Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening
Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening
Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Avisen i Undervisningen okt. 2005<br />
Læs om bladet side 3/ TEMA: Avisen på skemaet, fx Avisen må være nummer ét - Interview<br />
med undervisningsminister Bertel Haarder side 4-7/ Journalistikken som en pædagogisk<br />
udfordring side 8-10/ Stor bredde i avisernes undervisningstilbud side 28-31
SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG DANSK:<br />
Tidens temaer – mens de stadig er aktuelle<br />
Hvor finder du det undervisningsmateriale, som du kan bruge til at arbejde med tidens aktuelle<br />
spørgsmål – mens de stadig er aktuelle? TemaNyt.dk er netop det redskab, du har brug for.<br />
Her kan klassen arbejde med verdens begivenheder, mens de finder sted.<br />
Berlingske Tidende leverer dagsaktuelle<br />
artikler, og redaktionen,<br />
der bl.a. består af lektor Sten Larsen<br />
og lærer Britta Vejen, udarbejder<br />
løbende undervisningsforslag, vejledninger<br />
og opgaver til udvalgte<br />
temaer.<br />
Introduktionstilbud<br />
De første 300 skoler, der melder<br />
sig, kan købe en årslicens til kun<br />
698 kr. ekskl. moms. Herefter er<br />
prisen 1998 kr. ekskl. moms. Læs<br />
mere om køb af TemaNyt.dk på<br />
portalen.<br />
Bestil online på<br />
www.temanyt.dk<br />
Besøg os på www.temanyt.dk<br />
Der findes gratis temaer på portalen,<br />
så du kan se, hvad materialet<br />
har at byde på, inden du bestiller<br />
din årslicens.<br />
TemaNyt.dk er blevet til i samarbejde mellem Alinea,<br />
Berlingske Tidende og IMS Learning.<br />
(10931) PR03-2005
FORSIDEN<br />
Undervisningsminister Bertel Haarder<br />
besøger Amager Fælled Skole i<br />
København.<br />
Foto: Lars Nybøll<br />
MENING /INDHOLD / 3 ■<br />
Mange børn og unge behersker medierne. Eller rettere: de mestrer teknikken. Deres<br />
fingre tøver ikke, når de ufortrødent haster over tastaturet på mobilen eller computeren.<br />
Men er de kritiske mediebrugere? Er de i stand til at gennemskue det indhold, de<br />
udsættes for på nettet, i fjernsyn, i aviser? Kan de skelne og sortere i det stærkt stigende<br />
informationsboom? Kender de det enkelte medies muligheder og begrænsninger?<br />
Næppe. For det er noget, de skal lære. Det kræver indsigt at godtage og forkaste.<br />
Og det er en indsigt, som skolen skal give dem, for som undervisningsminister Bertel<br />
Haarder siger i interviewet her i bladet:<br />
- Medierne er helt centrale i vores demokrati. Og derfor skal børn og unge lære om<br />
dem. Fra barnsben.<br />
PRENT sætter med temaet ’Avisen på skemaet’ fokus på undervisning i, om og med<br />
medier. Til inspiration. Få også ideer og opgaver på www.aiu.dk<br />
Kirsten Holck Rantorp<br />
Redaktør<br />
TEMA<br />
’Avisen på skemaet’<br />
Side 4 Avisen må være nummer ét<br />
Side 8 Journalistikken som en pædagogisk udfordring<br />
Side 11 Retorikken, avisen og tastatur-fingersveden<br />
Side 13 Vi har lært at tage mediebriller på<br />
Side 16 En dag på HTX med skjorte og slips<br />
Side 19 I mediernes værksted<br />
Side 20 Kompetencer i det interaktive medielandskab<br />
Side 24 <strong>Gratis</strong> aviser: En genial mulighed<br />
Side 26 De unge skal vove at tage ordet<br />
Side 28 Stor bredde i avisernes undervisningstilbud
■ 4/ AVISEN PÅ SKEMAET<br />
Avisen må<br />
være nummer ét<br />
Medier skal ikke være et selvstændigt fag på skoleskemaet, men bør have en<br />
central plads i undervisningen i både folkeskolen og gymnasiet. Det mener<br />
undervisningsminister, Bertel Haarder<br />
Af journalist<br />
Christina Ove Holm<br />
En stor skål Matadormix står på Bertel Haarders<br />
skrivebord i den gamle gule bygning på<br />
Frederiksholms Kanal i København. Ved siden af<br />
er fire forskellige frugter stablet flot op på et fad.<br />
Dem rør han ikke. Til gengæld kører armene som<br />
en maskine ned i slikskålen, og inden der er gået<br />
en halv time, er skålen tom.<br />
I hvor høj grad skal gymnasiet og folkeskolen lægge<br />
vægt på at undervise i medier?<br />
- Jeg lægger meget vægt på faglighed. Derfor<br />
vil jeg helst ikke have, at vi gør medier til et særligt<br />
fag. Men jeg vil meget gerne ruste eleverne i<br />
dansk-, historie- og samfundsfagsundervisningen,<br />
så de bliver i stand til også at håndtere medier.<br />
Og så er det jo en kendt sag, at i dansk skal eleverne<br />
stifte bekendtskab med mange forskellige<br />
udtryksformer, som der står i folkeskolelovens<br />
formålsparagraf. Deri ligger naturligvis, at man<br />
skal følge med tiden, og de trykte og de elektroniske<br />
medier er jo en meget vigtig del af hverdagen<br />
i informationssamfundet, og derfor må man<br />
forberede eleverne til at begå sig i den verden.<br />
På Sorømødet blev der talt meget om globalisering.<br />
Men medier blev ikke nævnt. Burde diskussionen om<br />
globalisering ikke inddrage medier?<br />
- Jo, i den forstand, at kommunikationen i ver-<br />
den bliver mere og mere global, og at informationsbombardementet<br />
intensiveres næsten dag for<br />
dag og derigennem også behovet for, at den<br />
opvoksende generation dels kan orientere sig og<br />
bruge internettet og andre medier og samtidig<br />
kan sortere og få begreb om, hvad man kan fæste<br />
lid til. Altså hvordan man skelner mellem oplysninger,<br />
som bygger på kendsgerninger og oplysninger,<br />
som er rent tankespind, siger Bertel<br />
Haarder.<br />
- Spiser du ikke slik? spørger han og leder selv<br />
i skålen efter vingummi, mens han fortsætter:<br />
- Jeg har lige siddet i møde med formanden for<br />
Danmarks Journalisthøjskole. Vi synes begge to,<br />
at niveauet i journalistikken ofte er for lavt. Og én<br />
af måderne at få hævet niveauet på er at få nogle<br />
mere kritiske brugere. Det er ligesom med kunsten.<br />
En af måderne, hvorpå man kan styrke billedkunsten,<br />
er, at forbrugerne af kunsten bliver<br />
mere kvalitetsbevidste og mere kritiske. Det<br />
begynder allerede i skolen, siger han.<br />
- Og dertil kommer jo, at medierne er helt centrale<br />
i vores demokrati, fordi det er i de skrevne<br />
og elektroniske medier, at den demokratiske<br />
debat og meningsdannelse foregår i en næsten<br />
uhyggelig grad, så det trækker ind i ethvert<br />
ministerkontor og til ministermøder og folketingsudvalg<br />
osv. Og hvis vi ikke skal blive slaver<br />
af dem, der er gode til at udnytte medier, så er vi<br />
nødt til at gøre borgerne kritiske i deres håndtering<br />
af medierne. Allerede fra barnsben.
FOTO: LARS NYBØLL<br />
Undersøgelsen Demokratiprojektet, udarbejdet af<br />
nogle lektorer fra CVU Fyn, viser, at det kun er en<br />
lille elite, der ønsker at blive aktive medspillere i<br />
demokratiet.<br />
Hvorfor skal demokratiet, hvori medier spiller en<br />
væsentlig rolle, ikke være et selvstændigt fag i skolen?<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 5 ■<br />
» Jeg tror, at medier, både de elektroniske og de skrevne, kan være med til at gøre<br />
undervisningen interessant. Så jeg vil stærkt opfordre lærerne til at bruge medierne i undervisningen.«<br />
- Fordi vi har for mange fag i forvejen. Og det<br />
vigtigste er at gøre eleverne til gode og kritiske<br />
læsere. At sætte dem i stand til at hente informationer<br />
og vurdere og anvende dem. Så jeg vil hellere<br />
sige, at mediesituationen skal påvirke undervisningen<br />
i dansk og samfundsfag og i øvrigt<br />
også i andre fag. Medierne afspejler den virkelig-
■ 6/ AVISEN PÅ SKEMAET<br />
hed, lærerne skal forberede eleverne<br />
til. Og når der i folkeskolens<br />
formålsparagraf står, at skolen<br />
skal forberede eleverne til et<br />
samfund med frihed og folkestyre,<br />
så ligger jo deri, at de skal<br />
kunne begå sig i det folkestyre,<br />
og at de skal kunne være med i<br />
meningsdannelsen, som foregår<br />
via medierne.<br />
En skolelærer foreslog i et læserbrev i Politiken for<br />
nylig, at man skal indføre demokrati som timeløst fag<br />
i skolen. Hvad synes du om den tanke?<br />
- Jeg er glad for, at den unge lærer siger timeløst<br />
fag. For dermed tilslutter han sig det synspunkt,<br />
at vi ikke skal have flere fag i skolen. Men<br />
at fagene skal trives i den virkelighed, som er<br />
uden for skolens vinduer. Børn præges i enestående<br />
grad af medier i dag. Og det er mit indtryk, at<br />
børn er temmelig opmærksomme på både manipulation<br />
og andet i medierne. Jeg tror slet ikke, de<br />
er så dumme. Fordi de er vokset op med, at man<br />
hører én påstand, og derefter hører man det stik<br />
modsatte. Så jeg er ikke uenig med læserbrevsskribenten.<br />
Bare han ikke vil have demokrati som<br />
selvstændigt fag. Enhver dansk- eller samfundslærer<br />
var da et skarn, hvis han ikke var opmærksom<br />
på mediesituationen.<br />
Du taler meget om det kulturnationale projekt, hvor<br />
eleverne skal have den nødvendige dannelse. Er<br />
medier ikke en del af det projekt?<br />
- Nej, det er noget andet. For medier handler<br />
om kommunikation og ikke om indhold. Og det,<br />
jeg slår et slag for, er altså det indholdsmæssige.<br />
Når vi taler om den kulturelle kanon, så tænker<br />
jeg på det indholdsmæssige fællesskab, som har<br />
at gøre med fælles kulturelle erfaringer. Medier er<br />
det element, som kulturen svømmer rundt i, siger<br />
Bertel Haarder. Slikskålen er nu tom., og undervisningsministeren<br />
stopper piben og er parat til<br />
det næste spørgsmål.<br />
Avisen i Undervisningen laver undervisningsmateri-<br />
»Enhver danskale<br />
om medier til gymnaellersamfundssierne.<br />
Og i efteråret lanlærer<br />
var da et<br />
cerer vi en kampagne,<br />
skarn, hvis han<br />
hvor gymnasier kan<br />
ikke var<br />
rekvirere aviser gratis i<br />
opmærksom på<br />
en uge til brug i undermediesituatiovisningen…nen.«<br />
Bertel Haarder<br />
afbryder:<br />
- Det er fremragende!<br />
Da jeg gik i skole fik vi ”Tidens Stemme” hver<br />
14. dag og gennemgik den slavisk. Jeg har altid<br />
ment, at man i stedet for tyggemad beregnet for<br />
undervisningssektoren skal have rigtige aviser. Så<br />
det er alle tiders, at eleverne med jeres initiativ<br />
ser, at der findes andre aviser end trafikaviserne,<br />
selvom de også er udmærkede. I øvrigt tror jeg, at<br />
de gratis aviser får folk til at læse mere avis. Da<br />
bogtrykkunsten blev opfundet, var man ved at<br />
falde i svime over al den umoral, det kunne føre<br />
til. Da tegneserierne kom, troede man jo, at nu<br />
gad ingen læse bøger mere, og da Danmarks<br />
Radio begyndte at sende underholdningsmusik i<br />
giro 413, var der lærte professorer der mente, at<br />
nu styrtede kulturen sammen, og vi blev underkastet<br />
kapitalismen, og jeg ved ikke hvad. Og de<br />
er alle sammen blevet totalt til grin! For det har<br />
vist sig, at tegneserier fører til mere læsning af<br />
bøger. At film ikke bliver et alternativ til at læse<br />
bøger. At popmusik ikke spærrer for kvalitetsmusik,<br />
snarere det modsatte. Og tilsvarende så har<br />
jeg den største sympati for både Metro og Urban,<br />
og jeg tør væde på, at de får folk til at læse flere<br />
aviser. Og hvis de ikke gør, så er det måske, fordi<br />
de andre aviser skulle oppe sig lidt. Jeg er selv så<br />
glad for Metro og Urban, hvor jeg får en kortfattet<br />
oversigt over, hvad der er skrevet i de andre aviser,<br />
men de virker også som appetitvækkere til at<br />
læse mere avis.<br />
Er medieundervisningen beskrevet tydeligt nok i folkeskolens<br />
formålsparagraf?<br />
- Det kan godt være, at en ny formålsparagraf<br />
skal omformuleres, sådan at den ikke blot siger, at<br />
skolen skal forberede eleverne til et samfund med
AVISEN PÅ SKEMAET / 7 ■<br />
frihed og folkestyre, men også til et samfund med der spilder deres tid med at få lyd og billeder<br />
medier. Og det er da muligt, at ordet informa- hjem, mens dem, der skriver aviser, kan koncentionssamfundet<br />
skal ind i formålsparagraffen. Vi trere sig om indholdet. Og derfor synes jeg, at avi-<br />
skal bare passe på, at vi ikke gør formålsparagrafsen må være nummer ét. Den er det mest seriøse<br />
fen for tidsbestemt. Det er jo ikke sikkert, at man medie. Det er i aviserne, der ligger mest research<br />
om ti år taler om informationssamfundet. Og jeg bag historierne. Selv Danmarks Radios radio- og<br />
har det mål, at vi får en meget slidstærk formål- tv-avis er jo en avisoplæsning. De mest åbenbare<br />
sparagraf, som hæver sig op over tidens forskelli- fejl vandrer videre i radioavisen, fordi man tror<br />
ge modeord og tidens forskellige bekymringer. blindt på, hvad der står i avisen, og dermed afslører<br />
radio- og tv-journalisterne, at de ikke foretager<br />
Kan den så ikke blive for luftig og for svær at rette sig selvstændig research. I avisen er der bund i tinge-<br />
efter for lærerne?<br />
ne. Og der kan journalisten ikke løbe fra sit pro-<br />
- Jo. Men netop derfor kan det være, at den dukt. Radio- og tv-udsendelser er som sne, der<br />
ligesom i andre lande skal være mere enkel. faldt i går. Det glemmes og smelter. Hvorimod<br />
det, der står i aviserne, har en helt anden bestan-<br />
Kan du pege på områder, hvor du mener, medier kan dighed. Derfor ved de, der skriver aviserne også,<br />
puttes ind i undervisningen?<br />
at de i langt højere grad kan blive klynget op på<br />
- Det vil jeg overlade til lærerne. Men jeg kan det, de skriver. Så avisen er nummer ét som<br />
sige, at da jeg selv underviste, da var jeg storfor- undervisningsmateriale, og vi skal vænne børn og<br />
bruger af medier. Både de elektroniske og de<br />
skrevne. Og jeg tror, det kan være med til at gøre<br />
unge til at læse aviser.<br />
undervisningen interessant. Så jeg vil stærkt Mange medier udbyder undervisningsmateriale til<br />
opfordre lærerne til at bruge medierne i undervis- skoler. Frygter du for dannelsen af elevernes kritiske<br />
ningen.<br />
sans over for medierne, når de bliver bombarderet<br />
med den slags tilbud?<br />
Hvordan vil du sikre, at lærerne har den nødvendige<br />
kompetence til at undervise i medier?<br />
- Nej, det gør jeg faktisk ikke.<br />
- Jeg synes, det må ligge i, at fagene dansk, Hvorfor ikke?<br />
samfundsfag og historie forbereder eleverne til at - Fordi det et er min fornemmelse, at det er ret<br />
bruge medierne, forholde sig til dem og leve med seriøst, det aviserne kommer med. Når de tilbyder<br />
dem på godt og ondt.<br />
materiale, så er det jo ikke elevernes opmærksomhed,<br />
de prøver at fange, men det er lærernes. Men<br />
Men der skal ikke mere om medier ind i seminarieud- jeg bliver nødt til at sige, at avisartikler kan aldrig<br />
dannelsen?<br />
blive andet end et supplement til lærebøgerne.<br />
- Jo, det er muligt. Det kan overvejes.<br />
Lærebogen er nr. 1. Fordi aviser pr. definition er<br />
pluklæsning.<br />
Skal der lægges særlig vægt på<br />
Lærebogen er sy-<br />
nogle af medierne i undervis- »Hvis vi ikke skal blive<br />
stematisk. Den<br />
ningen?<br />
slaver af dem, der er<br />
bygger elevernes<br />
- Jeg holder jo mest af de gode til at udnytte<br />
viden op fra grun-<br />
skrevne medier. Og især af de medier, så er vi nødt til<br />
den. Den viden, de<br />
gode gamle aviser. De har en at gøre borgerne kriti-<br />
skal have for<br />
langt større seriøsitet, synes ske i deres håndtering<br />
blandt andet at<br />
jeg. Jeg har tit så ondt af af medierne. Allerede<br />
kunne forstå, hvad<br />
radio- og tv-journalisterne, fra barnsben.«<br />
der står i avisen. ■
■ 8/ AVISEN PÅ SKEMAET<br />
Journalistikken som en<br />
Af journalist Mikkel Hvid<br />
»Hvorfor har ingen lært mig det før?«, udbrød en<br />
kursist på et af de skrivekurser som Danmarks<br />
Journalisthøjskole arrangerer for akademikere og<br />
andre uden for den journalistiske verden.<br />
Kursisten undrede sig over, at hun aldrig før<br />
havde forstået den afgørende forskel på akademikernes<br />
skrive- og arbejdsmåde og journalistens.<br />
Ni år i folkeskolen, tre på gymnasiet og en lille<br />
håndfuld år på universitetet – knapt 20 år på skolebænken<br />
– og alligevel havde hun misset det<br />
vigtigste.<br />
Jeg forstod hendes undren. Det var sært. Og<br />
dog. Journalistikken er måske en svær pædagogisk<br />
udfordring.<br />
Sat på spidsen<br />
Problemet er, at journalistikken på afgørende<br />
punkter er væsensforskellig fra pædagogikken.<br />
Bare et par eksempler: Den journalistiske tekst<br />
fortæller det vigtigste i første sætning. Her – allerforrest<br />
– ligger den unikke påstand, som resten af<br />
teksten underbygger og/eller perspektiverer.<br />
Journalisten sætter helt bogstaveligt sagen på<br />
spidsen, men det gør underviseren sjældent.<br />
Et normalt undervisningsforløb har en klassisk,<br />
logisk struktur, hvor læreren først præsenterer de<br />
studerende for en række forudsætninger, som han<br />
så hen ad vejen konkluderer på. Og når læreren<br />
fortæller kronologiske forløb, fortæller han normalt<br />
fremad i tiden.<br />
Det er alt sammen omvendt i journalistikken.<br />
Den journalistiske teksts logiske struktur har konklusion<br />
før argument, og – når teksten beskriver<br />
kronologiske forløb – præsenteres det sidste<br />
(nyheden) før forudsætningerne (baggrund eller<br />
forhistorie).<br />
Hele journalistikkens væsen strider<br />
mod almindelig pædagogisk praksis,<br />
men journalistikken kan med fordel<br />
udnyttes pædagogisk<br />
Tænk før du skriver<br />
Et andet eksempel: At skrive en journalistisk tekst<br />
kræver en helt anden arbejdsform end at skrive en<br />
traditionel opgave eller stil i skolen.<br />
Skoleopgaver og -tekster afspejler normalt skribentens<br />
erkendelses- og forskningsproces.<br />
Skribenten skriver sig frem til pointen. Naturligvis<br />
har han læst, tænkt og researchet, men teksten bliver<br />
til undervejs og bruges hen ad vejen til at indkredse<br />
pointen.<br />
Det er tænkeskrivning. Teksten bruges i skribentens<br />
erkendelsesproces og får derfor også den<br />
klassiske logiske opbygning.<br />
Anderledes med journalistiske tekster. De skrives<br />
fra spids. Pointen først.<br />
Man kan kun skrive journalistiske tekster, hvis<br />
man kender sit budskab, før man sætter sig til tasterne.<br />
En god journalist kan gå ud fra et møde, og<br />
inden han har lukket døren bag sig, kender han<br />
rubrikken og den første linje, og han kan skrive<br />
historien i ét hug. Fordi han har en effektiv fortællemodel.<br />
Fordi han har en række effektive skabeloner,<br />
som han kan proppe alle historier ind i. Men<br />
også fordi han har tænkt historien igennem.<br />
Journalistik udfordrer psyken<br />
Naturligvis kan folke- og gymnasieskolelærere<br />
fortælle deres elever det her. Men kan de lære dem<br />
at praktisere det?<br />
Nogle kan, men når det giver problemer for<br />
andre, skyldes det givetvis, at det at træne eleverne<br />
i at skrive og tænke journalistisk, kræver at
læreren selv kan gøre det, og det er svært, når man<br />
gennem hele sit eget skole- og studieforløb har<br />
mødt den klassiske komposition og tænkeskrivning,<br />
og når det man gør hver eneste dag, strider<br />
mod journalistikkens stil og væsen.<br />
Men det er<br />
ikke blot det.<br />
At tænke,<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 9 ■<br />
pædagogisk udfordring<br />
ILLUSTRATION: GITTE SKOV<br />
formulere sig og arbejde journalistisk udfordrer<br />
også lærerens personlighed. Det kræver og udvikler<br />
en anden psykologi at træne andre i journalistik.<br />
Når man tænker, før man skriver, når man<br />
præsenterer konklusion før argument, virker man<br />
ofte postulerende, direkte og hurtig, og for nogle<br />
bliver det direkte grænseoverskridende at skulle<br />
presse budskaberne ned i journalistikkens model.<br />
Kom til sagen<br />
Jeg husker det fra mig selv. Da jeg som nyuddannet<br />
cand.mag. i dansk og historie blev ansat som allround<br />
journalist på Skagens Avis, gjorde det<br />
simpelt hen ondt i maven, når jeg skulle<br />
udtrykke mig så direkte, ubeskyttet<br />
og tilsyneladende kompromisløst,<br />
som man skal som journalist,<br />
og jeg gjorde det ene krumspring<br />
efter det andet for at liste<br />
en lille forudsætning, en lille<br />
relativering eller et lille forbehold<br />
ind foran tekstens centrale<br />
påstand. Og da den slags sætninger<br />
blev sendt retur fra redaktøren,<br />
forsøgte jeg at snige en ledsætning<br />
eller to foran hovedsætningen<br />
for at beskytte mig selv<br />
blot en lille smule. Men den gik<br />
ikke. Redaktøren opdagede det<br />
hver gang, og teksten kom tilbage<br />
med røde streger. Kom til sagen!<br />
skrev han.<br />
Jeg lærte det. I dag ved jeg altid,<br />
hvad jeg vil skrive, før jeg sætter<br />
mig til tasterne, og jeg tænker ikke<br />
med teksten. Jeg tænker, før jeg<br />
skriver, og jeg tænker bagefter, men<br />
aldrig imens.
■ 10 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
Hvorfor vidste jeg ikke det<br />
Men når jeg mindes mine mange år i uddannelsessystemet,<br />
tænker jeg også tit: Hvorfor var der ingen,<br />
der lærte mig det lidt før?<br />
Den aggressive og direkte journalistiske tænkning<br />
og arbejdsform accelererer nemlig læringen.<br />
Ved at tvinge eleverne til at skrive (eller fortælle)<br />
pointen fra starten tvinger man dem igennem de<br />
mentale og intellektuelle processer, der er nødvendige<br />
for, at de forstår det, de arbejder med. Den journalistiske<br />
pointe står så klart, så enkelt og nøgent i<br />
spidsen af teksten, og man bliver nødt til at tilegne<br />
sig stoffet for at kunne skrive den.<br />
I min egen undervisning beder jeg de studerende<br />
opsamle det, de har lært i timerne, i fem sætninger.<br />
Korte, klare sætninger i påstandsform. De hader<br />
opgaven, fordi den kræver, at de tænker og tager<br />
beslutninger. De brokker og ryster på hovedet. Men<br />
de lærer noget, og de husker det bagefter.<br />
����������������������������<br />
�������������<br />
��������������<br />
�����������������������<br />
������������������������������<br />
���������������������������<br />
�����������������������������<br />
�������<br />
�������������������������<br />
��������������������������<br />
����������������������������<br />
��������<br />
��������������������������<br />
�������������������������<br />
���������������������������<br />
��������<br />
������<br />
�����������������������������������������<br />
Den traditionelle skoleopgave med en klassiskretorisk<br />
opbygning kan langt lettere skjule, at skribenten<br />
faktisk ikke har forstået stoffet helt; budskabet<br />
forsvinder i detaljer, forudsætninger og tilløb, og<br />
pludselig glemmer både skribent og læser, at teksten<br />
aldrig kom til en klar konklusion.<br />
Journalistik som pædagogik<br />
At tvinge sine elever til at afgøre, hvad der er vigtigst,<br />
hvad det betyder, og hvordan man udtrykker<br />
det enklest og klarest i tekstens første afsnit – at<br />
bruge den journalistiske skrive- og arbejdsproces i<br />
undervisningen – vil tydeliggøre den faglige læring,<br />
bevidstgøre de studerende om det, de ikke forstår og<br />
give dem et mere personligt og aktivt forhold til<br />
deres viden, fordi de bliver nødt til at vinkle, til at<br />
beslutte og prioritere.<br />
Og det virker. ■<br />
�<br />
�<br />
� �<br />
�������������<br />
�<br />
���������<br />
�������������<br />
�<br />
���������������������������<br />
�������������<br />
�������������<br />
��������������<br />
�������������<br />
�����������������<br />
������������������<br />
���������������������������<br />
�������������������<br />
��������������������������������������������<br />
��������������������������������������<br />
���������������<br />
����������������������������������������������<br />
�����������������������������������������������������������<br />
��������������<br />
����������������������������������������<br />
������������������������������������������������<br />
�������������������������������������������������<br />
�����������������������������������������<br />
������������������������������������������������������������������������������<br />
������������������������<br />
����������������<br />
���������������������������
Af retoriker Helle Hvass<br />
Retorik er et nyt valg- og studieretningsfag i gymnasiet,<br />
og der er ingen tvivl om, at rigtig mange<br />
elever vil vælge faget på de gymnasier, som udbyder<br />
det. Eleverne har nemlig en umiddelbar forestilling<br />
om, at retorikken kan gøre dem til den nye<br />
Anders Lund Madsen eller Audrey Castañeda,<br />
som skriver bag på Urban. Eleverne læser ikke så<br />
meget avis, men de når som regel bagsiden af<br />
Urban, og de vil så gerne skrive sprogligt kreative<br />
artikler om tastatur-fingersved, duftreservater e.l.<br />
Når det så bliver alvor, og retorikundervisningen<br />
begynder, så opdager eleverne, at retorik er andet<br />
og mere end pudsige emner og stilfigurer. Nu skal<br />
de til at læse hele avisen, og Urban er ikke godt<br />
nok.<br />
Avisen er uundværlig<br />
Elevernes skuffelse forsvinder heldigvis hurtigt.<br />
Det siger min erfaring mig efter seks års forsøgsarbejde<br />
med retorik som valgfag på C-niveau.<br />
Eleverne bliver glade for retorikken, selvom den<br />
ikke kan levere smutvejen til berømmelse.<br />
Eleverne siger: ”I retorik lærer vi om det sprog, vi<br />
taler og skriver til hverdag.” I retorikundervisning<br />
er der fokus på, hvordan mennesker kommunikerer<br />
i det praktiske liv. Grundtanken i faget er, at<br />
alle borgere skal udstyres med kundskaber i<br />
mundtlig og skriftlig kommunikation, så de kan<br />
deltage i den offentlige debat med argumenter<br />
eller viden. Og i den forbindelse er avisen uundværlig.<br />
For avisen giver os overblik over, hvad<br />
offentligheden debatterer, og avisen leverer tekst-<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 11 ■<br />
Retorikken, avisen og<br />
tastatur-fingersveden<br />
eksempler fra det praktiske liv, som eleverne kan<br />
bruge i den skriftlige del af retorikundervisningen.<br />
Analyse og vurdering<br />
Det følgende er et eksempel på, hvordan avisen<br />
bliver brugt i retorikundervisning. De omtalte tre<br />
avisartikler kan findes på adressen www.aiu.dk/<br />
avisnet (under opgaver).<br />
I retorikundervisning læser eleverne først og<br />
fremmest tekster fra aviser for at vurdere, om de<br />
kan bruge dem som forbillede for deres egen tekstproduktion.<br />
Der er ikke fokus på at forstå budskabet<br />
eller tage stilling til den holdning, som teksterne<br />
udtrykker. Der er fokus på, hvordan afsendere<br />
af kommunikation har held med at fange og fastholde<br />
deres modtageres opmærksomhed. At lære<br />
at skrive er som at lære et håndværk, og når man<br />
skal lære et håndværk, så er man nødt til at studere,<br />
hvordan de dygtige håndværksmestre gør.<br />
Men før eleverne bruger en tekst som forbillede,<br />
skal de udsætte den for retorisk analyse og vurdering.<br />
I en retorisk analyse spørger man helt overordnet:<br />
Hvilken hensigt har afsender med sin<br />
tekst, og hvilke retoriske strategier benytter han<br />
for at nå denne hensigt? I vurderingen svarer man<br />
på, om valget af retoriske strategier er vellykket i<br />
forhold til hensigten. Til sidst tager man stilling til,<br />
om teksten kan bruges som forbillede, og hvordan.<br />
Da hensigten styrer alle de valg, en afsender træffer,<br />
er det vigtigt at kende til forskellige hensigter.<br />
Til det formål kan man bruge en meget grov, men<br />
nyttig inddeling af hensigter, som stammer fra<br />
Ciceros retoriske teori. Den siger, at tekster helt<br />
overordnet kan have én af tre hensigter: at bevæge,
■ 12 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
at belære eller at fornøje. Dette svarer nogenlunde<br />
til avisens opinionsgenrer, informationsgenrer<br />
og underholdningsgenrer.<br />
At bevæge læseren<br />
Skal eleverne lære at bevæge, så skal de analysere<br />
og vurdere debatindlæg, kronikker og<br />
ledere. De kunne f.eks. studere kronikken,<br />
Skolen er serious business. Kronikøren er Naja<br />
Skadhauge Sano, som lige er gået ud af 9. klasse,<br />
og som føler sig forpligtet til at videregive sin<br />
viden om, hvordan det har været at gå i skole.<br />
Naja har en hensigt: hun vil bevæge lærere til at<br />
tale med deres elever om, hvordan det er at gå i<br />
skole. Hun forsøger at nå sin hensigt ved selv at<br />
give et eksempel på, hvad der kan komme ud af<br />
at spørge en elev. Najas artikel fanger modtagernes<br />
opmærksomhed. Den har en fængende<br />
rubrik - for lærere er skolen serious business, og<br />
den har en underrubrik og en begyndelse, der<br />
giver overblik over artiklen.<br />
Da Naja har mere ris end ros til skolen, er hun<br />
i konstant risiko for ikke at kunne fastholde sine<br />
modtageres opmærksomhed. Hun må forebygge,<br />
at modtagerne lægger artiklen fra sig og<br />
stempler hende som et brokkehoved. Derfor<br />
begynder hun med noget af det gode ved skolen,<br />
og hun sørger i det følgende hele tiden for,<br />
at hendes kritik følges op med konstruktive forslag.<br />
Denne strategi er forbilledlig for den afsender,<br />
som vil blande sig i den offentlige debat<br />
med et mål om at bevæge nogle modtagere, som<br />
ikke på forhånd er enige. Man må formode, at<br />
mange lærere har læst denne kronik til ende og<br />
er blevet påvirket af den, fordi den argumenterer<br />
konstruktivt.<br />
At belære læseren<br />
Skal eleverne belære, altså formidle en indsigt<br />
de har i et emne, så skal de analysere og vurdere<br />
nyhedsartikler, baggrundsartikler og features.<br />
Eleverne skal lære af journalisters måde at informere<br />
på: konklusion før baggrund. Mange elever<br />
hænger fast i den kronologiske fortælleform og<br />
gør derfor en dyd ud af at gemme konklusionen<br />
til sidst, selv i informerende tekster. Ved at arbej-<br />
de med f.eks. nyhedsartikler, lærer de, at der er<br />
andre muligheder. Afsender af en nyhedsartikel<br />
fanger modtagernes opmærksomhed ved at fortælle<br />
dem, hvilken konklusion hele teksten belyser,<br />
og fastholder deres opmærksomhed ved at<br />
gøre det overskueligt, hvordan tekstens forskellige<br />
dele forholder sig til konklusionen.<br />
Som forbillede kan man bruge en artikel som<br />
Sportsdrik uden virkning for motionister. Denne<br />
artikel informerer helt overordnet om resultatet<br />
af et forskningsprojekt på Rigshospitalet, og<br />
resultatet fremgår af underrubrikkens første<br />
linie. Selve artiklen går i dybden med undersøgelsen<br />
og forskellige eksperter citeres. Ved at<br />
bruge denne artikel som forbillede, kan man vise<br />
eleverne, at når man formidler en indsigt i et<br />
emne, så skaber man sammenhæng i noget, som<br />
andre har sagt eller skrevet. Modtager forventer<br />
og stoler på, at afsender har et vidensoverskud<br />
om sit emne og derfor er i stand til at sortere og<br />
fokusere.<br />
At fornøje læseren<br />
Skal eleverne fornøje, så skal de analysere og<br />
vurdere causerier og petitstof. Nu er det sjældent<br />
sådan, at eleverne i retorik kommer til at skrive<br />
rent underholdende tekster, men derfor kan de<br />
godt studere en tekst som Angst til fingerspidserne<br />
af Audrey Castañeda fra bagsiden af<br />
Urban. Dog er det vigtigt, at eleverne bliver<br />
opmærksomme på, at skriftlig stand-up-komik<br />
først og fremmest udtrykker subjektive følelser<br />
og holdninger. Modtager fastholdes i kraft af<br />
humor og sproglig kreativitet – ikke i kraft af<br />
gode argumenter eller relevante informationer.<br />
Afsender er selveksponerende og i bund og<br />
grund ligeglad med modtagers forhold til tastatur-fingersved.<br />
Audrey Castañedas skriver, at<br />
hendes hensigt med artiklen er at berolige rengøringsfanatikere.<br />
Det er en meget ydmyg hensigt<br />
– ikke ambitiøs nok til et elevprodukt i retorikundervisning.<br />
Alligevel kan man godt bruge<br />
teksten som forbillede. For sprogligt er den jo<br />
kreativ, og det kreative har det med at fange<br />
vores opmærksomhed. ■
FOTO: HENNING SIGVARDSEN /BORNHOLMS TIDENDE<br />
Vi har lært at tage<br />
mediebriller på<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
I den gamle Hintzes Gaard blev der for mange<br />
herrens år siden solgt gryn og skinker, læderfedt<br />
og øl, sæbe og fløde, gulerødder og sukkerkugler.<br />
Dengang var Hintzes Gaard i Rønne på Bornholm<br />
nemlig byens største købmandsgård, hvor rig som<br />
fattig mødtes for at proviantere.<br />
Hintzes Gaard ligger der stadig, og det gamle<br />
skilt ”Colonial & Skibshandel” pryder stadig facaden.<br />
Stokroserne smyger sig op af den solvarme<br />
mur, som er malet bordeaux-rød.<br />
Indenfor er stukken bevaret i det, der engang<br />
var de fine stuer ovenpå købmandsforretningen. I<br />
dag er stuerne lavet om til medielokaler, hvor hele<br />
medieklassen fra Bornholms Gymnasium hver<br />
dag skriver, laver radio, web eller tv.<br />
Marie Svensson og Daniel Mühlendorph er<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 13 ■<br />
Marie Svensson og Daniel Mühlendorph går i 3.g på Bornholms Gymnasium. Siden 1.g<br />
har de været en del af medieklassen. Det har været ”vildt hårdt og skide sjovt”<br />
begge 19 år. De har været med fra 1.g, hvor deres<br />
klasse som den første på skolen skulle afprøve det<br />
nye 3-årige medieforløb.<br />
- Det har været vildt hårdt og skide sjovt, og jeg<br />
har fået en langt større indsigt i, hvordan medierne<br />
agerer og hvorfor, end jeg havde før. Når jeg<br />
ser nyheder derhjemme, tager jeg en slags mediebriller<br />
på. Jeg ser på, hvordan historierne er skruet<br />
sammen, og jeg er kritisk over for de kilder, journalisterne<br />
bruger, siger Daniel Mühlendorph.<br />
Han har koncentreret sig meget om at lave tv<br />
og film i medieforløbet, og nu er han afklaret om,<br />
at han gerne vil på filmskolen senere i sin uddannelse.<br />
Marie Svensson derimod vil ikke arbejde med<br />
hverken film eller journalistik.<br />
- Det har været sjovt at prøve, og jeg har lært<br />
meget. Men jeg er også blevet klar over, at jeg ikke
■ 14 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
skal være journalist. Det troede jeg ellers i lang<br />
tid ville være noget for mig. Men jeg har fundet<br />
ud af, at det er for flygtigt, og det er svært at fordybe<br />
sig, fordi det altid skal gå så stærkt på<br />
medierne, siger hun.<br />
Diskussionsklubben<br />
De andre klasser på skolen kalder medieklassen<br />
for diskussionsklubben. Og det er tankevækkende,<br />
synes Marie og Daniel.<br />
- Vi tager altid ordet i forsamlinger, fordi vi<br />
simpelthen ikke kan lade være. Vi er blevet<br />
opdraget til at have en mening om tingene, og vi<br />
ved, hvordan man argumenterer. Det havde jeg<br />
nok ikke lært, hvis jeg havde gået på en mere<br />
traditionel linje på gymnasiet, siger Marie.<br />
Noget af det, Daniel og Marie synes de har<br />
lært mest af, er interviewteknik. At skulle henvende<br />
sig til fremmede mennesker og bede dem<br />
fortælle deres historie har for de fleste elever i<br />
klassen været grænseoverskridende.<br />
- Jeg har været med til at lave en reportage på<br />
tv om bankospil. Det krævede lang tids overtalelse<br />
at få de ældre damer fra bankoklubben til<br />
at stille op. Og det krævede en del psykologi at<br />
få dem til at fortælle, siger Marie.<br />
Daniel har blandt andet lavet udsendelser om<br />
et mini-Christiania i Allinge og om alkoholikeren<br />
Anton.<br />
- Man lærer for alvor at omgås alle slags mennesker,<br />
når man laver journalistik. Jeg har lært<br />
meget om, hvordan jeg taler pænt til folk og indstiller<br />
mig på deres situation, siger Daniel.<br />
Når Marie og Daniel tænker tilbage på gymnasieårene<br />
slår det dem, at medieklassen har<br />
været meget privilegeret.<br />
- Vi har fået lov til at prøve mange sjove ting.<br />
Vi har været på studietur i Irland, hvor vi besøgte<br />
forskellige medier, vi har været med i<br />
Medietimen (et journalistisk skoleprojekt.red.),<br />
og vi har produceret til TV2 Bornholm. Det har<br />
været vild luksus. Men det har også været hårdt,<br />
fordi vi har været forsøgskaniner. Men hvis bare<br />
lærerne på sådan et projekt er lige så engagerede,<br />
som vores har været, så bliver det en succes,<br />
siger de to 3.g’ere.<br />
Spidskompetencer<br />
i medier<br />
Lektorerne Peter Fritzen, Leif Hansen og Morten<br />
Serritzlev søsatte medielinjen på Bornholms<br />
Gymnasium i 2003. De siger blandt andet:<br />
- Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse for<br />
os. Det at lege med medier og videregive det til en flok<br />
entusiastiske elever har været fantastisk. Både elever og<br />
lærere har vidst, at vi har været privilegerede, og det<br />
har skabt en helt særlig energi, som har drevet medieforløbet<br />
frem og givet de unge store udfordringer inden<br />
for medieverdenen.<br />
- Vi har haft stor frihed til at afprøve mange ting.<br />
Samtidig er vi få lærere, der arbejder meget tværfagligt<br />
med klassen, og det har betydet, at der ikke er langt fra<br />
vi sadler til vi ridder.<br />
- Vi deltog i Medietimens projekt ”En plet på jorden”,<br />
hvor vi producerede en avis. Det gav eleverne en<br />
rigtig god fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde<br />
som ”rigtig” journalist.<br />
- Mange af eleverne skriver blændende godt. De er<br />
super kreative, kritiske over for kilderne og dygtige til<br />
at argumentere. Og selv om nogle af dem har haft<br />
talenter i den retning i forvejen, så har de også fået<br />
meget med herfra.<br />
- Vi har lånt udstyr af TV2, og vigtigst af alt har de<br />
bragt de indslag, eleverne har produceret. Det er afgørende,<br />
at man har et samarbejde med et lokalt medie.<br />
Det motiverer de unge, når de ser deres produkt publiceret.<br />
Medieklassen har gennemgået mediernes udvikling fra<br />
middelalder til internet. De har behandlet den teknologiske<br />
udvikling, de politiske forhold, der har styret pressen<br />
gennem tiderne, public service og radio og tv’s udvikling.<br />
Medieklassen har blandt andet arbejdet med følgende<br />
journalistiske begreber:<br />
De journalistiske kriterier, kildetyper, de klassiske<br />
avisgenrer, de klassiske tv-genrer, videnssprog og erfaringssprog,<br />
”Don’t tell it – show it”-modellen, nyhedstrekanten,<br />
vinkling, ”Hey you see so”-modellen, den<br />
journalistiske artikels opbygning, reportage og feature,<br />
interviewteknik. ■
Scoop 1-8 er udgivet.<br />
Scoop 9, Mennesker og maskiner<br />
– Kugler til kanonen<br />
udkommer primo november 2005<br />
– med bl.a. tekster af Johannes V. Jensen,<br />
Martin Andersen Nexø og Tom Kristensen.<br />
Scoop 4, Som at være der selv – film og fiktion: 116 kr.<br />
Scoop 4, Lærervejledning og kommentarer: 102 kr.<br />
Læs mere og bestil til gennemsyn eller køb på:<br />
www.forlagmallingbeck.dk.<br />
Alle priser er uden moms.<br />
Forbehold for fejl og ændringer.<br />
Scoop 4, Som at være der selv – film og fiktion benytter nogle<br />
af de nyeste danske og udenlandske kortfilm til indføring i film<br />
verdenens virkemidler og til forståelse af den fortælleteknik, der<br />
også findes i andre medier. Udgangspunktet er de stadig flere<br />
– især danske – kortfilm, der er blevet tilgængelige for undervisning.<br />
I Scoop 4 findes oplæg til arbejdet med kortfilm, kortprosa, noveller,<br />
installationer og malerier – og til den centrale diskussion af sammenhængen<br />
mellem form og indhold. Desuden nyttige modeller og<br />
stikord, der kan bruges til elevernes mediearbejde, i Scoops elektroniske<br />
Værktøjskasse: www.scoop.mb.dk.<br />
Scoop-serien er målrettet til dansk i folkeskolens ældste klasser,<br />
ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen.<br />
• Scoop giver en inspirerende tilgang til<br />
litteratur- og tekstforståelse<br />
• Scoop er rigt illustreret med fotos og<br />
tegninger<br />
• Sammenbindende tekster indeholder<br />
fælles basisviden for elever og lærer<br />
• Oplæg og opgaver står før og efter de<br />
enkelte tekster<br />
• Ét tema i hver bog giver fleksibilitet<br />
både i undervisningen og ved indkøb<br />
Læhegnet 71 · 2620 Albertslund<br />
Telefon 43 66 77 77 · Fax 43 66 77 00<br />
forlag@mb.dk · www.forlagmallingbeck.dk
■ 16 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
En dag på HTX<br />
med skjorte og slips<br />
UDDANNELSE: Indsigt i avisproduktion giver god ballast til eksamen<br />
Af redaktionssekretær Per Schultz-Knudsen<br />
Randers Amtsavis<br />
Det lignede en rigtig festdag. Da lærer Mads<br />
Pedersen ved timens begyndelse kaldte sin HTXklasse<br />
på Randers Tekniske Skole til orden, fik<br />
nogle af eleverne travlt med at skifte tøj. Væk<br />
med t-shirts og spraglede skjorter, og frem med<br />
fine skjorter og slips - og med den sikkerhed,<br />
hvormed slipseknuden blev bunden, var det<br />
tydeligt, at det ikke var første gang, det blev forsøgt.<br />
En enkel måtte dog have en kammerat til at<br />
låne sig sin hals, så kammeraten kunne binde<br />
knuden for ham.<br />
Umiddelbart skulle man ellers have troet, at<br />
det var mere på sin plads at smøge ærmerne op.<br />
Lærer Mads Pedersen havde nemlig arrangeret<br />
en blokdag for sin 2.g-klasse. Opgaven lød på i<br />
løbet af 51/2 time at producere en avis om ondskab.<br />
Eller rettere to, da de godt 20 elever var inddelt<br />
i to redaktioner.<br />
Med slips og krum hals<br />
Startskuddet lød kl. 9.40, og kl. 15.15 skulle de<br />
to aviser ligge klar i elektronisk form. I løbet af de<br />
51/2 timer skulle redaktionerne finde frem til forskellige<br />
kilder, skrive artikler, fotografere, redigere/læse<br />
korrektur og lave layout. Eleverne var på<br />
forhånd blevet ”ansat” af Mads Pedersen til at<br />
være enten chefredaktør, redaktionssekretærer,<br />
journalister eller layoutere. Alle kendte således på<br />
forhånd deres plads i ”hierarkiet”, og hvilken<br />
opgave de forventedes at løse.<br />
Mads Pedersen havde ligeledes for henholdsvis<br />
journalister, chefredaktør/redaktionssekretæ-<br />
rer og layoutere lavet en tidsplan, som de kunne<br />
støtte sig til. Ud fra tidsplanen kunne de bl.a. se,<br />
hvornår de skulle være færdige med at overveje,<br />
hvad de ville skrive om, hvornår der skulle holdes<br />
redaktionsmøder for at orientere hinanden<br />
om planerne, og ikke mindst deadline for aflevering<br />
af artikler, for afslutning af redaktionssekretærernes<br />
redigering/korrekturlæsning og for<br />
layouterens produktion af sider.<br />
Så snart skjorterne var i bukserne og slipset<br />
bundet, gik eleverne på opgaven med krum hals.<br />
De var også velforberedte, da de allerede i 1.g<br />
lavede den første avis, som forberedelse hertil<br />
gennemgik de bl.a. de forskellige journalistiske<br />
genrer, hvordan en artikel bør opbygges, hvilke<br />
krav der stilles til en journalistisk artikel. I alt<br />
brugte de i dengang omkring 11/2 måned på at<br />
arbejde med journalistisk formidling. I år har de<br />
kun forberedt sig lidt i løbet af de seneste 14<br />
dage. Alle vidste således på forhånd, hvilke<br />
emner de kunne tænke sig at skrive om.<br />
Tiden løber hurtigere<br />
- At arbejde med avisproduktion er en god<br />
måde at forberede eleverne på til afgangsprøven i<br />
dansk, konstaterer lærer Gitte Lautrup, der ligesom<br />
Mads Pedersen i så høj grad som muligt inddrager<br />
avisen i undervisningen.<br />
- I forbindelse med den skriftlige afgangsprøve<br />
er det ikke længere skønlitterære noveller, som<br />
eleverne skal analysere. I stedet lægges der bl.a.<br />
vægt på elevens evne til sprogligt at bearbejde<br />
komplekse sammenhænge klart og forståeligt, og<br />
til at disponere, analysere, argumentere og formidle<br />
viden og erfaring. Præcis det, som man
FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS AMTSAVIS<br />
skal arbejde med, når man skal lave en avis, fortsætter<br />
Gitte Lautrup, og Mads Pedersen supplerer:<br />
- Og i forbindelse med den mundtlige prøve<br />
lægges der bl.a. vægt på elevens evne til at fremdrage<br />
væsentlige sider af en tekst, til at sætte teksten<br />
ind i en sammenhæng, der rækker ud over<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 17 ■<br />
Eleverne skal kunne skrive forskellige teksttyper og styre en skriveproces. Evner, som<br />
man får styrket ved at arbejde med avisproduktion, siger lærer Mads Pedersen<br />
teksten selv, og på hvor engageret og klart eleven<br />
formidler sit budskab. Desuden lægges der vægt<br />
på elevens evne til at skrive forskellige teksttyper<br />
og til at styre en skriveproces. Evner, som man får<br />
styrket ved at arbejde med avisproduktion.<br />
- Samtidig er det en god måde at træne gruppe-
■ 18 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
arbejde på. Eleverne får tildelt en rolle, som både<br />
eleven selv og de andre skal respektere. Alle skal<br />
udfylde den rolle, som de er blevet tildelt, og de<br />
andre er helt afhængige af, at den enkelte lever op<br />
til sin rolle. Ved almindeligt gruppearbejde er det<br />
ofte sådan, at der er nogen i gruppen, som laver<br />
noget, og andre, som ikke laver noget. Her er alle<br />
tvunget til at lave noget. De laver hver især et<br />
separat produkt, som det fælles produkt er<br />
afhængig af, konstaterer Mads Pedersen.<br />
I det synspunkt bakkes han op af Stephanie,<br />
der som eneste pige på den ene af redaktionerne<br />
fungerede som chefredaktør for en halv snes<br />
drenge:<br />
- På HTX laver vi meget gruppearbejde. Det er<br />
en god måde at forberede os på til erhvervslivet.<br />
Der skal vi jo også kunne samarbejde med andre.<br />
Ofte får vi ikke selv lov til at vælge, hvem vi vil<br />
være i gruppe med, eller vi får, som i dag, tildelt<br />
en fast rolle. Men det er jo også det, som vi vil<br />
møde, når vi er færdiguddannet. Ved avis-arbejdet<br />
får vi samtidig øvet at kunne planlægge og at<br />
kunne handle i en stresset situation, når deadline<br />
Alle er helt afhængige af, at den enkelte elev lever op til sin rolle i<br />
redaktionen. Det er en god måde at træne gruppearbejde på<br />
pludselig nærmer sig. Det er spændende, og tiden<br />
løber meget hurtigere sådan en dag, end når vi<br />
har almindelig undervisning, fastslår Stephanie,<br />
da hun ved 15.30-tiden kan slappe af i vished om,<br />
at bladet ”UNG og OND – Bladet for unge med<br />
problemer!” kom ”på gaden” uden større forsinkelse.<br />
Det lykkedes også for den anden redaktion at<br />
få web-avisen ”Diffamo” i cyberspace - også selv<br />
om en af journalisterne med kort varsel måtte<br />
springe til som layouter, da den elev, der var<br />
udpeget som layouter, valgte at forlade uddannelsen<br />
dagen før projektet. Men den udfordring<br />
blev også klaret, og alle kunne tage hjem efter en<br />
spændende skoledag.<br />
De fine skjorter og slips?<br />
Nej, det er ikke normal skoleuniform på<br />
Teknisk Gymnasium Randers.<br />
- Vi er bare nogle, som indimellem kan få nogle<br />
skøre ideer. I dagens anledning syntes vi, at skjorte<br />
og slips var passende, forklarer slipsedrengene.<br />
■<br />
FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS AMTSAVIS
I mediernes værksted<br />
Af lektor Bo Tao Michaëlis<br />
Birkerød Gymnasium<br />
’Hvem er egentlig minister for pressen i Danmark?’<br />
Spørgsmålet stilles i min gymnasieklasse, når jeg<br />
tager fat på at undervise i medier i faget dansk.<br />
Svarene falder logiske, men aldrig rigtige.<br />
Kulturministeren, indenrigsministeren, ja sågar justitsministeren<br />
har jeg fået som forslag. Og når jeg så<br />
endelig kommer med svaret, at det er statsministeren,<br />
afløses uvidenhed med undren. Hvorfor i alverden og<br />
hvad har Fogh med Ekstra Bladet at gøre.<br />
Den var ikke gået i 70erne, hvor ethvert skolebarn<br />
vidste, at den fjerde retslige instans i staten ud over<br />
Montesquieus tre, var en fri presse og frie medier, og<br />
at disse simpelthen var tegnet på, at vi levede i en<br />
seriøs retsstat og et moderne demokrati.<br />
Men der er langt tilbage til 70erne, og denne<br />
klumme skal bestemt ikke handle om, at vejret var<br />
bedre den gang i fortiden. Sagen er imidlertid, at<br />
der i en række år – små tyve – fra midten af 80erne<br />
og op til lige for nylig simpelthen ikke blev undervist<br />
noget videre i medier i dansk i gymnasiet.<br />
Undervisningsminister Bertel Haarders den gang nye<br />
bekendtgørelse for danskfaget nedprioriterede medieundervisning.<br />
Lidt polemisk kan du have en anelse<br />
om, at de fæle medier skulle ud af timerne om sprog<br />
og litteratur, fordi de lugtede lidt for venstreorienteret.<br />
Undervisning om medier var jo gerne noget med den<br />
der borgerlige offentlighed, som i almindelighed kommer<br />
fra den røde Frankfurterskole nede i Tyskland, i<br />
særdeleshed fra den lige så røde filosof, Jürgen<br />
Habermas. Interessant fordom, når den historiske<br />
kendsgerning er, at det frem for alt er det kapitalistiske<br />
USA, som stadigvæk har den gule førertrøje med<br />
hensyn til forskning og undervisning om medier, altså<br />
landet som gav os new journalism, episk og etisk<br />
journalistik.<br />
Men Haarder var i hvert fald ikke alene med hen-<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 19 ■<br />
Klummen udefra<br />
syn til at slippe af med for<br />
megen medieundervisning.<br />
Tværtimod var der utroligt mange gammeldags<br />
dansklærere, som sukkede lettet og elitært. Nu kunne<br />
de endelig udelukkende hellige sig Herman Bang og<br />
co., glemme alt om aviser, reklamer og fjernsyn. Med<br />
et konservativt og lavendelduftende kors for brystet<br />
kvittede de al undervisning om massekommunikation,<br />
den noget grove definition på medier som henvender<br />
sig til andre end gymnasielærere.<br />
Det er med vilje, at jeg nævner Herman Bang.<br />
Ved Vejens og Stuks forfatter og journalist af uddannelse<br />
og for så vidt den første moderne forfatter, som<br />
professionelt var trænet til at bruge sproget retorisk i<br />
en sags tjeneste, debattere og skildre sine nærværende<br />
omgivelser og problemer. Og det gjorde han. Og<br />
graver du lidt i hans skønlitterære værker, finder du<br />
snart journalisten.<br />
Dette skal ikke handle om Herman Bang og andre<br />
forfattere, som er journalister – i dag er jobbet jo<br />
nærmest normen som baggrund for at være skribent,<br />
tænk blot på Leif Davidsen, Hanne-Vibeke Holst og<br />
Morten Sabro – men om den sproglige dimension<br />
som ligger her og helt normalt glider over i moderne<br />
litteratur. Denne udvikling er jo langt fra ekstraordinær<br />
for Danmark. Mange moderne forfattere har virket<br />
som reportere og journalister, endog været ansat<br />
inden for fjernsyn og i reklamebranchen. En hver<br />
læser og litterat er velkommen til at kritisere denne<br />
udvikling, og den kan som kunstnerisk dannelse diskuteres<br />
som vejen ad hvilken til lødig litteratur. Men<br />
det er en anden sang, og den skal ikke synges her.<br />
Medierne er det værksted, hvor litteraturens redskaber<br />
om ikke bliver skabt så i hvert fald slebet, forarbejdet<br />
og gjort tidssvarende. Og jeg mener moralsk<br />
og næsvist, at enhver dansklærer har pligt til at<br />
opholde sig en rum tid i dette værksted, tage redskaberne<br />
ud af teksten. undervise i deres anvendelse og<br />
vise deres (mis)brug i medierne her og netop nu.<br />
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto
■ 20 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
Kompetencer i det<br />
interaktive<br />
medielandskab<br />
Emilie er næsten 11 år. Hun bor sammen<br />
med sin familie, der består af far og mor,<br />
storebror Christoffer på 13 år og lillesøster<br />
Olivia på næsten 7.<br />
Hver morgen bliver Emilie vækket af sin<br />
lille lyserøde mobiltelefon. Den ligger oven<br />
på stakken af Witch-blade, som Emilie<br />
elsker at kigge i, og som hendes far læser<br />
for hende og lillesøster, inden de skal sove.<br />
Emilie er meget glad for at tegne og lege<br />
med perler, meget gerne i selskab med<br />
Cartoon Network. Hun organiserer rummet<br />
foran fjernsynet, så hun hele tiden kan nå<br />
de materialer, hun skal bruge, når hun<br />
laver "kunstværker". Emilie ser ikke nyheder<br />
sammen med sin far og mor. Hun<br />
nyder i stedet at se børne-tv på Danmarks<br />
Radio, eller The Simpsons sammen med sin<br />
storebror. Emilie spiller meget sjældent<br />
gameboy eller playstation, og det er kun<br />
meget få spil, hun gider spille på internettet<br />
eller på fars og mors Macintosh computer.<br />
Emilie kan godt lide at danse, og hun<br />
har set, hvordan hendes storebror kan<br />
lave cd’er med musik. Emilie har sammen<br />
med sine søskende en enorm filmsamling.<br />
Langt de fleste er videobånd, men antallet<br />
af dvd’er vokser støt og roligt. Det er<br />
meget få film, Emilie ikke får lov at se.<br />
Hun kan bedst lide komedier eller serier,<br />
som Pokèmon, Digimon eller Sabrina den<br />
lille heks.<br />
Af medieforsker Tem Frank Andersen<br />
Aalborg Universitet<br />
Set i et globalt perspektiv er danske børn klart med<br />
i eliten, når det kommer til at have eller at få adgang<br />
til medier og medieprodukter. Ud fra skandinaviske<br />
undersøgelser (Drotner 2001) ser det også<br />
ud til, at børn og unge formår at håndtere og til en<br />
vis grad mestre det brede register af medieformer<br />
og medieformater. Med fjernbetjeningen demonstrerer<br />
børn ned til fem år, at de har forstået, hvornår én<br />
tegnefilm er slut, og at de kan zappe et andet sted<br />
hen.<br />
Op igennem 1970erne var et af de helt store mediepædagogiske<br />
temaer de visuelle mediers betydning.<br />
Over hele Danmark blev der etableret medieværksteder,<br />
hvor børn og unge kunne lære om de<br />
levende billeders sprog ved selv at skabe eller producere<br />
levende billeder. Den politiske målsætning<br />
var klar: Børn og unge skulle lære at kunne forstå<br />
og skabe levende billeder, for derigennem at kunne<br />
gennemskue, hvordan magthaverne brugte visuelle<br />
virkemidler til at formidle en borgerlig ideologi. Efter<br />
denne kritiske periode fulgte i midten af 80erne<br />
receptionsstudierne, der søgte ind i det enkelte<br />
menneskes personlige investering i romaner og tvsoaps.<br />
I disse medieprodukter kunne ’modtagerne’,<br />
som det hed, finde et identifikationsmateriale og på<br />
egen hånd udforske de store melodramatiske<br />
spørgsmål: Kærlighed, sorg, utilstrækkelighed og<br />
tristesse.<br />
I 90erne har et af de store mediepædagogiske<br />
temaer været de interaktive mediers betydning. Nu
FOTO: LISELOTTE SABROE /SCANPIX<br />
etableres der ikke længere medieværksteder, men<br />
computerlaboratorier, hvor børn og unge kan eksperimentere<br />
med ikke blot et simuleret materiale,<br />
men også skabe en simuleret virkelighed. Og netop<br />
i forhold til at lære om samfundet er der den klare<br />
pædagogiske fordel ved interaktive medier, at børn<br />
og unge er nødt til at formulere de regler, som skal<br />
styre spillet eller den præsentation, de ønsker at<br />
lave.<br />
Hvad er mediekompetence<br />
Selvom der er forskel på disse perioders mediepædagogiske<br />
indsatser og retninger, så er spørgsmålet<br />
om mediekompetence fortsat centralt. I princippet<br />
er det mindre vigtigt, at det der tidligere hed<br />
mediesocialisering eller mediekvalifikationer, i dag<br />
går under betegnelsen mediekompentence. Og dog<br />
er der en forskel. I dag handler børn og unges brug<br />
af medier ikke så meget om, hvad de bør lære om<br />
medier, og hvad de bør kunne med medier, men i<br />
højere grad om, hvad børn og unge er i stand til at<br />
kunne med medier, især i forhold til at få hverdagen<br />
til at hænge sammen i både stort og småt.<br />
Der findes forskellige måder at definere medie-<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 21 ■<br />
Mange børn omgiver sig med medier på deres værelse, og de<br />
agerer mediekompetente på et vist niveau i hverdagen<br />
kompetence på: et teknisk-generelt, et teknisk-specifikt<br />
og endelig et diskursivt aspekt. En anden måde<br />
at definere mediekompetence på er ved at skelne<br />
mellem niveauer, fx. et betjenings-, et bemestringsog<br />
et beherskelsesniveau. Endelig kan man fokusere<br />
på, at der kræves mediespecifikke kompetencer som<br />
fx. at kunne afkode de forskellige tegnsystemer,<br />
som anvendes i medieformerne tekst, billede og lyd.<br />
Pointen med historien om Emilie er at give et<br />
eksempel på, hvordan børn i hverdagen på et vist<br />
niveau agerer mediekompetent. Emilie kan på et<br />
vist niveau hhv. betjene og bemestre forskellige<br />
medier og medieformater. Og en anden pointe er, at<br />
børn og unge med deres mediebrug faktisk gør<br />
deres hverdag med medier uden at have blik for, at<br />
det faktisk kræver kompetence at kunne bruge<br />
medier. Medierne er blevet selvfølgelige.<br />
Medieudvikling og individualisering<br />
En vigtig præmis for at diskutere mediekompetence<br />
er, at medielandskabet på én gang bliver bredere<br />
samtidig med, at medierne smelter samme. I<br />
medievidenskaben taler man om divergens og konvergens<br />
som den proces, hvor eksisterende medier
■ 22 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
udspalter sig til flere medier, og hvor forskellige<br />
medieformater - gennem digitalisering - smelter<br />
sammen til ét medie (internettet og mobiltelefoner<br />
som to eksempler). Nyhedsformidling sker ikke<br />
længere kun på tryk og i skrift eller alene som tvnyheder.<br />
Nyhedsformidlingen finder nye formater<br />
blandt andet på internettet og i nye reklamefinansierede<br />
gratisaviser og magasiner.<br />
På engelsk defineres mediekompetence med<br />
begrebet ’literacy’. Det dækker meget bogstaveligt<br />
over det at kunne læse og at kunne tyde den skriftsproglige<br />
kode. Dertil handler ’literacy’ også om, at<br />
den enkelte er i stand til at kunne genkende eller<br />
kende til en række værker og referencer, som teksten<br />
bygger på eller refererer til.<br />
Mediepædagogikken i 70erne overtog meget firkantet<br />
denne ide om at kunne ’læse’ billeder. Dog<br />
ikke så firkantet, at de grundlæggende forskelle<br />
mellem billeder og skrift som medieformer blev<br />
glemt. Den britiske fjernsynsforsker John Fiske har<br />
med sine studier i populærkultur (’Reading<br />
Television’ 1978) vist, hvordan vi kan komme ret<br />
langt med en sådan læse-tilgang til levende og<br />
æterbårne billeder. Det er nødvendigt at kunne<br />
identificere enkeltenheder (tegn), at kunne sætte<br />
dem sammen (grammatik, syntaks) og endelig tilskrive<br />
dem mening (semantik). Man kan - som det<br />
også flittigt bliver gjort - diskutere om overgangen<br />
til interaktive og individualiserede medier kræver,<br />
at den skriftskulturelle kompetenceforståelse skal<br />
revurderes.<br />
Mediebrug uden faste normer<br />
Vi er i hvert fald nødt til på et generelt niveau at<br />
forstå mediekompetence i forhold til vores kulturelle<br />
og samfundsmæssige tilstand.<br />
Individualisering betyder, at færre og færre forhold<br />
kan tages for givet. Den enkelte er nødt til at sortere<br />
og organisere omverdenen eller informationer<br />
fra omverdenen, så den giver mening, uden at<br />
have et krystalklart program at støtte sig til. Man<br />
kan derfor tale om to relativt nye aspekter ved en<br />
opdateret forståelse af mediekompetence: det biografiske<br />
og orkestrering.<br />
Netop fordi interaktive medier kræver, at bruge-<br />
re kan sætte sig selv og sine mediekompetencer i<br />
spil (også i overført betydning), er det vigtigt at<br />
kunne få det konkrete medie til at hænge sammen<br />
med fortællingen om sit Selv. ’Jeg er en pige, der<br />
læser Witch-blade, vågner til lyden af min mobiltelefon<br />
og elsker at sidde lidt for mig selv og lave<br />
tegninger eller perlemønstre’. På et vist niveau er<br />
det bestemt ikke noget nyt. Engang krævede det at<br />
være dannet, at man læste bestemte typer af aviser<br />
og kunne konversere om bestemte samfundsmæssige<br />
emner. Det krævede dog samtidig, at man som<br />
person oplevede at have adgang til den offentlighed,<br />
hvor avislæsning var en norm. Men nu findes<br />
der så at sige ikke nogle solide skabeloner for,<br />
hvordan brug af medier har betydning for hvem<br />
man er, hvem man har været, og hvem man ønsker<br />
at blive. I den forstand er det biografiske aspekt<br />
ved interaktiv mediekompetence en fortsat udfordring,<br />
og ikke noget den enkelte kan lære én gang<br />
for alle.<br />
Det andet aspekt - orkestrering - har direkte at<br />
gøre med den måde, som børn og unge rent bogstaveligt<br />
organiserer deres mediebrug på. Det<br />
handler mest af alt om, at der findes forskellige<br />
måder at kombinere medier og brugen af dem på.<br />
Som fx når børn læser lektier, mens de har fjernsynet<br />
eller computeren til at køre i baggrunden. Når<br />
den danske medieforsker Gitte Stald påpeger, at<br />
børn og unges mediebrug også kan ses som en<br />
måde at sætte grænser eller skabe et forældre-frit<br />
område på, så er dette også udtryk for orkestrering.<br />
I forhold til dette er orkestrering en vigtig<br />
kompetencekomponent, i særdeleshed når det<br />
handler om at inddrage ’nye’ medier. Når både<br />
dansk og international medieforskning viser, at<br />
børn og unge er hurtige til at indoptage nye medier<br />
og medieformater, er der samtidig grund til at se<br />
på, hvad der sker med de ’gamle’ medier. Hvad<br />
sker der fx med nyhedsformidling og med den<br />
trykte presses kulturelle betydning for de yngre<br />
målgrupper? Herom ved vi for lidt. Kirsten<br />
Drotners medielandskabs-undersøgelse fra 2001<br />
viser, at teenagere i gennemsnit læser avis i 10<br />
minutter om dagen, og at denne avislæsning gælder<br />
op til 90 % af denne gruppe. Men der er store
forskelle både alders-, køns- og klassemæssigt.<br />
Dertil er det i Drotners undersøgelse uklart, i hvilket<br />
omfang det er de etablerede dagblade, som<br />
denne gruppe læser.<br />
Perspektiv i mediebrugen<br />
Børn og unge bruger medier, fordi de giver<br />
mening. Hvis de ikke bruger dem, er det fordi de<br />
ikke oplever, at de kan gøre en forskel på deres<br />
måde at leve på. Selvom der er en frigørelsesværdi<br />
i denne tilstand af individualisering, står spørgsmålet<br />
om mediekompetences normative dimension<br />
tilbage. Er nogle medier og mediefærdigheder<br />
nødvendige, selvom de ret beset ikke er eller<br />
opleves at være nødvendige eller relevante for den<br />
enkelte mediebruger?<br />
Det kan godt være, at computerspil, mobiltelefoni<br />
og gratismagasiner opleves som mere interessant<br />
og relevant for 90er-generationen. Men hvordan<br />
med medier og demokrati, hvordan med<br />
medier og sociale relationer? Vi kan, som den danske<br />
forsker i computerkultur Carsten Jessen<br />
(Jessen 2001), fastholde, at børn og unge i deres<br />
mediebrug er sociale, og at de lærer og tilegner<br />
sociale koder, der på sigt vil komme dem til gode<br />
som voksne samfundsborgere. Men i forhold til at<br />
deltage i og bidrage til den kommunikation, som<br />
styrer vores demokratiske processer, er det mindre<br />
sikkert, at computerspil og mobiltelefoni gør det<br />
alene.<br />
Derfor er der en stor mediepædagogisk udfordring<br />
i at tydeliggøre, hvordan det mangfoldige<br />
medielandskab har betydning for vores evne til at<br />
deltage i processer, som ikke kun involverer vores<br />
egen person direkte. Børn og unge skal lære, at<br />
forskellige medier står for noget forskelligt, selvom<br />
de hænger sammen. Og derfor skal de også<br />
lære, at selvom den trykte dagspresse hverken<br />
biografisk eller orkestreringsmæssigt lige passer<br />
ind i selvforståelsen, så spiller avisen en betydelig<br />
rolle. Man skal lære at læse en avis på samme<br />
måde, som man lærer at blive god til et computerspil.<br />
Det kræver tid, arbejde og opmærksomhed.<br />
På den måde skal der perspektiv i børn og unges<br />
mediekompetencer. ■<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 23 ■<br />
Avisen i<br />
Undervisningen<br />
virker<br />
- Vil du have 62 procent af den næste generation<br />
til at læse din avis? Eller vil du nøjes med 38 procent?<br />
Spørgsmålet kommer fra James Abbott,<br />
Vicepræsident, Newspaper Association of<br />
America Foundation (NAA), USA, på dette års<br />
Young Reader Conference i Buenos Aires, arrangeret<br />
af den globale avisorganisation, World<br />
Association of Newspapers. 300 folk fra avis- og<br />
undervisningsverdenen deltog fra 66 lande.<br />
Avisen i Undervisningen fra Danmark var også til<br />
stede.<br />
- Jeg tror ikke, du kan klare dig med 38 procent,<br />
siger James Abbott.<br />
- Hvis du vil have de 62 procent, skal du støtte<br />
Newspaper in Education (Avisen i Undervisningen,<br />
som er i de fleste vestlige lande). Du har<br />
også brug for nye tiltag, der kan tiltrække de<br />
unge læsere ind i din avis, lyder det fra James<br />
Abbott på talerstolen.<br />
James Abbott har netop gennemført en undersøgelse,<br />
der understreger, at tiltag fra Newspaper<br />
in Education virker.<br />
- Unge, der bruger aviser i skolen, har meget<br />
større chancer for at blive livslange læsere af aviser.<br />
Det har vi længe troet på. Nu har vi beviset,<br />
siger Abbott og holder sin rapport med den nye<br />
undersøgelse op.<br />
Et uafhængigt researchfirma har spurgt 18-34årige:<br />
- Kan du huske, at I brugte aviser i undervisningen,<br />
da du gik i skole.<br />
Blandt dem, der husker et stort forbrug af aviser<br />
i deres undervisning, er 62 procent nu daglige<br />
avislæsere. Og blandt de adspurgte, der ikke<br />
husker, at aviser var en del af deres undervisning,<br />
er kun 38 procent daglige avislæsere.<br />
Den fulde rapport kan hentes på:<br />
http://www.naafoundation.org/pdf/Growing_fn.<br />
pdf ■
■ 24 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
<strong>Gratis</strong> <strong>Aviser</strong>:<br />
EN GENIAL<br />
MULIGHED<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
”Det er umådeligt vigtigt, at de unge får øjnene<br />
op for avisernes eksistens, siger Birgit Heinskou,<br />
der er lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF,<br />
når hun begrunder, hvorfor hun har bestilt aviser<br />
til sine elever i fire klasser i projektet <strong>Gratis</strong><br />
<strong>Aviser</strong> i uge 45.<br />
- Vi har holdt afstemninger i klasserne om,<br />
hvilke aviser vi skulle vælge. Allerede i den proces<br />
er de unge blevet præsenteret for aviserne, og<br />
de har været enormt optaget af, hvad der står i<br />
dem, og hvordan de er forskellige. De glæder sig<br />
meget til at få aviserne i en hel uge, og de er henrykte<br />
over at ”det er deres helt egne aviser”, som<br />
de siger, lyder det fra Birgit Heinskou.<br />
Hvad kan avisen bidrage med<br />
De fleste bladhuse har også gjort sig tanker<br />
om, hvad de unge kan bruge avisen til.<br />
- Vi vil gerne snakke med de unge om deres<br />
syn på, hvordan avisen kan bidrage med noget i<br />
vores samfund. Hvad vil de læse, og hvordan vil<br />
de bruge den som voksne borgere i Danmark.<br />
Sådan siger chefredaktør på Frederiksborg<br />
Amts Avis, Palle Høj og fortsætter:<br />
- De unge er vores kommende læsere. Derfor er<br />
det sindssygt vigtigt, at vi gør dem interesseret i<br />
vores avis. Både for vores egen og for deres skyld.<br />
- Jeg forventer ikke, at gymnasieeleverne<br />
begynder at abonnere på vores avis, blot efter at<br />
de har læst den i uge 45. Men jeg håber, at det<br />
betyder, at det ikke er så fjernt for dem at læse<br />
Frederiksborg Amts Avis, siger Palle Høj.<br />
Det er første gang i år, at Avisen i Undervisningen<br />
(AiU) i samarbejde med alle landets dagblade<br />
gennemfører Projekt <strong>Gratis</strong> <strong>Aviser</strong> for de gymnasiale<br />
uddannelser. Afdelingschef i AiU, Kirsten<br />
Holck Rantorp, ser ugen med gratis aviser som et<br />
tiltrængt initiativ.<br />
- De unge læser jo selv MetroXpress og Urban,<br />
og det er glimrende, for på sigt giver trafikaviserne<br />
uden tvivl de unge smag for dagblade med et<br />
mere bredspektret indhold. Men de øvrige dagblade<br />
skal også være tilgængelige i skolen og det<br />
på steder, hvor de unge opholder sig. Dels kan de<br />
unge læse dem i frikvartererne, og dels kan lærerne<br />
bruge dem i deres undervisning, hvor eleverne<br />
skal lære at forholde sig kritisk til dem, siger<br />
Kirsten Holck Rantorp og fortsætter:<br />
- Skolen skal også handle om virkeligheden og<br />
dermed om den rolle, som aviserne spiller i samfundet.<br />
Jo mere de unge engagerer sig i det omgivende<br />
samfund, jo større er sandsynligheden for,<br />
at de som voksne bliver aktive og demokratiske<br />
mennesker, siger Kirsten Holck Rantorp.<br />
Kort om projekt <strong>Gratis</strong> <strong>Aviser</strong><br />
Alle lokale, regionale og landsdækkende dagblade<br />
er med i kampagnen. Alle klasser på stx, hf,<br />
hhx og htx kan få aviserne gratis i uge 45.<br />
Man bestiller max 3 klassesæt à 30 stk. pr. klasse.<br />
Bestillingsfristen er udløbet for i år.<br />
Avisen i Undervisningen har udarbejdet et idékatalog<br />
med undervisningsforslag, som kan<br />
downloades på www.aiu.dk<br />
Projekt <strong>Gratis</strong> <strong>Aviser</strong> er et årligt tilbagevendende<br />
projekt.
Til alle fag<br />
<strong>Gratis</strong> aviser<br />
i uge 45<br />
I anledning af gymnasiereformen inviterer de<br />
danske dagblade alle hf- og gymnasieelever<br />
til at fordybe sig i virkeligheden uden for<br />
skolen<br />
Hvem er med?<br />
Lokale, regionale og landsdækkende<br />
dagblade<br />
Hvem kan få gratis aviser?<br />
Alle klasser på stx, hf, hhx og htx<br />
Hvor mange aviser?<br />
Max 3 klassesæt à 30 stk. pr. klasse<br />
Ekstra Bladet og Frederiksborg Amts Avis har<br />
planlagt aktiviteter i forbindelse med projekt <strong>Gratis</strong><br />
<strong>Aviser</strong>.<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 25 ■<br />
Uge 45 står i avisernes tegn på de gymnasiale<br />
uddannelser. Her kan elever og lærere fordybe<br />
sig i virkeligheden uden for skolens mure. - En<br />
genial mulighed, som enhver lærer bør tage til<br />
sig, lyder det fra én af de gymnasielærere, der<br />
har bestilt aviser til de unge<br />
Frederiksborg Amts Avis:<br />
- Tager ud på en skole, der modtager Frederiksborg<br />
Amts Avis i avisugen, og snakker med de unge om,<br />
hvad de mener, avisens rolle i samfundet er, hvad avisen<br />
skal tilbyde for at lokke de unge til at holde avis, hvorfor/hvorfor<br />
ikke de læser avis i dag.<br />
- Europabevægelsen har i forbindelse med EUs udvidelse<br />
udskrevet en essaykonkurrence blandt gymnasieelever.<br />
Samtidig har de inviteret unge fra Tyrkiet til<br />
blandt andet gymnasier i Nordsjælland, hvor de diskuterer<br />
EUs fremtid. Besøget foregår i uge 45, hvor gymnasierne<br />
kan modtage gratis aviser. Frederiksborg Amts Avis<br />
dækker mødet mellem unge fra Danmark og Tyrkiet.<br />
- Skriver artikelserie om, hvilke overvejelser førstegangsvælgere<br />
gør sig, inden de går til stemmeurnen ved<br />
kommunalvalget.<br />
- Skriver om de unge politiske kandidater.<br />
- Afholder prøvevalg på gymnasier før og efter avisugen<br />
for at se, om en uges avislæsning har betydning<br />
for de unges politiske ståsted og syn på samfundet.<br />
Ekstra Bladet:<br />
- Bringer en artikelserie i hele uge 45 om unge<br />
og sex med interviews med unge, eksperter, forældre<br />
og andre, der snakker om unges problemer,<br />
glæder og spørgsmål i forbindelse med sex.<br />
- Vi forsøger hele tiden at lave en avis, som de<br />
unge gider læse. Men i uge 45 gør vi noget ekstra.<br />
Rigtig mange unge på gymnasieuddannelserne<br />
læser Ekstra Bladet i netop den uge, så<br />
derfor skal der selvfølgelig være noget læsestof,<br />
som optager dem. Vi ved, at rigtig mange unge<br />
læser Ekstra Bladet jævnligt. Næste skridt bliver<br />
at få dem til at betale for den, lyder det fra chefredaktør<br />
Poul Madsen på Ekstra Bladet. ■
■ 26 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
De unge skal vove at tage ordet<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
- Medierne tæppebomber os med væsentlige og<br />
uvæsentlige nyheder. Det er vigtigt at kunne sondre<br />
imellem dem og at kunne forstå mekanikken i<br />
journalistik. Det gør heller ikke noget, hvis man<br />
forstår så meget, at man selv vover at tage ordet<br />
en gang i mellem. Derfor er det vigtigt, at unge<br />
lærer noget om medier og journalistik, siger<br />
Henrik Poulsen, der er sekretariatschef for det<br />
journalistiske projekt, Medietimen.<br />
Det har unge mulighed for på Medietimen, som<br />
er et journalistisk skoleprojekt for de ældste elever<br />
i grundskolen og for ungdomsuddannelserne.<br />
Formålet er at øge de unges engagement i den<br />
aktuelle samfunds- og kulturdebat og at give dem<br />
en forståelse for mediernes rolle i denne debat.<br />
Det sker ved, at 6-8 skoleklasser i samarbejde<br />
med Medietimens redaktion producerer en avis.<br />
Avisen hedder Xtrakt og handler hver gang om et<br />
bestemt tema. Avisen er i tabloidformat og har 16<br />
sider. Den udkommer 3-5 gange om året i et oplag<br />
på 5.000 eksemplarer, der sendes i klassesæt til en<br />
lang række skoler.<br />
Henrik Poulsen coacher sammen med den øvrige<br />
redaktion på Medietimen de klasser, der melder<br />
sig til avisprojektet.<br />
- Unge mennesker engagerer sig, når de bliver<br />
taget alvorligt. De kan skrive, og de kan mene<br />
noget, og det er stærkt at opleve, at de kan det,<br />
siger Henrik Poulsen.<br />
Medietimen kombinerer skolens faglige undervisning<br />
med den journalistiske verden. Eleverne<br />
stifter bekendtskab med journalistiske metoder og<br />
lærer at skrive i journalistiske genrer, men der lægges<br />
vægt på, at deres kilder og vinkler er anderledes.<br />
- At lave "rigtig" journalistik til et "rigtigt"<br />
medie motiverer eleverne langt mere end den traditionelle<br />
stil, som alligevel kun bliver læst af<br />
læreren og far og mor, siger Henrik Poulsen.<br />
Medietimen har eksisteret siden 1999 og var<br />
oprindeligt barn af det nu hedengangne dagblad<br />
Aktuelt. Medietimens aktiviteter finansieres af<br />
bl.a. A-Pressen, Undervisningsministeriet, Tipsmidlerne<br />
og Nordisk Kulturfond. Det er gratis for<br />
skolerne at være tilmeldt et projekt i Medietimen.<br />
Se mere på www.medietimen.dk<br />
Globalisering<br />
For Undervisningsministeriet gennemfører<br />
Medietimen et projekt om globalisering, innvovation<br />
og iværksætterlyst. 8 skoleklasser fra 9.klasse<br />
til 2.g skriver artikler om temaet til et særnummer<br />
af Xtrakt, Medietimens avis. Når Undervisningsministeriet<br />
vælger Medietimen, skyldes det, at det<br />
journalistiske skoleprojekt selv er et godt eksempel<br />
på iværksætterånd og iværksætterpædagogik.<br />
Projektet forbinder skolen med den praktiske journalistiske<br />
verden. Eleverne uddannes i roller som<br />
redaktionssekretærer, fotografer og journalister. De<br />
skriftlige evner styrkes, da der lægges vægt på formidling.<br />
Selvstændighedsfonden har støttet projektet.<br />
Projektet er led i en større kampagne som<br />
Undervisningsministeriet gennemfører i efteråret<br />
05 i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.<br />
Spil og spilkulturer<br />
Center for Ludomani har henvendt sig til<br />
Medietimen for at få realiseret et journalistisk projekt<br />
om unge og spil. Ideen er den samme om at<br />
lade unge kommunikere med andre unge inden<br />
for nogle velkendte journalistiske rammer eller<br />
"spilleregler". Det er centrets vurdering, at deres<br />
kampagne bliver meget mere troværdig og ærlig,<br />
når det er de unge selv, der skal fortælle historierne<br />
om spillenes fascination og farlighed, end hvis<br />
centret selv skulle informere om dette gennem foldere.<br />
Projektet igangsættes den 1. januar 2006 og<br />
afsluttes i april med et særnummer af Xtrakt, der<br />
udsendes til samtlige folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Andre projekter i skoleåret<br />
Seks skoleklasser prøver kræfter med kommunevalg<br />
og -reform. Umiddelbart inden kommunevalget<br />
udkommer Xtrakt med et temanummer om<br />
en politisk begivenhed, der normalt ligger skoleelever<br />
fjernt. Allerede nu kan de lærere, hvis klasser<br />
deltager, registrere en mærkbar større interesse<br />
for valget end normalt.<br />
I januar prøver Medietimen unge menneskers<br />
retsfølelse af. Det sker i projektet Kriminalitet og<br />
retsfølelse, hvor Xtrakt i april gennem elevernes<br />
vinkel vil tegne retsfølelsen i den grå zone hos<br />
unge mennesker - sort arbejde? Vennetjenester?<br />
Piratkopiering? Færdselssynder? En gymnasieklasse<br />
fra Aasiaat i Grønland vil deltage. I øvrigt<br />
er der "udsolgt" på nær en enkel ledig plads i<br />
ludomani-projektet. ■<br />
Nye kurser for<br />
lærerstuderende<br />
Hjørring, Frederiksberg, Århus, Silkeborg og<br />
København - det er byerne AiU har besøgt i 2005.<br />
Nærmere bestemt lærerseminarierne i de pågældende<br />
byer. Her har de studerende fået én-dags-kurser i<br />
journalistik og pædagogik med henblik på, at de<br />
som kommende lærere har mod, lyst og kunnen til<br />
at lave journalistiske forløb med eleverne i grundskolen.<br />
Med en blanding af teori og praksis introduceres<br />
de studerende til journalistikkens grundlæggende<br />
regler, ligesom de får gode råd om, hvordan man<br />
som lærer sætter eleverne i gang som ”journalister”.<br />
AiU strikker kurserne sammen efter de studerendes<br />
niveau og behov. Kurset er gratis. Seminarierne<br />
betaler blot transport og evt. overnatning.<br />
Seminarier, der ønsker et kursus, kan henvende<br />
sig til Avisen i Undervisningen på tlf. 33 97 40 00<br />
eller sende email til aiu@danskedagblade.dk.<br />
Læs mere på www.aiu.dk under kurser. ■<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 27 ■<br />
Arko Datta, India, Reuters<br />
TILBUD TIL ELEVERNE PÅ<br />
3.–8. KLASSETRIN<br />
En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder,<br />
er gennem de fotografier vi ser i avisen.<br />
World Press Photo er verdens bedste pressefotos.<br />
Billederne tager os med gennem forfærdelige,<br />
smukke og fascinerende begivenheder.<br />
SE & LÆR<br />
Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af<br />
vores opfattelse af verden. Til World Press Photo<br />
udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de<br />
8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage<br />
stilling og forholde sig til billederne.<br />
SÆRPRIS: 10 kr. pr. elev<br />
gælder for hele klasser<br />
frem til 4. december.<br />
Koordineret tilmelding<br />
tlt.: 33 86 04 00<br />
WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner<br />
4. november - 4. december.<br />
Mandag - søndag 11-18, onsdag 9-21.<br />
Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V.<br />
www.oeksnehallen.dk<br />
World Press Photo is sponsored<br />
worldwide by:
■ 28 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
Stor bredde<br />
i avisernes<br />
undervisningstilbud<br />
Af undervisningskonsulent Aslak Gottlieb<br />
Der produceres et væld af undervisningsmaterialer<br />
uden for den etablerede forlagsbranche.<br />
Med hver sin sag henvender branche- og interesseorganisationer,<br />
offentlige myndigheder og private<br />
virksomheder sig til skolerne med netop<br />
deres undervisningstilbud. <strong>Aviser</strong>ne er godt<br />
med i kapløbet om at vinde plads i lærernes årsplaner.<br />
Efter at området har været nedprioriteret<br />
på redaktionerne en årrække, er tendensen tilsyneladende<br />
vendt.<br />
Det er oplevelsen der tæller<br />
Et besøg på en avisredaktion risikerer for<br />
nogle elever at blive en uinspirerende oplevelse.<br />
Trykkerierne er outsourcede, og de arbejdende<br />
journalister og layoutere sidder ved computerskærme,<br />
der til forveksling ligner dem, som eleverne<br />
kender fra skolens eget computerrum.<br />
Fyens Stifttidende har medtænkt dette forhold<br />
i opførelsen af deres ny mediehus på<br />
Banegårdspladsen i Odense. Ved dette skoleårs<br />
begyndelse introducerede avisen næste generation<br />
af det elektronisk baserede multimedie-rollespil,<br />
MedieLab. Med 9. og 10. klasser som den<br />
primære målgruppe tilbyder Odense-avisen to<br />
timers oplevelsesbaseret undervisning i journalistiske<br />
arbejdsmetoder og redaktionel prioritering.<br />
Multimedie-rollespillet er en videreudvik-<br />
De landsdækkende aviser er langt fremme<br />
i udviklingen af avisrelaterede undervisningstilbud,<br />
særligt til folkeskolens<br />
ældste klasser. Som noget nyt har Fyens<br />
Stiftstidende meldt sig på banen med<br />
næste generation af et elektronisk baseret<br />
journalistisk rollespil<br />
ling af konceptet bag Jyllands-Postens to efterhånden<br />
klassiske mediarier. Det nye set-up tager<br />
højde for, at medierne samler sig i koncerner,<br />
der både beskæftiger sig med aviser, web, tv og<br />
radio.<br />
Jyllands-Postens mediarier i Viby og
FOTOS: ROBERT WENGLER /FYENS STIFTSTIDENDE<br />
København leverer stadig varen. Begge mediarier<br />
er fortsat meget besøgt. Her prøver elever i<br />
grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelsernes<br />
1. årgang sig selv af som ”Journalist<br />
for en dag”. Under tidspres skal de som avisreportere<br />
researche en sag fra forskellige vinkler.<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 29 ■<br />
Fyens Stiftstidendes MedieLab er et<br />
multimediespil, hvor en håndholdt<br />
computer guider eleverne igennem<br />
det journalistiske arbejde<br />
De besøgende elever bombarderes af et lyd og<br />
lysshow med 435 stærke pressefotos og Safri Duo<br />
trommer. Efter fem minutter er de nulstilllede - og<br />
til at arbejde med for piloterne i MedieLab<br />
Inddelt i grupper repræsenterer eleverne<br />
forskellige redaktioner. Udstyret<br />
med pressekort, blokke og interne telefoner,<br />
farter de rundt blandt ’kilder’<br />
med forskellige grader af troværdighed.<br />
Inden besøget får klassen tilsendt<br />
et klassesæt af ”Mediarieavisen”, og i<br />
ugen op til besøget modtager klassen<br />
dagligt seks eksemplarer Jyllands-<br />
Posten.<br />
Mindst lige så meget fart over feltet<br />
er der, når Ekstra Bladets landsdækkende<br />
skolefodboldsturnering løber af stabelen.<br />
Begivenheden er organiseret fra<br />
skoleårets begyndelse som en cup-turnering<br />
for grundskolens ældste piger<br />
og drenge. Man kan følge med i slagets<br />
gang via en fuldstændig kamp- og turneringsstatistik,<br />
sms-nyhedstjeneste, fotogalleri m.m., der<br />
løbende opdateres på Ekstra Bladets hjemmeside.<br />
Holdfotos og kampreferater bringes endvidere i<br />
den trykte avis. Turneringen ledes af Ekstra<br />
Bladets skolekonsulent, Henrik Schou, og rundes
■ 30 / AVISEN PÅ SKEMAET<br />
TILBUD AVIS MÅLGRUPPE<br />
MedieLab Fyens Stiftstidende 9.-10. klasse<br />
”Journalist for Jyllands-Posten 9.-10. klasse og 1.<br />
en dag” - Mediarier årgang på<br />
i Viby og København ungdomsudd.<br />
Skolefodbold Ekstra Bladet 8.-10. klasse<br />
Skoletiken Politiken (i samarb.<br />
med Ballerup<br />
Kommune m.fl.)<br />
Folkeskolen<br />
TemaNyt.dk Berlingske Tidende 8.-10. klasse og<br />
(i samarb. med 1. årgang på<br />
Alinea og IMS-<br />
Learning)<br />
ungdomsudd.<br />
JP Undervisning Jyllands-Posten Folkeskolens<br />
ældste klasser og<br />
ungdomsudd.-<br />
religion.dk Kristeligt Dagblad Alle interesserede<br />
– mest relevant for<br />
gymnasier<br />
Undervisningsavisen Politiken (i samarb. Fra mellemtrinnet i<br />
med Gyldendal) folkeskolen til<br />
ungdomsudd.<br />
Særtillæg Ekstra Bladet Alle interesserede<br />
Undervisningspakke Der Nord- Tyskundervisningen<br />
schleswiger i folkeskolen<br />
PRIS/PRODUKT<br />
<strong>Gratis</strong> besøgstjeneste og web-baseret<br />
uv- materiale. Klassesæt af<br />
Fyens Stifttidende i dagene op til<br />
besøget.<br />
<strong>Gratis</strong> besøgstjeneste, JP i fem<br />
dage, ”Mediarieavisen” i klassesæt<br />
og web-baseret uv-materiale.<br />
Symbolsk deltager gebyr. Landsdækkende<br />
turnering, web-baseret<br />
turneringsstatistik dommere til<br />
kampe, præmier og finaleshow.<br />
<strong>Gratis</strong> hosting og værktøj til produktion<br />
af web-aviser.<br />
Journalistisk værktøj.<br />
Årsabonnement på skolelicens kr.<br />
1998,- ex. moms. giver adgang til<br />
tekst, fakta, billeder og opgaver om<br />
min. otte topaktuelle temaer om<br />
året. Adgang til tre temaer er gratis.<br />
<strong>Gratis</strong> adgang til tekst, billeder,<br />
online quiz og opgaver.<br />
<strong>Gratis</strong><br />
Kr. 450,- ex. moms for klassesæt á<br />
28 aviser. Tilhørende web-baserede<br />
ressourcer<br />
3 stk. gratis aviser – herefter ekspeditionsgebyr<br />
efter antal.<br />
Kr. 625,- for 15 undervisningsaviser<br />
om året (forskellige priser for elektronisk<br />
udgave og kombinationsabonnement<br />
med avisen).<br />
INFO<br />
www.<br />
medielab.fyens.dk<br />
www.<br />
jp.dk/mediarium<br />
Tlf. 87 38 33 55<br />
www.<br />
skolefodbold.dk<br />
www.skoletiken.dk<br />
E-mail: webmaster@<br />
skoletiken.dk<br />
www.temanyt.dk<br />
Tlf. 33 69 42 57<br />
www.<br />
jp.dk/undervisning<br />
www.religion.dk<br />
Tlf. 33 48 05 00<br />
www.undervisningsavisen.dk<br />
Tlf. 33 75 55 60 /<br />
33 11 85 11<br />
http://ekstrabladet.<br />
dk/VisArtikel.iasp?<br />
TemplateID=673#<br />
Tlf. 74 62 38 80<br />
E-mail:<br />
redaktion@nordschleswiger.dk
af med et stort finaleshow i Parken, hvor alle deltagere<br />
indbydes til at deltage.<br />
Online tilbud<br />
Mængden af online undervisningstilbud fra aviserne<br />
er stor og karakteren vidtrækkende. Politiken<br />
er på trapperne med tjenesten Skoletiken, der sætter<br />
elevernes egen avisproduktion i centrum. Fra<br />
www.skoletiken.dk får folkeskole- og gymnasieklasser<br />
adgang til at udgive deres egne internetaviser<br />
i tekst og billeder, med tilhørende services som<br />
klassens skema og kalender. Med version 1, som<br />
forventes færdigudviklet i løbet af efteråret 2005,<br />
vil Politiken tilkoble journalistiske arbejdsmetoder,<br />
så elever, klasser og lærere gratis kan udgive deres<br />
egne web-aviser i et mere professionelt og detaljeret<br />
layout end det gængse tilbud fra Skoleintra.<br />
Med fokus på faglighed og viden spiller<br />
Berlingske Tidende ud med TemaNyt.dk til de<br />
ældste elever i folkeskolen og de yngste i ungdomsuddannelserne.<br />
Materialet tilbyder topaktuelle<br />
temaer fra avisens daglige dækning, kombineret<br />
med undervisningsforslag til samfundsfag, historie<br />
og dansk.<br />
Jyllands-Postens internetbaserede undervisningstilbud,<br />
JP Undervisning, benytter sig af mediets<br />
interaktive muligheder med et indhold, der<br />
hovedsageligt relaterer sig til globale emner, der<br />
ikke nødvendigvis er topaktuelle.<br />
Et andet globalt stofområde dækkes af Kristeligt<br />
Dagblads internetportal, religion.dk. Den rummer<br />
landets største mængde kvalificerede links, debatfora<br />
og ekspertpaneler om tro, eksistens, etik og<br />
filosofi. Sitet rummer en decideret undervisningsdel,<br />
særligt målrettet religionsundervisningen i<br />
gymnasiet. Det er her muligt for elever og lærere at<br />
foretage ’kritiske’ web-søgninger, læse religiøse<br />
skrifter, fakta og oplysende artikler, stille spørgs-<br />
AVISEN PÅ SKEMAET / 31 ■<br />
mål, quizze og linke sig kvalificeret videre på nettet.<br />
Tryksværte på fingrene<br />
Inden for papiravisen som undervisningsmateriale<br />
spiller Undervisningsavisen fra Politiken en<br />
dominerende rolle. Den har karakter af et aktualitetsmagasin,<br />
understøttet af forskellige ressourcer<br />
som supplerende tekster, links, aktivitetsforslag<br />
m.m. på internettet. Hver udgivelse har et aktuelt<br />
tema og retter sig mod veldefinerede målgrupper,<br />
fra mellemtrinnet i folkeskolen til ungdomsuddannelserne.<br />
Ekstra Bladet udgiver løbende særtillæg med<br />
forskellige temaer, som er velegnede til undervisningsbrug,<br />
mens Jyllands-Posten mod betaling af<br />
porto også udsender Mediarieavisen, selvom man<br />
ikke har bestilt besøg på Mediariet. Endelig producerer<br />
dagbladet Der Nordschleswiger 15 gange om<br />
året en undervisningsavis specielt til tyskundervisningen,<br />
baseret på artikler fra avisen. ■<br />
Journalistiske håndbøger på nettet<br />
Til nogle af avisernes undervisningstilbud hører der webbaserede<br />
opslagsværker, håndbøger, værktøjskasser el.<br />
lign. om aviser og journalistik<br />
Skoletiken<br />
http://skoletiken.dk/VisArtikel.asp?PageID=17<br />
”Journalist for en dag”<br />
http://www. jp.dk/mediarium_journalisten:aid=1957636/<br />
TemaNyt.dk<br />
http://www. temanyt.dk/sw164.asp<br />
MedieLab<br />
http://www. medielab.fyens.dk/expoweb/sites/<br />
fyensmedielab/default.asp?s=69&id=156<br />
Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en<br />
del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på<br />
seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk<br />
Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.<br />
Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt,<br />
Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 0909-5136.
Prent<br />
Undervisningsavisen om demokrati<br />
(Til dansk, samfundsfag og historie i 7.-9. kl.)<br />
sætter fokus på folkestyret.<br />
Avisen tager udgangspunkt i de mennesker,<br />
der er en del af demokratiet og kommer<br />
rundt om emner som elevdemokrati, kommunalpolitik,<br />
demokratiets historie,<br />
medierne og demokratiet, EU<br />
og demokrati i andre lande.<br />
- veje til viden<br />
Nyhed!<br />
Ny, aktuel undervisningsavis<br />
Undervisningsavisen er en lang række aktuelle<br />
og interessante aviser, som medvirker til at kvalificere<br />
undervisningen og gør emnet mere livsnært.<br />
Øvrige Undervisningsaviser:<br />
• Terror<br />
• Krop<br />
• USA<br />
• Kærlighed<br />
• Vand<br />
• Drikkevand<br />
• Verdens handel<br />
• Fantasy<br />
• Danskhed<br />
• Fotografi<br />
• Kristendom<br />
• Folkedrab<br />
• Gamle dage<br />
• Kulturarv<br />
Bestil Undervisningsavisen på www.gyldendal.dk/uddannelse eller på tlf. 33 75 55 60.<br />
Et klassesæt er på 30 eksemplarer og koster kr. 450,- + moms og forsendelse.