ikke længere være boligmangel i
København, og det vil være muligt at få en bolig, der er til at betale.
Der vil komme endnu større spredning i boligpriserne på det private
marked end her i 2007. Unikke boliger med de gode beliggenheder
og en helt særlig identitet, arkitektur eller atmosfære vil fortsat
være en mangelvare, og de kan sælges til meget høje priser, hvad
enten de er nye eller gamle. Den samme tendens er gældende for
erhvervslivet, der er afhængigt af videnmedarbejere, og som derfor i
støt stigende grad må placere sig i de områder, hvor denne gruppe
vælger at bosætte sig.
Idealscenariet er således ikke ét af de ovenstående, men en
kombination af de tre, hvor bylivsfokuset, og hermed en ”kreativ
bydel”, bliver en dynamo for udviklingen samt den ”lim”, der
forbinder de tre scenarier. Gennem ”bylivsfokus” scenariet kan
Vores By etablere maksimal værdiskabende synergi mellem erhverv
indbyrdes og mellem bolig, erhverv og byfunktioner. Kriterierne for
udvælgelse af målgrupper inden for erhverv, offentlige funktioner
og boliger og for udformningen af byrummet bør i så fald være
det indbyrdes værdiskabende samspil. Beboerne skal gerne skabe
værdi for erhvervene i Vores By. Byfunktioner og byrumsaktiviteter
skal skabe maksimal værdi for både erhverv og boliger. Det sker
omvendt kun, hvis erhverv og beboere tvinges/stimuleres til at
bruge hinanden og byfunktionerne.
Megatrends og det optimale scenarie for Vores By peger således
på merværdi gennem samspillet mellem erhverv, bolig og byliv,
men også flere nutidige teorier dokumenterer både kvalitativt og
kvantitativt, at byliv og kreativitet i bred forstand også vil have
indflydelse på både generel økonomisk vækst og lokal grundværdi.
. EN TEORETISK FORSTÅELSE AF
BYLIV OG VÆKST
Særligt to teorier omkring emnet er relevante ifht. Vores By, fordi de
begge beskriver processer og udviklingsscenarier hvordan et attraktivt
byliv skabes og dermed danner den dynamo for erhvervsliv og bolig,
som blev skitseret i ovenstående afsnit. De to følgende teorier ligger
begge vægt på betydningen af bohemer/kreative/trendsættere, som
en afgørende faktor for at skabe vækst i et område.
Teori 1: Richard Florida beskriver, hvordan Den Kreative Klasse har
betydning for tiltrækningen af økonomisk stærke virksomheder
til byer, dvs. på ’makro’-niveau, fordi teorien kigger på generel
økonomisk vækst i et område. Teorien vil have relevans både i fase 1
og 2, fordi der her er tale om en fortløbende udvikling og dynamik.
Teori 2: Gentrification-teorier beskæftiger sig også med, hvordan
kreativitet er med til udvikle byer. Denne teori er dog mere
på kvarter-niveau, dvs. ’mikro’-niveau, fordi den direkte ser på
bohemers betydning for vækst i huspriserne i et kvarter. Denne teori
er fortrinsvis interessant i fase 1.
. . DEN KREATIVE KLASSE
– RICHARD FLORIDA
Richard Florida, ophavsmanden til begrebet ”Den Kreative Klasse”,
der beskrives som den vigtigste medarbejdertype i fremtidens
vidensamfund (jf. scenariet for erhvervsfokus). Florida påpeger, at
det i fremtiden vil være erhvervslivet, som flytter efter arbejdskraften
– ikke omvendt. Sikrer man sig de attraktive medarbejdere, vil man
således også kunne tiltrække de attraktive virksomheder. Ser man
på, hvad der tiltrækker den Kreative Klasse nu og i fremtiden, så er
”tolerance” et nøglebegreb, fordi det dækker over den atmosfære,
hvor kunst og kultur og forskellige mennesketyper og nationaliteter
kan sameksistere. Skåret ind til benet påviser han en sammenhæng
mellem kreativitet og økonomi/vækst. En kobling, der er meget
relevant for udviklingen af Vores By.
Floridas teori er udviklet i USA, men videreudviklet på et dansk
case-grundlag ved Copenhagen Business Schools selvstændige
forskerenhed ”Imagine” og har derfor højeste relevans for
Danmark og herunder Vores By. Teorien opererer på byniveau, men
argumenterne er også relevante på kvarterniveau.
I Vores By er teorien relevant, fordi den fastslår, hvad der tiltrækker
Den Kreative Klasse til et område (= Stedkvaliteter). Og en
stor procentdel af Den Kreative Klasse i et område vil betyde,
at området vil være rigt, fordi der vil være en høj forekomst af
værdivirksomheder (høj værdi pr. medarbejder).
I) Stedkvaliteter (herunder Bohemer) II) den Kreative Klasse
III) Værdivirksomheder IV) Lokal økonomisk vækst.
I) STEDKVALITETER TILTRæKKER DEN KREATIVE KLASSE
Stedkvaliteter dækker over omstændigheder (mennesker, aktiviteter,
oplevelser, funktioner etc.), der er afgørende for at tiltrække denne
Kreative Klasse og for, hvordan gruppen bruger byen. Følgende
stedkvaliteter tillægges stor betydning ifht. forekomsten af Den
Kreative Klasse i et område.
Boheme dækker primært over kunstnere og relaterede nicheerhverv
(se nedenstående definition). Selvom denne gruppe er en lille del
af Den Kreative Klasse, så fungerer den som afgørende dynamo for
resten af klassen (jf. nedenstående afsnit om Gentrification).
Mangfoldighed er et nøgleord for bolig- og erhvervsområder.
Den Kreative Klasse tiltrækkes af steder med forskellighed og
fordomsfrihed. Der skal være et åbent miljø med plads til alle aldre,
etniciteter og en åbenhed over for unge mennesker. Mangfoldighed
er også ensbetydende med et spændende kvarter.
Autenticitet dækker over såvel gamle bygninger, urban arkitektur
som en unik musikscene, kultur etc. Et autentisk sted tilbyder
unikke indkøbsmuligheder og ikke store butikskæder og/eller
indkøbscentre. Det er bylivet, der skal være den drivende kraft i
byen, og det skal være ”ægte” og tro mod kulturen.
Livsstil - mennesker stiller krav til ’livsstil’ og opfører sig i stigende
grad som turister i egen by. Skiftende arbejdstider gør, at man nogle
gange har brug for rekreation midt på dagen, og dette skal kunne
foregå i et nærliggende område. Natteliv, blandet kunst, musik,
teater er et must. Byen skal have sent åbent pga. skiftende og sene
arbejdstider.
Social interaktion (”Det 3. sted”) Dvs. byrum, hvor folk kan mødes
socialt. Cafeer og andre funktioner skal udgøre lokalsamfundets hjerte.
II) DEN KREATIVE KLASSE – DE TRE GRUPPER
Den Kreative Klasse er ekstrem vigtig i forhold til Vores By, fordi
det er påvist, at områder, som har en stor andel af klassen,
også er nogle af de økonomisk bedst stillede områder. Klassen
dækker over grupper i samfundet, som tilhører innovative erhverv.
Innovationsgraden er varierende, hvorfor de kan opdeles i tre
hovedgrupper:
‘BOHEMERNE’ (bl.a. forfattere, journalister, malere, musikere,
og instruktører) 1 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke.
’DEN KREATIVE KERNE’ (bl.a. forskere, ingeniører, arkitekter,
lærere etc.) 16 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke.
’DE KREATIVE PROFESSIONELLE’ (bl.a. ledere,
finansmedarbejdere og jurister). 26 pct. af Danmarks samlede
arbejdsstyrke.
I Københavnsområdet falder 42 pct. inden for Den Kreative Klasse,
hvilket gør klassen meget relevant at arbejde med. Inddelingen er
relevant ifht. denne undersøgelse, fordi den definerer tre relevante
og potentielle målgrupper, der har relevans for Vores By i de
forskellige udviklingsfaser af Carlsberg-grunden. Interessant er
ikke mindst Bohemernes betydningsfulde rolle som ”driver” for
udviklingen.
III) VæRDIVIRKSOMHEDERNE BLIVER TILTRUKKET AF DEN
KREATIVE KLASSE
Videnvirksomheder, og herunder værdivirksomheder med høj
indtjening pr. medarbejder, er afhængige af de dygtige og kreative
medarbejdere i fremtiden. Derfor vælger disse virksomheder at

placere sig i områder, hvor de er sikret den ønskede arbejdskraft. Byers evne til at tiltrække denne
gruppe bliver således et vigtigt aktiv i kampen om at tiltrække de attraktive værdivirksomheder.
Virksomhederne flytter til de kreative miljøer for at være en del af netop det miljø, som deres
medarbejdere efterspørger. Dels for bedre at kunne hverve dem, som bor i området, og dels for
at kunne tiltrække nye medarbejdere til virksomheden ved at tilbyde job og kultur, herunder de
stedkvaliteter, som blev nævnt i ovenstående.
IV) Den Kreative Klasse skaber økonomisk vækst
Koncentrationen af Den Kreative Klasse tiltrækker dermed innovationsbaserede virksomheder og skaber
grundlag for økonomisk udvikling. Eksempler på denne udvikling er Silicon Valley i nærheden af San
Francisco, der er kendt som er mangfoldig og kreativ by. Således giver Richard Florida nogle gode og
velbegrundede økonomiske argumenter for, hvorfor et godt bymiljø også vil betyde god økonomi for et
område som fx Vores By.
Floridas forskning påviser gennem statistisk, at kvaliteten af et sted (som han måler ved dens etniske
mangfoldighed, kulturudbud, og grad af tolerance overfor bohemer) har afgørende betydning for
stedets evne til at tiltrække den kreative arbejdsstyrke og dermed grundlag for økonomisk vækst.
Kort sagt, der er penge og udvikling i kultur og mangfoldighed – både på byplan og endda måske også
på kvarterplan.
3.2.2 VæKST GENNEM KULTUR - GENTRIFICATION
Hvor teorien omkring Den Kreative Klasse beskriver dynamikken mellem byliv, mennesker og erhverv
i et større og mere langsigtet perspektiv, fortæller Gentrification, hvordan et specifikt kvarter kan
opleve økonomisk vækst som følge af, at fx kunstnere flytter til et kvarter pga. af billig husleje. Dette
gør teorien særligt relevant ifht. Vores By’s overgangsperiode/fase 1.
Gentrification er en typisk udvikling, som har forekommet i bykvarterer verden over lige siden
1970’erne. Det foregår ved, at økonomisk marginale undergrupper af trendsættere ’Urban Pioneers’
og ’Boheme’ som de første, som ankommer i et ’gentrifying’ område. Disse grupper har ikke høj
indkomst, men de har til gengæld et højt uddannelsesniveau og/eller høj kulturel status. Efterhånden
som antallet af trendsættere stiger, vil der også komme restauranter, cafeer og gallerier, som
tiltrækker den mere økonomisk stærke del af befolkningen. Denne gruppe bidrager med yderligere
investeringer i området, som fører til en vækst i huspriser og på sigt også gør det til et attraktivt sted
for selv de mest liberale erhverv.
Boheme/trendsætter Kultur og aktiviteter investering / prisvækst
Prisstigningerne, som en direkte følge af udviklingen, medfører en rotation af befolkningsgrupperne,
eftersom de kreative, der oprindeligt ”byggede” byen op, tvinges til at flytte ud pga. stigende huspriser.
Dette kan have konsekvens for bylivet og i sidste ende også attraktionsniveauet.
I de fleste tilfælde er den positive udvikling i processen opstået uden egentlig igangsættelse af
myndigheder eller virksomheder. Dette udelukker dog ikke, at den kan igangsættes, og der er mange
fordele ved at arbejde med sådan en strategi ved etableringen af en bydel som fx Vores By. For det
første kræver det meget få investeringer at igangsætte, fordi bohemerne søger de ufærdige og
ufuldstændige områder. Et kreativt miljø og iværksætteri fungerer i ”midlertidige” omgivelser. For det
andet er bohemerne lette at flytte rundt i takt med, at byggeriet i Vores By skrider frem.
3.3 IDEALSCENARIET FOR VORES By
Megatrends påpeger vigtigheden i begreber som innovation, omstillingsparathed og viden for
udviklingen af Vores By samt de såkaldte modreaktioner, der dækker over flygtighed, livsstil, oplevelser,
identitet, traditioner, fællesskaber og sundhed.
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ...
Side
De tre scenarier: erhvervsliv, boligliv og byliv. Det anbefales at arbejde ud fra en kobling af de tre scenarier
i forbindelse med udviklingen af Vores By, men hvor der fokuseres på byliv som dynamo i processen.
Den Kreative Klasse (Florida) beskriver en attraktiv gruppe i samfundet, som har højeste potentiale
og relevans for Vores By. Et afgørende parameter for at tiltrække den gruppe er at kunne tilbyde
mangfoldighed, livsstil og social interaktion. Hvis Den Kreative Klasse etableres i Vores By, vil det
tiltrække videnvirksomheder.
Gentrification fortæller om mulighederne i at tiltrække bohemer til et kvarter med henblik på at løfte
attraktionsværdien og i sidste ende boligpriserne.
Som det fremgår, er fællesnævneren i ovenstående kreativitet. Dels i opbygningen af området, dels
i beskrivelsen af målgrupper, dels som betegnelse for de attraktive virksomheder, og dels som driver
for koblingen mellem de tre scenarier. Kreativitet vil således ikke stå alene, men vil fungere inden for
nogle rammer af erhverv og bolig. Kreativitet får således en meget væsentlig rolle ifht. at tiltrække
værdivirksomheder og økonomisk stærke beboere til et område.
Den Kreative Klasse er en oplagt målgruppe at fokusere på, fordi denne klasse er kendetegnet ved at
være økonomisk stærk, er aktive brugere af byens tilbud, og fordi klassen tiltrækker stærke erhverv.
På baggrund af både megatrends, scenarier og teori er vi kommet frem til, at kreativitet og kreative
mennesker i mange forskellige forståelser og betydninger vil danne det bedste fundament for Vores By.
Kreativitet, og resultaterne af dette, har samtidigt opbakning i befolkningen. Det er helt tydeligt i
de reaktioner, der er kommet på baggrund af Carlsbergs idéoplæg og Entasis’ vinderprojekt. Der
er ligeledes erfaringerne, at det er lettere at få lokal, kommunal og national accept til et projekt, der
bygger på byliv, frem for hvis projektet var rendyrket erhverv eller luksusbolig. Det skyldes, at det har en
positiv effekt, der rækker udenfor bydelen og gavner almenheden.
Et kreativt miljø er et fundamentalt udgangspunkt for Vores By fordi:
- Kreativitet er et grundvilkår for innovation, udvikling og omstillingsparathed,
som bliver nødvendigheder i fremtidens Danmark for både erhverv og mennesker
(Megatrends).
- Kreativitet, som fællesnævner mellem erhverv og bolig, skaber merværdi i form af synergi
og oplevelser i en bydel (Bylivsscenariet).
- Et kreativt drevet byliv tiltrækker de økonomisk stærke erhverv og mennesker, både på
kort og på langt sigt (Gentrification/Florida).

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? DEN KREATIVE IDENTITET
Side
. DEN KREATIVE IDENTITET
Som det fremgår af de foregående afsnit, tillægges kreativitet den afgørende rolle i målsætningen om
at skabe den højeste værdi for Vores By. Det følgende afsnit ser på, hvordan grundlaget for kreativitet
skabes. I den forbindelse vil der argumenteres for, at kreativitet i en by skabes af mennesker, virksomheder
og de overordnende rammer og strukturer i byen. Med andre ord, ud fra byens identitet. Det gælder
derfor om at skabe en identitet der fordrer til nyskabelse og innovation. En proces, der er krævende og
tager tid, men som vil have en afgørende effekt på udviklingen af byen og ikke mindst mulighederne
for at tiltrække de ”rigtige” borgere / Den Kreative Klasse og erhverv gennem bl.a. et attraktivt image.
Det er derfor identitet og image, og herunder kreativitet, der i sidste ende skal sikre den overordnede
målsætning om at skabe den højeste værdi for Vores By samt Carlsbergs ønskede vision om en by i
permanent udvikling. Disse påstande er i det følgende søgt valideret hos en række eksperter.
. IDENTITETENS BETYDNING
EN IDENTITET KAN DEFINERES, MEN TAGER TID AT ByGGE OP
Ved opbygningen af Vores By er der stillet krav om at definere en klar identitet for byen, og at denne
identitet skal være styrende for de fysiske rammer, der skabes i byen og hermed for det byliv, som
skabes inden for rammerne. Processen bliver dog altid mere problematisk, men også mere afgørende,
når borgere og virksomheder med egne holdninger, visioner og krav begynder at bruge og præge byen.
Denne gruppe vil have afgørende indflydelse på identiteten og ikke mindst på det image, der skabes af
byen (mere herom senere). Det er derfor essentielt, at man – meget tidligt – får etableret nogle stærke
kreative værdier i byen, som man ”køber ind til”, når man vælger at involvere sig i området.
- Community tanken er vigtig, det gælder om at samle folk og give en følelse af, at alle er ’i
samme båd’. (Stadil)
Identiteten skal derfor opbygges og udvikles med udgangspunkt i de mennesker og virksomheder, der
er en del af byen. En proces der er kompliceret og tidskrævende, da der arbejdes med menneskelige
værdier. Derfor anbefales det, at der tidligst muligt igangsættes en proces, der sikrer en forankring af
og opbakning til en kreativ identitet for byen.
- For at sikre den ønskede vision om et dynamisk, kreativt og alsidigt Carlsberg skal der
tidligst muligt igangsættes tiltag, der former kulturen og værdierne på området således, at
kulturen og identiteten er skabt inden byggeriet står færdigt. (Aamund)
For at nå det præsenterede idealscenarie anbefales det derfor at iværksætte en proces, der lokaliserer
og overtaler de ”bohemer”, som skal være med til at præge områdets karakter og igangsætte den
nævnte gentrification proces.
- Værdien for Carlsberg-grunden skal skabes på langt sigt. Det er et langsigtet projekt,
hvor nogle grupper skal lokke andre til, og hvor imaget bliver enormt vigtigt, fordi det
i fremtiden vil være endnu vigtigere for virksomheder, at de ved deres fysiske placering
signalerer noget overfor medarbejdere, potentielle medarbejdere, kunder med videre.
(Winther)
EN KREATIV IDENTITET KRæVER KREATIVE MENNESKER
Første skridt i processen er derfor at få involveret ”de rette” mennesker og virksomheder i udviklingen
af byen og gøre dem til ambassadører for den ønskede identitet i bydelen. Dette argumenterer for brug
af Carlsberg-grunden i overgangsperioden, og at der skabes nogle ”midlertidige” rammer og strukturer,
der gør det muligt for personer at leve og manifestere den ønskede kreative identitet gennem
oplevelser, iværksætteri, produkter etc.
De første tilflyttere til Vores By og deres handlinger vil have afgørende betydning for identiteten,
eftersom den eksisterende identitet bygger på ”funktionsløse” bygninger, der vil ændre karakter og
funktion i takt med, at udviklingen af Vores By skrider frem. Det bliver derfor – i høj grad – de første
tilflytteres identitet, man senere ”køber ind til” og vælger at blive en del af, når man flytter til Vores By i
fremtiden. Derfor skal disse tilflyttere ”vælges” med omhu og med visionen for øje.
- De (Carlsberg, red.) er nødt til at være meget proaktive og gå direkte efter de
virksomheder og personer, de ønsker i byen. De skal kontaktes og Vores By skal ”sælges” til
dem. (Aamund)
For at sikre en markant kreativ identitet skal der arbejdes med grænserne for kreativitet og lade dem
træde i karakter. Der må ikke tænkes konventionelt, men i stedet nyskabende og innovativt hvis man vil
sikre sig en markant position i markedet. Dette betyder, at Vores By skal have fat i nogle ambassadører
som er ledende inden for deres felt af kreativitet, uanset om det gælder musik, billedkunst, design
eller fremtrædende iværksættere. De skal være ambassadører for identiteten og dem, der forankrer
identiteten i Vores By.
- Kreativitet skal være ekstremt planlagt. Alle sætter ind ifht. Den Kreative Klasse,
og derfor bliver der kæmpe konkurrence. I dag kan man ikke gå ind af døren hos en
kommune, uden at de snakker om kreativitet. Alle vil være kreative, mange jyske byer vil
være kreative. Og de smider mange penge efter det. (Buhl)
Det er firstmovere, det drejer sig om, de tiltrækker andre firstmovere, og det er dem, som
skaber hype. Der skal være ambassadører for området, som når Madonna flytter ind i en
bygning, så bliver den med det samme mere attraktiv. Det samme gælder på erhvervssiden.
(Stadil)
Det gælder ligeledes om at tiltrække eller skabe begivenheder (oplevelser) af samme karakter for at
understrege og manifestere den kreative identitet og de værdier, der kendetegner området. jo mere
der arbejdes med dette, jo stærkere vil identiteten blive.
DER SKAL SIKRES RAMMER FOR KREATIVITET, VIDENDELING OG KOMMUNIKATION
Udover de rigtige personer og virksomheder er det nødvendigt at se på den rette kombination og ikke
mindst skabe strukturer, der støtter op om kreativitet og tiltag. Byen skal leve sit eget liv, og der skal
være frie rammer til kreativitet. Dette dog med modifikationer. Udviklingen skal hele tiden ses som
led i en strategi med et fastsat mål på et marked med hård konkurrence. Kreativiteten skal ikke være
kaos, men skal rettes mod innovation, støttes gennem koordination og videndeling og tilpasses til de
målgrupper og aktiviteter, der findes i byen.
- Det er vigtigt, at der skabes rammer for interaktivitet. Virksomhederne skal ”tvinges” til
at interagere med hinanden ved at få trukket dem ud af bygningerne og ned i bylivet. Det
er vigtigt for videndeling og innovation og dermed den løbende udvikling af vækst i et
område.(Olsson)
Kommunikation får i denne forbindelse en væsentlig rolle i udviklingen. Den interne kommunikation
ASGER AAMUND
Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S,
der bl.a. ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større
del af Bavarian Nordic. Sidder med i en række bestyrelser.
CLAUS BUHL
Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet
og Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af
konsulentbureauet BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding
og oplevelsesøkonomi.
CHRISTIAN STADIL
Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla.
Creative Nation.
KIM LUNDBERG
Business Development Manager, Copenhagen Capacity.
Primært fokus på placering af hovedkontorer i Københavns-
området.
STEEN WINTHER-PETERSEN
Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut.
ejendomsmægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS.
Underviser, foredragsholder og forfatter
LARS WINTHER
Underdirektør i ATP Ejendomme. Ansvar for investering og
udlejning i Danmark.

sikrer forståelse og accept blandt personer og virksomheder, som er i byen. Den eksterne
kommunikation fortæller om de aktiviteter, der foregår i byen for at tiltrække ligesindede og besøgende
til området.
Man skal igangsætte flest mulige funktioner og aktiviteter, tidligst muligt, hvis man skal
opbygge et stærkt image over tid. (Hedegaard)
IDENTITETEN STyRKER OVERGANGEN MELLEM FASERNE
Selvom opbygningen af Vores By kan og bør deles op i to faser, så er det vigtigt, at der tænkes som
en helhed, således at den første fase anses som et middel til at nå den anden fase. Det er derfor det
målrettede arbejde med bohemer i den overgangsperioden, som vil føre til, at etablerede virksomheder
og velhavende beboere vil betale en merpris på grund af den identitet og herunder det image,
som er skabt. Virksomhederne køber ind til identiteten for at understrege deres innovative karakter
og for at møde deres kernemedarbejdere. Beboerne køber ind til identiteten for at styrke deres
personlige, intellektuelle identitet og blive en del af et attraktivt miljø. Selvom flere af aktørerne fra
overgangsperioden ikke bliver i Vores By, når den står færdig, så er det vigtigt, at man stadig fastholder
det kreative – om end det kreative får en mere ’ordnet’ karakter. Den rigtige og autentiske kreative
identitet vil derfor generere en merværdi i sidste ende for Vores By.
”Hvis det er det kreative image, der stræbes efter, så er det vigtigt, at man har de kreative
til at opbygge det. Ellers virker det utroværdigt, og man vil ikke opnå værdi. Det
autentiske er essentielt og nødvendigt, hvis det hægtes til området, så de ”rige” føler, at de
køber ind til dette. De lidt ældre med penge vil gerne leve på illusionen om, at de bor i et
ungt og kreativt miljø. (Buhl)
Hvis arbejdet er gjort godt nok, og der er skabt en forankret kreativ identitet, vil den hænge ved og
være selvudviklende i takt med, at omgivelserne ændrer sig, men altid indeholde de positive værdier,
der kendetegner kreativitet.
. IMAGET
IMAGET SOM SALGSPARAMETER OG VæRDISKABER
Der tales ofte om vigtigheden af et positivt image for en by. Det vil også gøre sig gældende for Vores
By. Imaget er et af de vigtigste parametre, hvis Vores By skal være med i konkurrencen om at tiltrække
de attraktive boligejere, erhverv og kulturelle aktiviteter til bydelen. Vores By kan have nok så mange
kvaliteter, men hvis det ikke bliver fortalt og kommunikeret ud til de rigtige målgrupper og på den
rigtige måde, så har det en begrænset betydning. Det er imaget, der skal ud og sælge Vores By til
interessenterne. Et positivt, attraktivt og troværdigt image, der fortæller historien om bydelen og skaber
grundlag for involvering. Et image, der fortæller om en kreativ bydel og alle dens kvaliteter og som
sikrer, at by-motoren holdes i gang ved løbende at tiltrække nye og rigtige målgrupper til byen, så
innovation af byen opretholdes.
Arbejdet med bohemer og gentrification er i høj grad afhængig af kommunikation og
imageopbyggelse. Folk skal vide hvilke kreative pionerer, der har givet deres accept af Vores By, så byen
kan vinde en positiv plads i deres bevidsthed og opnå en høj attraktionsværdi.
Carlsberg skal se på det kreative som en investering i at give området opmærksomhed. Det
er en nødvendig basis-struktur, som skal på plads. (Buhl)
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? DEN KREATIVE IDENTITET
Side
Det er afgørende at se image og identitet som forenelige og direkte relaterede størrelser. For at sikre
den stærkeste position på markedet og det stærkeste image, skal al kommunikation og de oplevelser,
som skabes i byen, udspringe og være styret af identiteten. Det har flere årsager. For det første sikrer
det ét fælles budskab om, hvad og hvem Vores By er, og hvad den kan. jo flere gange det samme
positive budskab høres, desto stærkere bliver imaget.
Det er meget vigtigt at inddrage alle aktørerne i byen fra starten. De skal lære at forstå
nødvendigheden af, at man arbejder sammen om at styrke byen, og at det vil komme alle
til gavn. Også selv om det betyder samarbejde med en konkurrent. Man skal lære at stå
sammen om et fælles budskab og fortælle den samme historie. I Malmø sker det ofte, at
konkurrenter laver fælles marketingkampagner. (Olsson)
For det andet fungerer imaget som et løfte om, hvad byen kan og vil. Hvis ikke imaget skal svækkes,
skal byen kunne leve op til det, når den besøges og ”opleves”. Det er i sidste ende oplevelsen af byen,
skabt af identiteten, der skal stå til regnskab for al markedsføring og PR, der er skabt for at trække folk
til. Hvis Vores By bliver markedsført som en kreativ by, er det også denne type opblevelser, der skal
præge byen, når byen besøges. For det tredje påvirker imaget identiteten, eftersom de personer og
virksomheder, der er i byen, vil blive konfronteret med det billede, som tegnes af dem i medierne og
blandt andre borgere og virksomheder, hvilket enten kan styrke eller svække deres selvopfattelse og
hermed identiteten.
Imaget af Vores By vil af naturlige årsager påvirkes over tid. I dag (2007) vil det være tæt associeret
til Carlsbergs masterbrand og det, der kommunikeres omkring projektet i medierne, herunder
arkitektdelen. Sidenhen vil det formes af en række faktorer, som vil være afhængige af de aktiviteter,
der skabes på baggrund af identiteten. Aktiviteter eller oplevelser i området vil have stor betydning
for imaget, fordi oplevelser i højere grad er relationsdannende end vanlig kommunikation. Desuden
har oplevelser en stor PR-værdi. Det er derfor essentielt at overveje nøje, hvordan området benyttes
ud fra hvilket image, man ønsker at skabe og hvilke målgrupper, man ønsker at nå. Og hermed hvilken
attraktionsværdi, der søges efter at nå for et fremtidigt byområde.
Overordnet kan relationen mellem identitet, image og den værdi, der skabes, illustreres som følger:
IDENTITET IMAGE ATTRAKTIONSVÆRDI MERVÆRDI
Der er således redegjort for nogle overordnede rammer for skabelsen af kreativitet i Vores By ud fra
identitet og image og ikke mindst hvilken værdi, arbejdet vil medføre. Grundlæggende handler det om
markedsøkonomi, hvor det produkt (by), der fremstår mest attraktivt (image) og indeholder de fleste
fordele (identitet), vinder i konkurrencen og kan ”sælges” til den højeste markedspris.
Følgende (afsnit 5) præsenterer rammebetingelserne for det løbende arbejde med Vores By i forhold til
at udvikle og fastholde kreativiteten i forhold til idealscenariet, og hermed styrke konkurrenceevnen for
byen igennem begge faser.
POUL HEDEGAARD
Direktør i Pension Danmark Ejendomme. Uddannet
akademiingeniør.
PALLE GyLDENLøVE
Direktør Palle Gyldenløve, Nordea Ejendomsinvestering A/S,
er blandt andet ansvarlig for udviklingen af Lemvigh Müller-
grunden på Frederiks Brygge i Sydhavnen
MATS OLSSON
Arkitekt, rådgiver og byudvikler, tidligere
stadsbyggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt
andet Vestrehamnen og BO01.
MARK LORENzEN
Leder imagine…Creative Industries Research ved
Copenhagen Business School. Chefredaktør på Industry
and Innovation. Forskning: økonomisk geografi,
regionaludvikling, økonomisk sociologi.
jON SUNDBO
Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er
blandt andet oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og i
Innovation.
jEANETTE KVISVIK
Issues and Advocacy Practice New York City Development,
NYC
jESPER VIEMOSE
Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...
Side
. RAMMEBETINGELSER FOR AT
SKABE KREATIVITET I VORES BY
Det er hensigten med følgende afsnit at redegøre for, hvordan idealscenariet opnås ved at præsentere
nogle rammebetingelser/retningslinier for udviklingen af Vores By (herunder erhverv, bolig og byliv)
med fokus på et kreativt drevet bylivsmiljø. Rammebetingelserne er blandt andet baseret på interviews
og workshop med nogle af landets førende erhvervsfolk og forskere. Afsnit 5 vil på den måde danne
grundlag for de tiltag og den handlingsplan, der fremkommer i afsnit 6, ligesom det kan benyttes af
Carlsberg Ejendomme som et værktøj til selv at vurdere tiltag i Vores By.
. ERHVERVSLIV
DyNAMISKE OG TILPASNINGSDyGTIGE BRANCHER
Det er svært direkte at påpege hvilke brancher, der vil forventes at være ledende i Danmark i fremtiden
og have det største potentiale i Vores By. I stedet kan der fremsættes en række branchekarakteristika,
som vil have en afgørende betydning. Dette gælder uanset, om der er tale om en stor international
spiller med kontor i Vores By eller en iværksætter af mindre størrelse. Overordnet er brancherne
videnbaserede og drevet af kreativitet i deres måde at innovere og udvikle sig.
• Høj innovationsrate, (kunstnerisk, biotek, IT, software etc.)
• Små/fleksible størrelser
• Projektbaserede
• Multifunktionelle
- De kreative og innovative erhverv får en stor betydning, eftersom selv mere videntunge
fag, som ingeniører og forskning, også kan eksternaliseres til billigere dele af verdenen.
(Hedegaard)
- Danmark skal være førende producenter af viden, hvis vi skal klare os i den øgede
internationale konkurrence. Der skal fokuseres på værdivirksomheder. Virksomheder, der
genererer en høj vækst pr. medarbejder. (Aamund)
- I fremtiden skal vi i Danmark leve af viden. Det betyder blandt andet kræsne folk, der
sætter krav til bymiljøet i det område, de arbejder i, ligesom de kommer til at sætte krav til,
hvad området kan tilbyde af funktioner. (Winther)
VIRKSOMHEDER SKAL SIKRE KONTINUERLIG UDVIKLING AF ByEN
Som nævnt vil en kreativ by have en konkurrencemæssig fordel, fordi den løbende vil udvikle sig i takt
med den omskiftelige verden. Det er vigtigt, at denne udvikling kommer til udtryk, så det opleves,
hvilket vil være mere ligetil for nogle typer virksomheder end andre. Restauranter, cafeer og butikker
tegner et tydeligt billede af byen, hvorfor det skal have høj prioritet at tiltrække dem med en markant
karakter, som passer ind i profilen. Derudover bør andre typer virksomheder, der normalt huses inden
døre, periodevis trækkes ud i byrummet, så deres profil og udvikling træder i karakter. Eksempelvis
kunstnere, gallerier etc. Virksomheder, der lever af innovation og som selv udvikler sig, vil desuden have
en naturlig, positiv påvirkning af byens udvikling som følge af, at nye medarbejdere med nye karakterer
rekrutteres, nye samarbejdsvirksomheder etc. En bydel, hvis værdier og kultur bygger på kreativitet, vil
have en konkurrencemæssig fordel, fordi den vil være i konstant udvikling.
Kreative og innovative virksomheder er ekstremt positive for en by, fordi de vil udvikle
byen i takt med, at de udvikler sig selv og deres ydelser. (Lorenzen)
- Sydhavnen er efterhånden ved at være lidt træt. Der er ikke rigtigt noget at tilbyde.
Sydhavnen var smart i starten, men der er ikke rigtigt sket noget på det seneste. Det er
ekstremt vigtigt med en løbende udvikling, så man fastholder sin profil. (Lundberg)
DER SKAL VæRE KLyNGER OG GRUNDLAG FOR SyNERGI
Synergi er et af nøgleordene i udviklingen af Vores By. Uanset om det er virksomhederne imellem eller
mellem borgere og virksomhederne. Synergi sikrer, at der arbejdes sammen og løftes i fællesskab. Det
er derfor vigtigt at sammensætte virksomheder, hvor der kan skabes synergi. Her er det vigtigt, at der
tænkes kreativt og tænkes på tværs af brancher for at styrke det innovative grundlag. Eksempelvis kan
der være store muligheder i at sammensætte computerspil-industrien med fx billedkunstnere etc. Målet
skal være at skabe en helhed, der er større end de enkelte dele.
Virksomheder vil være placeret, hvor ligesindede virksomheder er placeret. Det opfattes som garanti for
at stedet fungerer. Hermed opstår klyngerne, hvilket er meget positivt. Profilen for klyngen er således
vigtig for den videre styrkelse, og virksomhederne lægger sig gerne op ad konkurrenterne, fordi deres
accept af stedet fungerer som garant for stedets troværdighed.
Synergi er en forudsætning for et positivt miljø, men den kan ikke tvinges igennem. Synergien skal
komme af sig selv og udspringe af aktørerne i byen på egne initiativer. Man kan skabe rammerne og en
”magnet”, der trækker de rigtige personer til området, herunder det rigtige miljø og serviceydelser.
- Det er vigtigt, at man finder et fælles omdrejningspunkt for de mennesker, man
sætter sammen i et område. Det kreative miljø er oplagt, fordi det kendetegner de
nye vækstvirksomheders arbejdsform samt det miljø, der efterspørges i fritid og
nærmiljø.(Aamund)
- Hvis man aktivt går ind og udvælger virksomheder inden for brancher og med den rette
profil, vil det have en positivt afsmittende effekt på området som helhed samt på de enkelte
virksomheder.
(Olsson)
- Der findes nogle meget interessante klyngemuligheder inden for oplevelsesøkonomien.
Det kunne være interessant at knytte folk fra den internationalt ekspanderende gaming
industry (computerspil branche) med den danske scene for moderne billedkunst, der
virkelig er i vækst. De tænker begge visuelt, og jeg tror, at de kunne give en meget positiv
synergi, hvis de blev sat sammen i nogle uformelle rammer. Derudover tror jeg meget på
branded content og IT-virksomheder, der er gode til at måle. (Buhl)
VIRKSOMHEDERNE SKAL HAVE UNIKKE PROFILER FOR AT SKABE POSITIONERING
En bydels virksomheder er med til at tegne bydelens profil. Ikke kun gennem handlinger, men også
via det faktum, at de har valgt at placere sig i den pågældende bydel. Det signalerer en accept af
områdets kvaliteter. Det gælder derfor om at tiltrække virksomheder med unikke profiler, hvis man skal
tegne en unik profil af byen og dermed skabe sig en position på markedet, der er anderledes and de
konkurrerende byer/bydele.
Det er således meget vigtigt tidligt i processen at få tiltrukket virksomheder med markante profiler, som
manifesterer det, som Vores By gerne vil og skal stå for. Eksempelvis et udviklingskontor for Apple i
Europa eller lignede virksomhed, der har markeret sig ved at være innovativ, kreativ og ved at have en unik
kultur. Som det fremgår af ovenstående afsnit, vil det ydermere have en positiv effekt på klyngedannelsen.
Det kan også være en profil på baggrund af en unik klyngedannelse, hvor man har sammensat
virksomheder med forskellige profiler og størrelser.
- Der skal være nogle profilvirksomheder, som skaber troværdighed og et positivt image af
området. Nogen, der har gjort det godt og anderledes. (Lundberg)
ASGER AAMUND
Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S,
der bl.a. ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større
del af Bavarian Nordic. Sidder med i en række bestyrelser.
CLAUS BUHL
Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet
og Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af
konsulentbureauet BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding
og oplevelsesøkonomi.
CHRISTIAN STADIL
Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla.
Creative Nation.
KIM LUNDBERG
Business Development Manager, Copenhagen Capacity.
Primært fokus på placering af hovedkontorer i Københavns-
området.
STEEN WINTHER-PETERSEN
Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut.
ejendomsmægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS.
Underviser, foredragsholder og forfatter
LARS WINTHER
Underdirektør i ATP Ejendomme. Ansvar for investering og
udlejning i Danmark.

VORES By SKAL HURTIGT MELDES IND I OPLEVELSESøKONOMIEN
Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi. En økonomi, der er
baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser, og som bygger på den merværdi, kreativiteten
skaber både i nye og mere traditionelle produkter og serviceydelser. Oplevelser er gode historier og
kan anvendes strategisk til at opbygge image samt styrke attraktionsværdien ved besøg i Vores By.
Oplevelserne i byen skal koordineres og justeres strategisk, så de hele tiden passer til målgrupper og
differentierer byen. Størrelsen på oplevelsen er ikke afgørende, det er karakteren, der betyder noget og
som skal understøtte visionen for Vores By.
- De kreative er katalysatorer for oplevelser og bymiljø og skaber dermed en attraktiv
profil og højner attraktionsværdien. (Viemose)
- Oplevelser skaber positionering. Første skridt for Carlsberg må være at melde denne
bydel ind i oplevelsesøkonomien og gøre dette ved hjælp af kulturbegrebet. Vi skal have
nogle ind nu og skabe tone og ånd velvidende, at de nok ikke bor der om 15 år. (Buhl)
- Det er vigtigt, at man som bydel, eller kommende bydel, får meldt sig ind i
oplevelsesøkonomien med det samme. (Sundbo)
Oplevelserne og det bymiljø, de tilknyttes, kan således fungere som et afgørende differentierings-
parameter for Vores By.
- På Manhattan har vi det eneste sted, hvor lejen for lejligheder og bygninger inde i
bymidten er højere end ude ved vandet. Det er alene på grund af bymiljøet og den urbane
profil.(Kvisvik)
DETAILHANDELEN SKAL DIFFERENTIERE OG PRæSENTERE OMRåDETS PROFIL
Butikkerne er ekstremt vigtige, fordi de fungerer som showroom for områdets karakter og øvrige
erhvervsdrivende samt skaber liv. Har man de gode butikker i et område, vil man også kunne lokke
erhverv til området, fordi de gerne vil være en del af det synlige miljø. Butikkerne er også vigtige
for et område, fordi de fungerer som reklamesøljer for området 24 timer i døgnet. Man skal kunne
spørge ”hvem er min nabo?” og være glad for svaret. Det er essentielt, at der arbejdes strategisk med
detailhandelen, som kan være med til at sikre differentiering og ikke mindst være med til at skabe et
grundlag for, at man fravælger de øvrige shoppingområder til fordel for Vores By.
- Man skal ikke give plads til alle. Det nytter ikke noget at tage kædebutikker, som allerede
findes andre steder. Hvorfor skulle man så tage til Vores By, når man kan få det samme på
Strøget eller i et storcenter? (Lundberg)
- Det er vigtigt, at der går mennesker på gaden. Shopping er nødvendigt, og det skal
være alt fra små specialbutikker til Netto eller Irma. Enhver stueetage skal være fyldt
med oplevelser. (Winther-Petersen)
På BORGENES PRæMISSER, IKKE TURISTERNES
Turisterne er en vigtig målgruppe for Vores By. De har penge og bruger dem flittigt. Men Vores By må
ikke fremstå som en by med attraktioner på turisternes præmisser. Tværtimod. For det første vil det have
en negativ effekt på de folk, der bor og jævnligt kommer i Vores By. For det andet er der tendens til, at
fremtidens turister i stigende grad efterspørger de autentiske oplevelser. Dvs. de oplevelser, som også
forbruges af ”lokalbefolkning”, og som skabes ud af dagligdagsmiljøet frem for store kommercielle aktiviteter.
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...
Side
DE MINDRE KREATIVE AKTøRER ER VIGTIGE OG KAN SKABE VæRDI
Der findes flere eksempler på, at kreative nicheerhverv kan løfte hele områder og skabe økonomisk
vækst. Nicheerhvervene er ikke repræsenteret af dem, der kan lægge de højeste huslejer i starten, men
til gengæld kan nicheerhvervene tiltrække folk til et område pga. af en alternativ og unik karakter. På
langt sigt, hvis man vælger de rigtige ud fra potentiel vækst, kan det dog være dem, der er i stand til
og vil betale de høje priser for at blive i et område. Udviklingen af Kronprinsensgade er resultat af en
bevidst strategi om at skabe et kreativt miljø med henblik på at øge områdets attraktionsværdi og i
sidste ende boligernes værdi. Man fandt de hotteste designere (Bruuns Bazar, Flying A og Munthe plus
Simonsen) og gav dem billig husleje i fem år.
- Det skabte et meget positivt image af området at have dem lokaliseret. Senere har man
skruet op for priserne, og strategien er lykkedes. Nogle er flyttet, men det gør ikke så meget,
fordi de blot finder nye steder og imaget af området står ved, og folk kommer stadig til
området. Det vigtigste er at have gennemstrømning af mennesker. (Lundberg)
- Det er ofte fra det kulturelle, ukommercielle miljø, at vi ser en udvikling af anderledes
virksomheder, der senere giver høj værdi. Både for virksomheden eller virksomhederne og
for det område, de ligger i. (Stadil)
ByEN SKAL VæRE åBEN 24-7 OG HELE åRET
Ikke dermed sagt, at der skal være fest og farver hele døgnet. Den Kreative Klasse arbejder meget, på
skæve tidspunkter og er mere fleksible. De kan arbejde fra en café midt på dagen og tage på kontoret
i weekenden. De bryder med 8-16 strukturen. Arbejde og fritid smelter sammen, og de fysiske grænser
for arbejdsplads og fritid ophæves. Den Kreative Klasse er meget synlig i bybilledet og bruger byen før,
under og efter arbejde. Det er disse krav, som Vores By skal leve op til.
- Bydelen skal være døgnåben, og det skal være en del af dens image og identitet. Og den
døgnåbne stil skal være anderledes de første mange år uden beboere sammenlignet med
den færdige by. I første omgang skal den larme lidt, men det skal den ikke i fase to.(Buhl)
- I stedet for tillukkede advokatkontorer bør man stræbe efter erhvervstyper med lys og liv
om aftenen. De kreative virksomheder lever hele døgnet og bruger byen – skaber et marked
for brug af byens funktioner. Kreativitet skaber rammerne for en by, der kan og skal leve
24 timer i døgnet. (Lorenzen)
- Byliv er vigtigt, fordi man i fremtiden arbejder på alle tider af døgnet. Men til gengæld
vil man have mulighed for at gå ned på gadehjørnet efter en smoothie eller se på galleri i
løbet af dagen. (Stadil)
IMAGET SKAL DIFFERENTIERE OG POSITIONERE VORES By
Imaget skal fortælle om en bydel, der er anderledes end de områder, som Vores By er i konkurrence
med. Mange byer/kommuner forsøger sig med en kreativ profil, hvilket gør det svært at bruge kreativitet
alene som differentieringsparameter. Der ligger dog store muligheder i et image, der er kendetegnet
ved kreativitet, ikke mindst Den Kreative Klasse taget i betragtning
- Man skal finde en unik tilgang til sin position og acceptere, at det vil tage lang tid at
bygge imaget op. Til gengæld vil imaget hænge ved i lang tid og skabe værdi. Vores By bør
slå på det unikke byliv.(Buhl)
POUL HEDEGAARD
Direktør i Pension Danmark Ejendomme. Uddannet
akademiingeniør.
PALLE GyLDENLøVE
Direktør Palle Gyldenløve, Nordea Ejendomsinvestering A/S,
er blandt andet ansvarlig for udviklingen af Lemvigh Müller-
grunden på Frederiks Brygge i Sydhavnen
MATS OLSSON
Arkitekt, rådgiver og byudvikler, tidligere
stadsbyggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt
andet Vestrehamnen og BO01.
MARK LORENzEN
Leder imagine…Creative Industries Research ved
Copenhagen Business School. Chefredaktør på Industry
and Innovation. Forskning: økonomisk geografi,
regionaludvikling, økonomisk sociologi.
jON SUNDBO
Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er
blandt andet oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og i
Innovation.
jEANETTE KVISVIK
Issues and Advocacy Practice New York City Development,
NYC
jESPER VIEMOSE
Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...
Side 6
- Det er imaget og brandingen af Vores By og dens muligheder, visioner og identitet, der
skal give bydelen den største attraktionsværdi og således på langt sigt den reelt højeste
værdi. (Stadil)
- Vores By skal finde noget helt unikt, så de kan retfærdiggøre en lidt længere transporttid.
Vores By har gode muligheder, men man skal tænke alt i detaljer. Områdets største
potentiale ligger i at skabe unik detailhandel og et velfungerende bymiljø kombineret med
grønne oaser.
(Lundberg)
DEN KREATIVE OG KULTURELLE PROFIL HAR Høj INTERNATIONAL ATTRAKTIONSVæRDI
Vores Bys kreative potentiale skal udvikles ud fra et strategisk perspektiv, så byen udvikler en markant
profil, der differentierer byen og tiltrækker folk fra hele verden. Til gengæld er der et stort internationalt
potentiale qua den profil, København har opbygget.
- De kreative fra både det øvrige Danmark og fra udlandet flytter til København, fordi
de vil være en del af den københavnske scene inden for musik, film eller computerspil.
(Lorenzen)
SKAB ET IMAGE (ET BRAND), SOM HAR VæRDI FOR VIRKSOMHEDER
For at skabe attraktive shoppingkvarterer skal gaden eller kvarterets profil defineres nøjagtigt
fra begyndelsen. På den måde bliver det attraktivt for butikkerne at placere sig i et område, der
understøtter deres brand. Forskellige mærker har forskellige præferencer, og derfor er det afgørende,
at man lytter til detailhandlerne og sørger for, at man som udlejer opfylder præcis de behov og
forventninger, som målgruppen har.
Et områdes profil har en afsmittede effekt på virksomheder. Vores Bys image er derfor ekstremt vigtigt,
og det kan ikke pointeres nok. Imaget kan og vil blive en del af virksomhedernes samlede brand. Og
hvis man har til huse i et område med en markant profil, vil det have en positiv effekt på folks opfattelse
af virksomheden. I en tid hvor de fleste virksomheder gerne vil fremstå som innovative og kreative, er
det oplagt at bosætte sig i et område, som er kendetegnet ved dette.
- På Holmen har man været i stand til at tiltrække en række kreative erhverv som fx
Jubii, reklamebureauer og arkitektbureauer, der sikkert lever på det kreative image, som
blev skabt af Holmen gennem en periode med mange kulturelle aktiviteter på området.
(Buhl)
- Det er helt klart imaget, som skal gøre Carlsberg-byen attraktiv. Indholdet skal
naturligvis være på plads, men det er det rigtige image, der kan give bydelen det løft, som
vil være lig med den højeste værdi. (Stadil)
KONSISTENS MELLEM FASE 1 OG 2 ER EN NøDVENDIGHED
Lige såvel som bohemer danner et godt fundament for byudvikling, lige så vigtigt er det, at det
betydningsfulde arbejde i fase 1 også vil være brugbart i fase 2. Det kreative kan være en god start,
men uden en vision, der indebærer konsistens, kan det gå galt. Det ville være en stor og fatal fejl, hvis
alt det skæve og kreative bliver hevet ud af området, når byggeriet er færdigt. Selvom det vil være en
nødvendighed med en langsom og delvis fortrængning af bohemerne, vil det stadig være katastrofalt,
hvis området mister sin identitet så snart, at bygningerne er færdige. Netop derfor er det nødvendigt at
gøre sig klart, hvad der skal bestå på grunden, og hvilke midlertidige aktiviteter, der har mulighed for at
udvikles sig, så de er bæredygtige også på langt sigt.
- De kreative, som er på området, skal ikke smides ud efter første fase. De er jo selve
værdien qua de signaler, de sender, og de skaber jo netop den diversitet og mangfoldighed,
der gør, at de andre gider bo på toppen. (Winther-Petersen)
- Bylivsområder skal blive ved med at fortsætte. Det nytter ikke noget at starte en masse
ting op, og så når bulldozerne rykker ind, så er der bare en tom mark. (Hedegaard)
Hvad angår den vigtige sammenhæng mellem overgangsperioden mellem fase 1 og 2 (når byen står
klar), vil det være en fordel med virksomheder og detail på området i den tidlige fase, fordi det vil skabe
grobund, så man ikke starter fra nul, men fra et punkt hvor byliv allerede er almindeligt på Carlsberg-
grunden. Mange restauranter og butikker vil også være udsprunget af aktiviteterne i fase 1, omvendt vil
det være problematisk, hvis alt detail bare bliver lagt ind over i en kort periode.
- Scala er et godt eksempel på, hvordan det ikke skal gøres. Alt kom fra den ene dag til den
anden. Det var planlagt for meget. Virksomheder skal gro, fordi de har et kundegrundlag.
(Gyldenløve)
. BEBOELSE
ByENS BEBOERE SKAL VæRE MANGFOLDIGE – FORSKELLIGE KULTURER
Carlsberg bør ikke gå efter en bestemt type målgrupper, men i stedet søge og opsøge flere muligheder
for at opnå alsidighed, diversitet og dynamik i området. Der skal både være plads til børnefamilier,
studerende og det grå guld. De forskellige målgrupper skal knyttes sammen af en fælles identitet, der
skal understøtte det byliv, som udgør kernen i udviklingen af Vores By. Det er vigtigt, at de forstår og
køber ind til den identitet, der er i byen fra starten for at undgå polariseringer.
- Mangfoldighed er altafgørende. Ghettoer er ikke godt, heller ikke selvom det er en ghetto
af begavede kreative. Man har brug for diversitet i et område, det er den som gør, at det er
attraktivt at bo et sted.(Winther-Petersen)
Beboerne i Vores By skal ikke nødvendigvis have fælles karakter og baggrund, men de skal bindes
sammen af et fælles værdisæt. På den måde kan boheme-erhvervene og boheme-tankegangen samt de
kreative byrum fungere som bindeled mellem eksklusive boliger og erhverv.
- Det kreative er en form for nødvendig lim i en bydel. Det er sameksistensen, det drejer sig
om. (Lorenzen)
DE UNGE OG DEN KREATIVE KLASSE ER VIGTIGE, FORDI DE SIKRER LIV OG HAR PENGE
Det handler om at tiltrække de ”rigtige” mennesker til Vores By. Dem, der har de gode idéer og dem,
der kan skabe vækst. Danskere som udlændinge, men generelt bør man satse på at kunne tiltrække Den
Kreative Klasse, fordi de bidrager med så meget til et område eller en by. De er synlige i bybilledet, kan
let starte virksomheder op, og er kendetegnet ved høje gennemsnitsindkomster.
- Vi har oplevet vigtigheden i at få aktive beboere ind i et område, eksempelvis i
Haraldsgade, hvor vi har billige boliger og masser af liv. Byliv styrker muligheden for
boligudlejning. (Gyldenløve)
Vores By har gode muligheder for at tiltrække den unge generation fra ind- og udland, hvis det gribes
an på den rigtige måde. København har fået et kulturelt løft fra undergrunden, som tiltrækker folk fra
Den Kreative Klasse. Desuden er potentialet stort, eftersom 42 pct. af arbejdsstyrken udgøres af Den
Kreative Klasse (“The Geography of the Danish Creative Class: A Mapping and Analysis”), hvoraf region
København er det sted i landet, hvor andelen af Den Kreative Klasse er størst.

- Den Kreative Klasse arbejder meget. De er hungrende efter nye input og vilde udbud.
Mange udbud findes ikke i København endnu, men de kan komme. Bl.a. hvis Carlsberggrunden
bliver udviklet godt. (Lorenzen)
DET GRå GULD ER BLEVET ”UNGE” OG BETALER DE HøjE HUSLEjER
Det grå guld efterspørger oplevelser, og de vil gerne føle, at de er en del af et ”ungt” og kreativt
miljø. En ung by er derfor ikke kun for de unge – tværtimod. De ældre vil forbruge som de yngre. Flere
velstillede seniorer vælger byen frem for forstad og provinsbyer. Først og fremmest fordi byen i tillæg
til de mange valgmuligheder, oplevelser, kreative miljøer og de sociale liv efterhånden også har mindst
samme niveau omkring grønt miljø, sundhed og sikkerhed som et forstadskvarter. Det grå guld er en
vigtig målgruppe, fordi de har store personlige formuer, men også fordi de bruger byen på andre måder
og tidspunkter end de unge.
- Byen vinder på stadigt flere parametre i konkurrencen med forstad og land. Det grå guld,
folk over 50 år, sidder på hele 70 pct. af den danske formue, hvilket gør dem attraktive i
forhold til at betale de helt høje boligpriser. (Buhl)
DE INTERNATIONALE PENDLERE SIKRER KULTUR, DyNAMIK OG INTERNATIONAL PROFIL
Arbejdskraften er blevet mobil og global. Medarbejdere vælger jobs og udstationeres på tværs af
grænserne. Disse jobskift er sjældent af permanent karakter, men i stedet knyttet op på projekter og
tidsafgrænsede perioder. Der stilles derfor krav om et mere fleksibelt boligmarked, hotellejligheder
og lejeboliger, der kan til- og fraflyttes inden for korte intervaller. Vores By skal ”sælges” ind til den
internationale jobstyrke. Dels har Vores By mulighed for at skabe et ”produkt”, der passer til den
internationale Kreative Klasse, dels er den internationale arbejdsstyrke vigtig for at fastholde og
udbygge den internationale profil for området.
KORT OPSUMMERING På RAMMEBETINGELSER
Ovenstående rammebetingelser danner grundlag for HELPs videre arbejde med en række konkrete
løsningsforslag, som præsenteres i den følgende sidste del af rapporten. Rammebetingelserne skal ikke
betragtes som endegyldige, men som retningslinier, der i et vist omfang kan og skal følges ad hånd i hånd.
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...
Side 7

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? PRAKTISKE TILTAG
Side 8
6. PRAKTISKE TILTAG
Det omfattende analysearbejde, som rapporten har krævet, og
de mange ekspertinterviews, har givet grundlag for et længere
idé-katalog over praktiske tiltag, der med udgangspunkt i
rammebetingelserne vil være med til at sikre Vores By den rette vej
mod den endelige målsætning for byen på både kort og langt sigt.
Et lille udvalg af disse tiltag er nævnt i det følgende:
1) FACILITATOR-ENHED
2) LAV-LEjE-FILOSOFIEN
3) ANDELE TIL SæRLIGE GRUPPER
4) RUGEKASSE
Alle er tiltag, som Carlsberg kan overveje at igangsætte med
henblik på at påbegynde de nævnte processer, at sikre den ønskede
kreative identitet og image og for at tiltrække de rigtige erhverv og
mennesker. ydermere henvises der til HELPs første rapport ’Vores
By – Overgangsperioden’, hvor der blev opstillet 25 helt konkrete
tiltag, som vil kunne styrke Vores By i fase 1.
FACILISATOR-ENHED
Hvad:
Det er nødvendigt med en enhed, som kan styre udviklingen
strategisk og arbejde proaktivt.
Hvorfor:
Netop fordi situationen er kunstig, kan man ikke regne med, at
udviklingen forløber som en normal gentrification (se afsnit 3). Men
det er også positivt, fordi man pga. denne situation har mulighed for
at søge den bedste løsning for området både i overgangsperioden,
og når byen står klar. En god facilisator-enhed giver mulighed for
at tiltrække de mest optimale beboere og erhverv til området. Og
mulighed for at ’fortælle’ de gode historier fra området allerede
inden toldhegnet rives helt ned. Det er en helt basal nødvendighed
at starte med en form for kreativ eller græsrodsagtig aktivitet på
området i en indledende periode. Denne antagelse bliver også
bakket op af rapportens nævnte argumenter om, hvordan Den
Kreative Klasse tiltrækkes og om fremtidsperspektivet i oplevelses-
og videnøkonomien.
Hvordan: I den første periode er det først og fremmest vigtigt at
få de rigtige kreative til området. Det vil sige kreative og events, der
også fungerer som ambassadører. Men generelt er det vigtigt med
styring, fordi en områdeudvikling, der omfatter fokus på kreativitet, er
en kompleks proces, som uden styring kan være nytteløs.
- Det er ikke sådan, at hvis der flytter fem personer fra den
Kreative Klasse til en by, så kommer der økonomisk vækst.
Men jeg tror, at det kan virke, og jeg ved, at det kræver hårdt
arbejde. Det er ikke en patentløsning, der skal arbejdes med
det, og der kommer en masse problemer, men hvis det er styret
godt, så kan det på den lange bane betale sig. (Sundbo)
- Til at starte med skal man have nogle kreative ind.
Billedkunst har en enorm hype. Også internationalt, men
det er vigtigt, at det ikke er typiske kunsthåndværkere, dvs.
dem, som sidder og laver keramik og maler på sten, som
har få købere. Carlsberg skal rette fokus på det kreative
som en investering i at give området opmærksomhed. Det er
en nødvendig basisstruktur som skal på plads. (Buhl)
LAV-LEjE-FILOSOFIEN
Hvad: Lavleje eller andre tiltag, som gør området økonomisk
attraktivt for de ofte underbemidlede bohemer i fase 1.
Hvorfor: Logikken i gentrifiction er, at lav leje tiltrækker unge
kunstnere og iværksættere, som skaber liv i et område. Lav leje i den
midlertidige periode er en nødvendighed for at tiltrække de rigtige
mennesker.
Hvordan: Særligt dygtige eller værdifulde kunstnere (ambassadører)
kan fx få tildelt 3-årigt leje-legat.
- En af mine designere har netop startet sit eget firma, og
han fortalte, at de er flyttet ud til Bryggen i et lokale, hvor
de giver en meget billig leje. De har en treårig kontrakt,
som så indbefatter, at de også skal lave fester i området.
Det er en god developer, som tænker sådan, for han får jo et
vigtigt liv i området. De brander området og ejendommen.
men firstmovere skal have lav leje, det er vigtigt. Det er ofte
også dem, som kan holde ud at bo i byggerod, larm og med
dårlige faciliteter. (Stadil)
ANDELE TIL SæRLIGE GRUPPER
Hvad: Et system, som kan holde på de værdifulde kreative og
iværksættere, også når området er færdigt.
Hvorfor: Hvis ikke de kreative skal presses ud af markedskræfter,
er det nødvendigt med nogle tiltag, som på den ene side er
fordelagtige for de kreative eller trendsetterne, og som på den
anden side ikke vil være en stor og unødig udgift for Carlsberg.
Hvordan: En langsigtet model vil være en, hvor dem, som af
visse grunde får tilbudt billig husleje, også yder noget særligt for
området. En måde at holde ambassadører på området er legat-
huslejer, som tildeles særligt udvalgte butikker og kunstnere. Fx
kan man, som i Vancouver, give kunstnere gratis/billig husleje mod,
at de så arbejder i åbne atelierer i stueplan eller tilbyde lav leje til
unge virksomheder, som samtidigt forpligter sig til at arbejde for liv
i området.
Et andelssystem, hvor lejere (fx små restauranter, klubber eller
gallerier), der yder særligt for området, optjener point som
eventuelt sikrer dem billig husleje også i fase 2. På denne
måde tilgodeses de iværksættere og kreative, som har været
ambassadører eller firstmoveres i området, så de efter flere år og
en dyrere by, har optjent muligheder for at blive i området qua det
arbejde, de har lagt i området tidligere.
Dette er en måde at skabe en loyal beboergruppe, som samtidigt
kan se formålet i at være med til løfte byen.
RUGEKASSE/IVæRKSæTTERUNIVERSITET
Hvad: Rugekasser, kontorfælleskaber eller iværksætteruniversitet,
dvs. særlige fælles-initiativer for små iværksætter-virksomheder og
enkeltpersoner.
Hvorfor: Argumenterne er, at denne gruppe skaber et ungt
image, god aktivitet samt mulighed for at tiltrække fremtidens
virksomheder og kreative. Der er mange positive synergier ved
at sætte et iværksættermiljø sammen med relaterede etablerede
virksomheder, fordi de hver især kan supplere hinanden. Desuden
er trafik af unge kreative i et område et særdeles godt biprodukt.
Holmen er et godt eksempel på, at kreative giver en smag af miljø,
når de cykler forbi det dyre kvarter og videre ud til konservatoriet
eller filmskolen på Holmen.
Hvordan: Et eksempel kunne være et kunstner-universitet, evt.
støttet af Carlsberg. Et tværkulturelt universitet for kunstnere, hvor
de sammen og hver for sig arbejdede mod at udnytte kunsten
kommercielt, dvs. i tøjdesign, arkitektur og markedsføring.
Både kobling mellem forskellige kunstarter og mellem kunst
og erhvervslivet har haft stor succes de seneste år, og en
uddannelsesinstitution, som videreuddanner kunstnere, musikere
og designere, vil dels tiltrække en kernemålgruppe til området, dels
være et nødvendigt tiltag i dansk kulturliv.
Mange andre eksperter foreslår, at der lægges vægt på
iværksættere og forskermiljøer.
- Det gælder om at skabe miljøer via fx kontorhoteller,
forskermiljøer og kreative virksomheder. Mange nystartede
virksomheder får måske succes og råd til at betale god
husleje senere. (Winther-Petersen)
Case: Malmø
Malmø har med fordel benyttet en lignende strategi
i udviklingen af deres medie- og medicon-kluster.
Et ikke-kommunalt og neutralt netværk mellem
brancheinteressenter blev nedsat med det formål at
tiltrække de bedste virksomheder inden for specifikke
brancher. Det var muligt, fordi sammenslutningens arbejde
byggede på dialog og uformelle netværk. Normalt kan det
være et problem at få konkurrerende virksomheder til at
ligge op ad hinanden.
Case: Milk Studios, Meat Packing, New York.
Milk Studios var en af de drivene faktorer i udviklingen af
Meat Packing District. Milk Studios er en bygning, som
rummer nogle af de mest interessante modefolk i New
york, dvs. fotografer, designere og showrooms. Der er krav
om et vist niveau, før man kan få lov til at leje sig ind, men
samtidigt er det ”community tanken”, som driver stedet, når
man først er inde. Milk Studios har været med til at tiltrække
enorme mængder af kreative til området, både i deres
daglige virke og gennem modemessen T.B.C.
- Deres (Milk Studios, red.) strategi var at få
ligesindede fra modeverdenen ind i komplekset, både
fotostudier, designere og modemesser. Det var vigtigt
for Milk Studios, at få de rigtige ind og derfor skulle
alle nye lejere også godkendes ud fra ”kredibilitet”.
(Stadil)
Stadil fortæller, hvordan lejen af Hummels showroom i
komplekset fra 2001-2005 blev firedoblet, hvilket også
indikerer, at et miljø, som alle gerne vil være en del af, også
får økonomien til at følge med.

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? KONKLUSION
Side 9
7. KONKLUSION
Med indsigt i fremtidens megatrends og de konsekvenser, de potentielt vil skabe på både erhvervs- og
boligsiden samt for mennesker generelt, bliver det nødvendigt med en mangfoldig og kompleks bydel,
der differentierer sig ved at have den kraftige lim mellem erhverv og bolig, nemlig byliv, atmosfære,
funktioner, mennesker. Men liv er langt sværere at skabe end fx bygninger. Forståelsen af Carlsberg-
grunden som andet end en fabrik, en grund, en produktion, noget der har været lukket i 100 år, ændres
ikke bare over natten. Der skal en langsigtet strategi til og essensen i den strategi er, at mennesker
tiltrækker mennesker. Gør man dette rigtigt, så skaber mennesker liv. Det rigtige liv skaber identitet og
et image, der på langt sigt skaber attraktionsværdi og derved tilfører området mulighed for at opnå den
højst mulige værdi.
Teori, fremtidsforudsigelser og erfaringer fra eksperter underbygger, at en kreativ tilgang til byudvikling
kan betale sig på langt sigt, fordi de rigtige rammebetingelser og funktioner, sammen med det
image og den identitet en by eller bydel tilegner sig, i fremtiden er den etikette, som beboere og
virksomheder vil købe ind til – og er parate til at betale for.
Carlsberg har med Vores By mulighed for at sætte sig på en endnu uindtaget position som kreativ og
kulturel bydel i København/Danmark/Norden.
Det er HELPs vurdering, at der er ”plads” til en bylivsfokuseret bydel i Valby, og at udviklingen hellere
skal igangsættes i dag frem for i morgen.
Potentialet er stort set ud fra den nulpunktssituation, som området befinder sig i, den indlysende
konkurrencefordel i kraft af områdets og Carlsberg-brandets historik og autencitet samt det faktum,
at København, trods sin status som ‘lille metropol’, stadig mangler en række tilbud, som efterspørges
af moderne, internationale virksomheder og mennesker.
Desuden peger alle tendenser på, at fremtiden domineres af et mere videnbaseret samfund, hvor
Den Kreative Klasse bliver ”guldet”. Derfor vil en bydel, der har taget højde for denne gruppe, stå
stærkest både økonomisk og imagemæssigt.
Timingen er nu, fordi konkurrencen om at tiltrække de attraktive borgere, virksomheder og turister
bliver hårdere i fremtiden. Der bliver rift om den kreative profil både internt i København, mellem
kommuner og regioner og på internationalt niveau.
HELP mener, at der ikke blot er plads til, men at der er et stærkt behov for at skabe et kreativt,
kulturelt omdrejningspunkt i udviklingen af bydelen. Vores By er en unik mulighed for at ”designe”
den optimale bydel og skabe noget, der ikke findes i dag, og som er tilpasset fremtidens borgere og
virksomheder. Dette potentiale skal Carlsberg udnytte i overgangsperioden, såvel som når Vores By
står færdig.

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? BILAG EKSPERTPANEL
Side 0
8. BILAG EKSPERTPANEL
ERHVERV
ASGER AAMUND
Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S, der bl.a.
ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større del af Bavarian
Nordic. Sidder med i en række bestyrelser.
CLAUS BUHL
Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet og
Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af konsulentbureauet
BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding og oplevelsesøkonomi.
CHRISTIAN STADIL
Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla. Creative
Nation.
KIM LUNDBERG
Business Development Manager, Copenhagen Capacity. Primært
fokus på placering af hovedkontorer i Københavnsområdet.
DEVELOPERS, BYUDVIKLING OG
ARKITEKTUR
STEEN WINTHER-PETERSEN
Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut. ejendoms-
mægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS. Underviser,
foredragsholder og forfatter.
LARS WINTHER
Underdirektør i ATP Ejendomme.
POUL HEDEGAARD
Direktør i Pension Danmark Ejendomme.
PALLE GyLDENLøVE
Direktør i Nordea Ejendomsinvestering A/S, er blandt andet ansvar-
lig for udviklingen af Lemvigh Müller-grunden på Frederiks Brygge i
Sydhavnen.
ANDERS MOESGAARD
Stifter af firmaet AM og medstifter ejendomsinvesteringsfirmaet
Walls.
HELLE SøHOLDT
Arkitekt ved Gehl Arcitects.
CHRISTIAN KAHR ANDERSEN
Byudvikler Industri og Byggeri, 8. kontor, Københavns Kommune
MATS OLSSON
Konsulent. Arkitekt, rådgiver og byudvikler. Tidligere stadsby-
ggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt andet Vestreham-
nen og BO01.
XAVIER GRACIA ROMERO
Konsulent Ajuntament de Barcelona (Spanien), sidder med i byud-
viklingen af 22@BCN i Barcelonas Poblenous kvarter.
ELENA ROjAS
Arkitekt, Steven Holl Arcitects New York.
TED INMAN
Cheif Executive South Bank Employers Group, London
jOEP BOUTE
Department of Urban Planning, Rotterdam.
jEANETTE KVISVIK
Issues and Advocacy Practice New York City Development, NYC.
jESPER VIEMOSE
Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen.
FORSKNING
MARK LORENzEN
Leder imagine…Creative Industries Research ved Copenhagen Busi-
ness School. Chefredaktør på Industry and Innovation. Forskning:
økonomisk geografi, regionaludvikling, økonomisk sociologi.
jON SUNDBO
Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er blandt andet
oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og innovation.
SøREN jENSEN
Institut for Fremtidsforskning. Cheføkonom og chefanalytiker,
beskæftiger sig med de økonomiske perspektiver på såvel det over-
ordnede makroøkonomiske plan som på virksomhedsniveau
NIELS B. RASMUSSEN
Institut for Fremtidsforskning. Cand. polit. og H.D. i Finansiering og
Kreditvæsen, arbejder især med boligområdet.
KULTUR
MADS NøRGAARD
Internationalt anerkendt designer og indehaver af Nørgaard på
Strøget.
SIMON STRANGE
Medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, Køben-
havns Kommune
jACOB MOESGAARD
Ansvarlig for udviklingen af Ahusets midlertidige funktioner
herunder imageskabende arrangementer og events.
DET KREATIVE RåD
Er en sammenslutning af Københavns mest betydningsfulde unge
kreative indenfor design, mode, kunst, musik og byliv. Anvendes
som tænketank af Københavns Kommune.

9. BILAG CASES
HORSENS, DANMARK – OPLEVELSER SOM
IMAGESKABER
Udvikling
Horsens betegnes som én af de største succeser i Danmark, når
det kommer til city branding og imageopbygning. Horsens har på
baggrund af en målrettet strategi ændret danskernes opfattelse
af byen fra at være en ”fængselsby” til i dag at være et ”center
for kulturelle oplevelser”. Strategien har gået på at tiltrække og
skabe oplevelser med unik karakter og bruge disse oplevelser som
grundlag for medieomtale og øvrig markedsføring - og hermed
imageopbyggelse. Grundlaget for strategien blev skabt ved at
tiltrække verdensnavne til byen og lade dem optræde for en mindre
skare mennesker, hvilket skabte stor mediebevågenhed. Senere er
dette udvidet til megakoncerter og nu også oplevelser af helt anden
karakter såsom krimifestivaler, et fængselsmuseum etc.
Dynamo
Udviklingsprocessen og strategien er varetaget af et ekspertudvalg
bestående af personer med baggrund inden for erhvervsudvikling,
kommunikation etc. Udvalget har mødtes ugentligt for at
koordinere tiltag – herunder PR, fundraising og en løbende
kontakt til erhvervslivet for at sikre økonomisk opbakning og fælles
kommunikation. Horsens’ succes er et resultat af dette målrettede
arbejde samt evnen til at skabe oplevelser, der differentierer sig fra
mængden og dermed har en høj kommunikationsværdi.
Resultater
Horsens’ succes kan måles på to primære parametre. Imageanalyser
viser, hvordan opfattelsen af Horsens har ændret karakter over tid til
nu være ”kultur” frem for ”fængsel”. Antallet af tilflyttere er steget i
den periode, som strategien er forløbet.
BARCELONA, POBLENOUS – KVARTER-
LøFT VIA VIDENVIRKSOMHEDER
Udvikling
Det catalanske Manchester, som det blev kaldt tidligere, var først
tung industri sidenhen tomme bygninger. Området ligger i udkanten
af Barcelona og kaldes nu 22@bcn. Over de seneste år har området
udviklet sig til et center for en række store værdivirksomheder.
Dynamo
Offentlig strategi og investering i området har været starten til
udviklingen, som generelt har været fokuseret på videnintensive
brancher. Poblenous fortæller, hvordan en specifik strategi ifht.
branchevalg har formået at skabe stor succes for området.
Resultater
Poblenous er et eksempel på, at et videns- og erhvervsdrevet
scenarie virker. Området har opblevet en enorm vækst i
kvadratmeterpriser.
VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? BILAG CASES
Side
OSLO, AKER BRYGGE - EN STRATEGISK BY-
UDVIKLING
Udvikling
Over en periode på mere end 20 år er Aker Brygge blevet etableret
som en spændende bydel med basis i et nedlagt skibsværft midt
i Oslo by. Det interessante ved Aker Brygge er mangfoldigheden.
Her bor flere hundrede familier, singler såvel som pensionister.
Her arbejder flere tusinde mennesker inden for bank, finans og
rådgivning, butikker, restauration, kultur og underholdning.
Dynamo
Udviklingen er sket efter en erklæret strategi om at gøre et ellers
kedeligt og forladt område interessant med liv og mangfoldighed.
En privat gruppe har stået bag etableringen, der derfor ikke
alene har foregået på markedsvilkår, men er styret gennem en
gennemtænkt udvikling
Resultat
Området er i dag det dyreste område i Oslo at bo eller drive
virksomhed i. årligt besøges Aker Brygge bydelen af omkring seks
millioner mennesker.
ROTTERDAM, HOLLAND – ET KREATIVT
CENTER FOR VÆKST
Udviklingen
Langt op i sidste årtusinde har det primære mål for Rotterdam været
udvidelse af havnefunktionen. I 1960’erne begyndte boliger også
at blive prioriteret. I 1986 blev ‘The New Rotterdam’ programmet
lanceret, hvor såvel økonomi og kultur blev inddraget i målet om en
attraktiv og diverse by. Senest er de mange tomme havneområder
blevet et trækplaster for kreative iværksættere og virksomheder,
især som følge af initiativet CityPorts Rotterdam, der har som
erklæret mål at tiltrække videnbaserede virksomheder og kreative til
området. Dette er en del af en overordnet målsætning om at skabe
10.000 nye arbejdspladser i Rotterdam.
Dynamo
Der er to væsentlige faktorer, som har indflydelse på udviklingen:
den naturlige gentrification proces, som sker, når attraktive
industriområder bliver tomme, og trendsættere rykker ind. Den
anden er det lokale styres strategi, som bl.a. har positioneret byen
inden for arkitektur og elektronisk musik.
Resultat
Et løft af såvel image, økonomi og tilflytning. Herunder især aktivitet
i den nedlagte havn inden for arkitektur, teater, film, musik, design,
reklame/kommunikation.
NEW YORK, MEAT PACKING – GENTRICATION
Udvikling
Det tidligere slagter-/industriområde ved Chelsea var efter de
fleste virksomheders udflytning blot slum. Men så rykkede unge
kunstnere og gallerier ind pga. billige pakhuslokaler. Sidenhen kom
de etablerede gallerier, de eksklusive natklubber, restauranterne,
arkitekter og andre kreative erhverv. Området er i dag både en
attraktion i New york, og Meat Packing Districy er kendt som en
levende NyC-bydel i hele verden.
Dynamo
Udviklingen er sket på markedsvilkår uden offentlige midler, og det
har i høj grad været byliv og tilstedeværelsen af bohemerne - og
senere restauration og natteliv – som har drevet bydelen til det, den
er i dag. Meat Packing er et skoleeksempel på, hvordan byliv/kultur
kan danne grobund for merværdi af området.
Resultat
Området har været objekt for både enorme private investeringer og
en mangedobling i husleje.
ANTWERPEN, KANAAL – KULTURELLE
AKTIVITETER SOM KVARTERLøFT
Udvikling
To kreative entreprenører har søsat et projekt, der er godt i gang
med at omdanne en gammel fabrikshal ved kanalen til en slags
privat kunsthal/galleri og designlaboratorium. Meningen er, at
der skal være lejligheder sammen med diverse funktioner som
fx kontorer for små iværksættervirksomheder, små workshops,
købmænd, detail, restauration, fitness center og sportsfaciliteter.
Dynamo
gangsætningen af initiativet har allerede skabt en dynamo i form
af opmærksomhed og derved øget interesse og attraktionsværdi.
Det er private folk, der står bag projektet, og målsætningen er at
skabe et kreativt område, hvor kunsterne på sigt gerne vil bo. Ikke
fordi det er billigt, for kunsterne er ifølge initiativtagere, også blevet
mere velhavende, men fordi det er imaget, det tæller i fremtiden
(Dick Vervoordt).
Resultat
Allerede nu er priserne på de omkringliggende grunde steget pga.
Dick Vervoordts indtræden i området. Og på lidt længere sigt er
målet også, at hele området bag de gamle fabrikshaller får et løft
– imagemæssigt som økonomisk.
MALMø, SVERIGE
– FRA INDUSTRI TIL VIDENBY
Udvikling
Malmø er kendt som byen, der gik fra tung industri og krise til
en videnby med succes. I midten af 1990erne blev der iværksat
en målrettet strategi for byen, hvor kulturlivet skulle være
omdrejningspunktet for udviklingen. Bylivet kom i fokus, og målet
var at trække folk til området og at trække erhvervslivet ud på de
offentlige arealer for at sikre videndeling og innovation. Turnings
Torsoe og B001 blev bygget for at symbolisere byens visioner. Der
blev arbejdet målrettet med at tiltrække de rigtige virksomheder i
forhold til strategien samt for at finde den helt rigtige kombination
af størrelser og profiler. Det lykkedes at etablere et universitet i
området og herunder en inkubatorfunktion, der forbinder den
akademiske verden med erhvervslivet. Malmø har i dag en ledende
klynge af virksomheder inden for medier.
Dynamo
Den primære dynamo for væksten beskrives som det attraktive
kulturliv i byen, der blev brugt til at tiltrække virksomheder og
studerende til byen og området. Desuden lå der en meget aktiv
indsats fra diverse ekspertgrupper, som blev sammensat for at
tiltrække og etablere de rette erhverv i de nye områder. Sidst, men
ikke mindst, har adgangen til universitet, inkobator funktionen
og muligheden for at være med i et innovativt netværk været et
afgørende trækplaster for mange virksomheder.
Resultat
Malmø er i dag en af de ledende byer i Sverige set i forhold til vækst
og udviklingen inden for vidensamfundet. Flere større virksomheder
(Telia, Tyrens, SVT og Egmont) har lagt store afdelinger i de nye
områder af Malmø, hvor kvadratmeterprisen er stærkt stigende og
blandt de højeste.

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? Side