Aristoteles´ holdning til brug af pathos i retorik - e-agora

22 Martin Skovsgaard Nielsen
Oligarkernes ideologier
Både under De Firehundrede og under De Tredive var oligarkerne delt i to grupper: De der ønskede et
radikalt oligarki, og de der ønskede et moderat. De moderates ideer, om hvordan staten skulle styres, var
nogenlunde de samme begge gange. De ønskede, at dem, der i kraft af deres person og deres formue var
bedst egnet, skulle regere, og de mente i 411, at det skulle være 5000 mand. Disse 5000 skulle udgøre
folkeforsamlingen, og rådmændene skulle vælges blandt dem.
Hverken Xenofon eller Aristoteles giver noget præcist tal for, hvor mange de mente der skulle være i 404,
men Theramenes protesterede mod listen med 3000 borgere, som Kritias havde lavet, da han mente det var
for få, og Xenofon lader ham sige at ridderne og hoplitterne skulle være borgere. 44
Det oligarki, der blev indført i 411, var et snævert fåmandsstyre, som de radikale ønskede det. De
havde godt nok lovet at indsætte De 5000, men det var aldrig deres hensigt, og de ville hellere overgive
byen til fjenden og blive en spartansk lydstat, end at lade demokratiet blive genindført. Befæstningen af
Eetioneia blev påbegyndt med det formål at kunne beherske indsejlingen til Piræus, ikke blot for at holde
demokraterne fra Samos ude, men også for at kunne lukke peloponnesierne ind. Dette var kun den sidste
udvej, men det var en udvej, de var villige til at benytte.
Oligarkiet i 404 var mere snævert end det i 411, og det var også de radikale, der fik deres vilje denne
gang, men deres plan var endnu mere radikal end tidligere. Mange af trækkene ved deres regering mindede
om forholdene i Sparta, 45 og de fem eforere, der skulle lede kuppet, er det første eksempel på dette. De
Tredive selv skulle være det råd, der svarede til det spartanske gerousia, 46 og de 3000, der stod på Kritias
liste, var borgere med fulde rettigheder, mens dem der ikke var på listen blev reduceret til borgere uden
fulde rettigheder svarende til de spartanske perioiker. 47 De blev udvist af byen og måtte slå sig ned udenfor,
ligesom det ikke var tilladt perioikerne at bo i Sparta. Det måtte naturligvis tilpasses athenske forhold, så
der var ingen konger og heller ikke noget, der svarede til heloter.
Flere af de mænd, der deltog i De Tredives regering, enten i det råd de udpegede eller som embedesmænd
eller blandt De Tredive selv, havde også været blandt De Firehundrede. Den mest fremtrædende af disse
gengangere var Theramenes, som både var en af de ledende ved De Firehundredes kup og ved De Tredives.
Hans stilling under oligarkierne er ikke helt klar. Han var med til at indføre De Firehundrede, og da han
krævede at De 5000 skulle indsættes, skriver Thukudid, at han og andre kun gjorde det, fordi de var bange
for at miste indflydelse, og at deres eneste interesse var selv at bevare magten, 48 men da De Firehundrede
blev væltet og De 5000 kom til magten, var han blandt lederne. Under det genindførte demokrati deltog
han også en i det politiske liv blandt andet som anklager ved feltherreprocessen.
Ved De Tredives indsættelse spillede han også en hovedrolle, så han kan ikke have været uvidende om
planerne om at indføre et spartansk system i byen, men da borgerne begyndte at klage over de hårdhændede
metoder, krævede han at en liste over borgerne med fulde rettigheder blev offentliggjort, og da det så skete,
klagede han over, at der var for få borgere.
Jeg synes det tyder på, at han var en opportunist, der altid forsøgte at være ved magten og skiftede side,
når det passede ham, hvilket Kritias også anklagede ham for. 49
Demokratiets sammenbrud
Der er flere ligheder mellem de udfordringer demokratiet stod overfor i henholdsvis 411 og 404. I 413 blev
ekspeditionen til Sicilien udslettet og Athens magt svækket, hvilket førte til, at flere af forbundsfællerne
forsøgte at rive sig løs. Der blev efter nederlaget nedsat et kollegium på ti probouloi, som skulle fremsætte
forslag til afstemning, når det var nyttigt.
Athenerne havde også lidt et meget alvorligt nederlag i 404, og de sidste forbundsfælder faldt fra derefter.
Der blev også i 404 nedsat et kollegium, som fremsatte forslag, om hvad det fandt nyttigt.
Der er dog forskelle på de to situationer når, man ser nærmere på dem. Nederlaget ved Agispotamoi var