Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

ede den dag i dag. På kirkegården er det nu kopier, der står, men originalerne er at se på det arkæologiske museum. Men kopierne står der, hvor originalerne har stået i 2000 år (fig. 8). Romerriget Den såkaldte romerske Tolv Tavle Lov vedtaget 449 F. K. blev nedfældet på 12 bronzetavler og opstillet på Forum Romanum. Lovteksterne danner grundlaget for Romerretten. Den originale tekst er forsvundet, da den blev ødelagt af gallerne 387 F.K, men kendes fra uofficielle kopier. På tavle X, III hedder det: ”Hominem mortuum in urbe ne seplito neve urito.” Dvs. ingen begravelse eller kremering af et lig må finde sted inde i en by. Når man giver sådan en lov, må man antage, at begravelser og kremeringer rent faktisk fandt sted i byerne, eller var der jo ingen grund til at lovgive om det. Undtaget for reglen var i praksis kun Vestalinderne og de senere romerske kejsere. Loven førte til anlæggelse af nekropoler, dødebyer, uden for byerne og var dermed bestemmende for den romerske begravelseskultur. Fig. 9. Via Appia, Cecilia Metellas Mausoleum 1. årh. f. K. Foto: Karin Kryger 2000. 47
48 Generelt fandt begravelser i romerriget derfor sted uden for byerne i nekropoler, som f.eks. Cecilia Metellas mausoleum på Via Appia uden for Rom (fig. 9) eller i de underjordiske grave katakomberne. De første kristne begravelser I Johannes’ Åbenbaring kapitel 6, vers 9-11, der er en del af skildringen af Tilbedelsen af Lammet, hedder det: ”Og da det brød det femte segl, så jeg nedenunder alteret deres sjæle, som var myrdede for Guds ords skyld og for det vidnesbyrd skyld, som de holdt fast ved.” Martyrerne var ifølge Johannes’ syn altså placeret under alteret med offerlammet. Man havde altså en forestilling om, at martyren var knyttet til alteret, og den forestilling holdt sig i mange hundrede år. I de kristnes katakomber var det særligt attraktivt at tilkøbe sig en begravelsesplads i nærheden af martyrerne, og man var villig til at betale for det. I 312 udstedte kejser Konstantin det såkaldte toleranceedikt, hvor kristendommen blev tilladt. Kirkens sejr blev martyrgravenes triumf. Basilika efter basilika rejstes over helgengravene også over Roms første biskop, apostlen Peter. Martyrkulten banede vejen for jordfæstelse i selve gudshusene. Ønsket om i døden at være tæt på det hellige, tæt på en martyrgrav, tæt på kirken, overvandt med tiden romerlovens bestemmelser om at lægge begravelserne uden for byerne. Kirkebegravelser og begravelser på indenbys kirkegårde blev det foretrukne, trods de stadig eksisterende love mod indenbys begravelser. I katakomberne havde de kristne købt gravsteder så tæt på martyrerne som muligt. Nu gjaldt det om at komme så tæt på martyren som muligt i kirken. De indenbys begravelser tog til, og i 381 forbød kejser Theodosius enhver begravelse i byerne også i helgenkirkerne. Men ingen regel uden undtagelse, fyrste- og bispebegravelser fandt sted i kirkerne trods alle forbud. Ved det første kirkemøde i 813 i Mainz vedtog man følgende regel: Ingen død må begraves i selve kirken, undtagen bispen, abbeder, værdige præster og troende lægfolk. Begrebet ”troende lægfolk” må siges at være særdeles rummeligt. Og kirkerne kunne jo sagtens overbevises om afdødes inderlige tro, når en passende afgift blev erlagt. Begravelserne blev en god forretning for kirkerne, jo tættere på alteret og martyrgraven begravelsen var, jo større var prisen. Med tiden blev kirkerne afhængige af indtægterne fra begravelserne. Resultatet blev, at såvel kirker som indenbys kirkegårde blev overfyldte med begravelser.
Page 1 and 2: Kirkegårdskultur 2010 -11
Page 3 and 4: Formand: Elof Westergaard Vestre Al
Page 5 and 6: 4 Forord Som i de foregående år a
Page 7 and 8: * Øverst Korslykke Kirkegård, ned
Page 9 and 10: 8 Kunsten at eje en kirkegård To n
Page 11 and 12: 10 Eksempel på registreringsplan.
Page 13 and 14: 12 af en stor variation ud over lan
Page 15 and 16: Stynede lindetræer står som randt
Page 17 and 18: 16 efter. Inde i gravsteds-”karr
Page 19 and 20: 18 Kirkegårdsdrift i et økonomisk
Page 21 and 22: 20 I 2010 kom rapporten ”Kvalitet
Page 23 and 24: 22 med provstiudvalget har beslutte
Page 25 and 26: 24 Gravsted A-915: Karen Bjørn, d
Page 27 and 28: 26 Gravsted K-596: Carl Theodor Gro
Page 29 and 30: 28 Gravsted J-362: Signe Christense
Page 31 and 32: 30 Gravsted J-21: Natasja Saad, dø
Page 33 and 34: 32 på Sjælland, og at den størst
Page 35 and 36: 34 Mindekultur Begrebet mindekultur
Page 37 and 38: 36 længere familien men bedemanden
Page 39 and 40: 38 private genstande, der måtte ud
Page 41 and 42: 40 nyt fællesskab. Et fællesskab,
Page 43 and 44: 42 Memento mori. Døden i Danmark i
Page 45 and 46: 44 Fig. 1. Tidslinje, der viser, hv
Page 47: 46 Fig. 7. Der el Medina, gravplads
Page 51 and 52: 50 Fig. 12. Stadsgudsageren i Halle
Page 53 and 54: 52 Fig. 15. Stadskonduktør J.H. Ra
Page 55 and 56: 54 Fig. 18. Assistenskirkegården i
Page 57 and 58: 56 Fig. 20. C. F. Hansens forslag t
Page 59 and 60: 58 Fig. 1. Kirkegården i Christian
Page 61 and 62: 60 Fig. 5. Hamilton Jacksons grav p
Page 63 and 64: 62 Fig. 8. Gravsten for den 18-åri
Page 65 and 66: 64 Fig. 12. En spansk gravsten med
Page 67 and 68: 66 Fig. 15. Isaac Cardoze, søn af
Page 69 and 70: 68 Fig. 17. De katolske præsters o
Page 71 and 72: 70 Lunden med rækker af kirsebær
Page 73 and 74: 72 I Cirkelen er gravstederne anlag
Page 75 and 76: 74 Nattergalelunden Af Anne-Marie M
Page 77 and 78: 76 Plan, Nattergalelunden. Flimrend
Page 79 and 80: 78 Kærmindesøster, nyserod og sko
Page 81: 80 Næste side øverst: Snefrytle,
Page 84 and 85: Det generøse blik Af Elof Westerga
Page 86 and 87: Denne dobbelthed i synet på alt sk
Page 88 and 89: dygtige kirkegårdsledere, men samt
Page 90 and 91: punkt kunne man måske ønske, at T
Page 92 and 93: udstillingen, vil kunne føre til m
Page 94 and 95: oplysninger af en række skønne ga
Page 96 and 97: funktioner: En lokalkirkegård (der
Page 98 and 99:
mod 1999 gennemgik en fornem restau
Page 100 and 101:
Midt i verden i 250 år. Assistens
Page 102 and 103:
Glimt fra årsmødet Den 17. - 18.
Page 104 and 105:
Næste morgen var der en smuk andag
Page 106 and 107:
105
Page 108 and 109:
for voldsomme og modeprægede omlæ
Page 110:
Øvrige bestyrelsesmedlemmer Stine
show all

Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?