Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

kirkegårdsdrift. FDK har i samarbejde med Kirkeministeriet udarbejdet skemaer til takstberegning, der kan anvendes til at beregne de faktiske omkostninger ved de enkelte ydelser på kirkegårdene, f.eks. hvad koster det at erhverve et gravsted, hvad koster en begravelse, grandækning m.v. Lovgivningen er samtidigt blevet skærpet på området, så det fremover er provstiudvalget, der har ansvaret for beregning af taksterne og for efterfølgende at sikre, at taksterne bliver ajourførte. Med baggrund i større kirkegårdsforvaltningers indtjening samt de skærpede krav til takstberegninger er det FDK´s vurdering, at der kan opnås en indtægtsdækning på 45-55% af de faktiske udgifter. Når indtægterne ikke skønnes at kunne komme højere op, så skyldes det den omstændighed, at hovedparten af indtjeningen skal komme fra gravstedsarealer, som kun udgør ca. 25 % af det samlede kirkegårdsareal ifølge rapporten fra Skov & Landskab: ”Driftsstyring på kirkegårde – nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning” 2. Driftsstyring på kirkegårde Siden 2007 har Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i samarbejde med Kirkeministeriet og Skov & Landskab deltaget i et projekt om driftsstyring på kirkegårde. I 2008 blev første del af projektet om nøgletal udgivet. Rapporten fokuserer på arealer, arbejdsopgaver og økonomi og viser bl.a., at de kirkegårde, som deltog i projektet, havde et stort ressourceforbrug, hovedsageligt til lønudgifter. Rapporten viser samtidigt, at ca. 75 % af kirkegårdenes areal er parkarealer m.m., medens kun ca. 25 % er gravstedsarealer. Når problemstillingen om kirkegårde er til debat, så fokuseres der på det høje plejeniveau, som findes på kirkegårdene. Kirkegårdenes dilemma i forhold til andre grønne forvaltninger, som vi sammenlignes med, er den omstændighed, at der opkræves takster for de gravstedsarealer, som kirkegårdene passer. Det betyder helt konkret, at gravstedsarealerne altid forventes at have et højt plejeniveau. Det øvrige kirkegårdsanlæg, parkarealer m.m. forventes plejet på samme niveau som gravstedsarealer. Muligheden for at give et kirkegårdsanlæg forskellige plejeudtryk var derfor udgangspunktet for næste del af projektet, hvor det fine ”haveudtryk”, der i dag kendetegner vore kirkegårde, vil være muligt at ændre, så områder på kirkegårdene kan få et ”parkudtryk” eller et ”naturudtryk”. 19
20 I 2010 kom rapporten ”Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde”, der giver menighedsråd og kirkegårdsforvaltning mulighed for at vælge de forskellige plejeudtryk ved deres kirkegårde og derved være med til selv at regulere udgifterne til kirkegårdsdrift. Rapporten er således et redskab til en dialog mellem menighedsråd og medarbejdere om ressourceforbruget, når de sammen skal beskrive mål og tilstandskrav for kirkegårdsanlæg og drift og efterfølgende udarbejde plejeplaner. Plejeplaner skal ses som et led i den samlede driftsstyring af kirkegården, som sammen med kort og arealregistrering, registrering af tid og økonomi vil kunne give et overblik over, hvad de enkelte ydelser koster, f.eks. hvad koster 1 m2 græs som prydplæne, græsplæne, slået græs eller som naturgræs. En registrering af tidsforbruget vil vise, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen udfører, så der kan dokumenteres en fordeling mellem kirkegård, kirke, kapel, sognegård og præstegårdshave m.m. Disse oplysninger vil også kunne benyttes ved Kirkeministeriets nye budgetlægning som en økonomisk fordelingsnøgle. FDK har med stor interesse deltaget i projektet, som kan være med til at synliggøre sammenhænge mellem kvalitet og ressourceforbrug ved driften af kirkegårde. Plejeplaner vil efterfølgende kunne danne baggrund for udlicitering af driften af kirkegårde til private. Et samarbejde med en anlægsgartner eller entreprenør om specifikke opgaver som f.eks. klipning af hæk kan være med til at begrænse personaleforbruget på kirkegårdene. En anden måde at reducere udgifterne til kirkegårdsdrift er gennem samarbejde mellem kirkegårde, hvor medarbejdere kan flyttes efter behov for arbejdskraft, og hvor fællesindkøb kan give stordriftsfordele. 3. Samarbejde mellem menighedsråd om drift og administration af kirkegårde Der har gennem en årrække fungeret et samarbejde mellem menighedsråd om drift af kirkegårde. FDK har kun erfaringerne fra samarbejdet mellem store og små kirkegårde, men et samarbejde kan også med fordel foregå mellem mindre kirkegårde. I Kirkeministeriets ”Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende
Page 1 and 2: Kirkegårdskultur 2010 -11
Page 3 and 4: Formand: Elof Westergaard Vestre Al
Page 5 and 6: 4 Forord Som i de foregående år a
Page 7 and 8: * Øverst Korslykke Kirkegård, ned
Page 9 and 10: 8 Kunsten at eje en kirkegård To n
Page 11 and 12: 10 Eksempel på registreringsplan.
Page 13 and 14: 12 af en stor variation ud over lan
Page 15 and 16: Stynede lindetræer står som randt
Page 17 and 18: 16 efter. Inde i gravsteds-”karr
Page 19: 18 Kirkegårdsdrift i et økonomisk
Page 23 and 24: 22 med provstiudvalget har beslutte
Page 25 and 26: 24 Gravsted A-915: Karen Bjørn, d
Page 27 and 28: 26 Gravsted K-596: Carl Theodor Gro
Page 29 and 30: 28 Gravsted J-362: Signe Christense
Page 31 and 32: 30 Gravsted J-21: Natasja Saad, dø
Page 33 and 34: 32 på Sjælland, og at den størst
Page 35 and 36: 34 Mindekultur Begrebet mindekultur
Page 37 and 38: 36 længere familien men bedemanden
Page 39 and 40: 38 private genstande, der måtte ud
Page 41 and 42: 40 nyt fællesskab. Et fællesskab,
Page 43 and 44: 42 Memento mori. Døden i Danmark i
Page 45 and 46: 44 Fig. 1. Tidslinje, der viser, hv
Page 47 and 48: 46 Fig. 7. Der el Medina, gravplads
Page 49 and 50: 48 Generelt fandt begravelser i rom
Page 51 and 52: 50 Fig. 12. Stadsgudsageren i Halle
Page 53 and 54: 52 Fig. 15. Stadskonduktør J.H. Ra
Page 55 and 56: 54 Fig. 18. Assistenskirkegården i
Page 57 and 58: 56 Fig. 20. C. F. Hansens forslag t
Page 59 and 60: 58 Fig. 1. Kirkegården i Christian
Page 61 and 62: 60 Fig. 5. Hamilton Jacksons grav p
Page 63 and 64: 62 Fig. 8. Gravsten for den 18-åri
Page 65 and 66: 64 Fig. 12. En spansk gravsten med
Page 67 and 68: 66 Fig. 15. Isaac Cardoze, søn af
Page 69 and 70: 68 Fig. 17. De katolske præsters o
Page 71 and 72:
70 Lunden med rækker af kirsebær
Page 73 and 74:
72 I Cirkelen er gravstederne anlag
Page 75 and 76:
74 Nattergalelunden Af Anne-Marie M
Page 77 and 78:
76 Plan, Nattergalelunden. Flimrend
Page 79 and 80:
78 Kærmindesøster, nyserod og sko
Page 81:
80 Næste side øverst: Snefrytle,
Page 84 and 85:
Det generøse blik Af Elof Westerga
Page 86 and 87:
Denne dobbelthed i synet på alt sk
Page 88 and 89:
dygtige kirkegårdsledere, men samt
Page 90 and 91:
punkt kunne man måske ønske, at T
Page 92 and 93:
udstillingen, vil kunne føre til m
Page 94 and 95:
oplysninger af en række skønne ga
Page 96 and 97:
funktioner: En lokalkirkegård (der
Page 98 and 99:
mod 1999 gennemgik en fornem restau
Page 100 and 101:
Midt i verden i 250 år. Assistens
Page 102 and 103:
Glimt fra årsmødet Den 17. - 18.
Page 104 and 105:
Næste morgen var der en smuk andag
Page 106 and 107:
105
Page 108 and 109:
for voldsomme og modeprægede omlæ
Page 110:
Øvrige bestyrelsesmedlemmer Stine
show all

Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?