Blik for billeder, maj 2007

domino.danskedagblade.dk

Blik for billeder, maj 2007

Avisen i Undervisningen maj 2007

Læs om bladet side 3/ TEMA: Blik for billeder, fx Hvordan sætter man billeder på noget så abstrakt som

syv års ventetid? Side 4-7/ Det sværeste er ideen side 10-13/ Man kommer langt med humor side 16-18/

Produkter til hornhinden side 23. Læs også om Smertefri adgang til unikke billeder side 28.


PILLEREGLER

S K R I V T I L A V I S E N 0 7

Avisen i Undervisningen Danmarks Skolebibliotekarer


FORSIDEN

Untitled-3 1 25/04/07 12:03:08

MIKKEL JANGAARD/

WIN-WIN AGENcy

Overalt maser de sig på. Billederne. Bedst som vi tror os fredet, trænger de sig ind bag

blikket. Kræver vores opmærksomhed. Bemægtiger sig vores rum. Inde og ude.

Somme tider blot i et splitsekund, indtil vores bevidsthed registrerer endnu et jakkesæt,

som ser på os fra avisens spalter og efterlader os i mat ligegyldighed.

Somme tider mere vedvarende. Billedet slår sin klo i os og skubber til vore følelser. Vi

overgiver os. Går nysgerrigt på vandring i billedets historie og tager imod oplevelsen.

Smiler måske - eller ryster på hovedet. Lader os påvirke for en stund og løsriver os så.

Somme tider møder vi billeder, som påvirker os for livet. De er stedsegrønne, som Mads

Brügger udtrykker det i sin klumme her i bladet. De holder os i et fast greb og tvinger

deres stumme fortællinger ind under huden på os. Og vi glemmer dem aldrig.

Men hvilke tanker og overvejelser gør billedmagerne sig, inden de trykker på udløseren,

sætter pennen til papiret eller manøvrerer musen frem til det optimale grafiske udtryk? Det

handler dette nummer af prent om.

På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets artikler.

TEMA: BLIk FOR BILLEDER

Side 4: Hvordan sætter man billeder

på noget så abstrakt som

syv års ventetid?

Side 8: På vej fra newspaper til viewspaper

Side 10: Det sværeste er ideen

Side 14: Det tredje sprog

Side 16: Man kommer langt med humor

Side 19: Supergode multitaskere

Side 20: Er det tekstillustration eller annonce?

Side 23: Produkter til hornhinden

Kirsten Holck Rantorp

UNDERvISNINg

Redaktør

Side 24: De unge skal ind i avisen

Side 26: Billeder ind under huden

Side 28: Smertefri adgang til unikke billeder

ANMELDELSER

Side 29: Små og let læselige artikler om

politik og medier

Side 31: På feltarbejde i nyhedsverdenen

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt,

Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 1603-9106.

Tryksag

541 - 072


lik for billeder

Hvordan sætter man

billeder på noget

så abstrakt som syv

års ventetid?

Miriam Dalsgaard er fotojournalist på Politiken. Læs om hendes mission. Om hendes følelse, når et

billede lykkes. Og om frustrationen, der melder sig, når hun ikke kan få lov til at vise læserne den

skinbarlige sandhed

Af journalist Christina Ove Holm

Ejsa kigger os direkte ind i øjnene. Intenst.

Insisterende. Næsten så intenst, at man som læser

bliver nødt til at tage øjnene væk i et kort øjeblik.

Miriam Dalsgaard har taget billedet. Det var

på asylcentret Kongelunden en dag i maj 2006.

Miriam Dalsgaard er fotojournalist på Politiken, og

i januar i år fik hun Cavlingprisen for artikelserien,

som hun lavede sammen med journalisterne på

Politiken, Olav Hergel og Lea Korsgaard. En ar-

tikelserie, hvor 32 børn blev spurgt om deres drøm-

me, deres livret, deres håb, deres frygt og om, hvad

der kan gøre dem allergladest i hele verden.

Dommerkomiteens begrundelse for prisen var:

”Med deres registrerende, indtrængende stil

og i et tæt samspil mellem tekst og billeder har de

bragt børnenes skæbner til offentlighedens kend-

skab. Det lykkes Olav Hergel, Lea Korsgaard og

Miriam Dalsgaard at finde ind til børnenes indre

liv, drømme og forhåbninger – og de får sat navne

og ansigter på børn, som betaler en høj pris, mens

de i årevis opholder sig på asylcentret”.

Billedet af Ejsa er det billede fra Kongelunden,

som Miriam bedst kan lide.

- Portrættet af Ejsa er det stærkeste. Det var, som

om de små børn, vi snakkede med, ikke helt havde

forstået ventetiden, og hvor hård en situation de

var i. Mens de ældre børn havde noget tungt og

noget melankolsk over sig. Ejsa lå lige midt i mel-

lem. Hun var 11 år. Hun var barn, men hun havde

alligevel det voksne, melankolske over sig, som

hun i virkeligheden var alt for ung til at bære, siger

Miriam Dalsgaard.

Jeg møder folks forfængelighed

Hele artikelserien fra Kongelunden med alle 32

interviewede og fotograferede børn er noget af det,

Miriam er mest stolt af fra sin hidtil korte karriere.

- Hvordan sætter man billeder på noget så

abstrakt som syv års ventetid? Hvordan sætter man

ansigt på de smerter og den sorg, mennesker har,

når de har ventet mange år på asyl og derefter får

at vide, at de skal tage hjem til det land, de er flyg-

tet fra? Det er svært, men med de meget rensede

fotografier af børnene og poesibøgerne om dem,

kommer man helt tæt på: Her kan man se et barn

på syv år, som er født på Kongelunden, og aldrig

har oplevet andet.

Da Miriam Dalsgaard kom til Kongelunden, bad


hun om et lokale, hvor hun kunne være alene med

hvert barn, der skulle fotograferes. Først når hun

er alene med dem, kan hun opbygge den tillid og

ro, der skal til for at tage et godt portræt.

- Jeg besluttede mig for, at billederne af børnene

skulle være rensede for alt andet end deres ansig-

blik for billeder

ter. Derfor ville jeg fotografere dem op af en hvid

baggrund, så der ikke var andet, der forstyrrede,

fortæller Miriam Dalsgaard.

Da Ejsa blev foto-

graferet, var hun 11

år. Hun kommer fra

Eksjugoslavien, og

dengang havde hun

været i Danmark

i 2½ år. Ejsa blev

fotograferet sam-

men med 31 andre

børn fra asylcen-

tret kongelunden

i københavn til

en reportage til

Politiken. Billedet af

Ejsa var på forsiden.

Ejsa elsker slik,

pizza, vingummi og

kage. Hun kan ikke

lide drenge, og hun

drømmer om at få et

stort hus med mange

tjenere.

Foto: Miriam

Dalsgaard/Politiken

- Det er små ting, der skal til for at opbygge den

tillid, der gør, at en person føler sig godt tilpas.

Det er meget få mennesker, der virkelig synes det


lik for billeder

er skønt at blive fotograferet. Så det første, jeg gør,

er at kigge personen i øjnene, mens jeg præsenterer

mig selv og fortæller, hvad billederne skal bruges

til, siger hun.

- Når jeg tager portrætter af folk, møder jeg

deres forfængelighed og usikkerhed. Den skal jeg

arbejde med, så jeg ikke ender med at få et bil-

lede, der kun ridser i overfladen, siger Miriam og

indrømmer, at det er svært at forklare, hvad der

præcist skal til for at få kontakt til den person, der

skal fotograferes.

En overraskende ærlighed

På Kongelunden mødte Miriam Dalsgaard en

ærlighed hos børnene, som hun ikke har mødt hos

andre, hun har fotograferet.

- Jeg var virkelig overrasket over, hvor ærlige

børnene var, da de stillede sig op foran kameraet.

De fleste mennesker begynder at smile eller fjolle

rundt, når de skal fotograferes. Men de her børn

stirrede bare så hudløst ind i kameraet. Ingen gri-

masser. Ingenting.

Miriam Dalsgaard blev uddannet billedjour-

nalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2005.

Derudover har hun en uddannelse i Visuel

Kommunikation fra Designskolen i Kolding. Hun

var i praktik på Politiken og har haft fast job der,

siden hun blev færdiguddannet.

Som fotograf har hun også oplevet at blive

begrænset i sit arbejde. Det var, da hun besøgte

Guantanamobasen på Cuba.

- Da George Bush var på besøg i Danmark, invi-

terede han pressen til Guantanamobasen, for at vi

kunne se, at forholdene for fangerne var i orden,

som han sagde. Så Mina Skau, som er journalist på

udlandsredaktionen, og jeg tog til Cuba. Inden vi

fik lov at komme ind, skulle vi underskrive et hav

af papirer, hvor jeg blandt andet var tvunget til at

indvilge i, at mine billeder var underlagt censur.

Hver aften blev mine billedfiler tjekket for

motiver, jeg ikke måtte fotografere. Jeg måtte ikke

fotografere fangernes ansigter, tatoveringer og

andre kendetegn, og vi fik ikke lov til at interviewe

fangerne. Vi indvilgede i forholdene, inden vi kom

ind på basen, så vi kunne ikke gøre andet end at

rette os efter reglerne, men det var frustrerende, at

jeg ikke kunne vise mine læsere virkeligheden fra

fængslet. De billeder, vi bragte, var ikke den reelle

virkelighed. Det var de billeder, vi måtte bringe.

Men der var meget mere end det, siger Miriam

Dalsgaard.


Den reelle virkelighed

For Miriam Dalsgaard handler den reelle virke-

lighed også om, at læserne skal kunne stole på, at

det, de ser på hendes billeder, er virkeligheden. Og

intet andet!

- Den digitale udvikling har gjort det let at

manipulere med billeder. For mig og for Politiken

er det meget vigtigt, at vi aldrig nogensinde benyt-

ter os af manipulation. Læserne skal kunne stole

på, at det, jeg laver, er virkelighed, siger Miriam

Dalsgaard og erkender, at hun trods sine 35 år er en

smule ”gammeldags”.

- Jo, det er jeg nok. Men et billede er med til at

fortælle en historie om et stykke virkelighed. Og

fordi en ledning for eksempel bryder det komposi-

toriske i billedets helhed, kan man ikke blot fjerne

den, siger hun.

Kun på én betingelse kan hun acceptere mani-

pulation:

- Nogle fotografer, som for eksempel Ulrik

Jantzen, fortæller åbent, at han manipulerer, og han

har gjort det til sin stil at gøre det. Og det synes

jeg er helt fint. Desuden har han meldt sig ud af

Pressefotografforbundet. Og han tager primært bil-

leder til magasiner, som er en helt anden slags bille-

der end pressefotografiet, siger Miriam Dalsgaard.

blik for billeder

Drivkraften i Miriam Dalsgaards arbejde er, at

hun gerne vil bidrage til samfundsdebatten med

sine billeder.

- Mine fotografier kan bruges som historiske

dokumenter. Man kan sige, at det er min mission

at vise, hvordan virkeligheden ser ud her og nu,

og det synes jeg er sjovt. På uddannelsen bliver vi

uddannet til selv at tænke historier, og det benytter

jeg mig af. Men samarbejdet med journalisterne er

også meget vigtigt, og på Politiken prøver vi på at

starte samarbejdet mellem fotografer og journali-

ster så tidligt som muligt i processen, sådan at for-

tællingen og fotografiet næsten smelter sammen.

Som ansat på en avis bliver Miriam sat til mange

forskellige opgaver. En dag er det sport. Næste dag

er det et blødt genrebillede. En reportage. Et por-

træt.

Et af Miriam Dalsgaards yndlings-

billeder er fotoreportagen, som

hun lavede som hovedopgave

på Journalisthøjskolen. Hun

fulgte den kvindelige musiker og

komponist Signe Høirup Wille-

Jørgensen med kunstnernavnet

Jomi Massage, som var inviteret

til at spille på musikfestivalen Les

Femmes sén Melent. Dalsgaard

fotograferede hende i de 10 dage,

hvor hun var på turné. På billedet

til venstre ses musikeren, der

tager bad på sit hotelværelse. Og

til højre ses udsigten fra hendes

hotelværelse en sommernat i det

sydlige Frankrig.

Foto: Miriam Dalsgaard

- Fælles for de fleste opgaver er kunsten at få

dufte, relationer mellem mennesker, kærlighed,

angst eller andre følelser formidlet ned i et todi-

mensionelt fotografi. Det er super svært, men også

det, der er udfordringen og dermed drivkraften i

mit arbejde. Og det er lige præcis dét, der gør, at

jeg får et sug i maven, hver gang jeg starter bilen og

kører ud på en ny opgave. n


lik for billeder

Tag fat på mediernes historie og besøg

museets nye permanente udstiling, de

arbejdende værksteder og skiftende særudstillinger.

Bestil et undervisningsforløb, hvor eleverne

i 3 timer arbejder med temaer som:

• tv-avisens historie og virkemidler

• massemedier, demokrati og ytringsfrihed

• tegneserier og den debatskabende streg

• reklamens billeder og budskaber

I museets tv-studie er eleverne tv-journalister

for en dag og producerer en dagsaktuel

nyhedsudsendelse.

Besøg også Brandts søndag den 3. juni

på Historiens dag, en dag for hele

familien. www.brandts.dk/historiensdag

Brandts Torv 1, 5000 Odense C, 65207000

Info: www.brandts.dk/ formidling

Af journalist og forfatter Niels krause-kjær

To aviser, to forsider, to billeder og to virkelighe-

der.

På vej fra n

Oftere og oftere kan avisernes forsider se ud,

som om de laves på forskellige planeter. Sjældent

så tydeligt, som den 22. februar 2006, hvor

Politiken kunne fortælle, at ”Presset på regeringen

vokser” samtidig med, at Socialdemokratiets for-

mand Helle Thorning-Schmidt - netop hjemkom-

met fra skiferie - på forsiden af Jyllands-Posten

forsikrede, at ”Jeg ved præcis, hvad folk taler om

ude ved kakkelbordene”.

Begge virkeligheder var udstyret med fotos,

der levede op til overskrifter og tekst. Tekst er

indhold og sammenhæng. Foto er følelser og ind-

tryk. Når kommunikationen fungerer optimalt,

spiller alle ingredienserne - overskriften, teksten

og billedet - samme melodi. Man kan ikke have

billedet af en glad og selvsikker statsminister til

en historie om, at han er politisk presset i bund.

Statsministeren er mere presset i Politiken end

i Jyllands-Posten. I det omfang statsministeren

overhovedet smiler, er der derfor også færre af

den slags billeder i Politiken.

Sådan har det ikke altid været.

I de senere år er der sket en politisering af de

danske aviser - det gælder især de tre store mor-

genaviser Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og

Politiken. Dermed er udviklingen gået lidt i ring.

I gamle dage var de fleste aviser tilknyttet politi-

ske partier og opførte sig i høj grad derefter. Det

blev i 1970erne afløst af aviser, der så sig selv som

partipolitisk uafhængige med en forpligtelse til at

være kritiske over for alle. Man søgte at være en

avis for de fleste danskere, hvorfor aviserne også

kom til at ligne hinanden meget. Det var svært at

adskille artiklerne, overskrifterne, billederne og


ewspaper til viewspaper

ofte også prioriteringerne af dem fra den ene mor-

genavis til den anden.

Sådan er det ikke længere.

Profilering påvirker prioritering

Den borgerlige regerings såkaldte kulturkamp,

kampen om værdierne, Irak-krig og Muhammed-

krisen har fungeret som et syrebad for de politiske

holdninger og dermed også for prioriteringerne i de

store morgenaviser. Udviklingen fra newspaper til

viewspaper er i gang.

Spørgsmålet er, hvor den stopper.

Der er stadig en fælles forståelse af, hvad der er

væsentlig og fair journalistik, men prioriteringerne

i verdensbilledet er blevet forskelligt på en række

områder. En historie om huspriser i Nordsjælland

eller iranske flygtninge i Sandholmlejren vinkles

i dag mere forskelligt i de tre aviser end for fem

eller ti år siden. Et forskningsprojekt under bl.a.

Københavns Universitet har undersøgt netop

prioriteringen af historier i forbindelse med Irak-

blik for billeder

krigen i 2003.

Undersøgelsen

viste blandt

andet, at avi-

sensholdnin- ger i lederen

smittede af på

prioriteringen

af stoffet. Ikke

den enkelte

artikels ind-

hold eller

vinkel, men

prioriteringen

af historien.

Der var altså

en vis sammenhæng mellem forside og leder, kon-

kluderede forskerne.

Aviserne forsøger at holde fast på læserne og er

derfor på godt og ondt ved at udvikle sig til store

menighedsaviser med skarpe krydderier i sup-

pen, der passer lige netop til deres læseres ganer.

Berlingske Tidende har gennem flere år arbejdet

med fænomenet under navnet ”tættere på læserne”.

Politiken har en højt profileret og opinionsdan-

nende chefredaktør og ser vel sig selv som en

oppositionsavis. Og Jyllands-Postens rolle under

Muhammed-krisen har tydeligt smittet af på den

redaktionelle selvforståelse.

Vi er langt fra propaganda og partiaviser.

Enkelte gange kammer det dog over, som den 22.

februar 2006 med en presset Fogh og en Thorning

hjemkommet fra skiferie. n

www.

Rapporten ”Mediernes dækning af invasionen i

Irak” findes på www.modinet.dk/aktiviteter


10

blik for billeder

Af tegner Roald Als, Politiken

For 20 år siden - det var under overenskomstfor-

handlingerne - ringede min idemand ”Negeren” til

mig og sagde:

- Hør her: Du tegner Lillian Knudsen. Hun lig-

ger splitternøgen med spredte ben og siger: - Nu

venter vi bare på jernet.

- Vi arbejder på Weekendavisen, sagde jeg, det er

en pæn avis. Den går ikke.

Så her for et par år siden skete der det, at SID og

Kvindeligt Arbejderforbund fusionerede. Negeren

og jeg var i mellemtiden blevet ansat på Politiken,

og en redaktionssekretær ringede til mig og bad

om en tegning til en artikel om de to fagforbunds

alliance.

Jeg ringede til ham og sagde:

- SID fusionerer med Kvindeligt

Arbejderforbund. De vil have, jeg

tegner til det.

Det sværeste er

ideen

Jeg vidste det egentlig godt.

Langt nede, bagest i min hjerne,

vidste jeg det godt.

- Hør her, sagde Negeren, du

tegner Lillian Knudsen. Hun ligger

på dobbeltsengen med spredte ben.

For fodenden står Poul Erik Skov

Christensen og...

Jeg havde faktisk grinet af

ideen allerede første gang. Der var

gået 15 år, og Politiken var ikke

Weekendavisen. Så jeg lavede den,

og sex sælger. Den tegning har jeg

fået meget ros for.

vi er tolerante mennesker

Ellers gælder det om at vælte regeringer. Ikke for

os alle sammen. Der findes kolleger, hvis ambition

er at lave kunst på avispapir. Andre vil lave grafi-

ske helhedsløsninger og kompositioner, der spiller

tegningen ud mod teksten. Andre igen vil bare

have folk til at grine.

Ikke mig.

Når jeg sætter mig til papiret og griber pen-

neskaftet og dypper pennen i tuschflasken for at

lave dagens tegning, er det målet at vælte ministre

– helst dem alle sammen –, forhindre broer, lukke

atomkraftværker, få Danmark ud af EU og Anker

tilbage som statsminister, men først og fremmest

ser jeg det som min pligt at skaffe landet af med

den skændsel af en regering, vi har nu.

Det er derfor, jeg tegner politiske satiretegninger.

kvindeligt Arbejderforbund og SID slutter sig sammen.

Politiken, 25. marts 2002


Nyhederne

I disse dage er det fire år siden, at Danmark gik i krig i Irak /Politiken 21. marts 2007

Ikke, at det lykkes hver gang. Men jeg giver

ikke op, bare fordi det ikke lykkes den første uge.

Schlüter slap vi da af med til sidst, og selvom både

Storebælts - og Øresundsbroerne på trods af mine

tegninger blev bygget, opgav Uffe Ellemann kam-

pen i 94. Og vi fik nej til Maastricht og slap for

Euroen, efter at jeg havde ført årelange kampagner

stik imod min chefredaktør Tøger Seidenfadens

ledere.

Folk spørger tit, om der ikke er bøvl med det.

Det er der ikke. Vi er begge tolerante mennesker,

og hans ledere generer ikke mig, for jeg ved, at én

tegning har meget større gennemslagskraft end

spalter fyldt med akademiske betragtninger.

Det ved Tøger også. Han har et par brister, og

en af dem er Lomborg. Det er lige før, det er Tøger,

der har opfundet Lomborg, og han bruger en hvil-

ken som helst lejlighed til at forsvare fjolset. Så da

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed

fortalte Lomborg, at det var han, fór Tøger til

tastaturet og skrev et stærkt ophidset angreb på

Udvalgene. Da jeg læste det, blev jeg stærkt ophid-

set og fór til tuschflasken og lavede en tegning.

Et par dage efter mødte jeg Tøger på trappen.

blik for billeder

Han takkede mig hjerteligt, fordi jeg havde forhin-

dret mange abonnenter i at opsige deres abonne-

ment i raseri over hans artikel.

Nå, har du en ide?

Det sværeste ved dagens tegning er ideen.

Det vil alle avistegnere undtagen Jens Julius på

Horsens Folkeblad skrive under på. Han sprøjter

ideer ud. Det gør jeg ikke, så derfor har jeg en ide-

mand ansat. Han kalder sig selv for Negeren, og

det ér politisk korrekt, for det er han ikke.

Vi blev i 1980 ansat sammen på Weekendavisen

og har arbejdet tæt sammen siden dengang. Uden

ham var jeg på den, for ikke kun er han god til at

få sjove ideer, han er også god til at fortælle, når en

ide ikke duer. Og det er en sjælden evne.

Typisk mødes vi om morgenen, den dag, hvor

jeg skal lave dagens tegning. Så spørger jeg: ”Nå,

har du en ide?”

Det har han nogen gange, og nogen gange er

den også sjov. Og hvis der kun er én person på teg-

ningen, laver jeg den. Men idefolk har en svaghed

for det begreb, man kalder for myldretegninger.

Dem elsker redaktører og læsere også. Det er klart. ▼

11


12

NYHED

n IDE

n INTERvIEW

n FORMIDLINg

n LAYOUT

De fem trin fører eleverne

frem til en færdig nyhedsartikel.

Eleverne kan vælge opgaver, som

tager hensyn til, at de lærer på forskellig

måde.

Bogen er indtalt på to cd’er, som

er placeret i lommer på indersiden af

omslaget.

For elever fra 6. klasse.

Pris: 105 kr. -25 procent rabat ved

bestilling af 20 stk. og derover.

Bestil bogen på www.aiu.dk

Avisen i Undervisningen

Skindergade 7

1159 københavn k

Telefon: 3397 4000

Det er ikke dem, der skal sidde fra morgen til

aften og tegne hele regeringer inklusive politisk

bagland i slagsmål med det meste af kultureliten.

- Og så tegner du lige en 12 - 14 stykker af de

menige politikere i baggrunden, siger negeren så.

- Nej! svarer jeg.

Bagstoppere hos ATS

Det hænder, at vi ikke kan finde på noget,

Negeren og jeg. Vi kan sidde to timer sådan en

morgen og få den ene dårlige ide efter den anden.

Så går vi fra hinanden og aftales at ringes ved,

når radioavisen har været der. Og det gør vi så og

kan alligevel være på den. Men så har jeg et par

bagstoppere. Gorm og Ole.

De laver ATS, og de kan af og til, når jeg er

på spanden, få en ide, som jeg kan score på. Som

dengang kogalskaben rasede i både aviser og på

landet.

- Jeg kan ikke finde på noget, sagde jeg til

Gorm.

- Du tegner Ritt Bjerregaard, sagde Gorm. Hun

står og dirigerer et kor af køer, som synger: ”I

kan ikke slå os ihjææl! vi´e en del af jer sæ´l!!”.

Den gamle Christiania-slagsang du ved.

- Den er da ikke sjov, indvendte jeg.

- Det er den da, påstod Gorm, spørg Ole.

Det gjorde jeg. Og jeg spurgte også de andre

på gangen, og damerne i biblioteket. Halvdelen

I kampen mod kogalskab vil EU destruere køer over

30 måneder. /28. februar 2001


forstod den ikke, og halvdelen syntes, at den var

sjov.

- Jeg forstår den ikke, sagde jeg til Gorm.

- Lav du den bare, sagde han, og da jeg ikke

kunne finde på andet, gjorde jeg det.

Næste dag kom en masse mennesker hen til

mig og sagde: Fantastisk tegning i dag. God idé!

ikke.

Jeg tog rosen til mig, men jeg forstår den stadig

Året efter sad jeg igen på avisen uden en ærlig

idé i hovedet. Gorm var i gang med ”At Tænke

Sig” og sad og bladrede i dagens avis. Der stod en

artikel om brevduer, som ifølge den nyeste forsk-

ning ikke havde et kompas indbygget i hjernen,

men fulgte jernbanelinjer og motorveje, når de

skulle finde hjem.

Akkurat som os andre.

- Du tegner en due, der kommer senere hjem

end de andre, fordi der var kø på Helsingør-

motorvejen, sagde han.

- Den vælter ikke regeringen! sagde jeg. Og

det gjorde den ikke. Men jeg kunne ikke finde på

andet, og negeren var sygemeldt med en ny hofte,

så...

Men jeg gir ikke op. Fogh skal ned med nakken

akkurat som Schlüter og Uffe.

blik for billeder

Ingen statsminister skal om 60 år komme og

sige, at jeg gik ind for samarbejdspolitikken.

Der er langt mellem klagerne

Folk spørger tit, om ofrene ikke bliver sure,

når jeg tegner dem. Det er faktisk meget sjældent,

det sker. Oftere får jeg ros. Og det kan godt være

surt, når jeg f.eks. har jagtet Uffe Ellemann i ti år

og troet, at han hadede mine tegninger og var tæt

på at gå af på grund af dem, at han beder om at

købe en originaltegning. Og Fogh har flere gange

udtalt, at siden jeg begyndte at tegne ham, er han

gået frem fra valg til valg.

Men endelig er der en, der har klaget. Rege-

ringen fik Kenneth Plummer ansat som generaldi-

rektør i Danmarks Radio, for at han kunne muge

ud blandt de røde lejesvende dér. Og siden har jeg

tegnet ham som Brians velafrettede skødehund,

når jeg har tegnet ham.

Det har han klaget til Tøger over og bedt denne

om at sørge for, at der ikke kommer flere tegnin-

ger af ham i lænker i Politiken. For det sårer ham.

Hvad han ikke ved er, at det kunne Tøger ikke

drømme om at blande sig i. Jeg har faktisk den

aftale med ham, at han ikke censurerer mine teg-

ninger politisk. Måske skulle Plummer lave den

samme aftale med sine medarbejdere, for så kan

jeg ikke mere tegne ham i snor som Brians skøde-

hund. n

Det viser sig, at brevduer følg-

er de menneskeskabte færdsel-

sårer, når de skal finde hjem.

Politiken 7. februar 2004

1


1

blik for billeder

Det tredje sprog

Af grafiker og journalist Rie Jerichow

Da de allierede styrker under Operation Dessert

Storm i 1991 gik angreb på Saddam Husseins Irak,

blev en masse moderne teknologi luftet for første

gang. Både i militæret og på avisernes tegnestuer.

Usynlige Stealth fly og smarte bomber impone-

rede verden, og grafikere kunne med lige så stor

betagelse fylde hele avissider med tegninger af det

effektive isenkram med hjælp fra de nye Mac´er.

At tegne på en computer var lidt af en revolu-

tion. Ikke alene kunne man nu klikke sig frem til

irakiske landkort og diverse bombefly, der kunne

genbruges i en uendelighed. Man kunne også sætte

tekst direkte på tegningerne. Man kunne tegne

bokse og give dem skygger så let som ingenting.

Man kunne hente nyhedsgrafik via modems fra

amerikanske nyhedsbureauer. Og man kunne

arbejde flere sammen på samme opgave – på hver

sin computer. Hurra for de nye computere og hu

hej, hvor det gik.

I dag er de gamle tegninger meget primitive at

se på, og det er også spørgsmålet, om de var sær-

ligt informative. Men dengang var begejstringen

uden ende, for grafikkerne skabte et nyt, effektivt

blikfang, der cementerede en ny udtryksform i avi-

serne.

Den gode grafik skaber forståelse

”Det tredje sprog” har den svenske bogtilret-

Rabat på aviser til

undervisning www.aiu.dk

telægger, Sven Lidman, kaldt den type tegninger,

der hverken er billeder eller tekst, men noget midt

imellem. De skal både ses og læses. Når de virker

allerbedst, er de en fuldstændig integration af det

visuelle og det verbale.

En grafik skal først og fremmest hjælpe læseren

til at skabe en større forståelse. Den bør være i

stand til at stå alene, mens den på samme tid sup-

plerer artiklen. I gode grafikker er overskriften fak-

tuel og præcis. Meget gerne fængende og sproglig

spændstig, men aldrig ironisk eller kryptisk. Den

efterfølgende korte indledning er ”krogen”, der

skal fortælle, hvorfor grafikken bliver bragt og give

en kort introduktion til problemstillingen. Sproget

skal være klart og enkelt og om nødvendigt forkla-

re vigtige begreber. Hvis læseren hægtes af allerede

her, er han på Herrens mark.

kurver, søjler og lagkager

Overordnet set er der to typer grafik. Den kon-

tante, grafiske fremstilling - for eksempel et kort,

der viser, hvor en begivenhed har fundet sted. Eller

det kan være talmateriale, der er omsat til kurver

og grafer.

Kurver er bedst til at beskrive en tendens eller

en udvikling - for eksempel benzinprisernes him-

melflugt. Søjlediagrammer er velegnede til at vise

enkelte tal, der skal kunne sammenlignes med

hinanden - for eksempel priserne på en burger i

forskellige EU-lande. Og lagkagediagrammer bru-


ges, når enkelte dele skal kunne

sammenlignes, men samtidig vise

forbindelsen til helheden. Det kan

for eksempel være sundhedsud-

gifternes andel af statens samlede

udgifter. Hvis tallene varierer for

meget til et diagram, eller hvis

der er for mange kategorier, er

sidste udvej et skema.

En anden type grafik er den

kreative og visuelle fremstilling – for eksempel

til at forklare, hvorfor noget er sket, eller hvordan

noget fungerer. Ofte er der ikke brug for så mange

ord: ”Show it – don´t tell it” er det optimale. Det

er for eksempel grafikker, der viser, hvorfor en

tsunami er så ødelæggende, hvorfor en togulykke

kunne finde sted, eller hvordan det nye metrobyg-

geri tidsmæssigt vil skride frem.

Detaljen skal være på plads

Informationsgrafik er et stærkt virkemiddel,

men det stiller store krav til præcise oplysninger.

Hvor en journalist som regel kan skrive sig ud af

mere uklare detaljer, kan der ikke laves mange

kurver ud af ”en stor stigning”. Grafikeren må

have helt nøjagtig information – og det gælder

ikke kun i kurver og grafer.

Selv små detaljer skal være helt på plads. Hvis

opgaven for eksempel er at visualisere et flystyrt,

er det en bommert at tegne et fly med motorer

under vingerne, hvis det uheldige fly også havde

en motor i haleroret. Og hvis grafikken skal vise,

hvordan man kan kurere nærsynethed med en

laserbehandling, skal tegningerne være så enkle,

at alle læsere forstår dem, men samtidig så korrek-

te, at ingen øjenlæger kan sætte en finger på dem.

Troværdigheden er konstant på prøve. n

blik for billeder

Denne grafik er godt tænkt og alle oplys-

ninger er sandsynligvis pinligt korrekte.

Alligevel fejler den og efterlader læseren

relativt desorienteret. Meningen er at sam-

menligne størrelsen på fem gratisaviser,

men læserne får umiddelbart indtryk af,

at Urban og MetroExpress er de mindste,

selv om de i virkeligheden fylder hele avis-

standen ud og er langt de største. Ja, det

ser faktisk ud som om, der slet ikke ligger

nogle aviser i de to avisstandere.

www.

Illustrationen findes på side 11 i dette

link: http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_

upload/documents/ggrafik_BookLet.pdf

115


1

blik for billeder

Man kommer

langt med humor

vi mennesker bombarderes med reklamer fra medier

og i bybilledet. Nogle reklamer vækker opmærksomhed

og følelser – positive eller negative. Andre

lægger vi dårligt nok mærke til.

Men hvilke tanker gør reklamemagerne sig for at

fange forbrugernes opmærksomhed? kreativ direktør

Mikkel Jangaard, Win-Win Agency, giver et par bud.

Af journalist Christina Ove Holm

- Da jeg fik opgaven fra den københavnske Metro

var beskeden, at virksomheden gerne ville vise

sine nye flotte tog og fortælle, at folk kunne komme

hurtigt og bekvemt rundt i byen med metroen. Den

besked blev jeg nødt til at tænke længe over, for jeg

troede ikke på, at et billede af et moderne tog ville

sige folk ret meget. Jeg ville gerne sende et bud-

skab, hvor folk selv skulle konkludere, at man kom-

mer hurtigt gennem byen med de nye tog, fortæller

Mikkel Jangaard.

- Jeg vidste, at min ramme var København,

idet metroen kører i København. Derfor valgte

jeg at lave nogle scener fra forskellige steder i

København. Steder som i hvert fald københav-

nere kan nikke genkendende til. Dertil satte jeg

en håndfuld mennesker, som jeg opfattede som

moderne københavnere. Jeg lavede fem forskellige

reklamer med fem forskellige mennesker på. Én af

dem er faktisk min eks-kæreste, én af dem er min

tidligere svigerfar, én er en kollega og én er en af

mine gode venner, siger Mikkel Jangaard.

Og så skulle der tilsættes en god portion humor.

Når Mikkel Jangaard kigger på de reklamer, han

har lavet, ser han humor som et gennemgående

tvist i de fleste. Også i Metro-reklamerne.

- Det ser jo sjovt ud, at hendes ben ser sådan

ud, griner Mikkel Jangaard og peger på bil-

ledet af kvinden, der ubesværet lægger mascara

på, mens hun bener – ja, næsten svæver – gennem

København.

- Underspillet humor er en vigtig ingrediens for

mig. Jeg tror, at man kommer langt med humor i

reklamer, fordi det får folk til at stoppe op. Fundere

over reklamen. Måske grine og tage en pause.

For Mikkel Jangaard er det vigtigt, at hans rekla-

mer sætter hjernen på arbejde.

- En reklame, der er alt for ligetil, dvæler man

ikke ved. Det gør man derimod med reklamer, der

kræver, at man skal tænke, siger han.

Reklamerne for metroen er rent teknisk lavet

ved, at Mikkel har taget flere billeder af perso-

nerne, som er sat sammen. Ét billede, hvor kvinden


lik for billeder

løfter benet højt op foran sig. Ét hvor

hun sparker langt bagud. Og ét hvor hun

lægger mascara på. De andre billeder i

serien er lavet på samme måde.

Information-reklame

- Da jeg fik opgaven fra Information

tænkte jeg: Hvilken avis er Information?

Hvordan adskiller den sig fra andre avi-

ser? Og hvorfor læser man egentlig avis?

Som svar på det sidste spørgsmål

mener jeg, at man blandt andet bruger

avislæsning til at blive klogere og der-

med få argumenter til diskussioner, som

man for eksempel fører ved middagsbor-

det. Eller med andre ord: Ammunition

til diskussion. Og det er netop, hvad

Information kan: Forsyne sin læser med

ammunition, fortæller Mikkel Jangaard

og peger på billedet, hvor en mand er

overdynget af ord, som kvinden ved

siden af ham har ”fyret” af mod ham.

Kvinden ser ganske afslappet ud, som hun sid-

der der med bare fødder og med benene trukket op

under sig i den bløde sofa.

- Det er netop meningen. Jeg vil signalere, at

du kan slappe af, når bare du læser Information.

Så har du styr på, hvad der sker. Så har du styr på

dine argumenter, fortæller Jangaard.

Igen har Mikkel Jangaard brugt humor i sit

arbejde.

- Jeg kalder det selv for humor med kant. Man

kan ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Og man kan ikke lade være med at undersøge

reklamen nøje. Hvad sker der i den? Hvorfor ser

personerne sådan ud? Det er ordene i reklamen,

der smadrer, hvilket er en måde at vise på, at der ▼

1


1

blik for billeder

her er tale om en avis med power, siger

Jangaard.

Én af de retningslinjer, Mikkel Jangaard

fik fra Information, da han skulle lave

reklamen, var, at avisen ikke måtte signa-

lere ”venstrefløjsavis”.

- Jeg har med vilje lavet det her creme-

farvet ”latte-miljø”, hvor personerne ligner

et ungt ambitiøst par, der bor i noget, der

ligner en Østerbro-lejlighed i København,

griner Mikkel og siger:

- Du må ikke citere mig for det der med

”latte-miljøet”, men det er faktisk ret ram-

mende for segmentet, siger han.

- Information har i hvert fald tidligere været en

”venstrefløjsavis”, og det image vil avisen gerne

ryste lidt af sig. Derfor var det vigtigt for mig at

vise, at også de her mennesker læser Information,

siger han og peger igen på billedet af den ordrige

kvinde. n

kreativ direktør Mikkel Jangaard

med stort M


SupergoDe

MultitaSkere

Af journalist Christina Ove Holm

En gruppe unge drenge løber ned til Peblingesøen

ved Dronning Louises Bro i København. De hiver

tre dynamitstænger op af en taske og kaster dem

ud midt i søen. En af drengene i våddragt ligger

klar på et surfbræt og begynder at padle ud mod

midten. En kæmpe eksplosion får vandet til at stå

mange meter op i en søjle og enorme bølger rejser

sig. Den unge mand på surfbrættet griber straks

chancen og surfer rundt på bølgerne.

Scenen er fra en såkaldt viral reklame, der siden

februar 2007 har ligget på internettet. Brugerne

sender den til hinanden, og det siges, at den er set

af op mod 20 millioner mennesker.

Filmen er en reklame for tøjmærket Quicksilver,

men intet sted i filmen, som er lavet som en ama-

tørvideo-optagelse i tvivlsom kvalitet, ser man

Quicksilver-mærket. Først da filmen slutter, står

der Quicksilver på skærmen.

Viral markedsføring er den helt nye måde at

annoncere på.

Især unge er modtagelige over for den form for

markedsføring, fortæller Mikkel Jangaard, der er

kreativ direktør i Win Win Agency.

- De synes, at virale film, som den Quicksilver

har lavet, er fede, fordi de er vilde, blærede, vovede

og sindssyge, siger han.

Win Win Agency står ikke bag filmen fra

Quicksilver, men hvis en kunde ønsker en viral

film, tager bureauet gerne udfordringen op.

- Jeg har ingen etiske overvejelser om, hvorvidt

unge kan se, at viral markedsføring er en reklame

eller ej. Det kan de fleste sagtens gennemskue. Men

der er naturligvis visse produkter, som jeg ikke

vil lave reklame for til de 15-25-årige. Blandt andet

sprut og cigaretter, siger Mikkel Jangaard.

- Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke

forsøger at manipulere

forbrugerne til at købe

den vare, jeg laver rekla-

mer for. Jeg arbejder jo

netop i den her branche,

fordi jeg synes det er

sjovt, siger han.

Generelt er de 15-25-

årige mere modtagelige

over for reklamer end

ældre. Og det er Win

Win Agency bevidste

om.

- De unge er super-

gode til at multitaske.

De bruger tv, radio, internet og sms på samme tid.

De er vant til at blive bombarderet fra mange kana-

ler, og de er også åbne over for reklamer. Men sam-

tidig er de dygtige forbrugere på den måde, at de er

kritiske over for de budskaber, der bliver sendt til

dem. De æder ikke bare alting råt, forklarer Mikkel

Jangaard.

Win Win Agency bruger en del ressourcer på at

samle viden om de unge forbrugeres adfærd. For

at kende de unges medie- og forbrugsvaner har

bureauet ansat et hold ”planere”, der har til opgave

at researche blandt de unge.

- Man skal vide, hvad de unges verden består

af, så man kan ramme dem på deres hjemmebane.

Myspace, Secondlife, YouTube, msn og sms er nogle

af de medier, de unge bruger rigtig meget. Og de

bevæger sig hele tiden nye steder hen.

www.

Se Quicksilver-filmen på:

http://www.youtube.com

Skriv Quicksilver i søgefeltet.

viral markedsføring

Viral markedsføring benyt-

ter sig af modtagernes eksi-

sterende sociale netværk.

Budskabet spredes ved

’mund til mund metoden’

og bruger ofte følgende

medier:

blik for billeder

Flash spil

Blogs

Video clips

Online communities

Interaktive websites

Mobiltelefoner

Viral = virus. Virus =

ultramikroskopisk smit-

stof. Spredning.

1


20

blik for billeder

26 / URBAN / MERE LIV TIL BYEN / TIRSDAG 20/03/2007

LUXE

REJSER

Luksus

i Berlin

To klenodier i ritushylderne har alt fra Gam-

den tyske homel

Dansk til ukendte whiskys

fra de yderste hebrider. Årets

vedstad fejrer

100 års fødselsdag.

KaDeWe

er kontinentets

første asparges, som koster en

formue, er netop ankommet til

grønsagsafdelingen.

Det gode ved sjettesalen er, at

man også kan få helt almindelige

produkter. Man kan altså købe

alt, hvad man behøver, i bedste

kvalitet, og styrer man uden-

største varehus, om hebridewhiskyen og de første

asparges, behøver man ikke

Hotel Adlon et at lænse tegnebogen. Man får

af Europas fine- oven i købet en fortrinlig betjening

af ekspedienter, som ved,

ste herberger. hvad de sælger, og ingen varer

Begge adresser

er et besøg

værd.

står i papkasser eller grim belysning.

Trænger man til en hjertestyrkning,

er der hjælp at hente

fra de 33 kogeøer, hvor kokke

tilbereder retter til omgående

spisning.

Af Michael Kuttner

> Den tyske hovedstad er en af

verdens bedste feriebyer. Men

det er ikke på grund af traditionerne.

To store krige har skabt

sår, som er svære at hele.

De fleste markante bygninger

er fra efter 1945. Men der er

undtagelser. En af dem hedder

KaDeWe. En anden er Adlon.

Begge fejrer 100 års fødselsdag

og er værd at besøge, hvis man

vil snuse til atmosfæren fra en

svunden tid.

KaDeWe, det største varehus på

kontinentet, er især kendt for sin

bombastiske fødevareafdeling

på sjette sal. Udbudet står mål

med Harrods i London. På 7.000

kvadratmeter tilbydes bl.a. 1.300

slags oste, 1.200 pølse- og skinkesorter

og 400 slags brød. Der

er 3.400 forskellige vine, og spi-

Større ombygning

Varehuset er netop sluppet igennem

en større ombygning i anledning

af jubilæet. De 2.000

ansatte og 50.000 kunder, som

dagligt flokkes i den gamle kasse

i Tauentzienstrasse ved indkøbsgaden

Kurfürstendamm,

har siden 2004 måttet finde sig

i larm og støv. Store varegrupper

er flyttet, så stamgæster har

svært ved at finde rundt, og hele

afdelinger er nedlagt. Således

handler KaDeWe ikke længere

med ægte tæpper eller senge.

Men huset er blevet mere luksuriøst,

dels fordi eksklusive mærker

som Gucci og Louis Vuitton

har fået deres egne butikker i

butikken, dels fordi alt er blevet

poleret og indrettet med henblik

på nydelse. I bogafdelingen

(1.000 kvadratmeter på femte

sal) er der f.eks. små, røde læder-

sofaer, så man kan smuglæse i

fred og ro.

Damer vil sætte pris på parfumeafdelingen

i stuen og modeudbudet

på anden sal (med lingeri

på tredje). For herrerne er

der en god chance for, at indkøb

af en ny skjorte eller et par bukser

kan blive næsten en fornøjelse

på førstesalen, hvor der ikke

er trangt, selv om tekstilmængden

er overvældende. Hos frisøren

Tröndle på tredje sal (med

priser et godt stykke lavere end

i Danmark) er der en børneafdeling,

som ligefrem gør det sjovt

at blive klippet, skønt man ikke

er voksen.

Dramatisk historie

Vil man endnu et trin op ad luksusstigen,

er Adlon et godt bud.

Det er et af Europas fineste ho-

teller, og det har en historie, der

er næsten så dramatisk som Berlins.

Det blev åbnet på Unter den

Linden, pragtgaden i Østberlin,

i efteråret 1907 og blev hurtigt

en magnet, der tiltrak kræsne

ganer og magelige kroppe. Den

tyske kejser, Wilhelm II, foretrak

ofte en suite på Adlon frem

for sit eget palads. Også Marlene

Dietrich, Charlie Chaplin, Henry

Ford og Franklin D. Roosevelt

boede her, og da forfatteren

Thomas Mann 1929 var på vej

fra München til Stockholm for

at modtage nobelprisen i litteratur,

var det en selvfølgelighed,

at han indlagde hvilepause netop

her. Mann var livet igennem

tiltrukket af hotelatmosfære, og

på et billede fra Berlin-besøget

ser han ganske tilfreds ud.

Såvel KaDeWe som Adlon fik

93,5 millioner

kroner var overskuddet sidste år hos charterselskabet Star Tour.

Fire ud af ti rejseglade gæster valgte at købe deres rejse på nettet.

Omsætningen i selskabet, der er en del af TUI Nordic, fik sidste år

en omsætning på 873 millioner kroner.

HOTEL ADLON er et af Europas fineste. Her starter værelsesprisen på 3.150 kr. per nat. Her ses et udsnit af hall’en.

en hård medfart under Anden

Verdenskrig, hotellet mere end

varehuset. KaDeWe blev næsten

fuldstændigt ødelagt ved et

amerikansk flystyrt 1943, men

genåbnede de første to etager

1950, og seks år senere var hele

huset genskabt.

Adlon slap stort set uskadt gennem

krigen, men udbrændte, på

nær en sidefløj, natten mellem 2.

og 3. maj 1945. Da var Berlin allerede

indtaget af sovjetiske tropper.

Rygtet siger, at ilden opstod,

efter at russiske soldater havde

besigtiget vinkælderen og måske

smagt vel meget af produkterne.

I DDR-tiden hutlede hotellet

sig igennem, så godt man kunne

i den ene fløj, men i 1984 blev resterne

revet ned.

Først efter Murens fald i 1989

og Tysklands genforening var

det muligt at genrejse den gamle

dame, og i 1997 blev det nye

Adlon indviet. Såvel arkitektonisk

som servicemæssigt læner

man sig op ad sin forgænger, i

reglen med udmærket resultat.

Hotellet er godt besøgt, et utal

af kronede hoveder (herunder

Dronning Margrethe) og præsidenter

(Bill Clinton og George

W. Bush) har opslået kvarter her

under Berlin-besøg. Hovedparten

af gæsterne er fra USA og

Storbritannien, men Skandinavien

er også ved at komme med,

siger talsmanden Sabina Held,

der med en mor fra Danmark

mestrer modersmålet med en

let jysk klang.

At det overhovedet er lykkedes

at fastholde disse to luksusetablissementer

i en by, hvor penge

Rejsedetektivernes yndlingsside

Find rejsen der passer dig på

Af journalist Søren Søgaard

Egentlig er det meget enkelt: Redaktionel tekst

og annoncer må ikke blandes sammen, altså

ikke i aviserne. Det kan man læse i de såkaldte

”Vejledende regler for god presseskik”, som blev

formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning

nr. 1205/1990 og gengivet som bilag til bemærk-

ningerne til den nugældende medieansvarslov.

I reglernes afsnit B, som handler om ”Adfærd i

strid med god presseskik”, står der i punkt 4, efter

punkterne om beskyttelse af privatlivet, nænsom-

hed over for selvmord og beskyttelse af ofre for

forbrydelser: ”Der bør opretholdes en klar skillelin-

je mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst

LUXE REJSER

HOTEL ADLON er værd at besøge, hvis man vil snuse til atmosfæren fra en svunden tid.

I VAREHUSET KADEWE finder man 34.000 forskellige produkter.

ne ikke ligger løst i lommen –

ledigheden er over 18 procent og

den kommunale gæld 60 milliarder

euro (450 mia. kr.) – er ingen

selvfølgelighed.

For især vestberlinerne er Ka-

DeWe imidlertid blevet et slags

familiemedlem – selv om man

ikke har råd til alverden, tager

fruer på sjette sal for at drikke en

kop kaffe eller et glas sekt med

veninden gennem 40 år, og selv

DDR-diktatoren Erich Honecker

satte pris på etablissementet.

Det fortælles, at Honecker sendte

en mand, der havde samme

mål som han selv, til KaDeWe

for at købe habitter, så han slap

for at gå rundt i østtysk polyestersnit.

Det nye Adlon havde

indtil sidste år en direktør, der

viste sig at være tidligere stikker

for DDRs hemmelige politi, men

KaDeWe og Adlon

det er en anden historie. (Han

blev tvunget til at fortsætte karrieren

i Dubai.)

Sørgelig historie

KaDeWe og Adlon er også knyttet

sammen om end på sørgelig

vis. Da varehusets jødiske ejere

1933 blev tvunget til at afhænde

stedet og gøre plads for en arisk

direktør, skete det på hotellet.

Her blev den hidtidige direktion

frataget deres pas for at sikre, at

de ikke stak af med deres egne

værdier.

Historien spiller stadig en rolle.

En jubilæumsudstilling på

Adlon viser ikke alene spisekort

og den sølvbakke, som blev anvendt

til at overbringe Mann et

telegram, men også billeder af

nazispidser, der brugte hotellet

som gæste- hus for uden-

landske gæster.

»Det er en tid, vi ikke kommer

uden om,« siger Sabina Held. Hos

KaDeWe satser man mere på de

lyse sider. Forbindelsen mellem

de to huse bevares bogstaveligt.

Der er limousineservice for Adlon-gæster,

der ønsker at købe

ind. Andre dødelige kan dog tage

S-toget eller en taxi.

Forbindelserne er fortrinlige,

og man behøver ikke at

købe en Louis Vuittonkuffert

til sin hotelsuite

for at nyde de gode

forhold. Men derfor

kan man jo godt klæde

sig pænt til fødselsdagen.

Det er, for at sige

det rent ud, næsten en

forudsætning, hvis man

vil feste med på Adlon.

Berlingske Tidende

KaDeWe, der åbnede 27. marts 1907, er med sine 60.000 kvadratmeter

det største varehus på kontinentet. Især fødevareafdelingen på sjette sal er

et trækplaster. Alene her er der 34.000 forskellige produkter, ikke mindst fra

Frankrig, men også fra resten af verden. Åben mandag-torsdag 10-20, fredag 10-22,

lørdag 9.30-20. Adresse: Tauentzienstras- se 21-24 (U-bane Wittenbergplatz), Vestberlin.

Internet: www.kadewe-berlin.de

Hotel Adlon, der åbnede 23. oktober 1907, er et af Europas fornemste herberger. Der er 304

værelser samt 48 små og 30 store suiter, bl.a. flere præsidentsuiter. Officielt begynder prisen for et

værelse, enkelt eller dobbelt, ved 420 euro (3.150 kr.) pr. nat, men over internettet kan man uden videre

komme ned på 330 euro (2.475 kr.). Leder man længe nok eller har kontakt med et godt rejsebureau,

er der formentlig endnu mere at spare. Også ikke-overnattende gæster kan nyde eftermiddagste i lobbyen.

På mezzaninen vises frem til 31. oktober en udstilling om de første 100 år. For udenhus gæster

er der officielt åbent den første søndag eftermiddag hver måned, men er man pænt klædt og ikke-larmende,

kan man liste op på andre tidspunkter også. Adresse: Unter den Linden 77 (U-bane Unter den

Linden, ved Brandenburger Tor), Østberlin. Internet: www.hotel-adlon.de

og billeder foranlediget af direkte eller indirekte

merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart

journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.”

Det har alle aviser og blade naturligvis taget

til efterretning, og en hurtig rundtur i de trykte

mediers normsæt viser en forbavsende enslydende

regel med hensyn til adskillelsen af ”redaktionel

tekst” og annoncer. Uanset om man henvender sig

til en landsdækkende avis som Jyllands-Posten,

en gratisavis som Nyhedsavisen, fagbladet Fag og

Arbejde, Ugeavisen Odense eller en ugeavis som

Lokal-Bladet Budstikken i Sønderjylland, får man

en stort set enslydende besked, som i gennemsnit

kan gengives sådan her: ” Enhver annonce, der

efter bladets skøn kan forveksles med redaktionel

tekst, skal øverst i annoncen forsynes med ordet

’ANNONCE’ og en satsstreg.”

REJSEPANELET

SOPHIE HULGARD

Branch Manager Danmark

www.travellink.dk

FREDRIK KINNUNEN

Brand Manager Danmark

www.rejsefeber.dk

ANGELICA MUNOZ

Rejseagent

www.fl ybillet.dk

Hvis jeg skulle...

...Nej, aldrig dér igen

. . . KØ R S E LV

S O P H I E H U L G A R D

> Vi rejser meget, og nogle steder

er mindre fascinerende end

andre, men aldrig så skrækkelige,

at jeg har tænkt ‘aldrig mere’.

Nej – det er mere måden at rejse

på, som gør en forskel for mig.

I sommerferien har vi prøvet

at pakke bilen med kufferter,

campingbord, solstole og parasol,

puder og tæpper, badedyr,

bamser, legetøj og køletasker

fyldt med mad for at drage

sydpå ud i friheden uden at

vide, hvor vejen ville føre os hen.

Det lyder forjættende. Men efter

ganske få timer på de tyske motorveje

ligner bilen en slagmark,

det er varmt som i et drivhus,

der er stadig kortere mellem bilkøerne,

og ungerne skændes på

bagsædet. Nej – jeg skal aldrig

mere på kør-selv ferie i Europa!

Nu flyver vi! Det er hurtigt, let

og slet ikke så dyrt.

Se her: På tre timer

er du på

Mallorca i

påsken for

2.974 kr.

for en uge

med fly og

hotel.

. . .T I L R H O D O S BY

F R E D R I K K I N N U N E N

> Aldrig, aldrig mere rejser jeg

igen til Rhodos by. Jeg elsker ellers

Grækenland: Det blå hav, det

fine køkken (som faktisk er så

meget mere end souvlaki, tsatsiki

og moussaka), den afslappede

stemning ude på landet og

de hyggelige tavernaer og barer.

Og Rhodos har sikkert også sine

fine steder, men aldrig igen bruger

jeg en uge i Rhodos by.

Du skal være meget dygtig for at

ikke blive hevet ind i hver anden

eller tredje bar af en eller anden

Georgios i smart ‘jeg-kan-fangealle-blonde-piger’-tøj.

Og når så

Georgio desuden vil vide, hvor

TIRSDAG 20/03/2007 / URBAN / MERE LIV TIL BYEN / 27

du kommer fra og på fint svensk

insisterer på at være din ven – ja

så knækker kæden for mig.

Byen er ulideligt varm, der er

heftig græsk trafik alle vegne,

og hotellerne er så vant til, at det

hele bare er fyldt op af dumme

turister, at du bliver betragtet

som et stykke kvæg, som bare

skal ind og lægge nogle penge

undervejs. Når man så til sidst

. . . I E N TOWN S H I P

A N G E L I C A M U N OZ

Så langt så godt. Men længere nede i forret-

> På trods af at Sydafrika er et

fantastisk smukt land, skal man

passe meget på med kriminaliteten.

I ca. 18 dage havde jeg plaget

min guide om at tage os med

til en township. Til sidst indvilligede

han og kørte os ind til bydelen

ved Cape Town. Guiden

tog en ladt pistol frem og lagde

den på sit skød med et lille klæde

over. Han havde ingen intentioner

om at stoppe bilen, så billederne

måtte knipses løs fra mini-bussens

tag, som kunne åbnes.

Ikke længe efter vi var kørt

ind, så jeg en gruppe børn stå på

et hustag og råbe noget, jeg ikke

forstod. Glad og naiv turist, som

jeg var på det tidspunkt, råbte

jeg tilbage ‘Happy New Year’! og

vinkede til dem. Guiden sagde, at

det er noget, de gør for at advare.

I min naivitet troede jeg, at det

var for at advare os. Guiden sagde,

at det var for at advare de kriminelle,

fordi de havde set politiet

patruljere i området. Sekunder

efter stødte vi på en pansret

politibil med gitter for vinduerne.

De kom hen for at høre, hvad

vi dog i himlens navn lavede dér.

De ville straks ekskortere os ud.

Vi nåede lige at være i township’en

i ca. fem minutter.

Jeg kan bestemt ikke

anbefale, at man

laver sådan en

tur på egen

hånd. Men

jeg havde

heller ingenforestilling

om,

at guiden

ville vælge

at tage os

med hen til

den største og

mest kriminelle

township af dem

alle. Dér kommer jeg

aldrig igen. Flybilletpris

fra 5.400 kr per person.

www.southafrica.com

www.southafrica.net

SKAL DU TIL RHODOS, så undgå selve byen, men gå ned til Mandrakihavnen,

hvor du finder gode restauranter. F OTO : S C A N P I X

finder ned til stranden Elli, kan

man hverken finde en plads eller

få lov til ligge i fred for alle

dem, som vil sælge øl, vandmeloner,

cola, kopivarer, træskulpturer,

mere øl…argghhhh! Men

Mandrakihavnens restauranter

er faktisk ok, og man kan jo også

tage op langs kysten til Lindos.

Det er fint. Men Rhodos by – aldrig

igen.

Er det tekstillustration ell

Alle er enige om, at annoncer og redaktionelt

indhold er to vidt forskellige ting, og at læserne

ikke må bringes i tvivl. Men der er mange måder

at svæve rundt om den regel på. En af dem er at

flyve i varmluftballon.

ningsbetingelserne for Lokal-Bladet Budstikken,

som udkommer gratis til over 300.000 husstande i

Syd- og Sønderjylland hver uge, finder vi en krea-


28 / URBAN / MERE LIV TIL BYEN / TIRSDAG 20/03/2007

LUXE REJSER

Råkraften fra

de islandske

gejsere er hele

udflugten over

både Atlanterhavet

og

kilometervis

af størknede

lavalandskaber

værd. Man får

livet ind under

huden i den

ramsalte luft

heroppe.

Af Susser Feit

»4,3,2,1 og nuuuuu« tæller en søskendeflok

på hollandsk af deres

lungers fulde kraft, netop

som gejserens hede, boblende

vand løfter sig i en blank azurblå

kuppel for et splitsekund senere

at bruse op i en gigantisk vandsøjle

med en øredøvende larm.

Dampen lægger sig om forsamlingens

akkumulerede

spænding som et lægende omslag,

og vi bryder på vore mange

tungemål ud i lovprisninger

og drøftelser om netop dette udbruds

størrelse og kraft, sammenlignet

med de forrige. Vandet

løber tilbage i krateret. Det

koger og syder igen dernede, og

vi tager tid, mens tavsheden atter

sænker sig.

En lyslevende gejser er uvirkelig

voldsom at opleve på tæt

hold. Man står blot fem-seks

meter fra denne her, der hedder

‘Strokkur’. Heden fra det kogende

vand, støvlerne plantet på

de flagede silica-aflejringer, som

vandet har efterladt, og tanken

om, at det bliver overophedet

blot 20 meter under os og med

et kæmpe overtryk pumpet op

i denne spektakulære søjle af

drama, er storslået. Børnene

omkring dette sjældne naturfænomen

kan heller ikke få nok,

men vil hele tiden se én til! Mellem

to og fem minutter går der

imellem udbruddene, så det er

fristende lige at tage det næste

med...og det næste.

Hekserier

Hele området herude

ligner et kæmpe

udendørs hekselaboratorium

med dampende

og boblende gryder

og sprækker

overalt. Nogle af gejserne

springer kun efter

jordskælv, én er aktiv

forud for vådt vejr. Mens

‘Sisjødandi’, der betyder ‘altid

kogende’, ligner en sprutboblende

æggegryde, nogen

har glemt at skrue ned for. Og

vandet fra den opvarmer hele

Hotel Geysir ovre på den anden

side af landevejen! Børnene stir-

rer derned og spørger, hvad der

ville ske, hvis man faldt i? Gyset

er både uhyggeligt og

dragende. Mest

berømt er den

e n o r m e

‘Geysir’ der

har givet

navn til

dette fænomen,

som

udover på Island

kun forekommerenkelte

andre steder på

kloden. Afspærringen

– blot en smule snor, såmænd

– er i en pæn afstand,

hvilket antyder, at

der er kraft på, når der sker noget.

For tiden springer den to til

fire gange om dagen. Damp og

Jordens

trykkogere

sære boblelyde stiger op fra krateret,

der hvilede fra 1954 til år

2000, hvor Geysir pludselig tog

fat igen. Hvorfor? Fornyet røre i

undergrunden? Vulkanudbrud

på vej?

Det kan virke lidt skræmmende

med al denne naturkraft. For

virkeligheden heroppe er jo ikke

noget, man kan slukke for eller

spole i, når det bliver for voldsomt...

Én stor lavasten

Guderne skal vide, det kan være

et job at få fragtet et par unger

til Island, få dem proppet i

hensigtsmæssig beklædning, og

kørt dem ud af rumlede veje i timevis.

Til gengæld får man så deres

entusiasme, da det går op for

dem, at hele øen rent faktisk ér la-

tiv imødekommenhed, som slører konturerne en

anelse. Her står nemlig, at uanset om din markeds-

føring drejer sig om salg af produkter, butiksåb-

ning, udsalg, firmaprofiler eller noget helt specielt,

hjælper Lokal-Bladet Budstikken gerne med din

markedsføring. Og derefter hedder det: ”Hen over

hele året bringer Lokal-Bladet Budstikken forskel-

lige temaer i vores aviser. Ofte er disse temaer en

interessant miks af annoncer og redaktionel tekst.

På den måde får de tusindvis af læsere - og poten-

tielle kunder - gode oplevelser.” De omtalte temaer

kan f.eks. være Køkken og bad, Hus og have,

Sundhed, Golf samt Bil, båd og camping. Det vil

sige, at læserne (og annoncørerne) tilbydes en tæt

totaloplevelse af beslægtede annoncer og redak-

tionelle tekster, som måske ikke sådan lige er til at

holde ude fra hinanden.

vet

af

lavas

t e n .

At det ér

vulkaner,

vi ser i horisonten.

Ægte.

Som små bjerggeder

klatrer de omkring

på det fremmedartedemosklædte

landskab og

finder sorte sten af

størknet lava til en anseelig samling.

Jeg sender en bekymret

tanke til Icelandair´s takster for

overvægt,

mens de

stolt viser

mig klen

o d i e r n e

og med bestemte

miner

propper deres

geologiske skatte

i rygsækken.

Det er en gave at få

lov til at vise sine børn

klodens store undere.

For selv om de, når sommerferien

nærmer sig, plager

om burgere, badeland og børneklubber,

står man sig af og til

bedst ved at overhøre deres ønsker

og forære dem det rigtige

liv derude.

Berlingske Tidende

Under jordoverfladen overophedes

vandet, indtil det

presses i vejret af overtrykket i

en gevaldig brusende, kogende

søjle af drama.

Rejseinfo

Transport: Icelandair flyver

flere gange daglig fra København

til Reykjavik. Også

lavprisselskabet Iceland Express

flyver dagligt. Flybus

fra Keflavik Lufthavn til Reykjavik

tager en times tid. Taxa

er meget dyrt.

Der går busture fra Reykjavik

til mange af Islands store

naturfænomener, men det

er fleksibelt og på børnenes

præmisser at køre selv. Regn

1,5-2 timer hver vej fra Reykjavik

til Geysir området.

Biler kan lejes deroppe eller

bookes på forhånd: Tag

en highwheeler med 4-hjulstræk.

Normale personbiler

klarer kun de asfalterede veje.

Ophold: Reykjavik har mange

hoteller fra 4-stjernet til

beskedne guesthouses. Det

er billigst at booke en pakke

med fly.

Kontakt: www.visiticeland.

com.

www.geysircenter.is.

www.icelandair.dk

er annonce?

Og kreative formater og løsninger er der mange

af i medierne. Produkter bliver f.eks. omtalt i deres

redaktionelle stof, f.eks. i et livsstilstillæg eller

boligtillæg til en avis eller i et tv-program, hvor







blik for billeder

studieværten f.eks. besøger et byggemarked, en

messe eller en virksomhed i en knivskarp balance

mellem reklame og redaktionelt stof, og i en del

tilfælde er der utvivlsomt tale om skjult reklame.

Andre eksempler på kreative løsninger kan være

· en aftale mellem f.eks., en avis/et blad og en

virksomhed om omtale af virksomheden og/eller

dets produkter,


De næste to onsdage fejrer Onsdags Lotto ballon-safari fødselsdag med lodtrækning blandt

alle rækker med bare 3 rigtige. Der trækkes lod om i alt 20 eksotiske ballon-safarirejser for to personer

med 1 mio. i lommepenge. Vær med i lodtrækningen om de første 10 rejser med 1 mio. i lommepenge nu på onsdag.

Gælder trækningen onsdag den 21. marts 2007 Læs mere om rejsen på danskespil.dk

· annoncer, der er bestilt af annoncører, og som

bliver udarbejdet af det blad, der bringer annoncer-

ne (de såkaldte ”advertorials” eller ”promotions”).

· pressemeddelelser fra erhvervsdrivende, der er

udformet som redaktionel tekst og derfor ofte uden

videre kan indgå som en nyhed i medierne

· en svøbannonce, dvs. en annonce, hvor avisens

omslag (forside, side 2 samt næstsidste side og bag-

siden) udgør én, stor annonce. Forsiden af en avis

er jo ellers traditionelt forbeholdt de redaktionelle

hovedoverskrifter og nyheder

· aviser og blades temanumre eller tematillæg

eller selvstændige annoncetillæg som følger med

21


22

blik for billeder

dagbladene. Der kan være tale om livsstilstillæg

og særtillæg om f.eks. have, biler, mode og rejser;

Forbrugerombudsmanden har bemærket, at beteg-

nelsen ”annoncetillæg” ikke betyder, at tillægget

herefter frit kan indeholde både annoncer i de sæd-

vanlige kendte former og annoncer i form af omtale

af virksomheder og virksomheders produkter

· gratis aviser og gratis blade, som under ét kan

betragtes som annoncer, f.eks. blade som Idé-Nyt,

Hus og Have og Bolig og fritid

· blade, som udgives af erhvervsdrivende til for-

brugere. Det er blevet almindeligt, at virksomheder

udgiver blade til forbrugerne som led i virksomhe-

dens markedsføring. I udseende og indhold ligner

disse blade almindelige uge- og månedsblade.

På alle disse områder har Forbrugerombuds-

manden og/eller Pressenævnet grebet ind i løbet

af de sidste ti-femten år og bragt vildfarne medier

tilbage på dydens smalle vej, for det er ikke kun

de vejledende regler for god presserskik, der er i

spil her, men også Markedsføringsloven, hvor det

i § 4 hedder: ”En reklame skal fremstå således, at

den klart vil blive opfattet som en reklame uan-

set dens form og uanset, i hvilket medium den

bringes.” Overtrædelse af § 4 straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning. Det vil sige, at en virksomhed, som

reklamerer på en måde, så det ikke kan ses, at det

er reklame, kan få en bøde. Og sidste år udsendte

Forbrugerombudsmanden "Reklameidentifikation

– skjult reklame, Forbrugerombudsmandens vej-

ledning, juli 2006", som på mange måder er spæn-

dende læsning og kan give alle interesserede et

overblik over en meget vildtvoksende græsplæne,

hvor ukrudtet synes at blive ved med at skyde op.

Det er i denne sammenhæng, man skal se den

oplevelse, læserne fik i trafikavisen Urban d. 20.

marts 2007 og i gratisavisen dato en uge senere.

Her sejlede læserne lige ind i tre farvestrålende

varmluftballoner på en højreside midt i tekster om

henholdsvis rejser og udlandsstof. Der hænger de

bare, tre balloner i forskellige størrelser og med

tekstomløb, uden forbindelse til teksten eller noget

andet på siden i øvrigt. Ballonerne viser sig at være

det, man kalder ”teasere”, for på det næste opslag

sejler de videre på venstresiden (stadig omgivet af

tekst om rejser og udlandsstof) og fører os så i mål

på højresiden: En helsides annonce for onsdags-

lotto (med samme farveholdning som ballonerne,

naturligvis), som lover os en ekstra fødselsdagslod-

trækning om 10 ballonsafarirejser med 10 x 1 mio. i

lommepenge.

Hvad er nu det? En skjult reklame, som bør

anmeldes til forbrugerombudsmanden? En sam-

menblanding af redaktionel tekst og annoncer i

strid med de vejledende regler for god presseskik?

Det mener Allan Lillelund, annoncedirektør på

Urban og dato, ikke.

- Det er klart, at en annonce som denne her

har været oppe at vende i chefredaktionen et par

gange, fordi der jo skal være et helt tydeligt skel

mellem redaktionel tekst og annoncer, men det

mener vi også, der er i det her tilfælde, siger Allan

Lillelund.

- Vi overholder selvfølgelig de gældende regler,

men vi vil også gerne gøre vore kunder tilfredse,

og det er den balance, vi mener, er i orden her,

fordi ballonerne fører direkte ind i annoncen. Der

skal mere og mere til i form af kreative formater

og løsninger i det bombardement af informationer,

mediebrugere udsættes for, og faktisk synes jeg, at

lige netop den annonce er rigtig god.

Men uanset hvordan det nu forholder sig med

teasere og andre varmluftballoner, er der nok at

holde øje med i et marked, hvor kreativiteten til-

syneladende er uudtømmelig, samtidig med at

kampen om annoncekronerne bliver stadig hår-

dere: personer (kendte og ukendte) anvendt som

reklamesøjler, duftmarkedsføring, vennehverv-

ning, forhandlerpræmiering, sponsorering, skjulte

reklamer på konferencer, i spillefilm, kunstværker,

radio- og tv-programmer og oplysninger fra det

offentlige samt kreativitet over for børn og unge, på

internettet, m.m.m. Onsdagslottos lille ballonsafari

ind over opslagene i Urban og dato vil måske vise

sig at være noget af det mere uskyldige, vi som

læsere og mediebrugere i øvrigt vil blive udsat for i

de kreative formaters og løsningers ekspanderende

univers. n


Produkter til hornhinden

Af journalist og forfatter Mads Brügger

Pyramiden med de nøgne irakere og den lille

kvinde, som håner dem. Det er klart, hvad jeg

tænker på, ikke?

”Jeg blev instrueret af en person af højere rang

til bare at stå dér, holde tommelfingeren frem, smile

og kigge ind i kameraet. Og de tog et billede til

PsyOps, og det er alt hvad jeg ved ...,” sagde

soldaten Lynndie England, den 12. maj 2004 til tv-

journalisten Brian Mass.

Lynndie England er den underligt aseksuelle

drengepige i amerikansk uniform, der optræder

billederne af fangemishandlinger i Abu

Ghraib fængslet uden for Bagdad, billeder som

gestaltede USAs militære indsats i Irak på samme

måde som marinesoldaterne, der hejser Stars and

Stripes på bakketoppen på Iwo Jima under Anden

Verdenskrig og de skrigende børn med napalm på

kroppen på vejen i Vietnam.

Abu Ghraib-billederne blev ikoner med lynets

hast og indgår nu i de fleste moderne menneskers

referenceapparat.

Disse billeder vil simpelthen ikke gå væk, de

er stedsegrønne, men spørgsmålet er bare, hvem

der har taget dem, og hvorfor? I hvert fald rummer

fotografierne fra fængslet en flair for det perverse,

som man ikke umiddelbart ville tiltænke en kvinde

som England, der tydeligvis ikke er den mest spidse

blyant i penalhuset, og det samme kan siges om

hendes kolleger. Var de virkelig i stand til det?

Den konventionelle udlægning af miseren i Abu

Ghraib er, at billederne er taget til privat brug

af en flok fangevogtere, som var ude af kontrol.

Og fordi vi lever i en pivåben og digital verden,

hvor alt før eller siden kommer frem i lyset, slap

billederne ud ved en fejl. Muligvis. Men i citatet

ovenfor nævner Lynndie England faktisk PsyOps,

kort for ”psychological operations”, den afdeling

klummen udefra

i den amerikanske hær, som beskæftiger sig med

psykologisk krigsførelse. Jeg har ikke kunnet finde

andre interview med England, hvor hun bringer

PsyOps på banen.

PsyOps holder til ved Fort Bragg, hvor de

amerikanske specialstyrker uddannes. I bogen

”Mændene som stirrer på geder” fortæller den

fremragende engelske journalist Jon Ronson om,

hvad der sker inde bag pigtråden i Fort Bragg.

Ronson besøger PsyOps og taler med en officer

om de ”produkter”, han udvikler. Et ”produkt” kan

være et billede, en hændelse, en film eller en fly-

veseddel, som skal påvirke en bestemt målgruppe

i en bestemt retning. Og spørgsmålet er så, om

billederne fra Abu Ghraib i virkeligheden var

nogle ”produkter” fra PsyOps, som udelukkende

var tiltænkt irakerne i fængslet? Billeder som skulle

vises til de andre fanger for at true dem? Eller var

det meningen, at billederne faktisk skulle offentlig-

gøres, så irakerne kunne se, at amerikanerne slet

ikke er så rare at bide skeer med?

”Vi tænker over, hvordan en iraker reagerer

på vores produkter, ikke hvordan en amerikaner

reagerer på dem,” siger en anonym officer, som

kalder sig Dave, og fortsætter: ”Nogle gange skal

man sælge noget til dem, som man ved, de ikke

ønsker sig i deres hjerter. Det fremkalder blandede

følelser. Det er ligesom at sælge D-vitaminer til

nogen. De har ikke lyst til det, men har brugt for

det for at overleve.”

Så merkantilt kan det siges. D-vitamier til

irakernes hornhinder

- produkter, simpelthen.

Er det sandheden om

billederne? Laver de

også produkter til vores

hornhinder? Det gad jeg

godt vide. n

2


2

underViSninG

De unge skal ind i

Af journalist Christina Ove Holm

” Get them young and you will have them for life ”

Sådan lød en one-liner under World Young Reader

Conference, arrangeret af World Association

of Newspapers (WAN) og netop gennemført i

Washington D.C.

Konferencen hed ”Making New Connections”,

og præmissen for emnet er klar: De unge papir-

avislæsere ”siver”. Men de er i høj grad medie-

konsumerende. Online- og mobiltjenester er deres

foretrukne mediekanaler. Og hvis aviserne tænker

kreativt, kan de måske tiltrække/fastholde de

unge læsere.

Alle undersøgelser peger på, at børn og unge,

der er vant til at arbejde med aviser i skolen, og

som er vokset op med en avis i hjemmet, får let-

Andre Haughton,

18 år,

Florida, USA

Jeg ser en del tv,

og jeg er altid på

internettet. Jeg tjek-

ker South Florida

Sun-Sentinel’s hjem-

meside flere gange

dagligt, fordi det

er den avis, jeg

arbejder på som unge-skribent. Jeg vil afgjort betale

for at få en kvalitetsavis, når jeg får mit eget hjem

engang. Jeg læser mest avis i weekenden, hvor

jeg elsker at sidde og spise en snack, mens jeg

læser avis. Jeg foretrækker klart avisen, når jeg skal

slappe af frem for at læse på et website. Det er

fornemmelsen af at have avisen i mine hænder, jeg

godt kan lide.

tere ved at lære generelt. Og der er stor sandsyn-

lighed for, at de bliver flittige læsere af bøger,

magasiner og ikke mindst aviser.

Et fælles budskab til aviserne fra oplægshol-

derne på konferencen var: Vær til stede der hvor

de unge er. Altså online og på mobilen. Og de

unge skal være en del af avisens indhold:

· Som faste ungereportere og som kilder.

· Som led i brugerinddragelse: mulighed for

at uploade videofiler, oprette blogs, deltage i

communities, debatfora og andet. Bemærk, at det

stadig er attraktivt for de unge at komme i avi-

sen, fx i form af citater eller billeder fra online-

tjenesten.

gabriella Moses,

16 år, virginia Beach, USA

Vi har selv produceret avis i skolen én gang. Det var

sjovt og det gjorde, at jeg kiggede mere på aviser

bagefter. Nu kendte jeg de forskellige genrer, og

derfor var det sjovere at læse avis.

Jeg læser avis et par gange om ugen derhjemme.

Jeg læser den avis mine forældre holder. Jeg læser

mest ”Teen-section”, kultur-tillægget, artikler om

mode og altid forsiden

af avisen, hvor jeg

skimmer overskrifterne.

Jeg vil absolut abon-

nere på en avis, når

jeg bliver voksen. Jeg

er vant til avis fra mit

hjem, og jeg tror ikke,

jeg kan undvære den,

når jeg vokser op.


avisen

WAN havde samlet et unge-panel fra hele

verden. De kom med deres bud på, hvad der

får dem til at læse avis.

Unge-ambassadørerne var enige om, at

det, de ser ved første øjekast i avisen, er altafgørende

for, om de læser videre. Med tesen

”What catches my eye…” skal enten rubrikken,

billedet, grafikken eller underrubrikken

fange deres opmærksomhed og fastholde

den. Medieudbuddet er så enormt, at førstehåndsindtrykket

bliver afgørende for, om

artiklen bliver læst eller videoen downloadet.

Avisen i Undervisningen, som deltog i

konferencen i Washington, fik lejlighed til at

tale med nogle af de unge ambassadører om

deres medievaner. n

Sonja Magdalenic, 18,

växjö, Sverige

Jeg læser faktisk kun

webaviser. Aftonbladet.

se, dn.se og e24.se

(svensk erhvervs-webavis,

red.). Jeg har ikke

adgang til papiraviser

på kollegiet, hvor jeg

bor. Så er der aviser

i skolen, men der har

jeg ikke tid til at læse dem. Jeg læser mest i byenstof

og kultur. Også om økonomi og udland. Sport

er også ret cool. Men aldrig lokale nyheder. Jeg

læser aldrig Smålandsposten, selvom jeg arbejder

der som unge-reporter.

Jeg regner ikke med at komme til at betale for

et avisabonnement. Jeg kan jo få alle nyhederne

på nettet, så hvorfor skulle jeg betale for dem?

Milena Metrak, 18 år,

Odense, Danmark

Jeg læser avis af og

til. I hvert fald i alle

pauserne på skolen. Så

læser jeg de aviser, der

ligger på skolen, som

er Urban, MetroXpress

og Xtra. Jeg bladrer

dem igennem for at se,

om der er nogen, jeg

kender i avisen. Ellers læser jeg mest kultur, musik og

teater. Og så kigger jeg på sjove overskrifter eller

billeder, der fungerer godt. Når jeg bliver voksen, vil

jeg afgjort holde avis. Jeg tror slet ikke, at jeg kan

undvære en avis. Og i længden er det nok ikke tilstrækkeligt

bare at læse de hurtiglæste gratisaviser.

John Slack, 17 år, Ohio, USA

Jeg læser avis hver mor-

gen som en del af mit job

(unge-reporter på Tribune

Chronicle, Warren, red.). Jeg

skal ud fra overskrifter vælge

artikler, som jeg tror vil inte-

ressere andre teenagere. Så

det er kun i weekenderne, at

jeg frivilligt læser aviser, altså

hvis jeg føler, at jeg ikke har

andet at lave. Og det er ret sjældent. Når jeg læser

aviser, er det mest nyheder, jeg kigger efter. Lokale

nyheder og politik. Også artikler om samfundet

generelt.

underViSninG

Jeff Jiefei Lu, 17 år,

Hong kong

Jeg læser næsten aldrig

aviser. Engang i mellem

om søndagen. Så køber

jeg kinesisk take-away

mad og spiser det,

mens jeg læser avisen

derhjemme. Ellers er det

kun radio.

2


2

underViSninG

Af forfatter og journalist Asger Liebst

Hvem er jeg? Det er spørgsmålet, som de unge

mere end noget andet ønsker svar på, og som rekla-

men mere end noget andet ønsker at lægge billet

ind på. Med formlen ’jeg er, hvad jeg forbruger’

trækker erhvervsliv og menneskeliv således på

samme hammel. Det skal der her gives tre eksem-

pler på.

’Mere action, mindre mormor’ lød sloganet, da

et nyt sladdervornt billedblad målrettet unge for

nogle år siden skulle lanceres. Sloganet synes over-

taget af Hifi Klubbens annonce for stereoanlæg, der

illustrerer problemet at spille moderne musik på et

gammeldags musikanlæg. Heavy metal-musikeren

er smeltet sammen med den kvindelige pensionist

foran kakkelbordet. Som betragter skal man et par

nanosekunder omkring en detaljerig realisme for

at komme til surrealismen, hvor forbløffelsen og

smilet udløses. Den virker meget dansk og næsten

socialdemokratisk, denne solidariske parodi på

generationskløften. Og når først velviljen over for

reklamebureauets afvæbnende leg med personlig-

heder har bredt sig som en behagelig varme hos

betragteren, tager man godt imod budskabet: Køb

et anlæg, som giver dig nye hørbare kræfter og

egen identitet.

BilleDer inD

Denne læsning er tro mod reklamebureauets

hensigt. Andre læsninger er mulige – misforståel-

ser, sammenblandinger, overfortolkninger, latterlig-

gørelser. Den slags forekommer hele tiden i medie-

virkelighedens forvirrede skynding. Skal mærke-

lige læsninger forties? Nej, ikke nødvendigvis, for

træning af fantasiens muskel kan vise sig nyttig,

blandt andet til at åbne kritiske rum. En fejllæsning

af annoncen kunne være, at den minder så eventyr-

ligt om Rødhætte og Ulven. I stuen sad bedstemor

med strikketøjet:

»Sikke store øjne, du har, bedstemor.«

»Det er, for at jeg bedre kan se dig.«

»Men sikke store hænder, du har, bedstemor.«

»Så kan jeg bedre holde på dig.«

I det samme sprang bedstemoren med dødnin-

gehovedet op fra sofaen og slugte den stakkels

Rødhætte. Jo, undervurdér aldrig drifternes styrke.

Småborgerlig hygge og pæn makeup er blot en

tynd skal, der dækker over vanviddet, og selv den

nærmeste kan vise sig at være – et monster. Ho ho

ho.


unDer HuDen

Vi bliver i musikkens verden med annoncen

for Schweppes sodavand. Og her er endnu et dob-

beltmenneske, der skræver over to kulturer og

generationer. Den udfordrende tatoverede krop står

i modsætning til det forfinede fløjtespil. Billedet

sætter samtidig lighedstegn mellem fløjte og flaske,

som begge betjenes med munden. Der fortælles en

historie om ’voksne’ remedier, det klassiske instru-

ment og den bitre drik, der gør dig mere sofistikeret

og egenartig end masserne, der blot gurgler sød cola

i sig. Det hjælper på selvfølelsen at være tatoveret,

men det er ikke nok til at gøre personligheden til ’et

brand’. Der må den ekstra drejning til, nemlig den

som produktet kan levere.

underViSninG

Den sidste annonce for Lee cowboybukser benyt-

ter sig som de forrige også af kropsbemaling/tatove-

ring som tema. Men ellers sprænger den det traditi-

onelle reklameunivers og dets iscenesatte drømme-

billeder, optaget i professionelle studier. Lee bryder

muren til forbrugerne ned ved (tilsyneladende) at

bede alle amatører indsende egne fotos og tekster.

Hermed skriver Lee sig ind i netværkssamfundet

og signalerer med genren, at man er på lige fod

med forbrugerne eller i hvert fald mulig at snakke

med. Og billedet her er selvfølgelig nøje udvalgt, en

tvetydig knytnæve lige i synet. Had eller kærlighed

– det er ligegyldigt, blot følelserne rummes i tøj fra

Lee. n

2


2

underViSninG

Smertefri adgang til

unikke billeder

Af undervisningskonsulent og lærer Aslak gottlieb

Det er dagen efter nyheden om massakren på

Virginia Tech. Endnu en skudepisode på en ameri-

kansk skole, denne gang med 32 dræbte. Nyheden

er overalt. Også på msn. Så eleverne i udskolingen

har helt sikkert hørt om den. Sagen har høj nyheds-

værdi og indeholder principielle spørgsmål om fx

våbenkontrol, som også er til diskussion i Danmark

i forbindelse med det at bære kniv.

Undervisningsmæssigt kunne dansk- og/eller

samfundslæreren i 8.-10. klasse efter en koncentre-

ret klassesamtale om sagen omdele dagens aviser

og fx stille opgaven:

”Find billeder på nettet, der illustrerer mindst tre

forskellige vinkler på sagen. Skriv nøgleord til

hvert af billederne. Fremlæg dem for hinanden

i grupper. Kår det bedste billede i hver gruppe.

Begrund kåringen mundtligt for resten af klassen”.

Nyhedsbilleder skal fylde i den daglige undervis-

ning på linie med andre udtryksformer. Men de er

ikke altid nemme at finde på nettet. Billedgooglede

man ”Virginia Tech” dagen efter massakren, gav

det næsten en halv mio. hits, men ingen hits havde

med massakren at gøre. Det hjalp ikke at tilføje

”massacre” i søgefeltet. Foretog man samme søg-

ning i Polfotos database, tilgået via avisnet.dk, gav

det 523 hits. 1000 gange færre, men til gengæld

brugbare resultater. Alene på grund af muligheden

for at datoafgrænse søgningen, fremkom kun de

seneste fotos – vel at mærke unikke fotos, som ikke

fremkommer via Google eller andre søgemaskiner.

I det hele taget tilbyder Polfoto via Avisnet profes-

sionelle redskaber til at kvalificere elevernes bil-

ledsøgning.

n Find tjenesten på avisnet.dk/polfoto

n Via Avisnet får man adgang til

Nyhedstjenesten. Det gør man ikke via SkoDa

n Trunkér søgninger med *

n Se temamapper fremstillet til undervisning

under ”Lysbord”

n Lær eleverne at præcisere deres søgning

med redskaberne under ”Søg”

n Brug bare ti minutter på tjenesten, inden

eleverne slippes fri.


Små og let læselige artikler om

politik og medier

Af lektor Henrik Adrian

Herlev gymnasium

Mediernes politiske betydning er blevet afgørende for

det politiske demokrati og for de politiske processer.

Fogh-regeringen og den politiske Christiansborg-proces

siden 2001 har sat nye betingelser for den politiske

kommunikation samtidig med, at der er en klar opløsning

af den mediestruktur, som dominerede i det sidste

århundrede.

Først røg partiaviserne og 4-bladsssystemet, så

begravedes statsradiofoniens monopol og den direkte

politisk styrede public service kanal blev til konkurrerende

delvist reklamefinansierede medieinstitutioner –

og så kom gratisaviserne og en internationalisering af

nyheder, reklamer og underholdning gennem kabelnet

og internet. Et multimediemarked med få store aktører

er virkelighedens verden.

Der er ikke meget tilbage af den gode gamle

medieverden.

Det er klart, at det har politisk betydning for den

måde politik og politiske diskussioner gennemføres på i

alle de (vest)europæiske samfund.

Denne overskuelige artikelsamling handler mest om

journalistikkens side af problemfeltet. Det er en intern

og noget lukket dansk diskussion, der føres af de

forskellige forfattere – der er tale om bearbejdede

oplæg fra en konference på Syddansk Universitet om

feltet politik, demokrati og medier – og der er bidrag

fra mange forskellige, mest folk der er eller har været

tilknyttet medieuddannelserne, eller som er mediearbejdere.

En enkelt politiker (Connie Hedegaard) med

direkte medieerfaring er dog også med blandt bidragyderne.

underViSninG

n Peter bro, Rasmus Jønsson og Ole Larsen (red.):

Politisk journalistik og kommunikation.

Forandringer i forholdet mellem politik og medier.

Forlaget Samfundslitteratur 2006

180 sider. 128 kr.

Hvad handler artiklerne så om? Det er de mange

ændringer i mediebilledet og mediearbejdernes nye

opgaver og muligheder i det postmoderne samfund,

der diskuteres. Og det er den politiske proces, der står

i centrum. Overvejelser om spindoktorernes indtog og

deres betydning og muligheder – og de modtræk som

kritiske journalister skal være i stand til at foretage,

hvis ikke de demokratiske oplysningsprocesser skal

blive helt fordrejede. Interessante er de problemer, som

Connie Hedegaard opstiller, og de overvejelser som

Rasmus Jønsson udvikler om den udvikling, der er sket

med både medier, kampagnestrategier og partiernes

brug af professionelle mediefolk i det sidste tiår.

Mange af artiklerne går kort og direkte til benet.

Oplysningskampagner, valgforskning, politiske partiers

kampagnestrategier og overvejelser om indhold og


2


underViSninG

0

spindoktores arbejdsformer.

Mangler der noget? Der mangler alt det, der har

med den reelle magtudøvelse at gøre. Hvordan er det

med ejerforholdenes betydning og public service virk-

somhedernes styrings- og beslutningskæde? Hvad er

det, vi som almindelige vælgere går glip af, og hvor-

dan kan det være, at Foghs mediestrategi i den grad

kan styre både oppositionens politiske dagsorden og

det politiske billede af, hvad befolkningen mener, det

er værd at diskutere? For ikke at tale om den magt-

mæssige betydning det har, at vi for første gang i

mange år har en regering, der (med Dansk Folkepartis

velvillige støtte) virkelig har sat oppositionspartiernes

mediemæssige muligheder ud af kraft. Eller er de

bare ude af stand til at bruge de nye professionelle

mediearbejdere?

Artikelsamlingen er jo på en måde en hyldest til de

nye kritiske mediearbejdere og de nye uddannelser,

som er opstået, efter at Journalisthøjskolen i Århus

også har måttet opgive sit monopol.

Journalisterne opfattes som individuelle uafhængige

aktører i de fleste artikler. Men virkeligheden er en

anden. Journalisterne og mediearbejderne er som

alle andre indføjet i en arbejdsdeling og magtstruktur,

der ikke alene kan opfattes individuelt, men som er

samfundsmæssig, og først da begynder en ordentligt

analyse af medieverdenen.

De mange små artikler egner sig glimrende til

”klip” i en gymnasie- eller hf-klasses medieundervis-

ning, og der er artikler, der både er meget korte og

lette at læse (som fx David Trads’ gode råd til en

kritisk journalist) og mere fagligt tunge artikler som

Rasmus Jønssons med udblik, teori og støtte til elevers

egne analyser. n

Avisens fotos - de er her

ÅRETS PRESSEFOTO 2006/2007

Årets Pressefoto 2006/2007 er fotograferet af Mads Nissen, freelance

De nyeste:

Årets Pressefoto

2006-2007

128 kr.

De historiske:

Det evige øjeblik -

Årenes pressefoto

1912-86

98 kr.

Du finder det hele og mere til hos os

www.djh.dk/ajour

De tidligere:

12 årgange i en bunke.

Den ældste fra 1990/91,

den nyeste fra 2005/06

168 kr.


Af lektor Johannes Fibiger

Silkeborg Seminarium

Hvorfor bliver nogle begivenheder til nyheder, når

andre ikke gør? Følger de danske nyhedsmedier deres

barnelærdom fra journalisthøjskolen, eller er det andre

logikker, der hersker? De spørgsmål har Ida Schultz,

der er adjunkt på RUC, undersøgt i sin omarbejdede

ph.d.-afhandling Bag nyhederne.

Hun har lavet tre måneders feltarbejde på dr-tv’s,

tv-2’s og Jyllands-Postens nyhedsredaktioner, hvor hun

har været fluen på væggen ved redaktionsmøderne,

interviewet 30 journalister og redaktører og ført sam-

taler med 70. Dette empiriske materiale har hun anlagt

et teoretisk perspektiv på ved at inddrage sociologen

Pierre Bourdieus feltteori, der især handler om ’doxa’

og ’habitus’, dvs. de uskrevne regler og handlingsmøn-

stre, der ligger bag nyhedsudvælgelsen.

Bogen er akademisk, og selv om ph.d.-afhandlin-

gen er omskrevet og tilføjet pædagogiske begrebs-

udredninger efter hvert kapitel, er den tungt formidlet

i et abstrakt videnssprog. Bogens styrke ligger klart

i feltstudiet og de overvejelser om de indkørte pro-

cedurer, der gør en række valg ubevidste for aktø-

rerne. Et andet interessant aspekt er formuleringen

af eksklusivitetskriteriet som et sjette nyhedskriterium,

hvor nyhedsmediets positionering og/eller journalistens

egen meritering udgør væsentlige pejlemærker for

udvælgelsen frem for de klassiske fem nyhedskriterier:

aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sen-

sation.

På feltarbejde

i nyhedsverdenen

Desværre har Ida Schultz valgt en tynd nyhedsdag,

nemlig 4. marts 2004 i tv-byen, hvor hun har fulgt

tilblivelsen af 18.30 og 21-nyhederne. Hun fravælger

bevidst sammenligning med andre dage og andre

medier ud fra det besynderlige argument, at det har

andre gjort før, og at det vil ændre fokus. Ved samti-

dig at anonymisere samtlige kilder og kun have tynde

underViSninG

nyheder filtreret et sted bliver det meget blodfattigt,

men nemt at gå til for skribenten.

Det interessante ved bogen er det nyhedsetnogra-

fiske feltarbejde, der anlægger en anden vinkel på

nyhedsstrømmen, end traditionel forskning gør. Ved

at tydeliggøre nyhedsværdier, arbejdsprocesser og

interne procedurer ses nyhedsprioriteringen med andre

øjne, der må få journalister og redaktører til at tænke

over, om de ved, hvad de gør, eller gør, hvad der virk-

er. Feltarbejdet viser, at det er journalisternes ubevidste

forforståelse og indkørte rutiner, der styrer valget af

historier. Det bør vække til eftertanke, hvis påstanden

er sand. Ved redaktører og journalister virkelig ikke,

hvad de gør?

n Ida Schultz:

Bag nyhederne

Forlaget samfundslitteratur

249 sider. 218 kr.

Uden for pressekredse vil bogen kunne tiltrække

mediestuderende, og her udviser bogen et suverænt

overblik over international forskning i nyhedsjourna-

listik, som diskuteres kvalificeret. For den almindeligt

interesserede læser eller lærer, der interesserer sig for

massemedier, er Bag nyhederne ikke et indlysende

valg, fordi den sætter sig mellem to stole i dilemmaet

mellem forskning og formidling. Og det kan de pæda-

gogiske ordforklaringer ikke redde. Mange banaliteter

bliver fremstillet gennem den bourdieuske begrebs-

maskine, mens de virkeligt interessante ting lader sig

sige uden om teorien. Bogens gentagelser og ortogra-

fiske fejl fremmer heller ikke just læseglæden. n

1


Tryk på

aktuelle temaer

Ny undervisningsavis om EU

EU står over for en række store udfordringer:

Skal fællesskabet fortsat udvides -

og hvor går grænsen? Er der plads til 70

millioner - overvejende muslimske - tyrkere

i den ellers ”kristne klub”? Og kan

forfatningstraktaten vækkes til live igen?

Det er nogle af de spørgsmål, som

undervisningsavisen europa går tæt på.

Avisen er derfor højaktuel og oplagt at

bruge i et undervisningsforløb om EU.

Avisen kommer desuden rundt om

emner som:

• Europas historie

• EU set med unge politikeres øjne

• Ung i Europa

• EU - den bløde supermagt

Undervisningsavisen

• Temabaseret avis på 16-24 sider

• Billigere end fotokopiering

• I øjenhøjde med eleverne

• Aktuelt og alsidigt

Se alle undervisningsaviser som pdf på

www.undervisningsavisen.dk.

Her findes også

opgaver, oplæg til

undervisningsforløb,

kvalitetskontrollerede

links og

medieliste.

Kr. 450,- ex moms

for klassesæt med 30 eks.

NAVN

SKOLE

Nyhed!

Til samfundsfag og

historie i 8. - 9. klasse

Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af europa

ADRESSE

POSTNR./BY

Gyldendal • Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!

undervisningsavisen

fra Gyldendal og Politiken

More magazines by this user
Similar magazines