"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

More documents

Recommendations

Info

VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ... Side 0 indkomster har råd til at bo i Vores By, fordi de er villige til at gå på kompromis med de typiske kvadratmeterbehov. Vores By er vokset udover sine egne grænser og tilfører værdi til nabolaget samtidigt med, at der gradvist tiltrækkes nye beboere til disse områder, som i højere grad end de oprindelige beboere benytter Vores By. . . IDEALKOMBINATIONEN - BOLIGLIV, ERHVERVSLIV OG BYLIV Der bliver frem mod 2019 bygget meget nyt i København, herunder også luksusboliger. Der vil ikke længere være boligmangel i København, og det vil være muligt at få en bolig, der er til at betale. Der vil komme endnu større spredning i boligpriserne på det private marked end her i 2007. Unikke boliger med de gode beliggenheder og en helt særlig identitet, arkitektur eller atmosfære vil fortsat være en mangelvare, og de kan sælges til meget høje priser, hvad enten de er nye eller gamle. Den samme tendens er gældende for erhvervslivet, der er afhængigt af videnmedarbejere, og som derfor i støt stigende grad må placere sig i de områder, hvor denne gruppe vælger at bosætte sig. Idealscenariet er således ikke ét af de ovenstående, men en kombination af de tre, hvor bylivsfokuset, og hermed en ”kreativ bydel”, bliver en dynamo for udviklingen samt den ”lim”, der forbinder de tre scenarier. Gennem ”bylivsfokus” scenariet kan Vores By etablere maksimal værdiskabende synergi mellem erhverv indbyrdes og mellem bolig, erhverv og byfunktioner. Kriterierne for udvælgelse af målgrupper inden for erhverv, offentlige funktioner og boliger og for udformningen af byrummet bør i så fald være det indbyrdes værdiskabende samspil. Beboerne skal gerne skabe værdi for erhvervene i Vores By. Byfunktioner og byrumsaktiviteter skal skabe maksimal værdi for både erhverv og boliger. Det sker omvendt kun, hvis erhverv og beboere tvinges/stimuleres til at bruge hinanden og byfunktionerne. Megatrends og det optimale scenarie for Vores By peger således på merværdi gennem samspillet mellem erhverv, bolig og byliv, men også flere nutidige teorier dokumenterer både kvalitativt og kvantitativt, at byliv og kreativitet i bred forstand også vil have indflydelse på både generel økonomisk vækst og lokal grundværdi. . EN TEORETISK FORSTÅELSE AF BYLIV OG VÆKST Særligt to teorier omkring emnet er relevante ifht. Vores By, fordi de begge beskriver processer og udviklingsscenarier hvordan et attraktivt byliv skabes og dermed danner den dynamo for erhvervsliv og bolig, som blev skitseret i ovenstående afsnit. De to følgende teorier ligger begge vægt på betydningen af bohemer/kreative/trendsættere, som en afgørende faktor for at skabe vækst i et område. Teori 1: Richard Florida beskriver, hvordan Den Kreative Klasse har betydning for tiltrækningen af økonomisk stærke virksomheder til byer, dvs. på ’makro’-niveau, fordi teorien kigger på generel økonomisk vækst i et område. Teorien vil have relevans både i fase 1 og 2, fordi der her er tale om en fortløbende udvikling og dynamik. Teori 2: Gentrification-teorier beskæftiger sig også med, hvordan kreativitet er med til udvikle byer. Denne teori er dog mere på kvarter-niveau, dvs. ’mikro’-niveau, fordi den direkte ser på bohemers betydning for vækst i huspriserne i et kvarter. Denne teori er fortrinsvis interessant i fase 1. . . DEN KREATIVE KLASSE – RICHARD FLORIDA Richard Florida, ophavsmanden til begrebet ”Den Kreative Klasse”, der beskrives som den vigtigste medarbejdertype i fremtidens vidensamfund (jf. scenariet for erhvervsfokus). Florida påpeger, at det i fremtiden vil være erhvervslivet, som flytter efter arbejdskraften – ikke omvendt. Sikrer man sig de attraktive medarbejdere, vil man således også kunne tiltrække de attraktive virksomheder. Ser man på, hvad der tiltrækker den Kreative Klasse nu og i fremtiden, så er ”tolerance” et nøglebegreb, fordi det dækker over den atmosfære, hvor kunst og kultur og forskellige mennesketyper og nationaliteter kan sameksistere. Skåret ind til benet påviser han en sammenhæng mellem kreativitet og økonomi/vækst. En kobling, der er meget relevant for udviklingen af Vores By. Floridas teori er udviklet i USA, men videreudviklet på et dansk case-grundlag ved Copenhagen Business Schools selvstændige forskerenhed ”Imagine” og har derfor højeste relevans for Danmark og herunder Vores By. Teorien opererer på byniveau, men argumenterne er også relevante på kvarterniveau. I Vores By er teorien relevant, fordi den fastslår, hvad der tiltrækker Den Kreative Klasse til et område (= Stedkvaliteter). Og en stor procentdel af Den Kreative Klasse i et område vil betyde, at området vil være rigt, fordi der vil være en høj forekomst af værdivirksomheder (høj værdi pr. medarbejder). I) Stedkvaliteter (herunder Bohemer) II) den Kreative Klasse III) Værdivirksomheder IV) Lokal økonomisk vækst. I) STEDKVALITETER TILTRæKKER DEN KREATIVE KLASSE Stedkvaliteter dækker over omstændigheder (mennesker, aktiviteter, oplevelser, funktioner etc.), der er afgørende for at tiltrække denne Kreative Klasse og for, hvordan gruppen bruger byen. Følgende stedkvaliteter tillægges stor betydning ifht. forekomsten af Den Kreative Klasse i et område. Boheme dækker primært over kunstnere og relaterede nicheerhverv (se nedenstående definition). Selvom denne gruppe er en lille del af Den Kreative Klasse, så fungerer den som afgørende dynamo for resten af klassen (jf. nedenstående afsnit om Gentrification). Mangfoldighed er et nøgleord for bolig- og erhvervsområder. Den Kreative Klasse tiltrækkes af steder med forskellighed og fordomsfrihed. Der skal være et åbent miljø med plads til alle aldre, etniciteter og en åbenhed over for unge mennesker. Mangfoldighed er også ensbetydende med et spændende kvarter. Autenticitet dækker over såvel gamle bygninger, urban arkitektur som en unik musikscene, kultur etc. Et autentisk sted tilbyder unikke indkøbsmuligheder og ikke store butikskæder og/eller indkøbscentre. Det er bylivet, der skal være den drivende kraft i byen, og det skal være ”ægte” og tro mod kulturen. Livsstil - mennesker stiller krav til ’livsstil’ og opfører sig i stigende grad som turister i egen by. Skiftende arbejdstider gør, at man nogle gange har brug for rekreation midt på dagen, og dette skal kunne foregå i et nærliggende område. Natteliv, blandet kunst, musik, teater er et must. Byen skal have sent åbent pga. skiftende og sene arbejdstider. Social interaktion (”Det 3. sted”) Dvs. byrum, hvor folk kan mødes socialt. Cafeer og andre funktioner skal udgøre lokalsamfundets hjerte. II) DEN KREATIVE KLASSE – DE TRE GRUPPER Den Kreative Klasse er ekstrem vigtig i forhold til Vores By, fordi det er påvist, at områder, som har en stor andel af klassen, også er nogle af de økonomisk bedst stillede områder. Klassen dækker over grupper i samfundet, som tilhører innovative erhverv. Innovationsgraden er varierende, hvorfor de kan opdeles i tre hovedgrupper: ‘BOHEMERNE’ (bl.a. forfattere, journalister, malere, musikere, og instruktører) 1 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke. ’DEN KREATIVE KERNE’ (bl.a. forskere, ingeniører, arkitekter, lærere etc.) 16 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke. ’DE KREATIVE PROFESSIONELLE’ (bl.a. ledere, finansmedarbejdere og jurister). 26 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke. I Københavnsområdet falder 42 pct. inden for Den Kreative Klasse, hvilket gør klassen meget relevant at arbejde med. Inddelingen er relevant ifht. denne undersøgelse, fordi den definerer tre relevante og potentielle målgrupper, der har relevans for Vores By i de forskellige udviklingsfaser af Carlsberg-grunden. Interessant er ikke mindst Bohemernes betydningsfulde rolle som ”driver” for udviklingen. III) VæRDIVIRKSOMHEDERNE BLIVER TILTRUKKET AF DEN KREATIVE KLASSE Videnvirksomheder, og herunder værdivirksomheder med høj indtjening pr. medarbejder, er afhængige af de dygtige og kreative medarbejdere i fremtiden. Derfor vælger disse virksomheder at
placere sig i områder, hvor de er sikret den ønskede arbejdskraft. Byers evne til at tiltrække denne gruppe bliver således et vigtigt aktiv i kampen om at tiltrække de attraktive værdivirksomheder. Virksomhederne flytter til de kreative miljøer for at være en del af netop det miljø, som deres medarbejdere efterspørger. Dels for bedre at kunne hverve dem, som bor i området, og dels for at kunne tiltrække nye medarbejdere til virksomheden ved at tilbyde job og kultur, herunder de stedkvaliteter, som blev nævnt i ovenstående. IV) Den Kreative Klasse skaber økonomisk vækst Koncentrationen af Den Kreative Klasse tiltrækker dermed innovationsbaserede virksomheder og skaber grundlag for økonomisk udvikling. Eksempler på denne udvikling er Silicon Valley i nærheden af San Francisco, der er kendt som er mangfoldig og kreativ by. Således giver Richard Florida nogle gode og velbegrundede økonomiske argumenter for, hvorfor et godt bymiljø også vil betyde god økonomi for et område som fx Vores By. Floridas forskning påviser gennem statistisk, at kvaliteten af et sted (som han måler ved dens etniske mangfoldighed, kulturudbud, og grad af tolerance overfor bohemer) har afgørende betydning for stedets evne til at tiltrække den kreative arbejdsstyrke og dermed grundlag for økonomisk vækst. Kort sagt, der er penge og udvikling i kultur og mangfoldighed – både på byplan og endda måske også på kvarterplan. 3.2.2 VæKST GENNEM KULTUR - GENTRIFICATION Hvor teorien omkring Den Kreative Klasse beskriver dynamikken mellem byliv, mennesker og erhverv i et større og mere langsigtet perspektiv, fortæller Gentrification, hvordan et specifikt kvarter kan opleve økonomisk vækst som følge af, at fx kunstnere flytter til et kvarter pga. af billig husleje. Dette gør teorien særligt relevant ifht. Vores By’s overgangsperiode/fase 1. Gentrification er en typisk udvikling, som har forekommet i bykvarterer verden over lige siden 1970’erne. Det foregår ved, at økonomisk marginale undergrupper af trendsættere ’Urban Pioneers’ og ’Boheme’ som de første, som ankommer i et ’gentrifying’ område. Disse grupper har ikke høj indkomst, men de har til gengæld et højt uddannelsesniveau og/eller høj kulturel status. Efterhånden som antallet af trendsættere stiger, vil der også komme restauranter, cafeer og gallerier, som tiltrækker den mere økonomisk stærke del af befolkningen. Denne gruppe bidrager med yderligere investeringer i området, som fører til en vækst i huspriser og på sigt også gør det til et attraktivt sted for selv de mest liberale erhverv. Boheme/trendsætter Kultur og aktiviteter investering / prisvækst Prisstigningerne, som en direkte følge af udviklingen, medfører en rotation af befolkningsgrupperne, eftersom de kreative, der oprindeligt ”byggede” byen op, tvinges til at flytte ud pga. stigende huspriser. Dette kan have konsekvens for bylivet og i sidste ende også attraktionsniveauet. I de fleste tilfælde er den positive udvikling i processen opstået uden egentlig igangsættelse af myndigheder eller virksomheder. Dette udelukker dog ikke, at den kan igangsættes, og der er mange fordele ved at arbejde med sådan en strategi ved etableringen af en bydel som fx Vores By. For det første kræver det meget få investeringer at igangsætte, fordi bohemerne søger de ufærdige og ufuldstændige områder. Et kreativt miljø og iværksætteri fungerer i ”midlertidige” omgivelser. For det andet er bohemerne lette at flytte rundt i takt med, at byggeriet i Vores By skrider frem. 3.3 IDEALSCENARIET FOR VORES By Megatrends påpeger vigtigheden i begreber som innovation, omstillingsparathed og viden for udviklingen af Vores By samt de såkaldte modreaktioner, der dækker over flygtighed, livsstil, oplevelser, identitet, traditioner, fællesskaber og sundhed. VORES BYLIV - kan kreativitet betale sig? VORES BY 0 9 - ET FREMTIDS ... Side De tre scenarier: erhvervsliv, boligliv og byliv. Det anbefales at arbejde ud fra en kobling af de tre scenarier i forbindelse med udviklingen af Vores By, men hvor der fokuseres på byliv som dynamo i processen. Den Kreative Klasse (Florida) beskriver en attraktiv gruppe i samfundet, som har højeste potentiale og relevans for Vores By. Et afgørende parameter for at tiltrække den gruppe er at kunne tilbyde mangfoldighed, livsstil og social interaktion. Hvis Den Kreative Klasse etableres i Vores By, vil det tiltrække videnvirksomheder. Gentrification fortæller om mulighederne i at tiltrække bohemer til et kvarter med henblik på at løfte attraktionsværdien og i sidste ende boligpriserne. Som det fremgår, er fællesnævneren i ovenstående kreativitet. Dels i opbygningen af området, dels i beskrivelsen af målgrupper, dels som betegnelse for de attraktive virksomheder, og dels som driver for koblingen mellem de tre scenarier. Kreativitet vil således ikke stå alene, men vil fungere inden for nogle rammer af erhverv og bolig. Kreativitet får således en meget væsentlig rolle ifht. at tiltrække værdivirksomheder og økonomisk stærke beboere til et område. Den Kreative Klasse er en oplagt målgruppe at fokusere på, fordi denne klasse er kendetegnet ved at være økonomisk stærk, er aktive brugere af byens tilbud, og fordi klassen tiltrækker stærke erhverv. På baggrund af både megatrends, scenarier og teori er vi kommet frem til, at kreativitet og kreative mennesker i mange forskellige forståelser og betydninger vil danne det bedste fundament for Vores By. Kreativitet, og resultaterne af dette, har samtidigt opbakning i befolkningen. Det er helt tydeligt i de reaktioner, der er kommet på baggrund af Carlsbergs idéoplæg og Entasis’ vinderprojekt. Der er ligeledes erfaringerne, at det er lettere at få lokal, kommunal og national accept til et projekt, der bygger på byliv, frem for hvis projektet var rendyrket erhverv eller luksusbolig. Det skyldes, at det har en positiv effekt, der rækker udenfor bydelen og gavner almenheden. Et kreativt miljø er et fundamentalt udgangspunkt for Vores By fordi: - Kreativitet er et grundvilkår for innovation, udvikling og omstillingsparathed, som bliver nødvendigheder i fremtidens Danmark for både erhverv og mennesker (Megatrends). - Kreativitet, som fællesnævner mellem erhverv og bolig, skaber merværdi i form af synergi og oplevelser i en bydel (Bylivsscenariet). - Et kreativt drevet byliv tiltrækker de økonomisk stærke erhverv og mennesker, både på kort og på langt sigt (Gentrification/Florida).
Page 1 and 2: VORES BYLIV - kan kreativitet betal
Page 3 and 4: KREATIVITET I VORES By I fremtiden
Page 5 and 6: Denne rapport er udarbejdet af Help
Page 7 and 8: . MEGATRENDS OG DERES BETYDNING FOR
Page 9: . VORES BY I 0 9 - ET FREMTIDSSCENA
Page 13 and 14: sikrer forståelse og accept blandt
Page 15 and 16: VORES By SKAL HURTIGT MELDES IND I
Page 17 and 18: - Den Kreative Klasse arbejder mege
Page 19 and 20: VORES BYLIV - kan kreativitet betal
Page 21 and 22: 9. BILAG CASES HORSENS, DANMARK - O

"Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf) - Carlsberg Byen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?