"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

More documents

Recommendations

Info

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ... Side . RAMMEBETINGELSER FOR AT SKABE KREATIVITET I VORES BY Det er hensigten med følgende afsnit at redegøre for, hvordan idealscenariet opnås ved at præsentere nogle rammebetingelser/retningslinier for udviklingen af Vores By (herunder erhverv, bolig og byliv) med fokus på et kreativt drevet bylivsmiljø. Rammebetingelserne er blandt andet baseret på interviews og workshop med nogle af landets førende erhvervsfolk og forskere. Afsnit 5 vil på den måde danne grundlag for de tiltag og den handlingsplan, der fremkommer i afsnit 6, ligesom det kan benyttes af Carlsberg Ejendomme som et værktøj til selv at vurdere tiltag i Vores By. . ERHVERVSLIV DyNAMISKE OG TILPASNINGSDyGTIGE BRANCHER Det er svært direkte at påpege hvilke brancher, der vil forventes at være ledende i Danmark i fremtiden og have det største potentiale i Vores By. I stedet kan der fremsættes en række branchekarakteristika, som vil have en afgørende betydning. Dette gælder uanset, om der er tale om en stor international spiller med kontor i Vores By eller en iværksætter af mindre størrelse. Overordnet er brancherne videnbaserede og drevet af kreativitet i deres måde at innovere og udvikle sig. • Høj innovationsrate, (kunstnerisk, biotek, IT, software etc.) • Små/fleksible størrelser • Projektbaserede • Multifunktionelle - De kreative og innovative erhverv får en stor betydning, eftersom selv mere videntunge fag, som ingeniører og forskning, også kan eksternaliseres til billigere dele af verdenen. (Hedegaard) - Danmark skal være førende producenter af viden, hvis vi skal klare os i den øgede internationale konkurrence. Der skal fokuseres på værdivirksomheder. Virksomheder, der genererer en høj vækst pr. medarbejder. (Aamund) - I fremtiden skal vi i Danmark leve af viden. Det betyder blandt andet kræsne folk, der sætter krav til bymiljøet i det område, de arbejder i, ligesom de kommer til at sætte krav til, hvad området kan tilbyde af funktioner. (Winther) VIRKSOMHEDER SKAL SIKRE KONTINUERLIG UDVIKLING AF ByEN Som nævnt vil en kreativ by have en konkurrencemæssig fordel, fordi den løbende vil udvikle sig i takt med den omskiftelige verden. Det er vigtigt, at denne udvikling kommer til udtryk, så det opleves, hvilket vil være mere ligetil for nogle typer virksomheder end andre. Restauranter, cafeer og butikker tegner et tydeligt billede af byen, hvorfor det skal have høj prioritet at tiltrække dem med en markant karakter, som passer ind i profilen. Derudover bør andre typer virksomheder, der normalt huses inden døre, periodevis trækkes ud i byrummet, så deres profil og udvikling træder i karakter. Eksempelvis kunstnere, gallerier etc. Virksomheder, der lever af innovation og som selv udvikler sig, vil desuden have en naturlig, positiv påvirkning af byens udvikling som følge af, at nye medarbejdere med nye karakterer rekrutteres, nye samarbejdsvirksomheder etc. En bydel, hvis værdier og kultur bygger på kreativitet, vil have en konkurrencemæssig fordel, fordi den vil være i konstant udvikling. Kreative og innovative virksomheder er ekstremt positive for en by, fordi de vil udvikle byen i takt med, at de udvikler sig selv og deres ydelser. (Lorenzen) - Sydhavnen er efterhånden ved at være lidt træt. Der er ikke rigtigt noget at tilbyde. Sydhavnen var smart i starten, men der er ikke rigtigt sket noget på det seneste. Det er ekstremt vigtigt med en løbende udvikling, så man fastholder sin profil. (Lundberg) DER SKAL VæRE KLyNGER OG GRUNDLAG FOR SyNERGI Synergi er et af nøgleordene i udviklingen af Vores By. Uanset om det er virksomhederne imellem eller mellem borgere og virksomhederne. Synergi sikrer, at der arbejdes sammen og løftes i fællesskab. Det er derfor vigtigt at sammensætte virksomheder, hvor der kan skabes synergi. Her er det vigtigt, at der tænkes kreativt og tænkes på tværs af brancher for at styrke det innovative grundlag. Eksempelvis kan der være store muligheder i at sammensætte computerspil-industrien med fx billedkunstnere etc. Målet skal være at skabe en helhed, der er større end de enkelte dele. Virksomheder vil være placeret, hvor ligesindede virksomheder er placeret. Det opfattes som garanti for at stedet fungerer. Hermed opstår klyngerne, hvilket er meget positivt. Profilen for klyngen er således vigtig for den videre styrkelse, og virksomhederne lægger sig gerne op ad konkurrenterne, fordi deres accept af stedet fungerer som garant for stedets troværdighed. Synergi er en forudsætning for et positivt miljø, men den kan ikke tvinges igennem. Synergien skal komme af sig selv og udspringe af aktørerne i byen på egne initiativer. Man kan skabe rammerne og en ”magnet”, der trækker de rigtige personer til området, herunder det rigtige miljø og serviceydelser. - Det er vigtigt, at man finder et fælles omdrejningspunkt for de mennesker, man sætter sammen i et område. Det kreative miljø er oplagt, fordi det kendetegner de nye vækstvirksomheders arbejdsform samt det miljø, der efterspørges i fritid og nærmiljø.(Aamund) - Hvis man aktivt går ind og udvælger virksomheder inden for brancher og med den rette profil, vil det have en positivt afsmittende effekt på området som helhed samt på de enkelte virksomheder. (Olsson) - Der findes nogle meget interessante klyngemuligheder inden for oplevelsesøkonomien. Det kunne være interessant at knytte folk fra den internationalt ekspanderende gaming industry (computerspil branche) med den danske scene for moderne billedkunst, der virkelig er i vækst. De tænker begge visuelt, og jeg tror, at de kunne give en meget positiv synergi, hvis de blev sat sammen i nogle uformelle rammer. Derudover tror jeg meget på branded content og IT-virksomheder, der er gode til at måle. (Buhl) VIRKSOMHEDERNE SKAL HAVE UNIKKE PROFILER FOR AT SKABE POSITIONERING En bydels virksomheder er med til at tegne bydelens profil. Ikke kun gennem handlinger, men også via det faktum, at de har valgt at placere sig i den pågældende bydel. Det signalerer en accept af områdets kvaliteter. Det gælder derfor om at tiltrække virksomheder med unikke profiler, hvis man skal tegne en unik profil af byen og dermed skabe sig en position på markedet, der er anderledes and de konkurrerende byer/bydele. Det er således meget vigtigt tidligt i processen at få tiltrukket virksomheder med markante profiler, som manifesterer det, som Vores By gerne vil og skal stå for. Eksempelvis et udviklingskontor for Apple i Europa eller lignede virksomhed, der har markeret sig ved at være innovativ, kreativ og ved at have en unik kultur. Som det fremgår af ovenstående afsnit, vil det ydermere have en positiv effekt på klyngedannelsen. Det kan også være en profil på baggrund af en unik klyngedannelse, hvor man har sammensat virksomheder med forskellige profiler og størrelser. - Der skal være nogle profilvirksomheder, som skaber troværdighed og et positivt image af området. Nogen, der har gjort det godt og anderledes. (Lundberg) ASGER AAMUND Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S, der bl.a. ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større del af Bavarian Nordic. Sidder med i en række bestyrelser. CLAUS BUHL Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet og Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af konsulentbureauet BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding og oplevelsesøkonomi. CHRISTIAN STADIL Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla. Creative Nation. KIM LUNDBERG Business Development Manager, Copenhagen Capacity. Primært fokus på placering af hovedkontorer i Københavns- området. STEEN WINTHER-PETERSEN Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut. ejendomsmægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS. Underviser, foredragsholder og forfatter LARS WINTHER Underdirektør i ATP Ejendomme. Ansvar for investering og udlejning i Danmark.
VORES By SKAL HURTIGT MELDES IND I OPLEVELSESøKONOMIEN Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi. En økonomi, der er baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser, og som bygger på den merværdi, kreativiteten skaber både i nye og mere traditionelle produkter og serviceydelser. Oplevelser er gode historier og kan anvendes strategisk til at opbygge image samt styrke attraktionsværdien ved besøg i Vores By. Oplevelserne i byen skal koordineres og justeres strategisk, så de hele tiden passer til målgrupper og differentierer byen. Størrelsen på oplevelsen er ikke afgørende, det er karakteren, der betyder noget og som skal understøtte visionen for Vores By. - De kreative er katalysatorer for oplevelser og bymiljø og skaber dermed en attraktiv profil og højner attraktionsværdien. (Viemose) - Oplevelser skaber positionering. Første skridt for Carlsberg må være at melde denne bydel ind i oplevelsesøkonomien og gøre dette ved hjælp af kulturbegrebet. Vi skal have nogle ind nu og skabe tone og ånd velvidende, at de nok ikke bor der om 15 år. (Buhl) - Det er vigtigt, at man som bydel, eller kommende bydel, får meldt sig ind i oplevelsesøkonomien med det samme. (Sundbo) Oplevelserne og det bymiljø, de tilknyttes, kan således fungere som et afgørende differentieringsparameter for Vores By. - På Manhattan har vi det eneste sted, hvor lejen for lejligheder og bygninger inde i bymidten er højere end ude ved vandet. Det er alene på grund af bymiljøet og den urbane profil.(Kvisvik) DETAILHANDELEN SKAL DIFFERENTIERE OG PRæSENTERE OMRåDETS PROFIL Butikkerne er ekstremt vigtige, fordi de fungerer som showroom for områdets karakter og øvrige erhvervsdrivende samt skaber liv. Har man de gode butikker i et område, vil man også kunne lokke erhverv til området, fordi de gerne vil være en del af det synlige miljø. Butikkerne er også vigtige for et område, fordi de fungerer som reklamesøljer for området 24 timer i døgnet. Man skal kunne spørge ”hvem er min nabo?” og være glad for svaret. Det er essentielt, at der arbejdes strategisk med detailhandelen, som kan være med til at sikre differentiering og ikke mindst være med til at skabe et grundlag for, at man fravælger de øvrige shoppingområder til fordel for Vores By. - Man skal ikke give plads til alle. Det nytter ikke noget at tage kædebutikker, som allerede findes andre steder. Hvorfor skulle man så tage til Vores By, når man kan få det samme på Strøget eller i et storcenter? (Lundberg) - Det er vigtigt, at der går mennesker på gaden. Shopping er nødvendigt, og det skal være alt fra små specialbutikker til Netto eller Irma. Enhver stueetage skal være fyldt med oplevelser. (Winther-Petersen) På BORGENES PRæMISSER, IKKE TURISTERNES Turisterne er en vigtig målgruppe for Vores By. De har penge og bruger dem flittigt. Men Vores By må ikke fremstå som en by med attraktioner på turisternes præmisser. Tværtimod. For det første vil det have en negativ effekt på de folk, der bor og jævnligt kommer i Vores By. For det andet er der tendens til, at fremtidens turister i stigende grad efterspørger de autentiske oplevelser. Dvs. de oplevelser, som også forbruges af ”lokalbefolkning”, og som skabes ud af dagligdagsmiljøet frem for store kommercielle aktiviteter. VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ... Side DE MINDRE KREATIVE AKTøRER ER VIGTIGE OG KAN SKABE VæRDI Der findes flere eksempler på, at kreative nicheerhverv kan løfte hele områder og skabe økonomisk vækst. Nicheerhvervene er ikke repræsenteret af dem, der kan lægge de højeste huslejer i starten, men til gengæld kan nicheerhvervene tiltrække folk til et område pga. af en alternativ og unik karakter. På langt sigt, hvis man vælger de rigtige ud fra potentiel vækst, kan det dog være dem, der er i stand til og vil betale de høje priser for at blive i et område. Udviklingen af Kronprinsensgade er resultat af en bevidst strategi om at skabe et kreativt miljø med henblik på at øge områdets attraktionsværdi og i sidste ende boligernes værdi. Man fandt de hotteste designere (Bruuns Bazar, Flying A og Munthe plus Simonsen) og gav dem billig husleje i fem år. - Det skabte et meget positivt image af området at have dem lokaliseret. Senere har man skruet op for priserne, og strategien er lykkedes. Nogle er flyttet, men det gør ikke så meget, fordi de blot finder nye steder og imaget af området står ved, og folk kommer stadig til området. Det vigtigste er at have gennemstrømning af mennesker. (Lundberg) - Det er ofte fra det kulturelle, ukommercielle miljø, at vi ser en udvikling af anderledes virksomheder, der senere giver høj værdi. Både for virksomheden eller virksomhederne og for det område, de ligger i. (Stadil) ByEN SKAL VæRE åBEN 24-7 OG HELE åRET Ikke dermed sagt, at der skal være fest og farver hele døgnet. Den Kreative Klasse arbejder meget, på skæve tidspunkter og er mere fleksible. De kan arbejde fra en café midt på dagen og tage på kontoret i weekenden. De bryder med 8-16 strukturen. Arbejde og fritid smelter sammen, og de fysiske grænser for arbejdsplads og fritid ophæves. Den Kreative Klasse er meget synlig i bybilledet og bruger byen før, under og efter arbejde. Det er disse krav, som Vores By skal leve op til. - Bydelen skal være døgnåben, og det skal være en del af dens image og identitet. Og den døgnåbne stil skal være anderledes de første mange år uden beboere sammenlignet med den færdige by. I første omgang skal den larme lidt, men det skal den ikke i fase to.(Buhl) - I stedet for tillukkede advokatkontorer bør man stræbe efter erhvervstyper med lys og liv om aftenen. De kreative virksomheder lever hele døgnet og bruger byen – skaber et marked for brug af byens funktioner. Kreativitet skaber rammerne for en by, der kan og skal leve 24 timer i døgnet. (Lorenzen) - Byliv er vigtigt, fordi man i fremtiden arbejder på alle tider af døgnet. Men til gengæld vil man have mulighed for at gå ned på gadehjørnet efter en smoothie eller se på galleri i løbet af dagen. (Stadil) IMAGET SKAL DIFFERENTIERE OG POSITIONERE VORES By Imaget skal fortælle om en bydel, der er anderledes end de områder, som Vores By er i konkurrence med. Mange byer/kommuner forsøger sig med en kreativ profil, hvilket gør det svært at bruge kreativitet alene som differentieringsparameter. Der ligger dog store muligheder i et image, der er kendetegnet ved kreativitet, ikke mindst Den Kreative Klasse taget i betragtning - Man skal finde en unik tilgang til sin position og acceptere, at det vil tage lang tid at bygge imaget op. Til gengæld vil imaget hænge ved i lang tid og skabe værdi. Vores By bør slå på det unikke byliv.(Buhl) POUL HEDEGAARD Direktør i Pension Danmark Ejendomme. Uddannet akademiingeniør. PALLE GyLDENLøVE Direktør Palle Gyldenløve, Nordea Ejendomsinvestering A/S, er blandt andet ansvarlig for udviklingen af Lemvigh Müller- grunden på Frederiks Brygge i Sydhavnen MATS OLSSON Arkitekt, rådgiver og byudvikler, tidligere stadsbyggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt andet Vestrehamnen og BO01. MARK LORENzEN Leder imagine…Creative Industries Research ved Copenhagen Business School. Chefredaktør på Industry and Innovation. Forskning: økonomisk geografi, regionaludvikling, økonomisk sociologi. jON SUNDBO Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er blandt andet oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og i Innovation. jEANETTE KVISVIK Issues and Advocacy Practice New York City Development, NYC jESPER VIEMOSE Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen
Page 1 and 2: VORES BYLIV - kan kreativitet betal
Page 3 and 4: KREATIVITET I VORES By I fremtiden
Page 5 and 6: Denne rapport er udarbejdet af Help
Page 7 and 8: . MEGATRENDS OG DERES BETYDNING FOR
Page 9 and 10: . VORES BY I 0 9 - ET FREMTIDSSCENA
Page 11 and 12: placere sig i områder, hvor de er
Page 13: sikrer forståelse og accept blandt
Page 17 and 18: - Den Kreative Klasse arbejder mege
Page 19 and 20: VORES BYLIV - kan kreativitet betal
Page 21 and 22: 9. BILAG CASES HORSENS, DANMARK - O

"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?