Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening

Avisen i Undervisningen okt. 2005

Læs om bladet side 3/ TEMA: Avisen på skemaet, fx Avisen må være nummer ét - Interview

med undervisningsminister Bertel Haarder side 4-7/ Journalistikken som en pædagogisk

udfordring side 8-10/ Stor bredde i avisernes undervisningstilbud side 28-31

SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG DANSK:

Tidens temaer – mens de stadig er aktuelle

Hvor finder du det undervisningsmateriale, som du kan bruge til at arbejde med tidens aktuelle

spørgsmål – mens de stadig er aktuelle? TemaNyt.dk er netop det redskab, du har brug for.

Her kan klassen arbejde med verdens begivenheder, mens de finder sted.

Berlingske Tidende leverer dagsaktuelle

artikler, og redaktionen,

der bl.a. består af lektor Sten Larsen

og lærer Britta Vejen, udarbejder

løbende undervisningsforslag, vejledninger

og opgaver til udvalgte

temaer.

Introduktionstilbud

De første 300 skoler, der melder

sig, kan købe en årslicens til kun

698 kr. ekskl. moms. Herefter er

prisen 1998 kr. ekskl. moms. Læs

mere om køb af TemaNyt.dk på

portalen.

Bestil online på

www.temanyt.dk

Besøg os på www.temanyt.dk

Der findes gratis temaer på portalen,

så du kan se, hvad materialet

har at byde på, inden du bestiller

din årslicens.

TemaNyt.dk er blevet til i samarbejde mellem Alinea,

Berlingske Tidende og IMS Learning.

(10931) PR03-2005

FORSIDEN

Undervisningsminister Bertel Haarder

besøger Amager Fælled Skole i

København.

Foto: Lars Nybøll

MENING /INDHOLD / 3 ■

Mange børn og unge behersker medierne. Eller rettere: de mestrer teknikken. Deres

fingre tøver ikke, når de ufortrødent haster over tastaturet på mobilen eller computeren.

Men er de kritiske mediebrugere? Er de i stand til at gennemskue det indhold, de

udsættes for på nettet, i fjernsyn, i aviser? Kan de skelne og sortere i det stærkt stigende

informationsboom? Kender de det enkelte medies muligheder og begrænsninger?

Næppe. For det er noget, de skal lære. Det kræver indsigt at godtage og forkaste.

Og det er en indsigt, som skolen skal give dem, for som undervisningsminister Bertel

Haarder siger i interviewet her i bladet:

- Medierne er helt centrale i vores demokrati. Og derfor skal børn og unge lære om

dem. Fra barnsben.

PRENT sætter med temaet ’Avisen på skemaet’ fokus på undervisning i, om og med

medier. Til inspiration. Få også ideer og opgaver på www.aiu.dk

Kirsten Holck Rantorp

Redaktør

TEMA

’Avisen på skemaet’

Side 4 Avisen må være nummer ét

Side 8 Journalistikken som en pædagogisk udfordring

Side 11 Retorikken, avisen og tastatur-fingersveden

Side 13 Vi har lært at tage mediebriller på

Side 16 En dag på HTX med skjorte og slips

Side 19 I mediernes værksted

Side 20 Kompetencer i det interaktive medielandskab

Side 24 Gratis aviser: En genial mulighed

Side 26 De unge skal vove at tage ordet

Side 28 Stor bredde i avisernes undervisningstilbud

■ 4/ AVISEN PÅ SKEMAET

Avisen må

være nummer ét

Medier skal ikke være et selvstændigt fag på skoleskemaet, men bør have en

central plads i undervisningen i både folkeskolen og gymnasiet. Det mener

undervisningsminister, Bertel Haarder

Af journalist

Christina Ove Holm

En stor skål Matadormix står på Bertel Haarders

skrivebord i den gamle gule bygning på

Frederiksholms Kanal i København. Ved siden af

er fire forskellige frugter stablet flot op på et fad.

Dem rør han ikke. Til gengæld kører armene som

en maskine ned i slikskålen, og inden der er gået

en halv time, er skålen tom.

I hvor høj grad skal gymnasiet og folkeskolen lægge

vægt på at undervise i medier?

- Jeg lægger meget vægt på faglighed. Derfor

vil jeg helst ikke have, at vi gør medier til et særligt

fag. Men jeg vil meget gerne ruste eleverne i

dansk-, historie- og samfundsfagsundervisningen,

så de bliver i stand til også at håndtere medier.

Og så er det jo en kendt sag, at i dansk skal eleverne

stifte bekendtskab med mange forskellige

udtryksformer, som der står i folkeskolelovens

formålsparagraf. Deri ligger naturligvis, at man

skal følge med tiden, og de trykte og de elektroniske

medier er jo en meget vigtig del af hverdagen

i informationssamfundet, og derfor må man

forberede eleverne til at begå sig i den verden.

På Sorømødet blev der talt meget om globalisering.

Men medier blev ikke nævnt. Burde diskussionen om

globalisering ikke inddrage medier?

- Jo, i den forstand, at kommunikationen i ver-

den bliver mere og mere global, og at informationsbombardementet

intensiveres næsten dag for

dag og derigennem også behovet for, at den

opvoksende generation dels kan orientere sig og

bruge internettet og andre medier og samtidig

kan sortere og få begreb om, hvad man kan fæste

lid til. Altså hvordan man skelner mellem oplysninger,

som bygger på kendsgerninger og oplysninger,

som er rent tankespind, siger Bertel

Haarder.

- Spiser du ikke slik? spørger han og leder selv

i skålen efter vingummi, mens han fortsætter:

- Jeg har lige siddet i møde med formanden for

Danmarks Journalisthøjskole. Vi synes begge to,

at niveauet i journalistikken ofte er for lavt. Og én

af måderne at få hævet niveauet på er at få nogle

mere kritiske brugere. Det er ligesom med kunsten.

En af måderne, hvorpå man kan styrke billedkunsten,

er, at forbrugerne af kunsten bliver

mere kvalitetsbevidste og mere kritiske. Det

begynder allerede i skolen, siger han.

- Og dertil kommer jo, at medierne er helt centrale

i vores demokrati, fordi det er i de skrevne

og elektroniske medier, at den demokratiske

debat og meningsdannelse foregår i en næsten

uhyggelig grad, så det trækker ind i ethvert

ministerkontor og til ministermøder og folketingsudvalg

osv. Og hvis vi ikke skal blive slaver

af dem, der er gode til at udnytte medier, så er vi

nødt til at gøre borgerne kritiske i deres håndtering

af medierne. Allerede fra barnsben.

FOTO: LARS NYBØLL

Undersøgelsen Demokratiprojektet, udarbejdet af

nogle lektorer fra CVU Fyn, viser, at det kun er en

lille elite, der ønsker at blive aktive medspillere i

demokratiet.

Hvorfor skal demokratiet, hvori medier spiller en

væsentlig rolle, ikke være et selvstændigt fag i skolen?

AVISEN PÅ SKEMAET / 5 ■

» Jeg tror, at medier, både de elektroniske og de skrevne, kan være med til at gøre

undervisningen interessant. Så jeg vil stærkt opfordre lærerne til at bruge medierne i undervisningen.«

- Fordi vi har for mange fag i forvejen. Og det

vigtigste er at gøre eleverne til gode og kritiske

læsere. At sætte dem i stand til at hente informationer

og vurdere og anvende dem. Så jeg vil hellere

sige, at mediesituationen skal påvirke undervisningen

i dansk og samfundsfag og i øvrigt

også i andre fag. Medierne afspejler den virkelig-


hed, lærerne skal forberede eleverne

til. Og når der i folkeskolens

formålsparagraf står, at skolen

skal forberede eleverne til et

samfund med frihed og folkestyre,

så ligger jo deri, at de skal

kunne begå sig i det folkestyre,

og at de skal kunne være med i

meningsdannelsen, som foregår

via medierne.

En skolelærer foreslog i et læserbrev i Politiken for

nylig, at man skal indføre demokrati som timeløst fag

i skolen. Hvad synes du om den tanke?

- Jeg er glad for, at den unge lærer siger timeløst

fag. For dermed tilslutter han sig det synspunkt,

at vi ikke skal have flere fag i skolen. Men

at fagene skal trives i den virkelighed, som er

uden for skolens vinduer. Børn præges i enestående

grad af medier i dag. Og det er mit indtryk, at

børn er temmelig opmærksomme på både manipulation

og andet i medierne. Jeg tror slet ikke, de

er så dumme. Fordi de er vokset op med, at man

hører én påstand, og derefter hører man det stik

modsatte. Så jeg er ikke uenig med læserbrevsskribenten.

Bare han ikke vil have demokrati som

selvstændigt fag. Enhver dansk- eller samfundslærer

var da et skarn, hvis han ikke var opmærksom

på mediesituationen.

Du taler meget om det kulturnationale projekt, hvor

eleverne skal have den nødvendige dannelse. Er

medier ikke en del af det projekt?

- Nej, det er noget andet. For medier handler

om kommunikation og ikke om indhold. Og det,

jeg slår et slag for, er altså det indholdsmæssige.

Når vi taler om den kulturelle kanon, så tænker

jeg på det indholdsmæssige fællesskab, som har

at gøre med fælles kulturelle erfaringer. Medier er

det element, som kulturen svømmer rundt i, siger

Bertel Haarder. Slikskålen er nu tom., og undervisningsministeren

stopper piben og er parat til

det næste spørgsmål.

Avisen i Undervisningen laver undervisningsmateri-

»Enhver danskale

om medier til gymnaellersamfundssierne.

Og i efteråret lanlærer

var da et

cerer vi en kampagne,

skarn, hvis han

hvor gymnasier kan

ikke var

rekvirere aviser gratis i

opmærksom på

en uge til brug i undermediesituatiovisningen…nen.«

Bertel Haarder

afbryder:

- Det er fremragende!

Da jeg gik i skole fik vi ”Tidens Stemme” hver

14. dag og gennemgik den slavisk. Jeg har altid

ment, at man i stedet for tyggemad beregnet for

undervisningssektoren skal have rigtige aviser. Så

det er alle tiders, at eleverne med jeres initiativ

ser, at der findes andre aviser end trafikaviserne,

selvom de også er udmærkede. I øvrigt tror jeg, at

de gratis aviser får folk til at læse mere avis. Da

bogtrykkunsten blev opfundet, var man ved at

falde i svime over al den umoral, det kunne føre

til. Da tegneserierne kom, troede man jo, at nu

gad ingen læse bøger mere, og da Danmarks

Radio begyndte at sende underholdningsmusik i

giro 413, var der lærte professorer der mente, at

nu styrtede kulturen sammen, og vi blev underkastet

kapitalismen, og jeg ved ikke hvad. Og de

er alle sammen blevet totalt til grin! For det har

vist sig, at tegneserier fører til mere læsning af

bøger. At film ikke bliver et alternativ til at læse

bøger. At popmusik ikke spærrer for kvalitetsmusik,

snarere det modsatte. Og tilsvarende så har

jeg den største sympati for både Metro og Urban,

og jeg tør væde på, at de får folk til at læse flere

aviser. Og hvis de ikke gør, så er det måske, fordi

de andre aviser skulle oppe sig lidt. Jeg er selv så

glad for Metro og Urban, hvor jeg får en kortfattet

oversigt over, hvad der er skrevet i de andre aviser,

men de virker også som appetitvækkere til at

læse mere avis.

Er medieundervisningen beskrevet tydeligt nok i folkeskolens

formålsparagraf?

- Det kan godt være, at en ny formålsparagraf

skal omformuleres, sådan at den ikke blot siger, at

skolen skal forberede eleverne til et samfund med


frihed og folkestyre, men også til et samfund med der spilder deres tid med at få lyd og billeder

medier. Og det er da muligt, at ordet informa- hjem, mens dem, der skriver aviser, kan koncentionssamfundet

skal ind i formålsparagraffen. Vi trere sig om indholdet. Og derfor synes jeg, at avi-

skal bare passe på, at vi ikke gør formålsparagrafsen må være nummer ét. Den er det mest seriøse

fen for tidsbestemt. Det er jo ikke sikkert, at man medie. Det er i aviserne, der ligger mest research

om ti år taler om informationssamfundet. Og jeg bag historierne. Selv Danmarks Radios radio- og

har det mål, at vi får en meget slidstærk formål- tv-avis er jo en avisoplæsning. De mest åbenbare

sparagraf, som hæver sig op over tidens forskelli- fejl vandrer videre i radioavisen, fordi man tror

ge modeord og tidens forskellige bekymringer. blindt på, hvad der står i avisen, og dermed afslører

radio- og tv-journalisterne, at de ikke foretager

Kan den så ikke blive for luftig og for svær at rette sig selvstændig research. I avisen er der bund i tinge-

efter for lærerne?

ne. Og der kan journalisten ikke løbe fra sit pro-

- Jo. Men netop derfor kan det være, at den dukt. Radio- og tv-udsendelser er som sne, der

ligesom i andre lande skal være mere enkel. faldt i går. Det glemmes og smelter. Hvorimod

det, der står i aviserne, har en helt anden bestan-

Kan du pege på områder, hvor du mener, medier kan dighed. Derfor ved de, der skriver aviserne også,

puttes ind i undervisningen?

at de i langt højere grad kan blive klynget op på

- Det vil jeg overlade til lærerne. Men jeg kan det, de skriver. Så avisen er nummer ét som

sige, at da jeg selv underviste, da var jeg storfor- undervisningsmateriale, og vi skal vænne børn og

bruger af medier. Både de elektroniske og de

skrevne. Og jeg tror, det kan være med til at gøre

unge til at læse aviser.

undervisningen interessant. Så jeg vil stærkt Mange medier udbyder undervisningsmateriale til

opfordre lærerne til at bruge medierne i undervis- skoler. Frygter du for dannelsen af elevernes kritiske

ningen.

sans over for medierne, når de bliver bombarderet

med den slags tilbud?

Hvordan vil du sikre, at lærerne har den nødvendige

kompetence til at undervise i medier?

- Nej, det gør jeg faktisk ikke.

- Jeg synes, det må ligge i, at fagene dansk, Hvorfor ikke?

samfundsfag og historie forbereder eleverne til at - Fordi det et er min fornemmelse, at det er ret

bruge medierne, forholde sig til dem og leve med seriøst, det aviserne kommer med. Når de tilbyder

dem på godt og ondt.

materiale, så er det jo ikke elevernes opmærksomhed,

de prøver at fange, men det er lærernes. Men

Men der skal ikke mere om medier ind i seminarieud- jeg bliver nødt til at sige, at avisartikler kan aldrig

dannelsen?

blive andet end et supplement til lærebøgerne.

- Jo, det er muligt. Det kan overvejes.

Lærebogen er nr. 1. Fordi aviser pr. definition er

pluklæsning.

Skal der lægges særlig vægt på

Lærebogen er sy-

nogle af medierne i undervis- »Hvis vi ikke skal blive

stematisk. Den

ningen?

slaver af dem, der er

bygger elevernes

- Jeg holder jo mest af de gode til at udnytte

viden op fra grun-

skrevne medier. Og især af de medier, så er vi nødt til

den. Den viden, de

gode gamle aviser. De har en at gøre borgerne kriti-

skal have for

langt større seriøsitet, synes ske i deres håndtering

blandt andet at

jeg. Jeg har tit så ondt af af medierne. Allerede

kunne forstå, hvad

radio- og tv-journalisterne, fra barnsben.«

der står i avisen. ■


Journalistikken som en

Af journalist Mikkel Hvid

»Hvorfor har ingen lært mig det før?«, udbrød en

kursist på et af de skrivekurser som Danmarks

Journalisthøjskole arrangerer for akademikere og

andre uden for den journalistiske verden.

Kursisten undrede sig over, at hun aldrig før

havde forstået den afgørende forskel på akademikernes

skrive- og arbejdsmåde og journalistens.

Ni år i folkeskolen, tre på gymnasiet og en lille

håndfuld år på universitetet – knapt 20 år på skolebænken

– og alligevel havde hun misset det

vigtigste.

Jeg forstod hendes undren. Det var sært. Og

dog. Journalistikken er måske en svær pædagogisk

udfordring.

Sat på spidsen

Problemet er, at journalistikken på afgørende

punkter er væsensforskellig fra pædagogikken.

Bare et par eksempler: Den journalistiske tekst

fortæller det vigtigste i første sætning. Her – allerforrest

– ligger den unikke påstand, som resten af

teksten underbygger og/eller perspektiverer.

Journalisten sætter helt bogstaveligt sagen på

spidsen, men det gør underviseren sjældent.

Et normalt undervisningsforløb har en klassisk,

logisk struktur, hvor læreren først præsenterer de

studerende for en række forudsætninger, som han

så hen ad vejen konkluderer på. Og når læreren

fortæller kronologiske forløb, fortæller han normalt

fremad i tiden.

Det er alt sammen omvendt i journalistikken.

Den journalistiske teksts logiske struktur har konklusion

før argument, og – når teksten beskriver

kronologiske forløb – præsenteres det sidste

(nyheden) før forudsætningerne (baggrund eller

forhistorie).

Hele journalistikkens væsen strider

mod almindelig pædagogisk praksis,

men journalistikken kan med fordel

udnyttes pædagogisk

Tænk før du skriver

Et andet eksempel: At skrive en journalistisk tekst

kræver en helt anden arbejdsform end at skrive en

traditionel opgave eller stil i skolen.

Skoleopgaver og -tekster afspejler normalt skribentens

erkendelses- og forskningsproces.

Skribenten skriver sig frem til pointen. Naturligvis

har han læst, tænkt og researchet, men teksten bliver

til undervejs og bruges hen ad vejen til at indkredse

pointen.

Det er tænkeskrivning. Teksten bruges i skribentens

erkendelsesproces og får derfor også den

klassiske logiske opbygning.

Anderledes med journalistiske tekster. De skrives

fra spids. Pointen først.

Man kan kun skrive journalistiske tekster, hvis

man kender sit budskab, før man sætter sig til tasterne.

En god journalist kan gå ud fra et møde, og

inden han har lukket døren bag sig, kender han

rubrikken og den første linje, og han kan skrive

historien i ét hug. Fordi han har en effektiv fortællemodel.

Fordi han har en række effektive skabeloner,

som han kan proppe alle historier ind i. Men

også fordi han har tænkt historien igennem.

Journalistik udfordrer psyken

Naturligvis kan folke- og gymnasieskolelærere

fortælle deres elever det her. Men kan de lære dem

at praktisere det?

Nogle kan, men når det giver problemer for

andre, skyldes det givetvis, at det at træne eleverne

i at skrive og tænke journalistisk, kræver at

læreren selv kan gøre det, og det er svært, når man

gennem hele sit eget skole- og studieforløb har

mødt den klassiske komposition og tænkeskrivning,

og når det man gør hver eneste dag, strider

mod journalistikkens stil og væsen.

Men det er

ikke blot det.

At tænke,


pædagogisk udfordring

ILLUSTRATION: GITTE SKOV

formulere sig og arbejde journalistisk udfordrer

også lærerens personlighed. Det kræver og udvikler

en anden psykologi at træne andre i journalistik.

Når man tænker, før man skriver, når man

præsenterer konklusion før argument, virker man

ofte postulerende, direkte og hurtig, og for nogle

bliver det direkte grænseoverskridende at skulle

presse budskaberne ned i journalistikkens model.

Kom til sagen

Jeg husker det fra mig selv. Da jeg som nyuddannet

cand.mag. i dansk og historie blev ansat som allround

journalist på Skagens Avis, gjorde det

simpelt hen ondt i maven, når jeg skulle

udtrykke mig så direkte, ubeskyttet

og tilsyneladende kompromisløst,

som man skal som journalist,

og jeg gjorde det ene krumspring

efter det andet for at liste

en lille forudsætning, en lille

relativering eller et lille forbehold

ind foran tekstens centrale

påstand. Og da den slags sætninger

blev sendt retur fra redaktøren,

forsøgte jeg at snige en ledsætning

eller to foran hovedsætningen

for at beskytte mig selv

blot en lille smule. Men den gik

ikke. Redaktøren opdagede det

hver gang, og teksten kom tilbage

med røde streger. Kom til sagen!

skrev han.

Jeg lærte det. I dag ved jeg altid,

hvad jeg vil skrive, før jeg sætter

mig til tasterne, og jeg tænker ikke

med teksten. Jeg tænker, før jeg

skriver, og jeg tænker bagefter, men

aldrig imens.

■ 10 / AVISEN PÅ SKEMAET

Hvorfor vidste jeg ikke det

Men når jeg mindes mine mange år i uddannelsessystemet,

tænker jeg også tit: Hvorfor var der ingen,

der lærte mig det lidt før?

Den aggressive og direkte journalistiske tænkning

og arbejdsform accelererer nemlig læringen.

Ved at tvinge eleverne til at skrive (eller fortælle)

pointen fra starten tvinger man dem igennem de

mentale og intellektuelle processer, der er nødvendige

for, at de forstår det, de arbejder med. Den journalistiske

pointe står så klart, så enkelt og nøgent i

spidsen af teksten, og man bliver nødt til at tilegne

sig stoffet for at kunne skrive den.

I min egen undervisning beder jeg de studerende

opsamle det, de har lært i timerne, i fem sætninger.

Korte, klare sætninger i påstandsform. De hader

opgaven, fordi den kræver, at de tænker og tager

beslutninger. De brokker og ryster på hovedet. Men

de lærer noget, og de husker det bagefter.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Den traditionelle skoleopgave med en klassiskretorisk

opbygning kan langt lettere skjule, at skribenten

faktisk ikke har forstået stoffet helt; budskabet

forsvinder i detaljer, forudsætninger og tilløb, og

pludselig glemmer både skribent og læser, at teksten

aldrig kom til en klar konklusion.

Journalistik som pædagogik

At tvinge sine elever til at afgøre, hvad der er vigtigst,

hvad det betyder, og hvordan man udtrykker

det enklest og klarest i tekstens første afsnit – at

bruge den journalistiske skrive- og arbejdsproces i

undervisningen – vil tydeliggøre den faglige læring,

bevidstgøre de studerende om det, de ikke forstår og

give dem et mere personligt og aktivt forhold til

deres viden, fordi de bliver nødt til at vinkle, til at

beslutte og prioritere.

Og det virker. ■

�

�

� �

��

�

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Af retoriker Helle Hvass

Retorik er et nyt valg- og studieretningsfag i gymnasiet,

og der er ingen tvivl om, at rigtig mange

elever vil vælge faget på de gymnasier, som udbyder

det. Eleverne har nemlig en umiddelbar forestilling

om, at retorikken kan gøre dem til den nye

Anders Lund Madsen eller Audrey Castañeda,

som skriver bag på Urban. Eleverne læser ikke så

meget avis, men de når som regel bagsiden af

Urban, og de vil så gerne skrive sprogligt kreative

artikler om tastatur-fingersved, duftreservater e.l.

Når det så bliver alvor, og retorikundervisningen

begynder, så opdager eleverne, at retorik er andet

og mere end pudsige emner og stilfigurer. Nu skal

de til at læse hele avisen, og Urban er ikke godt

nok.

Avisen er uundværlig

Elevernes skuffelse forsvinder heldigvis hurtigt.

Det siger min erfaring mig efter seks års forsøgsarbejde

med retorik som valgfag på C-niveau.

Eleverne bliver glade for retorikken, selvom den

ikke kan levere smutvejen til berømmelse.

Eleverne siger: ”I retorik lærer vi om det sprog, vi

taler og skriver til hverdag.” I retorikundervisning

er der fokus på, hvordan mennesker kommunikerer

i det praktiske liv. Grundtanken i faget er, at

alle borgere skal udstyres med kundskaber i

mundtlig og skriftlig kommunikation, så de kan

deltage i den offentlige debat med argumenter

eller viden. Og i den forbindelse er avisen uundværlig.

For avisen giver os overblik over, hvad

offentligheden debatterer, og avisen leverer tekst-


Retorikken, avisen og

tastatur-fingersveden

eksempler fra det praktiske liv, som eleverne kan

bruge i den skriftlige del af retorikundervisningen.

Analyse og vurdering

Det følgende er et eksempel på, hvordan avisen

bliver brugt i retorikundervisning. De omtalte tre

avisartikler kan findes på adressen www.aiu.dk/

avisnet (under opgaver).

I retorikundervisning læser eleverne først og

fremmest tekster fra aviser for at vurdere, om de

kan bruge dem som forbillede for deres egen tekstproduktion.

Der er ikke fokus på at forstå budskabet

eller tage stilling til den holdning, som teksterne

udtrykker. Der er fokus på, hvordan afsendere

af kommunikation har held med at fange og fastholde

deres modtageres opmærksomhed. At lære

at skrive er som at lære et håndværk, og når man

skal lære et håndværk, så er man nødt til at studere,

hvordan de dygtige håndværksmestre gør.

Men før eleverne bruger en tekst som forbillede,

skal de udsætte den for retorisk analyse og vurdering.

I en retorisk analyse spørger man helt overordnet:

Hvilken hensigt har afsender med sin

tekst, og hvilke retoriske strategier benytter han

for at nå denne hensigt? I vurderingen svarer man

på, om valget af retoriske strategier er vellykket i

forhold til hensigten. Til sidst tager man stilling til,

om teksten kan bruges som forbillede, og hvordan.

Da hensigten styrer alle de valg, en afsender træffer,

er det vigtigt at kende til forskellige hensigter.

Til det formål kan man bruge en meget grov, men

nyttig inddeling af hensigter, som stammer fra

Ciceros retoriske teori. Den siger, at tekster helt

overordnet kan have én af tre hensigter: at bevæge,


at belære eller at fornøje. Dette svarer nogenlunde

til avisens opinionsgenrer, informationsgenrer

og underholdningsgenrer.

At bevæge læseren

Skal eleverne lære at bevæge, så skal de analysere

og vurdere debatindlæg, kronikker og

ledere. De kunne f.eks. studere kronikken,

Skolen er serious business. Kronikøren er Naja

Skadhauge Sano, som lige er gået ud af 9. klasse,

og som føler sig forpligtet til at videregive sin

viden om, hvordan det har været at gå i skole.

Naja har en hensigt: hun vil bevæge lærere til at

tale med deres elever om, hvordan det er at gå i

skole. Hun forsøger at nå sin hensigt ved selv at

give et eksempel på, hvad der kan komme ud af

at spørge en elev. Najas artikel fanger modtagernes

opmærksomhed. Den har en fængende

rubrik - for lærere er skolen serious business, og

den har en underrubrik og en begyndelse, der

giver overblik over artiklen.

Da Naja har mere ris end ros til skolen, er hun

i konstant risiko for ikke at kunne fastholde sine

modtageres opmærksomhed. Hun må forebygge,

at modtagerne lægger artiklen fra sig og

stempler hende som et brokkehoved. Derfor

begynder hun med noget af det gode ved skolen,

og hun sørger i det følgende hele tiden for,

at hendes kritik følges op med konstruktive forslag.

Denne strategi er forbilledlig for den afsender,

som vil blande sig i den offentlige debat

med et mål om at bevæge nogle modtagere, som

ikke på forhånd er enige. Man må formode, at

mange lærere har læst denne kronik til ende og

er blevet påvirket af den, fordi den argumenterer

konstruktivt.

At belære læseren

Skal eleverne belære, altså formidle en indsigt

de har i et emne, så skal de analysere og vurdere

nyhedsartikler, baggrundsartikler og features.

Eleverne skal lære af journalisters måde at informere

på: konklusion før baggrund. Mange elever

hænger fast i den kronologiske fortælleform og

gør derfor en dyd ud af at gemme konklusionen

til sidst, selv i informerende tekster. Ved at arbej-

de med f.eks. nyhedsartikler, lærer de, at der er

andre muligheder. Afsender af en nyhedsartikel

fanger modtagernes opmærksomhed ved at fortælle

dem, hvilken konklusion hele teksten belyser,

og fastholder deres opmærksomhed ved at

gøre det overskueligt, hvordan tekstens forskellige

dele forholder sig til konklusionen.

Som forbillede kan man bruge en artikel som

Sportsdrik uden virkning for motionister. Denne

artikel informerer helt overordnet om resultatet

af et forskningsprojekt på Rigshospitalet, og

resultatet fremgår af underrubrikkens første

linie. Selve artiklen går i dybden med undersøgelsen

og forskellige eksperter citeres. Ved at

bruge denne artikel som forbillede, kan man vise

eleverne, at når man formidler en indsigt i et

emne, så skaber man sammenhæng i noget, som

andre har sagt eller skrevet. Modtager forventer

og stoler på, at afsender har et vidensoverskud

om sit emne og derfor er i stand til at sortere og

fokusere.

At fornøje læseren

Skal eleverne fornøje, så skal de analysere og

vurdere causerier og petitstof. Nu er det sjældent

sådan, at eleverne i retorik kommer til at skrive

rent underholdende tekster, men derfor kan de

godt studere en tekst som Angst til fingerspidserne

af Audrey Castañeda fra bagsiden af

Urban. Dog er det vigtigt, at eleverne bliver

opmærksomme på, at skriftlig stand-up-komik

først og fremmest udtrykker subjektive følelser

og holdninger. Modtager fastholdes i kraft af

humor og sproglig kreativitet – ikke i kraft af

gode argumenter eller relevante informationer.

Afsender er selveksponerende og i bund og

grund ligeglad med modtagers forhold til tastatur-fingersved.

Audrey Castañedas skriver, at

hendes hensigt med artiklen er at berolige rengøringsfanatikere.

Det er en meget ydmyg hensigt

– ikke ambitiøs nok til et elevprodukt i retorikundervisning.

Alligevel kan man godt bruge

teksten som forbillede. For sprogligt er den jo

kreativ, og det kreative har det med at fange

vores opmærksomhed. ■

FOTO: HENNING SIGVARDSEN /BORNHOLMS TIDENDE

Vi har lært at tage

mediebriller på

Af journalist Christina Ove Holm

I den gamle Hintzes Gaard blev der for mange

herrens år siden solgt gryn og skinker, læderfedt

og øl, sæbe og fløde, gulerødder og sukkerkugler.

Dengang var Hintzes Gaard i Rønne på Bornholm

nemlig byens største købmandsgård, hvor rig som

fattig mødtes for at proviantere.

Hintzes Gaard ligger der stadig, og det gamle

skilt ”Colonial & Skibshandel” pryder stadig facaden.

Stokroserne smyger sig op af den solvarme

mur, som er malet bordeaux-rød.

Indenfor er stukken bevaret i det, der engang

var de fine stuer ovenpå købmandsforretningen. I

dag er stuerne lavet om til medielokaler, hvor hele

medieklassen fra Bornholms Gymnasium hver

dag skriver, laver radio, web eller tv.

Marie Svensson og Daniel Mühlendorph er


Marie Svensson og Daniel Mühlendorph går i 3.g på Bornholms Gymnasium. Siden 1.g

har de været en del af medieklassen. Det har været ”vildt hårdt og skide sjovt”

begge 19 år. De har været med fra 1.g, hvor deres

klasse som den første på skolen skulle afprøve det

nye 3-årige medieforløb.

- Det har været vildt hårdt og skide sjovt, og jeg

har fået en langt større indsigt i, hvordan medierne

agerer og hvorfor, end jeg havde før. Når jeg

ser nyheder derhjemme, tager jeg en slags mediebriller

på. Jeg ser på, hvordan historierne er skruet

sammen, og jeg er kritisk over for de kilder, journalisterne

bruger, siger Daniel Mühlendorph.

Han har koncentreret sig meget om at lave tv

og film i medieforløbet, og nu er han afklaret om,

at han gerne vil på filmskolen senere i sin uddannelse.

Marie Svensson derimod vil ikke arbejde med

hverken film eller journalistik.

- Det har været sjovt at prøve, og jeg har lært

meget. Men jeg er også blevet klar over, at jeg ikke


skal være journalist. Det troede jeg ellers i lang

tid ville være noget for mig. Men jeg har fundet

ud af, at det er for flygtigt, og det er svært at fordybe

sig, fordi det altid skal gå så stærkt på

medierne, siger hun.

Diskussionsklubben

De andre klasser på skolen kalder medieklassen

for diskussionsklubben. Og det er tankevækkende,

synes Marie og Daniel.

- Vi tager altid ordet i forsamlinger, fordi vi

simpelthen ikke kan lade være. Vi er blevet

opdraget til at have en mening om tingene, og vi

ved, hvordan man argumenterer. Det havde jeg

nok ikke lært, hvis jeg havde gået på en mere

traditionel linje på gymnasiet, siger Marie.

Noget af det, Daniel og Marie synes de har

lært mest af, er interviewteknik. At skulle henvende

sig til fremmede mennesker og bede dem

fortælle deres historie har for de fleste elever i

klassen været grænseoverskridende.

- Jeg har været med til at lave en reportage på

tv om bankospil. Det krævede lang tids overtalelse

at få de ældre damer fra bankoklubben til

at stille op. Og det krævede en del psykologi at

få dem til at fortælle, siger Marie.

Daniel har blandt andet lavet udsendelser om

et mini-Christiania i Allinge og om alkoholikeren

Anton.

- Man lærer for alvor at omgås alle slags mennesker,

når man laver journalistik. Jeg har lært

meget om, hvordan jeg taler pænt til folk og indstiller

mig på deres situation, siger Daniel.

Når Marie og Daniel tænker tilbage på gymnasieårene

slår det dem, at medieklassen har

været meget privilegeret.

- Vi har fået lov til at prøve mange sjove ting.

Vi har været på studietur i Irland, hvor vi besøgte

forskellige medier, vi har været med i

Medietimen (et journalistisk skoleprojekt.red.),

og vi har produceret til TV2 Bornholm. Det har

været vild luksus. Men det har også været hårdt,

fordi vi har været forsøgskaniner. Men hvis bare

lærerne på sådan et projekt er lige så engagerede,

som vores har været, så bliver det en succes,

siger de to 3.g’ere.

Spidskompetencer

i medier

Lektorerne Peter Fritzen, Leif Hansen og Morten

Serritzlev søsatte medielinjen på Bornholms

Gymnasium i 2003. De siger blandt andet:

- Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse for

os. Det at lege med medier og videregive det til en flok

entusiastiske elever har været fantastisk. Både elever og

lærere har vidst, at vi har været privilegerede, og det

har skabt en helt særlig energi, som har drevet medieforløbet

frem og givet de unge store udfordringer inden

for medieverdenen.

- Vi har haft stor frihed til at afprøve mange ting.

Samtidig er vi få lærere, der arbejder meget tværfagligt

med klassen, og det har betydet, at der ikke er langt fra

vi sadler til vi ridder.

- Vi deltog i Medietimens projekt ”En plet på jorden”,

hvor vi producerede en avis. Det gav eleverne en

rigtig god fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde

som ”rigtig” journalist.

- Mange af eleverne skriver blændende godt. De er

super kreative, kritiske over for kilderne og dygtige til

at argumentere. Og selv om nogle af dem har haft

talenter i den retning i forvejen, så har de også fået

meget med herfra.

- Vi har lånt udstyr af TV2, og vigtigst af alt har de

bragt de indslag, eleverne har produceret. Det er afgørende,

at man har et samarbejde med et lokalt medie.

Det motiverer de unge, når de ser deres produkt publiceret.

Medieklassen har gennemgået mediernes udvikling fra

middelalder til internet. De har behandlet den teknologiske

udvikling, de politiske forhold, der har styret pressen

gennem tiderne, public service og radio og tv’s udvikling.

Medieklassen har blandt andet arbejdet med følgende

journalistiske begreber:

De journalistiske kriterier, kildetyper, de klassiske

avisgenrer, de klassiske tv-genrer, videnssprog og erfaringssprog,

”Don’t tell it – show it”-modellen, nyhedstrekanten,

vinkling, ”Hey you see so”-modellen, den

journalistiske artikels opbygning, reportage og feature,

interviewteknik. ■

Scoop 1-8 er udgivet.

Scoop 9, Mennesker og maskiner

– Kugler til kanonen

udkommer primo november 2005

– med bl.a. tekster af Johannes V. Jensen,

Martin Andersen Nexø og Tom Kristensen.

Scoop 4, Som at være der selv – film og fiktion: 116 kr.

Scoop 4, Lærervejledning og kommentarer: 102 kr.

Læs mere og bestil til gennemsyn eller køb på:

www.forlagmallingbeck.dk.

Alle priser er uden moms.

Forbehold for fejl og ændringer.

Scoop 4, Som at være der selv – film og fiktion benytter nogle

af de nyeste danske og udenlandske kortfilm til indføring i film

verdenens virkemidler og til forståelse af den fortælleteknik, der

også findes i andre medier. Udgangspunktet er de stadig flere

– især danske – kortfilm, der er blevet tilgængelige for undervisning.

I Scoop 4 findes oplæg til arbejdet med kortfilm, kortprosa, noveller,

installationer og malerier – og til den centrale diskussion af sammenhængen

mellem form og indhold. Desuden nyttige modeller og

stikord, der kan bruges til elevernes mediearbejde, i Scoops elektroniske

Værktøjskasse: www.scoop.mb.dk.

Scoop-serien er målrettet til dansk i folkeskolens ældste klasser,

ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen.

• Scoop giver en inspirerende tilgang til

litteratur- og tekstforståelse

• Scoop er rigt illustreret med fotos og

tegninger

• Sammenbindende tekster indeholder

fælles basisviden for elever og lærer

• Oplæg og opgaver står før og efter de

enkelte tekster

• Ét tema i hver bog giver fleksibilitet

både i undervisningen og ved indkøb

Læhegnet 71 · 2620 Albertslund

Telefon 43 66 77 77 · Fax 43 66 77 00

forlag@mb.dk · www.forlagmallingbeck.dk


En dag på HTX

med skjorte og slips

UDDANNELSE: Indsigt i avisproduktion giver god ballast til eksamen

Af redaktionssekretær Per Schultz-Knudsen

Randers Amtsavis

Det lignede en rigtig festdag. Da lærer Mads

Pedersen ved timens begyndelse kaldte sin HTXklasse

på Randers Tekniske Skole til orden, fik

nogle af eleverne travlt med at skifte tøj. Væk

med t-shirts og spraglede skjorter, og frem med

fine skjorter og slips - og med den sikkerhed,

hvormed slipseknuden blev bunden, var det

tydeligt, at det ikke var første gang, det blev forsøgt.

En enkel måtte dog have en kammerat til at

låne sig sin hals, så kammeraten kunne binde

knuden for ham.

Umiddelbart skulle man ellers have troet, at

det var mere på sin plads at smøge ærmerne op.

Lærer Mads Pedersen havde nemlig arrangeret

en blokdag for sin 2.g-klasse. Opgaven lød på i

løbet af 51/2 time at producere en avis om ondskab.

Eller rettere to, da de godt 20 elever var inddelt

i to redaktioner.

Med slips og krum hals

Startskuddet lød kl. 9.40, og kl. 15.15 skulle de

to aviser ligge klar i elektronisk form. I løbet af de

51/2 timer skulle redaktionerne finde frem til forskellige

kilder, skrive artikler, fotografere, redigere/læse

korrektur og lave layout. Eleverne var på

forhånd blevet ”ansat” af Mads Pedersen til at

være enten chefredaktør, redaktionssekretærer,

journalister eller layoutere. Alle kendte således på

forhånd deres plads i ”hierarkiet”, og hvilken

opgave de forventedes at løse.

Mads Pedersen havde ligeledes for henholdsvis

journalister, chefredaktør/redaktionssekretæ-

rer og layoutere lavet en tidsplan, som de kunne

støtte sig til. Ud fra tidsplanen kunne de bl.a. se,

hvornår de skulle være færdige med at overveje,

hvad de ville skrive om, hvornår der skulle holdes

redaktionsmøder for at orientere hinanden

om planerne, og ikke mindst deadline for aflevering

af artikler, for afslutning af redaktionssekretærernes

redigering/korrekturlæsning og for

layouterens produktion af sider.

Så snart skjorterne var i bukserne og slipset

bundet, gik eleverne på opgaven med krum hals.

De var også velforberedte, da de allerede i 1.g

lavede den første avis, som forberedelse hertil

gennemgik de bl.a. de forskellige journalistiske

genrer, hvordan en artikel bør opbygges, hvilke

krav der stilles til en journalistisk artikel. I alt

brugte de i dengang omkring 11/2 måned på at

arbejde med journalistisk formidling. I år har de

kun forberedt sig lidt i løbet af de seneste 14

dage. Alle vidste således på forhånd, hvilke

emner de kunne tænke sig at skrive om.

Tiden løber hurtigere

- At arbejde med avisproduktion er en god

måde at forberede eleverne på til afgangsprøven i

dansk, konstaterer lærer Gitte Lautrup, der ligesom

Mads Pedersen i så høj grad som muligt inddrager

avisen i undervisningen.

- I forbindelse med den skriftlige afgangsprøve

er det ikke længere skønlitterære noveller, som

eleverne skal analysere. I stedet lægges der bl.a.

vægt på elevens evne til sprogligt at bearbejde

komplekse sammenhænge klart og forståeligt, og

til at disponere, analysere, argumentere og formidle

viden og erfaring. Præcis det, som man

FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS AMTSAVIS

skal arbejde med, når man skal lave en avis, fortsætter

Gitte Lautrup, og Mads Pedersen supplerer:

- Og i forbindelse med den mundtlige prøve

lægges der bl.a. vægt på elevens evne til at fremdrage

væsentlige sider af en tekst, til at sætte teksten

ind i en sammenhæng, der rækker ud over


Eleverne skal kunne skrive forskellige teksttyper og styre en skriveproces. Evner, som

man får styrket ved at arbejde med avisproduktion, siger lærer Mads Pedersen

teksten selv, og på hvor engageret og klart eleven

formidler sit budskab. Desuden lægges der vægt

på elevens evne til at skrive forskellige teksttyper

og til at styre en skriveproces. Evner, som man får

styrket ved at arbejde med avisproduktion.

- Samtidig er det en god måde at træne gruppe-


arbejde på. Eleverne får tildelt en rolle, som både

eleven selv og de andre skal respektere. Alle skal

udfylde den rolle, som de er blevet tildelt, og de

andre er helt afhængige af, at den enkelte lever op

til sin rolle. Ved almindeligt gruppearbejde er det

ofte sådan, at der er nogen i gruppen, som laver

noget, og andre, som ikke laver noget. Her er alle

tvunget til at lave noget. De laver hver især et

separat produkt, som det fælles produkt er

afhængig af, konstaterer Mads Pedersen.

I det synspunkt bakkes han op af Stephanie,

der som eneste pige på den ene af redaktionerne

fungerede som chefredaktør for en halv snes

drenge:

- På HTX laver vi meget gruppearbejde. Det er

en god måde at forberede os på til erhvervslivet.

Der skal vi jo også kunne samarbejde med andre.

Ofte får vi ikke selv lov til at vælge, hvem vi vil

være i gruppe med, eller vi får, som i dag, tildelt

en fast rolle. Men det er jo også det, som vi vil

møde, når vi er færdiguddannet. Ved avis-arbejdet

får vi samtidig øvet at kunne planlægge og at

kunne handle i en stresset situation, når deadline

Alle er helt afhængige af, at den enkelte elev lever op til sin rolle i

redaktionen. Det er en god måde at træne gruppearbejde på

pludselig nærmer sig. Det er spændende, og tiden

løber meget hurtigere sådan en dag, end når vi

har almindelig undervisning, fastslår Stephanie,

da hun ved 15.30-tiden kan slappe af i vished om,

at bladet ”UNG og OND – Bladet for unge med

problemer!” kom ”på gaden” uden større forsinkelse.

Det lykkedes også for den anden redaktion at

få web-avisen ”Diffamo” i cyberspace - også selv

om en af journalisterne med kort varsel måtte

springe til som layouter, da den elev, der var

udpeget som layouter, valgte at forlade uddannelsen

dagen før projektet. Men den udfordring

blev også klaret, og alle kunne tage hjem efter en

spændende skoledag.

De fine skjorter og slips?

Nej, det er ikke normal skoleuniform på

Teknisk Gymnasium Randers.

- Vi er bare nogle, som indimellem kan få nogle

skøre ideer. I dagens anledning syntes vi, at skjorte

og slips var passende, forklarer slipsedrengene.

■

FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS AMTSAVIS

I mediernes værksted

Af lektor Bo Tao Michaëlis

Birkerød Gymnasium

’Hvem er egentlig minister for pressen i Danmark?’

Spørgsmålet stilles i min gymnasieklasse, når jeg

tager fat på at undervise i medier i faget dansk.

Svarene falder logiske, men aldrig rigtige.

Kulturministeren, indenrigsministeren, ja sågar justitsministeren

har jeg fået som forslag. Og når jeg så

endelig kommer med svaret, at det er statsministeren,

afløses uvidenhed med undren. Hvorfor i alverden og

hvad har Fogh med Ekstra Bladet at gøre.

Den var ikke gået i 70erne, hvor ethvert skolebarn

vidste, at den fjerde retslige instans i staten ud over

Montesquieus tre, var en fri presse og frie medier, og

at disse simpelthen var tegnet på, at vi levede i en

seriøs retsstat og et moderne demokrati.

Men der er langt tilbage til 70erne, og denne

klumme skal bestemt ikke handle om, at vejret var

bedre den gang i fortiden. Sagen er imidlertid, at

der i en række år – små tyve – fra midten af 80erne

og op til lige for nylig simpelthen ikke blev undervist

noget videre i medier i dansk i gymnasiet.

Undervisningsminister Bertel Haarders den gang nye

bekendtgørelse for danskfaget nedprioriterede medieundervisning.

Lidt polemisk kan du have en anelse

om, at de fæle medier skulle ud af timerne om sprog

og litteratur, fordi de lugtede lidt for venstreorienteret.

Undervisning om medier var jo gerne noget med den

der borgerlige offentlighed, som i almindelighed kommer

fra den røde Frankfurterskole nede i Tyskland, i

særdeleshed fra den lige så røde filosof, Jürgen

Habermas. Interessant fordom, når den historiske

kendsgerning er, at det frem for alt er det kapitalistiske

USA, som stadigvæk har den gule førertrøje med

hensyn til forskning og undervisning om medier, altså

landet som gav os new journalism, episk og etisk

journalistik.

Men Haarder var i hvert fald ikke alene med hen-


Klummen udefra

syn til at slippe af med for

megen medieundervisning.

Tværtimod var der utroligt mange gammeldags

dansklærere, som sukkede lettet og elitært. Nu kunne

de endelig udelukkende hellige sig Herman Bang og

co., glemme alt om aviser, reklamer og fjernsyn. Med

et konservativt og lavendelduftende kors for brystet

kvittede de al undervisning om massekommunikation,

den noget grove definition på medier som henvender

sig til andre end gymnasielærere.

Det er med vilje, at jeg nævner Herman Bang.

Ved Vejens og Stuks forfatter og journalist af uddannelse

og for så vidt den første moderne forfatter, som

professionelt var trænet til at bruge sproget retorisk i

en sags tjeneste, debattere og skildre sine nærværende

omgivelser og problemer. Og det gjorde han. Og

graver du lidt i hans skønlitterære værker, finder du

snart journalisten.

Dette skal ikke handle om Herman Bang og andre

forfattere, som er journalister – i dag er jobbet jo

nærmest normen som baggrund for at være skribent,

tænk blot på Leif Davidsen, Hanne-Vibeke Holst og

Morten Sabro – men om den sproglige dimension

som ligger her og helt normalt glider over i moderne

litteratur. Denne udvikling er jo langt fra ekstraordinær

for Danmark. Mange moderne forfattere har virket

som reportere og journalister, endog været ansat

inden for fjernsyn og i reklamebranchen. En hver

læser og litterat er velkommen til at kritisere denne

udvikling, og den kan som kunstnerisk dannelse diskuteres

som vejen ad hvilken til lødig litteratur. Men

det er en anden sang, og den skal ikke synges her.

Medierne er det værksted, hvor litteraturens redskaber

om ikke bliver skabt så i hvert fald slebet, forarbejdet

og gjort tidssvarende. Og jeg mener moralsk

og næsvist, at enhver dansklærer har pligt til at

opholde sig en rum tid i dette værksted, tage redskaberne

ud af teksten. undervise i deres anvendelse og

vise deres (mis)brug i medierne her og netop nu.

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto


Kompetencer i det

interaktive

medielandskab

Emilie er næsten 11 år. Hun bor sammen

med sin familie, der består af far og mor,

storebror Christoffer på 13 år og lillesøster

Olivia på næsten 7.

Hver morgen bliver Emilie vækket af sin

lille lyserøde mobiltelefon. Den ligger oven

på stakken af Witch-blade, som Emilie

elsker at kigge i, og som hendes far læser

for hende og lillesøster, inden de skal sove.

Emilie er meget glad for at tegne og lege

med perler, meget gerne i selskab med

Cartoon Network. Hun organiserer rummet

foran fjernsynet, så hun hele tiden kan nå

de materialer, hun skal bruge, når hun

laver "kunstværker". Emilie ser ikke nyheder

sammen med sin far og mor. Hun

nyder i stedet at se børne-tv på Danmarks

Radio, eller The Simpsons sammen med sin

storebror. Emilie spiller meget sjældent

gameboy eller playstation, og det er kun

meget få spil, hun gider spille på internettet

eller på fars og mors Macintosh computer.

Emilie kan godt lide at danse, og hun

har set, hvordan hendes storebror kan

lave cd’er med musik. Emilie har sammen

med sine søskende en enorm filmsamling.

Langt de fleste er videobånd, men antallet

af dvd’er vokser støt og roligt. Det er

meget få film, Emilie ikke får lov at se.

Hun kan bedst lide komedier eller serier,

som Pokèmon, Digimon eller Sabrina den

lille heks.

Af medieforsker Tem Frank Andersen

Aalborg Universitet

Set i et globalt perspektiv er danske børn klart med

i eliten, når det kommer til at have eller at få adgang

til medier og medieprodukter. Ud fra skandinaviske

undersøgelser (Drotner 2001) ser det også

ud til, at børn og unge formår at håndtere og til en

vis grad mestre det brede register af medieformer

og medieformater. Med fjernbetjeningen demonstrerer

børn ned til fem år, at de har forstået, hvornår én

tegnefilm er slut, og at de kan zappe et andet sted

hen.

Op igennem 1970erne var et af de helt store mediepædagogiske

temaer de visuelle mediers betydning.

Over hele Danmark blev der etableret medieværksteder,

hvor børn og unge kunne lære om de

levende billeders sprog ved selv at skabe eller producere

levende billeder. Den politiske målsætning

var klar: Børn og unge skulle lære at kunne forstå

og skabe levende billeder, for derigennem at kunne

gennemskue, hvordan magthaverne brugte visuelle

virkemidler til at formidle en borgerlig ideologi. Efter

denne kritiske periode fulgte i midten af 80erne

receptionsstudierne, der søgte ind i det enkelte

menneskes personlige investering i romaner og tvsoaps.

I disse medieprodukter kunne ’modtagerne’,

som det hed, finde et identifikationsmateriale og på

egen hånd udforske de store melodramatiske

spørgsmål: Kærlighed, sorg, utilstrækkelighed og

tristesse.

I 90erne har et af de store mediepædagogiske

temaer været de interaktive mediers betydning. Nu

FOTO: LISELOTTE SABROE /SCANPIX

etableres der ikke længere medieværksteder, men

computerlaboratorier, hvor børn og unge kan eksperimentere

med ikke blot et simuleret materiale,

men også skabe en simuleret virkelighed. Og netop

i forhold til at lære om samfundet er der den klare

pædagogiske fordel ved interaktive medier, at børn

og unge er nødt til at formulere de regler, som skal

styre spillet eller den præsentation, de ønsker at

lave.

Hvad er mediekompetence

Selvom der er forskel på disse perioders mediepædagogiske

indsatser og retninger, så er spørgsmålet

om mediekompetence fortsat centralt. I princippet

er det mindre vigtigt, at det der tidligere hed

mediesocialisering eller mediekvalifikationer, i dag

går under betegnelsen mediekompentence. Og dog

er der en forskel. I dag handler børn og unges brug

af medier ikke så meget om, hvad de bør lære om

medier, og hvad de bør kunne med medier, men i

højere grad om, hvad børn og unge er i stand til at

kunne med medier, især i forhold til at få hverdagen

til at hænge sammen i både stort og småt.

Der findes forskellige måder at definere medie-


Mange børn omgiver sig med medier på deres værelse, og de

agerer mediekompetente på et vist niveau i hverdagen

kompetence på: et teknisk-generelt, et teknisk-specifikt

og endelig et diskursivt aspekt. En anden måde

at definere mediekompetence på er ved at skelne

mellem niveauer, fx. et betjenings-, et bemestringsog

et beherskelsesniveau. Endelig kan man fokusere

på, at der kræves mediespecifikke kompetencer som

fx. at kunne afkode de forskellige tegnsystemer,

som anvendes i medieformerne tekst, billede og lyd.

Pointen med historien om Emilie er at give et

eksempel på, hvordan børn i hverdagen på et vist

niveau agerer mediekompetent. Emilie kan på et

vist niveau hhv. betjene og bemestre forskellige

medier og medieformater. Og en anden pointe er, at

børn og unge med deres mediebrug faktisk gør

deres hverdag med medier uden at have blik for, at

det faktisk kræver kompetence at kunne bruge

medier. Medierne er blevet selvfølgelige.

Medieudvikling og individualisering

En vigtig præmis for at diskutere mediekompetence

er, at medielandskabet på én gang bliver bredere

samtidig med, at medierne smelter samme. I

medievidenskaben taler man om divergens og konvergens

som den proces, hvor eksisterende medier


udspalter sig til flere medier, og hvor forskellige

medieformater - gennem digitalisering - smelter

sammen til ét medie (internettet og mobiltelefoner

som to eksempler). Nyhedsformidling sker ikke

længere kun på tryk og i skrift eller alene som tvnyheder.

Nyhedsformidlingen finder nye formater

blandt andet på internettet og i nye reklamefinansierede

gratisaviser og magasiner.

På engelsk defineres mediekompetence med

begrebet ’literacy’. Det dækker meget bogstaveligt

over det at kunne læse og at kunne tyde den skriftsproglige

kode. Dertil handler ’literacy’ også om, at

den enkelte er i stand til at kunne genkende eller

kende til en række værker og referencer, som teksten

bygger på eller refererer til.

Mediepædagogikken i 70erne overtog meget firkantet

denne ide om at kunne ’læse’ billeder. Dog

ikke så firkantet, at de grundlæggende forskelle

mellem billeder og skrift som medieformer blev

glemt. Den britiske fjernsynsforsker John Fiske har

med sine studier i populærkultur (’Reading

Television’ 1978) vist, hvordan vi kan komme ret

langt med en sådan læse-tilgang til levende og

æterbårne billeder. Det er nødvendigt at kunne

identificere enkeltenheder (tegn), at kunne sætte

dem sammen (grammatik, syntaks) og endelig tilskrive

dem mening (semantik). Man kan - som det

også flittigt bliver gjort - diskutere om overgangen

til interaktive og individualiserede medier kræver,

at den skriftskulturelle kompetenceforståelse skal

revurderes.

Mediebrug uden faste normer

Vi er i hvert fald nødt til på et generelt niveau at

forstå mediekompetence i forhold til vores kulturelle

og samfundsmæssige tilstand.

Individualisering betyder, at færre og færre forhold

kan tages for givet. Den enkelte er nødt til at sortere

og organisere omverdenen eller informationer

fra omverdenen, så den giver mening, uden at

have et krystalklart program at støtte sig til. Man

kan derfor tale om to relativt nye aspekter ved en

opdateret forståelse af mediekompetence: det biografiske

og orkestrering.

Netop fordi interaktive medier kræver, at bruge-

re kan sætte sig selv og sine mediekompetencer i

spil (også i overført betydning), er det vigtigt at

kunne få det konkrete medie til at hænge sammen

med fortællingen om sit Selv. ’Jeg er en pige, der

læser Witch-blade, vågner til lyden af min mobiltelefon

og elsker at sidde lidt for mig selv og lave

tegninger eller perlemønstre’. På et vist niveau er

det bestemt ikke noget nyt. Engang krævede det at

være dannet, at man læste bestemte typer af aviser

og kunne konversere om bestemte samfundsmæssige

emner. Det krævede dog samtidig, at man som

person oplevede at have adgang til den offentlighed,

hvor avislæsning var en norm. Men nu findes

der så at sige ikke nogle solide skabeloner for,

hvordan brug af medier har betydning for hvem

man er, hvem man har været, og hvem man ønsker

at blive. I den forstand er det biografiske aspekt

ved interaktiv mediekompetence en fortsat udfordring,

og ikke noget den enkelte kan lære én gang

for alle.

Det andet aspekt - orkestrering - har direkte at

gøre med den måde, som børn og unge rent bogstaveligt

organiserer deres mediebrug på. Det

handler mest af alt om, at der findes forskellige

måder at kombinere medier og brugen af dem på.

Som fx når børn læser lektier, mens de har fjernsynet

eller computeren til at køre i baggrunden. Når

den danske medieforsker Gitte Stald påpeger, at

børn og unges mediebrug også kan ses som en

måde at sætte grænser eller skabe et forældre-frit

område på, så er dette også udtryk for orkestrering.

I forhold til dette er orkestrering en vigtig

kompetencekomponent, i særdeleshed når det

handler om at inddrage ’nye’ medier. Når både

dansk og international medieforskning viser, at

børn og unge er hurtige til at indoptage nye medier

og medieformater, er der samtidig grund til at se

på, hvad der sker med de ’gamle’ medier. Hvad

sker der fx med nyhedsformidling og med den

trykte presses kulturelle betydning for de yngre

målgrupper? Herom ved vi for lidt. Kirsten

Drotners medielandskabs-undersøgelse fra 2001

viser, at teenagere i gennemsnit læser avis i 10

minutter om dagen, og at denne avislæsning gælder

op til 90 % af denne gruppe. Men der er store

forskelle både alders-, køns- og klassemæssigt.

Dertil er det i Drotners undersøgelse uklart, i hvilket

omfang det er de etablerede dagblade, som

denne gruppe læser.

Perspektiv i mediebrugen

Børn og unge bruger medier, fordi de giver

mening. Hvis de ikke bruger dem, er det fordi de

ikke oplever, at de kan gøre en forskel på deres

måde at leve på. Selvom der er en frigørelsesværdi

i denne tilstand af individualisering, står spørgsmålet

om mediekompetences normative dimension

tilbage. Er nogle medier og mediefærdigheder

nødvendige, selvom de ret beset ikke er eller

opleves at være nødvendige eller relevante for den

enkelte mediebruger?

Det kan godt være, at computerspil, mobiltelefoni

og gratismagasiner opleves som mere interessant

og relevant for 90er-generationen. Men hvordan

med medier og demokrati, hvordan med

medier og sociale relationer? Vi kan, som den danske

forsker i computerkultur Carsten Jessen

(Jessen 2001), fastholde, at børn og unge i deres

mediebrug er sociale, og at de lærer og tilegner

sociale koder, der på sigt vil komme dem til gode

som voksne samfundsborgere. Men i forhold til at

deltage i og bidrage til den kommunikation, som

styrer vores demokratiske processer, er det mindre

sikkert, at computerspil og mobiltelefoni gør det

alene.

Derfor er der en stor mediepædagogisk udfordring

i at tydeliggøre, hvordan det mangfoldige

medielandskab har betydning for vores evne til at

deltage i processer, som ikke kun involverer vores

egen person direkte. Børn og unge skal lære, at

forskellige medier står for noget forskelligt, selvom

de hænger sammen. Og derfor skal de også

lære, at selvom den trykte dagspresse hverken

biografisk eller orkestreringsmæssigt lige passer

ind i selvforståelsen, så spiller avisen en betydelig

rolle. Man skal lære at læse en avis på samme

måde, som man lærer at blive god til et computerspil.

Det kræver tid, arbejde og opmærksomhed.

På den måde skal der perspektiv i børn og unges

mediekompetencer. ■


Avisen i

Undervisningen

virker

- Vil du have 62 procent af den næste generation

til at læse din avis? Eller vil du nøjes med 38 procent?

Spørgsmålet kommer fra James Abbott,

Vicepræsident, Newspaper Association of

America Foundation (NAA), USA, på dette års

Young Reader Conference i Buenos Aires, arrangeret

af den globale avisorganisation, World

Association of Newspapers. 300 folk fra avis- og

undervisningsverdenen deltog fra 66 lande.

Avisen i Undervisningen fra Danmark var også til

stede.

- Jeg tror ikke, du kan klare dig med 38 procent,

siger James Abbott.

- Hvis du vil have de 62 procent, skal du støtte

Newspaper in Education (Avisen i Undervisningen,

som er i de fleste vestlige lande). Du har

også brug for nye tiltag, der kan tiltrække de

unge læsere ind i din avis, lyder det fra James

Abbott på talerstolen.

James Abbott har netop gennemført en undersøgelse,

der understreger, at tiltag fra Newspaper

in Education virker.

- Unge, der bruger aviser i skolen, har meget

større chancer for at blive livslange læsere af aviser.

Det har vi længe troet på. Nu har vi beviset,

siger Abbott og holder sin rapport med den nye

undersøgelse op.

Et uafhængigt researchfirma har spurgt 18-34årige:

- Kan du huske, at I brugte aviser i undervisningen,

da du gik i skole.

Blandt dem, der husker et stort forbrug af aviser

i deres undervisning, er 62 procent nu daglige

avislæsere. Og blandt de adspurgte, der ikke

husker, at aviser var en del af deres undervisning,

er kun 38 procent daglige avislæsere.

Den fulde rapport kan hentes på:

http://www.naafoundation.org/pdf/Growing_fn.

pdf ■


Gratis Aviser:

EN GENIAL

MULIGHED


”Det er umådeligt vigtigt, at de unge får øjnene

op for avisernes eksistens, siger Birgit Heinskou,

der er lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF,

når hun begrunder, hvorfor hun har bestilt aviser

til sine elever i fire klasser i projektet Gratis

Aviser i uge 45.

- Vi har holdt afstemninger i klasserne om,

hvilke aviser vi skulle vælge. Allerede i den proces

er de unge blevet præsenteret for aviserne, og

de har været enormt optaget af, hvad der står i

dem, og hvordan de er forskellige. De glæder sig

meget til at få aviserne i en hel uge, og de er henrykte

over at ”det er deres helt egne aviser”, som

de siger, lyder det fra Birgit Heinskou.

Hvad kan avisen bidrage med

De fleste bladhuse har også gjort sig tanker

om, hvad de unge kan bruge avisen til.

- Vi vil gerne snakke med de unge om deres

syn på, hvordan avisen kan bidrage med noget i

vores samfund. Hvad vil de læse, og hvordan vil

de bruge den som voksne borgere i Danmark.

Sådan siger chefredaktør på Frederiksborg

Amts Avis, Palle Høj og fortsætter:

- De unge er vores kommende læsere. Derfor er

det sindssygt vigtigt, at vi gør dem interesseret i

vores avis. Både for vores egen og for deres skyld.

- Jeg forventer ikke, at gymnasieeleverne

begynder at abonnere på vores avis, blot efter at

de har læst den i uge 45. Men jeg håber, at det

betyder, at det ikke er så fjernt for dem at læse

Frederiksborg Amts Avis, siger Palle Høj.

Det er første gang i år, at Avisen i Undervisningen

(AiU) i samarbejde med alle landets dagblade

gennemfører Projekt Gratis Aviser for de gymnasiale

uddannelser. Afdelingschef i AiU, Kirsten

Holck Rantorp, ser ugen med gratis aviser som et

tiltrængt initiativ.

- De unge læser jo selv MetroXpress og Urban,

og det er glimrende, for på sigt giver trafikaviserne

uden tvivl de unge smag for dagblade med et

mere bredspektret indhold. Men de øvrige dagblade

skal også være tilgængelige i skolen og det

på steder, hvor de unge opholder sig. Dels kan de

unge læse dem i frikvartererne, og dels kan lærerne

bruge dem i deres undervisning, hvor eleverne

skal lære at forholde sig kritisk til dem, siger

Kirsten Holck Rantorp og fortsætter:

- Skolen skal også handle om virkeligheden og

dermed om den rolle, som aviserne spiller i samfundet.

Jo mere de unge engagerer sig i det omgivende

samfund, jo større er sandsynligheden for,

at de som voksne bliver aktive og demokratiske

mennesker, siger Kirsten Holck Rantorp.

Kort om projekt Gratis Aviser

Alle lokale, regionale og landsdækkende dagblade

er med i kampagnen. Alle klasser på stx, hf,

hhx og htx kan få aviserne gratis i uge 45.

Man bestiller max 3 klassesæt à 30 stk. pr. klasse.

Bestillingsfristen er udløbet for i år.

Avisen i Undervisningen har udarbejdet et idékatalog

med undervisningsforslag, som kan

downloades på www.aiu.dk

Projekt Gratis Aviser er et årligt tilbagevendende

projekt.

Til alle fag

Gratis aviser

i uge 45

I anledning af gymnasiereformen inviterer de

danske dagblade alle hf- og gymnasieelever

til at fordybe sig i virkeligheden uden for

skolen

Hvem er med?

Lokale, regionale og landsdækkende

dagblade

Hvem kan få gratis aviser?

Alle klasser på stx, hf, hhx og htx

Hvor mange aviser?

Max 3 klassesæt à 30 stk. pr. klasse

Ekstra Bladet og Frederiksborg Amts Avis har

planlagt aktiviteter i forbindelse med projekt Gratis

Aviser.


Uge 45 står i avisernes tegn på de gymnasiale

uddannelser. Her kan elever og lærere fordybe

sig i virkeligheden uden for skolens mure. - En

genial mulighed, som enhver lærer bør tage til

sig, lyder det fra én af de gymnasielærere, der

har bestilt aviser til de unge

Frederiksborg Amts Avis:

- Tager ud på en skole, der modtager Frederiksborg

Amts Avis i avisugen, og snakker med de unge om,

hvad de mener, avisens rolle i samfundet er, hvad avisen

skal tilbyde for at lokke de unge til at holde avis, hvorfor/hvorfor

ikke de læser avis i dag.

- Europabevægelsen har i forbindelse med EUs udvidelse

udskrevet en essaykonkurrence blandt gymnasieelever.

Samtidig har de inviteret unge fra Tyrkiet til

blandt andet gymnasier i Nordsjælland, hvor de diskuterer

EUs fremtid. Besøget foregår i uge 45, hvor gymnasierne

kan modtage gratis aviser. Frederiksborg Amts Avis

dækker mødet mellem unge fra Danmark og Tyrkiet.

- Skriver artikelserie om, hvilke overvejelser førstegangsvælgere

gør sig, inden de går til stemmeurnen ved

kommunalvalget.

- Skriver om de unge politiske kandidater.

- Afholder prøvevalg på gymnasier før og efter avisugen

for at se, om en uges avislæsning har betydning

for de unges politiske ståsted og syn på samfundet.

Ekstra Bladet:

- Bringer en artikelserie i hele uge 45 om unge

og sex med interviews med unge, eksperter, forældre

og andre, der snakker om unges problemer,

glæder og spørgsmål i forbindelse med sex.

- Vi forsøger hele tiden at lave en avis, som de

unge gider læse. Men i uge 45 gør vi noget ekstra.

Rigtig mange unge på gymnasieuddannelserne

læser Ekstra Bladet i netop den uge, så

derfor skal der selvfølgelig være noget læsestof,

som optager dem. Vi ved, at rigtig mange unge

læser Ekstra Bladet jævnligt. Næste skridt bliver

at få dem til at betale for den, lyder det fra chefredaktør

Poul Madsen på Ekstra Bladet. ■


De unge skal vove at tage ordet


- Medierne tæppebomber os med væsentlige og

uvæsentlige nyheder. Det er vigtigt at kunne sondre

imellem dem og at kunne forstå mekanikken i

journalistik. Det gør heller ikke noget, hvis man

forstår så meget, at man selv vover at tage ordet

en gang i mellem. Derfor er det vigtigt, at unge

lærer noget om medier og journalistik, siger

Henrik Poulsen, der er sekretariatschef for det

journalistiske projekt, Medietimen.

Det har unge mulighed for på Medietimen, som

er et journalistisk skoleprojekt for de ældste elever

i grundskolen og for ungdomsuddannelserne.

Formålet er at øge de unges engagement i den

aktuelle samfunds- og kulturdebat og at give dem

en forståelse for mediernes rolle i denne debat.

Det sker ved, at 6-8 skoleklasser i samarbejde

med Medietimens redaktion producerer en avis.

Avisen hedder Xtrakt og handler hver gang om et

bestemt tema. Avisen er i tabloidformat og har 16

sider. Den udkommer 3-5 gange om året i et oplag

på 5.000 eksemplarer, der sendes i klassesæt til en

lang række skoler.

Henrik Poulsen coacher sammen med den øvrige

redaktion på Medietimen de klasser, der melder

sig til avisprojektet.

- Unge mennesker engagerer sig, når de bliver

taget alvorligt. De kan skrive, og de kan mene

noget, og det er stærkt at opleve, at de kan det,

siger Henrik Poulsen.

Medietimen kombinerer skolens faglige undervisning

med den journalistiske verden. Eleverne

stifter bekendtskab med journalistiske metoder og

lærer at skrive i journalistiske genrer, men der lægges

vægt på, at deres kilder og vinkler er anderledes.

- At lave "rigtig" journalistik til et "rigtigt"

medie motiverer eleverne langt mere end den traditionelle

stil, som alligevel kun bliver læst af

læreren og far og mor, siger Henrik Poulsen.

Medietimen har eksisteret siden 1999 og var

oprindeligt barn af det nu hedengangne dagblad

Aktuelt. Medietimens aktiviteter finansieres af

bl.a. A-Pressen, Undervisningsministeriet, Tipsmidlerne

og Nordisk Kulturfond. Det er gratis for

skolerne at være tilmeldt et projekt i Medietimen.

Se mere på www.medietimen.dk

Globalisering

For Undervisningsministeriet gennemfører

Medietimen et projekt om globalisering, innvovation

og iværksætterlyst. 8 skoleklasser fra 9.klasse

til 2.g skriver artikler om temaet til et særnummer

af Xtrakt, Medietimens avis. Når Undervisningsministeriet

vælger Medietimen, skyldes det, at det

journalistiske skoleprojekt selv er et godt eksempel

på iværksætterånd og iværksætterpædagogik.

Projektet forbinder skolen med den praktiske journalistiske

verden. Eleverne uddannes i roller som

redaktionssekretærer, fotografer og journalister. De

skriftlige evner styrkes, da der lægges vægt på formidling.

Selvstændighedsfonden har støttet projektet.

Projektet er led i en større kampagne som

Undervisningsministeriet gennemfører i efteråret

05 i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.

Spil og spilkulturer

Center for Ludomani har henvendt sig til

Medietimen for at få realiseret et journalistisk projekt

om unge og spil. Ideen er den samme om at

lade unge kommunikere med andre unge inden

for nogle velkendte journalistiske rammer eller

"spilleregler". Det er centrets vurdering, at deres

kampagne bliver meget mere troværdig og ærlig,

når det er de unge selv, der skal fortælle historierne

om spillenes fascination og farlighed, end hvis

centret selv skulle informere om dette gennem foldere.

Projektet igangsættes den 1. januar 2006 og

afsluttes i april med et særnummer af Xtrakt, der

udsendes til samtlige folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Andre projekter i skoleåret

Seks skoleklasser prøver kræfter med kommunevalg

og -reform. Umiddelbart inden kommunevalget

udkommer Xtrakt med et temanummer om

en politisk begivenhed, der normalt ligger skoleelever

fjernt. Allerede nu kan de lærere, hvis klasser

deltager, registrere en mærkbar større interesse

for valget end normalt.

I januar prøver Medietimen unge menneskers

retsfølelse af. Det sker i projektet Kriminalitet og

retsfølelse, hvor Xtrakt i april gennem elevernes

vinkel vil tegne retsfølelsen i den grå zone hos

unge mennesker - sort arbejde? Vennetjenester?

Piratkopiering? Færdselssynder? En gymnasieklasse

fra Aasiaat i Grønland vil deltage. I øvrigt

er der "udsolgt" på nær en enkel ledig plads i

ludomani-projektet. ■

Nye kurser for

lærerstuderende

Hjørring, Frederiksberg, Århus, Silkeborg og

København - det er byerne AiU har besøgt i 2005.

Nærmere bestemt lærerseminarierne i de pågældende

byer. Her har de studerende fået én-dags-kurser i

journalistik og pædagogik med henblik på, at de

som kommende lærere har mod, lyst og kunnen til

at lave journalistiske forløb med eleverne i grundskolen.

Med en blanding af teori og praksis introduceres

de studerende til journalistikkens grundlæggende

regler, ligesom de får gode råd om, hvordan man

som lærer sætter eleverne i gang som ”journalister”.

AiU strikker kurserne sammen efter de studerendes

niveau og behov. Kurset er gratis. Seminarierne

betaler blot transport og evt. overnatning.

Seminarier, der ønsker et kursus, kan henvende

sig til Avisen i Undervisningen på tlf. 33 97 40 00

eller sende email til aiu@danskedagblade.dk.

Læs mere på www.aiu.dk under kurser. ■


Arko Datta, India, Reuters

TILBUD TIL ELEVERNE PÅ

3.–8. KLASSETRIN

En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder,

er gennem de fotografier vi ser i avisen.

World Press Photo er verdens bedste pressefotos.

Billederne tager os med gennem forfærdelige,

smukke og fascinerende begivenheder.

SE & LÆR

Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af

vores opfattelse af verden. Til World Press Photo

udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de

8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage

stilling og forholde sig til billederne.

SÆRPRIS: 10 kr. pr. elev

gælder for hele klasser

frem til 4. december.

Koordineret tilmelding

tlt.: 33 86 04 00

WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner

4. november - 4. december.

Mandag - søndag 11-18, onsdag 9-21.

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V.

www.oeksnehallen.dk

World Press Photo is sponsored

worldwide by:


Stor bredde

i avisernes

undervisningstilbud

Af undervisningskonsulent Aslak Gottlieb

Der produceres et væld af undervisningsmaterialer

uden for den etablerede forlagsbranche.

Med hver sin sag henvender branche- og interesseorganisationer,

offentlige myndigheder og private

virksomheder sig til skolerne med netop

deres undervisningstilbud. Aviserne er godt

med i kapløbet om at vinde plads i lærernes årsplaner.

Efter at området har været nedprioriteret

på redaktionerne en årrække, er tendensen tilsyneladende

vendt.

Det er oplevelsen der tæller

Et besøg på en avisredaktion risikerer for

nogle elever at blive en uinspirerende oplevelse.

Trykkerierne er outsourcede, og de arbejdende

journalister og layoutere sidder ved computerskærme,

der til forveksling ligner dem, som eleverne

kender fra skolens eget computerrum.

Fyens Stifttidende har medtænkt dette forhold

i opførelsen af deres ny mediehus på

Banegårdspladsen i Odense. Ved dette skoleårs

begyndelse introducerede avisen næste generation

af det elektronisk baserede multimedie-rollespil,

MedieLab. Med 9. og 10. klasser som den

primære målgruppe tilbyder Odense-avisen to

timers oplevelsesbaseret undervisning i journalistiske

arbejdsmetoder og redaktionel prioritering.

Multimedie-rollespillet er en videreudvik-

De landsdækkende aviser er langt fremme

i udviklingen af avisrelaterede undervisningstilbud,

særligt til folkeskolens

ældste klasser. Som noget nyt har Fyens

Stiftstidende meldt sig på banen med

næste generation af et elektronisk baseret

journalistisk rollespil

ling af konceptet bag Jyllands-Postens to efterhånden

klassiske mediarier. Det nye set-up tager

højde for, at medierne samler sig i koncerner,

der både beskæftiger sig med aviser, web, tv og

radio.

Jyllands-Postens mediarier i Viby og

FOTOS: ROBERT WENGLER /FYENS STIFTSTIDENDE

København leverer stadig varen. Begge mediarier

er fortsat meget besøgt. Her prøver elever i

grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelsernes

1. årgang sig selv af som ”Journalist

for en dag”. Under tidspres skal de som avisreportere

researche en sag fra forskellige vinkler.


Fyens Stiftstidendes MedieLab er et

multimediespil, hvor en håndholdt

computer guider eleverne igennem

det journalistiske arbejde

De besøgende elever bombarderes af et lyd og

lysshow med 435 stærke pressefotos og Safri Duo

trommer. Efter fem minutter er de nulstilllede - og

til at arbejde med for piloterne i MedieLab

Inddelt i grupper repræsenterer eleverne

forskellige redaktioner. Udstyret

med pressekort, blokke og interne telefoner,

farter de rundt blandt ’kilder’

med forskellige grader af troværdighed.

Inden besøget får klassen tilsendt

et klassesæt af ”Mediarieavisen”, og i

ugen op til besøget modtager klassen

dagligt seks eksemplarer Jyllands-

Posten.

Mindst lige så meget fart over feltet

er der, når Ekstra Bladets landsdækkende

skolefodboldsturnering løber af stabelen.

Begivenheden er organiseret fra

skoleårets begyndelse som en cup-turnering

for grundskolens ældste piger

og drenge. Man kan følge med i slagets

gang via en fuldstændig kamp- og turneringsstatistik,

sms-nyhedstjeneste, fotogalleri m.m., der

løbende opdateres på Ekstra Bladets hjemmeside.

Holdfotos og kampreferater bringes endvidere i

den trykte avis. Turneringen ledes af Ekstra

Bladets skolekonsulent, Henrik Schou, og rundes


TILBUD AVIS MÅLGRUPPE

MedieLab Fyens Stiftstidende 9.-10. klasse

”Journalist for Jyllands-Posten 9.-10. klasse og 1.

en dag” - Mediarier årgang på

i Viby og København ungdomsudd.

Skolefodbold Ekstra Bladet 8.-10. klasse

Skoletiken Politiken (i samarb.

med Ballerup

Kommune m.fl.)

Folkeskolen

TemaNyt.dk Berlingske Tidende 8.-10. klasse og

(i samarb. med 1. årgang på

Alinea og IMS-

Learning)

ungdomsudd.

JP Undervisning Jyllands-Posten Folkeskolens

ældste klasser og

ungdomsudd.-

religion.dk Kristeligt Dagblad Alle interesserede

– mest relevant for

gymnasier

Undervisningsavisen Politiken (i samarb. Fra mellemtrinnet i

med Gyldendal) folkeskolen til

ungdomsudd.

Særtillæg Ekstra Bladet Alle interesserede

Undervisningspakke Der Nord- Tyskundervisningen

schleswiger i folkeskolen

PRIS/PRODUKT

Gratis besøgstjeneste og web-baseret

uv- materiale. Klassesæt af

Fyens Stifttidende i dagene op til

besøget.

Gratis besøgstjeneste, JP i fem

dage, ”Mediarieavisen” i klassesæt

og web-baseret uv-materiale.

Symbolsk deltager gebyr. Landsdækkende

turnering, web-baseret

turneringsstatistik dommere til

kampe, præmier og finaleshow.

Gratis hosting og værktøj til produktion

af web-aviser.

Journalistisk værktøj.

Årsabonnement på skolelicens kr.

1998,- ex. moms. giver adgang til

tekst, fakta, billeder og opgaver om

min. otte topaktuelle temaer om

året. Adgang til tre temaer er gratis.

Gratis adgang til tekst, billeder,

online quiz og opgaver.

Gratis

Kr. 450,- ex. moms for klassesæt á

28 aviser. Tilhørende web-baserede

ressourcer

3 stk. gratis aviser – herefter ekspeditionsgebyr

efter antal.

Kr. 625,- for 15 undervisningsaviser

om året (forskellige priser for elektronisk

udgave og kombinationsabonnement

med avisen).

INFO

www.

medielab.fyens.dk

www.

jp.dk/mediarium

Tlf. 87 38 33 55

www.

skolefodbold.dk

www.skoletiken.dk

E-mail: webmaster@

skoletiken.dk

www.temanyt.dk

Tlf. 33 69 42 57

www.

jp.dk/undervisning

www.religion.dk

Tlf. 33 48 05 00

www.undervisningsavisen.dk

Tlf. 33 75 55 60 /

33 11 85 11

http://ekstrabladet.

dk/VisArtikel.iasp?

TemplateID=673#

Tlf. 74 62 38 80

E-mail:

redaktion@nordschleswiger.dk

af med et stort finaleshow i Parken, hvor alle deltagere

indbydes til at deltage.

Online tilbud

Mængden af online undervisningstilbud fra aviserne

er stor og karakteren vidtrækkende. Politiken

er på trapperne med tjenesten Skoletiken, der sætter

elevernes egen avisproduktion i centrum. Fra

www.skoletiken.dk får folkeskole- og gymnasieklasser

adgang til at udgive deres egne internetaviser

i tekst og billeder, med tilhørende services som

klassens skema og kalender. Med version 1, som

forventes færdigudviklet i løbet af efteråret 2005,

vil Politiken tilkoble journalistiske arbejdsmetoder,

så elever, klasser og lærere gratis kan udgive deres

egne web-aviser i et mere professionelt og detaljeret

layout end det gængse tilbud fra Skoleintra.

Med fokus på faglighed og viden spiller

Berlingske Tidende ud med TemaNyt.dk til de

ældste elever i folkeskolen og de yngste i ungdomsuddannelserne.

Materialet tilbyder topaktuelle

temaer fra avisens daglige dækning, kombineret

med undervisningsforslag til samfundsfag, historie

og dansk.

Jyllands-Postens internetbaserede undervisningstilbud,

JP Undervisning, benytter sig af mediets

interaktive muligheder med et indhold, der

hovedsageligt relaterer sig til globale emner, der

ikke nødvendigvis er topaktuelle.

Et andet globalt stofområde dækkes af Kristeligt

Dagblads internetportal, religion.dk. Den rummer

landets største mængde kvalificerede links, debatfora

og ekspertpaneler om tro, eksistens, etik og

filosofi. Sitet rummer en decideret undervisningsdel,

særligt målrettet religionsundervisningen i

gymnasiet. Det er her muligt for elever og lærere at

foretage ’kritiske’ web-søgninger, læse religiøse

skrifter, fakta og oplysende artikler, stille spørgs-


mål, quizze og linke sig kvalificeret videre på nettet.

Tryksværte på fingrene

Inden for papiravisen som undervisningsmateriale

spiller Undervisningsavisen fra Politiken en

dominerende rolle. Den har karakter af et aktualitetsmagasin,

understøttet af forskellige ressourcer

som supplerende tekster, links, aktivitetsforslag

m.m. på internettet. Hver udgivelse har et aktuelt

tema og retter sig mod veldefinerede målgrupper,

fra mellemtrinnet i folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

Ekstra Bladet udgiver løbende særtillæg med

forskellige temaer, som er velegnede til undervisningsbrug,

mens Jyllands-Posten mod betaling af

porto også udsender Mediarieavisen, selvom man

ikke har bestilt besøg på Mediariet. Endelig producerer

dagbladet Der Nordschleswiger 15 gange om

året en undervisningsavis specielt til tyskundervisningen,

baseret på artikler fra avisen. ■

Journalistiske håndbøger på nettet

Til nogle af avisernes undervisningstilbud hører der webbaserede

opslagsværker, håndbøger, værktøjskasser el.

lign. om aviser og journalistik

Skoletiken

http://skoletiken.dk/VisArtikel.asp?PageID=17

”Journalist for en dag”

http://www. jp.dk/mediarium_journalisten:aid=1957636/

TemaNyt.dk

http://www. temanyt.dk/sw164.asp

MedieLab

http://www. medielab.fyens.dk/expoweb/sites/

fyensmedielab/default.asp?s=69&id=156

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt,

Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 0909-5136.

Prent

Undervisningsavisen om demokrati

(Til dansk, samfundsfag og historie i 7.-9. kl.)

sætter fokus på folkestyret.

Avisen tager udgangspunkt i de mennesker,

der er en del af demokratiet og kommer

rundt om emner som elevdemokrati, kommunalpolitik,

demokratiets historie,

medierne og demokratiet, EU

og demokrati i andre lande.

- veje til viden

Nyhed!

Ny, aktuel undervisningsavis

Undervisningsavisen er en lang række aktuelle

og interessante aviser, som medvirker til at kvalificere

undervisningen og gør emnet mere livsnært.

Øvrige Undervisningsaviser:

• Terror

• Krop

• USA

• Kærlighed

• Vand

• Drikkevand

• Verdens handel

• Fantasy

• Danskhed

• Fotografi

• Kristendom

• Folkedrab

• Gamle dage

• Kulturarv

Bestil Undervisningsavisen på www.gyldendal.dk/uddannelse eller på tlf. 33 75 55 60.

Et klassesæt er på 30 eksemplarer og koster kr. 450,- + moms og forsendelse.

Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?