27.07.2013 Views

"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? Side<br />

VORES BYLIV<br />

- <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig?


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? EXECUTIVE SUMMARY<br />

Side<br />

EXECUTIVE<br />

SUMMARY<br />

På baggrund af interviews med udvalgte eksperter, fremtidsforsk-<br />

ning og teori opstiller rapporten en lang række pointer i forhold<br />

til en ideal udvikling af <strong>Vores</strong> By. Der er én gennemgående pointe,<br />

alle kilder peger på, som værende helt fundamental for udvikling-<br />

en af <strong>Vores</strong> By: Kreativitet. Kort fortalt fordi:<br />

- Kreativitet er et grundvilkår for innovation, udvikling og om-<br />

stillingsparathed, der anses som nødvendigheder for fremtidens<br />

erhverv og mennesker (Institut for Fremtidsforskning)<br />

- Kreativitet er en ideel fællesnævner for erhverv og bolig, da den<br />

skaber merværdi i form af synergi og oplevelser i en bydel efter<br />

devisen 1+1 = 3.<br />

- Identitet og image, der bygger på <strong>kreativitet</strong>, tiltrækker de<br />

økonomisk stærke erhverv og mennesker, både på kort og<br />

langt sigt.<br />

UDGANGSPUNKT<br />

Modsat de fleste andre byområders og kvarterers opståen vil<br />

udviklingen af <strong>Vores</strong> By være ”kunstig”, fordi projektet er iværksat<br />

og udviklet i delvist kommercielt øjemed. Der vil ikke være en<br />

naturlig udvikling i forhold til de urbane pionerer og andre<br />

trendsættere, som normalt er de første, der rykker ind i et område<br />

og udvikler det. Derfor skal <strong>Carlsberg</strong> nøje planlægge udviklingen<br />

af ”liv til bydelen” og prioritere det ligeså højt som ”mursten<br />

til bydelen”. Det altoverskyggende argument her for er, at den<br />

rigtige udvikling med autentisk identitet, et unikt image og et<br />

levende byliv på langt sigt vil give <strong>Vores</strong> By det økonomisk mest<br />

fordelagtige grundlag for frasalg.<br />

FREMTIDEN BLIVER FORANDERLIG<br />

Såkaldte ’megatrends’ for fremtiden peger på ændrede strukturer<br />

over de næste 10-20 år både for private og på erhvervssiden.<br />

Samfundsstrukturerne bliver mere flygtige, virksomhedsstrukturer<br />

splittes op i netværk, og kompetencer outsources. Innovation og<br />

viden bliver grundvilkår for virksomheder i fremtiden, og brancher<br />

brydes og ændres i hurtigere tempi. Denne foranderlighed stiller<br />

nye krav til mennesket, som i højere grad også får en mere flygtig<br />

tilværelse, hvor IT, skiftende jobs, arbejdstider og relationer øger<br />

behovet for mere immaterielle værdier.<br />

Med denne viden har HELP i samarbejde med Institut for<br />

Fremtidsforskning opstillet tre potentielle scenarier for <strong>Vores</strong> By i<br />

år 2019:<br />

1. ERHVERVSFOKUS hvor <strong>Vores</strong> By alene er centrum for hovedsæder,<br />

specialiserede videnvirksomheder og globale netværkssamarbejder.<br />

2. BOLIGFOKUS hvor vægten i <strong>Vores</strong> By er på luksusboliger,<br />

eksklusivitet og ”de rigtige” naboer.<br />

3. ByLIV/ByMILjø hvor fokus er på byfunktioner, bymiljø,<br />

mangfoldighed og diversitet med synergi mellem bolig og erhverv.<br />

Hvis man tager højde for <strong>Carlsberg</strong>s placering i København<br />

og fremtidens tendenser, står det klart, at et fokus på <strong>Byliv</strong>s-<br />

scenariet vil være det optimale. Ikke fordi erhverv og bolig skal<br />

nedprioriteres, tværtimod, men fordi byliv, som fællesnævner,<br />

vil skabe de optimale vilkår for både erhverv og bolig (også<br />

eksklusive). Således bør <strong>Vores</strong> By hverken være et moderne og<br />

rendyrket ’Lautrup Park’ eller et nyt eksklusivt ’Tuborg Nord’, det<br />

skal være en levende bydel, hvor bylivet og kulturen er dynamo for<br />

tiltrækningen af værdiskabende virksomheder og beboere.<br />

- På Manhattan har vi det eneste sted, hvor lejen<br />

for lejligheder og bygninger inde i bymidten er<br />

højere end ude ved vandet. Det er alene på grund af<br />

bymiljøet og den urbane profil. (Jeanette Kvisvik,<br />

Issues and Advocacy Practice New York City<br />

Development, NYC)<br />

- I fremtiden skal vi i Danmark leve af viden. Det<br />

betyder blandt andet kræsne folk, der sætter krav<br />

til bymiljøet i det område, de arbejder i, ligesom<br />

de kommer til at sætte krav til, hvad området <strong>kan</strong><br />

tilbyde af funktioner. (Lars Winther, direktør, ATP<br />

Ejendomme)<br />

- <strong>Carlsberg</strong> skal se på det kreative som en<br />

investering i at give området opmærksomhed. Det<br />

er en nødvendig basisstruktur, som skal på plads.<br />

(Claus Buhl, ekspert i branding/oplevelsesøkonomi)<br />

- Det er vigtigt, at man finder et fælles<br />

omdrejningspunkt for de mennesker, man sætter<br />

sammen i et område. Det kreative miljø er oplagt,<br />

fordi det kendetegner de nye vækstvirksomheders<br />

arbejdsform og det miljø, der efterspørges i fritid og<br />

nærmiljø. (Asger Aamund, Bavarian Nordic)


KREATIVITET I VORES By<br />

I fremtiden vil bymiljøet, byfunktioner og et områdes identitet og image være de vigtigste parametre<br />

i kampen om at tiltrække værdivirksomheder (høj værdi pr. medarbejder). Og da der ikke er noget<br />

vand, som jo er attraktionsværdien ved fx Tuborg Nord, men derimod eksisterende bydele omkring<br />

<strong>Vores</strong> By, så vil idealscenariet være præget af byliv, hvor <strong>kreativitet</strong>, diversitet og mangfoldighed gør<br />

<strong>Carlsberg</strong> i stand til at skabe maksimal værdiskabende synergi mellem erhverv indbyrdes og mellem<br />

bolig, erhverv og byfunktioner. En kreativ identitet i bred forstand vil ifølge flere nutidige teorier<br />

også have indflydelse på både generel økonomisk vækst og lokal grundværdi, hvilket dokumenteres<br />

kvalitativt i denne rapport.<br />

TEORI 1: ’DEN Kreative Klasse’<br />

En af teorierne kommer fra den ameri<strong>kan</strong>ske økonom Ricard Floridas teori, som tillægger Den<br />

Kreative Klasse (dem, som arbejder med innovation) stor betydning for vækst i byområder verden<br />

over. Denne klasse vil præge arbejdskraften fremover, og den vil være ekstremt vigtig at tiltrække<br />

til et byområde, fordi det i fremtiden vil være erhvervslivet, som flytter efter arbejdskraften – ikke<br />

omvendt. Til at tiltrække Den Kreative Klasse, der er så vigtig for fremtidens videnbaserede<br />

værdivirksomheder og således vækst i byer, skal man have stedkvaliteter. Stedkvaliteter <strong>kan</strong> blandt<br />

andet være kreative subkulturer og skæve, mangfoldige indslag – her peger Ricard Florida specielt<br />

på dem, han selv kalder for bohemerne. Se model herunder.<br />

1) Stedkvaliteter (herunder Bohemer) 2) Den Kreative Klasse 3) Værdivirksomheder<br />

4) Lokal økonomisk vækst.<br />

Men stedkvaliteter kommer ikke af sig selv. Langtfra. Der skal skabes grobund for netop de ønskede<br />

stedkvaliteter. Selvom stedkvaliteter ofte ikke er direkte værdiskabende på kort sigt, vil værdien af<br />

den identitet og derved det image, de vil bygger op, være uvurderlig for <strong>Vores</strong> By på langt sigt.<br />

TEORI 2: ’GENTRIFICATION’<br />

En anden relevant teori, der ser på et bykvarter og således bylivsudvikling i et mikroperspektiv, er<br />

”Gentrification”-teorien. Den bakker også op om en kreativ tilgang i bred forstad til fremtidsscenariet<br />

for <strong>Vores</strong> By og især udviklingen af identiteten over de næste 5-10 år. Teorien peger på, hvordan et<br />

specifikt kvarter <strong>kan</strong> opleve økonomisk vækst som følge af, at fx kunstnere flytter til. Gentrification er<br />

en typisk udvikling, som er forekommet i bykvarterer verden over lige siden 1970’erne. Kort forklaret<br />

skaber de urbane pionerer/trendsætterne/ bohemerne energi og inticament til, at restauranter,<br />

cafeer, gallerier med videre etablerer sig i et område, hvilket tiltrækker den mere økonomisk stærke<br />

del af befolkningen. Denne gruppe bidrager med yderligere investeringer i området, som fører til en<br />

vækst i huspriser og på langt sigt også gør det til et attraktivt sted for selv de mest liberale erhverv.<br />

Boheme/trendsætter Kultur og aktiviteter Investering / prisvækst<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? EXECUTIVE SUMMARY<br />

Side<br />

Teorien påpeger dog yderligere, at prisstigningerne og vækst tvinger den sociale gruppe, som var<br />

med til at skabe identiteten og derved grobunden for byen, til at flytte ud. En konsekvens, der skal<br />

respekteres allerede fra start, så der, trods idealscenariet for <strong>Vores</strong> By som en meget værdifuld grund<br />

ude i fremtiden, fortsat vil være det byliv og den mangfoldighed, der i sidste ende skaber en høj<br />

attraktionsværdi.<br />

Begge teorier peger på boheme/trendsættere som vigtige for udviklingen. Mens gentrification-<br />

processen <strong>kan</strong> forekomme én gang, her i den indledende periode fra år 2007 og 10 år frem, så vil<br />

’Den Kreative Klasse’ og tiltrækningen af denne være essentiel for <strong>Vores</strong> By fra nu af og langt ud i<br />

fremtiden.<br />

IDENTITET OG DENS BETyDNING FOR VORES By<br />

Det er derfor både fremtidens ønsker og krav til erhverv og bolig samt byfunktioner og bymiljø,<br />

der <strong>kan</strong> højne attraktionsværdien for <strong>Vores</strong> By og derved den reelle værdi for <strong>Carlsberg</strong>. I denne<br />

sammenhæng vil identiteten og imaget af <strong>Vores</strong> By – men også af processen de næste 10 år – have<br />

en afgørende effekt på udviklingen af byen og ikke mindst mulighederne for at tiltrække de ”rigtige”<br />

borgere og erhverv. Det er derfor også identitet og image, og herunder <strong>kreativitet</strong>, der skal sikre den<br />

overordnede målsætning om at skabe den højeste værdi for <strong>Vores</strong> By samt <strong>Carlsberg</strong>s ønskede vision<br />

om en by i permanent udvikling.<br />

RAMMEBETINGELSER<br />

<strong>Carlsberg</strong> skal altså med fremtidens potentielle udvikling in mente forsøge at skabe rammerne<br />

for, at mennesker <strong>kan</strong> opnå den autentiske identitet og det liv samt image, der senere vil tiltrække<br />

samfundsgrupper, som fremtidens værdivirksomheder efterspørger.<br />

HELP har udvalgt en række eksperter til at kommentere denne tese og definere rammebetingelser<br />

for sådan en udvikling for <strong>Vores</strong> By. Herunder udsnit fra eksperternes rammebetingelser, som<br />

gennemgås i rapporten.<br />

ERHVERV OG VORES By:<br />

De vigtigste rammebetingelser for at skabe den mest økonomisk fordelagtige grund er:<br />

Tiltrækning og fastholdelse af dynamiske og tilpasningsdygtige brancher med karakteristika som høj<br />

innovationsrate (kunstnerisk, biotek, IT, software etc.). Virksomheder der er små/fleksible størrelser,<br />

projektbaserede og multifunktionelle.<br />

Virksomheder skal sikre kontinuerlig udvikling af byen, ligesom der skal være klynger og grundlag<br />

for synergi. Synergi er et af nøgleordene i udviklingen af <strong>Vores</strong> By. Uanset om det er virksomhederne<br />

imellem eller mellem borgere og virksomhederne. Synergi skal sikre, at der arbejdes sammen og<br />

løftes i fællesskab. Det er derfor vigtigt at sammensætte virksomheder, hvor der <strong>kan</strong> skabes synergi.<br />

- Danmark skal være førende producenter<br />

af viden, hvis vi skal klare os i den øgede<br />

internationale konkurrence. Der skal fokuseres på<br />

værdivirksomheder. Virksomheder, der genererer<br />

en høj vækst pr. medarbejder. (Asger Aamund,<br />

Bavarian Nordic)<br />

- Værdien for <strong>Carlsberg</strong>-grunden skal skabes på<br />

langt sigt. Det er et langsigtet projekt, hvor nogle<br />

grupper skal lokke andre til, og hvor imaget bliver<br />

enormt vigtigt, fordi det i fremtiden vil være endnu<br />

vigtigere for virksomheder, at de ved deres fysiske<br />

placering signalerer noget overfor medarbejdere,<br />

potentielle medarbejdere, kunder med videre.(Lars<br />

Winther, direktør, ATP Ejendomme)<br />

- Det er ofte fra det kulturelle, ukommercielle miljø,<br />

at vi ser en udvikling af anderledes virksomheder,<br />

der senere giver høj værdi. Både for virksomheden<br />

eller virksomhederne og for det område, de ligger i.<br />

(Christian Stadil, direktør og ejer, Hummel)<br />

- I stedet for tillukkede advokatkontorer bør man<br />

stræbe efter erhvervstyper med lys og liv om aftenen.<br />

De kreative virksomheder lever hele døgnet og<br />

bruger byen – skaber et marked for brug af byens<br />

funktioner. Kreativitet skaber rammerne for en by,<br />

der <strong>kan</strong> og skal leve 24 timer i døgnet.<br />

(Mark Lorentzen, leder af Imagine - Creative<br />

Industries Research ved Copenhagen Business<br />

School)<br />

- <strong>Vores</strong> By skal finde noget helt unikt, så de <strong>kan</strong><br />

retfærdiggøre en lidt længere transporttid. <strong>Vores</strong><br />

By har gode muligheder, men man skal tænke alt<br />

i detaljer. Områdets største potentiale ligger i at<br />

skabe unik detailhandel og et velfungerende bymiljø<br />

kombineret med grønne oaser. (Kim Lundberg,<br />

Business Development Manager, Copenhagen<br />

Capacity)


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? EXECUTIVE SUMMARY<br />

Side<br />

Her er det vigtigt, at der tænkes kreativt og på tværs af brancher<br />

for at styrke det innovative grundlag.<br />

Virksomhederne i <strong>Vores</strong> By skal have unikke profiler for at<br />

skabe differentiering, og <strong>Vores</strong> By skal hurtigt meldes ind i<br />

oplevelsesøkonomien. Oplevelser skaber positionering, og her har<br />

<strong>Vores</strong> By unikke muligheder.<br />

Detailhandelen skal differentiere og præsentere områdets profil.<br />

Butikkerne er ekstremt vigtige, fordi de fungerer som showroom<br />

for områdets karakter og øvrige erhvervsdrivende samt skaber liv.<br />

Har man de gode butikker i et område, vil man også kunne lokke<br />

liberalt erhverv til området, fordi de gerne vil være en del af det<br />

synlige miljø.<br />

BOLIG OG ByLIV<br />

De mindre kreative aktører er vigtige og skaber værdi på både<br />

kort og langt sigt. Imaget skal differentiere og positionere <strong>Vores</strong><br />

By. Den kreative og kulturelle profil skal have høj international<br />

attraktionsværdi. Der er altså ikke tale om folk, der maler på<br />

sten, men kunst og high-end bohemer. Der skal skabes et image<br />

(et brand), som har værdi for virksomheder. <strong>Byen</strong>s beboere skal<br />

være mangfoldige, og de internationale pendlere skal sikre kultur,<br />

dynamik og international profil.<br />

Liv, oplevelser, fleksibilitet, synergi, innovation, dynamik er altså<br />

i følge eksperterne nøglebegreber for en gunstig udvikling af<br />

<strong>Vores</strong> By.<br />

HVORDAN SIKRES DEN OPTIMALE UDVIKLING<br />

Afslutningsvis er der i rapporten opstillet en række praktiske<br />

tiltag, som er udarbejdet med udgangspunkt i teori, ekspertviden<br />

og fremtidens megatrends samt opstillingen af det ideelle<br />

scenarie for <strong>Vores</strong> By.<br />

EN FACILITATOR-ENHED<br />

Ét tiltag er en såkaldt facilitator-enhed, der skal etableres for at<br />

bistå udviklingen strategisk og arbejde proaktivt. Netop fordi<br />

situationen er kunstig, <strong>kan</strong> man ikke regne med, at udviklingen<br />

forløber som en normal gentrification (se afsnit 3 i rapporten).<br />

Men det er også positivt, fordi <strong>Carlsberg</strong> netop pga. denne<br />

situation har mulighed for at søge den bedste løsning for<br />

området både i overgangsperioden, og når byen står klar. En<br />

god facilitator-enhed giver mulighed for at tiltrække de mest<br />

optimale beboere og erhverv til området. Og så giver facilitator-<br />

enheden mulighed for at ’fortælle’ de gode historier fra området,<br />

allerede inden hele toldhegnet er revet ned. Det er en helt basal<br />

nødvendighed at starte med en kontrolleret form for kreativ eller<br />

græsrodsagtig aktivitet på området i en indledende periode.<br />

Et andet tiltag er ”lav-leje-filosofien”, som er meget oplagt at<br />

igangsætte (og styre), fordi boheme-gruppen, som understreget<br />

tidligere, ikke må undervurderes i arbejdet mod at skabe en<br />

levende by med en stærk identitet og derved potentiale for at<br />

blive den mest eftertragtede bydel for såvel erhverv som beboere.<br />

Rapporten beskriver også andre tiltag, som <strong>Carlsberg</strong> anbefales<br />

at igangsætte. Fælles for alle tiltag er, at de gennem en kreativ<br />

tilgang <strong>kan</strong> bidrage med vækst til <strong>Vores</strong> By.<br />

Hvad rapporten i sin helhed argumenterer for, underbygger og<br />

anbefaler, er markeret herunder med fed. Det er mange sider kogt ned<br />

til få linjer. Men det er essensen, og det er porten ind til <strong>Vores</strong> By:<br />

Boheme-gruppen skal ind og skabe den autentiske identitet og<br />

derved det ideelle image for den Kreative Klasse, som er den<br />

mest værdifulde gruppe i fremtidens videnbaserede samfund.<br />

Sammen med den opbyggede identitet (image) og med de<br />

rigtige rammebetingelser, vil Den Kreative Klasse sikre, at<br />

fremtidens stærkeste erhverv og den moderne beboer er villig<br />

til at <strong>betale</strong> en høj pris for at være en del af byen - <strong>Vores</strong> By.<br />

HELP VURDERER<br />

<strong>Carlsberg</strong> har med <strong>Vores</strong> By mulighed for at sætte sig på en endnu<br />

uindtaget position som kreativ og kulturel bydel i København/<br />

Danmark/Norden.<br />

Det er HELPs vurdering, at der er ”plads” til en bylivsfokuseret<br />

bydel i Valby, og at udviklingen hellere skal igangsættes i dag<br />

frem for i morgen.<br />

Potentialet er stort set ud fra den nulpunktssituation, som<br />

området befinder sig i, den indlysende konkurrencefordel i kraft<br />

af områdets og <strong>Carlsberg</strong>-brandets historik og autencitet samt<br />

det faktum, at København, trods sin status som ‘lille metropol’,<br />

stadig mangler en række tilbud, som efterspørges af moderne,<br />

internationale virksomheder og mennesker.<br />

Desuden peger alle tendenser på, at fremtiden domineres af<br />

et mere videnbaseret samfund, hvor Den Kreative Klasse bliver<br />

”guldet”. Derfor vil en bydel, der har taget højde for denne<br />

gruppe, stå stærkest både økonomisk og imagemæssigt.<br />

Timingen er nu, fordi konkurrencen om at tiltrække de attraktive<br />

borgere, virksomheder og turister bliver hårdere i fremtiden. Der<br />

bliver rift om den kreative profil både internt i København, mellem<br />

kommuner og regioner og på internationalt niveau.<br />

HELP mener, at der ikke blot er plads til, men at der er et stærkt<br />

behov for at skabe et kreativt, kulturelt omdrejningspunkt i<br />

udviklingen af bydelen. <strong>Vores</strong> By er en unik mulighed for at<br />

”designe” den optimale bydel og skabe noget, der ikke findes<br />

i dag, og som er tilpasset fremtidens borgere og virksomheder.<br />

Dette potentiale skal <strong>Carlsberg</strong> udnytte i overgangsperioden,<br />

såvel som når <strong>Vores</strong> By står færdig.<br />

- Det er ikke sådan, at hvis der flytter fem personer<br />

fra den Kreative Klasse til en by, så kommer der<br />

økonomisk vækst. Men jeg tror, at det <strong>kan</strong> virke, og<br />

jeg ved, at det kræver hårdt arbejde. Det er ikke en<br />

patentløsning, der skal arbejdes med, og der kommer<br />

en masse problemer. Men hvis det er styret godt, så<br />

<strong>kan</strong> det <strong>betale</strong> sig. (Jon Sundbo, Professor, mag.scient.soc.,<br />

Ph.D. – Oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse<br />

og innovation. )


Denne rapport er udarbejdet af Help PR ved:<br />

TOMAS BARFOD<br />

MADS BYDER<br />

JOACHIM CHRISTGAU<br />

Bidrag fra Institut for Fremtidsforskning ved:<br />

SøREN JENSEN<br />

NIELS BøTTGER-RASMUSSEN<br />

Grafisk tilrettelæggelse<br />

LA GRAPHIC DESIGN<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

Side<br />

S. 6 . INTRODUKTION<br />

. . HVEM KAN SIGE NOGET OM FREMTIDEN?<br />

. . KREATIVITET – EN VIGTIG DEFINITION<br />

S. 7 . MEGATRENDS OG DERES BETYDNING FOR VORES BY<br />

S. 9 . VORES BY I 0 9 – ET FREMTIDSIDEAL<br />

. . DE TRE SCENARIER FOR VORES BY - INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING<br />

. . . IDEALKOMBINATIONEN<br />

. . EN TEORETISK FORSTÅELSE AF BYLIV OG VÆKST<br />

. . . DEN KREATIVE KLASSE – RICHARD FLORIDA<br />

. . . VÆKST GENNEM KULTUR - THE GENTRIFICATION CYCLUS<br />

. . IDEALSCENARIET FOR VORES BY<br />

S. . DEN KREATIVE IDENTITET<br />

. . IDENTITETENS BETYDNING<br />

. . IMAGET<br />

S. . RAMMEBETINGELSER FOR AT SKABE KREATIVITET I VORES BY<br />

. . ERHVERVSLIV<br />

. . BEBOELSE<br />

S. 8 6. PRAKTISKE TILTAG<br />

S. 9 7. KONKLUSION<br />

S. 0 8. BILAG – EKSPERTPANEL<br />

S. 9. BILAG – CASES


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? INTRODUKTION<br />

Side 6<br />

. INTRODUKTION<br />

I marts 2007 præsenterede HELP en rapport for <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme, der beskrev forslag til aktiviteter<br />

på <strong>Carlsberg</strong>-grunden i den såkaldte overgangsperiode, der er perioden fra 2009 til byen står klar til<br />

benyttelse. Argumentet fra HELPs side var, at det er afgørende med liv i et område, før der kommer<br />

bygninger. Aktiviteterne, som HELP nævnte i rapporten, har alle en kreativ og unik karakter og to<br />

primære formål: 1) at tiltrække folk til området, 2) skabe kendskab til (via medier og mund-til-mund) og<br />

forståelse for <strong>Carlsberg</strong>-grunden. Derudover har aktiviteterne et langsigtet og vigtigere formål, nemlig<br />

at højne attraktionsværdien for <strong>Carlsberg</strong>-grunden og derved for <strong>Vores</strong> By, når den står klar.<br />

På baggrund af den første rapport har <strong>Carlsberg</strong> bedt HELP argumentere for, at det er økonomisk<br />

rentabelt at igangsætte kreative aktiviteter på området i overgangsperioden (Fase 1) samt argumentere<br />

for, hvordan det vil skabe en merværdi for <strong>Carlsberg</strong>-grunden på langt sigt, når byen står færdig (Fase 2).<br />

Det er endvidere hensigten at præsentere rammebetingelser for udviklingen af <strong>Vores</strong> By (se afsnit 5)<br />

samt komme med praktiske tiltag (se afsnit 6). Rapporten skal på den måde fungere som supplement til<br />

den overordnede strategi for området samt som et arbejdsredskab.<br />

Denne rapport har altså fokus på første fases betydning, men beskæftiger sig i lige så høj grad med, hvad<br />

byen optimalt skal indeholde af aktiviteter, erhverv og beboere, når bygningerne står færdige i fase 2.<br />

Der er i rapporten løbende taget højde for, at <strong>Carlsberg</strong>-grunden vil og skal influere på <strong>Carlsberg</strong>s<br />

masterbrand (ansvarlighed, ærlighed, innovation og ambitiøs). Derfor har disse brandværdier fungeret<br />

som generel rettesnor for hele processen. Der er ligeledes taget højde for de visioner, som <strong>Carlsberg</strong><br />

har præsenteret for <strong>Vores</strong> By (”permanent udvikling”). Rapportens formål er derfor også at give et mere<br />

nuanceret billede af visionen for <strong>Vores</strong> By.<br />

. HVEM KAN SIGE NOGET OM FREMTIDEN?<br />

Opbygningen af <strong>Vores</strong> By er et langsigtet projekt (minimum 10-15 år). Derfor er det nødvendigt at agere<br />

ud fra en forståelse af fremtiden sammenholdt med nutiden. De muligheder og udfordringer, som vi står<br />

overfor i dag, vil givetvis være anderledes i fremtiden, og det vil give <strong>Carlsberg</strong> en konkurrencemæssig<br />

fordel at forstå og handle ud fra disse. HELP har derfor i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning<br />

(IFF) skitseret tre scenarier for bydelen i år 2019. Dette, sammenholdt med førende teori på området,<br />

anvendes til at skitsere det idealscenarie, som <strong>Carlsberg</strong> bør agere efter i opbygningen af <strong>Vores</strong> By.<br />

I modellen herunder skitseres forløbet i rapporten.<br />

Først tre<br />

potentielle<br />

scenarier for<br />

<strong>Vores</strong> By anno 0 9<br />

Herefter<br />

præsenteres<br />

idealscenariet<br />

Der benyttes tre spor til validering af<br />

det opstillede idealfremtidsscenarie<br />

for <strong>Vores</strong> By (cases, interview, teori)<br />

Cases<br />

Interview<br />

Teori/erfaringer<br />

Den optimale og økonomisk mest<br />

fordelagtige vej for <strong>Carlsberg</strong><br />

Praktiske<br />

tiltag<br />

HELP har valgt at betragte <strong>Vores</strong> By som et produkt, der skal sikres den bedste konkurrenceevne i<br />

kampen om de attraktive virksomheder, borgere, turister og kulturelle attraktioner. De anbefalede<br />

tiltag er derfor skabt ud fra, hvordan det vil stille bydelen bedst muligt i forhold til målgrupper samt<br />

konkurrerende bydele i Danmark og udlandet.<br />

Rapporten er udviklet ud fra nationale og internationale casestudier, samt kvalitative interviews og<br />

workshops med over 20 forskellige ledende forskere og erhvervsfolk inden for byplanlægning, branding,<br />

<strong>kreativitet</strong>, ejendomsinvestering og viden- og oplevelsesvirksomheder. Herunder et udsnit af de<br />

interviewede:<br />

Asger Aamund, Bavarian Nordic<br />

Christian Stadil, Hummel<br />

Claus Buhl, ekspert oplevelsesøkonomi/branding<br />

Mark Lorenzen, leder imagine (CBS) Creative Industries Research<br />

Mats Olsson, tidligere stadsbyggnadsdirektør i Malmø<br />

Poul Hedegaard, Pension Danmark Ejendomme<br />

Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening<br />

Søren Jensen, Institut for Fremtidsforskning, Cheføkonom og chefanalytiker<br />

(Se hele listen, bilag , side 0)<br />

. KREATIVITET – EN VIGTIG DEFINITION<br />

Kreativitet er et gennemgående begreb i rapporten. Det er derfor indledningsvist vigtigt at få<br />

defineret <strong>kreativitet</strong> som begreb. Ikke mindst fordi der er tale om et flygtigt begreb, som ofte bruges i<br />

markedsføring af virksomheder og byer uden, at brugen af begrebet er forankret i virkeligheden. Dette<br />

må ikke være tilfældet for <strong>Vores</strong> By, fordi det <strong>kan</strong> have en skadelig effekt på bydelens image.<br />

Kreativitet bruges i denne rapport i to lidt forskellige, men alligevel sammenhængende betydninger.<br />

Den helt brede definition er ’evnen til nyskabelse’, hvilket gælder for både mennesker og virksomheder.<br />

Samtidig bruges begrebet også i den mere snævre forstand, hvor det hentyder til de klassiske boheme-<br />

erhverv (dvs. kunst, musik, design etc.) og til de mennesker, som udfører disse erhverv. Der er dog<br />

udflydende grænser mellem begreberne, og samtidig er de sammenhængende - et kreativt byliv vil<br />

fx være skabt af såvel musikeren, der spiller en koncert, som de kreativt tænkende, der kommer til<br />

koncerten. En yderligere dimension til <strong>kreativitet</strong>sforståelsen er begrebet Den Kreative Klasse, der<br />

dækker over den samfundsgruppe, som arbejder med innovation i bred forstand, dvs. alt fra forskere<br />

til kunstmalere. Den Kreative Klasse er interessant pga. dens økonomiske betydning for et område.<br />

Mere om dette senere i rapporten.


. MEGATRENDS OG<br />

DERES BETYDNING<br />

FOR VORES BY<br />

<strong>Carlsberg</strong>-grunden vil over de næste årtier forvandle sig fra en industrigrund til en betydelig bydel<br />

i København/Danmark. Det unikke ved denne udvikling er, at alt er muligt ifht. at skabe den mest<br />

interessante bydel. Men på samme tid er dette også den største udfordring, fordi det på mange<br />

måder er pionerarbejde. Når man taler om byvækst og byplanlægning, er der normalt tale om nogle<br />

helt andre vilkår: Industriområder, som skal gøres mere attraktive, fordi der forekommer sociale og<br />

imagemæssige problemer som fx i Porble Nous (Barcelona) og Emscher Park (Ruer distriktet, Tyskland).<br />

Andre gange er der tale om socialt belastede byområder, som har brug for såkaldte ‘kvarterløft’ som<br />

fx Københavns Nordvestkvarter. Når man taler om vækstområder, sker vækst ofte på grund af politik<br />

på makroniveau, som fx ‘The Celtic Tiger’ (Dublin/Irland), eller som en naturlig udvikling som følge af<br />

områders beliggenhed ifht. en storby i vækst, og/eller fordi dynamiske virksomheder eller spændende<br />

kulturer tiltrækkes pga. historiske eller strukturelle faktorer som fx Meatpacking District i New york eller<br />

Vesterbro i København.<br />

Udviklingen af <strong>Vores</strong> By vil, på trods af <strong>Carlsberg</strong>-grundens mange smukke bygninger og originalitet,<br />

være ”kunstig”, fordi projektet er iværksat i delvist kommercielt øjemed, og fordi tiltag sker helt fra<br />

bunden. Der vil altså ikke være en naturlig udvikling ifht. fx de urbane pionerer eller andre trendsættere,<br />

som normalt er de første, der rykker ind i et byområde og udvikler det. Derfor skal <strong>Carlsberg</strong> planlægge<br />

udviklingen af ”liv til bydelen” og prioritere det ligeså højt som ”mursten til bydelen”.<br />

HVAD KAN VI SIGE OM FREMTIDEN?<br />

Følgende afsnit har til formål at vurdere situationen for <strong>Carlsberg</strong>-grunden i 2019. I den forbindelse<br />

giver arbejdet med fremtidsscenarier mulighed for at kunne foretage nogle valg i overgangsperioden<br />

(cirka 2007-2019), som sikrer det optimale afsæt i 2019.<br />

I 2019 vil markedet for erhvervsejendomme og boligejendomme sandsynligvis være væsentligt<br />

anderledes end i dag. Og denne fremtid <strong>kan</strong> beskrives ved hjælp af de relativt sikre drivkræfter<br />

for forandring, de såkaldte megatrends. Der er tale om stærke megatrends, der også skaber deres<br />

egen modsætning (betegnet ”modreaktion” i det følgende afsnit). Herved opstår et felt præget af<br />

paradokser. Vinderne er dem, der er bedst til at håndtere dette spændingsfelt.<br />

DE 11 megatrends ER:<br />

Globalisering, velstandsstigning, videnøkonomi, digitalisering og netværk, øget forandringstempo,<br />

individualisering, aldring, urbanisering, immaterialisering, sundhed og miljø. I det følgende ses der<br />

først på de mulige konsekvenser for bolig og erhverv af de relativt sikre megatrends og dernæst<br />

på mulighederne for værdiskabelse via tre forskellige strategiscenarier. De følgende megatrends er<br />

beskrevet i forhold til <strong>Vores</strong> By.<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? TI MEGATRENDS OG DERES ...<br />

Side 7<br />

GLOBALISERING (År 2019): Næsten ”gratis” global telekommunikation, billig container- og<br />

flytransport samt internationale finansmarkeder. Det meste industriproduktion og meget<br />

videnarbejde er outsourcet (eller automatiseret). Modreaktionen: øget fokus på national/lokal<br />

identitet.<br />

ERHVERV Regionale hovedsæder for multinationale virksomheder. Globalt center for vigtige<br />

kompetenceklynger inden for medicin, bioteknologi, miljø, energi, transport samt livsstilsprodukter.<br />

BOLIG Internationale pendlere flytter efter job, projekter og ”hot-spots”. Boliger med hotelservice.<br />

Udlandss<strong>kan</strong>dinaver, der flytter ”hjem”.<br />

VORES BY <strong>Vores</strong> By bør have international profil baseret på nordiske styrkepositioner. Et internationalt<br />

udstillingsvindue for det bedste inden for livsstil, sundhed, design etc.<br />

VELSTANDSSTIGNING (År 2019): Væksten i Europa er 2 pct., men den er 3 pct. i<br />

Øresundsregionen svarende til, at københavnerne er blevet 40 pct. rigere i 2019. Den globale<br />

tendens til polarisering gælder også S<strong>kan</strong>dinavien. Modreaktionen: øget fokus på immaterielle<br />

værdier som tid, natur, autenticitet, stilhed.<br />

ERHVERV Fokus flyttet mod livsstilsprodukter, oplevelser, kultur, underholdning, turisme og sundhed.<br />

øget salg af livsstils- og luksusprodukter til rige og meget rige (Über premium og MassClass).<br />

BOLIG øget indkomst bruges især på boliger. Mange meget velstillede med ønske om bolig i Metropolen<br />

København. ”Beverly Hills” områder overalt. Flere gated communities. Segregering på boligmarkedet.<br />

VORES BY Eksklusivitet sker via høj kvalitet uden at ekskludere.<br />

VIDENØKONOMI (År 2019): Virksomhederne bliver videnbaserede og indbygger viden i produkter<br />

eller i tilknyttede services. Modreaktionen: øget fokus på sanselighed, følelser, mytologi og mystik.<br />

ERHVERV Virksomheder får fokus på brugerdrevet innovation. Konceptejere i toppen af værdikæden,<br />

som har outsourcet produktion og videnarbejde i netværk. øresundsregionen har mange forsknings- og<br />

uddannelsesinstitutioner samt videnintensive erhvervsklynger indenfor IT, bioteknologi, sundhed, miljø,<br />

energi og nanoteknologi.<br />

BOLIG Internationale videnarbejdere og akademikere. Flere højtuddannede kvinder.<br />

VORES BY <strong>Vores</strong> By skal ideelt set være en vel-brandet arena for brugerdreven og tværfaglig innovation.<br />

DIGITALISERING OG NETVÆRK (År 2019): Alle <strong>kan</strong> være ”online” hele tiden. Uafhængigheden af tid<br />

og sted er øget. Det fysiske sted er kommet på valg og opsøges kun af lyst. Modreaktionen: behov<br />

for at gå ”off” fx i form af stillezoner.<br />

ERHVERV Værdikæder og netværk som trækker på ressourcer og kompetencer globalt . Dynamiske og<br />

fokuserede mindre enheder i netværk.<br />

BOLIG Arbejde, fritid, uddannelse og underholdning smelter sammen. Boliger vælges ud fra livsstil<br />

snarere end ud fra fysisk nærhed til job.<br />

VORES BY <strong>Vores</strong> By skal indeholde fysiske steder, der ”slår” cyber-space, herunder ”heller” og ”oaser<br />

midt i byen”.<br />

ACCELERATION OG ØGET FORANDRINGSTEMPO (År 2019): Digitalisering, teknologi, globalisering,<br />

kapitalfonde mv. øger forandringstempoet. Grænser og brancher opløses. Behov for<br />

konstant innovation og <strong>kreativitet</strong>. Modreaktionen: ønske om orden, tryghed, kontrol og i yderste<br />

konsekvens fundamentalisme.<br />

ERHVERV Dynamiske og innovative miljøer. Temporære projektvirksomheder.<br />

BOLIG Korttidsboliger (leje, boliger med hotelservice).<br />

VORES BY <strong>Vores</strong> By har et godt udgangspunkt for at balancere mellem dynamik og tryghed, traditioner<br />

og ritualer.


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? TI MEGATRENDS OG DERES ...<br />

Side 8<br />

INDIVIDUALISERING (År 2019): Individualisering er blevet et livsvilkår for alle. Fremtidens<br />

”creative man” ser sig selv som ”prosument”, medskaber og iværksætter. Modreaktionen:<br />

meningsfulde fællesskaber. Netværk, ”klubber” eller ”klaner” baseret på familie, religion, tro<br />

eller interesser.<br />

ERHVERV Krævende ”primadonna”-medarbejdere. Stor ”buffet” af medarbejdertilbud<br />

(sundhed, frokost, kultur etc.). Flere selvstændige og frie agenter.<br />

BOLIG ”Sociale individualister”, som <strong>kan</strong> ”zappe” mellem privathed og socialt liv.<br />

VORES BY Mangfoldighed og valgmuligheder i <strong>Vores</strong> By til medarbejdere og beboere er en<br />

nødvendighed.<br />

ALDRING OG LIVSFASER (År 2019): Flere seniorer overalt, som kunder, som arbejdskraft og som<br />

gæster. Modreaktionen: ”aflys” eller udskyd alderdommen (og aflys ældrebyrden).<br />

ERHVERV øget mangel på arbejdskraft og øget indvandring. Seniorpolitik baseret på fleksibilitet og<br />

plads til hobbies m.v.<br />

BOLIG Unge og velstillede seniorer søger mod byen, mens mindre velstillede midaldrende og seniorer<br />

søger hen, hvor de får mere bolig for pengene. ”Florida”-kvarterer uden unge.<br />

VORES BY I forhold til <strong>Vores</strong> By vil det betyde, at seniorerne har pengene til høje huslejer, men ofte tager<br />

”forstaden” med ind i byen, dvs. de <strong>kan</strong> ikke lide larm.<br />

URBANISERING (År 2019): <strong>Byen</strong> vinder på stadigt flere parametre i konkurrencen med forstad<br />

og land. Tendensen gælder ’sikre’ storbyer, som de nordiske. Modreaktionen: livet i storbyen<br />

suppleres med et sommerhus/kolonihave, hvor det enkle liv praktiseres på deltid.<br />

ERHVERV Kreative medarbejdere søger metropol-job. København bliver Nordens ”hovedstad”.<br />

BOLIG Stort udbud af boliger i 2019, men også større prisforskelle betinget af ”bymiljø” etc.<br />

VORES BY <strong>Vores</strong> By vokser sammen med Københavns bykerne, men vigtigst af alt; herlighedsværdien er<br />

nødvendig, hvis <strong>Vores</strong> By skal stå sig i konkurrencen.<br />

MOBILITET (År 2019): Mobiliteten globalt og lokalt øges mar<strong>kan</strong>t. Øresundsregionen og hele<br />

Syds<strong>kan</strong>dinavien er blevet et stort pendlingsområde for jobs, bolig og indkøb/oplevelser. Øget<br />

trafikpress. Global mobilitet og nærhed til en international lufthavn er blevet et vigtigt aktiv.<br />

Modreaktionen: ønske om forankring og stedsidentitet.<br />

ERHVERV Frie agenter, kontorhoteller, fleksibilitet. Behov for byfunktioner frem for egne eller<br />

interne funktioner.<br />

BOLIG Leje frem for eje. Hotel-lejligheder. Unge der flytter meget. Flere velstillede fravælger pendling<br />

pga. stigende trafikpres og vælger bopæl tæt på job.<br />

VORES BY Unikke oplevelser i <strong>Vores</strong> By har et potentielt kundeunderlag i millionklassen.<br />

IMMATERIALISERING (År 2019): Med de materielle behov dækket, som følge af velstand, vælges<br />

der ud fra immaterielle værdier. Velstand bruges på services, oplevelser og historier, herunder<br />

underholdning, kultur, sport og turisme samt produkter, der udsender signaler om de værdier, man<br />

står for.<br />

ERHVERV Flere sælger oplevelser og livsstilsprodukter inden for tøj, bolig, fødevarer og medier m.v.<br />

MEdARBEJdERE vil have byliv i nærheden af arbejdet.<br />

Bolig vælges ud fra stedsidentitet, atmosfære, livsstil (hvem vil jeg gerne være nabo med).<br />

VORES BY <strong>Vores</strong> By bør indeholde oplevelser og stærke værdier, da disse felter i fremtiden vil være i<br />

vækst. Spil mellem historie og innovation.<br />

SUNDHED OG MILjØ (År 2019): Klimaforandring, forurening og livsstilssygdomme ses som<br />

bivirkninger af en række af ovennævnte megatrends. Derfor er miljø og økologi samt sundhed/<br />

wellness blevet megatrends, som alle må forholde sig til.<br />

ERHVERV”Alle” brancher er i miljø-, sundheds- og wellnessbranchen. Sundhedstilbud til medarbejdere.<br />

BOLIG ”Oasen midt i byen”.<br />

VORES BY Offentlige rum i <strong>Vores</strong> By der fremmer fysisk og mental sundhed (motion og ”oaser”).<br />

Overordnet fortæller disse megatrends for verdenen og <strong>Vores</strong> By i år 2019, at alt bliver mere flygtigt,<br />

virksomhedsstrukturer splittes op i netværk, og kompetencer outsources. Innovation og viden er<br />

grundvilkår for virksomhederne i fremtiden, og brancher brydes og ændres i hurtigere tempo. Denne<br />

foranderlighed stiller krav til mennesket, som i højere grad også får en mere flygtig tilværelse, hvor<br />

IT, skiftende jobs og arbejdstider og relationer øger behovet for mere immaterielle værdier. Som<br />

modreaktion til foranderligheden ude i verden vil mennesket derfor i fremtiden i endnu højere grad<br />

værdsætte begreber som livsstil, oplevelser, identitet, traditioner, fællesskaber og sundhed. De 11<br />

megatrends benyttes af HELP videre i rapporten til at betragte muligheder og tiltag i forhold til<br />

idealscenariet for <strong>Vores</strong> By.


. VORES BY I 0 9<br />

– ET FREMTIDSSCENARIE<br />

Følgende afsnit tager udgangspunkt i de omtalte megatrends<br />

med henblik på at redegøre for et idealscenarie for <strong>Vores</strong> By.<br />

Indledningsvis præsenterer HELP, gennem IFFs forarbejde, tre<br />

scenarier, som er sandsynlige for <strong>Vores</strong> By i 2019. Disse bygger<br />

direkte på de 11 megatrends. Denne scenariebeskrivelse suppleres<br />

derefter af den ameri<strong>kan</strong>ske økonomiprofessor Richard Floridas<br />

teori om ”Den Kreative Klasse”. Teorien redegør for en potentiel<br />

samfundsklasse, som vil være en relevant målgruppe for <strong>Vores</strong> By.<br />

Afslutningsvis skitseres den såkaldte ”gentrification-proces”, der<br />

er en bylivsudviklingsteori, som i høj grad <strong>kan</strong> inspirere til, hvordan<br />

man processuelt skaber og fastholder den optimale situation for<br />

<strong>Vores</strong> By.<br />

Den præsenterede viden og teori danner grundlag for, at HELP<br />

afslutningsvis beskriver en anbefalet målsætning for <strong>Vores</strong> By ud fra<br />

den overordnede målsætning: Hvordan skabes den højeste værdi af<br />

<strong>Vores</strong> By i fremtiden?<br />

. DE TRE SCENARIER FOR VORES BY<br />

- INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING<br />

IFF og HELP har sammen opstillet de tre nedenstående scenarier,<br />

som beskriver, hvordan <strong>Vores</strong> By <strong>kan</strong> se ud i fremtiden afhængig af<br />

hvilken strategi og fokus, man vælger for byen. Fælles for alle tre<br />

scenarier er, at København i år 2019 har udviklet sig til at være det<br />

klart mest betydningsfulde vækstscenter i de nordiske lande.<br />

1. ERHVERVSFOKUS Vægt på hovedsæder, specialiseret<br />

videnvirksomhed og globalt netværksamarbejde. I praksis også<br />

boliger, men de er ikke beskrevet her.<br />

2. BOLIGFOKUS Vægt på luksusboliger, eksklusivitet og ”de<br />

rigtige” naboer. I praksis også erhvervsvirksomheder, men de er ikke<br />

beskrevet her.<br />

3. ByLIV Fokus på byfunktioner og maksimal synergi med og<br />

mellem bolig og erhverv.<br />

Det følgende afsnit beskriver de tre scenarier:<br />

SCENARIE 1 I FREMTIDEN: ERHVERVSFOKUS I VORES By<br />

Værdien skabes via erhvervsvirksomhed inden for videnøkonomien,<br />

dvs. højteknologivirksomheder, forskerparker og nordiske<br />

hovedsæder for multinationale virksomheder etc.<br />

<strong>Vores</strong> By tiltrækker virksomheder inden for bioteknologi,<br />

informations-/kommunikationsteknologi, energiteknologi og<br />

materialeteknologi. Der er satset på dynamiske samspil mellem<br />

forsknings- og uddannelsessteder. Idéen har været at udvikle<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ... Side 9<br />

nogle kompetenceklynger inden for særlige teknologiske felter, fx<br />

sundhed, bioteknologi og medicoteknik.<br />

En forsker- og udviklingspark faciliterer vejen til kommercialisering<br />

af nye idéer og produkter. Relevant videregående undervisning/<br />

forskning er placeret i <strong>Vores</strong> By. Nordiske hovedsæder for<br />

internationale brands og konceptvirksomheder etablerer sig<br />

i <strong>Vores</strong> By. Afdelingerne er samtidigt koncernernes globale<br />

kompetencecentre inden for fx logistik, design, HR eller andre<br />

discipliner, hvor den enkelte region har spidskompetence.<br />

<strong>Vores</strong> By har blandt andet udviklet et konferencecenter med<br />

tilhørende hotel. Her er også arbejdspladser, så der <strong>kan</strong> arbejdes<br />

individuelt og i teams på projekter af kortere og længere varighed.<br />

SCENARIE 2 I FREMTIDEN: BOLIGFOKUS I VORES By<br />

Værdien skabes via luksusboliger, fx med hotelservice og<br />

livsstilsboliger og baseret på ”dreamsociety markederne” for<br />

oplevelse, kærlighed og venskab, identitet, tryghed, omsorg og<br />

holdninger.<br />

<strong>Vores</strong> By har valgt at satse på luksussegmentet. Store lejligheder<br />

med store altaner. Der satses på boliger til kosmopolitter. Det<br />

er globalt orienterede og travle karriereforældre og singler<br />

(karrierekvinder), internationale pendlere og aktive ”seniorer”.<br />

Boliger i <strong>Vores</strong> By er et miks af ejerlejligheder og ”hotellejligheder”.<br />

Hotelservicen omfatter rengøring, indkøb, ”madklubordninger” på<br />

caféer og restauranter, health- og fitness klubber, babysitting etc.<br />

Der er hoteller og time-share boliger, hvor pendlere og andre <strong>kan</strong><br />

bo på korttidsbasis.<br />

Ikke alle er et aktiv for det sociale liv i <strong>Vores</strong> By, men de bruger<br />

mange penge på service. Erhvervslivet i <strong>Vores</strong> By er tæt knyttet<br />

til områdets primære funktion som ”eksklusiv” beboelse. Der er<br />

servicefaciliteter, som også henvender sig til eksklusive forbrugere i<br />

hele Storkøbenhavn og til erhvervs- og krydstogtturister mv.<br />

Der er eksklusiv detailhandel i form af gallerier samt oplevelses- og<br />

livsstilsbutikker. Hverken beboere eller eksklusive besøgende sætter<br />

pris på masseturisme eller heftig trafik. <strong>Carlsberg</strong>s besøgscenter og<br />

andre oplevelser med masseappel er således søgt holdt adskilt fra<br />

det øvrige område, bl.a. ved at være placeret i periferien.<br />

Risikoen er, at <strong>Vores</strong> By bliver for eksklusiv (i betydningen udelukke)<br />

og præget af tendenser som individualisering, second-home,<br />

”repræsentativt” frem for engagement etc. Det drejer sig om at<br />

finde den rigtige balance i spændingsfeltet mellem modsætninger<br />

som tryghed og oplevelse, privat og offentligt, ”Class og Mass”, etc.<br />

SCENARIE 3 I FREMTIDEN: ByLIVSFOKUS I VORES By<br />

Værdierne skabes primært i byrummet, eller ”det tredje sted”,<br />

men materialiserer sig i værdien på boliger og erhverv. Det er<br />

mangfoldighed, der skaber værdi.<br />

<strong>Vores</strong> By er et mødested og et ”eksperimentarium” for <strong>kreativitet</strong><br />

på ”eksklusivt” niveau, men er ikke en ’oplevelsespark’.<br />

Adgangsbilletten er <strong>kreativitet</strong>, ikke penge. Men <strong>Vores</strong> By er også<br />

et sted, hvor penge og idéer, rigmænd og talenter ”in spe” mødes.<br />

<strong>Vores</strong> By er hverken en boligpark eller en erhvervspark, men en by,<br />

hvor der er en høj udveksling af idéer og mennesker.<br />

Der satses primært på små innovative virksomheder, som bidrager<br />

til det kreative miljø i <strong>Vores</strong> By. Mange af de små virksomheder er<br />

i realiteten udviklings- eller design dattervirksomheder af store<br />

internationale virksomheder, som har lejet sig ind i et dynamisk,<br />

kreativt og tværfagligt miljø.<br />

Mange nystartede virksomheder arbejder på tværfaglig basis, fx<br />

virksomheder inden for spilindustrien. Nordiske/globale virksomheder<br />

inden for ”consumergoods” og livsstilsprodukter har placeret dele af<br />

deres business development/udviklingsafdelinger her.<br />

Meget handel og videnarbejde <strong>kan</strong> klares pr. distance, men det er<br />

blevet stadigt vigtigere at mødes i forbindelse med uddannelse,<br />

teambuilding, udviklingsprojekter, strategiarbejde etc. Derfor<br />

er behovet for inspirerende og oplevelsesprægede møde- og<br />

konferencesteder øget mar<strong>kan</strong>t.<br />

Eksternalisering af en lang række services, som <strong>kan</strong>tine etc.,<br />

har skabt en solid basis, der giver erhvervsmulighed for mange<br />

selvstændige, herunder ikke mindst for mange med anden etnisk<br />

baggrund og for iværksættere. Eksternaliseringen bidrager til såvel<br />

økonomisk som social bæredygtighed og ikke mindst til liv i <strong>Vores</strong><br />

By store dele af døgnet.<br />

Boligudbuddet i <strong>Vores</strong> By er kendetegnet ved mangfoldighed. Der<br />

er både dyre og billige boliger. Når man bygger tæt, er der også<br />

boliger med skygge, uden udsigt eller tæt på trafik og støj.<br />

Boligfilosofien er i vidt omfang baseret på ”compact-living”,<br />

hvilket bidrager til at holde boligprisen nede. <strong>Vores</strong> Bys byrum og<br />

byfunktioner udgør det ”udvidede hjem” med faciliteter og klubber,<br />

så der er strengt taget ikke behov for særligt mange af de dyre<br />

private kvadratmetre.<br />

Mange kreative og nystartede iværksættere og kunstnere på små<br />

Boligfokus<br />

<strong>Byliv</strong>sfokus<br />

Erhvervsfokus<br />

BYLIVSFOKUS


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ...<br />

Side 0<br />

indkomster har råd til at bo i <strong>Vores</strong> By, fordi de er villige til at gå på<br />

kompromis med de typiske kvadratmeterbehov.<br />

<strong>Vores</strong> By er vokset udover sine egne grænser og tilfører værdi til<br />

nabolaget samtidigt med, at der gradvist tiltrækkes nye beboere<br />

til disse områder, som i højere grad end de oprindelige beboere<br />

benytter <strong>Vores</strong> By.<br />

. . IDEALKOMBINATIONEN - BOLIGLIV,<br />

ERHVERVSLIV OG BYLIV<br />

Der bliver frem mod 2019 bygget meget nyt i København, herunder<br />

også luksusboliger. Der vil ikke længere være boligmangel i<br />

København, og det vil være muligt at få en bolig, der er til at <strong>betale</strong>.<br />

Der vil komme endnu større spredning i boligpriserne på det private<br />

marked end her i 2007. Unikke boliger med de gode beliggenheder<br />

og en helt særlig identitet, arkitektur eller atmosfære vil fortsat<br />

være en mangelvare, og de <strong>kan</strong> sælges til meget høje priser, hvad<br />

enten de er nye eller gamle. Den samme tendens er gældende for<br />

erhvervslivet, der er afhængigt af videnmedarbejere, og som derfor i<br />

støt stigende grad må placere sig i de områder, hvor denne gruppe<br />

vælger at bosætte sig.<br />

Idealscenariet er således ikke ét af de ovenstående, men en<br />

kombination af de tre, hvor bylivsfokuset, og hermed en ”kreativ<br />

bydel”, bliver en dynamo for udviklingen samt den ”lim”, der<br />

forbinder de tre scenarier. Gennem ”bylivsfokus” scenariet <strong>kan</strong><br />

<strong>Vores</strong> By etablere maksimal værdiskabende synergi mellem erhverv<br />

indbyrdes og mellem bolig, erhverv og byfunktioner. Kriterierne for<br />

udvælgelse af målgrupper inden for erhverv, offentlige funktioner<br />

og boliger og for udformningen af byrummet bør i så fald være<br />

det indbyrdes værdiskabende samspil. Beboerne skal gerne skabe<br />

værdi for erhvervene i <strong>Vores</strong> By. Byfunktioner og byrumsaktiviteter<br />

skal skabe maksimal værdi for både erhverv og boliger. Det sker<br />

omvendt kun, hvis erhverv og beboere tvinges/stimuleres til at<br />

bruge hinanden og byfunktionerne.<br />

Megatrends og det optimale scenarie for <strong>Vores</strong> By peger således<br />

på merværdi gennem samspillet mellem erhverv, bolig og byliv,<br />

men også flere nutidige teorier dokumenterer både kvalitativt og<br />

kvantitativt, at byliv og <strong>kreativitet</strong> i bred forstand også vil have<br />

indflydelse på både generel økonomisk vækst og lokal grundværdi.<br />

. EN TEORETISK FORSTÅELSE AF<br />

BYLIV OG VÆKST<br />

Særligt to teorier omkring emnet er relevante ifht. <strong>Vores</strong> By, fordi de<br />

begge beskriver processer og udviklingsscenarier hvordan et attraktivt<br />

byliv skabes og dermed danner den dynamo for erhvervsliv og bolig,<br />

som blev skitseret i ovenstående afsnit. De to følgende teorier ligger<br />

begge vægt på betydningen af bohemer/kreative/trendsættere, som<br />

en afgørende faktor for at skabe vækst i et område.<br />

Teori 1: Richard Florida beskriver, hvordan Den Kreative Klasse har<br />

betydning for tiltrækningen af økonomisk stærke virksomheder<br />

til byer, dvs. på ’makro’-niveau, fordi teorien kigger på generel<br />

økonomisk vækst i et område. Teorien vil have relevans både i fase 1<br />

og 2, fordi der her er tale om en fortløbende udvikling og dynamik.<br />

Teori 2: Gentrification-teorier beskæftiger sig også med, hvordan<br />

<strong>kreativitet</strong> er med til udvikle byer. Denne teori er dog mere<br />

på kvarter-niveau, dvs. ’mikro’-niveau, fordi den direkte ser på<br />

bohemers betydning for vækst i huspriserne i et kvarter. Denne teori<br />

er fortrinsvis interessant i fase 1.<br />

. . DEN KREATIVE KLASSE<br />

– RICHARD FLORIDA<br />

Richard Florida, ophavsmanden til begrebet ”Den Kreative Klasse”,<br />

der beskrives som den vigtigste medarbejdertype i fremtidens<br />

vidensamfund (jf. scenariet for erhvervsfokus). Florida påpeger, at<br />

det i fremtiden vil være erhvervslivet, som flytter efter arbejdskraften<br />

– ikke omvendt. Sikrer man sig de attraktive medarbejdere, vil man<br />

således også kunne tiltrække de attraktive virksomheder. Ser man<br />

på, hvad der tiltrækker den Kreative Klasse nu og i fremtiden, så er<br />

”tolerance” et nøglebegreb, fordi det dækker over den atmosfære,<br />

hvor kunst og kultur og forskellige mennesketyper og nationaliteter<br />

<strong>kan</strong> sameksistere. Skåret ind til benet påviser han en sammenhæng<br />

mellem <strong>kreativitet</strong> og økonomi/vækst. En kobling, der er meget<br />

relevant for udviklingen af <strong>Vores</strong> By.<br />

Floridas teori er udviklet i USA, men videreudviklet på et dansk<br />

case-grundlag ved Copenhagen Business Schools selvstændige<br />

forskerenhed ”Imagine” og har derfor højeste relevans for<br />

Danmark og herunder <strong>Vores</strong> By. Teorien opererer på byniveau, men<br />

argumenterne er også relevante på kvarterniveau.<br />

I <strong>Vores</strong> By er teorien relevant, fordi den fastslår, hvad der tiltrækker<br />

Den Kreative Klasse til et område (= Stedkvaliteter). Og en<br />

stor procentdel af Den Kreative Klasse i et område vil betyde,<br />

at området vil være rigt, fordi der vil være en høj forekomst af<br />

værdivirksomheder (høj værdi pr. medarbejder).<br />

I) Stedkvaliteter (herunder Bohemer) II) den Kreative Klasse<br />

III) Værdivirksomheder IV) Lokal økonomisk vækst.<br />

I) STEDKVALITETER TILTRæKKER DEN KREATIVE KLASSE<br />

Stedkvaliteter dækker over omstændigheder (mennesker, aktiviteter,<br />

oplevelser, funktioner etc.), der er afgørende for at tiltrække denne<br />

Kreative Klasse og for, hvordan gruppen bruger byen. Følgende<br />

stedkvaliteter tillægges stor betydning ifht. forekomsten af Den<br />

Kreative Klasse i et område.<br />

Boheme dækker primært over kunstnere og relaterede nicheerhverv<br />

(se nedenstående definition). Selvom denne gruppe er en lille del<br />

af Den Kreative Klasse, så fungerer den som afgørende dynamo for<br />

resten af klassen (jf. nedenstående afsnit om Gentrification).<br />

Mangfoldighed er et nøgleord for bolig- og erhvervsområder.<br />

Den Kreative Klasse tiltrækkes af steder med forskellighed og<br />

fordomsfrihed. Der skal være et åbent miljø med plads til alle aldre,<br />

etniciteter og en åbenhed over for unge mennesker. Mangfoldighed<br />

er også ensbetydende med et spændende kvarter.<br />

Autenticitet dækker over såvel gamle bygninger, urban arkitektur<br />

som en unik musikscene, kultur etc. Et autentisk sted tilbyder<br />

unikke indkøbsmuligheder og ikke store butikskæder og/eller<br />

indkøbscentre. Det er bylivet, der skal være den drivende kraft i<br />

byen, og det skal være ”ægte” og tro mod kulturen.<br />

Livsstil - mennesker stiller krav til ’livsstil’ og opfører sig i stigende<br />

grad som turister i egen by. Skiftende arbejdstider gør, at man nogle<br />

gange har brug for rekreation midt på dagen, og dette skal kunne<br />

foregå i et nærliggende område. Natteliv, blandet kunst, musik,<br />

teater er et must. <strong>Byen</strong> skal have sent åbent pga. skiftende og sene<br />

arbejdstider.<br />

Social interaktion (”Det 3. sted”) Dvs. byrum, hvor folk <strong>kan</strong> mødes<br />

socialt. Cafeer og andre funktioner skal udgøre lokalsamfundets hjerte.<br />

II) DEN KREATIVE KLASSE – DE TRE GRUPPER<br />

Den Kreative Klasse er ekstrem vigtig i forhold til <strong>Vores</strong> By, fordi<br />

det er påvist, at områder, som har en stor andel af klassen,<br />

også er nogle af de økonomisk bedst stillede områder. Klassen<br />

dækker over grupper i samfundet, som tilhører innovative erhverv.<br />

Innovationsgraden er varierende, hvorfor de <strong>kan</strong> opdeles i tre<br />

hovedgrupper:<br />

‘BOHEMERNE’ (bl.a. forfattere, journalister, malere, musikere,<br />

og instruktører) 1 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke.<br />

’DEN KREATIVE KERNE’ (bl.a. forskere, ingeniører, arkitekter,<br />

lærere etc.) 16 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke.<br />

’DE KREATIVE PROFESSIONELLE’ (bl.a. ledere,<br />

finansmedarbejdere og jurister). 26 pct. af Danmarks samlede<br />

arbejdsstyrke.<br />

I Københavnsområdet falder 42 pct. inden for Den Kreative Klasse,<br />

hvilket gør klassen meget relevant at arbejde med. Inddelingen er<br />

relevant ifht. denne undersøgelse, fordi den definerer tre relevante<br />

og potentielle målgrupper, der har relevans for <strong>Vores</strong> By i de<br />

forskellige udviklingsfaser af <strong>Carlsberg</strong>-grunden. Interessant er<br />

ikke mindst Bohemernes betydningsfulde rolle som ”driver” for<br />

udviklingen.<br />

III) VæRDIVIRKSOMHEDERNE BLIVER TILTRUKKET AF DEN<br />

KREATIVE KLASSE<br />

Videnvirksomheder, og herunder værdivirksomheder med høj<br />

indtjening pr. medarbejder, er afhængige af de dygtige og kreative<br />

medarbejdere i fremtiden. Derfor vælger disse virksomheder at


placere sig i områder, hvor de er sikret den ønskede arbejdskraft. Byers evne til at tiltrække denne<br />

gruppe bliver således et vigtigt aktiv i kampen om at tiltrække de attraktive værdivirksomheder.<br />

Virksomhederne flytter til de kreative miljøer for at være en del af netop det miljø, som deres<br />

medarbejdere efterspørger. Dels for bedre at kunne hverve dem, som bor i området, og dels for<br />

at kunne tiltrække nye medarbejdere til virksomheden ved at tilbyde job og kultur, herunder de<br />

stedkvaliteter, som blev nævnt i ovenstående.<br />

IV) Den Kreative Klasse skaber økonomisk vækst<br />

Koncentrationen af Den Kreative Klasse tiltrækker dermed innovationsbaserede virksomheder og skaber<br />

grundlag for økonomisk udvikling. Eksempler på denne udvikling er Silicon Valley i nærheden af San<br />

Francisco, der er kendt som er mangfoldig og kreativ by. Således giver Richard Florida nogle gode og<br />

velbegrundede økonomiske argumenter for, hvorfor et godt bymiljø også vil betyde god økonomi for et<br />

område som fx <strong>Vores</strong> By.<br />

Floridas forskning påviser gennem statistisk, at kvaliteten af et sted (som han måler ved dens etniske<br />

mangfoldighed, kulturudbud, og grad af tolerance overfor bohemer) har afgørende betydning for<br />

stedets evne til at tiltrække den kreative arbejdsstyrke og dermed grundlag for økonomisk vækst.<br />

Kort sagt, der er penge og udvikling i kultur og mangfoldighed – både på byplan og endda måske også<br />

på kvarterplan.<br />

3.2.2 VæKST GENNEM KULTUR - GENTRIFICATION<br />

Hvor teorien omkring Den Kreative Klasse beskriver dynamikken mellem byliv, mennesker og erhverv<br />

i et større og mere langsigtet perspektiv, fortæller Gentrification, hvordan et specifikt kvarter <strong>kan</strong><br />

opleve økonomisk vækst som følge af, at fx kunstnere flytter til et kvarter pga. af billig husleje. Dette<br />

gør teorien særligt relevant ifht. <strong>Vores</strong> By’s overgangsperiode/fase 1.<br />

Gentrification er en typisk udvikling, som har forekommet i bykvarterer verden over lige siden<br />

1970’erne. Det foregår ved, at økonomisk marginale undergrupper af trendsættere ’Urban Pioneers’<br />

og ’Boheme’ som de første, som ankommer i et ’gentrifying’ område. Disse grupper har ikke høj<br />

indkomst, men de har til gengæld et højt uddannelsesniveau og/eller høj kulturel status. Efterhånden<br />

som antallet af trendsættere stiger, vil der også komme restauranter, cafeer og gallerier, som<br />

tiltrækker den mere økonomisk stærke del af befolkningen. Denne gruppe bidrager med yderligere<br />

investeringer i området, som fører til en vækst i huspriser og på sigt også gør det til et attraktivt sted<br />

for selv de mest liberale erhverv.<br />

Boheme/trendsætter Kultur og aktiviteter investering / prisvækst<br />

Prisstigningerne, som en direkte følge af udviklingen, medfører en rotation af befolkningsgrupperne,<br />

eftersom de kreative, der oprindeligt ”byggede” byen op, tvinges til at flytte ud pga. stigende huspriser.<br />

Dette <strong>kan</strong> have konsekvens for bylivet og i sidste ende også attraktionsniveauet.<br />

I de fleste tilfælde er den positive udvikling i processen opstået uden egentlig igangsættelse af<br />

myndigheder eller virksomheder. Dette udelukker dog ikke, at den <strong>kan</strong> igangsættes, og der er mange<br />

fordele ved at arbejde med sådan en strategi ved etableringen af en bydel som fx <strong>Vores</strong> By. For det<br />

første kræver det meget få investeringer at igangsætte, fordi bohemerne søger de ufærdige og<br />

ufuldstændige områder. Et kreativt miljø og iværksætteri fungerer i ”midlertidige” omgivelser. For det<br />

andet er bohemerne lette at flytte rundt i takt med, at byggeriet i <strong>Vores</strong> By skrider frem.<br />

3.3 IDEALSCENARIET FOR VORES By<br />

Megatrends påpeger vigtigheden i begreber som innovation, omstillingsparathed og viden for<br />

udviklingen af <strong>Vores</strong> By samt de såkaldte modreaktioner, der dækker over flygtighed, livsstil, oplevelser,<br />

identitet, traditioner, fællesskaber og sundhed.<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ...<br />

Side<br />

De tre scenarier: erhvervsliv, boligliv og byliv. Det anbefales at arbejde ud fra en kobling af de tre scenarier<br />

i forbindelse med udviklingen af <strong>Vores</strong> By, men hvor der fokuseres på byliv som dynamo i processen.<br />

Den Kreative Klasse (Florida) beskriver en attraktiv gruppe i samfundet, som har højeste potentiale<br />

og relevans for <strong>Vores</strong> By. Et afgørende parameter for at tiltrække den gruppe er at kunne tilbyde<br />

mangfoldighed, livsstil og social interaktion. Hvis Den Kreative Klasse etableres i <strong>Vores</strong> By, vil det<br />

tiltrække videnvirksomheder.<br />

Gentrification fortæller om mulighederne i at tiltrække bohemer til et kvarter med henblik på at løfte<br />

attraktionsværdien og i sidste ende boligpriserne.<br />

Som det fremgår, er fællesnævneren i ovenstående <strong>kreativitet</strong>. Dels i opbygningen af området, dels<br />

i beskrivelsen af målgrupper, dels som betegnelse for de attraktive virksomheder, og dels som driver<br />

for koblingen mellem de tre scenarier. Kreativitet vil således ikke stå alene, men vil fungere inden for<br />

nogle rammer af erhverv og bolig. Kreativitet får således en meget væsentlig rolle ifht. at tiltrække<br />

værdivirksomheder og økonomisk stærke beboere til et område.<br />

Den Kreative Klasse er en oplagt målgruppe at fokusere på, fordi denne klasse er kendetegnet ved at<br />

være økonomisk stærk, er aktive brugere af byens tilbud, og fordi klassen tiltrækker stærke erhverv.<br />

På baggrund af både megatrends, scenarier og teori er vi kommet frem til, at <strong>kreativitet</strong> og kreative<br />

mennesker i mange forskellige forståelser og betydninger vil danne det bedste fundament for <strong>Vores</strong> By.<br />

Kreativitet, og resultaterne af dette, har samtidigt opbakning i befolkningen. Det er helt tydeligt i<br />

de reaktioner, der er kommet på baggrund af <strong>Carlsberg</strong>s idéoplæg og Entasis’ vinderprojekt. Der<br />

er ligeledes erfaringerne, at det er lettere at få lokal, kommunal og national accept til et projekt, der<br />

bygger på byliv, frem for hvis projektet var rendyrket erhverv eller luksusbolig. Det skyldes, at det har en<br />

positiv effekt, der rækker udenfor bydelen og gavner almenheden.<br />

Et kreativt miljø er et fundamentalt udgangspunkt for <strong>Vores</strong> By fordi:<br />

- Kreativitet er et grundvilkår for innovation, udvikling og omstillingsparathed,<br />

som bliver nødvendigheder i fremtidens Danmark for både erhverv og mennesker<br />

(Megatrends).<br />

- Kreativitet, som fællesnævner mellem erhverv og bolig, skaber merværdi i form af synergi<br />

og oplevelser i en bydel (<strong>Byliv</strong>sscenariet).<br />

- Et kreativt drevet byliv tiltrækker de økonomisk stærke erhverv og mennesker, både på<br />

kort og på langt sigt (Gentrification/Florida).


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? DEN KREATIVE IDENTITET<br />

Side<br />

. DEN KREATIVE IDENTITET<br />

Som det fremgår af de foregående afsnit, tillægges <strong>kreativitet</strong> den afgørende rolle i målsætningen om<br />

at skabe den højeste værdi for <strong>Vores</strong> By. Det følgende afsnit ser på, hvordan grundlaget for <strong>kreativitet</strong><br />

skabes. I den forbindelse vil der argumenteres for, at <strong>kreativitet</strong> i en by skabes af mennesker, virksomheder<br />

og de overordnende rammer og strukturer i byen. Med andre ord, ud fra byens identitet. Det gælder<br />

derfor om at skabe en identitet der fordrer til nyskabelse og innovation. En proces, der er krævende og<br />

tager tid, men som vil have en afgørende effekt på udviklingen af byen og ikke mindst mulighederne<br />

for at tiltrække de ”rigtige” borgere / Den Kreative Klasse og erhverv gennem bl.a. et attraktivt image.<br />

Det er derfor identitet og image, og herunder <strong>kreativitet</strong>, der i sidste ende skal sikre den overordnede<br />

målsætning om at skabe den højeste værdi for <strong>Vores</strong> By samt <strong>Carlsberg</strong>s ønskede vision om en by i<br />

permanent udvikling. Disse påstande er i det følgende søgt valideret hos en række eksperter.<br />

. IDENTITETENS BETYDNING<br />

EN IDENTITET KAN DEFINERES, MEN TAGER TID AT ByGGE OP<br />

Ved opbygningen af <strong>Vores</strong> By er der stillet krav om at definere en klar identitet for byen, og at denne<br />

identitet skal være styrende for de fysiske rammer, der skabes i byen og hermed for det byliv, som<br />

skabes inden for rammerne. Processen bliver dog altid mere problematisk, men også mere afgørende,<br />

når borgere og virksomheder med egne holdninger, visioner og krav begynder at bruge og præge byen.<br />

Denne gruppe vil have afgørende indflydelse på identiteten og ikke mindst på det image, der skabes af<br />

byen (mere herom senere). Det er derfor essentielt, at man – meget tidligt – får etableret nogle stærke<br />

kreative værdier i byen, som man ”køber ind til”, når man vælger at involvere sig i området.<br />

- Community tanken er vigtig, det gælder om at samle folk og give en følelse af, at alle er ’i<br />

samme båd’. (Stadil)<br />

Identiteten skal derfor opbygges og udvikles med udgangspunkt i de mennesker og virksomheder, der<br />

er en del af byen. En proces der er kompliceret og tidskrævende, da der arbejdes med menneskelige<br />

værdier. Derfor anbefales det, at der tidligst muligt igangsættes en proces, der sikrer en forankring af<br />

og opbakning til en kreativ identitet for byen.<br />

- For at sikre den ønskede vision om et dynamisk, kreativt og alsidigt <strong>Carlsberg</strong> skal der<br />

tidligst muligt igangsættes tiltag, der former kulturen og værdierne på området således, at<br />

kulturen og identiteten er skabt inden byggeriet står færdigt. (Aamund)<br />

For at nå det præsenterede idealscenarie anbefales det derfor at iværksætte en proces, der lokaliserer<br />

og overtaler de ”bohemer”, som skal være med til at præge områdets karakter og igangsætte den<br />

nævnte gentrification proces.<br />

- Værdien for <strong>Carlsberg</strong>-grunden skal skabes på langt sigt. Det er et langsigtet projekt,<br />

hvor nogle grupper skal lokke andre til, og hvor imaget bliver enormt vigtigt, fordi det<br />

i fremtiden vil være endnu vigtigere for virksomheder, at de ved deres fysiske placering<br />

signalerer noget overfor medarbejdere, potentielle medarbejdere, kunder med videre.<br />

(Winther)<br />

EN KREATIV IDENTITET KRæVER KREATIVE MENNESKER<br />

Første skridt i processen er derfor at få involveret ”de rette” mennesker og virksomheder i udviklingen<br />

af byen og gøre dem til ambassadører for den ønskede identitet i bydelen. Dette argumenterer for brug<br />

af <strong>Carlsberg</strong>-grunden i overgangsperioden, og at der skabes nogle ”midlertidige” rammer og strukturer,<br />

der gør det muligt for personer at leve og manifestere den ønskede kreative identitet gennem<br />

oplevelser, iværksætteri, produkter etc.<br />

De første tilflyttere til <strong>Vores</strong> By og deres handlinger vil have afgørende betydning for identiteten,<br />

eftersom den eksisterende identitet bygger på ”funktionsløse” bygninger, der vil ændre karakter og<br />

funktion i takt med, at udviklingen af <strong>Vores</strong> By skrider frem. Det bliver derfor – i høj grad – de første<br />

tilflytteres identitet, man senere ”køber ind til” og vælger at blive en del af, når man flytter til <strong>Vores</strong> By i<br />

fremtiden. Derfor skal disse tilflyttere ”vælges” med omhu og med visionen for øje.<br />

- De (<strong>Carlsberg</strong>, red.) er nødt til at være meget proaktive og gå direkte efter de<br />

virksomheder og personer, de ønsker i byen. De skal kontaktes og <strong>Vores</strong> By skal ”sælges” til<br />

dem. (Aamund)<br />

For at sikre en mar<strong>kan</strong>t kreativ identitet skal der arbejdes med grænserne for <strong>kreativitet</strong> og lade dem<br />

træde i karakter. Der må ikke tænkes konventionelt, men i stedet nyskabende og innovativt hvis man vil<br />

sikre sig en mar<strong>kan</strong>t position i markedet. Dette betyder, at <strong>Vores</strong> By skal have fat i nogle ambassadører<br />

som er ledende inden for deres felt af <strong>kreativitet</strong>, uanset om det gælder musik, billedkunst, design<br />

eller fremtrædende iværksættere. De skal være ambassadører for identiteten og dem, der forankrer<br />

identiteten i <strong>Vores</strong> By.<br />

- Kreativitet skal være ekstremt planlagt. Alle sætter ind ifht. Den Kreative Klasse,<br />

og derfor bliver der kæmpe konkurrence. I dag <strong>kan</strong> man ikke gå ind af døren hos en<br />

kommune, uden at de snakker om <strong>kreativitet</strong>. Alle vil være kreative, mange jyske byer vil<br />

være kreative. Og de smider mange penge efter det. (Buhl)<br />

Det er firstmovere, det drejer sig om, de tiltrækker andre firstmovere, og det er dem, som<br />

skaber hype. Der skal være ambassadører for området, som når Madonna flytter ind i en<br />

bygning, så bliver den med det samme mere attraktiv. Det samme gælder på erhvervssiden.<br />

(Stadil)<br />

Det gælder ligeledes om at tiltrække eller skabe begivenheder (oplevelser) af samme karakter for at<br />

understrege og manifestere den kreative identitet og de værdier, der kendetegner området. jo mere<br />

der arbejdes med dette, jo stærkere vil identiteten blive.<br />

DER SKAL SIKRES RAMMER FOR KREATIVITET, VIDENDELING OG KOMMUNIKATION<br />

Udover de rigtige personer og virksomheder er det nødvendigt at se på den rette kombination og ikke<br />

mindst skabe strukturer, der støtter op om <strong>kreativitet</strong> og tiltag. <strong>Byen</strong> skal leve sit eget liv, og der skal<br />

være frie rammer til <strong>kreativitet</strong>. Dette dog med modifikationer. Udviklingen skal hele tiden ses som<br />

led i en strategi med et fastsat mål på et marked med hård konkurrence. Kreativiteten skal ikke være<br />

kaos, men skal rettes mod innovation, støttes gennem koordination og videndeling og tilpasses til de<br />

målgrupper og aktiviteter, der findes i byen.<br />

- Det er vigtigt, at der skabes rammer for interaktivitet. Virksomhederne skal ”tvinges” til<br />

at interagere med hinanden ved at få trukket dem ud af bygningerne og ned i bylivet. Det<br />

er vigtigt for videndeling og innovation og dermed den løbende udvikling af vækst i et<br />

område.(Olsson)<br />

Kommunikation får i denne forbindelse en væsentlig rolle i udviklingen. Den interne kommunikation<br />

ASGER AAMUND<br />

Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S,<br />

der bl.a. ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større<br />

del af Bavarian Nordic. Sidder med i en række bestyrelser.<br />

CLAUS BUHL<br />

Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet<br />

og Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af<br />

konsulentbureauet BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding<br />

og oplevelsesøkonomi.<br />

CHRISTIAN STADIL<br />

Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla.<br />

Creative Nation.<br />

KIM LUNDBERG<br />

Business Development Manager, Copenhagen Capacity.<br />

Primært fokus på placering af hovedkontorer i Københavns-<br />

området.<br />

STEEN WINTHER-PETERSEN<br />

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut.<br />

ejendomsmægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS.<br />

Underviser, foredragsholder og forfatter<br />

LARS WINTHER<br />

Underdirektør i ATP Ejendomme. Ansvar for investering og<br />

udlejning i Danmark.


sikrer forståelse og accept blandt personer og virksomheder, som er i byen. Den eksterne<br />

kommunikation fortæller om de aktiviteter, der foregår i byen for at tiltrække ligesindede og besøgende<br />

til området.<br />

Man skal igangsætte flest mulige funktioner og aktiviteter, tidligst muligt, hvis man skal<br />

opbygge et stærkt image over tid. (Hedegaard)<br />

IDENTITETEN STyRKER OVERGANGEN MELLEM FASERNE<br />

Selvom opbygningen af <strong>Vores</strong> By <strong>kan</strong> og bør deles op i to faser, så er det vigtigt, at der tænkes som<br />

en helhed, således at den første fase anses som et middel til at nå den anden fase. Det er derfor det<br />

målrettede arbejde med bohemer i den overgangsperioden, som vil føre til, at etablerede virksomheder<br />

og velhavende beboere vil <strong>betale</strong> en merpris på grund af den identitet og herunder det image,<br />

som er skabt. Virksomhederne køber ind til identiteten for at understrege deres innovative karakter<br />

og for at møde deres kernemedarbejdere. Beboerne køber ind til identiteten for at styrke deres<br />

personlige, intellektuelle identitet og blive en del af et attraktivt miljø. Selvom flere af aktørerne fra<br />

overgangsperioden ikke bliver i <strong>Vores</strong> By, når den står færdig, så er det vigtigt, at man stadig fastholder<br />

det kreative – om end det kreative får en mere ’ordnet’ karakter. Den rigtige og autentiske kreative<br />

identitet vil derfor generere en merværdi i sidste ende for <strong>Vores</strong> By.<br />

”Hvis det er det kreative image, der stræbes efter, så er det vigtigt, at man har de kreative<br />

til at opbygge det. Ellers virker det utroværdigt, og man vil ikke opnå værdi. Det<br />

autentiske er essentielt og nødvendigt, hvis det hægtes til området, så de ”rige” føler, at de<br />

køber ind til dette. De lidt ældre med penge vil gerne leve på illusionen om, at de bor i et<br />

ungt og kreativt miljø. (Buhl)<br />

Hvis arbejdet er gjort godt nok, og der er skabt en forankret kreativ identitet, vil den hænge ved og<br />

være selvudviklende i takt med, at omgivelserne ændrer sig, men altid indeholde de positive værdier,<br />

der kendetegner <strong>kreativitet</strong>.<br />

. IMAGET<br />

IMAGET SOM SALGSPARAMETER OG VæRDISKABER<br />

Der tales ofte om vigtigheden af et positivt image for en by. Det vil også gøre sig gældende for <strong>Vores</strong><br />

By. Imaget er et af de vigtigste parametre, hvis <strong>Vores</strong> By skal være med i konkurrencen om at tiltrække<br />

de attraktive boligejere, erhverv og kulturelle aktiviteter til bydelen. <strong>Vores</strong> By <strong>kan</strong> have nok så mange<br />

kvaliteter, men hvis det ikke bliver fortalt og kommunikeret ud til de rigtige målgrupper og på den<br />

rigtige måde, så har det en begrænset betydning. Det er imaget, der skal ud og sælge <strong>Vores</strong> By til<br />

interessenterne. Et positivt, attraktivt og troværdigt image, der fortæller historien om bydelen og skaber<br />

grundlag for involvering. Et image, der fortæller om en kreativ bydel og alle dens kvaliteter og som<br />

sikrer, at by-motoren holdes i gang ved løbende at tiltrække nye og rigtige målgrupper til byen, så<br />

innovation af byen opretholdes.<br />

Arbejdet med bohemer og gentrification er i høj grad afhængig af kommunikation og<br />

imageopbyggelse. Folk skal vide hvilke kreative pionerer, der har givet deres accept af <strong>Vores</strong> By, så byen<br />

<strong>kan</strong> vinde en positiv plads i deres bevidsthed og opnå en høj attraktionsværdi.<br />

<strong>Carlsberg</strong> skal se på det kreative som en investering i at give området opmærksomhed. Det<br />

er en nødvendig basis-struktur, som skal på plads. (Buhl)<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? DEN KREATIVE IDENTITET<br />

Side<br />

Det er afgørende at se image og identitet som forenelige og direkte relaterede størrelser. For at sikre<br />

den stærkeste position på markedet og det stærkeste image, skal al kommunikation og de oplevelser,<br />

som skabes i byen, udspringe og være styret af identiteten. Det har flere årsager. For det første sikrer<br />

det ét fælles budskab om, hvad og hvem <strong>Vores</strong> By er, og hvad den <strong>kan</strong>. jo flere gange det samme<br />

positive budskab høres, desto stærkere bliver imaget.<br />

Det er meget vigtigt at inddrage alle aktørerne i byen fra starten. De skal lære at forstå<br />

nødvendigheden af, at man arbejder sammen om at styrke byen, og at det vil komme alle<br />

til gavn. Også selv om det betyder samarbejde med en konkurrent. Man skal lære at stå<br />

sammen om et fælles budskab og fortælle den samme historie. I Malmø sker det ofte, at<br />

konkurrenter laver fælles marketingkampagner. (Olsson)<br />

For det andet fungerer imaget som et løfte om, hvad byen <strong>kan</strong> og vil. Hvis ikke imaget skal svækkes,<br />

skal byen kunne leve op til det, når den besøges og ”opleves”. Det er i sidste ende oplevelsen af byen,<br />

skabt af identiteten, der skal stå til regnskab for al markedsføring og PR, der er skabt for at trække folk<br />

til. Hvis <strong>Vores</strong> By bliver markedsført som en kreativ by, er det også denne type opblevelser, der skal<br />

præge byen, når byen besøges. For det tredje påvirker imaget identiteten, eftersom de personer og<br />

virksomheder, der er i byen, vil blive konfronteret med det billede, som tegnes af dem i medierne og<br />

blandt andre borgere og virksomheder, hvilket enten <strong>kan</strong> styrke eller svække deres selvopfattelse og<br />

hermed identiteten.<br />

Imaget af <strong>Vores</strong> By vil af naturlige årsager påvirkes over tid. I dag (2007) vil det være tæt associeret<br />

til <strong>Carlsberg</strong>s masterbrand og det, der kommunikeres omkring projektet i medierne, herunder<br />

arkitektdelen. Sidenhen vil det formes af en række faktorer, som vil være afhængige af de aktiviteter,<br />

der skabes på baggrund af identiteten. Aktiviteter eller oplevelser i området vil have stor betydning<br />

for imaget, fordi oplevelser i højere grad er relationsdannende end vanlig kommunikation. Desuden<br />

har oplevelser en stor PR-værdi. Det er derfor essentielt at overveje nøje, hvordan området benyttes<br />

ud fra hvilket image, man ønsker at skabe og hvilke målgrupper, man ønsker at nå. Og hermed hvilken<br />

attraktionsværdi, der søges efter at nå for et fremtidigt byområde.<br />

Overordnet <strong>kan</strong> relationen mellem identitet, image og den værdi, der skabes, illustreres som følger:<br />

IDENTITET IMAGE ATTRAKTIONSVÆRDI MERVÆRDI<br />

Der er således redegjort for nogle overordnede rammer for skabelsen af <strong>kreativitet</strong> i <strong>Vores</strong> By ud fra<br />

identitet og image og ikke mindst hvilken værdi, arbejdet vil medføre. Grundlæggende handler det om<br />

markedsøkonomi, hvor det produkt (by), der fremstår mest attraktivt (image) og indeholder de fleste<br />

fordele (identitet), vinder i konkurrencen og <strong>kan</strong> ”sælges” til den højeste markedspris.<br />

Følgende (afsnit 5) præsenterer rammebetingelserne for det løbende arbejde med <strong>Vores</strong> By i forhold til<br />

at udvikle og fastholde <strong>kreativitet</strong>en i forhold til idealscenariet, og hermed styrke konkurrenceevnen for<br />

byen igennem begge faser.<br />

POUL HEDEGAARD<br />

Direktør i Pension Danmark Ejendomme. Uddannet<br />

akademiingeniør.<br />

PALLE GyLDENLøVE<br />

Direktør Palle Gyldenløve, Nordea Ejendomsinvestering A/S,<br />

er blandt andet ansvarlig for udviklingen af Lemvigh Müller-<br />

grunden på Frederiks Brygge i Sydhavnen<br />

MATS OLSSON<br />

Arkitekt, rådgiver og byudvikler, tidligere<br />

stadsbyggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt<br />

andet Vestrehamnen og BO01.<br />

MARK LORENzEN<br />

Leder imagine…Creative Industries Research ved<br />

Copenhagen Business School. Chefredaktør på Industry<br />

and Innovation. Forskning: økonomisk geografi,<br />

regionaludvikling, økonomisk sociologi.<br />

jON SUNDBO<br />

Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er<br />

blandt andet oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og i<br />

Innovation.<br />

jEANETTE KVISVIK<br />

Issues and Advocacy Practice New York City Development,<br />

NYC<br />

jESPER VIEMOSE<br />

Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...<br />

Side<br />

. RAMMEBETINGELSER FOR AT<br />

SKABE KREATIVITET I VORES BY<br />

Det er hensigten med følgende afsnit at redegøre for, hvordan idealscenariet opnås ved at præsentere<br />

nogle rammebetingelser/retningslinier for udviklingen af <strong>Vores</strong> By (herunder erhverv, bolig og byliv)<br />

med fokus på et kreativt drevet bylivsmiljø. Rammebetingelserne er blandt andet baseret på interviews<br />

og workshop med nogle af landets førende erhvervsfolk og forskere. Afsnit 5 vil på den måde danne<br />

grundlag for de tiltag og den handlingsplan, der fremkommer i afsnit 6, ligesom det <strong>kan</strong> benyttes af<br />

<strong>Carlsberg</strong> Ejendomme som et værktøj til selv at vurdere tiltag i <strong>Vores</strong> By.<br />

. ERHVERVSLIV<br />

DyNAMISKE OG TILPASNINGSDyGTIGE BRANCHER<br />

Det er svært direkte at påpege hvilke brancher, der vil forventes at være ledende i Danmark i fremtiden<br />

og have det største potentiale i <strong>Vores</strong> By. I stedet <strong>kan</strong> der fremsættes en række branchekarakteristika,<br />

som vil have en afgørende betydning. Dette gælder uanset, om der er tale om en stor international<br />

spiller med kontor i <strong>Vores</strong> By eller en iværksætter af mindre størrelse. Overordnet er brancherne<br />

videnbaserede og drevet af <strong>kreativitet</strong> i deres måde at innovere og udvikle sig.<br />

• Høj innovationsrate, (kunstnerisk, biotek, IT, software etc.)<br />

• Små/fleksible størrelser<br />

• Projektbaserede<br />

• Multifunktionelle<br />

- De kreative og innovative erhverv får en stor betydning, eftersom selv mere videntunge<br />

fag, som ingeniører og forskning, også <strong>kan</strong> eksternaliseres til billigere dele af verdenen.<br />

(Hedegaard)<br />

- Danmark skal være førende producenter af viden, hvis vi skal klare os i den øgede<br />

internationale konkurrence. Der skal fokuseres på værdivirksomheder. Virksomheder, der<br />

genererer en høj vækst pr. medarbejder. (Aamund)<br />

- I fremtiden skal vi i Danmark leve af viden. Det betyder blandt andet kræsne folk, der<br />

sætter krav til bymiljøet i det område, de arbejder i, ligesom de kommer til at sætte krav til,<br />

hvad området <strong>kan</strong> tilbyde af funktioner. (Winther)<br />

VIRKSOMHEDER SKAL SIKRE KONTINUERLIG UDVIKLING AF ByEN<br />

Som nævnt vil en kreativ by have en konkurrencemæssig fordel, fordi den løbende vil udvikle sig i takt<br />

med den omskiftelige verden. Det er vigtigt, at denne udvikling kommer til udtryk, så det opleves,<br />

hvilket vil være mere ligetil for nogle typer virksomheder end andre. Restauranter, cafeer og butikker<br />

tegner et tydeligt billede af byen, hvorfor det skal have høj prioritet at tiltrække dem med en mar<strong>kan</strong>t<br />

karakter, som passer ind i profilen. Derudover bør andre typer virksomheder, der normalt huses inden<br />

døre, periodevis trækkes ud i byrummet, så deres profil og udvikling træder i karakter. Eksempelvis<br />

kunstnere, gallerier etc. Virksomheder, der lever af innovation og som selv udvikler sig, vil desuden have<br />

en naturlig, positiv påvirkning af byens udvikling som følge af, at nye medarbejdere med nye karakterer<br />

rekrutteres, nye samarbejdsvirksomheder etc. En bydel, hvis værdier og kultur bygger på <strong>kreativitet</strong>, vil<br />

have en konkurrencemæssig fordel, fordi den vil være i konstant udvikling.<br />

Kreative og innovative virksomheder er ekstremt positive for en by, fordi de vil udvikle<br />

byen i takt med, at de udvikler sig selv og deres ydelser. (Lorenzen)<br />

- Sydhavnen er efterhånden ved at være lidt træt. Der er ikke rigtigt noget at tilbyde.<br />

Sydhavnen var smart i starten, men der er ikke rigtigt sket noget på det seneste. Det er<br />

ekstremt vigtigt med en løbende udvikling, så man fastholder sin profil. (Lundberg)<br />

DER SKAL VæRE KLyNGER OG GRUNDLAG FOR SyNERGI<br />

Synergi er et af nøgleordene i udviklingen af <strong>Vores</strong> By. Uanset om det er virksomhederne imellem eller<br />

mellem borgere og virksomhederne. Synergi sikrer, at der arbejdes sammen og løftes i fællesskab. Det<br />

er derfor vigtigt at sammensætte virksomheder, hvor der <strong>kan</strong> skabes synergi. Her er det vigtigt, at der<br />

tænkes kreativt og tænkes på tværs af brancher for at styrke det innovative grundlag. Eksempelvis <strong>kan</strong><br />

der være store muligheder i at sammensætte computerspil-industrien med fx billedkunstnere etc. Målet<br />

skal være at skabe en helhed, der er større end de enkelte dele.<br />

Virksomheder vil være placeret, hvor ligesindede virksomheder er placeret. Det opfattes som garanti for<br />

at stedet fungerer. Hermed opstår klyngerne, hvilket er meget positivt. Profilen for klyngen er således<br />

vigtig for den videre styrkelse, og virksomhederne lægger sig gerne op ad konkurrenterne, fordi deres<br />

accept af stedet fungerer som garant for stedets troværdighed.<br />

Synergi er en forudsætning for et positivt miljø, men den <strong>kan</strong> ikke tvinges igennem. Synergien skal<br />

komme af sig selv og udspringe af aktørerne i byen på egne initiativer. Man <strong>kan</strong> skabe rammerne og en<br />

”magnet”, der trækker de rigtige personer til området, herunder det rigtige miljø og serviceydelser.<br />

- Det er vigtigt, at man finder et fælles omdrejningspunkt for de mennesker, man<br />

sætter sammen i et område. Det kreative miljø er oplagt, fordi det kendetegner de<br />

nye vækstvirksomheders arbejdsform samt det miljø, der efterspørges i fritid og<br />

nærmiljø.(Aamund)<br />

- Hvis man aktivt går ind og udvælger virksomheder inden for brancher og med den rette<br />

profil, vil det have en positivt afsmittende effekt på området som helhed samt på de enkelte<br />

virksomheder.<br />

(Olsson)<br />

- Der findes nogle meget interessante klyngemuligheder inden for oplevelsesøkonomien.<br />

Det kunne være interessant at knytte folk fra den internationalt ekspanderende gaming<br />

industry (computerspil branche) med den danske scene for moderne billedkunst, der<br />

virkelig er i vækst. De tænker begge visuelt, og jeg tror, at de kunne give en meget positiv<br />

synergi, hvis de blev sat sammen i nogle uformelle rammer. Derudover tror jeg meget på<br />

branded content og IT-virksomheder, der er gode til at måle. (Buhl)<br />

VIRKSOMHEDERNE SKAL HAVE UNIKKE PROFILER FOR AT SKABE POSITIONERING<br />

En bydels virksomheder er med til at tegne bydelens profil. Ikke kun gennem handlinger, men også<br />

via det faktum, at de har valgt at placere sig i den pågældende bydel. Det signalerer en accept af<br />

områdets kvaliteter. Det gælder derfor om at tiltrække virksomheder med unikke profiler, hvis man skal<br />

tegne en unik profil af byen og dermed skabe sig en position på markedet, der er anderledes and de<br />

konkurrerende byer/bydele.<br />

Det er således meget vigtigt tidligt i processen at få tiltrukket virksomheder med mar<strong>kan</strong>te profiler, som<br />

manifesterer det, som <strong>Vores</strong> By gerne vil og skal stå for. Eksempelvis et udviklingskontor for Apple i<br />

Europa eller lignede virksomhed, der har markeret sig ved at være innovativ, kreativ og ved at have en unik<br />

kultur. Som det fremgår af ovenstående afsnit, vil det ydermere have en positiv effekt på klyngedannelsen.<br />

Det <strong>kan</strong> også være en profil på baggrund af en unik klyngedannelse, hvor man har sammensat<br />

virksomheder med forskellige profiler og størrelser.<br />

- Der skal være nogle profilvirksomheder, som skaber troværdighed og et positivt image af<br />

området. Nogen, der har gjort det godt og anderledes. (Lundberg)<br />

ASGER AAMUND<br />

Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S,<br />

der bl.a. ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større<br />

del af Bavarian Nordic. Sidder med i en række bestyrelser.<br />

CLAUS BUHL<br />

Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet<br />

og Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af<br />

konsulentbureauet BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding<br />

og oplevelsesøkonomi.<br />

CHRISTIAN STADIL<br />

Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla.<br />

Creative Nation.<br />

KIM LUNDBERG<br />

Business Development Manager, Copenhagen Capacity.<br />

Primært fokus på placering af hovedkontorer i Københavns-<br />

området.<br />

STEEN WINTHER-PETERSEN<br />

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut.<br />

ejendomsmægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS.<br />

Underviser, foredragsholder og forfatter<br />

LARS WINTHER<br />

Underdirektør i ATP Ejendomme. Ansvar for investering og<br />

udlejning i Danmark.


VORES By SKAL HURTIGT MELDES IND I OPLEVELSESøKONOMIEN<br />

Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi. En økonomi, der er<br />

baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser, og som bygger på den merværdi, <strong>kreativitet</strong>en<br />

skaber både i nye og mere traditionelle produkter og serviceydelser. Oplevelser er gode historier og<br />

<strong>kan</strong> anvendes strategisk til at opbygge image samt styrke attraktionsværdien ved besøg i <strong>Vores</strong> By.<br />

Oplevelserne i byen skal koordineres og justeres strategisk, så de hele tiden passer til målgrupper og<br />

differentierer byen. Størrelsen på oplevelsen er ikke afgørende, det er karakteren, der betyder noget og<br />

som skal understøtte visionen for <strong>Vores</strong> By.<br />

- De kreative er katalysatorer for oplevelser og bymiljø og skaber dermed en attraktiv<br />

profil og højner attraktionsværdien. (Viemose)<br />

- Oplevelser skaber positionering. Første skridt for <strong>Carlsberg</strong> må være at melde denne<br />

bydel ind i oplevelsesøkonomien og gøre dette ved hjælp af kulturbegrebet. Vi skal have<br />

nogle ind nu og skabe tone og ånd velvidende, at de nok ikke bor der om 15 år. (Buhl)<br />

- Det er vigtigt, at man som bydel, eller kommende bydel, får meldt sig ind i<br />

oplevelsesøkonomien med det samme. (Sundbo)<br />

Oplevelserne og det bymiljø, de tilknyttes, <strong>kan</strong> således fungere som et afgørende differentierings-<br />

parameter for <strong>Vores</strong> By.<br />

- På Manhattan har vi det eneste sted, hvor lejen for lejligheder og bygninger inde i<br />

bymidten er højere end ude ved vandet. Det er alene på grund af bymiljøet og den urbane<br />

profil.(Kvisvik)<br />

DETAILHANDELEN SKAL DIFFERENTIERE OG PRæSENTERE OMRåDETS PROFIL<br />

Butikkerne er ekstremt vigtige, fordi de fungerer som showroom for områdets karakter og øvrige<br />

erhvervsdrivende samt skaber liv. Har man de gode butikker i et område, vil man også kunne lokke<br />

erhverv til området, fordi de gerne vil være en del af det synlige miljø. Butikkerne er også vigtige<br />

for et område, fordi de fungerer som reklamesøljer for området 24 timer i døgnet. Man skal kunne<br />

spørge ”hvem er min nabo?” og være glad for svaret. Det er essentielt, at der arbejdes strategisk med<br />

detailhandelen, som <strong>kan</strong> være med til at sikre differentiering og ikke mindst være med til at skabe et<br />

grundlag for, at man fravælger de øvrige shoppingområder til fordel for <strong>Vores</strong> By.<br />

- Man skal ikke give plads til alle. Det nytter ikke noget at tage kædebutikker, som allerede<br />

findes andre steder. Hvorfor skulle man så tage til <strong>Vores</strong> By, når man <strong>kan</strong> få det samme på<br />

Strøget eller i et storcenter? (Lundberg)<br />

- Det er vigtigt, at der går mennesker på gaden. Shopping er nødvendigt, og det skal<br />

være alt fra små specialbutikker til Netto eller Irma. Enhver stueetage skal være fyldt<br />

med oplevelser. (Winther-Petersen)<br />

På BORGENES PRæMISSER, IKKE TURISTERNES<br />

Turisterne er en vigtig målgruppe for <strong>Vores</strong> By. De har penge og bruger dem flittigt. Men <strong>Vores</strong> By må<br />

ikke fremstå som en by med attraktioner på turisternes præmisser. Tværtimod. For det første vil det have<br />

en negativ effekt på de folk, der bor og jævnligt kommer i <strong>Vores</strong> By. For det andet er der tendens til, at<br />

fremtidens turister i stigende grad efterspørger de autentiske oplevelser. Dvs. de oplevelser, som også<br />

forbruges af ”lokalbefolkning”, og som skabes ud af dagligdagsmiljøet frem for store kommercielle aktiviteter.<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...<br />

Side<br />

DE MINDRE KREATIVE AKTøRER ER VIGTIGE OG KAN SKABE VæRDI<br />

Der findes flere eksempler på, at kreative nicheerhverv <strong>kan</strong> løfte hele områder og skabe økonomisk<br />

vækst. Nicheerhvervene er ikke repræsenteret af dem, der <strong>kan</strong> lægge de højeste huslejer i starten, men<br />

til gengæld <strong>kan</strong> nicheerhvervene tiltrække folk til et område pga. af en alternativ og unik karakter. På<br />

langt sigt, hvis man vælger de rigtige ud fra potentiel vækst, <strong>kan</strong> det dog være dem, der er i stand til<br />

og vil <strong>betale</strong> de høje priser for at blive i et område. Udviklingen af Kronprinsensgade er resultat af en<br />

bevidst strategi om at skabe et kreativt miljø med henblik på at øge områdets attraktionsværdi og i<br />

sidste ende boligernes værdi. Man fandt de hotteste designere (Bruuns Bazar, Flying A og Munthe plus<br />

Simonsen) og gav dem billig husleje i fem år.<br />

- Det skabte et meget positivt image af området at have dem lokaliseret. Senere har man<br />

skruet op for priserne, og strategien er lykkedes. Nogle er flyttet, men det gør ikke så meget,<br />

fordi de blot finder nye steder og imaget af området står ved, og folk kommer stadig til<br />

området. Det vigtigste er at have gennemstrømning af mennesker. (Lundberg)<br />

- Det er ofte fra det kulturelle, ukommercielle miljø, at vi ser en udvikling af anderledes<br />

virksomheder, der senere giver høj værdi. Både for virksomheden eller virksomhederne og<br />

for det område, de ligger i. (Stadil)<br />

ByEN SKAL VæRE åBEN 24-7 OG HELE åRET<br />

Ikke dermed sagt, at der skal være fest og farver hele døgnet. Den Kreative Klasse arbejder meget, på<br />

skæve tidspunkter og er mere fleksible. De <strong>kan</strong> arbejde fra en café midt på dagen og tage på kontoret<br />

i weekenden. De bryder med 8-16 strukturen. Arbejde og fritid smelter sammen, og de fysiske grænser<br />

for arbejdsplads og fritid ophæves. Den Kreative Klasse er meget synlig i bybilledet og bruger byen før,<br />

under og efter arbejde. Det er disse krav, som <strong>Vores</strong> By skal leve op til.<br />

- Bydelen skal være døgnåben, og det skal være en del af dens image og identitet. Og den<br />

døgnåbne stil skal være anderledes de første mange år uden beboere sammenlignet med<br />

den færdige by. I første omgang skal den larme lidt, men det skal den ikke i fase to.(Buhl)<br />

- I stedet for tillukkede advokatkontorer bør man stræbe efter erhvervstyper med lys og liv<br />

om aftenen. De kreative virksomheder lever hele døgnet og bruger byen – skaber et marked<br />

for brug af byens funktioner. Kreativitet skaber rammerne for en by, der <strong>kan</strong> og skal leve<br />

24 timer i døgnet. (Lorenzen)<br />

- <strong>Byliv</strong> er vigtigt, fordi man i fremtiden arbejder på alle tider af døgnet. Men til gengæld<br />

vil man have mulighed for at gå ned på gadehjørnet efter en smoothie eller se på galleri i<br />

løbet af dagen. (Stadil)<br />

IMAGET SKAL DIFFERENTIERE OG POSITIONERE VORES By<br />

Imaget skal fortælle om en bydel, der er anderledes end de områder, som <strong>Vores</strong> By er i konkurrence<br />

med. Mange byer/kommuner forsøger sig med en kreativ profil, hvilket gør det svært at bruge <strong>kreativitet</strong><br />

alene som differentieringsparameter. Der ligger dog store muligheder i et image, der er kendetegnet<br />

ved <strong>kreativitet</strong>, ikke mindst Den Kreative Klasse taget i betragtning<br />

- Man skal finde en unik tilgang til sin position og acceptere, at det vil tage lang tid at<br />

bygge imaget op. Til gengæld vil imaget hænge ved i lang tid og skabe værdi. <strong>Vores</strong> By bør<br />

slå på det unikke byliv.(Buhl)<br />

POUL HEDEGAARD<br />

Direktør i Pension Danmark Ejendomme. Uddannet<br />

akademiingeniør.<br />

PALLE GyLDENLøVE<br />

Direktør Palle Gyldenløve, Nordea Ejendomsinvestering A/S,<br />

er blandt andet ansvarlig for udviklingen af Lemvigh Müller-<br />

grunden på Frederiks Brygge i Sydhavnen<br />

MATS OLSSON<br />

Arkitekt, rådgiver og byudvikler, tidligere<br />

stadsbyggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt<br />

andet Vestrehamnen og BO01.<br />

MARK LORENzEN<br />

Leder imagine…Creative Industries Research ved<br />

Copenhagen Business School. Chefredaktør på Industry<br />

and Innovation. Forskning: økonomisk geografi,<br />

regionaludvikling, økonomisk sociologi.<br />

jON SUNDBO<br />

Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er<br />

blandt andet oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og i<br />

Innovation.<br />

jEANETTE KVISVIK<br />

Issues and Advocacy Practice New York City Development,<br />

NYC<br />

jESPER VIEMOSE<br />

Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...<br />

Side 6<br />

- Det er imaget og brandingen af <strong>Vores</strong> By og dens muligheder, visioner og identitet, der<br />

skal give bydelen den største attraktionsværdi og således på langt sigt den reelt højeste<br />

værdi. (Stadil)<br />

- <strong>Vores</strong> By skal finde noget helt unikt, så de <strong>kan</strong> retfærdiggøre en lidt længere transporttid.<br />

<strong>Vores</strong> By har gode muligheder, men man skal tænke alt i detaljer. Områdets største<br />

potentiale ligger i at skabe unik detailhandel og et velfungerende bymiljø kombineret med<br />

grønne oaser.<br />

(Lundberg)<br />

DEN KREATIVE OG KULTURELLE PROFIL HAR Høj INTERNATIONAL ATTRAKTIONSVæRDI<br />

<strong>Vores</strong> Bys kreative potentiale skal udvikles ud fra et strategisk perspektiv, så byen udvikler en mar<strong>kan</strong>t<br />

profil, der differentierer byen og tiltrækker folk fra hele verden. Til gengæld er der et stort internationalt<br />

potentiale qua den profil, København har opbygget.<br />

- De kreative fra både det øvrige Danmark og fra udlandet flytter til København, fordi<br />

de vil være en del af den københavnske scene inden for musik, film eller computerspil.<br />

(Lorenzen)<br />

SKAB ET IMAGE (ET BRAND), SOM HAR VæRDI FOR VIRKSOMHEDER<br />

For at skabe attraktive shoppingkvarterer skal gaden eller kvarterets profil defineres nøjagtigt<br />

fra begyndelsen. På den måde bliver det attraktivt for butikkerne at placere sig i et område, der<br />

understøtter deres brand. Forskellige mærker har forskellige præferencer, og derfor er det afgørende,<br />

at man lytter til detailhandlerne og sørger for, at man som udlejer opfylder præcis de behov og<br />

forventninger, som målgruppen har.<br />

Et områdes profil har en afsmittede effekt på virksomheder. <strong>Vores</strong> Bys image er derfor ekstremt vigtigt,<br />

og det <strong>kan</strong> ikke pointeres nok. Imaget <strong>kan</strong> og vil blive en del af virksomhedernes samlede brand. Og<br />

hvis man har til huse i et område med en mar<strong>kan</strong>t profil, vil det have en positiv effekt på folks opfattelse<br />

af virksomheden. I en tid hvor de fleste virksomheder gerne vil fremstå som innovative og kreative, er<br />

det oplagt at bosætte sig i et område, som er kendetegnet ved dette.<br />

- På Holmen har man været i stand til at tiltrække en række kreative erhverv som fx<br />

Jubii, reklamebureauer og arkitektbureauer, der sikkert lever på det kreative image, som<br />

blev skabt af Holmen gennem en periode med mange kulturelle aktiviteter på området.<br />

(Buhl)<br />

- Det er helt klart imaget, som skal gøre <strong>Carlsberg</strong>-byen attraktiv. Indholdet skal<br />

naturligvis være på plads, men det er det rigtige image, der <strong>kan</strong> give bydelen det løft, som<br />

vil være lig med den højeste værdi. (Stadil)<br />

KONSISTENS MELLEM FASE 1 OG 2 ER EN NøDVENDIGHED<br />

Lige såvel som bohemer danner et godt fundament for byudvikling, lige så vigtigt er det, at det<br />

betydningsfulde arbejde i fase 1 også vil være brugbart i fase 2. Det kreative <strong>kan</strong> være en god start,<br />

men uden en vision, der indebærer konsistens, <strong>kan</strong> det gå galt. Det ville være en stor og fatal fejl, hvis<br />

alt det skæve og kreative bliver hevet ud af området, når byggeriet er færdigt. Selvom det vil være en<br />

nødvendighed med en langsom og delvis fortrængning af bohemerne, vil det stadig være katastrofalt,<br />

hvis området mister sin identitet så snart, at bygningerne er færdige. Netop derfor er det nødvendigt at<br />

gøre sig klart, hvad der skal bestå på grunden, og hvilke midlertidige aktiviteter, der har mulighed for at<br />

udvikles sig, så de er bæredygtige også på langt sigt.<br />

- De kreative, som er på området, skal ikke smides ud efter første fase. De er jo selve<br />

værdien qua de signaler, de sender, og de skaber jo netop den diversitet og mangfoldighed,<br />

der gør, at de andre gider bo på toppen. (Winther-Petersen)<br />

- <strong>Byliv</strong>sområder skal blive ved med at fortsætte. Det nytter ikke noget at starte en masse<br />

ting op, og så når bulldozerne rykker ind, så er der bare en tom mark. (Hedegaard)<br />

Hvad angår den vigtige sammenhæng mellem overgangsperioden mellem fase 1 og 2 (når byen står<br />

klar), vil det være en fordel med virksomheder og detail på området i den tidlige fase, fordi det vil skabe<br />

grobund, så man ikke starter fra nul, men fra et punkt hvor byliv allerede er almindeligt på <strong>Carlsberg</strong>-<br />

grunden. Mange restauranter og butikker vil også være udsprunget af aktiviteterne i fase 1, omvendt vil<br />

det være problematisk, hvis alt detail bare bliver lagt ind over i en kort periode.<br />

- Scala er et godt eksempel på, hvordan det ikke skal gøres. Alt kom fra den ene dag til den<br />

anden. Det var planlagt for meget. Virksomheder skal gro, fordi de har et kundegrundlag.<br />

(Gyldenløve)<br />

. BEBOELSE<br />

ByENS BEBOERE SKAL VæRE MANGFOLDIGE – FORSKELLIGE KULTURER<br />

<strong>Carlsberg</strong> bør ikke gå efter en bestemt type målgrupper, men i stedet søge og opsøge flere muligheder<br />

for at opnå alsidighed, diversitet og dynamik i området. Der skal både være plads til børnefamilier,<br />

studerende og det grå guld. De forskellige målgrupper skal knyttes sammen af en fælles identitet, der<br />

skal understøtte det byliv, som udgør kernen i udviklingen af <strong>Vores</strong> By. Det er vigtigt, at de forstår og<br />

køber ind til den identitet, der er i byen fra starten for at undgå polariseringer.<br />

- Mangfoldighed er altafgørende. Ghettoer er ikke godt, heller ikke selvom det er en ghetto<br />

af begavede kreative. Man har brug for diversitet i et område, det er den som gør, at det er<br />

attraktivt at bo et sted.(Winther-Petersen)<br />

Beboerne i <strong>Vores</strong> By skal ikke nødvendigvis have fælles karakter og baggrund, men de skal bindes<br />

sammen af et fælles værdisæt. På den måde <strong>kan</strong> boheme-erhvervene og boheme-tankegangen samt de<br />

kreative byrum fungere som bindeled mellem eksklusive boliger og erhverv.<br />

- Det kreative er en form for nødvendig lim i en bydel. Det er sameksistensen, det drejer sig<br />

om. (Lorenzen)<br />

DE UNGE OG DEN KREATIVE KLASSE ER VIGTIGE, FORDI DE SIKRER LIV OG HAR PENGE<br />

Det handler om at tiltrække de ”rigtige” mennesker til <strong>Vores</strong> By. Dem, der har de gode idéer og dem,<br />

der <strong>kan</strong> skabe vækst. Danskere som udlændinge, men generelt bør man satse på at kunne tiltrække Den<br />

Kreative Klasse, fordi de bidrager med så meget til et område eller en by. De er synlige i bybilledet, <strong>kan</strong><br />

let starte virksomheder op, og er kendetegnet ved høje gennemsnitsindkomster.<br />

- Vi har oplevet vigtigheden i at få aktive beboere ind i et område, eksempelvis i<br />

Haraldsgade, hvor vi har billige boliger og masser af liv. <strong>Byliv</strong> styrker muligheden for<br />

boligudlejning. (Gyldenløve)<br />

<strong>Vores</strong> By har gode muligheder for at tiltrække den unge generation fra ind- og udland, hvis det gribes<br />

an på den rigtige måde. København har fået et kulturelt løft fra undergrunden, som tiltrækker folk fra<br />

Den Kreative Klasse. Desuden er potentialet stort, eftersom 42 pct. af arbejdsstyrken udgøres af Den<br />

Kreative Klasse (“The Geography of the Danish Creative Class: A Mapping and Analysis”), hvoraf region<br />

København er det sted i landet, hvor andelen af Den Kreative Klasse er størst.


- Den Kreative Klasse arbejder meget. De er hungrende efter nye input og vilde udbud.<br />

Mange udbud findes ikke i København endnu, men de <strong>kan</strong> komme. Bl.a. hvis <strong>Carlsberg</strong>grunden<br />

bliver udviklet godt. (Lorenzen)<br />

DET GRå GULD ER BLEVET ”UNGE” OG BETALER DE HøjE HUSLEjER<br />

Det grå guld efterspørger oplevelser, og de vil gerne føle, at de er en del af et ”ungt” og kreativt<br />

miljø. En ung by er derfor ikke kun for de unge – tværtimod. De ældre vil forbruge som de yngre. Flere<br />

velstillede seniorer vælger byen frem for forstad og provinsbyer. Først og fremmest fordi byen i tillæg<br />

til de mange valgmuligheder, oplevelser, kreative miljøer og de sociale liv efterhånden også har mindst<br />

samme niveau omkring grønt miljø, sundhed og sikkerhed som et forstadskvarter. Det grå guld er en<br />

vigtig målgruppe, fordi de har store personlige formuer, men også fordi de bruger byen på andre måder<br />

og tidspunkter end de unge.<br />

- <strong>Byen</strong> vinder på stadigt flere parametre i konkurrencen med forstad og land. Det grå guld,<br />

folk over 50 år, sidder på hele 70 pct. af den danske formue, hvilket gør dem attraktive i<br />

forhold til at <strong>betale</strong> de helt høje boligpriser. (Buhl)<br />

DE INTERNATIONALE PENDLERE SIKRER KULTUR, DyNAMIK OG INTERNATIONAL PROFIL<br />

Arbejdskraften er blevet mobil og global. Medarbejdere vælger jobs og udstationeres på tværs af<br />

grænserne. Disse jobskift er sjældent af permanent karakter, men i stedet knyttet op på projekter og<br />

tidsafgrænsede perioder. Der stilles derfor krav om et mere fleksibelt boligmarked, hotellejligheder<br />

og lejeboliger, der <strong>kan</strong> til- og fraflyttes inden for korte intervaller. <strong>Vores</strong> By skal ”sælges” ind til den<br />

internationale jobstyrke. Dels har <strong>Vores</strong> By mulighed for at skabe et ”produkt”, der passer til den<br />

internationale Kreative Klasse, dels er den internationale arbejdsstyrke vigtig for at fastholde og<br />

udbygge den internationale profil for området.<br />

KORT OPSUMMERING På RAMMEBETINGELSER<br />

Ovenstående rammebetingelser danner grundlag for HELPs videre arbejde med en række konkrete<br />

løsningsforslag, som præsenteres i den følgende sidste del af rapporten. Rammebetingelserne skal ikke<br />

betragtes som endegyldige, men som retningslinier, der i et vist omfang <strong>kan</strong> og skal følges ad hånd i hånd.<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? RAMMEBETINGELSER FOR AT ...<br />

Side 7


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? PRAKTISKE TILTAG<br />

Side 8<br />

6. PRAKTISKE TILTAG<br />

Det omfattende analysearbejde, som rapporten har krævet, og<br />

de mange ekspertinterviews, har givet grundlag for et længere<br />

idé-katalog over praktiske tiltag, der med udgangspunkt i<br />

rammebetingelserne vil være med til at sikre <strong>Vores</strong> By den rette vej<br />

mod den endelige målsætning for byen på både kort og langt sigt.<br />

Et lille udvalg af disse tiltag er nævnt i det følgende:<br />

1) FACILITATOR-ENHED<br />

2) LAV-LEjE-FILOSOFIEN<br />

3) ANDELE TIL SæRLIGE GRUPPER<br />

4) RUGEKASSE<br />

Alle er tiltag, som <strong>Carlsberg</strong> <strong>kan</strong> overveje at igangsætte med<br />

henblik på at påbegynde de nævnte processer, at sikre den ønskede<br />

kreative identitet og image og for at tiltrække de rigtige erhverv og<br />

mennesker. ydermere henvises der til HELPs første rapport ’<strong>Vores</strong><br />

By – Overgangsperioden’, hvor der blev opstillet 25 helt konkrete<br />

tiltag, som vil kunne styrke <strong>Vores</strong> By i fase 1.<br />

FACILISATOR-ENHED<br />

Hvad:<br />

Det er nødvendigt med en enhed, som <strong>kan</strong> styre udviklingen<br />

strategisk og arbejde proaktivt.<br />

Hvorfor:<br />

Netop fordi situationen er kunstig, <strong>kan</strong> man ikke regne med, at<br />

udviklingen forløber som en normal gentrification (se afsnit 3). Men<br />

det er også positivt, fordi man pga. denne situation har mulighed for<br />

at søge den bedste løsning for området både i overgangsperioden,<br />

og når byen står klar. En god facilisator-enhed giver mulighed for<br />

at tiltrække de mest optimale beboere og erhverv til området. Og<br />

mulighed for at ’fortælle’ de gode historier fra området allerede<br />

inden toldhegnet rives helt ned. Det er en helt basal nødvendighed<br />

at starte med en form for kreativ eller græsrodsagtig aktivitet på<br />

området i en indledende periode. Denne antagelse bliver også<br />

bakket op af rapportens nævnte argumenter om, hvordan Den<br />

Kreative Klasse tiltrækkes og om fremtidsperspektivet i oplevelses-<br />

og videnøkonomien.<br />

Hvordan: I den første periode er det først og fremmest vigtigt at<br />

få de rigtige kreative til området. Det vil sige kreative og events, der<br />

også fungerer som ambassadører. Men generelt er det vigtigt med<br />

styring, fordi en områdeudvikling, der omfatter fokus på <strong>kreativitet</strong>, er<br />

en kompleks proces, som uden styring <strong>kan</strong> være nytteløs.<br />

- Det er ikke sådan, at hvis der flytter fem personer fra den<br />

Kreative Klasse til en by, så kommer der økonomisk vækst.<br />

Men jeg tror, at det <strong>kan</strong> virke, og jeg ved, at det kræver hårdt<br />

arbejde. Det er ikke en patentløsning, der skal arbejdes med<br />

det, og der kommer en masse problemer, men hvis det er styret<br />

godt, så <strong>kan</strong> det på den lange bane <strong>betale</strong> sig. (Sundbo)<br />

- Til at starte med skal man have nogle kreative ind.<br />

Billedkunst har en enorm hype. Også internationalt, men<br />

det er vigtigt, at det ikke er typiske kunsthåndværkere, dvs.<br />

dem, som sidder og laver keramik og maler på sten, som<br />

har få købere. <strong>Carlsberg</strong> skal rette fokus på det kreative<br />

som en investering i at give området opmærksomhed. Det er<br />

en nødvendig basisstruktur som skal på plads. (Buhl)<br />

LAV-LEjE-FILOSOFIEN<br />

Hvad: Lavleje eller andre tiltag, som gør området økonomisk<br />

attraktivt for de ofte underbemidlede bohemer i fase 1.<br />

Hvorfor: Logikken i gentrifiction er, at lav leje tiltrækker unge<br />

kunstnere og iværksættere, som skaber liv i et område. Lav leje i den<br />

midlertidige periode er en nødvendighed for at tiltrække de rigtige<br />

mennesker.<br />

Hvordan: Særligt dygtige eller værdifulde kunstnere (ambassadører)<br />

<strong>kan</strong> fx få tildelt 3-årigt leje-legat.<br />

- En af mine designere har netop startet sit eget firma, og<br />

han fortalte, at de er flyttet ud til Bryggen i et lokale, hvor<br />

de giver en meget billig leje. De har en treårig kontrakt,<br />

som så indbefatter, at de også skal lave fester i området.<br />

Det er en god developer, som tænker sådan, for han får jo et<br />

vigtigt liv i området. De brander området og ejendommen.<br />

men firstmovere skal have lav leje, det er vigtigt. Det er ofte<br />

også dem, som <strong>kan</strong> holde ud at bo i byggerod, larm og med<br />

dårlige faciliteter. (Stadil)<br />

ANDELE TIL SæRLIGE GRUPPER<br />

Hvad: Et system, som <strong>kan</strong> holde på de værdifulde kreative og<br />

iværksættere, også når området er færdigt.<br />

Hvorfor: Hvis ikke de kreative skal presses ud af markedskræfter,<br />

er det nødvendigt med nogle tiltag, som på den ene side er<br />

fordelagtige for de kreative eller trendsetterne, og som på den<br />

anden side ikke vil være en stor og unødig udgift for <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Hvordan: En langsigtet model vil være en, hvor dem, som af<br />

visse grunde får tilbudt billig husleje, også yder noget særligt for<br />

området. En måde at holde ambassadører på området er legat-<br />

huslejer, som tildeles særligt udvalgte butikker og kunstnere. Fx<br />

<strong>kan</strong> man, som i Vancouver, give kunstnere gratis/billig husleje mod,<br />

at de så arbejder i åbne atelierer i stueplan eller tilbyde lav leje til<br />

unge virksomheder, som samtidigt forpligter sig til at arbejde for liv<br />

i området.<br />

Et andelssystem, hvor lejere (fx små restauranter, klubber eller<br />

gallerier), der yder særligt for området, optjener point som<br />

eventuelt sikrer dem billig husleje også i fase 2. På denne<br />

måde tilgodeses de iværksættere og kreative, som har været<br />

ambassadører eller firstmoveres i området, så de efter flere år og<br />

en dyrere by, har optjent muligheder for at blive i området qua det<br />

arbejde, de har lagt i området tidligere.<br />

Dette er en måde at skabe en loyal beboergruppe, som samtidigt<br />

<strong>kan</strong> se formålet i at være med til løfte byen.<br />

RUGEKASSE/IVæRKSæTTERUNIVERSITET<br />

Hvad: Rugekasser, kontorfælleskaber eller iværksætteruniversitet,<br />

dvs. særlige fælles-initiativer for små iværksætter-virksomheder og<br />

enkeltpersoner.<br />

Hvorfor: Argumenterne er, at denne gruppe skaber et ungt<br />

image, god aktivitet samt mulighed for at tiltrække fremtidens<br />

virksomheder og kreative. Der er mange positive synergier ved<br />

at sætte et iværksættermiljø sammen med relaterede etablerede<br />

virksomheder, fordi de hver især <strong>kan</strong> supplere hinanden. Desuden<br />

er trafik af unge kreative i et område et særdeles godt biprodukt.<br />

Holmen er et godt eksempel på, at kreative giver en smag af miljø,<br />

når de cykler forbi det dyre kvarter og videre ud til konservatoriet<br />

eller filmskolen på Holmen.<br />

Hvordan: Et eksempel kunne være et kunstner-universitet, evt.<br />

støttet af <strong>Carlsberg</strong>. Et tværkulturelt universitet for kunstnere, hvor<br />

de sammen og hver for sig arbejdede mod at udnytte kunsten<br />

kommercielt, dvs. i tøjdesign, arkitektur og markedsføring.<br />

Både kobling mellem forskellige kunstarter og mellem kunst<br />

og erhvervslivet har haft stor succes de seneste år, og en<br />

uddannelsesinstitution, som videreuddanner kunstnere, musikere<br />

og designere, vil dels tiltrække en kernemålgruppe til området, dels<br />

være et nødvendigt tiltag i dansk kulturliv.<br />

Mange andre eksperter foreslår, at der lægges vægt på<br />

iværksættere og forskermiljøer.<br />

- Det gælder om at skabe miljøer via fx kontorhoteller,<br />

forskermiljøer og kreative virksomheder. Mange nystartede<br />

virksomheder får måske succes og råd til at <strong>betale</strong> god<br />

husleje senere. (Winther-Petersen)<br />

Case: Malmø<br />

Malmø har med fordel benyttet en lignende strategi<br />

i udviklingen af deres medie- og medicon-kluster.<br />

Et ikke-kommunalt og neutralt netværk mellem<br />

brancheinteressenter blev nedsat med det formål at<br />

tiltrække de bedste virksomheder inden for specifikke<br />

brancher. Det var muligt, fordi sammenslutningens arbejde<br />

byggede på dialog og uformelle netværk. Normalt <strong>kan</strong> det<br />

være et problem at få konkurrerende virksomheder til at<br />

ligge op ad hinanden.<br />

Case: Milk Studios, Meat Packing, New York.<br />

Milk Studios var en af de drivene faktorer i udviklingen af<br />

Meat Packing District. Milk Studios er en bygning, som<br />

rummer nogle af de mest interessante modefolk i New<br />

york, dvs. fotografer, designere og showrooms. Der er krav<br />

om et vist niveau, før man <strong>kan</strong> få lov til at leje sig ind, men<br />

samtidigt er det ”community tanken”, som driver stedet, når<br />

man først er inde. Milk Studios har været med til at tiltrække<br />

enorme mængder af kreative til området, både i deres<br />

daglige virke og gennem modemessen T.B.C.<br />

- Deres (Milk Studios, red.) strategi var at få<br />

ligesindede fra modeverdenen ind i komplekset, både<br />

fotostudier, designere og modemesser. Det var vigtigt<br />

for Milk Studios, at få de rigtige ind og derfor skulle<br />

alle nye lejere også godkendes ud fra ”kredibilitet”.<br />

(Stadil)<br />

Stadil fortæller, hvordan lejen af Hummels showroom i<br />

komplekset fra 2001-2005 blev firedoblet, hvilket også<br />

indikerer, at et miljø, som alle gerne vil være en del af, også<br />

får økonomien til at følge med.


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? KONKLUSION<br />

Side 9<br />

7. KONKLUSION<br />

Med indsigt i fremtidens megatrends og de konsekvenser, de potentielt vil skabe på både erhvervs- og<br />

boligsiden samt for mennesker generelt, bliver det nødvendigt med en mangfoldig og kompleks bydel,<br />

der differentierer sig ved at have den kraftige lim mellem erhverv og bolig, nemlig byliv, atmosfære,<br />

funktioner, mennesker. Men liv er langt sværere at skabe end fx bygninger. Forståelsen af <strong>Carlsberg</strong>-<br />

grunden som andet end en fabrik, en grund, en produktion, noget der har været lukket i 100 år, ændres<br />

ikke bare over natten. Der skal en langsigtet strategi til og essensen i den strategi er, at mennesker<br />

tiltrækker mennesker. Gør man dette rigtigt, så skaber mennesker liv. Det rigtige liv skaber identitet og<br />

et image, der på langt sigt skaber attraktionsværdi og derved tilfører området mulighed for at opnå den<br />

højst mulige værdi.<br />

Teori, fremtidsforudsigelser og erfaringer fra eksperter underbygger, at en kreativ tilgang til byudvikling<br />

<strong>kan</strong> <strong>betale</strong> sig på langt sigt, fordi de rigtige rammebetingelser og funktioner, sammen med det<br />

image og den identitet en by eller bydel tilegner sig, i fremtiden er den etikette, som beboere og<br />

virksomheder vil købe ind til – og er parate til at <strong>betale</strong> for.<br />

<strong>Carlsberg</strong> har med <strong>Vores</strong> By mulighed for at sætte sig på en endnu uindtaget position som kreativ og<br />

kulturel bydel i København/Danmark/Norden.<br />

Det er HELPs vurdering, at der er ”plads” til en bylivsfokuseret bydel i Valby, og at udviklingen hellere<br />

skal igangsættes i dag frem for i morgen.<br />

Potentialet er stort set ud fra den nulpunktssituation, som området befinder sig i, den indlysende<br />

konkurrencefordel i kraft af områdets og <strong>Carlsberg</strong>-brandets historik og autencitet samt det faktum,<br />

at København, trods sin status som ‘lille metropol’, stadig mangler en række tilbud, som efterspørges<br />

af moderne, internationale virksomheder og mennesker.<br />

Desuden peger alle tendenser på, at fremtiden domineres af et mere videnbaseret samfund, hvor<br />

Den Kreative Klasse bliver ”guldet”. Derfor vil en bydel, der har taget højde for denne gruppe, stå<br />

stærkest både økonomisk og imagemæssigt.<br />

Timingen er nu, fordi konkurrencen om at tiltrække de attraktive borgere, virksomheder og turister<br />

bliver hårdere i fremtiden. Der bliver rift om den kreative profil både internt i København, mellem<br />

kommuner og regioner og på internationalt niveau.<br />

HELP mener, at der ikke blot er plads til, men at der er et stærkt behov for at skabe et kreativt,<br />

kulturelt omdrejningspunkt i udviklingen af bydelen. <strong>Vores</strong> By er en unik mulighed for at ”designe”<br />

den optimale bydel og skabe noget, der ikke findes i dag, og som er tilpasset fremtidens borgere og<br />

virksomheder. Dette potentiale skal <strong>Carlsberg</strong> udnytte i overgangsperioden, såvel som når <strong>Vores</strong> By<br />

står færdig.


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? BILAG EKSPERTPANEL<br />

Side 0<br />

8. BILAG EKSPERTPANEL<br />

ERHVERV<br />

ASGER AAMUND<br />

Direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S, der bl.a.<br />

ejer en stor del af Neurosearch og en endnu større del af Bavarian<br />

Nordic. Sidder med i en række bestyrelser.<br />

CLAUS BUHL<br />

Uddannet som cand. mag. et art. fra Københavns Universitet og<br />

Ph.D fra Copenhagen Business School. Stifter af konsulentbureauet<br />

BUHL Unltd. Ekspert indenfor branding og oplevelsesøkonomi.<br />

CHRISTIAN STADIL<br />

Direktør og ejer af tøjfirmaet Hummel samt rådgiver i bla. Creative<br />

Nation.<br />

KIM LUNDBERG<br />

Business Development Manager, Copenhagen Capacity. Primært<br />

fokus på placering af hovedkontorer i Københavnsområdet.<br />

DEVELOPERS, BYUDVIKLING OG<br />

ARKITEKTUR<br />

STEEN WINTHER-PETERSEN<br />

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Statsaut. ejendoms-<br />

mægler og valuar MDE Chartered Surveyor MRICS. Underviser,<br />

foredragsholder og forfatter.<br />

LARS WINTHER<br />

Underdirektør i ATP Ejendomme.<br />

POUL HEDEGAARD<br />

Direktør i Pension Danmark Ejendomme.<br />

PALLE GyLDENLøVE<br />

Direktør i Nordea Ejendomsinvestering A/S, er blandt andet ansvar-<br />

lig for udviklingen af Lemvigh Müller-grunden på Frederiks Brygge i<br />

Sydhavnen.<br />

ANDERS MOESGAARD<br />

Stifter af firmaet AM og medstifter ejendomsinvesteringsfirmaet<br />

Walls.<br />

HELLE SøHOLDT<br />

Arkitekt ved Gehl Arcitects.<br />

CHRISTIAN KAHR ANDERSEN<br />

Byudvikler Industri og Byggeri, 8. kontor, Københavns Kommune<br />

MATS OLSSON<br />

Konsulent. Arkitekt, rådgiver og byudvikler. Tidligere stadsby-<br />

ggnadsdirektör for Malmø med ansvar for blandt andet Vestreham-<br />

nen og BO01.<br />

XAVIER GRACIA ROMERO<br />

Konsulent Ajuntament de Barcelona (Spanien), sidder med i byud-<br />

viklingen af 22@BCN i Barcelonas Poblenous kvarter.<br />

ELENA ROjAS<br />

Arkitekt, Steven Holl Arcitects New York.<br />

TED INMAN<br />

Cheif Executive South Bank Employers Group, London<br />

jOEP BOUTE<br />

Department of Urban Planning, Rotterdam.<br />

jEANETTE KVISVIK<br />

Issues and Advocacy Practice New York City Development, NYC.<br />

jESPER VIEMOSE<br />

Afdelingschef, Erhvervs- og Byggestyrelsen.<br />

FORSKNING<br />

MARK LORENzEN<br />

Leder imagine…Creative Industries Research ved Copenhagen Busi-<br />

ness School. Chefredaktør på Industry and Innovation. Forskning:<br />

økonomisk geografi, regionaludvikling, økonomisk sociologi.<br />

jON SUNDBO<br />

Professor, mag.scient.soc., Ph.D. Forskningsområder er blandt andet<br />

oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse og innovation.<br />

SøREN jENSEN<br />

Institut for Fremtidsforskning. Cheføkonom og chefanalytiker,<br />

beskæftiger sig med de økonomiske perspektiver på såvel det over-<br />

ordnede makroøkonomiske plan som på virksomhedsniveau<br />

NIELS B. RASMUSSEN<br />

Institut for Fremtidsforskning. Cand. polit. og H.D. i Finansiering og<br />

Kreditvæsen, arbejder især med boligområdet.<br />

KULTUR<br />

MADS NøRGAARD<br />

Internationalt anerkendt designer og indehaver af Nørgaard på<br />

Strøget.<br />

SIMON STRANGE<br />

Medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, Køben-<br />

havns Kommune<br />

jACOB MOESGAARD<br />

Ansvarlig for udviklingen af Ahusets midlertidige funktioner<br />

herunder imageskabende arrangementer og events.<br />

DET KREATIVE RåD<br />

Er en sammenslutning af Københavns mest betydningsfulde unge<br />

kreative indenfor design, mode, kunst, musik og byliv. Anvendes<br />

som tænketank af Københavns Kommune.


9. BILAG CASES<br />

HORSENS, DANMARK – OPLEVELSER SOM<br />

IMAGESKABER<br />

Udvikling<br />

Horsens betegnes som én af de største succeser i Danmark, når<br />

det kommer til city branding og imageopbygning. Horsens har på<br />

baggrund af en målrettet strategi ændret danskernes opfattelse<br />

af byen fra at være en ”fængselsby” til i dag at være et ”center<br />

for kulturelle oplevelser”. Strategien har gået på at tiltrække og<br />

skabe oplevelser med unik karakter og bruge disse oplevelser som<br />

grundlag for medieomtale og øvrig markedsføring - og hermed<br />

imageopbyggelse. Grundlaget for strategien blev skabt ved at<br />

tiltrække verdensnavne til byen og lade dem optræde for en mindre<br />

skare mennesker, hvilket skabte stor mediebevågenhed. Senere er<br />

dette udvidet til megakoncerter og nu også oplevelser af helt anden<br />

karakter såsom krimifestivaler, et fængselsmuseum etc.<br />

Dynamo<br />

Udviklingsprocessen og strategien er varetaget af et ekspertudvalg<br />

bestående af personer med baggrund inden for erhvervsudvikling,<br />

kommunikation etc. Udvalget har mødtes ugentligt for at<br />

koordinere tiltag – herunder PR, fundraising og en løbende<br />

kontakt til erhvervslivet for at sikre økonomisk opbakning og fælles<br />

kommunikation. Horsens’ succes er et resultat af dette målrettede<br />

arbejde samt evnen til at skabe oplevelser, der differentierer sig fra<br />

mængden og dermed har en høj kommunikationsværdi.<br />

Resultater<br />

Horsens’ succes <strong>kan</strong> måles på to primære parametre. Imageanalyser<br />

viser, hvordan opfattelsen af Horsens har ændret karakter over tid til<br />

nu være ”kultur” frem for ”fængsel”. Antallet af tilflyttere er steget i<br />

den periode, som strategien er forløbet.<br />

BARCELONA, POBLENOUS – KVARTER-<br />

LøFT VIA VIDENVIRKSOMHEDER<br />

Udvikling<br />

Det catalanske Manchester, som det blev kaldt tidligere, var først<br />

tung industri sidenhen tomme bygninger. Området ligger i ud<strong>kan</strong>ten<br />

af Barcelona og kaldes nu 22@bcn. Over de seneste år har området<br />

udviklet sig til et center for en række store værdivirksomheder.<br />

Dynamo<br />

Offentlig strategi og investering i området har været starten til<br />

udviklingen, som generelt har været fokuseret på videnintensive<br />

brancher. Poblenous fortæller, hvordan en specifik strategi ifht.<br />

branchevalg har formået at skabe stor succes for området.<br />

Resultater<br />

Poblenous er et eksempel på, at et videns- og erhvervsdrevet<br />

scenarie virker. Området har opblevet en enorm vækst i<br />

kvadratmeterpriser.<br />

VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? BILAG CASES<br />

Side<br />

OSLO, AKER BRYGGE - EN STRATEGISK BY-<br />

UDVIKLING<br />

Udvikling<br />

Over en periode på mere end 20 år er Aker Brygge blevet etableret<br />

som en spændende bydel med basis i et nedlagt skibsværft midt<br />

i Oslo by. Det interessante ved Aker Brygge er mangfoldigheden.<br />

Her bor flere hundrede familier, singler såvel som pensionister.<br />

Her arbejder flere tusinde mennesker inden for bank, finans og<br />

rådgivning, butikker, restauration, kultur og underholdning.<br />

Dynamo<br />

Udviklingen er sket efter en erklæret strategi om at gøre et ellers<br />

kedeligt og forladt område interessant med liv og mangfoldighed.<br />

En privat gruppe har stået bag etableringen, der derfor ikke<br />

alene har foregået på markedsvilkår, men er styret gennem en<br />

gennemtænkt udvikling<br />

Resultat<br />

Området er i dag det dyreste område i Oslo at bo eller drive<br />

virksomhed i. årligt besøges Aker Brygge bydelen af omkring seks<br />

millioner mennesker.<br />

ROTTERDAM, HOLLAND – ET KREATIVT<br />

CENTER FOR VÆKST<br />

Udviklingen<br />

Langt op i sidste årtusinde har det primære mål for Rotterdam været<br />

udvidelse af havnefunktionen. I 1960’erne begyndte boliger også<br />

at blive prioriteret. I 1986 blev ‘The New Rotterdam’ programmet<br />

lanceret, hvor såvel økonomi og kultur blev inddraget i målet om en<br />

attraktiv og diverse by. Senest er de mange tomme havneområder<br />

blevet et trækplaster for kreative iværksættere og virksomheder,<br />

især som følge af initiativet CityPorts Rotterdam, der har som<br />

erklæret mål at tiltrække videnbaserede virksomheder og kreative til<br />

området. Dette er en del af en overordnet målsætning om at skabe<br />

10.000 nye arbejdspladser i Rotterdam.<br />

Dynamo<br />

Der er to væsentlige faktorer, som har indflydelse på udviklingen:<br />

den naturlige gentrification proces, som sker, når attraktive<br />

industriområder bliver tomme, og trendsættere rykker ind. Den<br />

anden er det lokale styres strategi, som bl.a. har positioneret byen<br />

inden for arkitektur og elektronisk musik.<br />

Resultat<br />

Et løft af såvel image, økonomi og tilflytning. Herunder især aktivitet<br />

i den nedlagte havn inden for arkitektur, teater, film, musik, design,<br />

reklame/kommunikation.<br />

NEW YORK, MEAT PACKING – GENTRICATION<br />

Udvikling<br />

Det tidligere slagter-/industriområde ved Chelsea var efter de<br />

fleste virksomheders udflytning blot slum. Men så rykkede unge<br />

kunstnere og gallerier ind pga. billige pakhuslokaler. Sidenhen kom<br />

de etablerede gallerier, de eksklusive natklubber, restauranterne,<br />

arkitekter og andre kreative erhverv. Området er i dag både en<br />

attraktion i New york, og Meat Packing Districy er kendt som en<br />

levende NyC-bydel i hele verden.<br />

Dynamo<br />

Udviklingen er sket på markedsvilkår uden offentlige midler, og det<br />

har i høj grad været byliv og tilstedeværelsen af bohemerne - og<br />

senere restauration og natteliv – som har drevet bydelen til det, den<br />

er i dag. Meat Packing er et skoleeksempel på, hvordan byliv/kultur<br />

<strong>kan</strong> danne grobund for merværdi af området.<br />

Resultat<br />

Området har været objekt for både enorme private investeringer og<br />

en mangedobling i husleje.<br />

ANTWERPEN, KANAAL – KULTURELLE<br />

AKTIVITETER SOM KVARTERLøFT<br />

Udvikling<br />

To kreative entreprenører har søsat et projekt, der er godt i gang<br />

med at omdanne en gammel fabrikshal ved <strong>kan</strong>alen til en slags<br />

privat kunsthal/galleri og designlaboratorium. Meningen er, at<br />

der skal være lejligheder sammen med diverse funktioner som<br />

fx kontorer for små iværksættervirksomheder, små workshops,<br />

købmænd, detail, restauration, fitness center og sportsfaciliteter.<br />

Dynamo<br />

gangsætningen af initiativet har allerede skabt en dynamo i form<br />

af opmærksomhed og derved øget interesse og attraktionsværdi.<br />

Det er private folk, der står bag projektet, og målsætningen er at<br />

skabe et kreativt område, hvor kunsterne på sigt gerne vil bo. Ikke<br />

fordi det er billigt, for kunsterne er ifølge initiativtagere, også blevet<br />

mere velhavende, men fordi det er imaget, det tæller i fremtiden<br />

(Dick Vervoordt).<br />

Resultat<br />

Allerede nu er priserne på de omkringliggende grunde steget pga.<br />

Dick Vervoordts indtræden i området. Og på lidt længere sigt er<br />

målet også, at hele området bag de gamle fabrikshaller får et løft<br />

– imagemæssigt som økonomisk.<br />

MALMø, SVERIGE<br />

– FRA INDUSTRI TIL VIDENBY<br />

Udvikling<br />

Malmø er kendt som byen, der gik fra tung industri og krise til<br />

en videnby med succes. I midten af 1990erne blev der iværksat<br />

en målrettet strategi for byen, hvor kulturlivet skulle være<br />

omdrejningspunktet for udviklingen. <strong>Byliv</strong>et kom i fokus, og målet<br />

var at trække folk til området og at trække erhvervslivet ud på de<br />

offentlige arealer for at sikre videndeling og innovation. Turnings<br />

Torsoe og B001 blev bygget for at symbolisere byens visioner. Der<br />

blev arbejdet målrettet med at tiltrække de rigtige virksomheder i<br />

forhold til strategien samt for at finde den helt rigtige kombination<br />

af størrelser og profiler. Det lykkedes at etablere et universitet i<br />

området og herunder en inkubatorfunktion, der forbinder den<br />

akademiske verden med erhvervslivet. Malmø har i dag en ledende<br />

klynge af virksomheder inden for medier.<br />

Dynamo<br />

Den primære dynamo for væksten beskrives som det attraktive<br />

kulturliv i byen, der blev brugt til at tiltrække virksomheder og<br />

studerende til byen og området. Desuden lå der en meget aktiv<br />

indsats fra diverse ekspertgrupper, som blev sammensat for at<br />

tiltrække og etablere de rette erhverv i de nye områder. Sidst, men<br />

ikke mindst, har adgangen til universitet, inkobator funktionen<br />

og muligheden for at være med i et innovativt netværk været et<br />

afgørende trækplaster for mange virksomheder.<br />

Resultat<br />

Malmø er i dag en af de ledende byer i Sverige set i forhold til vækst<br />

og udviklingen inden for vidensamfundet. Flere større virksomheder<br />

(Telia, Tyrens, SVT og Egmont) har lagt store afdelinger i de nye<br />

områder af Malmø, hvor kvadratmeterprisen er stærkt stigende og<br />

blandt de højeste.


VORES BYLIV - <strong>kan</strong> <strong>kreativitet</strong> <strong>betale</strong> sig? Side

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!